BRUGERHÅNDBOG
BRUGERHÅNDBOG
Alt du bør vide om:
Kontant tilskud og
Borgerstyret Personlig Assistance
- efter servicelovens §§ 95 og 96
1. KONTANT TILSKUD/BPA ORDNING 7
1.1. Hvad er formålet med kontant tilskud/BPA-ordningen? 7
1.1.2 HVEM BEVILLIGER TILSKUD OG BPA-ORDNING? 8
ARBEJDSGIVER- OG ARBEJDSLEDERROLLEN 8
1.2.1 HVAD KRÆVER DET AT VÆRE ARBEJDSLEDER? 8
1.2.2 Arbejdsleder- og arbejdsgiveropgaverne 8
1.2.3 Kan jeg overdrage arbejdsgiveropgaven og lønadministration? 10
1.2.4 Hvilke tilskud er der, og hvordan beregnes de? 11
1.2.5 Oprettelse af erhvervskonto og regnskab 13
1.2.6 Udmåling af timer og udarbejdelse af budget 14
1.3 ÆNDRINGER I DINE FORHOLD 17
1.3.1 Hvad skal jeg gøre, hvis mine forhold ændrer sig? 17
1.3.2 HVAD SKAL JEG GØRE, HVIS JEG BLIVER SYG? 17
1.3.3 Ferie og weekendophold 18
1.3.4 Personlig assistance til et erhvervsarbejde 20
1.3.5 SPECIALPÆDAGOGISK STØTTE (SPS) 20
1.3.7 Ophør af din BPA-ordning 21
1.4.1 HVORDAN SKAL JEG FORHOLDE MIG, HVIS JEG FÅR ET BISTANDS- ELLER PLEJETILLÆG? 23
1.4.2 Bliver min invaliditetsydelse ændret pga. hjælperordningen? 23
2.1. Rekruttering og ansættelsessamtaler 25
2.1.1. HVOR FINDER JEG EN HJÆLPER? 25
2.1.2. Tips til at udvælge den rette ansøger til samtale 25
2.1.3. HVAD BØR ET STILLINGSOPSLAG INDEHOLDE? 26
2.1.4. Ansættelsessamtalen Hen ad vejen vil du finde en metode ved ansættelse af nye hjælpere, som passer dig bedst. Følgende råd kan du måske bruge 26
2.2. Arbejdsplanlægning og daglig ledelse 28
2.2.4. MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE (MUS) 29
2.2.5. Daglig ledelse og instruktion 30
2.2.6 Attestation af forbrug 30
3.1.1. Arbejdstidsbestemmelserne 32
3.1.4. Ændring af ansættelsesvilkårene 34
3.1.5. Opsigelse og bortvisning 35
3.2. ARBEJDSMILJØMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER 37
3.2.2. Værd at vide om hjælpemidler og forflytningsteknik 38
3.2.3. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse 39
3.2.4. Arbejdspladsvurdering 39
4. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING 41
Serviceloven indeholder en række bestemmelser om hjælp til borgere med nedsat funktionsevne. Denne håndbog omhandler Horsens Kommunes retningslinjer for kontant tilskud og Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens §§ 95 og 96.
Borgerstyret personlig assistance (BPA) er et kommunalt tilskud til dækning af udgifter ved ansæt- telse af hjælpere til pleje, praktiske opgaver, overvåg- ning og ledsagelse til personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Kontant tilskud er et kommunalt tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje og prak- tiske opgaver i hjemmet til personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Hvad kan jeg få svar på i håndbogen?
Denne håndbog indeholder svar på nogle af de væsent- ligste og mest almindelige spørgsmål i forbindelse med ordningen og er særligt tænkt som et arbejdsredskab i forhold til den arbejdslederrolle, der er knyttet til kon- tant tilskud og BPA-ordningen.
Du kan også finde en overordnet vejledning i forhold til:
• arbejdsgiverrollen, som du eller en pårørende kan vælge selv at varetage
• lønadministrationen, som du eller en pårørende kan vælge selv at varetage eller at overdrage til en privat virksomhed eller kommunen.
Vi anbefaler, at du sætter dig grundigt ind i håndbogen, dels fordi der indgår beskrivelser af dine rettigheder i forbindelse med din BPA-ordning eller kontant tilskud, men der er også beskrevet dine pligter, blandt andet varetagelse af arbejdslederopgaverne-/rollen.
Bagerst i håndbogen er der en oversigt over relevante adresser.
4|46
Det er Handicaprådgivningen, der er ansvarlig for at holde håndbogen opdateret. Xxxxxxxx af håndbogen er selv ansvarlig for at holde sig informeret om den senest opdaterede udgave af brugerhåndbogen på Horsens Kommunes hjemmeside.
Håndbogen er vejledende, og det er vigtigt at pointere, at der altid i de enkelte situationer vedrørende ansøg- ning om kontant tilskud/BPA-ordning er tale om indivi- duelle, konkrete vurderinger. Ligeledes er de be- skrevne takster for tilskudsudmålingen vejledende.
2023
Handicaprådgivningen Horsens Kommune
5|46
KONTANT TILSKUD OG
6|46
BPA ORDNING
1. KONTANT TILSKUD/BPA ORDNING
1.1. Hvad er formålet med kontant tilskud/BPA-ordningen?
Kontant tilskud/Xxxxxxxxxxxx personlig assistance er en hjælpeordning, der skal sikre en sammenhængende, helheds- orienteret og fleksibel hjælp til perso- ner med omfattende funktionsnedsæt- telse og sammensatte hjælpebehov. Der er ikke fastsat begrænsninger for, hvilke funktionsnedsættelser, der kan være om- fattet af §§ 95 og 96.
For at få bevilget kontant tilskud efter
§95 eller BPA efter §96 skal du være om- fattet af personkredsen og kunne admini- strere ordningen. Det betyder som ud- gangspunkt, at du skal kunne fungere som arbejdsgiver og arbejdsleder for dine hjælpere.
Arbejdsgiveransvaret og de dermed for- bundne opgaver kan du vælge at over- drage til en nærtstående, en forening el- ler en privat virksomhed, hvis du ikke selv magter eller ønsker at påtage dig dette ansvar. Se afsnit om Arbejdsleder- og ar- bejdsgiveropgaverne.
7|46
Arbejdslederansvaret kan du ikke over- drage til andre. Det er derfor en klar be- tingelse for at få en bevilling, at du selv kan varetage denne opgave. Din samle- ver, familie, hjælpere eller andre må ikke overtage denne opgave, det er alene dig som må løse den. Se afsnit om Arbejds- leder- og arbejdsgiveropgaverne.
1.1.2 Hvem bevilliger tilskud og BPA-ordning?
Kompetencen til bevilling af kontant tilskud og BPA-ordning efter servicelovens §§ 95 og 96 er i Horsens Kommune placeret i Job og Velfærd i Handicaprådgivningen.
Du kan finde adresser, telefonnummer og e-mailadresse på Handicaprådgivningen ba- gerst i håndbogen.
Arbejdsgiver- og arbejdslederrollen
1.2.1 Hvad kræver det at være arbejdsleder?
Der er forskellige muligheder i forhold til tilrettelæggelsen af en ordning. Du skal som minimum kunne fungere som arbejdsleder over for dine ansatte hjælpere for at kunne få ordningen.
Ud over arbejdslederopgaven skal du tage stilling til arbejdsgiveropgaven og lønad- ministrationen, der skal varetages i forbindelse med din ordning. Arbejdsgiveropgaven og lønadministrationen kan du vælge selv at varetage, eller du kan vælge at overdrage dem til en nærtstående, en privat virksomhed eller en forening. Overdragelse til en nært- stående forudsætter også her, at I begge er indstillet på det. Hvis du selv er arbejdsgiver, kan Horsens Kommune varetage lønadministrationen for dig.
1.2.2 Arbejdsleder- og arbejdsgiveropgaverne
Det er et krav, at du kan fungere som arbejdsleder.
Rollen som arbejdsleder indebærer, at du skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne.
Det betyder, at du skal kunne:
• Varetage arbejdsplanlægningen sammen med og for hjælperne. Vagtplanlægnin- gen er særligt vigtig, da du ved fejludbetalinger risikerer selv at skulle betale løn- nen af egen lomme
• Udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/-annonce
• Udvælge hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler
• Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne (fx ift. forflytninger)
• Afholde personalemøder
• Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
• Sikre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i det daglige arbejde
Opgaverne som arbejdsleder kan et langt stykke hen ad vejen sammenlignes den opgave man løfter som leder af et døgndækket tilbud, eksempelvis et botilbud eller et plejehjem.
Arbejdsgiveropgaven indebærer som udgangspunkt ansvaret for at administrere til- skuddet samt ansvaret for de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med ord- ningen. Det vil sige:
• Ansættelse og afskedigelse af hjælpere (selve ansættelsessamtalen og udpegnin- gen skal som udgangspunkt varetages i samarbejde med den, der fungerer som arbejdsleder)
• Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne
• Udbetaling af løn (opgaven kan dog videregives til Horsens Kommune eller en pri- vat virksomhed/forening, som er godkendt af socialtilsynet).
• Tegning af lovpligtige forsikringer
• Indberetning af skat, indbetaling til ferie og barselsfond mv. (opgaven kan vareta- ges af Horsens Kommune eller en privat virksomhed/forening)
• Sikre at arbejdsmiljølovgivningen samt anden relevant lovgivning efterleves på ar- bejdspladsen (fx i forhold til at udarbejdelse af arbejdspladsvurdering (APV) og om der er afholdt fornødne kurser i forflytningsteknik).
