UDKAST TIL BETINGET UDBYGNINGSAFTALE
UDKAST TIL BETINGET UDBYGNINGSAFTALE
mellem SH2 KOLDING ApS
c/o O. Adsbøll & Sønner A/S Albuen 76
6000 Kolding
Cvr. Nr. 32565948
(herefter benævnt OD1)
og Københavns Kommune Rådhuset
1599 København V (herefter benævnt KK)
OD1 og KK benævnes også ”Part”; samlet ”Parterne”.
Baggrund
Nærværende aftale er indgået i anledning af den påtænkte vedtagelse af lokalplanforslag ”Sundbyøster Skole, tillæg 1” og på baggrund af planlovens bestemmelser i § 21b om udbyg- ningsaftaler om infrastruktur.
Lokalplanforslaget omfatter arealmæssigt xxxx.xx. 1502 og 4516 Sundbyøster, København. Dersom OD1 realiserer et byggeprojekt på mere end 3.000 m2 bestående af boliger og publi- kumsorienterede serviceerhverv på matrikel nr. 1502 Sundbyøster, København, herefter be- nævnt ”Byggeprojektet”, er nærværende aftale gældende.
OD1 har med henblik på at opnå en højere kvalitet eller standard af den planlagte infrastruktur i et område opfordret KK til at indgå nærværende udbygningsaftale, jfr. bilag A.
I udbygningsaftalen forpligter OD1 sig til at etablere nærmere beskrevne infrastrukturanlæg bestående af forskønnelse af Sundbyøster Plads.
Parterne har på baggrund heraf bestemt følgende:
§ 1
Infrastrukturanlæg
OD1 forpligter sig til i forbindelse med projektets (”Byggeprojektet”) gennemførelse iht. be- stemmelserne i lokalplan ”Sundbyøster Skole, tillæg 1” at etablere følgende fysiske infra- strukturanlæg (”Anlægget”) på xxxx.xx. 4516 Sundbyøster, København jf. et landskabeligt bearbejdet anlægsprojekt, der er i overensstemmelse med lokalplanens § 7 Byrummet Sund- byøster Plads:
Anlægget:
En forbedring og forskønnelse af Sundbyøster Plads. Lokalplanens § 7 beskriver overordnet Anlæggets (pladsens) karakter, udformning, overflader, belysning, træer, inventar og primære stiforbindelser. Foreløbig skitse over Anlægget er vedlagt som bilag B.
Projektbeskrivelse:
Anlægget skal overvejende have et grønt udtryk med fritstående træer og organisk formede grønne øer jf. Bilag B og C.
Antallet af træer skal udgøre mindst 15 og skal placeres i de organiske øer og på pladsen efter den landskabelige bearbejdning af pladsen. Træerne skal være af en sædvanlig, god kvalitet og tilsammen give oplevelsen af en park. Det er vigtigt, at man kan se på tværs af pladsen for at kunne orientere sig og føle sig tryg, hvorfor træerne som udgangspunkt skal have krone.
Belægningerne skal fortælle om, hvilken type bevægelse og/eller ophold, der lægges op til. Zoner til ophold kvalificeres i udformningen af pladsen. Der skal kunne placeres fritstående siddemøbler og grillplads i udvalgte opholdszoner.
De organiskformede øer skal differentieres i udtryk, størrelse og udformning. De kan indehol- de blomsterbed, græsser, træer, hængekøjer/voksengynger.
Faste siddemuligheder langs kanten på de organiskformede øer og fritstående siddemøbler skal være behagelige at sidde på, hvorfor siddefladen så vidt muligt skal bestå af ’varme’ ma- terialer som træ.
Byrumsinventar som skraldespande, belysning, siddemøbler, hængekøjer/voksengynger etc. skal placeres, så de indgår som en naturlig del af pladsen, som vist på bilag B.
Anlægget omfatter endvidere bortskaffelse af opbrudte materialer.
Proces
Arbejdet skal tilrettelægges og udføres efter nærmere aftale med KK og efter de krav og an- visninger, der stilles af relevante myndigheder.
Inden påbegyndelse af etablering af Anlægget skal et detailprojekt godkendes af KK. Skitse- projektet, vedlagt som bilag B samt lokalplanens § 7 danner grundlag for det detailprojekt, som skal godkendes af KK.
