Indhold

1. Indledning

Håndbogen er udfærdiget af Visitation og Kvalitetssikring i Guldborgsund Kommune. Håndbogen beskriver de retningslinjer lov om social service udstikker for §§ 95 og 96. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), samt den praksis der gælder for administra- tion af ordningen i Guldborgsund.

Borgerstyret Personlig Assistance er et kommunalt tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, prakti- ske opgaver, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Håndbogen udleveres til personer, der øn- sker at ansøge om tilskud til at ansætte handicaphjælpere efter BPA-ordningen.

Meningen med håndbogen er:

• At give borgeren med BPA-ordning et redskab, der kan medvirke til forståelse af ordningen, herunder hvordan borge- ren skal forholde sig i de forskellige si- tuationer.

• At give hjælperne et redskab at arbejde efter.

• At fungere som håndbog for visitatorer- ne.

Håndbogen er vejledende og det er vigtigt at pointere, at der altid i de enkelte situati- oner vedrørende ansøgning om BPA og di- verse tilskud er tale om individuelle vurde- ringer, ligesom de takster der er beskrevet er vejledende.

Det er naturligvis altid muligt at henvende sig hos visitator i Visitation og Kvalitetssik- ring for at få svar på de spørgsmål der måt- te være til en BPA-ordning.

Opdateret håndbog, bilagssamling for håndbogen, indeholdende kvalitetsstandar- der samt retningslinjer med videre for BPA- ordningen, vil være på kommunens hjem- meside xxx.xxxxxxxxxxxx.xx

2. Det siger ordningen

2.1 Formålet med Borgerstyret Person- lig assistance (BPA)

Borgerstyret personlig assistance er en hjælperordning, der skal sikre en sammen- hængende, helhedsorienteret og fleksibel hjælp til personer med omfattende funkti- onsnedsættelse og sammensatte hjælpebe- hov.

Borgerens mulighed for at disponere over de ydelser kommunen bevilger, er ud- gangspunktet for BPA-ordningen, idet ord- ningen bygger på den enkelte brugers indi- viduelle hjælpebehov og personlige ønsker om at fastholde eller opbygge et selvstæn- digt liv på trods af et massivt hjælpebehov.

BPA ordningen tager sit udgangspunkt i lov om social service (SEL) § 95 og § 96.

2.2 Personkredsen

2.2.1 SEL § 95:

Lov om social service § 95 henvender sig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Herudover kan der ydes hjælp til aflastning udenfor hjemmet, efter en konkret og indi- viduel vurdering, efter lov om social service

§ 84 eller § 107, jf. reglerne efter § 95.

Modtager af tilskuddet efter § 95, som ar- bejdsleder, kan være borger eller i særlige tilfælde en nærtstående.

Som nærtstående anses normalt ægtefælle, samlever, forældre, søskende samt andre, som har et nært forhold til dig.

Det er en forudsætning:

At du er over 18 år

(der er ingen øvre aldersgrænse).

At du eller din værge ønsker, at din nært- stående skal udføre opgaven.

At din nærtstående ønsker, at udføre opga- ven.

At kommunen, efter en nøje vurdering af din situation, finder det hensigtsmæssigt, at du eller en nærtstående er i stand til at va- retage arbejdslederrollen.

At den udmålte hjælp udgør mere end 20 timer ugentligt.

§ 95 dækker ikke aktiviteter udenfor hjemmet. Ønskes der aktiviteter udenfor hjemmet kan dette ansøges efter § 97.

2.2.2 SEL § 96:

Lov om social service § 96 henvender sig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte til pleje, over- vågning eller ledsagelse, for at kunne op- bygge eller fastholde et selvstændigt liv med mulighed for deltagelse i samfundsli- vet. Herudover skal der være tale om et hjælpebehov, som ikke kan dækkes efter reglerne om hjælp efter lovens § 83 – 95 og § 97.

Det er en forudsætning:

At du er fyldt 18 år (der er ingen øvre al- dersgrænse).

At du har massive og sammensatte hjælpe- behov.

At du har brug for hjælp i og udenfor hjemmet.

Det afhænger altid af en konkret, individuel vurdering, hvorvidt personen er omfattet af personkredsen og opfylder betingelserne for en BPA-ordning.

2.2.3 Fælles for SEL §§ 95 og 96:

Der er ikke fastsat begrænsninger for hvilke funktionsnedsættelser, der kan være om- fattet af § 95 og § 96. Udgangspunktet for hjælp efter § 95 og § 96 er dit aktuelle be- hov. Derved er der ikke krav om, at du skal have hjælp døgnet rundt. Ligeledes er der ikke et krav om, at du skal have hjælp til såvel pleje, overvågning og ledsagelse samlet.

Både personer med fysisk handicap herun- der respiratorbrugere og personer med hjerneskade, sensoriske eller kognitive funktionsnedsættelse mv. har mulighed for at få visiteret en BPA ordning.

Der kan dog normalt ikke tilbydes BPA- ordning til beboere på plejehjem, ældrebo- liger, centerboliger, botilbud og lignende.

2.3 Betingelser for Borgerstyret Per- sonlig Assistance (BPA)

For at få bevilget BPA efter § 95 og § 96 skal du være omfattet af den personkreds der er beskrevet på side 5 og kunne admi- nistrere ordningen.

2.3.1 SEL § 95:

Det er en forudsætning, at modtageren af tilskuddet kan være arbejdsleder for hjæl- perne

For at få bevilget BPA efter § 95 skal du have behov for mere end 20 timers hjælp og selv kunne fungere som arbejdsleder. Kommunen kan i særlige tilfælde efter en nøje vurdering af din situation vælge at tilbyde, at tilskuddet udbetales til en nært- stående, der kan fungere som arbejdsleder. Den nærtstående skal passe dig helt eller delvis.

Det er en betingelse, at denne nærtstående bor tæt på eller sammen med dig, da denne skal være daglig leder og varetage den daglige instruktion af hjælperne.

I forhold til yngre borgere skal kommunen vurdere om den unge borger ved at modta- ge hjælp efter § 95, stk. 3 får mulighed for selvstændig livsudfoldelse.

Visitator vil derfor vurdere dette på ansøg- ningstidspunktet og ved de efterfølgende årlige besøg.

Arbejdsgiveransvaret og de dermed for- bundne opgaver kan du vælge at overdrage til en nærtstående, en forening eller en pri- vat virksomhed, hvis du ikke selv magter eller ønsker at påtage dig dette ansvar.

Det kan være, at du eller din nærtstående, har behov for, at modtage rådgivning og vejledning om de opgaver, der må forven- tes at være forbundet med at modtage hjælpen i form af et kontant tilskud. Herun- der f.eks. kursustilbud eller oplæring i, hvad det indebærer at være daglig leder for hjælperne, herunder eksempelvis ledelse, konflikthåndtering eller etik. I givet fald vil Guldborgsund kommune være dig behjæl- pelig med dette i forbindelse med opstart af ordningen. Dette afklares og aftales med visitator. Siden hen forventes det, at du eller den, der fungerer som arbejdsleder, selv holder dig orienteret om gældende regler.

2.3.2 SEL § 96:

For at få bevilget BPA efter § 96 skal du kunne fungere som arbejdsleder for dine medarbejdere. Det er desuden en betingel- se, at du kan fungere som arbejdsgiver med mindre, der er en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der kan varetage denne rolle.

2.4 Forudsætninger for at administrere BPA og være arbejdsleder

/arbejdsgiver

Du behøver ikke at have erfaring med ar- bejdsleder/arbejdsgiverrollen for at opfylde betingelserne.

For § 96:

For § 95 og 96:

Arbejdslederansvaret kan du ikke overdra- ge til andre. Det er derfor en klar betingelse for at få en BPA-bevilling, at du selv kan magte denne rolle – eventuelt efter en vis oplæring og instruktion.

2.4.1 Øvrige betingelser

Skulle det indtræffe, at du på et tidspunkt ikke længere er i stand til, at være arbejds- leder, kan andre ordninger overvejes. Din visitator kan vejlede dig om mulighederne.

2.5 Fælles for SEL § 95 og § 96

Du har også mulighed for at kombinere en BPA-ordning med hjælp fra hjemmeplejen i det omfang, du selv foretrækker en sådan løsning.

Det kan eksempelvis være i situationer, hvor du har et lille hjælpebehov om natten, hvor du i stedet kan vælge at modtage hjælpen fra hjemmeplejen frem for at en personlig hjælper kommer hos dig.

3. Bevilling af Borgerstyret Personlig Assistance

3.1 Sagsgangen

Hvis du søger om en BPA-ordning efter § 95 og § 96, skal du rette henvendelse til Visi- tation og Kvalitetssikring, for at aftale et møde.

Ved mødet deltager en visitator for i sam- arbejde med dig at få afdækket dine behov og få de nødvendige oplysninger til behand- ling af din ansøgning.

Du må gerne, efter dit eget valg, bede på- rørende eller andre som du har tillid til at deltage i mødet.

Det vil ofte være nødvendigt at kommunen indhenter lægelige eller andre udtalelser, som har betydning for afgørelsen.

Du vil få et skriftligt svar på din ansøgning. Får du godkendt ordningen, vil visitator hjælpe dig med at igangsætte ordningen.

3.1.1 Ansøgningens indhold

En ansøgning om BPA ordning skal indehol- de oplysninger om din funktionsnedsættelse

– herunder hvilke funktioner du vurderer, selv at kunne klare og hvilke der behøves hjælp til.

Det er derfor en hjælp, hvis du tænker over dine behov for hjælp, henover døgnet, til eksempelvis:

• Personlig hygiejne

• Af - og påklædning

• Toiletbesøg

• Tandbørstning

• Madlavning

• Spisning

• Tøjvask, rengøring og evt. andre gøre- mål i dit hjem

• Ledsagelse til indkøb og andre aktivite- ter herunder behov for hjælp i forbin- delse med transport

• Overvågning

• Hvilke aktiviteter du allerede har

• Hvilke aktiviteter du ønsker at komme i gang med

• Kommunikation ift. BPA-ordningen

Visitator vil i tæt dialog med dig beregne, hvor mange hjælpertimer du har behov for og til hvilke formål. Visitator vil derudover tilbyde dig en handleplan jfr. Lov om social service § 141.

3.1.2 Handleplan

Visitator skal tilbyde at udarbejde en hand- leplan sammen med dig. Der skal tages

hensyn til dit ønske om en handleplan og til karakteren og omfanget af indsatsen om- kring dig.

Handleplanen skal styrke din indflydelse og tydeliggøre målet med indsatsen, så den bliver sammenhængende, helhedsorienteret og forpligtende for alle involverede perso- ner og instanser.

3.1.3 Udmåling

Hjælpen udmåles i henhold til Guldborg- sund Kommunes kvalitetsstandard for ud- måling af assistance til Borgerstyret Per- sonlig Assistance.

Udmåling ved SEL § 95

For hjælp efter § 95 udmåles hjælp til ydel- ser nævnt i kvalitetsstanderne for § 83 i Lov om social service og dækker hjælp i tilknytning til hjemmet.

Med udgangspunkt i en helhedsvurdering af dit behov, udmåles hjælp som, hvis hjæl- pen ville være leveret af en kommunal eller privat leverandør.

Følgende indgår ikke i en ordning efter § 95:

• Selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet.

• Ledsagelse.

• Genoptræning.

• Socialpædagogisk støtte.

• Hjælp til praktiske ydelser, hvis der bor personer i husstanden, der ud fra en konkret individuel vurdering, kan løse opgaverne.

• Eventuelt behov for respiratorhjælp dækkes efter Sundhedsministeriets xxx- xxx.

• Varetagelse af mindreårige børns tarv, som ikke er en forældremæssig rolle, sker efter bestemmelserne i Servicelo- vens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge.

Udmåling ved SEL § 96

Med udgangspunkt i en helhedsvurdering af dit behov for social og sundhedsfaglig ydel- se, udmåles hjælp efter de vedtagne kvali- tetsstandarder i Guldborgsund Kommune.

Følgende indgår ikke i en ordning efter SEL

§ 96:

• Modtagere af hjælperordning efter SEL

§ 96 kan ikke samtidig få ledsagelse ef- ter SEL § 97.

• Større opgaver som f. eks. hovedrengø- ring, havearbejde og vedligeholdelses- opgaver indgår ikke i ordningen.

• Varetagelse af mindreårige børns tarv, sker efter bestemmelserne i Servicelo- vens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge.

3.1.4 Afgørelser

Visitator påbegynder behandling af din sag inden for sagsbehandlingsfristen og sender herefter afgørelsen til dig.

3.1.5 Bevillingens indhold

Bliver din ansøgning imødekommet, modta- ger du en skriftlig bevilling med blandt an- det følgende oplysninger:

• Bevilgede antal timer pr. dag, pr. uge og pr. måned.