1.2.3 Kan jeg overdrage arbejdsgiveropga- ven og lønadministration?
Du har mulighed for at overdrage arbejdsgiveropga- verne og lønadministrationen til en nærtstående eller en privat virksomhed eller forening.
Hvis du vælger at overdrage tilskuddet og dermed ar- bejdsgiveropgaven og/eller lønadministrationen til en nærtstående, skal I begge være indstillet på det. Horsens Kommune kan ikke pålægge en nærtstående at varetage arbejdsgiveropgaven eller lønadministra- tionen. Der udbetales ikke økonomisk kompensation i form af tilskud til varetagelse af arbejdsgiveropgaver til den nærtstående for at varetage opgaverne.
Hvis du vælger at overdrage tilskuddet og dermed ar- bejdsgiveropgaven og lønadministrationen til en pri- vat virksomhed eller forening, skal du selv finde en godkendt egnet virksomhed eller forening, og du skal selv indgå aftale med dem. Sagsbehandleren yder råd og vejledning og skal have en kopi af aftalen for at sikre sig, at tilskuddet overføres efter dit ønske. Du er dog selv ansvarlig for, at aftalen kan holdes in- den for din bevilling. Du skal derfor være særlig op- mærksom på, at virksomheden ikke kræver betaling ud over det tilskud, som Horsens Kommune har bevil- get, idet du så selv hæfter for differencen.
Aftalen bør derfor indeholde en beskrivelse af, hvilke opgaver virksomheden eller foreningen påtager sig at udføre for dig, levering af ydelserne, omkostningssty- ring, regulering, regnskab og tilbagebetaling af ufor- brugte midler mv., forhold vedrørende arbejdsgive- rens forpligtigelser samt fastsættelse af opsigelses- varsel mv. Hvis der er særlige forhold i din ord- ning, er det vigtigt også at få dem beskrevet i aftalen. For yderligere information og rådgivning henvises til xxx.xxx-xxxxxxxxxxxx.xx.
Horsens Kommune udbetaler tilskud efter §§ 95 og 96 månedsvis forud, hvis du selv eller din nærtstående modtager tilskuddet, og månedsvis bagud, hvis der er indgået aftale om, at tilskuddet overføres til en god- kendt forening eller privat virksomhed.
10|46
1.2.4 Hvilke tilskud er der, og hvordan beregnes de?
Bekendtgørelsen om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter servicelo- vens §§ 95 og 96 har fastsat visse retningslinjer for, hvordan tilskuddet skal udmåles:
Tilskuddet består reelt af flere tilskud:
1. Tilskud til løn til ansættelse af hjælpere
2. Tilskud til administration af arbejdsgiveropgaverne
3. Tilskud til lønadministration (hvis ikke Horsens Kommune varetager den)
4. Eventuel tilskud til hjælperrelaterede udgifter
5. Dækning af visse udgifter efter regning
1.
TILSKUD TIL LØN TIL ANSÆTTELSE AF HJÆLPERE
Der skal ved udregningen af tilskuddet til løn til ansættelse af hjælpere sikres, at tilskud- det er rummeligt nok til, at du kan tilbyde dine hjælpere en løn, der indeholder:
• Tids- og stedbestemte tillæg
• Funktions- og kvalifikationstillæg mv.
• Arbejdsmarkedspension
• Anciennitet
• Feriepenge, ATP og andre lovpligtige bidrag
Horsens Kommune har valgt at tage ud- gangspunkt i den kommunale overenskomst for ufaglært social- og sundhedspersonale indgået mellem Kommunernes Landsfor- ening (KL) og Fag og Arbejde (FOA), altså løntrin 11. Det maksimale løntrin er 12.
Hvis sagsbehandleren ved bevillingen vur- derer, at du har behov for hjælpere med særlige kvalifikationer, kan tilskuddet forhø- jes, så du har mulighed for at ansætte fag- lærte.
2.
TILSKUD TIL ADMINISTRATION AF ARBEJDSGIVEROPGAVERNE
Der skal ved udregningen af tilskud til ad- ministration af arbejdsgiveropgaverne ta- ges højde for både direkte og indirekte omkostninger forbundet med opgaverne såsom ledelse, kontorhold, løn mv.
Hvis du vælger at overdrage arbejdsgi- veropgaverne til en privat virksomhed el- ler forening, skal tilskuddet til administra- tion af arbejdsgiveropgaverne overføres til den virksomhed eller forening, du væl- ger. Vælger du selv eller en nærtstående at varetage arbejdsgiveropgaverne, vil I ikke blive aflønnet for det.
Det konkrete tilskud til administration af arbejdsgiveropgaverne vil fremgå af din bevilling, såfremt du bevilliges kontant tilskud/BPA-ordning.
Du skal være opmærksom på, at hvis den virksomhed eller forening, du vælger til at varetage opgaverne for dig, forlanger mere for udførelsen af opgaverne, end Horsens Kommunes tilskud er udmålt til, vil du selv skulle betale differencen.
3.
TILSKUD TIL PRIVAT LØNADMINISTRATION
Hvis du eller en nærtstående vælger at lade en privat virksomhed eller forening varetage lønadministrationen, skal Hor- sens Kommune dække de nødvendige omkostninger hertil. Varetager du eller en nærtstående selv lønadministrationen, skal Horsens Kommune dække de nød- vendige udgifter til lønadministrationen efter regning (herunder lønudbetaling, indbetaling af skat, ATP mv.).
Tilskud til varetagelse af lønadministrati- onsopgaverne udbetales direkte til den private virksomhed eller forening efter regning.
Hvis du vælger en privat virksomhed eller forening til at varetage dine arbejdsgiver- opgaver, bør lønadministrationen også blive varetaget af samme virksomhed el- ler forening. I disse tilfælde vil begge til- skud skulle udbetales til den virksomhed eller forening, du har indgået aftale med.
4.
EVENTUEL TILSKUD TIL HJÆLPERRELATEREDE UDGIFTER
Når du er tilkendt kontant tilskud/BPA- ordning, skal du som udgangspunkt ikke have udgifter på baggrund af ordningen. Der skal derfor udregnes et tilskud til hjælperelaterede udgifter i hjemmet og
/eller hjælperelaterede udgifter uden for hjemmet. Det kan fx være udgifter til an- noncering,
håndsæbe, handsker, vask, forbrugsud- gifter til vand, el, varme eller lignende.
Tilskuddet forudsætter, at du har ekstra udgifter og gives fx som udgangspunkt ikke, hvis du har din ægtefælle/samlever ansat som eneste hjælper. Tilskuddets størrelse vil fremgå af din bevilling.
Hvis du er tilkendt bistands- eller plejetil- læg, vurderer sagsbehandleren, hvor stor en andel af dine udgifter, der kan dækkes herigennem, da pensionsloven går forud for serviceloven.
Udgifter, der fremkommer på baggrund af din BPA-ordning, også kaldet hjælper- relaterede udgifter, dækkes sammen med din bevilling.
5.
DÆKNING AF UDGIFTER EFTER REGNING
Nogle af de udgifter, der er til BPA- ordningen/kontant tilskud, dækker Hor- sens Kommune efter regning. Udgiften skal godkendes og være nødvendig og ri- melig. Det er de faktiske udgifter, der dækkes. Det gælder omkostninger til:
• Løn under sygdom og barnets 1. og 2. sygedag (modregnet evt. sy- gedagpengerefusion), hvis lønad- ministrationen er overdraget til en privat virksomhed eller forening
• Lovpligtige forsikringer ved an- sættelse af hjælpere i hjemmet
• Eventuelle ekstraudgifter til ferie- og weekendophold. Se evt. s.18.
• Arbejdsmiljørelaterede udgifter (f.eks. hjælpemidler og nødven- dige kurser)
1.2.5 Oprettelse af erhvervskonto og regnskab
ERHVERVSKONTO
I de situationer, hvor du selv eller en nært- stående er arbejdsgiver for handicaphjælperne, og selv står for lønad- ministrationen, er det en fordel, hvis du/til- skudsmodtager opretter en erhvervskonto, så personens privatøkonomi ikke blandes sammen med udgifter til hjælperordningen. Udgangspunktet er, at alle arbejdsgivere skal have et CVR-nummer (CVR står for det Centrale Virksomhedsregister - tidligere SE-nummer). Det gælder således også bor- gere med en BPA/Kontant tilskudsordning.
Derfor er det vigtigt, at du ved indgåelse af aftale med en privat virksomhed eller for- ening får de korrekte oplysninger om, hvor Horsens Kommune skal udbetale til- skuddet til. Du skal indsende kopi af den ind- gåede aftale samt oplysninger om, hvilken konto Horsens Kommune skal udbetale til- skuddet til.
Hvis du vælger selv at være arbejdsgiver og vælger Horsens Kommune til lønadministra- tionen, vil løntilskuddet blive udbetalt som løn til dine hjælpere hver måned. Se afsnit- tene omkring lønadministration. Tilskuddet til de hjælperrelaterede udgifter vil blive ud- betalt månedsvis forud til dig
REGNSKAB
Horsens Kommune udbetaler tilskud efter
§§ 95 og 96 månedsvis forud, hvis du selv eller din nærtstående modtager tilskud- det, og månedsvis bagud, hvis der er ind- gået aftale om, at tilskuddet overføres til en godkendt forening eller privat virksomhed.
