Indhold
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2021
December 2020
Indhold
Indledning 1
Det strategiske målbillede 2
Mål for 2021 4
Påtegning 8
Forsidefoto: Xxxx Xxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx, Hjemmeværnskompagni Cimbrer
Indledning
Denne mål- og resultatplan gældende for 2021 er indgået mellem Forsvarsministeriet og Hjem- meværnskommandoen.
Hjemmeværnskommandoen er en styrelse under Forsvarsministeriet, der har til formål at støtte Forsvarets opgaveløsning samt levere støtte til samfundets samlede beredskab.
Hjemmeværnskommandoen er den øverste myndighed i Hjemmeværnet og har til opgave, inden for lov om Hjemmeværnet samt de af Folketinget opstillede rammer, at definere mål for virksom- heden i Hjemmeværnet og stille de nødvendige midler til rådighed. Dette sker dels gennem udvik- ling og formulering af strategier samt ved at udgive de nødvendige direktiver og bestemmelser for Hjemmeværnets myndigheders virke. Herudover føres der tilsyn med og kontrol af den operative opgaveløsning, uddannelsesvirksomheden samt den generelle styring og forvaltning.
Hjemmeværnskommandoen ledes af hjemmeværnsledelsen, der i det daglige støttes af Hjemme- værnsstaben. Hjemmeværnet er organiseret med et hærhjemmeværn, et marinehjemmeværn, et flyverhjemmeværn samt en hjemmeværnsskole.
Hjemmeværnets virke er overordnet fastlagt i lov om Hjemmeværnet af 9. februar 2007 med ef- terfølgende lovændring nr. 1552 af 13. december 2016.
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation, der er organiseret, udrustet og ud- dannet til at støtte det militære forsvar. Hjemmeværnet støtter først og fremmest ved at opstille et beredskab, der kan supplere og understøtte Forsvarets robusthed ved løsning af pålagte opga- ver i fred, krise og krig. I kraft af Hjemmeværnets organisering som en landsdækkende militær organisation med lokal forankring er Hjemmeværnet tillige egnet til at understøtte aktørerne i samfundets samlede beredskab, hvor Hjemmeværnet i lighed med støtten til Forsvaret under- støtter og supplerer robustheden for de øvrige sektoransvarlige myndigheder.
Hjemmeværnet skal på lang sigt fastholde støtten til Forsvaret med relevante kapaciteter, der i videst mulige omfang kan anvendes i hele konfliktspektret. Udviklingen af Hjemmeværnet skal sikre, at de opstillede enheder og kapaciteter er relevante og effektive samt tilpasset udviklingen på det sikkerhedspolitiske område. Hjemmeværnet skal yde et substantielt bidrag til det nationale forsvar i fred, krise og krig til både Forsvaret og samfundets samlede beredskab, herunder blandt andet levere støtte til Host Nation Support-opgaver ifm. modtagelse af NATO-styrker i Danmark. Internationalt skal Hjemmeværnet kunne understøtte Forsvarets opgaveløsning. Dette kan ske ved at yde støtte til uddannelse forud for udsendelse til internationale operationer eller ved at bi- drage med enheder og enkeltpersoner under udsendelse. Hjemmeværnet skal endvidere, sammen med Forsvaret eller selvstændigt, kunne bidrage til Forsvarsministeriets stabiliseringsindsatser.
Når Hjemmeværnets kapaciteter ikke anvendes til forsvaret af Danmark, kan disse anvendes til andre samfundsrelaterede opgaver til støtte for sektoransvarlige myndigheder, eksempelvis ved at levere støtte til politiets opgaveløsning eller til Danmarks eftersøgnings- og redningstjeneste (SAR Danmark). Udviklingen skal endvidere sikre, at den enkelte hjemmeværnssoldat også i fremtiden løser relevante opgaver, som er afpasset den enkeltes kompetencer og tid til rådighed.
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen/ 2021
Det strategiske målbillede
Forsvarsministeriets koncernfælles mission og vision definerer Hjemmeværnskommandoens og resten af ministerområdets fælles overordnede opgave og formål. Den definerer fællestræk, sætter de overordnede værdier for ministerområdets udvikling og udgør den fælles fortælling om, hvordan Forsvarsministeriets koncern agerer som et samlet hele.
