Skive Rideklub
Skive Rideklub
Flyvej 18, 7800 Skive
CVR nr. 75842228
Opstaldningskontrakt
§ 1 – Aftalens genstand og parter
Denne aftale om opstaldning af hesten |
(hestens navn og chip nr.) |
Er indgået mellem Hestens ejer:
Navn: |
Telefonnummer: |
Mail: |
Adresse: |
Postnummer og by: |
(i det følgende kaldet ejeren) |
Og Skive Rideklub
§ 2 - Opstaldningsperiode
2.1 Aftalen træder i kraft den og løber indtil aftalen opsiges af én af parterne.
§ 3 - Betaling
3.1 Som vederlag for opstaldning af hesten betaler ejeren pensionspris efter den til enhver tid gældende prisliste.
3.2 Ønskes foldudlukning, tillægges dette opstaldningsprisen
3.3 Prislisten fastsættes af bestyrelsen for klubben og fremgår af opslag i klubben.
3.4 Ejeren betaler pensionsprisen månedsvis forud, idet beløbet forfalder til betaling den første i måneden.
3.5 Forhøjelse af opstaldningsprisen kan ske med 1 måneds varsel til den første i en måned.
3.6 Såfremt der ikke sker rettidig indbetaling vil der blive fremsendt en rykker, hvorved der pålægges et rykkergebyr. Rykkergebyrets størrelse fremgår af den gældende prisliste.
3.7 Manglende betaling bliver betragtet som misligholdelse af denne aftale.
§ 5 - Klubben er forpligtet til, at:
5.1 Stille boks og dertil hørende sadelplads og strigletøjsplads til rådighed for ejeren.
5.2 Give ejeren de rettigheder, der fremgår af (noterne til) prislisten.
5.3 Passe og pleje hesten fagligt korrekt.
5.4 Fodre hesten fagligt korrekt. Tilkalde dyrlæge og underrette ejeren i tilfælde af at hesten bliver syg. Denne kontrakt fungerer som fuldmagt for klubben til ud fra en konkret vurdering at kunne tilkalde dyrlæge i tilfælde af akut sygdom hos hesten.
5.5 Påtage sig det erstatningsansvar, klubben efter lovgivningen har for skader, som hesten måtte forvolde under opstaldning hos klubben.
5.6 Forestå udmugning
5.7 Forestå foldudlukning, hvis ønsket og mod betaling. (hvis vejret tillader det)
§ 6 - Klubben er ikke forpligtet til, at:
6.1 Påtage sig noget ansvar for hestens evt. sygdom eller hestens liv og førlighed, herunder skrammer, som hesten måtte pådrage sig under opstaldningen. Opstaldningen sker på eget ansvar og under accept af risiko for sygdom og skader, som hesten måtte pådrage sig.
6.2 Afholde udgifter vedrørende hesten, herunder udgifter til smed, dyrlæge mv.
6.3 Tegne forsikring, der dækker ejerens hest, - sadeltøj eller andet udstyr.
6.4 Opbevare hestepas.
§ 7 – Ejerens forpligtelser
Ejeren er forpligtet til, at:
7.1 Tegne medlemskab af klubben.
7.2 Opbevare heste passet, så det med kort varsel kan fremvises ved inspektion fra myndighederne.
7.3 Betale den fastsatte opstaldningspris månedsvis forud, idet beløbet forfalder til betaling den 1. i måneden. Prisen omfatter boksleje, foder, strøelse, facilitetsleje, evt. foldudlukning samt andel i lønninger til personale.
7.4 Der ikke gives hesten/ponyen yderligere hø og halm af Ridecentrets beholdning, men i stedet kontakte personalet.
7.5 Påtage sig det erstatningsansvar, ejeren efter lovgivningen har for skader, som hesten/ejeren måtte forvolde.
7.6 Holde hesten ansvarsforsikret
7.7 Der ikke disponeres over den anviste boks, til anden side eller andet formål. Klubben har ret til at disponere over boksen, hvis den ikke benyttes af lejer, og lejer skal overfor daglig leder varsle 14 dage før boksen ønskes benyttet.
7.8 Hesten/ponyen kun fjernes i juli måned. Hvis hesten er fjernet udover denne periode, betales der for opstaldningspladsen, fraregnet foderprisen i den ekstra periode.
Reservation af boks kan normalt max foretages i 3 mdr.
7.9 Flytte hesten/ponyen fra rideskolen øjeblikkeligt (evt. til et af bestyrelsen anvist sted) ved mistanke om smitsom sygdom, såfremt dyrlægen anbefaler dette
7.10 Holde sadeltøjet og øvrigt udstyr rent, i god stand og korrekt ophængt.
7.11 Holde hesten fagligt korrekt beskåret og beslået.
7.12 Afholde udgifter i forbindelse med fælles gødningsprøve og evt. ormekur, herunder at godtgøre klubben udgifter, som klubben har afholdt på vegne af ejeren. Det er et krav, at hesten holdes vaccineret i overensstemmelse med vaccinationsprogrammet samt at hesten bliver testet/behandlet for orm, når dettes bestemmes af klubben.
7.13 Sikre hesten kommer ud af boksen 2 timer om dagen.
7.14 Efterleve klubbens ordensregler, herunder give klubben adgang til den anviste boks og undlade at vanrøgte den.
7.15 I tilfælde af defekte vandkopper eller manglende vand, er ALLE ejere forpligtet til at sørge for opfyldning af vand til egen hest min. 1 gang om dagen.
§ 8 - Opsigelse
8.1 Denne aftale kan af begge parter opsiges med en måneds varsel til den første i en måned.
8.2 I tilfælde af at anviste boks befinder sig i en stald, som lider undergang ved brand, stormskade eller lignende, kan klubben opsige kontrakten uden forudgående varsel.
§ 9 - Misligholdelse
9.1 Hvis en af parterne misligholder sine forpligtelser efter denne aftale, er den anden part berettiget til med omgående virkning at ophæve aftalen, hvorefter hesten skal flyttes. Retten til tilbagebetaling af depositum bortfalder, såfremt der er tale om misligholdelse fra ejers side. Der henvises i øvrigt til klubbens ordensregler og vedtægter.
9.2 Hvis ejeren misligholder sine forpligtelser efter denne aftale, er klubben dog berettiget til for ejerens regning, at foranledige aftalens enkelte punkter opfyldt.
9.3 Såfremt ejeren er i restance med betaling af bokslejen, kan klubben udøve tilbageholdelsesret i hesten, hvilket betyder, at klubben kan nægte at udlevere hesten til ejer eller andre, som ønsker hesten flyttet, før den manglende boksleje er betalt til klubben. Meddelelse om udøvelse af tilbageholdelsesret meddeles ejer ved anbefalet brev.
§ 11 – Øvrige forhold
11.1 Klubben forventer, at der hjælpes til, ved stævner – arbejdsdage – arrangementer og lignede, så vi sammen støtter SKRK og klublivet.
11.2 Heste opstaldet på klubben skal være udelukket fra konsum.
11.3 Heste opstaldet på klubben skal have foretaget gødningsprøver 2 gange årligt (forår og efterår), for at kontrollere ormestatus. Det er et krav at hesten får en ormekur, hvis der findes et ægtal som er højere end behandlingsgrænsen. Klubben sørger for at prøverne tages.
§ 10 – Underskrifter
Klubben | Ejer |
Dato | Underskrift | Dato | Underskrift |