AKADEMIKER- AFTALEN
AKADEMIKER- AFTALEN
FLERE AKADEMIKERE I JOB 2016
FØLGENDE PARTIER ER MED I AFTALEN
DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI ENHEDSLISTEN
LIBERAL ALLIANCE RADIKALE VENSTRE SOCIALDEMOKRATERNE SOCIALISTISK FOLKEPARTI VENSTRE
2016
FLERE AKADEMIKERE I JOB
KØBENHAVN HAR I MANGE ÅR HAFT EN RELATIVT HØJ AKADEMIKERLEDIGHED. LEDIGHEDEN UD- GØR I DAG CA. 5.000 HELÅRSPERSONER, HVILKET SVARER TIL CA. 40 % AF ALLE DAGPENGEMODTA- GERE I KØBENHAVN.
For den enkelte har ledigheden store personlige og økonomiske omkostninger, men ledigheden betyder også, at virksomheder går glip af højtuddannet arbejds- kraft, der kan understøtte vækst og innovation til gavn for København og resten af landet. Derfor er der behov for en ambitiøs akademikerindsats i København.
I kraft af den nuværende indsats er der opnået en række gode resultater, men der er stadig for mange ledige akademikere i København. Den fremtidige indsats kan derfor med fordel begynde tidligere. Indsatsen kan målrettes yderligere det brede akademiske arbejdsmarked og i endnu højere grad involvere alle relevante aktører i indsatsen, herunder virksomheder, universiteter, fagfor- eninger, a-kasser, regionen med flere. Desuden skal indsatsen ikke begrænses til Københavns Kommunes geografiske grænser. Indsatsen skal også involvere et styrket samarbejde med især Greater Copenhagen, og også hele Sjælland, Fyn, Jylland og Skåne er relevante i denne sammenhæng.
Med denne politiske aftale anviser Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, hvordan flere akademikere kom- mer bedre og hurtigere i beskæftigelse. Målet for akade- mikerindsatsen indgår i det fælles mål for dagpengemod- tagere i Vision 2020 ”Vækst gennem job og uddannelse” om, at København i 2020 skal være på top 10 blandt sammenlignelige kommuner. Målt i tal per 1. april 2016
betyder dette, at ledigheden skal falde med 1,6 procent- point, hvilket svarer til 5.000 dagpengemodtagere i job inden 2020.
AFTALENS MÅLGRUPPER
Ledige akademikere har forskellige udfordringer i forhold til at komme i beskæftigelse. Aftaleparterne er derfor enige om, at indsatsen for akademikere systema- tisk skal differentieres. Alle ledige akademikere skal naturligvis have den indsats, de har ret og pligt til i lovgivningen. Imidlertid er det fornuftigt at fokusere ressourcerne på de akademikere, der især har brug for støtte og hjælp for at opnå den bedst mulige effekt af indsatsen.
Det er afgørende for aftaleparterne, at job- og virksom- hedskonsulenternes faglighed kommer i spil, således at den differentierede indsats i relation til både delgrupper og på individniveau altid bygger på en individuel faglig vurdering. De forhåndsdefinerede grupper udgør således kun rammen og udgangspunktet for indsatsen, der altid skal være individuelt tilrettelagt.
På den baggrund opereres der med fem delmålgrupper, der er dækkende for den samlede akademikermålgruppe:
STUDERENDE I RISIKOGRUPPEN RISIKOGRUPPEN
LAVRISIKO-GRUPPEN SÆRLIGE GRUPPER
LANGTIDSLEDIGE
AFTALENS TVÆRGÅENDE SATSNINGER
Baseret på viden om akademikergruppen er aftaleparter- ne enige om, at indsatsen for akademikere skal bygge på fem gennemgående satsninger på tværs af målgrupperne:
Satsning 1. Intensiv jobsøgningsindsats
Mange ledige akademikere har behov for allerede tidligt i ledighedsforløbet at få hjælp til at komme hurtigt i gang med jobsøgningen, herunder at få viden om det korrekte cv og den effektfulde ansøgning. Desuden skal de ledige have konkrete data og oplysninger om arbejds- markedet, således at de kan få et korrekt billede af det arbejdsmarked, som de skal ud på. De skal have et grundlæggende kendskab til jobsøgning, herunder gode ansøgninger, optimale cv’er, og til hvordan man laver en virksomhedskontakt med effekt.