Anlægget udføres i sædvanlig, god håndværksmæssig kvalitet, så de kan godkendes af KK og i overensstemmelse med god byggeskik og efter KKs anvisninger.
Anlægget skal være offentligt tilgængeligt.
§ 2
Tidsplan & etableringsfrist
For at sikre en hensigtsmæssig udførelse og færdiggørelse af alle arbejder aftaler Parterne en tidsplan.
Anlægget skal være etableret senest samtidig med meddelelse om ibrugtagningstilladelse til Byggeprojektet på matr. nr. 1502 Sundbyøster, København eller dele heraf. Såfremt der med- deles midlertidig ibrugtagningstilladelse, regnes fristen fra denne dato.
§ 3
Dagbod
OD1 ifalder dagbod ved overskridelse af den i § 2, stk. 2 nævnte etableringsfrist.
Dagboden beregnes som 1 promille pr. forsinket arbejdsdag af de anlægsomkostninger inkl. bygherreomkostninger, der oprindeligt stilles garanti for, jf. § 6.
§ 4
Overtagelse af infrastrukturanlæggene og krav
Når Anlægget er færdiganlagt af OD1 i overensstemmelse med aftalens § 1 samt de nærmere krav i lokalplanen og samtlige fornødne myndighedstilladelser foreligger, gennemføres der en afleveringsforretning af Anlægget. Der udarbejdes afleveringsprotokol, som underskrives og godkendes af Parterne.
Ved afleveringsforretningen overdrager entreprenøren Anlægget til OD1. OD1 overdrager derefter vederlagsfrit Anlægget til KK, når eventuelle mangler konstateret af Parterne ved afleveringen er udbedret, og udbedringen er godkendt af Parterne.
OD1 forestår afleveringsforretning samt 1 års eftersyn i forhold til entreprenøren og fører til- syn med, at entreprenøren udbedrer fejl og mangler. KK deltager i gennemgangen af Anlæg- get forud for afleveringsforretning og 1 års eftersyn. OD1 har pligt til at sikre, at KKs konsta- terede mangler ved Anlægget inkluderes i entreprenørens mangelafhjælpning. KK deltager endvidere i afleveringsforretning og eftersyn samt eventuel efterfølgende gennemgang efter udbedring af mangler konstateret ved afleveringen. Når fejl og mangler er udbedret, og ud- bedringen er godkendt af KK, nedskriver OD1 garantien over for entreprenørens garantistiller.
Efter KKs overtagelse af Anlægget påhviler drift og vedligehold KK.
§ 5
Krav
OD1 er forpligtet til at sikre, at OD1s entreprenører og rådgivere stiller garanti i henhold til AB 92 og ABT 93 over for SH2, samt at KK kan indtræde i garantierne efter afholdelse af 1 års eftersyn, når fejl og mangler er udbedret, og udbedringen er godkendt af KK.
OD1 er forpligtet til at sikre, at de entreprenører, der etablerer Anlægget for OD1, er forpligtet til at deltage i aflevering samt 1 og 5 års eftersyn i henhold til AB92, ABT 93 og foretage udbedringer af de fejl og mangler, entreprenøren i henhold til AB92, ABT 93 kan gøres an- svarlig for.
I perioden fra KKs overtagelse af Anlægget og indtil 1 års eftersynet og eventuelle mangler er udbedret, og udbedringen er godkendt af KK hæfter OD1 stadig over for KK for eventuelle fejl og mangler ved Anlægget, herunder eventuelle projekteringsfejl, rådgiverfejl og udførel- sesfejl mv.
Når fejl og mangler i forbindelse med 1 års eftersynet er udbedret, og udbedringen er god- kendt af KK, overdrager OD1 sine rettigheder ifølge entrepriseaftalerne og rådgiveraftalerne til KK, herunder garantistillelser og OD1 er herefter endeligt frigjort over for KK. KK skal således være berettiget til at gøre ethvert mangelkrav gældende direkte mod entreprenøren og rådgiveren. KK vil dog fortsat efter behov kunne indkalde OD1 til at deltage i et 5 års efter- syn.