Horsens Kommune skal én gang årligt modtage et regnskab fra arbejdsgiveren over hvor mange timer og kroner, du har forbrugt i løbet af året. Regnskabet skal ligeledes indeholde dokumentation for de udgifter, der er blevet dækket af Horsens Kommune efter regning i årets løb.
Hvis du har overdraget arbejdsgiveropga- verne til en privat virksomhed eller forening, er det dem, der skal udarbejde regnskabet for dig. Du skal derfor sikre dig, at det fremgår af den indgåede af- tale. Hvis en privat virksomhed eller en forening udarbejder regnskabet, skal dette attesteres af dig inden fremsen- delse til Horsens Kommune som doku- mentation for forbruget af timer. Tilsva- rende skal udgifter, der kan dækkes af Horsens Kommune efter regning, atteste- res af dig inden fremsendelse til kommu- nen.
Hvis du kun har overdraget lønadmini- strationen til en privat virksomhed eller forening, skal du selv udarbejde årsregn- skab.
Varetager Horsens Kommune din lønad- ministration, udfærdiger kommunen års- regnskabet.
Regnskabsåret følger kalenderåret, og årsregnskabet skal færdiggøres og ind- sendes til Handicaprådgivningen inden udgangen af marts måned det efterføl- gende år.
HVAD GØR JEG, HVIS HJÆLPEBEHOVET ÆNDRER SIG?
13|46
Bevillingen skal overholdes. Et merforbrug af timer medfører, at der skal laves en opfølgning for at vurdere dit aktuelle behov for hjælp. Hvis dit hjælpebehov ændrer sig, skal du kontakte din sagsbehandler. Timer kan som udgangspunkt ikke opspares eller overføres fra et kalenderår til et andet.
1.2.6 Udmåling af timer og udarbejdelse af budget
Udmålingen af din hjælp sker ud fra en helhedsorienteret behovsvurdering med udgangspunkt i, hvad du selv kan klare.
Din rådgiver vil inddrage dig i denne vur- dering, og herunder samtidig tage stilling til, om du eventuelt har brug for hjælpere med særlige kvalifikationer.
Udmålingen tager udgangspunkt i Hor- sens Kommunes serviceniveau for områ- det.
Timetallet udregnes på baggrund af:
• dit behov for hjælp over et døgn
• om nogle af timerne er rådighedsti- mer
• dit behov for ekstra timer (puljeti- mer) i forbindelse med sygdom, overlappende timer, oplæring, overholdelse af arbejdsmiljølovens regler m.v.
• dit behov for mere end 1 hjælper ved forflytninger
• hvorvidt du ønsker at kombinere BPA med hjælp fra hjemmeplejen, fx. med tilsyn om natten
• hvorvidt din samlever/ægtefælle ønsker at blive ansat som hjælper
• antallet af voksne og børn i hjem- met, og fastlæggelse af hvilke prak- tiske opgaver disse kan varetage som en naturlig del af en familie
• hvordan dit bistands- og plejetillæg indgår
Budgetskema
Når der er lavet en udmåling af din hjælp opstilles der et budget for din ordning. I budgetskemaet fremgår det hvilke forud- sætninger der er lagt til grund for din ud måling. Du kan f.eks. se hvor mange ti- mer, der er udmålt og hvordan de place- rer sig henover døgnet og ugen. Du kan også se en sammenhæng af timerne på en uge og hvilke time-lønsatser, der er beregnet ud fra.
Rådighedstimer
I helt særlige tilfælde har Horsens Kom- mune mulighed for at udmåle rådighed- stimer, hvor dine hjælpere er til stede men ikke udfører planlagt arbejde. Det er således en betingelse, at der ikke foregår en planlagt aktivitet i rådighedstiden.
Såfremt du gentagne gange under rådig- hedsvagter får brug for hjælp, vil der blive foretaget en revurdering af din sam- lede udmåling.
Der er forskel på aflønningen ved rådig- hedsvagter, idet der udbetales 2/3 af nor- mallønnen Dette har betydning for dit budget, hvorfor det er vigtigt, at rådig- hedstimer indberettes til lønudbetaling som rådighedstimer og ikke som aktive timer.
Puljetimer
Du kan få udmålt puljetimer i de situatio- ner, hvor det ikke helt kan fastslås, om der i løbet af året kan være et behov for yderligere udmåling af tid. Det kan ek- sempelvis være i forbindelse med ikke- planlagte udflugter og ferier. Der kan også efter en konkret vurdering udmåles puljetimer til at dække behov for ekstra
hjælpere ved f.eks. sportsstævner og fe- rie i Danmark.
Regnskabskrav
Det er dit ansvar som arbejdsleder at sørge for, at regnskaberne fremsendes til kommunen rettidigt, uanset om du selv varetager arbejdsgiver-opgaverne, eller om du har overdraget det til en nærtstå- ende, en forening, eller et privat firma.
Regnskabet udarbejdes af Horsens Kom- mune, hvis det er kommunen, der vare- tager lønadministrationen, eller hvis kommunen har valgt at købe lønadmini- strationen hos et privat firma. Du vil få fremsendt en kopi af dette regnskab.
Det er væsentligt, at dit regnskab giver et retvisende billede af det konkrete forbrug sat i forhold til kommunens udmåling og budget for din BPA, således at det heraf fremgår, om dit tilskud er brugt i over- ensstemmelse med formålet.
Regnskabet skal som minimum indeholde følgende elementer:
Udmålte timer fordelt på de forskellige tidsrum i døgnet (normal og tillægssat- ser)
• Forbrugte timer fordelt på de forskel- lige tidsrum i døgnet (normal og til- lægssatser)
o Forbrugte aktive timer
o Forbrugte rådighedstimer
o Forbrugte puljetimer
o Forbrugte sygefraværstimer
o Forbrugte oplæring
• Forbrug i relation til nødvendige om- kostninger, herunder udgifter til:
o Lønninger inkl. ferietillæg og pensionsbidrag fordelt på ak- tive timer, rådighedstimer, pul- jetimer, sygefraværstimer og oplæringstimer
o Forsikringer
o Sygefravær blandt handicap- hjælpere
o Vikarforbrug
o Evt. barsel
o Lovpligtige bidrag (herunder praktikplads AUB ATP)
• Arbejdsgiverbidrag og lønadministra- tion
• Xxxxxxxx refusioner vedrørende sygdom og barsel
• Fakturerede / modtagne tilskud fra kommunen
Tilbagebetaling af tilskud
Som arbejdsleder er du ansvarlig for, at det udmeldte budget overholdes, også selvom du måtte have overdraget ar- bejdsgiveropgaverne til en anden.
Har du forbrugt flere timer eller haft større omkostninger, end der er udmålt og budgetteret, skal du selv afholde dif- ferencen.
Har du forbrugt færre timer end bevilget, skal det overskydende beløb tilbagebeta- les.
Du skal være opmærksom på, at tilskud, der er blevet anvendt til andet end de for- mål, der fremgår af bevillingen, skal til- bagebetales.
Har du overdraget arbejdsgiveropgaven til et firma eller en forening, er de sam- men med dig ansvarlige for, at budgettet overholdes. Såfremt der konstateres et merforbrug af timer og omkostninger, skal du og dit arbejdsgiverfirmaet selv re- degøre for dette merforbrug, eksempelvis ved at redegøre for at lønudbetalinger og timeindberetninger er inden for rammen af budgettet.
Hvis du har brugt for meget eller for lidt, følger vi op på udmålingen af timer, så vi sikrer, at du fremadrettet får den rette støtte og det rette antal timer.
Ofte sker opfølgning og tilsyn på én og samme tid.
Kommunen har pligt til mindst en gang om året at følge op på, om du får den nødven- dige og tilstrækkelige hjælp via din kontant tilskud-/BPA-ordning. Kommunen fører også tilsyn med, om du kan leve op til dine forpligtigelser som arbejdsleder og evt. som ar- bejdsgiver.
Første gang du bevilliges en kontant tilskud/BPA-ordning foretages opfølgning efter tre måneder.
Opfølgning
I forbindelse med opfølgningen er kommunen opmærksom på, om der er sket ændringer i dit funktionsniveau og dermed støttebehov, som giver anledning til ændringer i din ord- ning.
Tilsyn
Kommunes pligt til at føre tilsyn med din hjælperordning omhandler at:
• Du fortsat opfylder betingelserne
• Du får den hjælp som er hensigten med ordningen
• Hjælperne udfører arbejdet på en tilfredsstillende måde
• Du tilrettelægger arbejdet på en tilfredsstillende måde
• Andre forhold, herunder om hyppige hjælperskift, arbejdsmiljø mv., som giver an- ledning til en særlig indsats fra kommunen.
Du har selv pligt til at informere sagsbehandleren, hvis der er større udsving i dit behov for hjælp i perioderne mellem hver opfølgning, eller hvis der er andre ændringer, der kan have betydning for din bevilling. Hvis sagsbehandleren ændrer på din bevilling i forbindelse med opfølgningen, får du altid den nye bevilling (afgørelse) skriftligt samt en klagevejled- ning.
Kommunen har, i helt særlige tilfælde, mulighed for at foretage uanmeldte tilsyn.
Husk at du altid har pligt til straks at orientere dit arbejdsgiverfirma om ændrin- gen i din bevilling.