Ledige akademikere skal følges tæt, og det er vigtigt, at jobcentret laver konkrete aftaler med den ledige akade- miker om jobsøgningsaktiviteter, som det er muligt at følge op på. En analyse foretaget af Konsulenthuset Marselisborg viser, at ledige akademikere i gennemsnit søger 1,6 job om ugen. Dette gennemsnit skal være øget væsentligt, når Beskæftigelses- og Integrationsforvaltnin- gen måler på akademikerindsatsen igen om et år.
Jobcentret skal anvende alle tilgængelige kommunikati- onskanaler, herunder telefonisk kontakt, sms, mv. Den ledige akademiker følges som udgangspunkt af en fast konsulent, der har fokus på at øge den lediges geografi-
ske jobsøgning samt antal relevante job, som søges ugentligt.
Satsning 2. Flere alternative jobønsker
Mange akademikere søger desværre job uhensigtsmæssigt smalt - både fagligt og geografisk. Jobcentret skal hjælpe akademikerne med allerede fra dag ét at tænke i alterna- tive jobveje, opfylde rådighedsforpligtigelsen, dvs. være ’aktivt jobsøgende’ samt ’søge rimeligt arbejde’, herunder i høj grad søge job uden for København og i andre akade- miske brancher, end den deres uddannelse eller tidligere arbejdsliv umiddelbart lægger op til.
For nogle akademikere kan der også være perspektiver i at søge beskæftigelse uden for landets grænser. Disse aka- demikere skal oplyses om deres muligheder.
Satsning 3. Det nye arbejdsmarked
Allerede i dag er en del akademikere ansat i projektstil- linger, freelancearbejde mv., ligesom flere starter egen virksomhed. Fremtidens arbejdsmarked vil byde på endnu flere af disse jobtyper, og jobcentret skal i videst muligt omfang sikre, at de ledige akademikere søger hen mod disse muligheder på arbejdsmarkedet og dermed bidrage til, at flere ledige akademikere finder beskæfti- gelse på det nye arbejdsmarked, eventuelt igennem de forskellige støttemuligheder som findes.
Indsatsen, der omhandler iværksætteri, henvises til budgetforhandlingerne for budget 2017, da der allerede er venteliste til kommunens iværksætterydelser.
Satsning 4. Netværk
Mange stillinger besættes gennem netværk og uopfordre- de ansøgninger. Derfor er der behov for, at akademikere har mulighed for at opbygge et netværk, som de kan bruge aktivt i deres jobsøgning. Aftaleparterne er enige om, at jobcentret skal øge chancerne for, at de ledige indgår i selvstyrende netværk. Dog uden at jobcentret fysisk faciliterer dette. Forvaltningen skal desuden under- søge mulighederne for at koble dette til eksisterende initiativer i faglige organisationer, a-kasser mv., hvor organisationernes frivillige mentorindsats allerede i dag fungerer godt ved, at medlemmer i job bliver mentorer for ledige akademikere.
Satsning 5.Virksomhedskontakt
Aktivering i en virksomhed er generelt det mest effektive redskab. Det gælder også for akademikere. Jobcentret skal derfor sikre, at flere ledige akademikere hjælpes i virksomhedsrettede tilbud med et særligt fokus på løn- tilskud som en vej til job.
Lediges kontakt til virksomhederne skal styrkes ved, at job- og virksomhedskonsulenter proaktivt sikrer, at de relevante virksomheder i endnu højere grad bliver op- mærksomme på, hvordan de kan drage nytte af akade- misk arbejdskraft. Her er det vigtigt, at jobcentret og Københavns Erhvervshus målretter indsatsen mod de virksomheder, hvor der reelt er et potentiale for at aftage akademikere (også blandt de små og mellemstore virk- somheder). Når de konkrete jobåbninger er skabt i virksomhederne, skal job- og virksomhedskonsulenterne formidle jobbene videre til de relevante ledige og dermed i videst muligt omfang sikre et godt jobmatch mellem ledige og virksomheder. Indsatsen skal ske i samarbejde med de regionale væksthuse, relevante erhvervsorganisa- tioner, faglige organisationer og andre relevante partnere.
