INTERINSTITUTIONEL AFTALE
(Meddelelser)
INTERINSTITUTIONELLE AFTALER
INTERINSTITUTIONEL AFTALE
af 12. marts 2014
mellem Europa-Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
(2014/C 95/01)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET ER —
ud fra følgende betragtninger:
(1) Artikel 14, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsætter, at Europa-Parlamentet sammen med Rådet udøver den lovgivende funktion og budgetfunktionen, og at det udøver politiske kontrolfunkti oner og rådgivende funktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne.
(2) Artikel 13, stk. 2, i TEU fastsætter, at hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt den ved traktaterne, og i overensstemmelse med de procedurer, betingelser og mål, der er fastsat i disse. Bestemmelsen fastsætter desuden, at institutionerne samarbejder loyalt med hinanden. Artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter, at bl.a. Europa-Parlamentet og Rådet aftaler formerne for deres samarbejde, og at de med henblik herpå inden for traktaternes rammer kan indgå interinstitutionelle aftaler, der kan antage bindende karakter.
(3) Traktaterne og alt efter omstændighederne andre relevante bestemmelser fastsætter, at Rådet enten i forbindelse med en særlig lovgivningsprocedure eller efter andre beslutningsprocedurer skal høre eller indhente godkendelse fra Europa-Parlamentet, før det vedtager en retsakt. Traktaterne fastsætter også, at Europa-Parlamentet i visse tilfælde informeres om fremskridtene med eller resultaterne af en given procedure eller inddrages i evalueringen af eller kontrollen med visse EU-agenturer.
(4) TEUF artikel 218, stk. 6, fastsætter navnlig, at Rådet vedtager en afgørelse om indgåelse af internationale aftaler efter godkendelse fra eller høring af Europa-Parlamentet, medmindre den pågældende aftale udeluk kende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; alle internationale aftaler af den art, som ikke udelukkende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, er derfor omfattet af nærværende interin stitutionelle aftale.
(5) Artikel 218, stk. 10, i TEUF fastsætter, at Europa-Parlamentet straks skal underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren; denne bestemmelse gælder også for aftaler, der vedrører den fælles udenrigs- og sikker hedspolitik.
(6) I tilfælde hvor gennemførelsen af traktaterne og alt efter omstændighederne andre relevante bestemmelser vil kræve adgang for Europa-Parlamentet til Rådets klassificerede informationer, aftales passende ordninger for denne adgang mellem Europa-Parlamentet og Rådet.
(7) Når Rådet beslutter at give Europa-Parlamentet adgang til Rådets klassificerede informationer vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, træffer det alt efter omstændighederne ad hoc-afgørelser herom eller anvender den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område (1) (i det følgende »den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002«).
(1) | EFT C 298 af 30.11.2002, s. 1. |
(8) Ifølge den erklæring om politisk ansvarlighed (1), som den højtstående repræsentant fremsatte i tilknytning til vedtagelsen af Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (2), vil den højtstående repræsentant gennemgå og om nødvendigt foreslå tilpasning af de eksisterende bestemmelser om adgang for medlemmer af Europa-Parlamentet til klassificerede dokumenter og oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område (dvs. den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002).
(9) Det er vigtigt, at Europa-Parlamentet inddrages med de principper, standarder og regler til beskyttelse af klassificerede informationer, der er nødvendige for at beskytte Den Europæiske Unions og medlemssta ternes interesser. Derudover vil Europa-Parlamentet kunne videregive klassificerede informationer til Rådet.
(10) Den 31. marts 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/292/EU om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (3) (i det følgende »Rådets sikkerhedsregler«).
(11) Den 6. juni 2011 vedtog Europa-Parlamentets præsidium en afgørelse om regler om Europa-Parlamentets behandling af fortrolige oplysninger (4) (i det følgende »Europa-Parlamentets sikkerhedsregler«).