• Lønberegning tager udgangspunkt i løn- fastsættelse for ufaglærte handicap- hjælpere i henhold til gældende handi- caphjælperoverenskomst indgået mel- lem DI og FOA og 3F.

• Antal eventuelle rådighedstimer.

• Hvor mange timer der er bevilget til kurser, oplæring, medarbejderudvik- lingssamtaler (MUS) og personalemø- der.

• Om dit bistands- eller plejetillæg indgår som delvis betaling for hjælpen (Er kun relevant for førtidspensionister, der har en pensionsbevilling fra før 1. januar 2003).

• Om din BPA er kombineret med hjælp efter andre regler.

• Hvornår der følges op på bevillingen første gang.

Derudover bliver du oplyst om:

• Tilskuddets størrelse samt hvorledes det udbetales/administreres.

• Forsikringsforhold i en BPA ordning.

• Tilskud til andre udgifter der følger af ordningen.

• Xxx oplysningspligt ved ændringer i din situation.

• Mulighed for at anke afgørelsen.

3.1.6 Afslag

En afgørelse som giver helt eller delvist afslag på en ansøgning skal begrundes. Begrundelsen skal indeholde 3 dele.

• Kommunens konkrete vurdering

• De oplysninger der er lagt vægt på.

• De juridiske regler der er anvendt ved afgørelsen (Afgørelsens hjemmel).

3.1.7 Sagsbehandlingstid

Guldborgsund Kommunes sagsbehandlings- tid for ansøgning om en BPA-ordning § 95 eller § 96 kan ses på kommunes hjemme- side.

Hvis kommunen undtagelsesvis ikke kan overholde sagsbehandlingstiden, vil du modtage skriftlig besked fra din visitator med oplysning om, hvornår du vil modtage afgørelsen.

4. Administration af BPA

4.1 Hvad indebærer arbejdsgiveransvaret

Du eller den, der varetager arbejdsgiveran- svaret for dig, har ansvaret for at admini- strere og overholde lovmæssige og aftale- mæssige regler af såvel fagretslige som juridiske karakter, der er forbundet med din hjælperordning eksempelvis.:

• Ansættelse og afskedigelse af hjælpere.

• Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne.

• Gennemgang af arbejdsstedet med henblik på arbejdspladsvurdering (APV).

• Gennemførsel af nødvendige arbejdsmil- jø foranstaltninger.

• Udbetaling af løn.

• Indberetning af skat, tegning af lovplig- tige forsikringer, indbetaling til ferie- godtgørelse, barselsfond og ATP.

4.1.1 Cpr-nummer og erhvervskonto

Du eller din nærtstående skal registreres som ”virksomhed” med et Centralt Virk- somheds Registrerings nummer hos Er- hvervs og Selskabsstyrelsen.

Det er gratis at få et CVR nummer. Du kan rekvirere blanketten hos Erhvervsstyrelsen

4.1.2 Erhvervskonto

Når Erhvervsstyrelsen har tildelt dig et CVR-nummer, kan du oprette en erhvervs- konto i din bank, hvortil kommunen kan overføre dit BPA-tilskud.

4.2 Overdragelse af arbejdsgiveransvaret

Du kan vælge at indgå aftale med en nært- stående, en forening eller privat firma om at overføre dit BPA-tilskud til pågældende, som herefter overtager arbejdsgiveransva- ret.

Arbejdsgiver påtager sig administrationen af dit tilskud og de praktiske og juridiske opgaver der er forbundet med din BPA- ordning.

Arbejdsgiver skal desuden yde dig nødven- dig støtte og rådgivning i din rolle som ar- bejdsleder.

Aftalen skal være skriftlig og indeholde en nærmere beskrivelse af arbejdsgiverens opgaver og forpligtelser samt et gensidigt opsigelsesvarsel.

Valget af arbejdsgiver er dit eget ansvar. Du skal fortsat selv være arbejdsleder.

Hvis tilskuddet er udbetalt til en nærtståen- de kan denne vælge at overføre tilskuddet til en forening eller en privat virksomhed, og den nærtstående skal fungere som dag- lig leder.

Der aflønnes ikke for arbejdsgiveropgaver- ne, hvis du selv eller en nærtstående vare- tager opgaverne.

”Trepartsaftale” ved ekstern arbejdsgiver

Guldborgsund Kommune indgår ikke i tre- partsaftaler.

4.3 Arbejdslederrollen indebærer

Du skal eksempelvis kunne:

• Sikre et godt fysisk og psykisk arbejds- miljø.

• Udarbejde vagtplaner, ferieplaner osv. sammen med og for hjælperne.

• Udfylde og kontrollere arbejds- og time- sedler.

• Udarbejde jobbeskrivelser og stillings- opslag, evt. i samarbejde med arbejds- giveren.

• Udvælge hjælpere og gennemføre an- sættelsessamtaler.

• Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne.

• Holde medarbejderudviklingssamtaler (MUS).

• Holde sygesamtaler og tjenstlige samta- ler.

• Xxxx dine hjælpere om at udføre en opgave og påtale det, hvis hjælperen ikke overholder det aftalte.

• Mødeleder ved eksempelvis personale- møder.

4.4 Valgmuligheder i BPA

En borger, der modtager tilskud efter SEL § 95 eller § 96, har en række valgmuligheder i forhold til tilrettelæggelse af en BPA- ordning.

Valgmulighederne er følgende i uprioriteret oversigtsform:

A. Borgeren/tilskudsmodtageren (§ 95, stk. 3) er selv arbejdsgiver og varetager selv lønadministrationen.

B. Borgeren/tilskudsmodtageren (§ 95, stk. 3) er selv arbejdsgiver, men lader Kommunalbestyrelsen stå for lønadmi- nistrationen.

C. Borgeren/tilskudsmodtageren (§ 95, stk. 3) er selv arbejdsgiver, men lader en privat virksomhed/forening stå for lønadministrationen.

D. Tilskud er overført til nærtstående, der selv varetager lønadministrationen.

E. Tilskud er overført til nærtstående, der lader Kommunalbestyrelsen stå for løn- administrationen.

F. Tilskud er overført til nærtstående, der lader en privat virksomhed/forening for lønadministrationen.

G. Tilskud er overføres til privat virksom- hed/forening, der varetager hele ar- bejdsgiveropgaven.

5. Klageadgang

Kommunens afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen jfr. Lov om social service § 166 stk. 1 og Lov om Retssikkerhed og Administration på det sociale område kap. 10.

Hvis du ønsker at klage, skal du, hvis du søger om hjælp efter § 95 og § 96, inden 4 uger efter en modtagelse af afgørelsen ind- give din klage til:

Guldborgsund Kommune Center for Socialområdet Visitation og Kvalitetssikring

Xxxxxxx 00 – 0000 Xxxxxxxx Xxxxxxx

Du kan klage skriftligt eller mundtligt. Har du brug for hjælp til at formulere din klage, kan din visitator være dig behjælpelig.

Efter kommunen har modtaget din klage, modtager du et kvitteringsbrev, hvorefter din visitator påbegynder revurdering af din

sag. Såfremt du ikke får medhold ved re- vurderingen, skal kommunen videresende din klage til Ankestyrelsen, som træffer afgørelsen.

Indgivet klage om BPA-ordning har ikke opsættende virkning, jvf. Lov om Retssik- kerhed på det sociale område § 72, hvilket betyder, at den trufne afgørelse er gælden- de indtil eventuel ny afgørelse er truffet.

6. Opfølgning og tilsyn

Generelt

Kommunens pligt til at føre tilsyn med din hjælperordning må ikke forveksles med kommunens pligt til at følge op på dit hjæl- pebehov (revisitering).

Kommunens opfølgningsbesøg og tilsynsbe- søg skal tilrettelægges i samarbejde med dig og kan foregå ved samme hjemmebe- søg.

Din visitator vil oplyse dig om, hvordan og hvornår kommunens opfølgning/revisitering og tilsyn konkret foregår.

6.1 Opfølgning/revisitation

Kommunen er forpligtet til løbende at følge op på din BPA-ordning.

I praksis vil det ofte ske ved at visitator tager kontakt til dig.

Xxx visitator vil herudover foretage en revi- sitation efter behov for at vurdere om den udmålte hjælp stadig stemmer overens med dit behov og om der er sket ændringer i din situation, som kræver justering af din gældende bevilling.

I forbindelse med revisitationen vil du mod- tage en ny skriftlig bevilling med klagevej- ledning. Det samme gælder, hvis der af andre grunde sker ændringer i din bevilling.

6.1.1 Opfølgning ved 1. gangs bevilling

Hvis din BPA-ordning er ny, vil din visitator efter 3 måneder følge op på din bevilling.

Formålet med opfølgningen er at vurdere, om din bevilling fungerer efter hensigten og om:

• Der er behov for at justere timetallet.

• Du har behov for råd og vejledning om arbejdsleder / arbejdsgiverrollen.

6.2. Tilsyn

Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Du vil derfor normalt mindst en gang årligt få et tilsynsbesøg i dit hjem. Tilsynet foreta- ges af en medarbejder fra Visitation og Kvalitetssikring og ikke af din vanlige visita- tor.

Se Lov om Retssikkerhed og Administration på det sociale område § 15 og § 16.

Den tilsynsførende skal sikre sig, at din BPA-ordning fungerer efter hensigten – herunder om:

• Du fortsat opfylder betingelserne for BPA, herunder om du eller tilskudsmod- tager stadig kan fungere som arbejdsgi- ver/leder for eksempel om der er udar- bejdet APV, om der er afholdt MUS- samtaler med hjælperne osv.

• Du får den hjælp, som er hensigten med ordningen.

• Du tilrettelægger arbejdet på en til- fredsstillende måde.

• Hjælperne udfører arbejdet på en til- fredsstillende måde.

• Andre forhold herunder hyppige hjæl- perskift, arbejdsmiljøet osv., giver an- ledning til en særlig indsats fra kommu- nen.

• Overholdelse af budget.

7. Situationer i dagligdagen

7.1 Ændringer i dine forhold Oplysningspligt

Du har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for den hjælp, du mod-

tager, det fremgår af § 11 stk. 2 i retssik- kerhedsloven.

Det kan eksempelvis være ændringer i din helbredstilstand, flytning eller lignende.

Kommunen kan beslutte at kræve hjælpen tilbagebetalt, hvis du mod bedre vidende har udeladt at give oplysninger eller har modtaget hjælpen uberettiget.

Det er derfor meget vigtigt, at du altid giver din visitator relevante oplysninger. Er du i tvivl bør du kontakte din visitator.

7.1.1 Ægteskab/samliv

Hvis du indgår ægteskab eller samlivsfor- hold kan din ægtefælle eller samlever ikke blive pålagt at udføre udvidede pleje-, overvågnings- og ledsagefunktioner i relati- on til din BPA-ordning.

Dog vil din ægtefælle/samlever have for- pligtigelser i forhold til de praktiske opgaver i hjemmet.

7.2 Kørsel til sygehus og hospitalsindlæggelse Kørsel til sygehus

Uddrag af Region Sjællands skrivelse af

5. februar. 2010

Region Sjælland sørger for kørslen hvis:

• Du har brug for en ambulance eller sær- ligt sygekøretøj (liggende kørsel eller liftbus).

Region Sjælland sørger for kørslen eller giver kørselsgodtgørelse til og fra behand- ling på sygehus hvis:

• Du modtager pension efter de sociale pensionslove.

• Afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionens visitationskri- terier, overstiger 50 km.

• Din tilstand, ud fra en sundhedsfaglig- vurdering, udelukker befordring med of-

fentlige transportmidler, som bus, tog og færge, og du i forbindelse med syge- husbehandling indkaldes til videre am- bulant behandling, eller hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende.

Du skal derfor henvende dig til Region Sjællands Befordringsservice på telefon

00 00 00 00, hvis du skal indlægges eller til ambulant kontrol/ behandling.

Hvis du skal til ambulant kontrol/ behand- ling kan din hjælper følge dig. Det er dog en forudsætning, at det ikke medfører mer- udgifter for kommunen og Befordringsser- vice giver tilladelse.

7.2.1 Indlæggelse

Ved indlæggelse har man oplysningspligt over for kommunen om ændring af ens si- tuation. Oplysningspligten gælder både i forhold til akutte og planlagte indlæggelser. Er du ikke selv i stand til at oplyse kommu- nen om din ændrede situation, bedes du informere din(e) hjælper(e) om at kontakte kommunen.

Efter princippet om sektoransvarlighed er det hospitalet, der er ansvarlig for, at de ydelser, der leveres af hospitalet, kan mod- tages af borgerne.

Det betyder, at dækningen af dit plejebe- hov under indlæggelse ikke er et kommu- nalt ansvar.

Hvis du er respiratorbruger er der særlige aftaler om medindlæggelse af hjælpere. Du skal derfor i ansættelseskontrakten tage højde for at hjælperen kan have flere mø- desteder.