16|46
1.3 ÆNDRINGER I DINE FORHOLD
1.3.1 Hvad skal jeg gøre, hvis mine forhold ændrer sig?
I henhold til Retssikkerhedslovens § 11 stk. 2 har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for den hjælp, du modtager. Det kan eksempelvis dreje sig om ændringer i din helbredstilstand, civilstand, flytning eller lignende. Kommunen kan be- slutte at kræve hjælpen tilbagebetalt, hvis du mod bedre vidende har undladt at give oplysninger eller har modtaget hjælpen uberettiget. Det er derfor meget vigtigt, at du altid giver din sagsbehandler og dit arbejdsgiverfirma relevante oplysninger.
Er du i tvivl, bør du kontakte din sagsbehandler.
1.3.2 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver syg?
Ved sygdom, indlæggelse eller lignende kan din bevilling øges eller nedsættes midler- tidigt. Du har ikke ret til at medtage din BPA ordning ved behandling og indlæggelser
m.v. på hospital. Det følger af sektoransvarlighedsprincippet, at den offentlige myndig- hed, der udbyder en ydelse eller en service, også er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne. Regionen har derfor til op- gave at stille det nødvendige personale til rådighed ved gennemførelse af behandlinger på sygehuset.
Rent praktisk betyder det, at du i det tilfælde, hvor du ikke kan få hjælp fra en pårø- rende og du har behov for, at din BPA hjælper følger dig til hospitalet og er til stede un- der opholdet på hospitalet, skal du henvende dig til den behandlende afdeling og gøre opmærksom på, at du har en BPA ordning. Det er hospitalet, der har ansvaret for at vur- dere, om der er behov for at din BPA hjælper er til stede under sygehusbesøget eller ind- læggelsen. Hvis hospitalet vurderer, at der er behov herfor, kan du planlægge arbejdstid til både befordringen og under dit ophold på sygehuset.
Hospitalet og Kommunen indgår en aftale herom via en standardkontrakt.
Du kan finde aftalen om personlig hjælp, hjælp til kommunikation samt ledsagelse i for- bindelse med hospitalsbehandling på Region Midts hjemmeside eller via dette link:
Opstår der forhold, der kræver indlæggelse i længere tid, skal sagsbehandleren i samar- bejde med dig tage stilling til en evt. midlertidig eller delvis standsning af hjælpen eller evt. opsigelse af hjælperne.
Ekstra omkostninger kan fx være, at der kan ydes ekstra hjælpertimer, ud fra en vurdering af om særlige forhold, herun- der begrænset adgang til arbejdsredska- ber på feriestedet, kan medføre, at per- sonlig og praktisk hjælp tager længere tid end normalt.
MIDLERTIDIGE OPHOLD I UDLANDET:
En § 95-ordning kan ikke medtages til ud- landet.
Har du en § 96-ordning, kan du ved mid- lertidige ophold i udlandet på op til en måned bevare din BPA-ordning uden at søge din sagsbehandler om dette. Dog skal du inden udrejsen opfylde betingel- serne for at modtage hjælp efter § 96, og kommunen skal løbende kunne holdes orienteret om, at opholdet sker, uden at de almindelige regler for hjælpen tilside- sættes.
Ved midlertidige ophold i udlandet, der overstiger en måned, skal du, før ud- landsopholdet påbegyndes, ansøge Hor- sens kommune om bevarelse af hjælp. Herved sikres det, at kommunen, der for- sat er ansvarlig for, at du får den rette hjælp og støtte, forudgående gøres be- kendt med udlandsopholdet og med øn- sket om bevarelse af hjælp.
Dermed får kommunen lejlighed til at vurdere, om hjælpen kan opfylde sit for- mål under udlandsopholdet inden for be- villingen. Ansøgning om støtte/tilskud i forbindelse med afholdelse af ferie i ud- landet skal søges senest 2 måneder før ferien afholdes.
Du kan ikke få tilskud til allerede af- holdte udgifter.
I forbindelse med kortvarige ferieop- hold i Danmark eller udlandet på op til to uger årligt kan der i særlige tilfælde efter en konkret vurdering ydes tilskud til dæk- ning af ekstra omkostninger, der er for- bundet med opholdet.
Hjælpers rejse- og opholdsudgifter, ekstra omkostninger til transport m.v. kan dækkes efter konkret individuel vurdering af Hor- sens Kommune. Der henvises til bekendtgø- relse nr. 1296 af 15. december 2009 vedrø- rende ydelser under midlertidige ophold i udlandet.
I forbindelse med rejse til udlandet, skal du, hvis du er arbejdsgiver, sørge for, at der bliver tegnet en rejseforsikring på dine hjæl- pere. Har du overdraget arbejdsgiveransva- ret til en nærtstående, en forening eller en virksomhed, er det dennes forpligtigelse som arbejdsgiver at sørge for de tilstrækkelige forsikringer.
Du kan medbringe dine egne hjælpere på fe- rien, men tilskuddet kan ikke overstige dit til- svarende behov i Danmark. Tager du din BPA med til udlandet, betaler du som udgangs- punkt selv for dine hjælperes udgifter til transport og ophold. I helt særlige tilfælde kan du få dækket udgifter til dine hjælpere i forbindelse med ferie. Du skal indgive din an- søgning senest 2 måneder før feriens start.
Der kan ydes tilskud til hjælperens rejse og opholdsudgifter, hvis deres delta- gelse er en forudsætning for, at du kan gennemføre rejsen. Niveauet for tilskud- det fastlægges efter niveauet for stan- dardrejser og opholdsformer.
Husk at være opmærksom på, at reglerne om arbejdsmiljø og hviletid også gælder, når du tager dine hjælpere med på ferie.
FERIE I DANMARK:
Udgangspunktet er, at den sædvanlige kontant tilskud/BPA-ordning efter både § 95 og § 96 bevares uændret under ophold andre steder i Danmark.
Det vil være en god idé, at hjælperne allerede ved ansættelsen bliver gjort opmærksomme på, at arbejdsdagen kan begynde og slutte på andre adresser end i dit hjem, og at der ikke ydes løn, når hjælperen har fri. Du kan evt. i ansættelseskontraktens punkt om øvrige vilkår anføre, at der kan forekomme arbejde under udlandsophold, ferieophold o.l.
I forbindelse med ferie eller weekendophold i en §96 ordning, kan der i helt særlige tilfælde ydes en ekstra bevilling på flere hjælpertimer samt rejse- og opholdsudgifter for dine hjælpere. Dette skal søges i god tid inden din ferie eller dit weekendophold.
Som udgangspunkt kan der bevilliges ekstra støtte til to gange én uges ferie årligt samt to week- endophold. Se Ankestyrelsens principmeddelelse 96-16. Ansøgninger om ekstra støtte ved ferie- afholdelse skal foretages minimum 4 uger før forventet afholdelse. En bevilling på ekstra timer kan ikke opspares eller overføres fra et kalenderår til et andet.
1.3.4 Personlig assistance til et erhvervsarbejde Hvis du har et erhvervsarbejde, kan du bruge din BPA-ordning til at dække dit pleje-, overvågnings- og ledsagebehov i arbejdsti- den. Dine hjælpere må ikke udføre andre opgaver for dig. Har du brug for praktisk hjælp til udførelse af dine arbejdsopgaver på jobbet, kan du søge Jobcentret i kommunen om personlig assi- stance, jf. Beskæftigelsesministeriets lov om kompensation til personer i erhverv. Som udgangspunkt er det muligt at få bevil- get op til 20 timers assistance om ugen ved en 37 timers an- sættelse. I helt særlige tilfælde kan der bevilges assistance i mere end 20 timer pr. uge, dog højest 37 timer.
En personlig assistent ansættes og aflønnes formelt af din ar- bejdsgiver. Jobcentret administrerer ordningen og refunderer løntilskuddet til den virksomhed, hvor du er ansat. Dine BPA- hjælpere kan i princippet godt ansættes som personlig assistent for dig, men udgår i så fald af din § 96-bevilling i de timer, hvor de fungerer som din personlige assistent.
1.3.5 Specialpædagogisk støtte (SPS)
Er du studieaktiv BPA-bruger kan du ansøge om specialpæda- gogisk støtte (SPS) til at gennemføre en uddannelse. SPS skal sikre, at elever og studerende med en fysisk eller psykisk funk- tions- nedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for Uddannelses- støtte, administrerer de specialpædagogiske støtteordninger til uddannelser på det statsfinansierede område. Støtteordnin- gerne er funderet i forskellige lovgivninger med betydning for de enkelte ordningers målgrupper, støtteformer medvidere.
Det er uddannelsesstedet, der skal ansøge om tilskud til speci- alpædagogisk bistand. Du skal derfor kontakte dit uddannelses- sted.
Hvis du flytter til en anden kommune, kan du medbringe din hidtidige kontant tilskud/BPA-ordning, indtil din nye kommune har truffet ny afgørelse. Du bør i god tid inden flytningen gøre din kommende opholdskommune opmærksom på din kontant tilskud/BPA-ordning.
Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at din nye kom- mune kan have et andet serviceniveau og andre tildelingskrite- rier, end du er vant til. Tal derfor så tidligt som muligt med din sagsbehandler om flytteplanerne, så denne får mulighed for at indlede et samarbejde med tilflytningskommunen om en god overflytning.
1.3.7 Ophør af din BPA-ordning
Hvis din kontant tilskud/BPA-ordning skal ophøre, har du en varslingsperiode på 14 uger fra dagen hvor du modtager kommunens afgørelse. Kommunen kan først påbegynde at op- høre/nedsætte en kontant tilskud/BPA ordning, der er påklaget til Ankestyrelsen. Formålet med fristen er at sikre, at du og den, du eventuelt har overdraget arbejdsgiveransvaret til, kan afvikle alle aftaler og forpligtelser på en god og korrekt måde. Du har, som arbejdsleder, pligt til straks at orientere dit arbejdsgiverfirma om ophør eller nedsættelse af ord- ningen.