§ 6
Garantistillelse
OD1 stiller senest samtidig med indlevering af ansøgning om byggetilladelse til Byggeprojek- tet på xxxx.xx. 1502 Sundbyøster, København, sikkerhed overfor KK for sine forpligtelser i henhold til denne aftale. Sikkerhedsstillelsen stilles i form af bankgaranti (anfordringsgaranti) fra et anerkendt pengeinstitut eller forsikringsselskab.
Et estimat over anlægsomkostningerne inkl. bygherreomkostninger forbundet med OD1s for- pligtelser i henhold til aftalens § 1 er vedlagt som bilag D. Estimatet lægges til grund ved be- regningen af sikkerhedens størrelse, medmindre estimatet på tidspunktet for indlevering af byggetilladelse ikke kan anses for retvisende af KK. I så fald udarbejder OD1 nyt estimat over anlægsomkostningerne inkl. bygherreomkostninger, der attesteres af et rådgivende ingeniør- firma og godkendes af KK.
Garantistillelsen nedskrives til 10 %, når Anlægget er færdiganlagt og overdraget til KK samt afhjælpning af eventuelle mangler er godkendt af KK.
Når der har været afholdt 1 års eftersyn, og eventuelle mangler er udbedret og udbedringen er godkendt af KK og OD1 har overdraget sine rettigheder iht. entrepriseaftalerne og rådgiveraf- talerne, frigives garantien.
§ 7
Misligholdelse
Dansk rets almindelige regler finder anvendelse.
§ 8
Betingelser
Nærværende aftale er fra KKs side betinget af endelig politisk vedtagelse i Borgerrepræsenta- tionen.
Nærværende aftale er fra begge Parters side betinget af, at aftalen vedtages i uændret form i Borgerrepræsentationen samtidig med Borgerrepræsentationens endelige vedtagelse af det tilhørende lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg uden væsentlige ændringer af betydning for de til denne aftale knyttede matrikler.
§ 9
Udbud
KK har vurderet, at tilbudsloven ikke finder anvendelse og at værdien af bygge- og anlægsar- bejderne på nuværende tidspunkt ikke vurderes at overstige tærskelværdien for EU-udbud.
Såfremt det på et senere tidspunkt måtte vise sig, at værdien af bygge- og anlægsarbejderne overstiger tærskelværdien for EU-udbud, jf. Rådets Direktiv 2004/18 (Udbudsdirektivet), er OD1 forpligtet til at overholde de udbudsretlige regler, som er hjemlet heri.
OD1 forpligter sig til at erstatte ethvert tab, som KK måtte lide som følge af OD1’s eventuelle overtrædelser af denne forpligtelse, herunder pålagt erstatning til tredjemand, pålagt økono- misk sanktion samt dækning af modparts og egne sagsomkostninger i forbindelse med en sag ved Klagenævnet for Udbud eller en domstol.
§ 10
Overdragelse af forpligtelser
OD1 kan alene med KK´s accept overdrage sine forpligtelser efter nærværende aftale. KK kan alene afvise at meddele accept, såfremt dette er begrundet i relevante forhold af juridisk, øko- nomisk eller lignende karakter. KK kan begære de oplysninger og den dokumentation fra OD1, som er nødvendig til belysning af erhververens forhold. Forud for KKs godkendelse skal erhververen stille den i § 6 anførte garanti, uanset om der er indleveret ansøgning om byggetilladelse til Byggeprojektet på xxxx.xx. 1502 Sundbyøster, København.
§ 11
Klage/søgsmål vedrørende plangrundlaget
Såfremt den delvise ophævelse af planen er af et omfang og karakter, som er af væsentlig be- tydning for aftalen som helhed, kan en part dog træde tilbage fra aftalen i sin helhed.
§ 12
Offentliggørelse
Nærværende aftale offentliggøres i overensstemmelse med planlovens bestemmelser herom. Der kan i øvrigt meddeles aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven.
BILAG:
Bilag A: Opfordring af 20. august 2014 fra O. Adsbøll & Sønner A/S om indgåelse af udbyg- ningsaftale med KK.
Bilag B: Foreløbig skitse februar 2015.
Bilag C: Byrum – Sundbyøster Plads af 27. marts 2015.
Bilag D: Estimat anlægsbudgat 2015 over omkostninger til Anlægget inkl. bygherreomkost- ninger.