Du kan læse mere om respiratorbehandling under indlæggelse på:

xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxx/Xxxxxxxxxx

/Respirationscenter+Oest/RCØ.htm?wbc_purpos e=Basictatargettarget

Har du spørgsmål vedrørende respirator- hjælp skal du kontakte nedenstående:

Region Sjælland tlf. 00 00 00 00 eller xxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx

7.2.2 Personlig assistance til dit erhvervsarbejde

Hvis du har et erhvervsarbejde, kan du bruge din BPA-ordning til at dække dit ple- je-, overvågnings- og ledsagebehov i ar- bejdstiden. Dine hjælpere må ikke udføre andre end disse opgaver for dig. Hvis du har brug for praktisk hjælp til udførsel af dine arbejdsopgaver på jobbet, kan du søge jobcentret i kommunen om personlig assi- stance, jfr. Beskæftigelsesministeriets lov om kompensation til personer i erhverv.

En personlig assistent ansættes og aflønnes formelt af din arbejdsgiver. Jobcentret ad- ministrerer ordningen og vurderer løntil- skuddet til den virksomhed hvori du er an- sat.

Dine BPA-hjælpere kan i princippet godt ansættes som personlig assistance for dig, men udgår i så fald af din § 96-bevilling i de timer, hvor de fungerer som din person- lige assistent.

7.3 Nærtståendes sygdom eller ferie Hvis en nærtstående der passer dig er syg eller holder ferie, kan du vælge at ansætte en anden hjælper, eller du kan modtage hjælp efter SEL § 83, fra en privat god- kendt eller kommunal leverandør. Hvis du ikke kan opholde dig i hjemmet, mens den nærtstående ikke er i hjemmet, kan du eventuelt tilbydes midlertidigt ophold på et af kommunens plejecentre. Dette ophold skal om muligt søges i god tid. Råd og vej- ledning kan søges hos Myndighed – ældre.

7.4 Ferie- og weekendophold m.m. Husk altid, at dine hjælpere så tidligt som muligt skal have varsel om, at du agter at

holde ferie weekend o.l. udenfor dit hjem, såfremt det påvirker den normale arbejds- plan.

7.4.1 Fleksibel brug af hjælpertimer

Du skal have mulighed for at disponere fleksibelt over din BPA-ordning i løbet af året.

Det betyder, at du kan vælge at tilrette- lægge brugen af dine udmålte hjælpertimer således, at der også bliver spillerum til sær- lige aktiviteter som f. eks. weekendophold.

7.4.2 Opsparing af uforbrugte timer Hvis du modtager hjælp efter § 96 kan du indgå en aftale med din visitator om, at du opsparer og overfører tilskud til uforbrugte hjælpertimer i indeværende år til et nær- mere bestemt formål næste år.

Det kan eksempelvis være til:

• Ferie

• Weekendophold

• Kurser

• Familiesammenkomster

• Sportsaktiviteter

Hvis det viser sig, at du kan opspare et større antal timer, skal din visitator være opmærksom på, om den udmålte hjælp er i overensstemmelse med dit behov. Dette kan føre til en revurdering af dit hjælpebe- hov.

Kommunen kan kun modregne udbetalt tilskud til uforbrugte timer i førstkommende udbetaling, hvis du ikke har behov for at opspare og overføre timer.

7.4.3 Ophold og ferie i Danmark

§ 95: Hvis du modtager hjælp efter § 95 kan du tage din hjælp med i Danmark hvis opholdet kan afholdes indenfor din bevilling og din evt. arbejdsgiver siger god for det. Dit ophold udenfor hjemmet må ikke med- føre ekstra udgifter for kommunen. Dine hjælpere kan fradrage eventuelle udgifter

til ophold og evt. rejse og kost jvnf. Lig- ningslovens § 9 A.

Du er berettiget til at modtage personlig eller praktisk hjælp fra en anden kommune, hvor du opholder dig midlertidigt, f.eks. i et sommerhus. Hvis du ikke kan afholde dit ophold indenfor din bevilling og ønsker at holde ferie på en anden adresse i Danmark, skal du derfor henvende dig til din visitator for at sætte din BPA- ordning i bero. Desu- den skal I drøfte, hvilken hjælp, du evt. ønsker at modtage fra opholdskommunen. Xxx visitator vil så bestille den aftalte hjælp i opholdskommunen.

Ved ophold i udlandet kan der ikke ydes hjælp efter SEL § 95.

§ 96:Hvis du modtager hjælp efter § 96 kan du som udgangspunkt uændret medta- ge din BPA-ordning overalt i Danmark.

Ved ophold uden for dit hjem i mere end 24 timer, skal du sørge for overnatningsmulig- heder for hjælperne.

Din hjælper kan ikke modtage løn i den frie tid under ophold uden for dit hjem/bopæl.

Udgangspunktet er den bevilling du har i forvejen.

Der træffes individuelt stilling til ekstra ti- mer. Herunder behov for ekstra hjælp, når du er hjemmefra og/eller behov for to hjælpere.

Der kan bevilges op til 35 døgn pr. år hvor hjælpere kan ydes vederlag for deltagelse i ophold.

Der kan holdes 21 dages ferie. Heraf kan max 14 dages ferie afholdes i udlandet og 7 dages ferie i indlandet. De resterende 14 dage kan afholdes ved familiesammenkom- ster, weekendophold, kurser mv.

Der indregnes timer så hjælperne som mi- nimum aflønnes for 8 timer pr. døgn i feri- en.

Ferien skal tilrettelægges således, at den ikke medfører øgede rejseudgifter.

Du bør allerede ved ansættelsessamtalen sikre dig, at dine hjælpere er indforstået med, at arbejdsdagene kan begynde og slutte andre steder end i dit hjem og hvilke vilkår der i øvrigt følger med.

Du skal sikre dig, at den fysiske indretning og adgang til arbejdsredskaber på opholds- stedet, så godt som muligt, svarer til dit sædvanlige behov for praktisk hjælp og personlig pleje, dels af arbejdsmiljøhensyn, dels for at undgå unødvendige udgifter til ekstra hjælpere.

I ganske særlige tilfælde kan din visitator efter en konkret vurdering afgøre, at det er nødvendigt med 2 hjælpere samtidig, hvis de fysiske rammer på stedet ikke er handi- capvenligt indrettet.

Du skal selv afholde opholds- og rejse ud- gifter til dine hjælpere. Du modtager må- nedligt et beløb til dækning af direkte og indirekte udgifter. Se punkt 8.2.

Hjælpere kan fradrage eventuelle udgifter til ophold og evt. rejse og kost jvf. Lig- ningslovens § 9 A.

7.4.4 Højskoleophold

Hvis du modtager hjælp efter § 96 kan du bevare din BPA-ordning under et højskole- ophold.

Kortere ophold på højskole forudsættes afholdt under de angivne 35 døgn som er anført under afsnittet ”ophold og ferie i Danmark.

Ved længerevarende ophold på højskole skal du søge om godkendelse hos din visita- tor.

7.5 Flytning

Hvis du flytter til en anden kommune, kan du medbringe din hidtidige BPA-bevilling, indtil din nye kommune har truffet afgørel- se om tilskud.

Du bør i god tid inden flytningen ansøge din nye kommune om videreførelse af din BPA- ordning.

Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at din nye kommune kan have et andet serviceniveau, end du er vant til. Du skal derfor så tidligt som muligt tale med din visitator om dine flytteplaner, så visitator får mulighed for at indlede et samarbejde med tilflytningskommunen om en god over- flytning til ny kommune.

7.6 BPA i udlandet

7.6.1 Hjælp efter SEL § 95:

Længerevarende ophold i EU- medlemslande

Kontant tilskud efter SEL § 95 kan, i det omfang du er omfattet af forordning (EF) 883/2004, medtages inden for forordnin- gens område. Det gælder for eksempel ar- bejdstagere og selvstændige erhvervsdri- vende, studerede mv.

Midlertidigt ophold i udlandet

Hvis du modtager hjælp efter SEL § 95 kan du ikke medtage denne ordning ved midler- tidige ophold i udlandet.

7.6.2 Hjælp efter SEL § 96:

Længerevarende ophold i EU- medlemslande

Hvis du og din familie flytter til et EU- medlemsland, kan du medbringe din BPA- ordning uændret, hvis du er omfattet af forordning (EF) 883/2004 ”om anvendelse af sociale sikkerhedsordninger på arbejds- tagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet”.

Det gælder, hvis du eksempelvis er:

• Arbejdstager

• Studerende

• Ægtefælle

Det forudsætter, at du vælger at ansætte lokale hjælpere til opholdslandets lønni- veau, dog maksimalt svarende til det dan- ske.

Kontakt din visitator i så god tid som mu- ligt, hvis du har planer om et længereva- rende udenlandsophold, så du er sikker på at få afklaret alle praktiske og bevillings- mæssige forhold af betydning for din BPA- ordning.

Midlertidigt ophold i udlandet

Du kan medbringe din BPA-ordning til ud- landet, hvis du deltager i eksempelvis:

• Udviklingsarbejde

• Aktivering

• Revalidering

• Uddannelse, der berettiger til Statens Uddannelsesstøtte i udlandet

• Nødvendig lægebehandling

• Samkvem med dine børn

Du behøver ikke at søge kommunen om godkendelse, hvis dit midlertidige ophold er under 1 måned.

Hvis dit midlertidige ophold overstiger 1 måned, skal du søge kommunen om god- kendelse af, at du medbringer din hjælp. Kontakt altid din visitator i god tid, hvis du har planer om et midlertidigt udlandsophold på over 1 måneds varighed.

Hvor længe du kan få hjælp under et ud- landsophold afhænger af formålet med hjælpen og de konkrete omstændigheder. Din visitator skal derfor altid lave en kon- kret og individuel vurdering af formålet med dit ophold.

Du kan medbringe dine egne hjælpere, men tilskuddet kan ikke overstige dit tilsvarende behov i Danmark.

Der kan ikke ydes hjælp til rejse og ophold for hjælperne efter § 96 i Lov om social service eller som nødvendige merudgifter efter § 100 i Lov om social service.

Du kan også vælge at ansætte hjælpere i opholdslandet efter det stedlige lønniveau, som dog ikke må overstige det danske.

Kontakt altid din visitator hvis der sker æn- dringer i dit hjælpebehov i udlandsopholdet.

Kortvarigt ferieophold i udlandet Ankestyrelsen har fastslået, at 3 uger ikke kan betegnes som et ”kortvarigt ferieop- hold”.

Kommunen definerer derfor et kortvarigt ferieophold som 14 dage.

Ved ophold uden for dit hjem i mere end 24 timer, sørger du for overnatningsmulighe- der for hjælperne. Der ydes ikke løn i den frie tid under ophold uden for dit hjem/bopæl.

Udgangspunktet er den bevilling du har i forvejen.

Der træffes individuelt stilling til ekstra ti- mer. Herunder behov for ekstra hjælp, når du er hjemmefra og/eller behov for to hjælpere.

Der indregnes timer så hjælperne som mi- nimum aflønnes for 8 timer pr. døgn.Der kan bevilges op til 35 døgn pr. år hvor hjælpere kan ydes vederlag for deltagelse i ophold.

Heraf kan max 14 dages ferie afholdes i udlandet og 7 dages øvrig feriedages op- hold i indlandet udløse ekstra timer.

Ferien tilrettelægges således at den ikke medfører øgede rejseudgifter.

Ved rejse i udlandet skal du huske at tegne rejseforsikring for dine hjælpere – se under afsnit 12 ”Forsikring”.

Som udgangspunkt skal du selv afholde rejse og opholdsudgifter for dine hjælpere under ferieophold i udlandet. Du kan dog i særlige tilfælde og efter konkret vurdering få tilskud til dækning af ekstra omkostnin- ger, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne i

Lov om social service § 100 om nødvendige merudgifter.

Kontakt din visitator i god tid før rejsen.

Særlige tilfælde

Hvis forholdene på feriestedet vil medføre, at udførelsen af din sædvanlige personlige og praktiske hjælp tager længere tid end normalt eller vil kræve 2 hjælpere samtidig, kan du søge om bevilling af ekstra hjælper- timer.

Dine hjælpere kan kun modtage løn i deres faktiske arbejdstid under dit ferieophold og ekstra timer kan ikke opspares eller overfø- res til næste år.

Du bør i god tid, minimum 3 måneder, før den forventede afrejse, kontakte din visita- tor om tilskudsmulighederne.

Det er vigtigt, at du får svar på en konkret ansøgning, inden du forpligter dig økono- misk til reservationer hos rejsearrangør, sommerhusudlejer og lignende.

Guldborgsund Kommune dækker ikke i for- vejen afholdte udgifter i forbindelse med rejser.

7.7 Ophør af din BPA-ordning

7.7.1 Generelt

Det kan blive nødvendigt at frakende dig din BPA-ordning, hvis kommunen vurderer, at du ikke længere opfylder betingelserne i

§ 95 eller § 96 i Lov om social service.

