Randers Ungdomsskole

Randers Ungdomsskole

Aftalemål 2017

November 2016

1. Indledning

Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for byrådet til at styre kommunen.

Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå.

Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/ underordnelsesforhold.

Børn og skoleudvalget indgår med hjælp fra forvaltningen aftaler med aftaleenhederne, for hvem aftalerne bliver grundlaget for den service, sagsbehandling eller udviklingsvirksomhed, de har ansvaret for at løse.

Denne aftale gælder fra januar 2017 til december 2017, og aftalen er indgået mellem Randers Ungdomsskole og Randers Byråd.

2. Aftaleenheden

I nedenstående fremgår centrale informationer om aftaleenheden f.eks. lovgrundlag, kontaktinformationer, den pædagogiske/faglige profil og budgettet for 2017.

Kontaktinformation
Institution	Randers Ungdomsskole
Institutionstype	Skoleområdet
Adresse	Xxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx
Tlf.	00000000
E-mail	xxxxxxxxxxxxx@xxxxxxx.xx
Leder	Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx

Lovgrundlag

Aftaleenheden drives i henhold til Lov om ungdomsskoler

Økonomi

Xxxxx over indtægter og udgifter for Randers Ungdomsskole (i kr.):

Budget 2017	I alt
Personale	26.245.800
Materiale- og aktivitetsudgifter	4.069.600
Indtægter	-37.000
Total	30.278.400

Tabellen viser budgettet for 2017. Budgettet består af posterne:

Desuden er den samlede budgetramme for aftaleenheden opgjort.

Hovedopgave og udviklingsmål

Ungdomsskolernes formålsparagraf.

”Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”.

Fritidsmiljøerne i Randers Ungdomsskole indeholder et helhedsorienteret, udviklende og attraktivt tilbud til alle unge i alderen 13-25 år.

Fritidsmiljøerne sikrer, at alle 13-25-årige i Randers Kommune dagligt tilbydes et kvalificeret fritidstilbud, der udfordrer og udvikler unges ressourcer, kvalifikationer, kompetencer og samtidig skaber relationer mellem forskellige ungdomskulturer.

Med udgangspunkt i de unges medbestemmelse og medindflydelse tilbyder Fritidsmiljøerne en mangfoldighed af muligheder, hvor unge kan danne sociale, kulturelle og læringsfremmende netværk.

Fritidsmiljøerne arbejder tæt sammen med grundskolen, Ungdomsuddannelserne samt de sociale og kulturelle aktører i Randers Kommune. Dette samarbejde skaber gode muligheder for relations bårne aktiviteter med tydelige sammenhænge i de unges fritidsliv.

Randers Ungdomsskoles almenundervisning tilbyder almen undervisning, aktiviteter, initiativer, projekter, valgfag, understøttende undervisning og særlig tilrettelagt undervisning på folkeskoler, privatskoler, i Fritidsmiljøer og lokalsamfund i hele kommunen. Centeret tilbyder ca.350 undervisningshold hvert år til ca. 7000 potentielle unge (13-18 år).

Undervisning og læring på Ungdomsskolehold sker defineres i en holdbeskrivelse, som udarbejdes af underviser og de unge i fællesskab. Holdbeskrivelsen indeholder formål, indhold, sociale aktiviteter, involvering, sundhed samt tidsplan og budget. Endvidere har ungdomsskolehold der benyttes som valgfag, og er godkendt af byrådet i Randers kommune, fagformål, kompetencemål og læseplaner.

Grundskoler og uddannelsesinstitutioner er naturlige samarbejdspartnere ligesom foreninger og decentrale lokalsamfund er det. Undervisning og læring foregår i samarbejde med de unge og tilrettelægges både i skoletiden, i samarbejde med skolerne, samt i de unges fritid, efter skoletid og i weekender og ferier.