(12) EU-institutioners, ‐organers, ‐kontorers eller ‐agenturers sikkerhedsregler bør tilsammen udgøre en samlet og sammenhængende generel ramme i Den Europæiske Union til beskyttelse af klassificerede informati oner og bør sikre, at de grundlæggende principper og minimumsstandarder svarer til hinanden. De grundlæggende principper og minimumsstandarder, der er fastsat i Europa-Parlamentets sikkerhedsregler og i Rådets sikkerhedsregler, bør derfor svare til hinanden.
(13) Niveauet for beskyttelse af klassificerede informationer i henhold til Europa-Parlamentets sikkerhedsregler bør svare til niveauet for beskyttelse af klassificerede informationer i henhold til Rådets sikkerhedsregler.
(14) De relevante tjenester i Europa-Parlamentets Sekretariat og Generalsekretariatet for Rådet vil samarbejde tæt for at sikre, at de beskyttelsesniveauer for klassificerede informationer, der gælder i begge instituti oner, svarer til hinanden.
(15) Denne aftale berører ikke eksisterende og fremtidige regler om aktindsigt, der er vedtaget i overensstem melse med artikel 15, stk. 3, i TEUF; regler om beskyttelse af personoplysninger, der er vedtaget i over ensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i TEUF; regler om Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 226, stk. 3, i TEUF; og relevante bestemmelser vedrørende Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) —
BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
Denne aftale fastsætter de nærmere ordninger for fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede informationer, på andre områder end dem der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som er relevante, for at Europa-Parlamentet kan udøve sine beføjelser og funktioner. Den vedrører alle emner af denne art, nemlig:
a) forslag, der er underlagt en særlig lovgivningsprocedure eller en anden beslutningsprocedure, som kræver høring af eller godkendelse fra Europa-Parlamentet
b) internationale aftaler, som kræver høring af eller godkendelse fra Europa-Parlamentet i henhold til artikel 218, stk. 6, i TEUF
(1) | EUT C 210 af 3.8.2010, s. 1. |
(2) | EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30. |
(3) | EUT L 141 af 27.5.2011, s. 17. |
(4) | EUT C 190 af 30.6.2011, s. 2. |
c) forhandlingsdirektiver for de internationale aftaler omhandlet i litra b)
d) aktiviteter, evalueringsrapporter eller andre dokumenter, som kræver underretning af Europa-Parlamentet, og
e) dokumenter om aktiviteterne i de EU-agenturer, af hvilke Europa-Parlamentet inddrages i evalueringen eller kontrollen.
Artikel 2
Definition af »klassificerede informationer«
Ved klassificerede informationer forstås i denne aftale en eller flere af følgende former:
a) »EU's klassificerede informationer« (EUCI) som defineret i Europa-Parlamentets sikkerhedsregler og i Rådets sikkerhedsregler og med en af følgende sikkerhedsklassifikationsmærkninger:
— RESTREINT UE/EU RESTRICTED
— CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL
— SECRET UE/EU SECRET
— TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET
b) klassificerede informationer, som videregives til Rådet af medlemsstaterne, og som er forsynet med en nati onal sikkerhedsklassifikationsmærkning svarende til en af de sikkerhedsklassifikationsmærkninger, der anvendes til EUCI som anført i litra a).
c) klassificerede informationer, som videregives til Den Europæiske Union af tredjelande eller internationale orga nisationer, og som er forsynet med en sikkerhedsklassifikationsmærkning svarende til en af de sikkerhedsklas sifikationsmærkninger, der anvendes til EUCI som anført i litra a), som fastsat i de relevante aftaler om informationssikkerhed eller administrative ordninger.
Artikel 3
Beskyttelse af klassificerede informationer
1. Europa-Parlamentet beskytter i overensstemmelse med sine sikkerhedsregler og med denne aftale alle klassi ficerede informationer, som det modtager fra Rådet.
2. Da de grundlæggende principper og minimumsstandarder for beskyttelse af klassificerede informationer, som Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger i deres respektive sikkerhedsregler, skal svare til hinanden, sikrer Europa- Parlamentet, at sikkerhedsforanstaltningerne i dets bygninger giver et niveau for beskyttelse af klassificerede infor mationer, som svarer til niveauet for beskyttelse af sådanne informationer i Rådets bygninger. De relevante tjenester i Europa-Parlamentet og Rådet arbejder tæt sammen herom.