Det kan blive aktuelt, hvis f.eks. din hel- bredssituation ændres så:

• Du eller en nærtstående ikke længere magter at være arbejdsleder.

• Du skal flytte i plejebolig eller på døgn- institution.

• Du generelt set ikke længere opfylder kriterierne for en BPA-ordning.

Hvis din BPA-ordning skal ophøre, giver kommunen dig 3 måneders varsel fra ud-

gangen af den måned hvor beslutningen er truffet.

Formålet med denne frist er at sikre, at du og den, du eventuelt har overdraget ar- bejdsgiveransvaret til, kan afvikle alle afta- ler og forpligtigelser på en god og korrekt måde.

I en akut situation, hvor hensynet til ek- sempelvis din helbredstilstand gør det nød- vendigt at standse BPA-ordningen straks, kan kommunen dog ikke overholde dette varsel. I så fald dækker kommunen som udgangspunkt de udgifter, der er forbundet med afvikling af ordningen.

Din visitator skal inddrage dig i afgørelsen, fordi du har baseret din tilværelse på denne form for hjælp. Desuden skal din visitator tilbyde dig, at I sammen udarbejder en handleplan om den fremtidige indsats.

Du skal være opmærksom på, at eventuelle uforbrugte tilskudsmidler skal tilbagebeta- les til kommunen ved ophør af din BPA- ordning.

7.7.2 Hvis du ønsker at standse din BPA-ordning

Du kan selv beslutte at opsige din BPA- ordning, hvis du eller din nærtstående ikke længere ønsker at påtage dig de opgaver og det ansvar, der er forbundet med ar- bejdslederrollen og ordningen i det hele taget.

Af hensyn til den bedst mulige afvikling af ordningen for dig, dine hjælpere og eventu- elle arbejdsgiver, gælder der et varsel på 3 måneder med mindre andet taler imod.

Søg altid råd og vejledning hos din visita- tor, hvis du går med sådanne overvejelser.

7.7.3 Dødsfald

I tilfælde af din død bortfalder BPA- tilskuddet ved udgangen af samme måned. Kommunen dækker dog eventuelle udgifter til dine hjælpere jvf. Servicelovens § 96 c.

Hvis du selv var arbejdsgiver, sørger kom- munen for afvikling af hjælpernes ansættel- sesforhold og øvrige forpligtelser omkring ordningen. Dog alene i de tilfælde, kommu- nen er gjort bekendt med kontrakten mel- lem arbejdsgiver og forening/firma/de an- satte. I tilfælde af, at kommunen ikke kan varetage denne opgave, tager kommunen kontakt til Skifteretten.

Hvis arbejdsgiveransvaret var overdraget til en nærtstående, forening eller privat firma, skal denne sørge for afvikling i samarbejde med din visitator.

8. Økonomi

8.1 Udmåling af hjælpen

Udmåling af din hjælp sker ud fra en hel- hedsorienteret behovsvurdering med ud- gangspunkt i, hvad du selv kan klare og kommunens gældende kvalitetsstandard.

Din visitator vil inddrage dig i denne vurde- ring og herunder samtidig tage stilling til, om du eventuelt har brug for hjælpere med særlige kvalifikationer.

8.1.1 Assistancen udregnes på bag- grund af

• Dit behov for hjælp over hele døgnet eller mindre.

• Om nogle af timerne er rådighedstimer.

• Dit behov for ekstra timer i forbindelse med sygdom, introduktion, overholdelse af arbejdsmiljølovens regler m.v.

• Dit behov for mere end 1 hjælper i løf- tesituationer.

• Hvorvidt du ønsker at kombinere hjæl- perordningen med hjælp fra hjemme- plejen, eksempelvis med tilsyn om nat- ten.

• Hvorvidt din ægtefælle/samlever ønsker at påtage sig at yde frivillig hjælp i nog- le timer.

• Hvorvidt din ægtefælle/samlever ønsker at blive ansat som hjælper.

• Hvordan dit bistands- eller plejetillæg indgår.

Den endelige udmåling sker med baggrund i Guldborgsund Kommunes vedtagne kvali- tetsstandard for Udmåling af assistance til Borgerstyret Personlig Assistance.

8.1.2 Rådighedstimer

Rådighedstimer bevilges typisk i nattetimer, hvor du sover.

Dine hjælpere skal være til stede og kunne tilkaldes.

Du kan alene få tildelt rådighedstimer, hvis din visitator vurderer, at du har et særligt behov.

Rådighedstimer aflønnes med 75 % af grundlønnen.

8.1.3 Personalemøde, MUS, kurser osv.

Du får udmålt et antal ekstra timer om året til afholdelse af personalemøder. Udmålin- gen sker alene ud fra antal fastansatte hjælpere.

Se kommunens gældende kvalitetsstan- dard.

8.2 Tilskud til hjælperrelaterede udgifter

Kommunen skal i sin beregning af tilskud til din BPA-ordning udmåle et beløb til dæk- ning af andre direkte og indirekte udgifter, der er forbundet med at have hjælpere i og uden for dit hjem.

Har du hjælp daglig er det muligt at få dækning for hjælperelaterede udgifter in- denfor følgende intervaller:

Hjælp 0-8 timer dagligt	300,- pr. måned
Hjælp 8-16 timer dagligt	600,- pr. måned
Hjælp 16-24 timer dagligt	900,- pr. måned

Det kan eksempelvis være ekstraudgifter til:

• Porto og annoncering.

• Ekstra forbrug af vand varme og el.

• Diverse småudgifter i husholdningen (f.eks. sæbe toiletpapir).

• Handsker, masker og lignende.

• Huslejeandel til hjælperværelse (så- fremt udgiften ikke er dækket efter Lov om social service § 100).

• Entré og befordringsudgifter.

• Udgifter til dækning under ferieophold.

Se kommunens gældende kvalitetsstan- dard.

Du skal ikke aflægge regnskab for, hvad beløbet er brugt til.

Det forudsættes, at dine omkostninger her- til ikke dækkes efter Pensionslovens § 16 (bistands- eller plejetillæg).

Se nærmere under afsnit 8.3.1 ”Bistands- og plejetillæg”.

Hvis din hjælp udføres af nærtstående, der alligevel er i hjemmet, er du ikke berettiget til hjælperrelaterede udgifter.

8.3 Merudgifter i henhold til Lov om social service § 100

Når du er bevilget en BPA-ordning kan du søge om at få dækket nødvendige merud- gifter ved den daglige livsførelse efter Lov om social service § 100.

Merudgifterne skal være en følge af din nedsatte funktionsevne og må ikke kunne dækkes efter andre regler.

Målgruppen for merudgifter efter § 100 er personer mellem det fyldte 18. år og folke- pensionsalderen.

Se kommunens gældende kvalitetsstan- dard.

8.3.1 Bistands- og plejetillæg

Hvis du er tilkendt førtidspension før 1. ja- nuar 2003, får du måske bistands- eller plejetillæg efter Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids- pension § 6 stk. 1 og 2.

Tillæggene ydes til personer, der har ved- varende behov for personlig hjælp og hvor denne ikke ydes af det offentlige. Typisk i tilfælde hvor en ægtefælle eller anden pårø- rende ønsker at varetage den nødvendige pleje og omsorg.

Dit tillæg kan ikke frakendes, når du får en BPA-ordning, men der skal ved udmåling af din hjælp tages stilling til, i hvilket omfang dit tillæg skal indgå som en hel eller delvis finansiering af din BPA-ordning. Dine hjæl- perrelaterede udgifter vil ikke blive berørt.

Størrelsen af fradraget i dit tillæg skal altid beregnes ud fra en konkret og individuel vurdering med udgangspunkt i din samlede situation.

8.3.2 Invaliditetsydelse (IY)

Hvis du har fået tilkendt invaliditetsydelser efter de gamle pensionsregler, påvirkes ydelsen ikke af din BPA-ordning.

9. Budget

9.1 Budgetopstilling for din BPA- ordning

Kommunen skal opstille et budget, hvor de enkelte poster i din BPA-ordning tydeligt fremgår.

Formålet er at synliggøre, at Guldborgsund Kommune har taget højde for alle de ele- menter der skal indgå i udmålingen. Bud- gettet er derfor et vigtigt styringsredskab for dig i dagligdagen og danner grundlaget for dit årsregnskab.

9.2 Udbetaling af tilskud

Det udbetalte tilskud til ansættelse af hjæl- pere til din BPA indeholder:

• Timebestemte tillæg

• Arbejdsmarkedspension

• Anciennitet

• Timer til MUS og personalemøder

• ATP samt andre lovpligtige bidrag

• Barselsfond

• Lønadministration, når du selv eller en nærtstående varetager lønudbetaling m.v.

9.2.1 Tilskud der skal søges om

• 14 dages ferie (gælder kun for § 96)

• Timer til oplæring

• Indirekte og direkte udgifter forbindelse med ansættelse af hjælpere i og uden for hjemmet

Tilskuddet udbetales månedsvis forud.

Hvis en nærtstående er tilskudsmodtager efter § 95, stk. 3 og passer dig helt eller delvis er denne ikke arbejdstager efter Be- skæftigelsesministeriets definition. Den nærtstående er derfor ikke omfattet af reg- lerne om maksimal arbejdstid og vedkom- mende optjener ikke ferie.

9.3 Udbetaling efter regning

Hvis du har ansatte får du dækket neden- stående variable udgifter efter regninger. Disse udgifter er ikke indeholdt i budgettet for din BPA-ordning, og skal derfor ikke medtages i dit årlige regnskab du skal af- lægge til kommunen.

Formålet er at sikre, at du løbende får dækket alle faktiske udgifter til din BPA- ordning uden, at du selv skal lægge penge ud eller søge kommunen om ekstra midler til:

• Løn under hjælpers sygdom

• Barnets 1. og 2. sygedag.

• Arbejdsskadeforsikring, erhvervsan- svarsforsikring og evt. særlige forsikrin- ger ved rejser i udlandet.

• Nødvendige kurser for hjælpere, som er godkendt af visitator.

• Nødvendige omkostninger til overhol- delse af arbejdsmiljølovgivningen.

Ved hjælpers sygdom skal du søge om at få refusion jfr. gældende regler om sygefra- vær.

10. Regnskab, tilbage- betaling, konkurs m.v.

10.1 Årligt regnskab for BPA-ordning Du eller den du har overdraget arbejdsgi- veransvaret til, skal udarbejde et årligt regnskab til kommunalbestyrelsen, for an- vendelse af det udbetalte tilskud.

Dit regnskab skal følge kalenderåret.

Dit regnskab skal kunne sammenholdes med kommunens budget for din BPA- ordning. Det skal kunne ses, om dit tilskud er brugt i overensstemmelse med formålet, og om du eventuelt skal tilbagebetale no- get.

10.1.1 Regnskabet skal omfatte:

• Almindelige omkostninger ved ansættel- se af hjælpere.

• Særlige omkostninger ved overførsel af tilskud eller lønadministration.

• Opgørelse over udmålte og forbrugte timer.

• Lønsedler for sidste lønudbetaling for den enkelte hjælper.

• Et års (kalenderår) kontoudskrift af er- hvervskontoen.

Forudgående års regnskab skal tilgå kom- munen senest med udgangen af februar måned.

Hvis kommunen varetager din lønadmini- stration, udarbejder kommunen også års- regnskabet. Du vil få tilsendt dette regn- skab til din orientering.

10.2 Tilbagebetaling

Hvis du har brugt færre timer end udmålt, skal tilskuddet til disse timer tilbagebetales til kommunen, med mindre du har lavet en aftale om opsparing og overførsel af uforbrugte timer til næste år.

Du skal også være opmærksom på, at til- skud, der er blevet anvendt til andet formål end de formål der fremgår af Lov om social

service §§ 95 og 96, skal tilbagebetales til kommunen.

10.3 Konkurs

I den situation, hvor det firma du har valgt, går konkurs, har du som privat person lidt et tab som du selv må dække ind.

Situationen svarer til, at du selv administre- rer din ordning, havde penge liggende, og disse blev stjålet.

I forhold til konkursen skal du huske at anmelde et krav i konkursboet.

11. Dit hjem er en arbejdsplads

11.1 Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøloven indeholder de generelle bestemmelser om arbejdsmiljøet, som er bindende for borgerne. Det kan medføre straf, hvis reglerne ikke overholdes.

Hvis dine hjælperes arbejdsopgaver kun består i arbejde, der normalt udføres i en arbejdsgivers private husholdning, eksem- pelvis, rengøring, madlavning osv. er dit hjem som arbejdsplads omfattet af Ar- bejdsmiljølovens udvidede område jfr. § 2 stk. 3

Det betyder, at du som arbejdsgiver har pligt til at sikre, at dine hjælpere har et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for- svarligt arbejdsmiljø.