Heltidsundervisningen(HU) indeholder Randers Ungdomsskoles dagskoletilbud for elever på mellem- og udskolingstrinene, der har gavn af et alternativt skoletilbud til kommunens grundskoleforløb. HU er normeret til 56 årselever. Heltidsundervisningen er et stærkt fagligt, pædagogisk og socialt skoletilbud, der formår at udvikle eleverne.

Heltidsundervisning tilbyder elever og forældre et anderledes skoletilbud, hvor mødet mellem eleverne, forældrene og skolen, tager udgangspunkt i et helhedssyn. Dette helhedssyn inddrager tidligere skoleerfaringer og særlige omstændigheder i og omkring elevens liv. Med udgangspunkt i den enkelte elev, og i samarbejde med forældrene, udarbejdes mål og planer for den enkelte elev.

Heltidsundervisningen indeholder: Heltidsskolen, Kompasset og Projektskolen.

Alle elever er vurderet ”Ikke-uddannelsesparate”, når de starter i HU, men gennem et tæt samarbejde med forældrene, kommunale samarbejdspartnere og erhvervsliv lykkes det at gøre dem parate. Vi bidrager til den enkelte elevs faglige, alsidige, sociale og personlige udvikling.

3. Aftalemål

Mål	Indsats
Udvikling af et formaliseret og styrket samarbejde mellem Randers Ungdomsskole(RU) og folkeskolerne i Randers Kommune.	RU vil gerne videreudvikle på det gensidige forpligtende samarbejde med kommunens grundskoler. Den allerede eksisterende samarbejdsplatform med skolerne, kan vi i fællesskab udbygge. Dette fordrer en fælles indsats i RU, men ligeledes for de enkelte grundskoler.
HU har, som alle andre skoler, udfordringer med elevfravær. XX benytter sig af mange forskellige redskaber og indsatser, som kan videreudvikles og tydeliggøres. Dette til gavn for HU, men ligeledes de tværgående samarbejdspartnere og interesserede grundskoler.	Elevfravær – en beskrivelse af nuværende indsatser, og en videreudvikling af eksisterende praksis, som munder ud i en HU-elevfraværspolitik
Bevægelse i skoletiden er et mål i folkeskolereformen –	Vi vil udvikle en bevægelses-didaktisk tilgang, der bygger på. - Elevindflydelse - Elevvalg - Teambaseret bevægelseskoordination

Det anbefales at aftaleenhederne opstiller mindst 2 aftalemål og højest 5 aftalemål. Til hvert aftalemål kan der tilknyttes flere indsatser.

Randers Ungdomsskole – Afrapportering af Aftalemål 2015 – 2016

Aftalen gælder fra januar 2015 til december 2016 – og aftalen er indgået mellem Randers Ungdomsskole og Randers Byråd.

Indsats – det ville vi.

Formålet med MILIFE er at gøre evidensbaseret personlig og social læring til en integreret del af vores skole- og uddannelsessystem i Randers Kommune. Gennem arbejdet med MILIFE er det vores erfaring og klare holdning, at det er bedre at kunne mestre sit eget liv end at ikke-kunne. Vi har altid arbejdet ud fra, at viden er bedre end ikke-viden. At uddannelse er bedre end ikke- uddannelse. At personlig kompetenceudvikling er bedre end personlighed uvidenhed. At selvindsigt er bedre end ikke-selvindsigt.

MILIFE uddannelsen er baseret på den antagelse, at den bedste læring og faglige resultater opstår i forbindelse med højt selvværd, positive læringsmiljøer, der er udfordrende, engagerende og involverende.

Vi vil arbejde med MILIFE, fordi der på trods af mange års indsats i skoler og andre institutioner vedbliver med at være en forholdsvis stor restgruppe, for hvem det aldrig lykkes at gennemføre en uddannelse eller komme i arbejde. Målet med Xxxxxx er, at de unge tilegner sig grundlæggende personlige og sociale kompetencer for derigennem at forbedre chancerne for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse og eller komme i job.

En anden indsats, vi har arbejdet med, er at etablere et gensidigt forpligtende samarbejde gennem samarbejdserklæringer, samt udvikle valgfagssamarbejdet med overbygningsskolerne i Randers Kommune.

