Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer
Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer
80.000 kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter
Regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer indeholder en række tiltag, der letter skatten på aktier og investeringer. Disse tiltag er en målrettet skattelettelse til de rigeste i Dan- mark. Mens hovedparten af befolkningen får under 100 kr. ud af skattelettelserne kan den rige- ste procent se frem til en skattelettelse på 5.300 kr. De 1.000 rigeste i Danmark får knap
80.000 kr. i skattelettelse.
af analysechef Xxxxx Xxxxxx Xxxx 7. december 2017
Analysens hovedkonklusioner
• Regeringen indgik den 12. november en aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer. I denne analyse er der beregnet fordelingseffekter af den del af aftalen, der vedrører ”Styr- ket iværksætter- og aktiekultur”. Det er skattelettelser på i alt 800 mio. kr.
• De store gevinster gives til de allerrigeste i Danmark. I gennemsnit får den rigeste pro- cent 5.300 kr. i skattelettelse, og zoomer man helt ind på de 1.000 rigeste personer, er den gennemsnitlige skattelettelse på næsten 80.000 kr.
• Særligt investorfradraget kan give en stor skattegevinst, og udnyttes det maksimalt kan skattegevinsten komme helt op på 157.500 kr. alene fra det element. Det er næsten
100.000 kr. mere end i regeringens oprindelige udspil.
• Investorfradraget skaber samtidig et hul i skatteloven og giver nye muligheder for skatte- spekulation.
Kontakt
Analysechef Xxxxx Xxxxxx Xxxx Tlf. 00 00 00 00
Kommunikationschef Xxxxxx Xxxxxx
Tlf. 00 00 00 00
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0 sal. 1651 København V 33 55 77 10 xxx.xx.xx
Skattelettelser på aktier går til de rigeste
Regeringen indgik den 12. november en aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer. I denne analyse er der beregnet fordelingseffekt af den del af aftalen, der vedrører ”Styrket iværksætter- og aktiekultur”. Fordelingsberegningerne af initiativerne er relativt antagelsestungt, og forudsætningerne bag beregnin- gerne er angivet i boks 1.
Boks 1. Beregningsforudsætninger |
I fordelingsberegningerne er der regnet på følgende elementer: • Aktiesparekonto. Provenuet er fordelt proportionalt blandt personer med aktieformuer. Hver person kan maksi- malt indgå med en aktieformue på 200.000 kr. svarende til loftet på aktiesparekontoen. Den proportionale for- deling ud fra aktieformue undervurderer skævheden i fordelingsprofilen, da personer med aktieindkomst over progressionsgrænsen har det største incitament til at benytte aktiesparekontoen. Alternativt kan provenuet fra aktiesparekontoen fordeles ud fra aktieindkomsten, hvilket ville give en væsentligt større gevinst til personer med høj indkomst og dermed en endnu skævere fordelingsprofil. • Investorfradrag. Provenuet er fordelt proportionalt blandt personer med aktieindkomst over den nuværende pro- gressionsgrænse svarende til antagelserne i svar på FIU 536, 28. september 2017. • Medarbejderaktier. Provenuet fra stigningen i andelen af lønnen, der kan udbetales som medarbejderaktier fra 10 til 20 pct., fordeles proportionalt blandt personer, der i dag får medarbejderaktier. Provenuet fra den særlige nye ordning for mindre virksomheder fordeles ikke, da denne del vurderes for usikker i en fordelingsberegning. • Investeringsinstitutter. Provenuet fra bedre skattevilkår for opsparing i udenlandske investeringsinstitutter er fordelt proportionalt på aktieindkomst. Provenuet fra tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter er ikke fordelt. I alt fordeles et umiddelbart provenu på knap 700 mio. kr. Det er vist i tabel A. Tabel A. Provenutab, der indgår i fordelingsberegningerne, mio. kr., 2025 Efter tilbageløb og adfærd Fordeling af umiddelbart provenu Mio. kr. Mio. kr. Aktiesparekonto 270 390 Investorfradrag 200 230 Bedre vilkår for aktieaflønning 55 35 Opsparing i investeringsinstitutter 30 40 Tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitut- 30 0 ter I alt 585 695 Kilde: AE på baggrund af aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, 2017. |
I alt fordeles der et umiddelbart provenu på knap 700 mio. kr. Ud af dette provenu går de 400 mio. kr. alene til de ti pct. af befolkningen med de højeste bruttoindkomster. Det svarer til næsten 60 pct. af den samlede skattelettelse, som fordeles blandt ti pct. af befolkningen.
I figur 1 er fordelingen af det samlede provenu vist i en decilfordeling. I figuren er den voksne befolkning opdelt i ti lige store grupper ud fra størrelsen af deres bruttoindkomst (indkomst før skat). 10. decil er således de ti pct. med den højeste indkomst før skat. Af figuren ses det, at skattelettelsen i høj grad er fokuseret til den rigeste del af befolkningen.
Mio. kr.
Mio. kr.
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
10 pct.
fattigste
2
3
4
5
6
7
8
9 10 pct.
rigeste
Samlet provenu
Figur 1. Fordeling af provenu, indkomstdeciler, 2025
Anm.: Beregningen er behæftet med usikkerhed. Forudsætningerne er angivet i boks 1. Kun personer over 17 år er taget med. Indkomstgrupperne er
dannet ud fra bruttoindkomsten på personniveau.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, 2017 og FIU svar på spm. 536, 2017.