3. Europa-Parlamentet træffer passende foranstaltninger til at sikre, at klassificerede informationer, som det modtager fra Rådet, ikke:
a) anvendes til andre formål end dem, hvortil de blev modtaget
b) videregives til andre personer end dem, der har fået adgang i overensstemmelse med artikel 4 og 5, eller offentliggøres
c) videregives til andre EU-institutioner, ‐organer, ‐kontorer eller ‐agenturer eller til medlemsstater, tredjelande eller internationale organisationer uden forudgående skriftligt samtykke fra Rådet.
4. Rådet må kun give Europa-Parlamentet adgang til klassificerede informationer, der hidrører fra andre EU-institutioner, ‐organer, ‐kontorer eller ‐agenturer eller fra medlemsstater, tredjelande eller internationale organi sationer, med forudgående skriftligt samtykke fra udstederen.
Artikel 4
Personalemæssig sikkerhed
1. Adgang til klassificerede informationer gives til medlemmer af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4.
2. Når de pågældende informationer er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL, SECRET UE/EU SECRET eller TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET eller tilsvarende, må adgang kun gives til medlemmer af Europa-Parlamentet, som er bemyndiget af Europa-Parlamentets formand, og
a) som er sikkerhedsgodkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets sikkerhedsregler, eller
b) om hvilke en kompetent national myndighed har meddelt, at de er behørigt bemyndiget i kraft af deres funktioner i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser.
Uanset første afsnit kan adgang, når de pågældende informationer er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFI DENTIAL eller tilsvarende, også gives til de medlemmer af Europa-Parlamentet, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4, og som har underskrevet en højtidelig erklæring om ikkevideregivelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets sikkerhedsregler. Rådet skal underrettes om navnene på de medlemmer af Europa-Parlamentet, der gives adgang i medfør af dette afsnit.
3. Inden der gives adgang til klassificerede informationer, skal medlemmerne af Europa-Parlamentet gøres bekendt med og anerkende deres ansvar for beskyttelse af sådanne informationer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets sikkerhedsregler og gøres bekendt med, hvordan denne beskyttelse skal sikres.
4. Der gives kun adgang til klassificerede informationer til de af Europa-Parlamentets tjenestemænd og de af Parlamentets øvrige ansatte, der arbejder for politiske grupper, som:
a) på forhånd er udpeget som personer, der har need-to-know, af det relevante parlamentariske organ eller hvervsindehaveren som fastsat i artikel 5, stk. 4
b) er sikkerhedsgodkendt på det nødvendige niveau i overensstemmelse med Europa-Parlamentets sikkerhedsregler, når informationerne er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL, SECRET UE/EU SECRET eller TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET eller tilsvarende, og
c) er blevet gjort bekendt med og har modtaget skriftlige instrukser om deres ansvar for at beskytte sådanne informationer samt om, hvordan denne beskyttelse skal sikres, og har underskrevet en erklæring som bekræf telse på at have modtaget instrukserne og på at give tilsagn om at overholde dem i overensstemmelse med Europa-Parlamentets sikkerhedsregler.
Artikel 5
Procedure for at få adgang til klassificerede informationer
1. Rådet videregiver klassificerede informationer som omhandlet i artikel 1 til Europa-Parlamentet, når det i medfør af traktaterne eller retsakter, der er vedtaget på grundlag af traktaterne, er retligt forpligtet hertil. De parlamentariske organer eller de hvervsindehavere, der er omhandlet i stk. 3, kan også indgive en skriftlig anmodning om sådanne informationer.
2. I andre tilfælde kan Rådet enten videregive klassificerede informationer som omhandlet i artikel 1 til Europa-Parlamentet på eget initiativ eller efter skriftlig anmodning fra et af de parlamentariske organer eller en af de hvervsindehavere, der er omhandlet i stk. 3.