Handling – det gjorde vi.

MILIFE

Randers Ungdomsskole har i et stærkt samarbejde med Xxxx Xxxxxxxxxxx udviklet og trykt kompetencefeltet ”Kend dig selv” med en lærebog og en elevbog, kompetencefeltet ”Dig og andre” med 2 lærebøger og en elevbog. Udformet 6 forskellige profiler, 3 Energizerbøger, Kreativitetskort, Arbejdsværdikort m.m.

Randers Ungdomsskole har uddannet 28 Milife-instruktører som har undervist i MILIFE på følgende skoler – Tirsdalens skole, Rismølleskolen, Grønhøjskolen, Fårup skole, Assentoft skole, Nørrevangsskolen, Rytterskolen, Munkholmskolen, Blicherskolen, EUD10, Heltidsskolen og Projektskolen.

Randers Ungdomsskole har indgået gensidige samarbejdsaftaler med ovenstående skoler, hvor de selv samme MILIFE-instruktører har undervist ca. 868 elever på 7. – 10. klassetrin. Der er afviklet

forskellige MILIFE-forløb med eksempelvis 2 ugentlige lektioner i et skoleår, 4 ugentlige lektioner i et halvt skoleår, samt flere temauger i løbet af et skoleår.

Randers Ungdomsskole har indgået en økonomisk 1-årig aftale med Grundfos Fonden i skoleåret 2015 – 2016, om støtte til udvikling af MILIFE-konceptet, herunder trykning af diverse undervisningsmateriale.

Gennem ekstern evaluator Questback Danmark er der udarbejdet manualer for effektmålinger, og samtidig foretaget to effektmålinger i forbindelse med MILIFE-undervisningen i skoleåret 2015 – 2016. En mindre halvårsrapport – januar 2016, samt den afsluttende Effektmålingsrapport – juni 2016, indeholdende en præ- og postmåling på kompetencefelterne ”Kend dig selv” samt ”Dig og andre” med kryds på køn, årgang, skole og belastningsgrad.

Det gjorde vi - valgfagssamarbejde

Vi har på 9 overbygningsskoler tilbudt og etableret et stærkt samarbejde om valgfag, mens 3 andre overbygningsskoler har valgt selv at stå for afviklingen af valgfag.

Overbygningsskolerne har haft mulighed for at vælge mellem alle ungdomsskolens valghold, og hvor det har været muligt, er valgholdene placeret i skolernes valgfagsmoduler.

Randers Ungdomsskole har tilbudt valgfag i den almene skoletid og på alternative tidspunkter, da Den Åbne Skole giver mulighed for at placere undervisningen udenfor skolen og på andre tidspunkter.

Typisk har Randers Ungdomsskole tilbudt og afviklet valgfag, hvor den enkelte folkeskole ikke har kvalifikationerne og kompetencerne til netop dette specifikke valgfag. Der udarbejdes kompetenceskema til holdene, der dokumenterer læringen, og læringsmål beskrives på hjemmesiden. Kompetenceskemaerne kan vedhæftes elevernes afgangsbeviser

Resultat – det lykkedes vi med.

MILIFE

Følgende resultater er fremkommet gennem effektmålinger fra ekstern evaluator, hvor deltagerne har været elever, deres forældre og lærergruppen. Der er ligeledes foretaget fokusgruppeinterview og umiddelbare evalueringer af de deltagende elever.

Forældrene scorer generelt højest i målingen, hvor klasselærernes svar ligger mellem forældrene og de unges besvarelser.

At der er en positiv udvikling (effektmåling) af deltagerne i MILIFE fra præmåling til postmåling i kompetencefeltet ”Kend dig selv” særligt på forhold der omhandler:

Viden om hvem man selv er, og hvad man står for – ”Forståelse af eget selvværd”, hvor eleverne scorer lavest, forældrene scorer højest i forhold til deres ”Guldklump” og klasselærerne ligger mellem

– men der ses en god positiv udvikling/effektmåling.