INDSATS OG RESULTATMÅL FOR DE FEM MÅLGRUPPER
NEDENFOR PRÆSENTERES INDSATSEN FOR DE FEM DELMÅLGRUPPER I RELATION TIL AFTALENS FEM SATSNINGER.
STUDERENDE I RISIKOGRUPPEN
I dag går alt for mange akademikere direkte fra deres studie og ud i ledighed, såkaldt dimittendledighed. Det kan skyldes flere forhold, fx at der ikke er efterspørgsel efter deres kompetencer, at de har svært ved at omsætte deres kompetencer til virksomhedernes behov, at de mangler relevant erhvervserfaring eller kendskab til at blive iværksættere. I løbet af 2015 var der ca. 5.000 akademiske dimittender i København, der gik direkte ud i ledighed.
Det er ikke alle disse ledige dimittender, der er karakteri- seret ved at være i risikogruppen. Risikogruppen for stude- rende er defineret ved efter dimission at have en gennem- snitlig længere ledighedsperiode, end den gennemsnitlige ledighed på 32 uger*. Da denne gruppe er dynamisk, revur- derer forvaltningen årligt, eller hvis der sker relevante begivenheder, i samarbejde med relevante aktører herun- der a-kasserne, hvilke uddannelser der udgør risikogrup- pen på det pågældende tidspunkt.
Undersøgelser viser, at et øget fokus på arbejdsmarkedet og studiejob under uddannelsen mindsker risikoen for at blive ledig efter uddannelsen.
Aftaleparterne er derfor enige om, at der er behov for at prioritere en særlig indsats for studerende i risikogrup- pen, der understøtter, at studerende allerede under deres studieforløb tager relevant studiejob og får knyttet relevante bånd til og erfaring med arbejdsmarkedet, at jobsøgningen startes allerede før, studiet afsluttes, at de tænker i alternative akademiske jobønsker, og at de unge forstår at mobilisere deres netværk i jobsøgningen.
Indsatsen skal også sikre, at de studerende i risikogrup- pen i højere grad får et kendskab til mulighederne på det nye arbejdsmarked, herunder arbejde med freelancear-
bejde og som iværksættere. Indsatsen for studerende skal fokusere på de i aftalen definerede risikogrupper af akademikere, der erfaringsmæssigt har vanskeligt ved at få job. Derfor er parterne enige om, at det er vigtigt, at kommunen på universiteternes institutniveau søger at indgå et samarbejde med de uddannelser, hvor der er stor ledighed. Muligheden for at få plads i relevante aftagerpaneler undersøges.
Parterne er enige om, at det skal undersøges, hvordan det går dimittender, der bliver iværksættere, freelancere eller tager et ikke-akademisk job i relation til at få et aka- demisk job efterfølgende. Udgiften indgår i forhandlin- gerne om budget 2017.
Indsatsen for studerende i risikogruppen henvises til budgetforhandlinger for budget 2017, da den tidligere finansiering udløber.
Målet med indsatsen for studerende i risikogruppen i relation til aftalens satsninger ses i tabellen nedenfor.
Flere alternative jobønsker |
Studerende i risikogruppen har en realistisk opfat- telse af arbejdsmarkedet, ved hvordan man søger job, og kender alternativer til det oplagte job |
Det nye arbejdsmarked |
Studerende i risikogruppen kender muligheder for at arbejde freelance, som iværksætter eller uden for landets grænser |
Netværk |
Studerende i risikogruppen har et aktivt netværk, som de anvender i jobsøgningen |
Virksomhedskontakt |
Markant flere studerende i risikogruppen har under studiet haft relevant studiejob og/eller haft kontakt med virksomheder |
* Forvaltningen udregner det konkrete mål.
RISIKOGRUPPEN
Risikogruppen er defineret ved at have en gennemsnitlig længere ledighedsperiode end den gennemsnitlige ledig- hed på 32 uger*. Da denne gruppe er dynamisk, revur- derer forvaltningen årligt, eller hvis der sker relevante begi- venheder, i samarbejde med relevante aktører herunder a-kasserne, hvilke uddannelser der udgør risikogruppen på det pågældende tidspunkt. Forvaltningen udregner det konkrete antal akademikere i risikogruppen.
