Generelle bemærkninger til budget 2023 samt budget- overslagsårene 2024-2026
Generelle bemærkninger til budget 2023 samt budget- overslagsårene 2024-2026
Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende afsnit:
1. Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2023.
2. Beregning af nettoprovenu ved henholdsvis statsgaranti og selvbudgettering for 2023.
3. Finansiering: Skatter, tilskud og udligning.
4. Pris- og lønskøn.
1. Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2023
Regeringen og KL har den 8. juni 2022 indgået Aftale om kommunernes økonomi for 2023. Aftalens centrale punkter er:
• Invasionen i Ukraine, historisk løft af udgifter til forsvaret, stigende inflation, behov for grøn omstilling og rekrutteringsudfordringer medfører pressede rammer i kommunerne i de kommende år og et ekstraordinært behov for at prioritere opgaveløsningen og økonomien.
• Løft i servicerammen på 1,3 mia. kr. ift. sidste års aftale, hvilket ifølge Regeringen og KL dækker den demografiske udvikling på landsplan med flere børn og ældre.
• Anlægsrammen i 2023 reduceres til 18,5 mia. kr. fra 19,9 mia. kr. i aftalen for 2022. Heraf er 1 mia. egenfinansiering via kommunernes kassebeholdninger.
• Der foretages en markant nedjustering af finansieringen på overførselsområdet, primært som en følge af det lave ledighedsniveau.
• Der er fortsat stop for at kommunerne under ét kan hæve indkomstskatteprocenten. Det kræver således, at andre kommuner samtidigt sænker skatten.
• Nettomerudgifter vedrørende fordrevne fra Ukraine dækkes for kommunerne under ét. Kommunerne er i 2022 delvist blevet kompenseret for kendte merudgifter.
Servicerammen
Regeringen og KL er enige om, at en væsentlig forudsætning for aftalesystemet er, at kommunerne lever op til de aftalte rammer. I den sammenhæng er der muligheder for sanktioner, hvis kommunerne under ét ikke overholder servicerammen. 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er således betinget af aftaleoverholdelse.
Servicerammen er løftet med 1,3 mia. kr. ift. sidste års aftale til dækning af den demografiske udvikling. Øvrige merudgifter dækkes af kommunerne selv. Der vil derfor være behov for at lave prioriteringer af opgaveløsningen og økonomien i den enkelte kommune givet den ekstraordinære situation omkring eksempelvis inflationen og rekrutteringsudfordringerne. Regeringen og KL er i den sammenhæng enige om, at kommunerne fortsat skal have fokus på at reducere forbruget af eksterne konsulenter.
Anlægsrammen
Ligesom med servicerammen fremhæves også vigtigheden af overholdelsen af anlægsrammen for kommunerne under ét. Rammen er nedjusteret fra 19,9 mia. kr. i 2022 til 18,5 mia. kr. Set i lyset af den stigende inflation er der dermed tale om en markant nedjustering. Dette stiller ligesom ved servicerammen krav om omprioriteringer i den kommunale økonomi, således at det ikke medfører sanktioner på de 1 mia. kr. af bloktilskuddet, der er gjort betinget af overholdelse af anlægsrammen.
2. Beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering for 2023
Indenrigs- og Boligministeriet har i starten af juli 2022 udmeldt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og garantiprocenten for kommunerne i 2023. Statsgarantien for 2023 beregnes med udgangspunkt i den endelige afregning for indkomståret 2020 korrigeret for større lovændringer. Garantiprocenten opgøres som væksten fra det korrigerede udskrivningsgrundlag i 2020 til det skønnede niveau i 2023. Der garanteres en vækst på 11,9 pct. fra 2020 til 2023.
Den enkelte kommune kan frit vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti. Indholdet af de to budgetteringsmetoder på indtægtssiden er grundlæggende følgende:
Selvbudgettering baseres på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger.
Statsgarantibudgettering baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det vil sige, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag ikke alene giver sikkerhed vedrørende skatteindtægterne i budgetåret, men også vedrørende udligningen.
Når kommunen skal vælge mellem at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget eller anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, er der en lang række faktorer, som spiller ind. De væsentligste er:
1. Tilskuds- og udligningsbeløbene, som er afhængige af udviklingen i skattegrundlaget i Billund Kommune og i hele landet.