På parametre, som ”Kendskab til egne styrker og svagheder” – ”Hvordan man forstår udfordringer og håndterer forandringer” – Egen kreativ tænkning og, hvordan man ser ting på nye måder” – Hvordan man kommunikere med andre, og hvordan det påvirker forskellige situationer”, scorer forældrene igen højest i forhold til deres barn/ung, hvor klasselærerne atter ligger i midten – men ifølge eleverne er der er stort set ikke sket en udvikling og i nogle tilfælde en tilbagegang.

At der er en positiv udvikling (effekt) af deltagerne i MILIFE fra præmåling til postmåling i kompetencefeltet ”Dig og andre” særligt på forhold der omhandler:

”Hvordan man håndterer en konflikt” – Hvordan man finder ro i sig selv, når man føler sig presset” – ”Hvordan man giver og modtager positiv og negativ feedback” scorer eleverne lavest, forældrene scorer højest om deres Guldklump og klasselærerne ligger mellem – men der ses en god positiv udvikling.

På parametre som ”Forståelse af god og effektiv kommunikation med andre” – Hvordan man skaber og sikrer gode relationer til andre” – ”Hvordan man samarbejder med andre om en opgave” scorer forældrene igen højest i forhold til deres barn/ung, hvor klasselærerne atter ligger i midten – men ifølge eleverne er der stort set ikke sket en udvikling og i nogle tilfælde en tilbagegang.

Effektmålingen viser i de fleste tilfælde, at eleverne på skoler med det største belastningsindeks får et ringere udbytte af MILIFE-undervisningen – men der er generelt ikke store udsving mellem skolen med det største og mindste belastningsgrad.

Effektmålingen viser yderligere, at på udsagn som, ”Xxxxxxxx til egne styrker og svagheder” – ”Hvordan man forstår udfordringer og håndterer forandringer” – ”Forståelse af eget selvværd” – Hvordan man finder ro i sig selv, når man føler sig presset”, scorer drengene højest.

På udsagn som, ”Egen kreativ tænkning, og hvordan man ser ting på nye måder” – Hvordan man kommunikerer med andre, og hvordan det påvirker forskellige situationer” – ”Forståelse af god og effektiv kommunikation med andre” – ”Hvordan man skaber og sikrer gode relationer til andre” – ”Hvordan man håndterer en konflikt” – ”Hvordan man samarbejder med andre om en opgave”, scorer pigerne højest.

På udsagn som, ”Xxxxx om hvem man selv er, og hvad man står for” – ”Hvordan man giver og modtager positiv og negativ konflikt”, scorer drengene og pigerne ens.

Der er ingen signifikant forskel på scoren uanset hvilken årgang. I nogle tilfælde er det 7. klasserne der scorer højest – i andre tilfælde er det 8. klasserne, og i de fleste tilfælde scorer begge årgange stort set ens.

Gennemsnitsscoren ligger over 5 på en skala fra 1 – 7, hvor 7 er bedst.

I lyset af Effektmålingsrapporten bør der tages hensyn og forbehold vedrørende nedenstående overvejelser:

Der har i Randers Kommune været store strukturændringer, som har betydet flere skolenedlægninger og deraf følgende skolesammenlægninger, hvor nogle skoler i undersøgelsen har sammenlagte klasser med elever fra 4 forskellige folkeskoler, mens andre skoler ikke har været udsat for sammenlægninger.

Andre parametre, som kan have indflydelse på effektmålingens resultat, kan være elevantallet i den enkelte klasse, læringsrummets opbygning eller om faget MILIFE har været et tilvalg eller et ”tvunget” forløb.

Nogle klasselærere har haft ringe tilknytning/interesse for MILIFE og andre klasselærere har i den grad været motiveret og deltaget med engagement i MILIFE.