Undersøgelser peger på, at nogle akademikere specielt har svært ved at oversætte deres akademiske kompeten- cer til bredere akademiske brancher samt at tage kontakt til virksomheder, og at op mod halvdelen mangler forret- ningsforståelse. Aftaleparterne er enige om, at det er bedre for ledige at være sammen med andre i samme situation og få den nødvendige hjælp og viden fra professionelle konsulenter end at være alene med sin jobsøgning. Derfor skal der etableres et intensivt tilbud til akademikere, der hurtigt sikrer, at ledige akademikere i risikogruppen har det nødvendige kendskab til det gode cv og den effektfulde ansøgning samt freelance- muligheder for akademikere. Den intensive indsats tilrettelægges individuelt af jobkonsulenten sammen med den ledige, således at det er meningsfuldt og effektfuldt for den enkelte. Målet er hurtigt at få et ordinært akademisk job. Alternativt en privat virksom- hedsplacering.
Ledige akademikere fra risikogruppen har ofte begrænset erhvervserfaring, så førsteprioriteten for aktivering er en virksomhedsrettet indsats. Finder de ikke med det samme en virksomhedsplacering, skal ledige akademike- re fra risikogruppen have et forløb, hvor omdrejnings- punktet er intensiv jobsøgning med et højt timetal, såfremt jobkonsulenten vurderer det relevant for den enkelte ledige. Der skal være tale om holdundervisning i arbejdsmarkedsforhold, herunder alternative jobønsker såsom jobmuligheder uden for København og uden for deres uddannelsesområde, samt konkret hjælp til at udarbejde ansøgninger, cv og finde virksomhedsplacerin- ger.
Tilbuddet skal kunne anvendes tidligt og være relevant i forhold til de forskellige behov, de forskellige ledige har. For nogle akademikere vil iværksætteri eller freelancear- bejde være en god mulighed for at komme i arbejde.
Mange akademikere oplever dog at have begrænset eller ingen viden om det nye arbejdsmarked og om, hvad der skal til for at blive iværksætter eller selvstændig. Parterne
er enige om, at kommunen skal fremme iværksætteri gennem styrket rådgivning og tilvejebringelse af fysiske rammer. Muligheden for et samarbejde med regionen om at udnytte potentielle vækstområder skal indgå i udviklingen af arbejdet. For nogle akademikere kan der være perspektiv i at søge beskæftigelse uden for landets grænser. Aftaleparterne er enige om, at ledige også skal gøres opmærksom på de muligheder, der findes for beskæftigelse i udlandet.
Mange ledige akademikere udtrykker, at de har stort udbytte af at mødes med andre akademikere – både ledige og akademikere i beskæftigelse – og derigennem dele erfaringer og holde hinanden ansvarlige i jobsøgningen.
Aftaleparterne er derfor enige om, at forvaltningen søger at fremme, at de ledige indgår i aktive netværk. Eksem- pelvis gennem oprettelsen af en Jobcafé, hvor de ledige akademikere kan mødes og danne netværk, få støtte til jobsøgning og udarbejdelse af cv samt få vejledning i iværksætteri, freelancearbejde mv. Desuden skal jobcen- tret styrke de ledige akademikeres indsats på de sociale medier.
Målet med indsatsen for risikogruppen i relation til aftalens satsninger ses i tabellen nedenfor.
Intensiv jobsøgningsindsats |
Risikogruppen har et retvisende billede af arbejds- markedets krav og jobmuligheder og søger flere job, samt lever op til rådighedsforpligtigelsen om at være ’aktivt jobsøgende’ og tage et ‘rimeligt arbejde’ |
Flere alternative jobønsker |
Risikogruppen søger flere job uden for København og uden for det umiddelbart oplagte faglige område |
Det nye arbejdsmarked |
Risikogruppen har fået kendskab til freelancearbej- de, projektstillinger, iværksætteri eller øget kend- skab til job uden for landets grænser |
Netværk |
Risikogruppen udbygger løbende sit netværk og anvender netværket aktivt i jobsøgningen |
Virksomhedskontakt |
Markant flere i risikogruppen deltager i virksom- hedsrettet aktivering |
* Forvaltningen udregner det konkrete mål.