Mission
•Sammen arbejder vi for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed.
Vision
•Vi driver og udvikler opgaveløsningen, så vi får mest mulig effekt ud af de ressourcer, vi sammen råder over.
•Vi er en professionel og bredt anerkendt samarbejdspartner.
•Vi skaber fælles handlekraft gennem loyalt og tillidsfuldt samarbejde.
Hjemmeværnskommandoen understøtter den koncernfælles mission gennem opstilling af en handlekraftig og samarbejdsfokuseret militær beredskabsorganisation til varetagelse af Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed.
Hjemmeværnets kerneopgave er opstilling og vedligeholdelse af et frivilligt militært beredskab, der kan indsættes til operativ opgaveløsning.
Hjemmeværnskommandoen løser opgaven i samarbejde med de øvrige styrelser inden for For- svarsministeriets koncern med henblik på varslet såvel som uvarslet at kunne levere støtte til For- svaret og de øvrige sektoransvarlige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab, her- under politiet, de kommunale beredskaber eller andre relevante aktører.
Strategiske pejlemærker
Hjemmeværnskommandoens fokus er rettet mod kerneopgaven. Hjemmeværnets enheder skal opstilles, uddannes og trænes, og organisationen skal løbende optimeres og udvikles med den operative opgaveløsning i fokus.
Med baggrund i Forsvarsministeriets koncernfælles strategiske retning fokuserer Hjemmeværns- kommandoen i 2021 virksomheden inden for nedenstående fire pejlemærker:
Pejlemærke 1: En stærk forvaltningskultur
Vi bidrager til, at ministerområdet i alle henseender praktiserer en stærk forvaltningskultur, og at vi udviser sikker dømmekraft. Når vi står vagt om god offentlig administration, styrker vi tilliden til vores arbejde for danskernes sikkerhed.
Pejlemærke 2: En videreudviklet krisestyringskapacitet
Vi understøtter, at der på tværs af ministerområdet og i samarbejde med andre myndigheder sikres en robust krisestyringskapacitet, så kriser håndteres relevant og rettidigt, så ministerområdet er effektivt, pålideligt og kompetent i krisesituationer.
Pejlemærke 3: En sammenhængende koncern
Vi understøtter en stærk samarbejdsånd og et helhedssyn på ministerområdet for at styrke kon- cernens evne til at udvikle og eksekvere det stærkest mulige forsvar af Danmark.
Pejlemærke 4: Relevante militære kapaciteter
Vi løser de pålagte militære kerneopgaver ved at opstille, uddanne og indsætte relevante frivillige og mobilisable militære kapaciteter i overensstemmelse med lovgrundlaget, forligsaftalen og op- stillede beredskaber.
Mål for 2021
Det strategiske målbillede med de opstillede pejlemærker er udgangspunktet for de konkrete mål.