Du skal sørge for, at:

• At arbejdsforholdene er forsvarlige.

• At der ikke kan anvendes farlige, tekni- ske hjælpemidler.

• At arbejdsskader undgås ved at anven- de nødvendige hjælpemidler.

• At hjælperne får den nødvendige oplæ- ring og instruktion i at udføre arbejdet uden risiko.

• At arbejdet tilrettelægges, så der er tid til pauser i rimeligt omfang.

• At en sammenhængende vagt for en hjælper som udgangspunkt, er på mak- simalt 12 timer.

• At arbejdsmiljøforholdene bliver vurde- ret.

• At eventuelle arbejdsulykker anmeldes.

Hvis medlem af husstanden udfører hjæl- peropgave er denne ikke omfattet af Ar- bejdsmiljøloven.

11.1.1 Arbejdspladsvurdering (APV)

Hvis dine hjælpere skal udføre opgaver af mere medicinsk og eller professionelt ple- jende karakterer, er der tale om arbejde der normalt ikke udføres i en arbejdsgivers private husholdning.

I så fald gælder hele arbejdsmiljøloven, herunder arbejdsgivers pligt til at udarbejde Arbejdspladsvurdering (APV), overholde regler om arbejdstid, arbejdspladsens ind- retning osv.

Det kan være opgaver som eksempelvis:

• Injektionsgivning

• Overvågning

• Forflytninger med brug af lift.

Du kan hente gode råd og praktiske oplys- ninger i ”Handicaphjælpernes arbejdsmiljø, en branchevejledning”

Find den på xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx

Arbejdstilsynet yder også råd og vejledning blandt andet omkring APV

Se mere på xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx

Udover hensynet til dine hjælpere skal disse forholdsregler også sikre, at arbejdsopga- verne bliver løst forsvarligt i forhold til dig som borger.

11.1.2 Hjælpemidler/forflytningsteknik

Du er forpligtet til at sikre dine hjælpere de nødvendige hjælpemidler til brug i forflyt-

ningssituationer, eksempelvis lift til brug ved toiletbesøg, bad og andet.

Som oftest bevilges hjælpemidler samtidig med, at BPA-ordningen igangsættes. Opstår der nye behov, skal du henvende dig til Hjælpemiddelafdelingen, Myndighed – æl- dre, tlf. 00 00 00 00. Der bevilges hjælpe- midler svarende til det øvrige serviceniveau i kommunen.

Bevilgede hjælpemidler skal benyttes. For eksempel skal alle hjælpere benytte lift, hvis dette er aftalt. Der vil blive instrueret i brugen af hjælpemidlet, når det leveres.

Du skal dog selv huske at nyansatte hjæl- pere også skal instrueres i brugen af dine hjælpemidler.

11.1.3 Forflytningskursus

Hvis en nærtstående passer dig og hører til din husstand er denne ikke omfattet af ar- bejdsmiljøloven.

Hvis du har valgt at overdrage arbejdsgi- veransvaret til et firma eller forening, er de ansvarlige for arbejdsmiljøet og derved at afholde nødvendige kurser i forflytningstek- nik.

Hvis du selv varetager arbejdsgiverrollen kan du henvende dig til din visitator, der vil være dig behjælpelig med at arrangere et forflytningskursus.

11.1.4 Oplæring i arbejdsopgaver

Du er som udgangspunkt forpligtet til in- denfor normal arbejdstid at sørge for, at dine hjælpere får den nødvendige og rele- vante instruktion i de arbejdsopgaver, de skal varetage for dig.

Hvis du er respiratorbruger, har særlige plejebehov eller benytter tekniske hjælpe- midler, kan det imidlertid være nødvendigt at oplære en nyansat hjælper, før denne kan varetage arbejdsopgaverne på egen hånd.

Hvis du er respiratorbruger, er det Region Sjælland der er ansvarlig for oplæring af dine hjælpere. Du skal derfor rette henven- delse dertil, i forhold til oplæring af dine hjælpere i ventilationsopgaver.

12 Forsikring

12.1 Forsikringsforhold generelt Arbejdsskadestyrelsen har udtalt, at en arbejdsgiver har forsikringspligt i henhold til Arbejdsskadeforsikringsloven, når ved- kommende selv ansætter private hjælpere.

Du skal derfor som arbejdsgiver sørge for, at de ansatte er tilstrækkeligt dækket af forsikring f.eks. i tilfælde af arbejdsskade og under ophold i udlandet.

Forsikringsforholdet for ansættelsen skal oplyses i ansættelsesbeviset.

Forsikringsforholdet skal være på plads in- den hjælperen påbegynder arbejdet.

Nedenfor er nævnt nogle relevante forsik- ringer, listen er ikke udtømmende.

12.1.1 Arbejdsskadeforsikring

Lov om arbejdsskadeforsikring vedrører forholdet mellem arbejdsgiver og ansatte. Ifølge loven skal enhver arbejdsgiver have en forsikring der dækker sine ansatte, hvis de kommer til skade under arbejdet.

Rent teknisk er arbejdsskadeforsikringen opdelt i en forsikring for arbejdsulykker og en forsikring for erhvervssygdomme.

12.1.2 Erhvervsansvarsforsikring

Ifølge dansk ret hæfter arbejdsgiveren for det erstatningsansvar, som de ansatte måt- te pådrage sig ved uagtsomme handlinger, når de arbejder.

Din private ansvarsforsikring (indboforsik- ring) dækker kun det ansvar som en ansat påfører i forbindelse med almindelig husfø- relse.

Du bør derfor som arbejdsgiver sikre sig mod de økonomiske følger af et eventuelt erstatningsansvar ved at sørge for at tegne en erhvervsansvarsforsikring eller sikre dig, at din indboforsikring dækker ovenstående.

Forsikringen er frivillig, men tegner ar- bejdsgiver ikke forsikringen, må borgeren selv betale for de ansattes skadevoldende handlinger.

Du – arbejdsgiver opfylder desuden din sikringspligt ved at tilslutte dig Arbejdsmar- kedets Erhvervssygdomssikring for så vidt angår erhvervssygdomme.

12.1.3 Hvis tilskud udbetales til dig og du ansætter din ægtefælle

Hvis din ægtefælle er medhjælpende ægte- fælle har I ikke et arbejdsforhold. Derved er der ikke pligt til at tegne en forsikring, men mange vælger at tegne en heltidsulykkes- forsikring.

12.1.4 Hvis tilskud udbetales til en nærtstående, som passer dig

Når en nærtstående selv varetager plejeop- gaverne, er denne person ikke arbejdstager efter Beskæftigelsesministeriets definition. Denne er derfor ikke omfattet af arbejds- skadelovgivningen, men kan vælge at tegne en heltidsulykkesforsikring for egen reg- ning.

12.1.5 Rejseforsikring

Hjælpere som er med på ferierejser, er på arbejde en del af tiden og skal derfor være dækket af arbejdsskadeforsikringen. Da der også er ”fritimer” skal der tegnes en er- hvervsrejseforsikring, før handicaphjælpe- ren er dækket.

Udgiften til hjælpernes rejseforsikring dæk- kes af kommunen.

Ved ferieophold i udlandet skal du tegne en særlig rejsesygeforsikring for de hjælpere der er med på rejsen.

Hjælperen er ikke dækket af sit eget syge- sikringskort, når vedkommende er på ar- bejde.

12.1.6 Gult og blåt sygesikringsbevis

Der gælder samme regler for dig som for alle andre borgere omkring gult og blåt sy- gesikringsbevis.

Kontakt kommunens borgerservice for nærmere råd og vejledning.

12.2 Arbejdsulykke og arbejdsbetinget sygdom

12.2.1 Arbejdsulykke

Hvis der sker en arbejdsulykke, som med- fører en hjælpers uarbejdsdygtighed i mindst 1 dag, har du som arbejdsgiver pligt til at anmelde skaden til dit forsikringssel- skab.

Skaden skal meldes senest 9 dage efter første fraværsdag. Hvis der går længere tid, før skaden konstateres som en arbejds- ulykke, skal anmeldelsen ske hurtigst mu- ligt derefter. Andre personer herunder hjælperen selv kan også anmelde ulykken.

Du kan rekvirere anmeldelsesblanketten hos:

Arbejdstilsynet

Tlf.: 00 00 00 00 – xxx.xx.xx

Du kan også få anmeldelsesblanketter og anmelde arbejdsskader hos Arbejdstilsynet.

12.2.2 Utilsigtede hændelser

Ved utilsigtede hændelser forstås på for- hånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende. En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der fo- rekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats eller i forbindelse med forsyning af og in- formation om lægemidler.

Du skal rapportere utilsigtede hændelser, som opstår i forbindelse med sundhedsfag- lig virksomhed. Du skal dog ikke rapportere bivirkninger ved medicin.

Du skal rapportere de utilsigtede hændel- ser, som du selv er impliceret i og hændel- ser, du bliver opmærksom på hos andre.

Sådan gør du: Der indberettes på xxx.XXXX.xx under Guldborgsund Kom- mune.

12.2.3 Arbejdsbetinget sygdom

Hvis en hjælper mener at have fået en ar- bejdsbetinget sygdom på grund af sit ar- bejde hos dig, skal hjælperen kontakte egen læge.

Hvis lægen vurderer, at der kan være tale om en arbejdsbetinget sygdom, skal lægen indgive en anmeldelse til Arbejdstilsynet.

13. Personaleadministration

13.1 Rekruttering af hjælpere

Når du har en ledig hjælperstilling, anbefa- les du at opslå stillingen på xxx.xxxxxx.xx. Jobnet er den offentlige arbejdsformidlings jobportal og er gratis at benytte.

Annoncering i dagblad eller lignende må som udgangspunkt kun ske, hvis du ikke på anden måde har kunnet skaffe hjælpere med de rette kvalifikationer. Hvis dette bli- ver nødvendigt, bør du altid forinden kon- takte din visitator/rådgiver med henblik på at sikre dig, at udgiften er omfattet af din bevilling.

13.1.1. Hjælperprofil

Før du indrykker stillingsannonce, er det vigtigt, at du gør dig overvejelser om dine forventninger og krav til dine kommende hjælpere.

Det kan eksempelvis være:

• Hvilke formelle kvalifikationer skal din hjælper have.

• Er det nødvendigt med kørekort, respi- rationskursus og lignende.

• Xxxxxx personlige kvalifikationer skal din hjælper have?

• Hvilket erfaringsgrundlag skal din hjæl- per have? Ønsker du en erfaren eller en uerfaren hjælper, som du selv kan op- lære.

• Hvordan skal din hjælpers fysiske og psykiske form være? Skal hjælperen klare særlige opgaver hos dig. Skal hjælperen kunne arbejde alene i hver- dagen? Skal hjælperen koncentrere sig om sine opgaver uden at involvere dig i sit eget liv og eventuelle problemer?

• Ønsker du en hjælper som er ryger eller ikke ryger?

• Skal hjælperen være indstillet på at led- sage dig på rejser i ind – og/eller ud- land?

13.1.2 Forslag til stillingsopslagets indhold

Stillingsopslaget skal tiltrække relevante ansøgere. Det er derfor en god ide at bruge lidt tid på at overveje indhold, formulering og opstilling af opslaget.

Opslaget kan blandt andet indeholde følgende:

• Dit navn (du kan også vælge at være anonym).

• Gennemsnitligt antal arbejdstimer pr. uge.

• Stillings indhold.

• Kvalifikationskrav til ansøger, herunder evt. særlige kvalifikationer.

• Dokumentationskrav (cv, arbejdsgiver- udtalelse, uddannelsesbeviser m.v.).

• Oplysning om løn - og ansættelsesvil- kår.

• Oplysning om ansøgningsfrist.

• Oplysning om den adresse, ansøgningen skal sendes til, fremvisning af straffeat- test.

13.1.3 Specifikke krav til ansøger

Du må ikke skrive hvad som helst i et stil- lingsopslag, da du som enhver arbejdsgiver skal overholde forskelsbehandlingsloven.

Du må dog godt stille specifikke krav, hvis de er nødvendige for at ansøgeren vil kun- ne bestride stillingen.

Eksempelvis kan det være nødvendigt at ansætte en kvindelig hjælper, hvis du selv er kvinde og skal bruge kvinden til at assi- stere dig i svømmehallens omklædnings- rum.

13.2 Ansættelsessamtalen

Du bør altid udvælge 4-5 af de mest kvalifi- cerede ansøgere til en personlig samtale, før du beslutter dig for at ansætte en. For- målet med samtalen er at give dig selv et godt grundlag for at vurdere, hvilken ansø- ger der er den bedst egnede til jobbet.

13.2.1 Fremgangsmåde og forslag til spørgsmål

Sammenlign hver ansøger med dit stillings- opslag og overvej, hvilke forhold du vil be- de den enkelte ansøger om at uddybe ved samtalen. Forbered samtalen grundigt, så den kan forløbe struktureret, sammenhæn- gende og afslappet.

