Anbefalede minimumshonorarer for kunstneres udstillinger på museer og kunsthaller i Danmark pr. 1. august 2023.
Anbefalede minimumshonorarer for kunstneres udstillinger på museer og kunsthaller i Danmark pr. 1. august 2023.
Aftale om anbefalede minimumshonorarer er indgået mellem Organisationen Danske Museer (ODM), Foreningen af Kunsthaller i Danmark (FKD) og kunstnerorganisationerne Billedkunstnernes Forbund (BKF), Organisationen for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere (UKK) og Kunstnernes Fagforening (KUFA).
Der er tale om minimumshonorarer. Det anbefales, at det endelige honorar forhandles ud fra den konkrete udstillings karakter, omfang og varighed samt kunstnerens anciennitet. De anbefalede minimumshonorarer dækker deltagelse på udstilling, men ikke produktion og visningsvederlag.
Det anbefales, at der altid udarbejdes en skriftlig udstillingsaftale. En sådan aftale kan tage afsæt i ”Den Ny Udstillingsaftale”.
Besøgstal / udstillingstype | <10.000 | 10-‐25.000 | 25-‐50.000 | 50-‐100.000 | >100.000 |
Solo* | 16.000 | 25.000 | 40.000 | 60.000 | Fri forhandling |
2 kunstnere | 11.000 | 16.000 | 25.000 | 40.000 | Fri forhandling |
3-‐5 kunstnere | 7.000 | 11.000 | 16.000 | 25.000 | Fri forhandling |
6-‐10 kunstnere | 6.000 | 7.000 | 11.000 | 16.000 | Fri forhandling |
11-‐ kunstnere | 4.000 | 6.000 | 7.000 | 11.000 | Fri forhandling |
*Definition af soloudstillinger: En selvstændig samlet udstilling under eget navn/gruppenavn.
NB! Soloudstillinger i mindre rum forhandles individuelt.
Honoraret dækker udelukkende deltagelse i udstilling
Det vil sige kunstnerens arbejde med at forberede og etablere udstilling, herunder møder, levering af eller sparring om værkbeskrivelser, deltagelse i PR-‐arbejde i begrænset omfang, klargøring af værker til transport (ekskl. transportkasser ved store eller skrøbelige værker), vejledning ved installering samt arbejde ved tilbagelevering af værker. Honorarets størrelse afspejler også den værdi, som værket og kunstneren tilfører udstillingen og udstillingsstedets program. Honoraret udbetales inden åbning af udstillingen.
Honoraret dækker ikke
Transport af værker, forsikring, rejseomkostninger, ophold, artist talks, performance, workshops, undervisning, kuratering mv. Disse udgifter skal dækkes af udstillingsstedet separat. Produktion af nye værker og visningsvederlag er ikke dækket af honoraret.
Produktion af nye værker
Det anbefales, at udstillingsstedet helt eller delvist afholder udgifterne til produktion af nye værker inkl. nye versioner af ældre værker.
Visningsvederlag
Visningsvederlag betales efter de gældende regler. Det anbefales, at der også betales for udlån af værker, selvom udstillingsstedet ikke er omfattet af visningsvederlagsordningen.
Museets besøgstal
Museets besøgstal er valgt som et enkelt og gennemsigtigt parameter, der afspejler institutionens størrelse. Der er tale om udstillingsstedets samlede årlige besøgstal.
Regulering
Aftalen reguleres næste gang pr. 1/8 2025.