Center for Ungdomsforskning – CeFu har fulgt vores MILIFE på Assentoftskolen i 2 dage og har udtalt følgende:

Det er virkningsfuldt i forhold til det sociale liv i klassen. Det opleves positivt at være med til at præge det, der arbejdes med – medbestemmende. Det opleves positivt, at der er fokus på personlige kompetencer, som giver større selvtillid i forhold til det fagfaglige – og det at sige noget i timerne.

Effektmålingsprocessen vil fremadrettet blive foretaget af Questback Danmark i årene 2017, 2018, 2019 og 2020.

Det lykkedes vi med - valgfagssamarbejde

Efter Byrådsbeslutningen i juni 2016 er ungdomsskolens valgfagsudbud blevet reduceret. Folkeskolerne har haft mulighed for at vælge valgfag blandt alle ungdomsskolens aktiviteter og holdtilbud, som opfylder de af Randers Byråds godkendte krav.

Samarbejdserklæringerne har været etableret både som mundtlige og skriftlige aftaler – og på flere skoler er det et mangeårigt samarbejde, der gensidigt er udviklet med tillid, respekt og forståelse.

Gennem det gensidige forpligtende valgfagssamarbejde har nogle elever valgt at afvikle valgfaget udenfor den traditionelle skoletid med mange positive tilkendegivelser fra både elever, forældre og undervisere.

Det kan til tider være en udfordring, når Ungdomsskolelovgivningen giver mulighed for at tilbyde flere alternative undervisningsmuligheder, som i nogle tilfælde ikke harmonerer med Folkeskolelovgivningen – eksempelvis i forhold til betaling af ture og kønsopdelt undervisning m.m.

Den Åbne Skole giver mulighed for at placere undervisningen udenfor skolen og på andre tidspunkter, hvor mange folkeskoler ikke har ønsket denne mulighed. Det medfører, at ungdomsskolen har store udfordringer med at finde egnede undervisere i folkeskolens almindelige undervisningstid.

I forbindelse med afviklingen af valgfagene har begge parter oplevet udfordringer på grund af mangelfuld kommunikation og ingen vikarordning, når eksempelvis valgfaget er blevet aflyst.

Perspektivering – det skal vi arbejde videre med.

Vi oplever en stor national efterspørgsel på Milife, hvor flere kommuner ønsker at anvende MILIFE- konceptet i deres skole- og uddannelsessystem.

Sidst har København, Lejre, Syddjurs og Favrskov kommuner taget MILIFE til sig, så nu praktiseres der MILIFE i over 30 kommuner på landsplan.

Vi oplever, at vores MILIFE informationsmateriale ikke i tilstrækkeligt omfang har virket efter hensigten – skoleledelse, lærere, forældre og elever har ikke helt forstået MILIFE-konceptet.

På den baggrund har vi udviklet nyt informationsmateriale – ”MILIFE – hvorfor, hvad, hvordan og hvad nu hvis”, så alle vil få en bedre forståelsesramme af MILIFE-konceptet.

Ligeledes har vi i 2 pjecer læringsmålsbeskrevet MILIFE-kompetencefelterne ”Kend dig selv” samt ”Dig og andre”, således at ingen kan være i tvivl om, hvad der undervises i, og hvilke mål der er for eleverne. Disse pjecer er retningsgivende og danner samtidig grundlaget for al facilitering af MILIFE i forhold, hvad angår den enkelte MILIFE-instruktør i Randers Ungdomsskole.

Flere folkeskoler i Randers kommune er til stadighed og i den grad udfordret gennem iscenesættelsen af en ny Folkeskolereform samtidig med at Byrådet besluttede at nedlægge 5 folkeskoler med efterfølgende sammenlægninger.

Siden april og frem til juli 2015 er der sket en rokade og omplacering af henholdsvis først folkeskoleledere, dernæst vicefolkeskoleledere, herefter lærere og sidst men ikke mindst eleverne. Dette har besværliggjort ungdomsskolens rolle ind i ”Den Åbne Skole” forstået på den måde, at folkeskolelederne forståeligt har haft svært ved at navigere i og administrere i den nye kontekst – og dernæst svært ved at lave konkrete aftaler med Randers Ungdomsskole om MILIFE.

