BETINGELSER FOR PAKKEREJSER
BETINGELSER FOR PAKKEREJSER
Betingelserne regulerer aftaleforholdet mellem Atlantic Salmon Flyfishing (i det følgende rejsearrangøren) og rejsende (i det følgende den rejsende), som køber en pakkerejse. Aftalen indgås og gennemføres i overensstemmelse med pakkerejseloven (Lov nr. 1666 af 26/12/2017 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer).
1. AFTALEINDGÅELSE:
1.1. Indgåelsen
Atlantic Salmon Flyfishing Xxxx Xxxxxx Allé 47 8200 Aarhus N
Telefon: 0000 0000
CVR nr.: 42942359
En aftale om køb af en pakkerejse mellem den rejsende og rejsearrangøren er indgået og bindende for begge parter, når den rejsende bestiller sin rejse typisk via mail eller telefon. Rejsearrangøren sender efter bestilling af rejser faktura samt betingelser for pakkerejsen til den rejsende.
1.2. Rejsedokumenter
Rejsearrangøren fremsender turinformationer til den rejsende forud for selve rejsen, dog senest 30 dage før rejsen starter. Rejsearrangøren sender disse informationer samt eventuelle ændringer m.v. til den postadresse, e- mailadresse eller anden kontaktform, som den rejsende har gjort brug af i forbindelse aftalens indgåelse. Den rejsende er forpligtet til at opgive de kontaktoplysninger, der er nødvendige for, at rejsearrangøren kan kontakte den rejsende både før og under rejsen.
Hvis den rejsende ikke modtager turinformationer senest 30 dage før afrejse, skal den rejsende straks kontakte rejsearrangøren. Såfremt den rejsende har opgivet en e-mailadresse, skal den rejsende forinden tjekke sit spamfilter.
2. PRIS OG BETALING:
2.1. Pris
Ved bestilling af rejsen fremsendes faktura på de samlede rejseomkostninger. Depositum svarende til 50% af rejsens pris skalbetales straks ved modtagelse af fakturaen. Restbeløbet (50%) skal indbetales senest 2 måneder inden afrejse. Depositum og restbetaling er ikke refunderbare. I nogle tilfælde vil restbetalinger forfalde mere end 2 måneder inden afrejse, hvilket skyldes at rejsearrangøren afregner lokale operatører for fiskerettigheder forud for sæsonstarten. Fiskerejser i Norge skal betales fuld ud senest 01. marts i den sæson rejsen afvikles. Bestilles rejsen senere end 01. marts, forfalder hele rejsens pris ved bestilling. Rejsens pris er en såkaldt ”pakkepris”, som dækker udgifterne til fiskevandet og overnatning. Øvrige omkostninger til transport, forplejning etc. er IKKE inkluderet i pakkerejsen.
På destinationerne forekommer opkrævninger af lokale gebyrer (fx fiskekort, desinficering af udstyr o.l.), som ikke er dækket. Rejsens samlede pris fremgår af den rejsendes faktura. Hvis der sker ændringer i den konkrete rejse eller i forudsætningerne for denne, vil det kunne medføre, at prisen ændres, og yderligere betaling vil kunne blive opkrævet.
2.2. Betaling
Misligholder den rejsende sin del af aftalen hvad angår rettidig betaling, har rejsearrangøren ret til at annullere aftalen. I sådanne tilfælde kan den rejsende ikke stille krav til rejsearrangøren hvad angår indbetalt depositum, som den rejsende herved mister.
3. AFBESTILLINGS- OG REJSEFORSIKRING
Xxxxxx den rejsende at tegne en afbestillingsforsikring eller en rejseforsikring er den rejsende selv ansvarlig for at tegne disse.
4. DEN REJSENDES GENERELLE PLIGTER:
4.1. Pas, visum og sundhedsmæssige formaliteter (bl.a. vaccinationer)
Den rejsende er selv ansvarlig for at være i besiddelse af et gyldigt pas med minimum seks måneders gyldighed ved rejsens afslutning samt de for rejsens gennemførelse nødvendige dokumenter, herunder visa og bevis for påkrævede vaccinationer. Er der spørgsmål hertil, kan den rejsende kontakte rejsearrangøren.
4.2. Bevægelseshæmmede personer
De rejser, som rejsearrangøren tilbyder kan ikke gennemføres for den rejsende, hvis denne er bevægelseshæmmet fx kørestol o.l.