Tabel 1. Mål for Hjemmeværnskommandoen 2021 | |||
Mål (Hensigten bag målet.) | Midler (Midlerne for at opnå målet.) | Vurderingsparametre (Parametrene for vurderingen af den tilfredsstillende eller mindre tilfredsstillende opfyldelse af målet.) | |
Pejlemærke 1: En stærk forvaltningskultur | |||
Mål: 1.1 | Det er målet, at Hjemmeværnet i 2021 styrker sit forvaltningsgrundlag med henblik på, at myndigheder og enheder har kendskab til og efterlever de specifikke værdier og krav til forvaltningen, som er fastlagt af Forsvarsministeriet. | For at nå målet vil Hjemmeværnskommandoen i 2021 implementere KODEX VII1 i forvaltningsgrundlaget samt påbegynde uddannelse i KODEX VII. Det er tillige hensigten i 2021 at identificere relevante uddannelser ved Hjemmeværnet, hvor KODEX VII med fordel kan integreres. Dette vil primært være i forbindelse med officers- og befalingsmandsuddannelser. Herudover vil Hjemmeværnskommandoen afslutte implementeringen af ny administrativ struktur og opdatere det nuværende forvaltningsgrundlag under inddragelse af Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse. Hjemmeværnskommandoen vil desuden gennem bl.a. temadrøftelser på chefmøder sikre, at området kontinuerligt har fokus. | Opnåelsen af målet vil blive vurderet ud fra følgende kriterier: • Der er udgivet en Hjemmeværnskommandobestemmelse vedrørende KODEX VII. • Alt ansat personel på chefniveau har gennemført FELS-kursus i ”KODEX VII – syv centrale pligter”. • Min. 50 % af øvrigt ansat personel ved Hjemmeværnskommandoen har gennemført ovenstående kursus. • Der er udgivet opdaterede Hjemmeværnskommandobestemmelser vedrørende forvaltning af frivillige i Hjemmeværnet. • Relevante uddannelser i Hjemmeværnets uddannelsessystem, hvor KODEX VII-området skal integreres, er identificeret, og implementeringen er påbegyndt. • KODEX VII-området integreres i Hjemmeværnets mødestruktur på minimum chefniveau, således at den ønskede forvaltningskultur bringes i fokus. |
Mål: 1.2 | Det er målet, at Hjemmeværnet i 2021 optimerer interne kontrolregimer, således at kontrol- og tilsynsvirksomheden bl.a. understøtter en stærk forvaltningskultur og god administration. | For at nå målet vil Hjemmeværnskommandoen i 2021 revidere inspektionskoncepten for kontrol og tilsyn ved underlagte myndigheder/enheder samt gennemføre første del af en 3-årig inspektionscyklus. Niveau III myndigheder inspiceres ved Hjemmeværnskommandoens foranstaltning. Distrikter og underafdelinger inspiceres ved niveau III myndighedernes foranstaltning. | Opnåelsen af målet vil blive vurderet ud fra følgende kriterier: • Med baggrund i en revideret inspektionskoncept er der udgivet en ny Hjemmeværnskommandobestemmelse for området. • Hjemmeværnskommandoen har inspiceret Landsdelsregion Vest og Flyverhjemmeværnet og har vurderet myndighedernes forvaltningsmæssige tilstand. |
1 Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen tilpasset de særlige forhold i Hjemmeværnet.
• Myndighedernes planlagte inspektioner af underlagte enheder er gennemført, og enhedernes forvaltningsmæssige tilstand er vurderet. • Der er fulgt op på identificerede aktionspunkter senest 4 måneder efter inspektionen. | |||
Mål: 1.3 | Det er målet, at vi styrker cyber- og in- formationssikkerhedstilstanden i Hjem- meværnskommandoen. | For at nå målet vil Hjemmeværnskommandoen i 2021 fortsætte arbejdet med: • Risikostyring, hvor vi med planlagte mellemrum gennemfører en vurdering af informationssikkerhedsrisici og implementerer planer til håndtering af disse. • Leverandørstyring, hvor vi sikrer, at outsourcede processer fastlægges og styres, for at have tillid til at de udføres som planlagt. • Beredskabsplaner, hvor vi i beredskabsplanlægningen tager afsæt i at understøtte retablering af normal drift, eller på hurtig genetablering til et lavere, men acceptabelt driftsniveau og begrænsning af følgevirkninger af en hændelse, fx ved brug af planer for nøddrift. | Opnåelsen af målet vil blive vurderet ud fra følgende kriterier: • Hjemmeværnskommandoen har identificeret og risikovurderet alle forretningskritiske processer inden for cyber- og informationssikkerhed. • Hjemmeværnskommandoen har stillet cyber- og informationssikkerhedskrav til de øvrige styrelser i koncernen, der leverer service til disse processer. • Hjemmeværnskommandoen har en ledelsesgodkendt beredskabsplan, der sikrer, at de forretningskritiske processer kan videreføres. |