3. Følgende parlamentariske organer eller hvervsindehavere kan indgive skriftlige anmodninger til Rådet:
a) formanden
b) Formandskonferencen
c) Præsidiet
d) formanden for det eller de relevante udvalg
e) den eller de relevante ordførere.
Anmodninger fra andre medlemmer af Europa-Parlamentet skal indgives via et af de parlamentariske organer eller en af de hvervsindehavere, der er omhandlet i første afsnit.
Rådet skal besvare sådanne anmodninger snarest muligt.
4. Når Rådet er retligt forpligtet til at give Europa-Parlamentet adgang til klassificerede informationer eller har besluttet at gøre det, fastsætter det, inden disse informationer videregives, skriftligt i samråd med det relevante organ eller den relevante hvervsindehaver, jf. stk. 3, følgende:
a) at en sådan adgang kan gives til en eller flere af følgende:
i) formanden
ii) Formandskonferencen
iii) Præsidiet
iv) formanden eller formændene for det eller de relevante udvalg
v) den eller de relevante ordførere
vi) alle eller visse medlemmer af det eller de relevante udvalg, og
b) eventuelle specifikke behandlingsregler for beskyttelse af sådanne informationer.
Artikel 6
Registrering, opbevaring, konsultation og drøftelse af klassificerede informationer i Europa-Parlamentet
1. Hvis klassificerede informationer, som Rådet videregiver til Europa-Parlamentet, er klassificeret CONFIDEN TIEL UE/EU CONFIDENTIAL, SECRET UE/EU SECRET eller TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET eller tilsvarende:
a) registreres de af sikkerhedshensyn for at bevare oplysning om deres livscyklus og sikre deres sporbarhed til enhver tid
b) opbevares de på et sikkert område, der opfylder minimumsstandarderne for den fysiske sikkerhed, der er fastsat i Rådets sikkerhedsregler og Europa-Parlamentets sikkerhedsregler, der skal svare til hinanden, og
c) kan de af relevante medlemmer af Europa-Parlamentet, af Europa-Parlamentets tjenestemænd og af Parlamen tets øvrige ansatte, der arbejder for politiske grupper som omhandlet i artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 4, kun konsulteres i et sikret læseværelse i Europa-Parlamentets bygninger. I dette tilfælde finder følgende betin gelser anvendelse:
i) informationerne må ikke kopieres på nogen måde, for eksempel ved fotokopiering eller fotografering
ii) der må ikke tages notater, og
iii) der må ikke medbringes elektronisk kommunikationsudstyr i dette lokale.
2. Hvis klassificerede informationer, som Rådet videregiver til Europa-Parlamentet, er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED eller tilsvarende, behandles og opbevares de i overensstemmelse med Europa-Parlamentets sikkerhedsregler, som sikrer et beskyttelsesniveau for sådanne klassificerede informationer svarende til det, der gælder i Rådet.
Uanset første afsnit behandles og opbevares informationer, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED eller tilsvarende, i en periode på 12 måneder efter denne aftales ikrafttræden i overensstemmelse med stk. 1. Adgangen til sådanne klassificerede informationer er reguleret i artikel 4, stk. 4, litra a) og c), og artikel 5, stk. 4.
3. Klassificerede informationer må kun behandles ved hjælp af kommunikations- og informationssystemer, der er blevet behørigt akkrediteret eller godkendt i overensstemmelse med standarder, der svarer til dem, der er fastsat i Rådets sikkerhedsregler.
4. Klassificerede informationer, som videregives mundtligt til modtagere i Europa-Parlamentet, er omfattet af det samme beskyttelsesniveau som det, der gælder for skriftlige klassificerede informationer.