Husk på, at ansøgeren også vurderer dig.

Afsæt god tid f. eks.1-2 timer og sørg for at ansøgeren føler sig velkommen. Tilbyd eventuelt vand, kaffe eller the.

13.2.2 Inspiration til fremgangsmåde og spørgsmål:

1. Byd velkommen.

2. Præsentation af dig som arbejdsgi- ver/arbejdsleder og eventuelt andre del- tagere på arbejdsgiversiden - hvor hver enkelt fortæller om sig selv og fortæller om sin rolle under samtalen.

3. Fortæl om antal modtagne ansøgninger og hvor mange der er indkaldt til sam- tale (Du må ikke nævne navne).

4. Fortæl om ansættelsesproceduren – hvor lang tid der er afsat til samtalen, og hvornår der vil blive truffet beslut- ning om ansættelse.

5. Orientere om arbejdspladsen – en kort præsentation af dig selv, din husstand, din hverdag, dit handicap, jobbets ind- hold, BPA-ordningen og om selve jobbet (er der en madordning eller er det mad- pakke).

6. Bed ansøgeren fortælle om sig selv – om sin uddannelse, beskæftigelse, erfa- ring, interesser osv. Husk at stille inte- resserede spørgsmål for at holde samta- len i gang.

7. Spørg hvad ansøgeren forventer sig af jobbet.

8. Spørg hvilke positive og negative træk ansøgeren tror, at andre vil fremhæve hos ham/hende.

9. Bed ansøgeren fortælle om nogle aktivi- teter der er mindre attraktive eller som vedkommende ikke har lyst til – og modsat. Hvad holder ansøgeren mest af at arbejde med?

10. Spørg om ansøgeren er god til at løse konflikter, spørg eventuelt om et ek- sempel.

11. Stil en opgave, der er realistisk i forhold til jobbet. Spørg hvad ansøgeren vil gø- re i den situation og hvilke tanker han/hun gør sig om udfordringer. Gør det klart, at du naturligvis ikke forven- ter en fuldt færdig besvarelse.

12. Fortæl hvad du forventer af den ideelle ansøger for så vidt angående det faglige niveau, diskretion, samarbejde, fleksibi- litet med videre.

13. Oplys om arbejdsvilkår, arbejdstid, løn.

14. Oplys om hvorvidt der bliver røget eller ikke i dit hjem.

15. Oplys om væsentlige vilkår du lægger vægt på, og som ansøgeren skal være indforstået med.

16. Spørg om navn på referencepersoner, som du må ringe til for yderligere op- lysninger.

17. Spørg om ansøgeren har spørgsmål.

18. Afslut samtalen.

13.2.3 Ansøgerens helbredsforhold

Du har i en ansættelsessituation ret til at sikre dig, at ansøgeren er sund og rask og ikke lider af en sygdom, som vil vanskelig- gøre udførelsen af arbejdet hos dig. Du må dog ikke spørge konkret om ansøgeren lider af bestemte sygdomme.

13.2.4 Privat straffeattest

De hjælpere, du ansætter, får dit hjem som arbejdsplads. Du har derfor under ansæt- telsessamtalen ret til at spørge om en an- søger er tidligere straffet.

Xx har også ret til at bede ansøgeren om at fremvise en privat straffeattest før du be- slutter dig til en eventuel ansættelse af vedkommende. Kommunen anbefaler prin- cipielt, at du altid beder om en privat straf- feattest.

Ansøgeren kan gratis få udleveret en privat straffeattest til dit brug på deres lokale poli- tistation.

Du afgør selv, om du vil kunne acceptere ansøgers eventuelle straffeforhold.

Vent med at give ikke indkaldte ansøgere afslag på stillingen.

Hvis ingen af de indkaldte ansøgere allige- vel er egnede eller trækker sig i sidste øje- blik, kan du indkalde de mest kvalificerede blandt de øvrige ansøgere til samtale i ste- det for at skulle genopslå den ledige stilling.

13.3 Ansættelsesvilkår

Når du ansætter en hjælper, er der en ræk- ke formaliteter, som der skal overholdes.

De konkrete løn - og ansættelsesvilkår samt love og regler, du skal overholde som arbejdsgiver vil fremgå af de følgende af- snit.

Du eller den du har overdraget arbejdsgi- veransvaret til, har det fulde arbejdsgiver- ansvar overfor dine hjælpere.

Ansættelsesforholdet beror som udgangs- punkt på en aftale mellem dig og din hjæl- per, dog med visse begrænsninger.

• Du må ikke ansætte hjælpere under 18 år.

• Kommunen dækker ikke lønudgifter til ikke bevilgede hjælpertimer, lønsatser, personalegoder osv.

• Når en hjælper holder ferie med optjent feriegodtgørelse fra sit faste job hos dig, må vedkommende ikke samtidigt få løn hos dig i samme periode.

• Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder må ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde jf. Arbejds- tidsdirektivets loft over tilladt antal ar- bejdstimer. Ferie og orlov indgår ikke i beregningen.

13.3.1 Arbejdstidsbestemmelser

Hvis hjælperens arbejde er af mere medi- cinsk eller professionelt plejende karakter, herunder injektionsgivning, overvågning og hjælp til bad med brug af lift er der ikke tale om arbejde, der normalt udføres i ar- bejdsgivers private husholdning. I disse tilfælde er arbejdet omfattet af hele ar- bejdsmiljøloven og arbejdsgiver har pligt til at overholde reglerne om bl.a. arbejdstid.

13.3.2 Ansættelseskontrakten

Xxxxxx ved ansættelse af en hjælper skal du udarbejde en ansættelseskontrakt. Hjælpe- ren har krav på at få sit ansættelsesbevis senest 1 måned efter ansættelsen. Hvis du ikke overholder denne frist, kan din hjælper kræve erstatning.

Ved henvendelse til FOA eller 3 F vil du kunne få hjælp til udarbejdelse af ansættel- seskontrakt.

Der er bestemte ting som ansættelseskon- trakten skal indeholde f.eks.:

• Navn og adresse på arbejdsgiver og hjælpere.

• Arbejdsstedets beliggenhed.

• Stillingsbetegnelse (personlig hjælper).

• Ansættelsesforholdets begyndelsestids- punkt.

• Ansættelsesperiode ved tidsbegrænset ansættelse.

• Særlige forhold.

• Forsikringer.

• Opsigelsesvarsel.

• Gældende lønindplacering, tillæg og pensionsbidrag.

• Normal daglig eller gennemsnitlig ugentlig/månedlig arbejdstid.

• Lønnens udbetalingsterminer.

Når ansættelseskontrakten er udfyldt og underskrevet, skal:

• Hjælperen have originalkontrakten.

• Din visitator have en kopi. Det er din visitators ansvar, at kontrakten bliver underskrevet og videresendt til kommu- nens lønningskontor, hvis kommunen varetager lønadministrationen.

• Du eller den der varetager arbejdsgi- veransvaret skal have en kopi.

13.3.3 Væsentlige vilkår

Væsentlige vilkår er opga- ver/arbejdsfunktioner, som adskiller sig fra almindelige opgaver i et hjælperjob.

Væsentlige vilkår skal fremgå af ansættel- seskontrakten, fordi din hjælper ikke må være i tvivl om, at der er noget du lægger særlig vægt på og som gælder for ansæt- telsen netop hos dig.

Dette har betydning, hvis du vil bruge en hjælpers tilsidesættelse af et sådant ansæt-

telsesvilkår som begrundelse for en eventu- el opsigelse.

Eksempler på væsentlige vilkår:

• Aften og natarbejde, herunder overvåg- ning af respiratorbruger.

• Søn - og helligdagsarbejde.

• Aktiv deltagelse i vand ved svømning.

• Overnatning ved udenbys ophold.

• Arbejde og aflønning under fe- rie/udenlandsophold – herunder om ar- bejdsdagen begynder og slutter et an- det sted end på din bopæl.

• Særlig aftale om aflønning ved eksem- pelvis din akutte sygdom, hvor hjælp er nødvendigt, og hjælperen må blive ud over den faste bevillingsramme.

• Hjælperen må være indstillet på at ar- bejde ud over normal arbejdstid, ek- sempelvis ved en ”bytur”.

• Regler for betaling af merarbejde.

• Sekretærarbejde og andre arbejdsfunk- tioner. Særlige opgaver i familier med børn.

• Ledsagelse under hospitalsophold, gæl- der kun for respiratorbrugere.

• Hjælperen må være indstillet på at have flere forskellige arbejdssteder ved f.eks. medindlæggelse ift. dine børn.

• Kørekort som en forudsætning.

• Rygning / ikke-rygning på arbejdsplad- sen.

13.3.4 Ændring af ansættelsesvilkåre- ne

Hvis du ønsker at ændre en hjælpers an- sættelsesvilkår, skal du skriftligt varsle æn- dringen med en periode, der svarer til, op- sigelsesvarslet samt 14 dages høring for ansættelsesforholdet, jfr. overenskomst for handicaphjælpere.

13.4 Tavshedspligt

Dine hjælpere er underlagt tavshedspligt i henhold til Straffelovens §§ 152 og 152a.

Tavshedspligten træder i kraft med hjælpe- rens underskrift på ansættelseskontrakten

og ophører ikke ved hjælperens fratrædel- se.

Som udgangspunkt må din hjælper kun fortælle, at han/hun er ansat hos dig som personlig hjælper og helt overordnet hvilke typer opgaver han/hun løser.

Tavshedspligten omfatter de fortrolige op- lysninger om dig og dine forhold som dine hjælpere får kendskab til via deres ansæt- telse hos dig.

Det drejer sig om oplysninger om:

• Dit privatliv, helbred, medicin, økonomi, politisk overbevisning, seksualitet.

• Andre personlige oplysninger om dig, din familie og dine venner.

• Oplysninger om eventuelle erhvervs- eller foreningsarbejde.

Det er vigtigt, at du taler med dine hjælpe- re om deres tavshedspligt, så de ved hvilke oplysninger om dig, de kan videregive og hvilke de absolut ikke kan videregive.

Du bør ligeledes selv som arbejdsgi- ver/arbejdsleder være yderst påpasselig med ikke at videregive fortrolige oplysnin- ger om dine hjælpere.

13.5 Opsigelse og bortvisning

I nogle situationer er du som arbejdsgiver nødt til at opsige en hjælper. Du har ansva- ret for, at arbejdsforholdet afsluttes på en korrekt og ordentlig måde.

Du vil selv hæfte for erstatningsansvar fra en hjælper på grund af en uberettiget af- skedigelse.

En opsigelse skal altid være saglig og vel- begrundet. Er du utilfreds med en hjælpers arbejdsindsats eller adfærd, bør du altid holde en tjenstlig samtale, før du overvejer at afskedige vedkommende. (Se afsnit

13.5.4 ”tjenstlig samtale”).

Opsigelse skal altid begrundes tydeligt og foreligge skriftligt.

Typiske årsager til opsigelse er eksempel- vis:

• Arbejdsopgaverne eller arbejdsplanen skal omlægges.

• Opfølgning på din bevilling vil medføre reduktion i det bevilgede timetal.

• Hjælperen kan ikke udføre arbejdsopga- verne til din tilfredshed.

• Samarbejdsvanskeligheder.

• Hyppig og eller langvarig sygdom.

Forud for opsigelse skal du forsøge at klare uoverensstemmelsen med hjælperen gen- nem samtaler eller præcisering af forvent- ninger til arbejdets udførelse.

Læs videre om de 2 typer samtaler, der bør benyttes ”sygefraværssamtale” og ”tjenstlig samtale”.

Det er en forudsætning i en eventuel afske- digelsessituation, at du har en skriftlig do- kumentation for afholdte samtaler og ind- gåede aftaler.

Det er derfor en rigtig god regel, at du altid og straks efter en samtale, skriver et kort referat af samtaleforløbet og de konkrete forhold, du har påtalt overfor den pågæl- dende. Du og din hjælper bør begge under- skrive referatet.

Som udgangspunkt bør du ikke afskedige en hjælper, som skal på barselsorlov med- mindre din BPA-bevilling helt bortfalder.

Hvis du alligevel mener, at vedkommende bør opsiges, tilrådes du meget, at søge ju- ridisk bistand hos advokat eller retshjælp.

13.5.1 Opsigelsesvarsler

Du og dine hjælpere, skal overholde gæl- dende opsigelsesfrister.

Hvis din hjælper er ansat for en vis bestemt periode, skal dette fremgå af ansættelses- kontrakten. Ansættelsen ophører uden var- sel eller særskilt opsigelse ved periodens udløb.

Løse vikarer kan opsiges fra dag til dag.

13.5.2 Bortvisning

I ganske særlige tilfælde hvor en hjælper udviser grov forsømmelighed, kan du vælge at bortvise hjælperen uden varsel. Dette bør kun ske i yderst sjældne tilfælde, for eksempel ved bevisligt tyveri fra arbejds- pladsen – i så fald skal der også foretages en politianmeldelse.