Hvis du har et arbejdsgiverfirma er opsigelsesvarslet 1 måned, hvilket vil sige at Horsens kommune betaler honorar til arbejdsgiverfirmaet 1 måned efter ophør. Har du indgået anden aftale med arbejdsgiverfirmaet, skal du selv afholde udgifterne hertil.
I en akut situation, hvor hensynet til eksempelvis din helbredstilstand gør det nødvendigt at standse kontant tilskud/BPA-ordningen straks, kan kommunen dog ikke overholde dette varsel. I så fald dækker kommunen som udgangspunkt de udgifter, der er forbundet med afvikling af ordningen. Din sagsbehandler skal inddrage dig i afgørelsen om standsning af ordning, fordi du har baseret din tilværelse på denne form for hjælp. Desuden skal din sagsbehandler tilbyde dig, at I sammen udarbejder en handleplan om den fremtidige indsats.
Vær opmærksom på at eventuelle ubrugte tilskudsmidler skal tilbagebetales til kom- munen ved ophør af din kontant tilskud/BPA-ordning.
HVIS BETINGELSERNE IKKE LÆNGERE ER OPFYLDT
Det kan blive nødvendigt at frakende dig din kontant tilskuds-/BPA- ordning, hvis kom- munen vurderer, at du ikke længere opfylder betingelserne i §§ 95 eller 96. Det kan blive aktuelt, hvis
• du vurderes til ikke at kunne fungere som arbejdsleder
• dit støttebehov udvikler sig, så det ikke kan varetages i hjemmet
• dit behov for hjælp er nedsat
HVIS DU ØNSKER AT STANDSE DIN KONTANT TILSKUD/BPA-ORDNING
Du kan selv beslutte at opsige din kontant tilskud/BPA-ordning, hvis du ikke længere ønsker at påtage dig de opgaver og det ansvar, der er forbundet med arbejdslederrollen og ordningen i det hele taget.
Søg altid råd og vejledning hos din sagsbehandler, hvis du går med sådanne overvejel- ser.
21|46
I tilfælde af din død er det arbejdsgiveren, der har ansvaret for at afslutte dine hjælperes ansættelsesforhold.
Servicelovens § 96c fastsætter nærmere regler om ophør af BPA i tilfælde af dødsfald. Reglerne indebærer, at kommunen som ud- gangspunkt dækker udgifter til hjælpere i en måned efter udgan- gen af den måned, hvor dødsfaldet er sket.
Hjælperne vil være berettiget til løn, i en periode, der afhænger af det opsigelsesvarsel, der fremgår af hver enkelt hjælpers ansæt- telsesbevis, dog max. løbende plus en måned efter tidspunktet for borgerens død.
Det er derfor vigtigt, at det fremgår af hver af dine hjælperes an- sættelsesbevis, hvor langt et opsigelsesvarsel den pågældende har.
22|46
1.4
Økonomiske tilskud
1.4.1 Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg får et bistands- eller plejetillæg? Hvis du har fået tilkendt et bistands- eller plejetillæg, skal du oplyse din sagsbehandler om det. Hvis kommunen vurderer, at den bevilgede hjælp efter § 95 eller § 96 dækker dit behov fuldt ud, vil dit bistands- eller plejetillæg indgå til betaling af din BPA- ordning/kontant tilskud.
De hjælperelaterede udgifter, der fremkommer på baggrund af din BPA-ordning, dækkes sammen med din bevilling.
1.4.2 Bliver min invaliditetsydelse ændret pga. hjælperordningen?
Har du fået tilkendt invaliditetsydelse efter de gamle pensionsregler, påvirkes ydelsen ikke af hjælperordningen.
23|46
24|46
ARBEJDSLEDER
2. ARBEJDSLEDEROPGAVER
I det følgende kan du læse om krav og vejledning i forhold til de opgaver, du som arbejdsleder som minimum skal kunne varetage for at kunne få en kontant tilskud/BPA-ordning. Enkelte opgaver, som fx rekruttering, vikardækning og vagtplanlægning overlapper med arbejdsgiver- opgaverne, men er beskrevet nedenfor under arbejdslederopgaver, da det er opgaver, du som minimum skal kunne overskue at få sat i gang, hvis behovet for en ny hjælper eller en vikar opstår.
2.1. Rekruttering og ansættelsessamtaler
2.1.1. Hvor finder jeg en hjælper?
Ved ansættelse og rekruttering af hjælpere kan du bl.a. bruge xxx.xxxxxx.xx. Jobnet er den offentlige arbejdsformidlings jobportal, og det er gratis at opslå stillinger her. Udgifter til annoncering i dagblade dækkes ikke særskilt af Horsens Kommune, men forudsættes dækket af det tilskud til hjælperrelaterede udgifter, der eventuelt bevilges.
Hjælperne varetager de specifikke opgaver, der er omfattet af bevillingen.
For BPA efter § 96 gælder, at hjælperne har bredere arbejdsopgaver. Opgaverne for hjælpe- ren varierer alt efter din funktionsnedsættelse og behov for støtte. Der kan derfor ikke peges på specifikke krav til kvalifikationer, som er nødvendige for at kunne varetage jobbet, og der tages udgangspunkt i, at hjælperne er ufaglærte. Hjælperopgaverne består af f.eks. rengø- ring, indkøb, bad, hjælp til påklædning, madlavning, spisning samt ledsagelse. Det kan også være kørsel med dig i din bil.
Opgaverne skal udføres for, og sammen med dig. Det betyder, at hjælperne ikke kan udføre opgaver, uden at du deltager eller er til stede. Hjælperne kan f.eks. ikke foretage indkøb eller passe dine børn, uden at du er med.
Større opgaver som vinduespudsning, hækklipning, malerarbejde og større vedligeholdelses- opgaver er ikke omfattet af den udmålte hjælp i en BPA-ordning.
2.1.2. Tips til at udvælge den rette ansøger til samtale
Både før du udformer stillingsopslag, og i forbindelse med at du udvælger ansøgere til sam- tale, er det en god ide at overveje følgende:
1. Hvilke formelle kvalifikationer skal hjælperen have?
2. Er det nødvendigt at have kørekort eller erfaring med respiratorbrugere?
3. Skal du bruge hjælperen i forbindelse med arbejdsfunktioner?
Vi er alle forskellige. Derfor er det individuelt, hvilken hjælper der vil være den mest rigtige for dig.
2.1.3. Hvad bør et stillingsopslag indeholde?
Vi råder til, at stillingsopslaget indeholder oplysninger om
1. Dit navn – du kan dog evt. være anonym i annoncen
2. Arbejdsstedet, din adresse eller den bydel du bor i
3. Det gennemsnitlige ugentlige timetal
4. Beskrivelse af den ledige stilling
5. Dine kvalifikationskrav og hvilken dokumentation du evt. ønsker (CV, udtalel- ser fra tidligere arbejdsgivere, uddannelsesbeviser mv.)
6. Ansøgningsfristen (hvornår annoncen skal fjernes)
7. Hvortil ansøgningen skal sendes
Du må ikke skrive hvad som helst i et stillingsopslag, da du som andre arbejdsgivere skal overholde gældende lovgivning. Læs råd og vejledning omkring udformningen af stillings- opslag xxx.xxx-xxxxxxxxxxxx.xx.
Hen ad vejen vil du finde en metode ved ansættelse af nye hjælpere, som passer dig bedst. Følgende råd kan du måske bruge:
1. Udvælg 3-4 ansøgere til en personlig samtale.
2. Forbered samtalen grundigt og lav en liste over de vigtigste spørgsmål til an- søgerne.
3. Forbered en kort præsentation af dig selv og din husstand, din hverdag, dit handicap, jobbets indhold, antallet af vagter, vagtskema, bespisning (mad- pakke eller madordning?) o.l.
4. Overvej hvor lang tænkepause, du behøver efter samtalerne, så ansøgerne ved samtalens afslutning kan få at vide, hvornår og hvordan de får besked om sam- talens udfald.
Indkald de mest kvalificerede ansøgere til samtale. Vent med at give ikke-indkaldte besked om, at de ikke har fået stillingen. Hvis det skulle vise sig, at ingen af de indkaldte er egnede alligevel, har du dermed mulighed for at indkalde de ”næstmest” kvalificerede til samtale.
Under ansættelsessamtalen er det meget vigtigt, at du fortæller din kommende hjælper, at vedkommende altid er underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten vedrører dine person- lige og økonomiske forhold, men også oplysninger om din familie- og helbredsforhold ind- går.
Tavshedspligten gælder fortsat, når hjælperen ikke længere er ansat hos dig.
En ansættelsessamtale kan tage kort eller længere tid. Afsæt gerne som minimum en time.
Det er en god ide at udarbejde din egen huskeliste inden ansættelsessamtalerne, så du husker at få spurgt ind til de ting, som er vigtige for dig.
Nøgleerklæring
Vi anbefaler at dine hjælpere underskriver en nøgleerklæring, så du kan holde styr på, hvem du har udleveret nøgler til. Husk at få nøglerne retur ved ansættelsens ophør. Der er ikke noget formelt krav til udformning af en nøgleerklæring.
27|46
2.2. Arbejdsplanlægning og daglig ledelse
Du har ansvaret for, at der er ansat et tilstrækkeligt antal hjælpere til, at de kan afløse hinanden ved akut fravær, ferie og sygdom, således at der som udgangspunkt ikke bliver behov for at benytte eks- terne vikarer.