5. Uanset nærværende artikels stk. 1, litra c), kan informationer, som er klassificeret op til CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller tilsvarende, og som Rådet videregiver til Europa-Parlamentet, drøftes på møder for lukkede døre, hvori der kun deltager medlemmer af Europa-Parlamentet samt de af Europa-Parlamentets tjeneste mænd og Parlamentets øvrige ansatte, der arbejder for politiske grupper, som har fået adgang til informatio nerne i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 4. Følgende betingelser finder anvendelse:
— dokumenterne omdeles ved mødets begyndelse og indsamles igen ved dets afslutning
— dokumenterne må ikke kopieres på nogen måde, for eksempel ved fotokopiering eller fotografering
— der må ikke tages notater
— der må ikke medbringes elektronisk kommunikationsudstyr i dette lokale, og
— protokollen fra mødet må ikke omtale indholdet af drøftelser, der inddrager klassificerede informationer.
6. Når møder er nødvendige for at drøfte informationer, som er klassificeret SECRET UE/EU SECRET eller TRÈS SECRET UE/EU TOP SECRET eller tilsvarende, aftales der særlige ordninger mellem Europa-Parlamentet og Rådet fra sag til sag.
Artikel 7
Brud på sikkerheden, tab eller kompromittering af klassificerede informationer
1. I tilfælde af at der foreligger bevis for eller mistanke om tab eller kompromittering af klassificerede infor mationer, der er videregivet af Rådet, underretter generalsekretæren for Europa-Parlamentet omgående generalse kretæren for Rådet herom. Generalsekretæren for Europa-Parlamentet foretager en undersøgelse og underretter generalsekretæren for Rådet om resultaterne af undersøgelsen og om foranstaltninger, der træffes for at forhindre en gentagelse. Når et medlem af Europa-Parlamentet er indblandet, handler Europa-Parlamentets formand sammen med generalsekretæren for Europa-Parlamentet.
2. Ethvert medlem af Europa-Parlamentet, der er ansvarligt for en overtrædelse af bestemmelserne i Europa- Parlamentets sikkerhedsregler eller i denne aftale, kan mødes med forholdsregler og pålægges sanktioner i over ensstemmelse med artikel 9, stk. 2, og artikel 152-154 i Europa-Parlamentets forretningsorden.
3. Enhver af Europa-Parlamentets tjenestemænd eller af Parlamentets øvrige ansatte, der arbejder for en poli tisk gruppe, som er ansvarlig for en overtrædelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets sikkerhedsregler eller i denne aftale, kan pålægges sanktioner, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union som fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (1).
4. Enhver, der er ansvarlig for tab eller kompromittering af klassificerede informationer, kan pålægges discipli nære foranstaltninger og/eller retsforfølges i overensstemmelse med gældende love, regler og bestemmelser.
Artikel 8
Afsluttende bestemmelser
1. Europa-Parlamentet og Rådet træffer hver især de nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen af denne aftale. De samarbejder herom, navnlig ved at tilrettelægge besøg for at overvåge gennemførelsen af afta lens sikkerhedsaspekter og tekniske aspekter heraf.
2. Europa-Parlamentets Sekretariats og Rådets Generalsekretariats relevante tjenester hører hinanden, inden en af institutionerne ændrer sine sikkerhedsregler, så det sikres, at de grundlæggende principper og minimumsstan darder for beskyttelse af klassificerede informationer fortsat svarer til hinanden.
(1) | EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1. |
3. Klassificerede informationer videregives til Europa-Parlamentet i medfør af denne aftale, når Rådet sammen med Europa-Parlamentet har konstateret, dels at de grundlæggende principper og minimumsstandarder for beskyt telse af klassificerede informationer i Europa-Parlamentets og Rådets sikkerhedsregler svarer til hinanden, og dels at det beskyttelsesniveau, der praktiseres for klassificerede informationer i Europa-Parlamentets bygninger, svarer til niveauet i Rådets bygninger.
4. Denne aftale kan revideres på anmodning af en af de to institutioner på baggrund af de erfaringer, der gøres i forbindelse med dens gennemførelse.
5. Denne aftale træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles og Strasbourg, den 12. marts 2014.
For Europa-Parlamentet Formand | For Rådet Formand |