Gyldigheden af opsigelsen/bortvisningen afhænger af en eventuel efterfølgende rets- afgørelse, hvis hjælperen beslutter at rejse sag i mod dig.

Du anbefales derfor, altid at søge juridisk rådgivning inden du foretager en bortvis- ning, så du ikke efterfølgende får et erstat- ningskrav.

13.5.3 Fratrædelse

Ved ansættelsesophør underskriver medar- bejderen (hjælperen) og du en aftale med angivelse af dato for fratrædelsen.

Denne sendes til:

• Hjælperen.

• Din visitator – som sender kopi til Kommunen, HR & Personale, såfremt de varetager lønadministrationen (kopi).

• Dig selv eller den der varetager ar- bejdsgiveransvaret (kopi).

13.5.4 Tjenstlig samtale

En tjenstlig samtale er en alvorlig samtale mellem dig som arbejdsgiver/leder og din hjælper.

Du bør altid indkalde til en tjenstlig samta- le, hvis du ikke er tilfreds med din hjælper.

Når du indkalder til tjenstlig samtale, har din hjælper krav på at få oplyst, at der er tale om en tjenstlig samtale og hvad du ønsker at tale med vedkommende om.

Efter samtalen skal følgende være klart for såvel dig som hjælperen:

Hvad er problemet?

• Hvad er der aftalt, at du og hjælperen skal gøre for at løse problemet?

• Hvilken tidsfrist er der sat til at løse problemet – tidsfristen skal stå i et ri- meligt forhold til ansættelsesforholdets varighed.

Det er vigtigt, at du følger op på samta- len og det, der er blevet aftalt.

13.5.5 Referat af tjenstlig samtale

Du bør altid sørge for, at der bliver lavet et referat af enhver tjenstlig samtale. Refera- tet skal såvel du som hjælperen underskri- ve. Referatet vil gælde som juridisk grund- lag, hvis din hjælper eventuelt rejser en sag om sin afskedigelse, hvor du skal dokumen- tere sagligheden af opsigelsen.

13.5.6 Sygefraværssamtale

Fra januar 2010 skal alle arbejdsgivere i henhold til sygedagpengeloven holde en samtale med sygemeldte medarbejdere. Den lovpligtige samtale kan finde sted når som helst i sygdomsforløbet – dog inden 4 ugers sygefravær.

Formålet med samtalen er at finde ud af, om parterne i enighed kan finde frem til løsninger som kan forkorte sygefraværet.

I Arbejdsmarkedsstyrelsens guide ”Når en medarbejder melder sig syg” kan du blandt andet læse om, hvad sygefraværssamtalen skal handle om og hvordan den gennemfø- res. Se nærmere herom på xxx.xxxx.xx

Efter samtalen skal du indberette følgende oplysninger til kommunens jobcenter:

• Dato for samtalen.

• Den sygemeldtes egen vurdering af, om sygdommen varer under eller over 8 uger.

• Eventuel mulighed for, at den syge- meldte kan genoptage arbejdet delvis på et tidspunkt i løbet af sygeforløbet.

Du kan indberette elektronisk til jobcentret via xxx.xxxx.xx.

13.5.7 Mulighedserklæring (lægeer- klæring)

Sygemeldte medarbejdere har efter syge- dagpengeloven pligt til at skaffe en mulig- hedserklæring, hvis arbejdsgiveren forlan- ger det. Formålet er at afdække, hvad medarbejderen kan på trods af det igang- værende sygdomsforløb.

Mulighedserklæringen består af 2 dele, hvor du og hjælperen sammen skal udfylde del

1. Hjælperens læge skal udfylde del 2. Kommunen dækker din udgift til lægens honorar.

Mulighedserklæringen kan eksempelvis bruges i følgende situationer:

• Længerevarende sygdom på grund af stress, hospitalsindlæggelse osv.

• Længerevarende fravær på grund af rygproblemer osv.

• Hyppigt sygefravær med uklare årsager.

13.5.8 Hyppig sygdom

Forud for samtalen bør du jfr. Afsnit 13.5.6 vedr. ”sygefraværssamtale” have fået af- klaret, hvorvidt det hyppige fravær skyldes forhold i arbejdet eller på arbejdspladsen, og som du vil kunne ændre.

Er der ingen rimelig begrundelse for fravæ- ret, kan du ved samtale meddele hjælpe- ren, at fortsat fravær vil medføre opsigelse.

13.6 Vikardækning

Du har selv ansvaret for at der er ansat et tilstrækkeligt antal hjælpere som kan tilkal- des ved akut behov for vikarer og til dæk- ning af de faste hjælperes ferie og lignende.

Du bør derfor sikre dig en aftale med din visitator om, hvordan du skal forholde dig i

nødstilfælde, så du er sikker på, at du har bevillingsmæssig dækning.

Hvis din bevilling er sammensat af Lov om social service § 83 og 96, omfatter din vi- kardækning kun § 96.

14. Lønadministration

14.1 Dine valgmuligheder som ar- bejdsgiver

Hvis du selv eller din nærtstående er ar- bejdsgiver, kan du vælge at lade Guldborg- sund Kommune stå for alle opgaver og ud- gifter forbundet med din lønadministration.

Guldborgsund Kommune vil i forhold til denne opgave altid ansætte et firma til at varetage lønadministration mv.

I så fald får du udbetalt det tilskud der ved- rører dine direkte og indirekte udgifter ved- rørende hjælperne. Kontakt din visitator for nærmere aftale.

Du eller din nærtstående kan også som arbejdsgiver vælge at lade en forening eller en privat virksomhed stå for lønadministra- tionen. Kommunen dækker de nødvendige omkostninger til lønudgifter og administra- tion efter regning. Kontakt din visitator for nærmere oplysning.

Du eller din nærtstående har stadig det fulde arbejdsgiveransvar.

14.2 Når Kommunen varetager din lønadministration

Lønudbetalingen til dine hjælpere sker må- nedsvis bagud på grundlag af deres time- sedler for optjeningsperioden, som er fra den 11. til den 10. i måneden.

Guldborgsund Kommune sørger for, at løn- nen er til disposition på sidste bankdag i måneden forudsat, at timesedlerne er kor- rekt udfyldt og rettidigt leveret til det af kommunen ansatte firma.

Dine hjælpere skal altid henvende sig til dig som arbejdsleder, hvis de har spørgsmål til deres løn. Du selv kan som arbejdsgi- ver/arbejdsleder få råd og vejledning efter behov hos visitator.

14.3 Når du varetager din lønadmini- xxxxxxxx

Du er ansvarlig for, at dine hjælperes dagli- ge timeforbrug inkl. arbejdstidsbestemte tillæg bliver påført timesedlerne.

Før du godkender timesedlerne og sender den til firmaet, der er ansat af Guldborg- sund Kommune, skal du kontrollere dem. Det betyder, at du skal sikre dig, at antal timer, tillæg og så videre er korrekt anført og i de rigtige kolonner.

Endelig bør du altid kontrollere, om dit samlede timeforbrug stemmer med din ud- meldte bevilling.

14.3.1 Timesedlerne skal:

• Udfyldes for hver lønningsperiode, der løber fra den 11 i måneden til og med

d. 10. i den efterfølgende måned.

• Afleveres til visitator, i Team for Visita- tion og Kvalitetssikring, Guldborgsund Kommune umiddelbart efter den 10. og inden den 15. i måneden af hensyn til rettidig udbetaling.

14.3.2 Lønsatser:

• Jf. Gældende overenskomst på området.

14.3.3 Øvrigt:

• Visitator kan jævnligt rekvirere timesed- ler og lønspecifikationer, med henblik på kontrol.

14.3.4 Fejl i lønudbetalingen

For at undgå fejl i dine hjælpers løn er det vigtigt:

• At du sætter dig ind i hvordan timesed- lerne skal udfyldes.

• At du altid kontrollerer timesedler du godkender.

Hvis der alligevel er fejl i en lønudbetaling, skal du straks rette henvendelse til Guld- borgsund Kommune.

14.3.5 Samtykkeerklæring

Det firma Guldborgsund Kommune har an- sat er ikke arbejdsgiver for dine hjælpere, men administrerer blot lønudbetalingen på dine vegne. Derfor skal dine hjælpere give et samtykke til, at firmaet udbetaler ved- kommendes løn, tilbageholder A-skat, ar- bejdsmarkedsbidrag m.v.

Samtykkeerklæringen underskrives samti- dig med ansættelsesaftalen og sendes umiddelbart herefter til visitator.

14.3.6 Skatteoplysninger

Skattekortet er i dag blevet digitalt (e- skattekort). Firmaet henter automatisk alle nødvendige skatteoplysninger direkte fra Skat.

Hvis en hjælpers hovedkort skal anvendes, skal det angives på ansættelseskontrakten. I modsat fald vil firmaet benytte hjælperens bikort.

Se mere under ”Borger” på xxx.xxxx.xx

14.3.7 Arbejdsmarkedsbidrag

Hver måned tilbageholdes 8 % af hjælpe- rens bruttoløn efter fradrag af ATP. Firmaet indberetter dette beløb sammen med A- skatten.

14.3.8 ATP

Dine hjælpere sparer op gennem Arbejds- markedets Tillægspension (ATP). Kommu- nens lønningskontor indberetter disse beløb til ATP hvert kvartal sammen med arbejds- giverbidraget.

Det samme skal du gøre, hvis du selv ad- ministrerer din lønudbetaling.

14.3.9 Pensionsordning

Se overenskomst for Handicaphjælpere.

15. Sygdom og fravær

15.1 Sygemelding

Såvel faste hjælpere som vikarer har pligt til, at sygemelde sig direkte til dig og se- nest inden arbejdstids begyndelse på den 1. fraværsdag. Hjælperen bør så vidt muligt oplyse forventet varighed af sygefraværet.

Hvis det firma Guldborgsund Kommune har ansat varetager lønadministrationen skal du samme dag, du modtager din hjælpers sy- gemelding, udfylde og sende Sy- ge/fraværserklæringen side 1 til firmaet.

Hvis din hjælper bliver syg i arbejdstiden, skal du under ”bemærkninger” på timesed- len notere at hjælperen måtte gå hjem på grund af sygdom. På hjælperens 1. hele sygefraværsdag, skal du sende Syge/ fraværserklæringens side 1 til firmaet.

Vær altid opmærksom på at udfylde erklæ- ringerne korrekt og husk ligeledes din un- derskrift.

15.1.1 Raskmelding

Når hjælperen raskmelder sig, skal du ud- fylde og fremsende syge-/fraværserklærin- gens side 2 til Visitator, Guldborgsund Kommune.

15.1.2 Delvis raskmelding (Mulighedserklæring)

En hjælper kan have behov for at starte igen på arbejde på nedsat tid efter en læn- gerevarende sygeperiode. En delvis rask- melding hvor hjælperen gradvis genoptager sine arbejdsopgaver, kan være god som en midlertidig løsning der kan minimere risiko- en for en ny sygemelding, hvis overgangen fra sygdom til fuld arbejdsuge er for stor.

For at blive anset for delvis raskmeldt, skal hjælperen have minimum 4 timers sygefra- vær om ugen.

Firmaet skal godkende en aftale om delvis raskmelding, før den kan træde i kraft.

15.1.3 Friattest / lægeerklæring

I visse tilfælde kan der forlanges en friat- test.

Arbejdsgiver kan forlange at en lønmodta- ger dokumenterer, at fraværet skyldes syg- dom, ved at anmode om en friattest. Forud for anmodningen om en friattest, skal der laves en aftale med kommunen, hvis kom- munen skal betale for friattest. En indlæg- gelsesseddel til et hospital erstatter en friattest som dokumentation.

En friattest kan udstedes allerede fra 1. sygedag.

Er du i tvivl bør du altid kontakte firmaet, inden du beder hjælperen om en friattest.

Ifølge Sygedagpengeloven har arbejdsgive- ren pligt til at indberette medarbejdernes sygdom til Sygedagpengekontoret inden 5 uger fra 1. sygedag.

15.2 Længerevarende eller hyppigt sygefravær

15.2.1 Kronisk sygdom

Hvis en af dine hjælpere har en kronisk sygdom der medfører øget sygefravær på minimum 10 dage om året, kan vedkom- mende får en kronikererklæring fra sin op- holdskommune jfr. Sygedagpengelovens §

56. Den fritager arbejdsgiveren for at beta- le sygedagpenge, når hjælperen er syge- meldt på grund af sin kroniske sygdom. En

§ 56 aftale gælder i 2 år fra 1. sygedag.

Når en hjælper har en § 56 aftale skal du huske at afkrydse i det korrekte felt på sy- ge/ fraværserklæringen, når du indsender sygemeldingen til firmaet.