København, den
/ - 2015 / - 2015
SH2 Kolding ApS Københavns Kommune
Indgang til butik Indgang til SH2
Ny Sundbyøster Hal
Indgang til SH2
Højdevangs Allé
Indkørsel til p-kælder Vareindlevering
Brandvej
Ganglinje
Matrikel
Ny bygning
Bænke / ophold langs facade
Sundbyøsterhal I
15cykler
Sænket græsflade
Asfalt m striber af chaussesten
Xxxxxxxx 0x fri
Ganglinje
Sænket græsflade
Cykelsti
Udeservering for caféen
Siddekant
AHORNTRÆET
Grillplads
Bænke
Trædæk
Boldbur
Fortov
Cykelsti
Amagerbrogade
Hævet bed
Belysning under træer
Siddekant
Siddekant
Hævet bed
Grus m striber af chaussesten
Sænket græsflade
Siddekant
Hængekøjer/ voksengynger
Belysning under træer
leg
Bænke
Thingvallas Allé
Indgang til legeplads
Indgang til legeplads
Sundbyøster Skole
Sundbyøster Plads Omfangsbeskrivelse INGENIØR’NE A/S
Etablering af byrum Bilag C Rev 2, 27.03.2015
Byrum – Sundbyøster Plads
Følgende er supplerende beskrivelse til estimeret anlægsbudget af 27.03.2015. Pos. nr. henviser til anlægsbudgettet.
Rydning og belægninger (pos. 01-07)
Eksisterende chaussestensbelægninger ca. 1200m2 optages og lægges i depot. Eksisterende asfaltbelægning, op til ca. 1500m2 ophugges og bortkøres.
Resterende asfalt bevares.
Der etableres område med ny grusbelægning som slotsgrus. I grusbelægningen etableres striber af chaussesten. Der regnes med lægning af op til 100m2 chaussesten som flader og striber.
Pladsen reetableres med nyt asfalt i de områder hvor det eksisterende asfalt er opbrudt grundet etablering af plantebede etc. Asfalt etableres som GAB 1.
Hævede græsbede ca. 320m2 (pos. 08-12)
Hævede græsbede etableres i ca. 0,5m højde.
Kanter etableres som in-situ støbte betonkanter i et kurvet forløb. Der opbygges bed og udlægges muld til træer og græs.
Der sås markblomster og græsser i bedene.
Der etableres siddebænke påmonteret bedkanter. Bænke etableres i træsort som hårdtræ.
Sænkede bede ca. 250m2 (pos. 13-18)
Afgravning af råjord og udlægning af muld til plantning og græssåning. Etablering af dræn eller lignende til afvanding.
Kanter afgrænses med stålkant eller lignende profil.
Ved sænket bed ved Ahorntræ støbes betonsokkel med påmonterede ca. 100mm træbjælker som siddeunderlag.
Der sås græs.
Sænkede bede kan desuden anvendes som regnvandsbede.
Træterrasse (pos. 32 – 33)
Der etableres træterrasse med udskæring til tre træer som vist på bilag B.
Sundbyøster Plads Omfangsbeskrivelse INGENIØR’NE A/S
Etablering af byrum Bilag C Rev 2, 27.03.2015
Belysning (pos. 23-26)
Der monteres op til 40 stk. terrænspot til belysning af træer eller lignende. Spot leveres som type Bega 7008 eller tilsvarende.
Eksisterende belysningsmaster genanvendes og flyttes i nødvendigt omgang. Der etableres op til 4 nye belysningsmaster som Aero Grafit eller tilsvarende.
Træer og beplantning (pos. 19-22)
Eksisterende bevaringsværdige træer bevares og indarbejdes i landskabsplanen. Herunder nødvendig beskæring mv.
Der plantes nye træer efter en godkendt beplantningsplan – bilag B. Der forventes mindst plantet 15 stk. træer med en stammeomkreds på 10-15cm og mindst 5 stk. med en stammeomkreds på 25-30cm.
Træer plantes i nye plantebede som udgraves i 1-1,5m dybde og opfyldes med egnet plantejord. Træer sættes med nødvendige støttepæle, vandingsrør etc.
Inventar (pos. 27-31)
Der etableres grillplads.