Hvis du helt akut står uden hjælp, skal du kontakte din sagsbehandler. Sagsbehandleren kan vejlede dig om muligheder for hjælp efter serviceloven § 83 (hjemmehjælp), eller vikardækning.
Som arbejdsleder er du ansvarlig for oplæring og in- struktion af hjælperne. Der udmåles timer til oplæ- ring ud fra en konkret og individuel vurdering. Har hjælperne brug for særlig oplæring i respirator-/ ventilatørbistand varetages dette af regionen.
Som daglig leder er personalemøder et vigtigt red- skab. Først og fremmest bruges personalemøder til planlægning og udveksling af information. Derud- over er personalemøder et vigtigt redskab i forhold til at skabe bedre sociale rammer for dine hjælpere, som måske kun ser hinanden til møderne. Der be- villiges ikke direkte timer til personalemøder i Hor- sens Kommune ved ansættelse af ægtefælle samt ved ansættelse af kun én hjælper.
Har du flere hjælpere ansat, vil du få udmålt timer til afholdelse af personalemøde. Det fremgår af din bevilling, hvor mange timer du har til rådighed til personalemøder pr. år. Personalemøderne skal af- holdes i dagtimerne en hverdag. Der vil ikke blive udbetalt tillæg for arbejde hvis personalemøderne afholdes uden for hverdags dagtimer.
Du skal selv afholde personalemøderne.
28|46
2.2.4. Medarbejderudviklingssamtale (MUS)
Som daglig leder skal du også tilbyde dine hjælpere en årlig MUS. En MUS er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulig- hed for at drøfte eget bidrag til arbejdspladsen og for lederen en mulighed for at overveje, hvordan arbejdspladsen kan støtte medarbejderens udvikling og trivsel.
MUS bruges bl.a. til:
• At sikre, at den enkelte hjælper får mulighed for faglig og personlig udvikling
• At drøfte den enkelte hjælpers kompetencer i forhold til om løsningen af hjælperjobbet er i overensstemmelse med hjælperens egne og dine forventninger
• At afklare om hjælperen har brug for at udvikle sine kvalifikationer både i forhold til nuværende, men også fremtidige opgaver
• At udarbejde udviklingsmål for den enkelte hjælper
• At sikre at du som daglig leder får et samlet overblik over hjælpernes kompetencer og ønsker om dygtiggørelse
I forbindelse med din bevilling, udmåles der timer til afholdelse af MUS. Under den årlige opfølgning, som din sagsbehandler foretager, vil du blive spurgt, om du har foretaget MUS- samtaler, idet det er en del af det at være arbejdsleder. Uanset om du har overgivet dit arbejdsgiveransvar til anden part, er du forpligtet til at afholde MUS-samtaler, da det hører med til rollen som arbejdsleder.
29|46
Dine hjælpere skal tilbydes nødvendige kurser. Det kan f.eks. være kurser i for- flyttelsesteknik, kommunikation, særlige forhold omkring terminalpleje mv. Nød- vendige kurser betales af Horsens Kom- mune efter regning, og det er Horsens kommune, der vurderer, om et kursus er nødvendigt. Kontakt derfor din sagsbe- handler, inden du planlægger kurser for dine hjælpere.
Såfremt dine hjælpere har brug for kur- ser, kan dette bevilges ud fra en konkret vurdering af behovet. Ansøgning om kur- ser til dine hjælpere skal sendes til Hor- sens Kommune senest 4 uger før afhol- delse af kurset. Hjælperne er berettiget til løn for de timer, hvor de deltager i nød- vendige kurser. De timer, hjælperne del- tager i kurser, kan bevilges ud fra en kon- kret vurdering af behovet.
2.2.5. Daglig ledelse og instruktion
Du skal som arbejdsleder forestå den daglige instruktion og ledelse af dine hjælpere.
Dette indebærer, at du skal varetage ar- bejdstidsplanlægningen for og sam- men med dine hjælpere. Hvis du har overdraget arbejdsgiveransvaret til et firma eller en forening, vil planlægningen af dine hjælperes vagter ofte foregå i samarbejde med arbejdsgiveren. Her skal det også sikres, at arbejdstidsbestem- melserne overholdes i dine hjælperes vagtplaner.
Hvis du får respirationshjælp? Regionen og kommunerne i regionen er forpligtet til at indgå aftale om fælles hjælperordninger for borgere, som har hjælpere til respirationsbehandling i
hjemmet efter sundhedsloven og samti- dig modtager hjælp efter servicelovens
§§ 83, 85, 95 eller 96. Når der er tale om en fælles hjælper-ordning, skal ordningen tilrettelægges ud fra dit samlede behov for hjælp, bl.a. så de fælles hjælpere kan varetage respirationsbehandling og hjælp efter serviceloven i det omfang, det er muligt.
Du skal som arbejdsleder attestere de ud- gifter, der skal dækkes efter regning som følge af sygdom, kursusdeltagelse, ferie- afholdelse mv. Alle fakturaer skal atteste- res af dig og fremsendes til Horsens Kom- mune inden udbetaling.
Hvis Horsens Kommune administrer løn- udbetalingen, skal du månedligt udfylde og indsende timeindberetningslister.
Hvis et firma eller en forening varetager lønadministrationen, skal du som ar- bejdsleder attestere firmaets eller for- eningens fakturaer for udgifter, der dæk- kes efter regning, inden fakturaen frem- sendes til Horsens Kommune. Dette er din garanti for, at virksomheden ikke op- kræver betaling for ydelser, som du ikke har modtaget.
Du skal i den forbindelse sikre dig, at fir- maet eller foreningen opstiller regninger for fx vikardækning ved sygdom på en så- dan måde, at du kan vurdere, om faktu- raen er retvisende.
Det er dog en forudsætning for at kunne varetage respirationsbehandling i hjem- met, at respirationscentret vurderer, at de pågældende hjælpere er kvalifice- ret til at varetage respirationsbehandlin- gen.
31|46
ARBEJDSGIVER
3. Arbejdsgiveropgaven
Vælger du eller en nærtstående selv at have ansvaret for arbejdsgiveropgaven, er der i de nedenstående afsnit råd og vejledning i forhold til de administrative og juridiske opgaver, dette indebærer.
Horsens Kommune har et generelt rådgivningsansvar i forhold til at vejlede om, hvilke opgaver, der hører under arbejdsgiveransvaret, men kommunen yder ikke detaljeret rådgivning om de konkrete arbejdsgivermæssige forhold. De nedenstå- ende afsnit er derfor kun af vejledende karakter i forhold til de opgaver, du skal kunne varetage som arbejdsgiver. Se xxx.xxx-xxxxxxxxxxxx.xx
Når du ansætter en person som hjælper hos dig, er der en række formaliteter, der skal overholdes.
Du kan vælge selv at aftale ansættelsesvilkårene med dine hjælpere. Der er dog undta- gelser fra din ret til selv at aftale ansættelsesvilkår med dine hjælpere, bl.a.:
• Kommunen dækker ikke lønudgifter til ikke-bevilgede timer
• Tilskud til dækning af lønudgifter skal bruges til løn. Tilskud, der ikke bliver brugt til formålet, dvs. hjælpernes løn, skal tilbagebetales.
• Hvis hjælperen holder ferie med feriepenge fra det faste job hos dig, kan hjælperen ikke optjene løn hos dig i samme periode.
• Hjælpere skal være fyldt 18 år.
3.1.1. Arbejdstidsbestemmelserne
Ansatte, der ikke er omfattet af nogen overenskomst, er omfattet af dele af Beskæftigel- sesministeriets gældende arbejdstidsdirektiv.
Du skal derfor være opmærksom på følgende regler:
• Den gennemsnitlige arbejdstid bør normalt ikke overstige 37 timer om ugen og må maksimalt udgøre 48 timer om ugen beregnet over de seneste 4 måneder.
32|46
Ferie og sygdom medregnes ikke. Dette er dog ikke gældende for nærtstående, der er ansat som hjælpere.
• Ret til pause for hjælperen ved en daglig arbejdstid på mere end 6 timer. Pausen skal placeres inden for den almindelige arbejdstid og skal være af en sådan længde, at formålet med en pause tilgodeses.
• Særligt om 24 timers vagter: Hvis du har behov for døgnpleje, skal du være særlig opmærksom på, at EU-domstolen har vurderet, at rådighedstjeneste på arbejdsstedet ikke betragtes som hvileperiode. Det betyder, at selv om dine hjælpere også har inaktiv tid under en vagt, hvilket vil sige tid, hvor den pågældende eksempelvis har mulighed for at hvile sig, så er det bestemt, at det er en del af det at have rådighedsvagt, og det anses for arbejdstid.
Du skal sørge for at have en vagtplan, der overholder, at flere hjælpere afløser hinanden i løbet af døgnet, så du kan overholde reglerne om hviletid.
Du kan ikke indgå aftale med dine hjælpere om 24-timers vagter, da det strider mod hvi- letidsbekendtgørelsen/arbejdsmiljøloven.
Selvom hviletidsbekendtgørelsen indeholder regler, efter hvilke det under særlige omstæn- digheder er muligt at fravige reglerne i arbejdsmiljølovgivningen omkring hviletid m.v., kan man som privatperson ikke indgå sådanne aftaler. Det er kun muligt for en arbejdsgi- verpart og en lønmodtagerorganisation, og aftalen skal godkendes af direktøren for Ar- bejdstilsynet.