Stor gevinst til den rigeste procent
At skattelettelsen i høj grad er målrettet de allerrigeste kan illustreres ved at opdele befolkningen i en percentilfordeling. Det er vist i figur 2, hvor den voksne befolkning er opdelt i 100 lige store grupper efter størrelsen af deres bruttoindkomst (samlet indkomst før skat). Af figuren ses det, at 3/4 af befolkningen får under 100 kr. ud af initiativerne i gennemsnit. Og man skal helt op blandt de 10 pct. rigeste, for at den gennemsnitlige gevinst overstiger 200 kr. Blandt den rigeste procent er gevinsten på 5.300 kr. i gen- nemsnit.
1.000 kr.
1.000 kr.
6
6
5
5
4
4
3
3
2
2
1
1
0
0
Indkomstpercentil
Samlet gevinst
Figur 2. Gennemsnitlig skattelettelse fordelt på indkomstpercentiler, 2025
1
5
9
13
17
21
25
29
33
37
41
45
49
53
57
61
65
69
73
77
81
85
89
93
97
Anm.: Beregningen er behæftet med usikkerhed. Forudsætningerne er angivet i boks 1. Kun personer over 17 år er taget med. Indkomstgrupperne er dannet ud fra bruttoindkomsten på personniveau.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, aftale om erhvervs og iværksætterinitiativer, 2017 og FIU svar på spm. 536, 2017.
I tabel 1 er der vist den gennemsnitlige skattelettelse og gennemsnitlige bruttoindkomst for udvalgte indkomstpercentiler. Af tabellen ses det, at 50. percentil (svarende til medianen) i gennemsnit får 100 kr. i skattelettelse, og personer i denne gruppe har i gennemsnit en bruttoindkomst på 273.000 kr. Det ses også, at den rigeste procent i gennemsnit har en bruttoindkomst på 2,8 mio. kr. og får en skattelet- telse på 5.300 kr.
Tabel 1. Gennemsnitlig skattelettelse, udvalgte indkomstpercentiler, 2025 | ||
Gennemsnitlig bruttoindkomst | Gennemsnitlig skattelettelse | |
1.000 kr. | 1.000 kr. | |
20. percentil | 150,6 | 0,0 |
25. percentil | 173,9 | 0,0 |
50. percentil | 273,0 | 0,1 |
75. percentil | 401,7 | 0,1 |
90. percentil | 549,5 | 0,2 |
Rigeste procent | 2.784,3 | 5,3 |
Anm.: Beregningen er behæftet med usikkerhed. Forudsætningerne er angivet i boks 1. Kun personer over 17 år er taget med. Indkomstgrupperne er dannet ud fra bruttoindkomsten på personniveau.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, 2017 og FIU-svar på spm. 536, 2017.
Knap 80.000 kr. til de 1.000 rigeste personer
Zoomer man helt ind på den absolutte top af indkomstfordelingen, er gevinsten ved skattelettelserne endnu større. De 1.000 rigeste personer står således til en gennemsnitlig skattelettelse på knap 80.000 kr. Denne gruppe har i gennemsnit en bruttoindkomst på 27,6 mio. kr. Det er vist i tabel 2.
Tabel 2. Gennemsnitlig skattelettelse for de rigeste | ||
Gennemsnitlig bruttoindkomst | Gennemsnitlig skattelettelse | |
1.000 kr. | 1.000 kr. | |
Rigeste procent | 2.784,3 | 5,3 |
Rigeste promille | 10.665,3 | 28,9 |
Rigeste 1.000 personer | 27.606,1 | 78,2 |
Anm.: Beregningen er behæftet med usikkerhed. Forudsætningerne er angivet i boks 1. Kun personer over 17 år er taget med. Indkomstgrupperne er dannet ud fra bruttoindkomsten på personniveau.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, 2017 og FIU-svar på spm. 536, 2017.
Investorfradraget er blevet væsentlig større og åbner nye huller i skattelovgivningen Udover at store dele af skattelettelserne er forbeholdt en eksklusiv gruppe af personer med meget høje indkomster, vil bl.a. det nye investorfradrag åbne op for en række spekulationsmuligheder for at ned- bringe skatten. Alene investorfradraget kan således give en gevinst helt op til 157.500 kr., hvis det ud- nyttes fuldt ud. Selvom der opstilles værnsregler for at modgå skattespekulation, åbner man et nyt hul i skattelovgivningen, som nogle givetvis vil forsøge at udnytte maksimalt. Det er endnu uklart, hvordan SKAT vil undgå spekulation i disse nye regler, men med så store skattegevinster i udsigt er der stor risiko for, at det nye hul vil blive udnyttet, og provenutabet vil overstige de forventede 200 mio. kr.
I regeringens oprindelige erhvervs- og iværksætterudspil kunne investorfradraget maksimalt give en skattegevinst på 60.000 kr. Med aftalen er det blevet næsten 100.000 kr. større. Alligevel forventede man også i udspillet, at provenutabet ville være på 200 mio. kr. Dvs. selvom den potentielle gevinst er
vokset med 100.000 kr., er det forventede provenutab uændret fra Finansministeriets side. Det under- streger usikkerheden på disse provenuberegninger og tydeliggør vigtigheden af at holde øje med, hvor- dan den nye ordning bliver brugt, så provenutabet ikke bliver endnu større.