Eksisterende bænke genbruges og placeres på pladsen iht. indretningen. Der etableres 30 nye cykelstativer
Eksisterende renovationsudstyr genanvendes. 5 – 8 bølgede liggetræmøbler
Der etableres 3 hængekøjer og 2 voksengynger Hundeposer
Afvanding (pos. 34)
Den eksisterende afvanding på pladsen genanvendes i stor udstrækning, idet der ikke ændres på terrænniveauet. Der foretages nødvendige tilpasninger og etableres om nødvendigt nye riste/dæksler etc.
Øvrigt
Eksisterende toiletbygning flyttes ikke.
Sundbyøster Plads Etablering af byrum
Estimeret anlægsbudget INGENIØR'NE A/S
Rev 2, 27.03.2015
HB
Pos. | Aktivitet | mængde | enhed | enhedspris | pris |
01 | Rydning af diverse. | 20.000 | |||
02 | Ophugning og fjernelse af asfalt | 1500 m2 | 75 | 112.500 | |
03 | Etablering af ny GAB 1 (56mm) | 1000 m2 | 306 | 306.000 | |
04 | Optagning af eksisterende chaussesten | 1200 m2 | 50 | 60.000 | |
05 | Grusplads , chaussesten Udlægning/opbygning af grusunderlag (10cm) | 1000 m2 | 40 | 40.000 | |
06 | Udlægning af slotsgrus (5cm) | 900 m2 | 40 | 36.000 | |
07 | Lægning af eksist. Chaussesten | 100 m2 | 550 | 55.000 | |
08 | Hævede græsbede Opbygning af bed | 120 m3 | 140 | 16.800 | |
09 | Udlægning af muld | 40 m3 | 200 | 8.000 | |
10 | Støbte betonkanter | 140 lbm | 1.200 | 168.000 | |
11 | Træ siddeflader på/ved betonkanter | 40 lbm | 3.000 | 120.000 | |
12 | Græssåning | 320 m2 | 30 | 9.600 | |
13 | Sænkede græsflader Afgravning af bed | 125 m3 | 80 | 10.000 | |
14 | Udlægning af muld | 125 m3 | 200 | 25.000 | |
15 | Stålkanter ved afgrænsninger | 105 lbm | 500 | 52.500 | |
16 | Støbte baser til siddeplinte | 40 lbm | 800 | 32.000 | |
17 | Siddeplinte af høvlet tømmer | 30 lbm | 1.500 | 45.000 | |
18 | Græssåning | 250 m2 | 30 | 7.500 | |
19 | Etablering af træbede Træer inkl. plantning (stameomk. 10-15cm) | 15 stk | 1.500 | 22.500 | |
20 | Træer inkl. plantning (stameomk. 25-30cm) | 5 stk | 12.000 | 60.000 | |
21 | Udgravning af træbede | 50 m3 | 140 | 7.000 | |
22 | Muld i træbede | 50 m3 | 300 | 15.000 | |
23 | Belysning Lysmaster - eksisterende flyttes | 10 stk | 3.000 | 30.000 | |
24 | Lysmaster - nye | 4 stk | 10.700 | 42.800 | |
25 | Spot i terræn | 40 stk | 1.600 | 64.000 | |
26 | Installation til belysning | 1 stk | 50.000 | 50.000 | |
27 | Inventar Bænke (genbrug) | 12 | 500 | 6.000 | |
28 | Grillplads | 1 stk | 5.000 | 5.000 | |
29 | Cykelstativ | 30 stk | 800 | 24.000 | |
30 | Renovation - (genbrug) | 12 stk | 500 | 6.000 | |
31 | Liggemøbler, gynger mv. | 100.000 | |||
32 | Trædæk Udgravning | 30 m3 | 80 | 2.400 | |
33 | Opbygning af trædæk | 125 m2 | 1.500 | 187.500 | |
34 | Afvanding Afvanding (tildanning af eksist) | 20.000 | |||
Håndværkerudgifter i alt | 1.766.100 | ||||
35 | Projekteringsomkostninger | 15% af | 1.766.100 | 264.915 | |
36 | Byggepladsomkostninger | 7% af | 1.766.100 | 123.627 | |
37 | Uforudsete udgifter | 15% af | 1.766.100 | 264.915 | |
Anlægsomkostninger i alt | 2.419.557 | ||||
Alle beløb er i kr. og ekskl. moms Budget ud fra udbygningsaftalens bilag B og bilag C |