4.3. Navne på rejsedokumenter
Den rejsende er ansvarlig for, at de navne, der fremgår af dennes rejsedokumenter og xxxxxxxxx er identiske med det fulde navn, der fremgår af den rejsendes pas. Bliver den rejsende opmærksom på uoverensstemmelser mellem rejsedokumenter og pas, skal den rejsende straks meddele dette til rejsearrangøren, som vil forsøge at korrigere fejlen. Beror uoverensstemmelsen på den rejsendes forhold, vil udgifter forbundet hermed afholdes af denne. Hvis ændringer ikke er muligt, kan den rejsende ikke holde rejsearrangøren ansvarlig.
4.4. Rettidigt fremmøde
I de tilfælde hvor den rejsende ikke kan nå rettidigt frem til den bestilte rejseydelse, skal den rejsende rette henvendelse til rejsearrangøren og oplyse om det senere fremmøde. Den rejsende er selv ansvarlig for al transport, hvorfor rejsearrangører ikke kan holdes ansvarlig herfor. Den rejsende kan således ikke annullere eller få betaling refunderet baseret på forsinket fremmøde.
4.5. Ordensbestemmelser
Den rejsende skal rette sig efter de ordensbestemmelser/regler, der gælder for alle pakkerejsens underleverandører, herunder regler ifm. hus der overnattes i, regler ved fiskevandet etc.
Den rejsende skal optræde således, at medrejsende ikke føler sig generet. I grove eller gentagne tilfælde kan en upassende optræden føre til, at den rejsende af rejsearrangøren eller dennes repræsentanter bortvises fra den videre deltagelse i pakkerejsen. Den rejsende er i tilfælde af bortvisning ikke berettiget til at modtage nogen form for tilbagebetaling af pakkerejsens pris.
Rejsearrangøren er ikke ansvarlig overfor offentlig myndighedsudøvelse herunder men ikke begrænset til indgreb/handling over for den rejsende i forbindelse med den rejsendes upassende adfærd, manglende overholdelse af gældende regler etc.. Den rejsende er i sådanne situationer selv ansvarlig for de udgifter, som den rejsende eventuelt vil blive påført, ligesom den rejsende ikke kan gøre krav gældende overfor rejsearrangøren og vil heller ikke være berettiget til tilbagebetaling af pakkerejsens pris. Såfremt regler for udøvelse af fiskeri ændres af myndighederne i det pågældende rejseland, vil der ikke være nogen refusion
af rejsen. Dette kan være lukning af fiskeriet i elve p.g.a. udsving i vandstand – særligt ved lav vandstand kan myndighederne vurderer, at fiskeri ikke kan udføres på en forsvarlig måde i det pågældende vandløb.
Manglende efterlevelse
Overholder den rejsende ikke kravene til pas, visa, sundhedsmæssige formaliteter, øvrige påkrævede dokumenter, angivelse af korrekt navn på rejsedokumenterne samt gennemgang heraf, reglerne om rettidigt fremmøde samt ordensbestemmelserne, kan den rejsende ikke gøre krav gældende hverken mod rejsearrangøren, formidleren eller underleverandøren til pakkerejsen for de følgevirkninger, mangler, gener eller tab, som den manglende efterlevelse af den rejsendes generelle pligter medfører.
5. ÆNDRINGER AF DEN INDGÅEDE AFTALE
5.1. Overdragelse af pakkerejsen
Den rejsende kan overdrage rejsen til en anden person mod et gebyr på kr. 1.000,- samt eventuelle omkostninger, som rejsearrangøren måtte blive pålagt af pakkerejsens underleverandører som følge af overdragelsen. Meddelelse om overdragelse skal gives til rejsearrangøren senest 7 dage inden rejsens påbegyndelse. Meddelelse efter dette tidspunkt medfører, at den rejsende mister retten til at overdrage pakkerejsen.
Overdragelse kan alene ske, hvis den person, til hvem pakkerejsen overdrages, opfylder de af rejsearrangøren, ved aftalens indgåelse, anførte nødvendige betingelser og krav for gennemførelse af rejsen, herunder pas, visa og sundhedsmæssige krav.
Adgangen til at overdrage pakkerejsen kan helt eller delvist begrænses af rejsearrangøren, såfremt overdragelsen ikke er mulig som følge af underleverandørens vilkår. Overdrageren af pakkerejsen og den person, til hvem pakkerejsen er overdraget, hæfter solidarisk for betaling af eventuelle udestående beløb og omkostninger som følge af overdragelsen.
Atlantic Salmon Flyfishing arrangerer Rejser med en formidlingsaftale hos Unitas Rejser A/S med reg. nr. 0128 i Rejsegarantifonden.