Der har på baggrund af sammenlægningen af klasser, i flere tilfælde sammenlægning af klasser fra 4 forskellige skoler, været forholdsvis megen uro, når vi har forsøgt at undervise i MILIFE.

Vi har store forhåbninger til at dette ændrer sig til næste skoleår, da både eleverne og lærerne vil kende hinanden bedre – og de endnu bedre kender til MILIFE-konceptet.

Vi har allerede indgået flere kontrakter med folkeskoler i Randers Kommune, hvor flere skoler har ønsker og behov for mere MILIFE, end vi i første omgang har tilbudt dem, hvorefter der er indgået forskellige økonomiske aftaler.

Dette kræver, at vi til stadighed uddanner og efteruddanner MILIFE-instruktører. Dette er en bekostelig affære, som vi må forpligte os til at finde økonomiske ressourcer til.

En af de helt store udfordringer i det samlede MILIFE-projekt er de økonomiske ressourcer. Takket været Grundfos Fonden har vi indtil nu fundet midler til udviklingen af MILIFE-konceptet, bogmaterialer samt uddannelse af MILIFE-instruktører, da den økonomiske støtte fra Grundfos Fonden stoppede juli 2016.

Vi skal snarest have fundet økonomiske ressourcer til udarbejdelse og til at trykke bogmaterialer – henholdsvis elevbøger og lærebøger til kompetencefelterne ”Dig og din udvikling” samt ”Dig og jobbet”.

Ligeledes skal vi finde økonomi til at uddanne og efteruddanne XXXXXX-instruktører, så vi kan matche udbud og efterspørgsel i Randers Kommune.

Den sidste store økonomiske udfordring er at færdiggøre ”Det Ultimative Læringsrum”.

Milife er en anderledes aktivitets- og inddragende undervisningsform, som har svære vilkår i traditionelle klasseværelser. Det kan undre os, at klasseværelset stort set til stadighed er indrettet som for hundrede år siden. På den baggrund ønsker vi at indrette og færdiggøre ”Det Ultimative Læringsrum”. Et læringsrum, hvor det handler om at inspirere og opmuntre til læringskunst ved at designe et læringsmiljø, der er nærværende, involverende, overraskende, sjovt og får såvel unge som undervisere til at føle – DU ER VIGTIG.

I Randers Ungdomsskole er vi overbeviste om, at lokaler beregnet til læring og undervisning bør være designet til at stimulere tankeprocesser og kreativitet. Effektive og gode indrettede læringsrum tjener til at understøtte undervisnings-og faciliteringsmetoder og til at levere høj ergonomisk kvalitet samt adskille Randers Ungdomsskole med et læringsmiljø fra mange andre uddannelses- og undervisningsinstitutioner.

Randers Ungdomsskole har været en aktiv del af valgfagssamarbejdet på mange skoler, men med meget forskellige udtryk. Dette samarbejde fortsættes, stabiliseres og intensiveres alt efter den enkelte skoles ønsker, behov og ungdomsskolens muligheder.

Elevskift fra skole til skole har vist sig også at have indflydelse på samarbejdet med skolerne. Når elever flytter skole, skal mange nye relationer etableres. De kendte venner, kammerater og lærere

står først, og nye virkeligheder er en stor udfordring for de unge. Her forsøger ungdomsskolen at opbygge relationer til de/den unge, så vi kan understøtte og vejlede optimalt.

Ungdomsskoleundervisningen har en stor udfordring i at få genetableret og opbygget samarbejdet på nye præmisser og med nye personer i nye kulturer.

Vi vil til stadighed søge at optimere brugbare løsninger for at styrke det gensidige valgfagssamarbejde til glæde og gavn for vore fælles elevgruppe i Randers Kommune.

Randers – november, 2016 Randers Ungdomsskole