Bilag B. Forretningsbetingelser for timebaserede ydelser
Bilag B. Forretningsbetingelser for timebaserede ydelser
Disse forretningsbetingelser for timebaserede ydelser indgår som integreret del af Opgaveaftalen mellem Kunden og Microbizz by Ventu A/S, Xxxxxxxxxxx 00, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx S (“Leverandør”). Opgaveaftalen fastlægger omfang og indhold af ydelsen, som Leverandøren skal levere til kunden.
Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem forhold i Opgaveaftale og forhold i nærværende bilag har Opgaveaftalen forrang.
1. Kundens forpligtelser
Kunden forpligter sig til at stille de for ydelsen nødvendige oplysninger, assistance mv. til rådighed for Leverandøren.
Kunden er ansvarlig for rigtigheden og fuldstændigheden af afgivne oplysninger og bærer dermed risikoen for de konsekvenser, som upræcise, ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger kan have for Leverandørens ydelser.
2. Bemanding
Leverandøren kan erstatte de i Opgaveaftalen anførte medarbejdere, dog uden at Kunden påføres meromkostninger.
3. Honorar
Såfremt honorar for ydelsen ikke er angivet i Opgaveaftalen, bestemmes Leverandørens honorar ud fra medgået tid og de til enhver tid fastsatte timesatser for de medarbejdere, der har udført ydelsen.
Såfremt der er indgået aftale med Xxxxxx om fast honorar for ydelsen i Opgaveaftalen, er Leverandøren berettiget til yderligere honorar, hvis ydelsen udvides efter aftaleindgåelsen, eller hvis forhold uden for Leverandørens kontrol fører til et højere tidsforbrug end forudsat ved aftalens indgåelse.
Leverandøren forbeholder sig ret til at justere honoraret,
• hvis det ved udførelse af ydelsen viser sig, at anførte forudsætninger ikke opfyldes.
• hvis varigheden af ydelsen ændres (opad/nedad).
Såfremt der ved udførelse af ydelsen identificeres andre opgaver, vil disse opgaver først blive igangsat efter Leverandørens beskrivelse af opgaverne og Kundens skriftlig accept.
Leverandøren kan fakturere Kunden for omkostninger og udlæg, der afholdes i forbindelse med Opgaveaftalen, herunder transport, ophold, forplejning, materialer, data, gebyrer mv. Kørsel afregnes med 10 kr./km. Rejsetid afregnes ikke.
Honorar, omkostninger og udlæg er underlagt lov om merværdiafgift.
Leverandøren fakturerer løbende i forbindelse med opfyldelse af Opgaveaftalen. Fakturaer skal betales netto kontant inden 14 dage fra fakturaens dato. Ved for sen betaling beregnes renter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser.
4. Fortrolighed
Leverandøren og Xxxxxx har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger vedrørende den anden parts forhold.
Leverandøren er berettiget til at anvende Kundens navn og logo samt en kort beskrivelse af afsluttede opgaver i forbindelse med fx afgivelse af tilbud, præsentationer eller undervisning, medmindre Kunden udtrykkeligt forbyder dette. Leverandøren kan dog ikke anvende Kundens navn og logo til markedsføring, medmindre det er aftalt med Kunden.
5. Elektronisk kommunikation
Leverandøren og Xxxxxx accepterer brugen af elektronisk kommunikation (fx e-mail) og de hermed forbundne risici. Hver part er ansvarlig for at beskytte egne systemer og interesser i forbindelse med elektronisk kommunikation. Parterne er indforstået med, at elektronisk kommunikation er usikker, at data kan blive ødelagt, at meddelelser ikke altid leveres omgående (eller overhovedet) eller kommer til uvedkommendes kendskab.
Leverandøren er ikke ansvarlig over for Kunden for evt. tab, skade, fejl, forsinkelse mv., som måtte opstå i forbindelse med eller være forårsaget af elektronisk kommunikation og information.
6. Rettigheder
Rettighederne til ydelsen overgår til Kunden på tidspunktet for den endelige betaling af Leverandørens honorar i henhold til Opgaveaftalen.
I det omfang der i ydelsen indgår immaterielle rettigheder tilhørende Leverandøren, har Kunden en ikke-eksklusiv og ikke- overdragelig brugsret hertil.