Pejlemærke 2: En videreudviklet krisestyringskapacitet | |||
Mål: 2.1 | Det er målet, at Hjemmeværnet i 2021 udvikler det eksisterende beredskab med henblik på at kunne indsætte enkeltpersoner og kapaciteter med kort varsel for at bistå Forsvaret og samfundets kriseberedskab. | For at nå målet vil Hjemmeværnskommandoen i 2021: • Udvide antallet af certificerede soldater i Hjemmeværnets beredskabstyrke. • Øge fokus på fastholdelse af nuværende soldater samt rekruttering af nye til bemanding af de opstillede kapaciteter, således at Hjemmeværnets samlede styrke er tilstrækkelig robust til at kunne løse pålagte opgaver. Hjemmeværnets udviklingsarbejde på fastholdelses- og rekrutteringsområdet er bl.a. forankret i regi af forligsinitiativ F26 omhandlende øget rekruttering af værnepligtige til Hjemmeværnet. | Opnåelsen af målet vil blive vurderet ud fra følgende kriterier: • Hjemmeværnet øger antallet af certificerede soldater, der kan indsættes til bevogtning med kort varsel fra 1.650 til minimum 2.750 soldater. • Hjemmeværnets øgede indsats på fastholdelses- og rekrutteringsområdet skal vise en positiv effekt på bl.a. rekrutteringsprocesser, optagelse og fastholdelse i Hjemmeværnet. Indsatsen skal på sigt skabe grundlag for en øget rekruttering og fastholdelse af frivillige i Hjemmeværnet. Målopfyldelsen vil endvidere blive vurderet ud fra, hvorvidt Hjemmeværnets systematiske indsats for rekruttering af personel, der har gennemført Forsvarets basisuddannelse, viser en positiv effekt på optaget til Hjemmeværnets aktive styrke. |
Mål: 2.2 | Det er målet, at Hjemmeværnet i 2021 i samarbejde med Forsvarskommandoen fortsætter arbejdet med at udvikle og tilpasse planerne for de nationale operative opgaver og de deraf afledte behov for støtte fra de øvrige styrelser. | For at nå målet vil Hjemmeværnskommandoen i 2021 fortsætte arbejdet med: • De i forsvarsforliget beskrevne nationale operative opgaver, herunder plan for værtsnationsstøtte. • Plan for aktivering af Hjemmeværnet. • Hjemmeværnskommandoens beredskabsplan. | Opnåelsen af målet vil blive vurderet ud fra følgende kriterier: • Hjemmeværnet har udgivet planer for Enablement Target 2 for værtsnationsstøtte. • Plan for aktivering af Hjemmeværnet er udarbejdet og godkendt. • Hjemmeværnskommandoens beredskabsplan er opdateret, og der har været gennemført min. én øvelse med Hjemmeværnskommandoens krisesstab. |
Pejlemærke 3: En sammenhængende koncern | |||
Mål: 3.1 | Der er målet, at grundlaget for Hjemmeværnets samarbejde med øvrige styrelser i koncernen gennem en kontinuerlig proces udvikles og styrkes med henblik på at sikre gensidig forståelse og accept af den fælles opgave. For at fastholde den fælles retning for opgaveløsningen formaliseres bilaterale samarbejdsaftaler eller lignende aftaler mellem styrelserne med henblik på at sikre entydig fordeling af opgaver og ansvarsområder. | For at nå målet vil Hjemmeværnskommandoen i 2021 formalisere arbejdet med gennemgang og revidering af samarbejdsgrundlaget med øvrige styrelser og kommandoer inden for en 5-årig cyklus. Hvis der indgås aftaler om Hjemmeværnets støtte til parter uden for Forsvarsministeriet, f.eks. politiet eller Toldstyrelsen, skal dette tillige kunne afspejles i samarbejdsgrundlaget med styrelserne. | Opnåelsen af målet vil blive vurderet ud fra følgende kriterier: • Der er gennemført en opdatering af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes bestemmelse 610-1 vedrørende etablissementsvirksomheden inden for Forsvaret, særligt kapitel 12 omkring Hjemmeværnsspecifikke forhold. • Der er indgået en samarbejdsaftale med Specialoperationskommandoen. • De indgåede aftaler understøtter Hjemmeværnets opgaveløsning og sikrer de bedst mulige forhold for Hjemmeværnets virksomhed som en frivillig militær organisation. |