LAVRISIKO-GRUPPEN
Intensiv jobsøgningsindsats |
Lavrisikogruppen har et retvisende billede af arbejds- markedets krav og jobmuligheder og søger flere job samt lever op til rådigheds-forpligtigelsen om at være ‘aktivt jobsøgende’ og tage et ‘rimeligt arbejde’ |
Flere alternative jobønsker |
Lavrisikogruppen søger flere job uden for Køben- havn og uden for det umiddelbart oplagte faglige område |
Det nye arbejdsmarked |
Lavrisikogruppen har kendskab til freelancearbejde, projektstillinger og iværksætteri |
Netværk |
Lavrisikogruppen anvender sit netværk aktivt i jobsøgningen |
Virksomhedskontakt |
Lavrisikogruppen opsøger tidligt i ledighedsforløbet virksomheder, som kan tilbyde en praktikplads, hvis ledigheden skulle blive længere end ventet |
Lavrisiko-gruppen er kendetegnet ved, at de hurtigt selv finder beskæftigelse. Gruppen består af nyledige akade- mikere fra beskæftigelse og dimittender fra uddannelser med lav ledighed. Forvaltningen udregner det konkrete antal akademikere i lavrisiko-gruppen. På trods af de gode jobmuligheder er der et potentiale for, at akademi- kere i denne gruppe finder job endnu hurtigere end i dag – til fordel for dem selv og for samfundet. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle falder igennem og bliver langtidsledige, hvis de ikke får den fornødne opmærksomhed fra jobcentrets side.
Som udgangspunkt skal denne gruppe primært have den lovpligtige indsats*, men der skal i samtalerne være mere fokus på, at også denne gruppe tænker i alternative jobønsker, og aktiveringen skal – hvis ledighedsperioden bliver længere end forventet – være virksomhedsrettet.
Lavrisiko-gruppen skal også fra første dag have konkret og faktuel information om konsekvensen af ledighed, og fx vide, at det selv efter kort tids ledighed hurtigt bliver sværere at komme i job. Det kan være med til at motive- re dem til at søge job hurtigere end ellers.
Målet med indsatsen for lavrisiko-gruppen i relation til aftalens satsninger ses i tabellen ved siden af.
* Ledige i lavrisiko-gruppen overgår til risikogruppen, hvis de ikke er kommet i beskæftigelse efter endt aktivering. Akademikere under 30 år og over 50 år skal aktiveres efter 3 måneder, mens akademikere mellem 30 år og 50 år skal aktiveres efter 6 måneder.
SÆRLIGE GRUPPER
Der findes ledige akademikere, som har brug for en særlig skræddersyet indsats. Det kan være tidligere topledere eller meget erfarne akademikere, som bliver ramt af ledighed eller akademikere med udenlandsk baggrund. I dag er der i alt ca. 250 ledige akademikere i denne gruppe.
Nogle skal have hjælp til at ændre deres opfattelse af, hvilke job de skal stile efter. Det er vigtigt, at ledige akademikere fra de særlige grupper hurtigst muligt bliver identificeret i visitationen, så de får den rette indsats i form af specialiserede tilbud som supplement til den lovpligtige indsats.
Målet med indsatsen for særlige grupper i relation til aftalens satsninger ses i tabellen nedenfor.
LANGTIDSLEDIGE
Langtidsledige er ledige akademikere med 12 måneders ledighed eller mere. Gruppen er en sammensat gruppe af akademikere, men består blandt andet af akademikere fra risikogruppen. I dag er der ca. 1.250 langtidsledige akademikere i København.
Efter 12 måneders ledighed stiger risikoen for, at den ledige mister selvtilliden og motivationen.