Husk at holde dig orienteret i Beskæftigelsesministeriets seneste bekendtgørelse om hvi- leperiode og fridøgn mv.
33|46
3.1.2. Ansættelseskontrakt Straks ved ansættelsen af en hjælper skal der udfærdiges en ansættelseskon- trakt. Din hjælper kan kræve erstatning, hvis der ikke er udfærdiget kontrakt in- den for den gældende tidsfrist.
Hvis Horsens Kommune varetager lønad- ministrationen for dig, skal du, når an- sættelseskontrakten er udfyldt og under- skrevet, sende den til den ansatte samt en kopi til Handicaprådgivningen.
Når du ansætter hjælpere, har du pligt til at informere dem om ”væsentlige vilkår” ved ansættelsen. Et vilkår er væsentligt, når du lægger vægt på det og mener, at det vilkår må din hjælper ikke være i tvivl om. Det vil sige forhold, der gælder i an- sættelsen ved netop dig. Hvis du senere ønsker at bruge din hjælpers tilsidesæt- telse af et ansættelsesvilkår, som be- grundelse for en opsigelse, er dette vil- kår et ”væsentligt vilkår” og SKAL derfor være nævnt i kontrakten.
Et væsentligt vilkår skal forstås sådan, at der er opgaver, der adskiller sig fra de al- mindelige eller sædvanlige opgaver, som er i et hjælperjob.
Nedenstående angiver eksempler på væ- sentlige vilkår i et hjælperjob:
• Aften og natarbejde
• Søndage- og helligdagsarbejde
• Særlige aftaler om afløsning ved fx akut sygdom, hvor hjælp er nødvendig og en hjælper må blive ud over den faste bevillings ram- mer
• Særlige aftaler om afløsning og til- kald ved kollegas sygdom
• Respiratorisk hjælp
• Påkrævet kørekort
• Flere arbejdssteder kan fore- komme fx ved sommerhusophold, ferier i ind- og udland samt høj- skoleophold
• Særlige opgaver i en familie med børn
• Aktiv deltagelse i vandet ved svømning
3.1.4. Ændring af ansættel- sesvilkårene
Hvis du ønsker at ændre en hjælpers ansættelsesvilkår, skal ændringen vars- les med en længde svarende til opsigel- sesvarslet for ansættelsesforholdet, som er løbende måned plus 1 måned. Hjælperen skal have skriftlig meddelelse om ændringen.
3.1.5. Opsigelse og bortvisning I nogle situationer er du som arbejdsgiver nødt til at opsige en hjælper. Du har selv ansvaret for at arbejdsforholdet afsluttes på en korrekt og ordentlig måde. Du vil selv hæfte for et erstatningskrav på grund af uberettiget afskedigelse. Husk at du skal overholde indgåede aftaler om opsigelsesfrist.
Selvom dine hjælpere måske ikke er om- fattet af en overenskomst, skal årsagen til opsigelsen fremgå helt klart af op- sigelsen, idet denne eventuelt kan efter- prøves af den ansatte.
Forud for en opsigelse vil det være en god ide, at du forsøger at klare uoverens- stemmelser med hjælperen gennem samtaler eller præciseringer af forvent- ninger til arbejdets udførelse.
Inden du starter en opsigelse af din hjæl- per, skal der finde en tjenstlig samtale sted. Hjælperen gøres opmærksom på de forhold, som du kan være utilfreds med, eller som nødvendiggør en opsigelse, og hjælperen skal have lejlighed til at udtale sig om det grundlag, der vil være for en opsigelse. Det anbefales, at du dokumen- terer samtalen med et skriftligt referat, som I begge underskriver.
Har du problemer med at komme i kon- takt med din hjælper, fx i forbindelse med indkaldelse til samtale, bør du sende et brev med indleverings- og afleve- ringsattest. Du har derved garanti for, at hjælperen er blevet tilbudt samtale.
Grunde til afskedigelse kan være:
• Væsentlige ændringer i ansættel- sen, fx ændringer i din bevilling, som medfører ændret timetal.
• Væsentlige samarbejdsproblemer.
• Hyppig sygdom, hvor en hjælper ofte er fraværende uden egentlig begrundet sygdom.
• Langvarig sygdom, hvor sygdom- men er af sådan en karakter, at hjælperen enten ikke forventes at kunne vende tilbage til arbejdet, eller at sygdommen er af meget lang varighed.
Som udgangspunkt bør du ikke afskedige en hjælper, som skal have barselsorlov, med mindre din bevilling helt bortfalder. Hvis du alligevel mener, at vedkom- mende bør opsiges, bør du søge juridisk rådgivning forinden.
35|46
HORSENS KOMMUNE ANBEFALER FØLGENDE OPSIGELSESVARSLER:
Efter uafbrudt beskæftigelse i: | Fra arbejdsgivers side: | Fra ansattes side: |
0-3 mdr. | 14 dage | 14 dage |
3 mdr. eller mere | 1 måned | 1 måned |
Vær opmærksom på, at Horsens Kommune kun dækker udgifterne til hjælpernes løn en måned efter ordningens evt. ophør. Der kan dog bevilges andre varsler i forbindelse en ordnings opstart eller ved frakendelse af ordningen.
I ganske særlige tilfælde, hvor hjælperen udviser grov forsømmelse, kan du vælge at bortvise hjælperen uden varsel. Dette bør kun ske i ekstreme tilfælde, fx ved beviseligt tyveri fra arbejdspladsen (i så fald skal der også ske politianmeldelse). Gyldigheden af opsigelsen/bortvisningen kan afhænge af udfaldet af en efterfølgende retsafgørelse. Der- for bør du søge juridisk rådgivning, inden du anvender bortvisning, så du ikke senere får et erstatningskrav.
3.2. ARBEJDSMILJØMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
Som arbejdsgiver og arbejdsleder skal du overholde arbejdsmiljøloven. Dit hjem betragtes som en arbejdsplads, og du skal som arbejdsgiver og arbejdsleder sikre hjælpernes arbejdsmiljø, herunder:
• At arbejdsforholdene er forsvarlige. Det betyder bl.a., at der ikke må bruges farlige tekniske hjælpemidler.
• At arbejdsmiljøforholdene skal vurderes.
• At arbejdsskader undgås, fx ved at de nødvendige hjælpemidler anvendes.
• At hjælperne får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet uden risiko, fx gennem forflytningsteknik og brug af hjælpemidler.
• At arbejdet tilrettelægges, så der er tid til pauser i rimeligt omfang.
• At eventuelle arbejdsulykker anmeldes.
Flere af de ovenstående emner uddybes i de nedenstående afsnit:
Den del af din hjælp, der normalt udføres i en privat husholdning, fx rengøring og madlavning er omfattet af arbejdsmiljølo- vens udvidede område (jf. arbejdsmiljølo- ven § 2, stk. 3), og det betyder bl.a., at dette arbejde ikke er omfattet af pligten til at lave en arbejdspladsvurdering (APV). Den del af din hjælp, der er af mere profes- sionel plejende eller medicinsk karakter, er derimod omfattet af den almindelige ar- bejdsmiljølovgivning. Da hjælpernes ar- bejdsopgaver i praksis er vanskelige at skille ad på den måde anbefales det, at alle de arbejdsopgaver, som hjælperne har, tænkes med i vurderingen af arbejdsmil- jøet.
Hvis du har 10 eller flere hjælpere ansat, skal der dannes en arbejdsmiljøorganisa- tion (AMO). Afløsere tæller med i opgørel-
sen af antal ansatte medarbejdere. En ar- bejdsmiljøorganisation skal bestå af mini- mum en arbejdsgiver, en arbejdsleder samt en arbejdsmiljørepræsentant. Det vil i prak- sis betyde, at der er minimum to repræsen- tanter i AMO: dig som arbejdsgiver og -le- der samt en arbejdsmiljørepræsentant, der er en medarbejder, som vælges af alle an- satte.
Har du overdraget arbejdsgiveropgaverne til en virksomhed eller forening, skal ar- bejdsgiver også være repræsenteret, så der er tre repræsentanter i AMO. Arbejdsgiver kan dog vælge at lade sig repræsentere ved arbejdslederen - det vil sige dig. Sørg for at aftale med den virksomhed eller forening, du overdrager arbejdsgiveropgaverne til, hvordan I gør.
3.2.2. Værd at vide om hjælpemidler og forflytningsteknik
Der skelnes imellem:
• dine personlige hjælpemidler, som Horsens Kommune bevilliger på baggrund af dit behov (fx en kørestol)
• arbejdsmiljørelaterede hjælpemidler, der bevilliges for at hjælperne kan hjælpe dig uden selv at risikere at komme til skade i situationen (fx i forflytningssituationer).
Bevilling af dine personlige hjælpemidler påvirkes ikke af din kontant tilskud/BPA-bevilling.
Du er som arbejdsgiver forpligtet til at sikre hjælperne de nødvendige arbejdsmiljørelaterede hjælpemidler. De arbejdsmiljørelaterede hjælpemidlerne bevilliges typisk samtidig med, at ord- ningen sættes i gang. Opstår der nye behov, skal du henvende dig til din sagsbehandler. Du kan få bevilliget arbejdsmiljørelaterede hjælpemidler, som svarer til det øvrige niveau i kommunen.
Husk at du skal instruere nye hjælpere i brugen af hjælpemidler ved ansættelse.