Mål: 3.2 | Det er målet, at Hjemmeværnets ledelse i 2021 afholder relationsmøder med øvrige styrelser og relevante kommandoer i koncernen med henblik på kontinuerlig optimering af samarbejdsrelationer samt håndtering af eventuelle problemområder. | For at nå målet vil Hjemmeværnskommandoen i 2021 gennemføre halvårlige relationsmøder med øvrige styrelser. Møderne gennemføres som udgangspunkt på styrelseschefniveau og suppleres ved behov med udviklingsmøder på sagsbehandlerniveau. | Opnåelsen af målet vil blive vurderet ud fra følgende kriterier: • Der er holdt to bilaterale møder mellem Hjemmeværnskommandoen og henholdsvis Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse og Forsvarsministeriets Auditørkorps. • Møderne skal sikre Hjemmeværnet de bedst mulige samarbejdsrelationer med hver enkelt styrelse inden for koncernen. |
Pejlemærke 4: Relevante militære kapaciteter | |||
Mål 4.1 | Det er målet, at Hjemmeværnet i 2021 opretholder opstillede beredskaber og under alle forhold kan indsætte relevante kapaciteter til støtte for Forsvaret og samfundets samlede beredskab. | For at nå målet vil Hjemmeværnskommandoen i 2021: • Opstille ledelses- og føringskapaciteter. • Opretholde beredskaber ved Hærhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet med prioritet til støtte til Forsvaret og politiet. • På anmodning levere varslet såvel som uvarslet støtte til Forsvaret og Hjemmeværnets øvrige samarbejdspartnere. | Opnåelsen af målet vil blive vurderet ud fra følgende kriterier: • Opretholdelse af en vagthavendeordning ved alle myndigheder og distrikter alle dage. • Opretholdelse af et beredskab med 30 soldater (ved hvert distrikt) på 1 time, som kan øges til 100 soldater på 3 timer inden for hjælp til politiet uden politimæssige beføjelser. • Opretholde op til 9 rydningsassistenthold på 60 minutters beredskab. • Kunne indsætte indtil 27 fartøjer på 60 minutters beredskab. • Stille et fly på 1 eller 3 timers beredskab2. • Der er på anmodning stillet med personel til Nationale Operationsstab (NOST) og Lokal Beredskabsstab (LBS). • 95 % af relevante anmodninger om varslet eller uvarslet støtte til Forsvaret og politiet er imødekommet. |
2 Hjemmeværnets Flyvende Kapacitet skal årligt levere 180 beredskabsdøgn - ét flystel på beredskab 180 dage årligt. Ét beredskabsdøgn opdeles enten i 12 timer med 1 times beredskab samt 12 timer med 3 timers beredskab eller i 24 timer med 3 timers beredskab.
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen / 2021
Påtegning
Efter aftale opgør Hjemmeværnskommandoen status på mål- og resultatplanen ved Hjemme- værnskommandoens midtvejsrapportering. Hjemmeværnskommandoen opgør den endelige målopfyldelse i Hjemmeværnskommandoens årsberetning.
Hjemmeværnskommandoen tilkendegiver, at der er adgang til det grundmateriale, som opfølgnin- gen bygger på, og at der ved styrelsen er arbejdsgange, som kvalitetssikrer de oplysninger og vurderinger, der indgår i opfølgningen.
Departementschefen og Hjemmeværnsledelsen har mulighed for at justere mål- og resultatplanen i løbet af året, hvis der sker væsentlige ændringer i det grundlag, som dokumentet er udarbejdet på.
Vordingborg, den 18. december 2020 København, den 17. december 2020
Xxxx X. Xxxxx Xxxxxx Xxx
generalmajor Departementschef
Chef for Hjemmeværnet
Xxxxx Xxxxxxxx
Kommitteret for Hjemmeværnet
Hjemmeværnskommandoen Xxxxxxxxxxxxxx 00
4760 Vordingborg
Telefon: + 00 0000 0000 E-mail: xxx@xxx.xx xxx.xxx.xx
EAN: 5798000201224
CVR: 16287180
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen / 2021
09