15.2.2 Hyppigt, kortvarigt sygefravær

Når din hjælper er syg, må du ikke spørge ind til sygdommen, men alene om fraværet skyldes arbejdsmiljøet.

Xxxxx altid et referat til hjælperen og dig selv som dokumentation for, at samtalen har fundet sted.

Se i øvrigt under afsnit 13.5.7 ”Muligheds- erklæring”.

15.3 Opsigelse på grund af sygefravær En hjælper kan opsiges med overens- komstmæssigt varsel, hvis den pågældende har længere og sammenhængende sygefra- vær.

Det skal ved en samtale med hjælperen eller en mulighedserklæring fremgå, at hjælperen ikke forventes at genoptage ar- bejdet inden for en rimelig tid. Hjælperen kan så opsiges med det sædvanlige varsel.

15.4 Løn under sygdom

Dine fastansatte hjælpere har krav på løn under sygdom jfr. gældende overenskomst.

Hjælperens timer skal påføres timeindbe- retningslisten i kolonnen ”sygetimer”.

Jobcentret skal rådgive BPA-modtageren om det er muligt at søge om sygedagpen- gerefusion.

15.5 Løn under barnets 1. sygedag

Din hjælper har ret til at holde fri (dog maksimalt 8 timer) med løn ved barnets 1. sygedag jfr. overenskomst. Det er dog et krav, at barnet skal være hjemmeværende og under 14 år.

15.5.1 Løn under sygdom – vikarer

Vikarer får løn under sygdom, hvis beskæf- tigelseskravet er opfyldt. Det indebærer, at vikaren skal have været ansat i mindst 8 uger før sygefraværet og have haft mindst 74 arbejdstimer. Endvidere skal vikaren

være med i vagtplanen for den pågældende dag, hvor vedkommende er syg.

Hvis beskæftigelseskravet ikke er opfyldt, kan vikarer søge jobcentret om sygedag- penge, hvis vedkommende har haft tilknyt- ning til arbejdsmarkedet uafbrudt i de sid- ste 26 uger før sygefraværet og i den peri- ode har været beskæftiget mindst i 240 timer.

15.6 BPA-modtagers oplysningspligt i forbindelse med dennes sygdom

Du som BPA-modtager har pligt til at oplyse kommunen om egne indlæggelser og syg- dom, der har betydning for dit hjælpebe- hov.

For yderligere information om bl.a. indlæg- gelse og befordring til og fra sygehuset henvises til afsnit 7 ”situationer i dagligda- gen”.

16. Hjælpernes ferie

16.1 Ferielovens bestemmelser

Dine hjælpere er som privatansatte omfat- tet af ferieloven og gældende overens- komst.

Du skal være opmærksom på at kommunen ikke dækker løn - og ansættelsesudgifter, som ikke indgår i dit BPA – tilskud.

Du bør så tidligt som muligt udarbejde en ferieplan i samarbejde med dine hjælpere, så den enkeltes ønsker og behov imøde- kommes i videst muligt omfang.

Ved eventuel uenighed om ferietidspunktet har du som arbejdsgiver ret til at træffe den endelige afgørelse, fordi du skal tage hensyn til vagtplaner og dit hjælpebehov.

Hvis du bestemmer ferietidspunktet, skal dine hjælpere have et varsel på dette inden ferien starter.

For hovedferien (1. maj – 30. september) skal der, hvis enighed om ferieafholdelse ikke kan opnås, gives et varsel på 3 måne- der, for den resterende periode et varsel på 1 måned, med mindre særlige omstændig- heder hindrer dette.

16.2 Feriekort og feriekontobeviser Feriekort

Hvis det af Guldborgsund Kommune ansatte firma varetager din lønadministration, vil dine hjælpere få tilsendt et feriekort ca. 1. april.

Hjælperne skal udfylde feriekortet, og du skal attestere (underskrive) det som ar- bejdsgiver. Du må ikke attestere et ferie- kort, hvis hjælperen arbejder i ferieperio- den.

16.2.1 Feriekontobevis

Hvis du selv eller en forening/virksomhed varetager din lønadministration og har ind- betalt feriepenge rettidigt til Feriekonto, vil dine hjælpere få tilsendt et feriekontobevis ca. 1. marts.

Feriekontobeviset skal underskrives af hjælperen, når vedkommende skal have udbetalt sin feriegodtgørelse.

16.2.2 Feriehindring og overførsel af ferie

De mest almindelige, gyldige feriehindrin- ger er egen sygdom og barselsorlov.

Hvis en hjælper har en gyldig feriehindring ved feriens start, har hjælperen ret til at holde ferien på et andet tidspunkt i løbet af efteråret.

Bliver en hjælper syg under ferien, har hjælperen mulighed for erstatningsferie forudsat betingelserne i ferielovens § 13 er opfyldt.

16.2.3 Udbetaling af feriegodtgørelse uden afholdelse af ferie

I visse situationer kan en gyldig feriehin- dring helt afskære hjælperen fra at holde sin ferie i ferieåret. I så fald kan hjælperen i stedet få udbetalt sin feriegodtgørelse uden at holde ferie eller søge ferien overført til det følgende ferieår efter aftale med dig som arbejdsgiver.

Husk at give besked til den der varetager din lønadministration om, at du og din hjælper har indgået aftale om udbetaling af feriegodtgørelse uden afholdelse af ferie.

16.2.4 Overførsel af ferie

I henhold til ferieloven, kan dine hjælpere efter aftale med dig overføre 5. ferieuge helt eller delvis til næste ferieår.

Hvis I er enige om at overføre 5. ferieuge, skal I skriftligt indgå aftale om dette inden

30. september.

Husk at give besked til den der varetager din lønadministration om, at du og din hjælper har indgået aftale om overførsel af ferie.

16.2.5 Specielt ved sygdom

En hjælper, der melder sig syg inden ved- kommendes feries begyndelse, hvilket vil sige senest inden arbejdstids begyndelse på feriens 1. dag, har ret til at få ferien ud- skudt, indtil vedkommende er raskmeldt.

Hvis hjælperen derimod bliver syg i sin fe- rie, skal ferien gennemføres som planlagt, med mindre hjælperen er syg så længe, at det ikke har været muligt at afholde ferien indenfor ferieåret.

16.2.6 Udbetaling af feriepenge

Hvis du selv varetager din lønadministrati- on, skal du sørge for at indbetale dine hjælperes optjente feriepenge til Feriekon- to. Tilsvarende gælder hvis du har overdra-

get lønadministrationen til en for- ening/virksomhed.

Feriegodtgørelse kan tidligst udbetales 1 måned før tidspunktet for den planlagte ferie, og kun hvis hjælperen reelt holder ferie.

Feriegodtgørelsen kan ikke udbetales kon- tant, men indsættes på hjælperens oplyste NemKonto.

17. Barselsorlov

Dine hjælpere har ret til barselsorlov i hen- hold til Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Lovgivningen er særdeles fleksibel og gør det muligt at holde barselsorlov med mange forskellige kombinationer.

Dine hjælpere har endvidere ret til frihed til graviditetsundersøgelse, når disse er nød- saget til at finde sted i arbejdstiden.

17.1 Barsel

Kommunen skal i henhold til udmålingsbe- kendtgørelsen alene dække omkostninger- ne ved bidrag til barselsfond.

Handicaphjælpere har i øvrigt ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. jf. barselsloven.

Retten til dagpenge i forbindelse med fra- vær er også reguleret af loven. Den samle- de orlovsperiode som fremgår af lovgivnin- gen kaldes populært ”barselsorlov” under et.

Der er forskellige rettigheder og muligheder i forskellige perioder af orloven. Perioderne er:

• Graviditetsorlov

• Barselsorlov

• Forældreorlov

17.1.1 Graviditetsorlov

Xxxxxxx har ret til 4 ugers orlov forud for- ventet fødselstidspunkt.

17.1.2 Barselsorlov

Xxxxxxx har ret til fravær 14 uger efter fødslen.

Faderen har ret til fravær i to sammenhæn- gende uger efter fødslen eller modtagelse af barnet i hjemmet. Såfremt arbejdsgive- ren er indforstået, kan de to uger holdes senere inden for de første 14 uger efter fødslen.

17.1.3 Forældreorlov

14 uger efter fødslen, har forældrene ret til 32 ugers fravær tilsammen.

Lovgivningen giver mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af barsels- og forældreorlo- ven. Der kan være tale om:

• Forlængelse af orlovsperioden med en- ten 8 eller 14 uger.

• Udskydelse af forældreorloven.

• Genoptagelse af arbejdet delvist og dermed forlængelse af orloven.

Det er vigtigt, at man som arbejdsgiver sætter sig grundigt ind i reglerne. Men som nævnt er kommunen i henhold til udmå- lingsbekendtgørelsen alene forpligtet til, at dække omkostningerne ved bidrag til bar- selsfond.

17.1.4 Sygdom i forbindelse med gra- viditet

Der gælder særlige regler, hvis din hjælpers graviditet har et særligt sygeligt forløb el- ler, hvis arbejdets karakter medfører risiko for fostret eller graviditeten. Hvis lægen skønner, at en hjælper ikke kan arbejde på grund af sin graviditet, skal hjælperen sy- gemeldes.

Ved sygefravær på grund af graviditet skal der straks anmeldes refusionskrav til job- centret.

Det er vigtigt at du så vidt muligt prøver at forebygge sygemelding, eksempelvis ved at give din gravide hjælper mere skånsomme vagter.

18. Nyttige adresser:

Guldborgsund Kommune Center for Socialområdet Visitation og Kvalitetssikring Xxxxxxx 00

4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 00 00 00 00

E-mail: xxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx

Telefontid:

Mandag - fredag

08:00 – 11:30

Guldborgsund Kommune Center for Sundhed & Omsorg Myndighed - Ældre

Xxxxxxx 00

4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 00 00 00 00

Fax.:00 00 00 00

E-mail:xxxxxxxxx-xxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx

Telefontid:

Mandag - onsdag	08:00 – 12:00
Torsdag	10:00 – 12:00
Fredag	08:00 – 12:00

Guldborgsund Kommune

Center for Sundhed & Omsorg Hjælpemidler

Xxxxxxx 00

4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 00 00 00 00

Guldborgsund Kommune Center for Sundhed & Omsorg Xxxxxxx 00

4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 00 00 00 00

Guldborgsund Kommune Center for Arbejdsmarked Jobcenter Xxxxxxxxxxxxxxx 00-00

4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 00 00 00 00

Guldborgsund Kommune Center for Borger & Branding Borgerservice Banegårdspladsen 4

4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 00 00 00 00

Utilsigtede hændelser:

Risikomanager Xxxxxx Xxxxxxxx, telefon 00 00 00 00 (8-12.30) Mobil 00 00 00 00 (08-

12.30) eller pr. mail: xxx@xxxxxxxxxxxx.xx

Erhvervsstyrelsen

Langelinie Allé 17

2100 København Ø xxxx@xxxx.xx

Region Xxxxxxxx Xxxxxx 00, 0000 Xxxx xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx

Arbejdstilsynet

Tilsynscenter Øst

Postboks 1228, 0900 København C

Tlf.: 00 00 00 00

xxx.xx.xx

19. Nyttige links:

• Overenskomst for handicaphjælpere ml. DI, FOA og 3F

xxxx://xxx.0x.xx/x/xxxxx/xxxxx/xxxxxxxx/xxxxxxx

/fagforening/privat%20service/overenskomster/ handicaphj%20di.pdf

• Lov om social service (Servicelo- ven)

xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X00 10.aspx?id=167849

• Lov om retssikkerhed og admini- stration på det sociale område (Retssikkerhedsloven)

xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X00 10.aspx?id=163342

• Lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljø- loven)

xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X00 10.aspx?id=133159

• Straffeloven

xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X00 10.aspx?id=164192

• Lov om sygedagpenge (Sygedag- pengeloven)

xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X00 10.aspx?id=167435

• Lov om ferie (Ferieloven)

xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X00 10.aspx?id=145329

• Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (Barselloven)

xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X00 10.aspx?id=152510

• Lov om social pension (Pensionslo- ven)

xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X00 10.aspx?id=165512

• Lov om påligningen af indkomstskat til staten (Ligningsloven)

xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx/X00 10.aspx?id=164594

20. Nyttige hjemmesider

xxx.xxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxx.xx xxx.xxxx.xx xxx.xxxx.xx xxx.xxxx.xx xxx.xxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx

Socialministeriet:

xxx.xx.xx

Socialstyrelsen: xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx

BPA-arbejdsgiver (Arbejdsgiverrådgiv- ning til borgere med BPA-ordning):

xxx.xxx-xxxxxxxxxxxx.xx

GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR SOCIALOMRÅDET XXXXXXX 00

4800 NYKØBING FALSTER

TLF. 0000 0000

XXX.XXXXXXXXXXXX.XX NOVEMBER 2015

Document Metadata

Table of Contents

Indhold

Document Metadata