Leverandøren bevarer ejendomsretten til samtlige immaterielle rettigheder, arbejdspapirer, produkter, materialer, programmer, systemer, metoder, modeller mv., som er opstået i forbindelse med frembringelsen af ydelsen, og er berettiget til at genanvende dette over for tredjepart.
Ydelsen, som Leverandøren har leveret til Kunden, må ikke videregives til tredjemand. Ydelsen kan alene anvendes af Kunden. Kundens eventuelle koncernselskaber er alene omfattet af Opgaveaftalen såfremt dette måtte være aftalt. Ydelsen må alene anvendes til eget brug og til det formål, der er angivet i Opgaveaftalen, medmindre Leverandøren skriftligt har givet samtykke til andet, eller hvis dansk lovgivning eller retslig afgørelse pålægger/giver Xxxxxx ret til en sådan videregivelse.
Leverandøren påtager sig ikke ansvar eller forpligtelser i tilfælde af, at ydelsen bruges til andet formål end det i Opgaveaftalen anførte.
7. Ansvar og ansvarsbegrænsninger
Leverandøren er ansvarlig for ydelsen efter danske retsregler med de begrænsninger og fritagelser, som fremgår af Opgaveaftalen.
For produktansvar er Leverandøren ansvarlig i henhold til de bestemmelser i produktansvarsloven, der ikke kan fraviges ved aftale. Leverandøren fraskriver sig ansvar for produktskader på ethvert andet grundlag.
Leverandøren er ikke ansvarlig for driftstab, følgeskader, tidstab, avancetab, datatab, goodwilltab eller andet indirekte tab.
Leverandøren er ikke ansvarlig for tab, der kan henføres til, at det af Kunden, Kundens rådgivere eller leverandører leverede materiale, oplysninger mv. er ukorrekt, unøjagtigt eller ufuldstændigt.
Leverandøren er ikke ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse af sine forpligtelser under Opgaveaftalen, såfremt dette skyldtes hindringer eller forhold uden for Leverandøren’s kontrol, herunder – men ikke begrænset til – krig, undtagelsestilstand, terroristhandlinger, strømafbrydelse, strejker, lock-out, brand, sygdom, nedbrud af offentlige kommunikationslinjer, computervirus mv.
Forsinkelse i levering, der udgør mindre end 1 måned, kan ikke medføre ansvar for Leverandøren.
Leverandøren er ikke ansvarlig for mundtlige rapporteringer, udkast, notater, eller andre dokumenter eller erklæringer, der ikke udgør Leverandøren’s endelige rådgivning, og Xxxxxx kan alene støtte ret på de endelige ydelser.
8. Ophør
Medmindre andet er aftalt, er såvel Kunden som Leverandøren til enhver tid berettiget til at opsige Opgaveaftalen med virkning fra det tidspunkt, hvor den anden part modtager skriftlig meddelelse herom.
Ved opsigelse før Opgaveaftalens ordinære udløb er Leverandøren berettiget til honorar og omkostningsgodtgørelse for tiden frem til Opgaveaftalens ophør samt betaling af Leverandørens omkostninger som følge af Opgaveaftalens opsigelse før ordinært udløb.
Medmindre Opgaveaftalen opsiges tidligere i overensstemmelse med ovennævnte, ophører den, når ydelsen er leveret.
Eventuelle bestemmelser i Opgaveaftalen, der enten udtrykkeligt eller i kraft af deres karakter rækker ud over tidspunktet for ophøret af Opgaveaftalen, forbliver i kraft også efter Opgaveaftalens ophør.
Opsigelse af abonnementer sker i henhold til Leverandørens til enhver tid fastsatte regler i Microbizz Software License Terms.
9. Lovvalg og værneting
Opgaveaftalen er underlagt dansk ret. Dansk retssystem skal udgøre grundlaget for løsning af alle tvister som måtte udspringe af denne Opgaveaftale eller mellem parterne.
Dansk skal være retssprog ved enhver tvist.
Parterne er enige om, at alle sager skal anlægges ved Københavns Byret som værneting for 1. instans. Eventuelle inkassosager kan anlægges ved et af Leverandøren valgt andet værneting.