Intensiv jobsøgningsindsats |
Akademikere fra de særlige grupper har et retvisen- de billede af arbejdsmarkedets krav og jobmulighe- der og søger flere job, samt lever op til rådigheds- forpligtigelsen om at være ‘aktivt jobsøgende’ og tage et ‘rimeligt arbejde’ |
Flere alternative jobønsker |
Akademikere fra de særlige grupper søger flere job uden for København og uden for det umiddelbart oplagte faglige område |
Det nye arbejdsmarked |
Akademikere fra de særlige grupper har kendskab til freelancearbejde, projektstillinger og iværksætteri |
Netværk |
Akademikere fra de særlige grupper udbygger sit netværk og anvender det aktivt i jobsøgningen |
Virksomhedskontakt |
Akademikere fra de særlige grupper opsøger tidligt i ledighedsforløbet virksomheder, som kan tilbyde en praktikplads |
Aftaleparterne er derfor enige om, at langtidsledige skal have en intensiv indsats, som lægger sig tæt op ad den intensive indsats for risikogruppen, der er nærmere beskrevet under denne gruppe tidligere i nærværende aftale. Indsatsen skal sikre, at langtidsledige får den støtte og den relevante helhedsorienterede indsats, der skal til for at finde job, når man er blevet langtidsledig. Indsatsen skal understøtte, at ledige kommer i virksom- hedsrettede tilbud hurtigt efter 12 måneder for at genetablere kontakten til arbejdsmarkedet, men der er også behov for intensiv jobsøgning i hele landet og fokus på brancheskifte.
Den særlige langtidsledighedsindsats henvises til budget- forhandlingerne om budget 2017, da denne indsats udløber i 2016.
Målet med indsatsen for langtidsledige i relation til aftalens satsninger ses i tabellen nedenfor.
Intensiv jobsøgningsindsats |
Langtidsledige får fornyet motivation til at søge job og har et retvisende billede af arbejdsmarkedets krav og jobmuligheder og søger flere job, samt lever op til rådighedsforpligtigelsen om at være ‘aktivt jobsøgende’ og tage et ‘rimeligt arbejde’ |
Flere alternative jobønsker |
Langtidsledige søger flere job uden for København og uden for det umiddelbart oplagte faglige område |
Det nye arbejdsmarked |
Langtidsledige søger i højere grad freelancearbejde, deltidsarbejde, arbejde i udlandet, projektstillinger og iværksætteri |
Netværk |
Langtidsledige aktiverer og udbygger deres netværk og anvender netværket aktivt i jobsøgningen |
Virksomhedskontakt |
Markant flere langtidsledige genetablerer kontakten til arbejdsmarkedet gennem en virksomhedsplace- ring |
VARETAGELSE AF INDSATSEN FREMADRETTET
Borgerne skal have et klart, sammenhængende forløb
Aftaleparterne er enige om, at en differentieret akademi- kerindsats stiller store krav til koordineringen af forløbet. Aftaleparterne er derfor enige om at hjemtage myndig- hedsopgaven, der fremover skal løses i Jobcenter Køben- havn. Det betyder, at borgerne kun skal til samtale ét sted – i jobcentret – og ikke som i dag hos både jobcen- ter og anden aktør. Dette skal sikre et klart, sammen- hængende forløb, hvor jobcentret opbygger og fastholder et indgående kendskab til den ledige, hvilket er forud- sætningen for at kunne leve op til aftalens mål.
Nyt udbud for akademikere
Aktiveringsopgaven skal fortsat kunne løses af specialise- rede private og kommunale udbydere. Derfor skal der gennemføres et udbud, som sikrer en specialiseret tilbudsvifte, der afspejler de politiske mål i denne aftale. Dette skal sikre tilbud af høj kvalitet til de akademikere,
som har brug for ekstra hjælp til at komme i beskæftigel- se. Udbydernes resultater skal løbende offentliggøres, så borgerne kan orientere sig herom.
Opfølgning på akademikeraftalens mål
Forvaltningen følger op på indstillingens mål i statusind- stilling til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget to gange årligt.
Økonomi
Med denne aftale prioriterer Beskæftigelses- og Integrati- onsudvalget en række indsatser, hvoraf nogen kan afhol- des inden for den nuværende ramme til ledige akademi- kere, mens andre vil kræve en særskilt ny bevilling.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil – i forlæng- else af denne aftale – udarbejde budgetnotater, som kan finansiere de resterende initiativer.
SLK MH Marts 2016