2. Indbyggertallene i Billund Kommune og i hele landet.
3. Nettodrifts- og anlægsudgifterne i hele landet.
4. Risiko for økonomisk tab ved selvbudgettering relateret til den økonomiske konjunktursituation.
KL's tilskudsmodel beregner automatisk konsekvensen ved valg af garanti eller selvbudgettering ud fra de data, som Billund Kommune indberetter. Det er derfor muligt at opstille forskellige scenarier og beregne konsekvenserne ved disse. Det er f.eks. muligt at beregne konsekvenserne af et større folketal end det, der var forudsat i statsgarantien mv. Ved at opstille forskellige beregningseksempler opnås en viden om usikkerheden i beregningerne.
I overvejelserne om valget mellem selvbudgettering eller statsgaranti for 2023 skal kommunen endelig være opmærksom på, at selvbudgettering kan udløse en positiv eller negativ efterregulering af skat og tilskud/udligning i år 2026. En sådan efterregulering vil ikke finde sted for statsgarantikommuner.
Hvis statsgarantiberegningen væsentligt overstiger kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget – det vil eksempelvis være tilfældet for lavvækstkommuner og kommuner med faldende antal skatteydere – bør kommunen overveje at vælge garantien og få løftet udskrivningsgrundlaget til det garanterede niveau.
For en lang række kommuner vil der imidlertid ikke være sikre indikatorer på, om kommunen skal vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller det selvbudgetterede for 2023. Det gælder for kommuner hvor:
• Væksten ligger tæt ved landsgennemsnittet.
• Væksten svinger meget i forhold til landsgennemsnittet fra år til år.
• Væksten som udgangspunkt er høj, men på vej ned mod gennemsnittet.
• Væksten som udgangspunkt er lav, men på vej op mod gennemsnittet.
Billund Kommune må her vurdere, om kommunens vækst i skattepligtige indkomster vil svare til den landsgennemsnitlige vækst fra 2022 til 2023, eller om der i kommunen forventes en anderledes udvikling.
Det er her forudsat, at der vælges statsgaranti for budgetåret 2023 i Billund Kommune. Dette valg skyldes primært, at de afledte effekter af krigen i Ukraine fortsat er meget usikre, og at det kan være meget dyrt for en kommune at vælge selvbudgettering, hvis den lokale økonomi klarer sig meget dårligere end forventet.
3. Finansiering: Skatter, tilskud og udligning
Budgettet for 2023 er udregnet med baggrund i den udmeldte statsgaranti for 2023, der vedrører såvel skatter som generelle tilskud. Prognosen for indtægterne i overslagsårene er baseret på prognose af den 9. august 2022.
Der forventes en samlet indtægt på 1,961 mia. kr. i 2023. I overslagsårene forventes en stigning i indtægterne i 2024 på 185 mio. kr., 31 mio. kr. i 2025 og 162 mio. kr. i 2026. Udsvingene skyldes mest af alt en forventning om store udsving i selskabsskatterne.
Den samlede stigning i indtægtsniveauet over årene, når der ses bort fra udsvingene i selskabsskatterne, skal ses i lyset af, at der er en stigning i udgiftsniveauet som følge af almindelig pris- og lønreguleringer.
Indtægter samlet 1000 kr. (- = indtægt) | Budget 2023 | Budget 2024 | Budget 2025 | Budget 2026 |
Skatter | -1.595.161 | -1.898.535 | -1.655.152 | -1.696.386 |
Tilskud og udligning | -366.233 | -247.464 | -411.843 | -426.731 |
I alt | -1.961.394 | -2.145.999 | -2.066.995 | -2.123.117 |
Marginal ændring til B2023 | -184.605 | -105.601 | -161.723 |
Finansiering | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Betalingskommunefolketal | 26.600 | 26.600 | 26.600 | 26.600 |
Udskrivningsgrundlag, 1.000 kr. | 4.865.592 | 4.949.900 | 5.121.400 | 5.300.200 |
Udskrivningsprocent | 24,0 | 24,0 | 24,0 | 24,0 |
Fremskrivningsprocent, grundværdier | 0 | 0 | 0 | 0 |
Grundværdier inkl. produktionsjord, 1.000 kr. | 4.470.127 | 4.470.127 | 4.470.127 | 4.470.127 |
Grundskyldspromille | 18,48 | 18,48 | 18,48 | 18,48 |
Grundskyldspromille, produktionsjord | 3,68 | 3,68 | 3,68 | 3,68 |
Dækningsafgift andre offentlige ejendomme, promille | 9,24 | 9,24 | 9,24 | 9,24 |
Skatter
Med baggrund i ovenstående forudsætninger er skatteindtægterne for budget 2023 vurderet til:
Skatter (i 1.000 kr. - = indtægt) | Budget 2023 | Budget 2024 | Budget 2025 | Budget 2026 |
Kommunal indkomstskat | -1.167.742 | -1.200.780 | -1.237.397 | -1.278.631 |
Selskabsskat | -359.664 | -630.000 | -350.000 | -350.000 |
Grundskyld | -62.055 | -62.055 | -62.055 | -62.055 |
Forskerskat | -4.500 | -4.500 | -4.500 | -4.500 |
Anden skat på fast ejendom | -1.201 | -1.200 | -1.200 | -1.200 |
I alt | -1.595.161 | -1.898.535 | -1.655.152 | -1.696.386 |
Indkomstskat
De kommunale indkomstskatter er budgetteret med baggrund i uændret udskrivningsprocent på 24,0 og er i 2024-2026 baseret på kommunens egen befolkningsprognose og antagelserne i KL’s prognosemodel.
Budgettet for 2023 er derimod baseret på statsgarantien og er derfor den faktiske indtægt.
Grundskyld
Grundskyldspromillen er ligesom udskrivningsprocenten fastsat af kommunalbestyrelsen. I forventningen til budget 2023 er grundskyldspromillen sat ud fra budget 2022, hvor den udgør 18,48 promille.
Grundskyldspromillen for produktionsjord er iflg. loven 14,8 promille mindre end grundskyldspromillen og er derfor 3,68 promille.
Promillen for dækningsafgift for andre offentlige ejendomme er altid 50 pct. af grundskyldspromillen, svarende til 9,24 promille. Provenuet fra grundskyld er i 2023 budgetteret til 62,1 mio. kr., hvilket er det udmeldte, statsgaranterede beløb. Som følge af boligskatteaftalen implementeres nye ejendomsvurderinger i de kommende år. Det betyder, at det statsgaranterede provenu for 2023 bygger på foreløbige vurderinger, og der varsles derfor korrektioner i de kommende år. Samtidigt bygger de forventede indtægter for 2024- 2026 også på skøn.
Selskabsskatter
Kommunerne modtager selskabsskatteindtægter med tre års ”forsinkelse”. Skøn over virksomhedernes skattebetalinger er mere usikre end for andre skattekilder, idet resultatet er påvirket af flere forhold. Der vil ske ændringer som følge af nye virksomhedsaktiviteter, frasalg af aktiviteter, ændringer i lovgivningen mv., ligesom kommunens indtægter også er afhængige af udviklingen i selskabsskatteindtægter på landsplan. En væsentlig usikkerhedsfaktor er desuden størrelsen af afregninger vedr. tidligere indkomstår. Skønnet for overslagsårene er derfor samlet behæftet med betydelig usikkerhed.
Selskabsskatten for 2023 er baseret på skatteår 2020 og er dermed kendt. For 2024 er der foretaget et skøn baseret på virksomhedernes resultater i 2021. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at dette er et skøn og derfor er usikkert, da det ikke er muligt at aflæse den faktiske skatteindtægt til Billund Kommune ud af virksomhedernes regnskaber. Dog kan det give en god indikation. Forventningen er, at indtægterne fra selskabsskat vil stige markant fra 359 mio. kr. i 2023 til 630 mio. kr. i 2024. Dette skyldes, at denne indtægt er baseret på skatteår 2021, hvor der igen er kommet gang i den danske økonomi med høje selskabsskatteindtægter til følge. I 2025 forventes der et markant fald på grund af udviklingen på aktiemarkedet og indtægten forventes at falde til 350 mio. kr. I 2026 er der ligeledes budgetteret med et historisk gennemsnit på 350 mio. kr. Som nævnt er skønnene for overslagsårene 2024-2026 meget usikre og kan svinge med mange millioner.
Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligningsordning for selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet pr. indbygger udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnittet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Nedenstående tabel viser udviklingen i Billund Kommunes indtægter fra selskabsskat fra 2007. Bemærk her, at udligningsreformen medførte, at kommunerne fra 2021 kun modtager 14,24 pct. af virksomhedernes skattebetalinger mod tidligere 15,24 pct.