Det er dit ansvar som arbejdsgiver at få nye hjælpere tilmeldt et forflytningskursus samt at der udarbejdes forflytningsinstruktioner, der er tilpasset dit behov. Udgifterne ved kurset dækkes efter regning. Vær opmærksom på, at du skal kontakte din sagsbehandler, inden du afholder udgiften, idet der skal være tale om et nødvendigt kursus. Horsens Kommune anbefaler, at hjæl- perne tilmeldes de kommunale kurser.
3.2.3. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Arbejdsgiveren skal holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse. En arbejdsmiljødrøftelse skal indeholde følgende punkter:
1. Tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikker- hed og sundhed for det kommende år.
2. Fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå.
3. Vurdere, om det foregående års mål er nået.
4. Fastlægge mål for det kommende års samarbejde.
5. Hvis der er under 10 ansatte og dermed ikke en AMO, skal det også drøftes, om der er den nødven- dige viden om arbejdsmiljø til stede i virksomheden.
Har du nok ansatte til, at der er nedsat en arbejdsmiljøor- ganisation er det her, drøftelsen skal foregå. Ellers kan den fx afholdes i forbindelse med et personalemøde.
Et vigtigt redskab til at holde øje med sikkerheden og sundheden er en arbejdspladsvurdering (APV). Selvom du har færre end 10 ansatte og derfor ikke har nedsat en arbejdsmiljøorganisation, skal der alligevel udarbejdes APV, som du så udarbejder sammen med alle dine an- satte.
Arbejdet med APV handler om at finde ud af:
• Om I har problemer med arbejdsmiljøet
• Hvor problemerne eventuelt er
• Er der lavet forflytningsbeskrivelser
• Hvordan I løser problemerne
• Hvem der har ansvaret for, at problemerne bliver løst, og
• Hvornår I skal følge op på om problemet er blevet løst
39|46
På xxx.xxx-xxxxxxxxxxxx.xx kan du finde skabeloner til APV-kortlægningsskema og handlingsplan, som frit kan downloades og benyttes.
Som arbejdsgiver har du ansvaret for at have et 16-punkts sikkerhedsdatablad, også kaldet en leverandørbrugsanvis- ning, hvis dine hjælpere skal arbejde med farlige stoffer og materialer. Almindelige rengøringsmidler, vaskepulver o.l. hører i arbejdsmæssig sammenhæng i den kate- gori. Bl.a. fremgår det af databladene, hvad man skal gøre, hvis man får noget af produktet i øjnene, hvis der går ild i det o.l.
De fleste producenter har udarbejdet sik- kerhedsdatablad, der kan downloades på deres hjemmesider. www.bpa-arbejdsgi- xxx.xx har også samlet datablade for de mest almindelige produkter – se under fa- nen arbejdsmiljø/sikkerhedsdatablade.
Det er vigtigt, at du printer oplysnin- gerne ud og har dem liggende på et sted, der er nemt tilgængeligt for alle medar- bejderne.
• Tegne den lovpligtige arbejdsska- deforsikring, som dækker hjæl- perne i tilfælde af, at de kommer til skade under arbejdet hos dig.
• Tegne en erhvervsansvarsforsik- ring, der dækker dit arbejdsgiver- erstatningsansvar for skader, som hjælperne påfører andre personer og/eller ting, mens hjælperne er på arbejde hos dig.
Som arbejdsgiver skal du:
Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at medarbejdende ægtefæller ikke er dæk- ket af arbejdsskadeforsikringen. Det vil
sige, at hvis du har din ægtefælle ansat som hjælper, så vil han/hun ikke være dækket af forsikringen. Der skal købes en særskilt forsikring, hvis han/hun skal sik- res efter arbejdsskadesikringsloven.
Hvis ikke du tegner den lovpligtige arbejds- skadeforsikring, så hæfter du selv for even- tuelle erstatningsbeløb i forbindelse med ar- bejdsskader.
Tilmelding til Arbejdsmarkedets Erhvervssyg- domsforsikring (AES) er lovpligtig. Det er ATP, der står for opkrævningen af bidraget. Bidragets størrelse beregnes på baggrund af indbetalingerne til ATP. Tilmelding sker auto- matisk, når der bliver indbetalt ATP for hjæl- perne. AES dækker, hvis din hjælper får en lidelse, der skyldes påvirkninger fra arbejdet eller arbejdsforholdene hos dig.
I forbindelse med rejse til udlandet, skal du, hvis du er arbejdsgiver, særskilt sørge for, at der bliver tegnet en rejseforsikring på dine hjælpere. Har du overdraget arbejdsgiveran- svaret til en nærtstående, en forening eller en virksomhed, er det dennes forpligtigelse som arbejdsgiver at sørge for de tilstrækkelige for- sikringer.
Hvis der sker en arbejdsulykke, som med- fører uarbejdsdygtighed, har du som ar- bejdsgiver pligt til at anmelde den til dit forsikringsselskab. Skaden skal anmel- des inden for den gældende tidsfrist efter første fraværsdag. Går der længere tid, in- den skadens omfang fremstår som en ar- bejdsulykke, anmeldes den hurtigst mu- ligt. Andre, herunder hjælperen, kan også anmelde ulykken.
40|46
4. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING
Din sagsbehandler kan give dig råd og vejledning om den generelle administrationen af ordnin- gen. Hvis du har behov for bevilling af anden hjælp i hjemmet, kan din sagsbehandler henvise dig til den relevante instans i kommunen. Horsens Kommune har et generelt rådgivningsansvar i forhold til at vejlede om, hvilke opgaver, der hører under arbejdsgiveransvaret, men kommu- nen yder ikke detaljeret rådgivning om de konkrete arbejdsgivermæssige forhold.
På xxx.xxx-xxxxxxxxxxxx.xx kan du søge hjælp om de fleste forhold vedrørende opgaverne som arbejdsgiver.
5. HVAD SIGER LOVEN?
Grundlaget for ordningerne er servicelovens §§ 95 og 96. Den overordnede forskel på de to paragraffer er behovet for ledsagelse og overvågning. Det afhænger altid af en konkret, individuel vurdering, om en person er omfattet af personkredsen, og opfylder betingelserne for en BPA-ordning/kontant tilskud.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter §§
83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.
Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbe- talt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalie- hjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende. Den nærtstående kan, med- mindre vedkommende har indgået aftale om overførsel af tilskuddet efter stk. 5, højst varetage pasningsopgaven i 48 ti- mer om ugen. Deles pasningsopgaven af flere nærtstående, der samtidig er til- skudsmodtagere, gælder 2. pkt. for de
nærtstående tilsammen. I særlige til- fælde kan kommunalbestyrelsen dog be- slutte, at en eller flere nærtstående kan varetage pasningsopgaven i mere end 48 timer om ugen.
Kontant tilskud til nærtstående er som udgangspunkt ikke en del af Horsens Kommunes serviceniveau. Muligheden kan dog i helt særlige tilfælde anvendes, hvis kommunen vurderer, at støtten ikke kan leveres på anden vis, og betingel- serne for kontant tilskud ellers er opfyldt, jf. serviceloven § 95, stk. 3.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udbe- tale et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere
til at yde overvågning og støtte i forbin- delse hermed om natten til unge i alderen fra 18 år til og med 23 år, som har behov herfor, og som modtager hjælp efter stk. 3 som et kontant tilskud. Hvis den unge ved det fyldte 24. år efter en lægelig vur- dering lider af en livstruende sygdom, skal kommunalbestyrelsen fortsætte ud-
betalingen af det kontante tilskud til an- sættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed, indtil den unge afgår ved døden, dog højst i 2 år. Tilskuddet til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse her- med skal udbetales til samme nærtstå- ende, forening eller private virksomhed, som får udbetalt tilskuddet efter stk. 3. Den unges forældre må ikke ansættes som hjælpere til at udføre overvågningen og støtten i forbindelse hermed.
Stk. 5. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-4, at tilskudsmodtageren er i stand til at fun- gere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmod- tageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående eller en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, om, at tilskud- det overføres til den nærtstående, for- eningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne.
Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om an- sættelse og afskedigelse af hjælpere va- retages i så fald af den nærtstående, for- eningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende. En aftale om overførsel af tilskuddet til en forening eller privat virksomhed er ikke bindende for tilskudsmodtageren, hvis foreningen eller den private virksomhed ikke var godkendt af socialtilsynet på tidspunktet for aftalens indgåelse, og hvis foreningen eller den private virksomhed ikke på dette tidspunkt gjorde tilskudsmodtage- ren bekendt med dette.
Stk. 6. I de situationer, hvor tilskuds- modtageren er arbejdsgiver, skal kom- munalbestyrelsen tilbyde at varetage løn- udbetalinger m.v.
§ 96
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde bor- gerstyret personlig assistance. Xxxxxxx- xxxxx personlig assistance ydes som til- skud til dækning af udgifter ved ansæt- telse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti- onsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.
Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som ar- bejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere
som arbejdsgiver for hjælperne, medmin- dre den pågældende indgår aftale med en nærtstående eller en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af socialtil- synet, om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i
forhold til hjælperne vedrørende spørgs- mål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nært- stående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågæl- dende. En aftale om overførsel af tilskud- det til en forening eller privat virksomhed er ikke bindende for borgeren, hvis for- eningen eller den private virksomhed ikke
var godkendt af socialtilsynet på tids- punktet for aftalens indgåelse, og hvis foreningen eller den private virksomhed ikke på dette tidspunkt gjorde borgeren bekendt med dette.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til bor gere, der ikke er omfattet af personkred- sen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrel- sen vurderer, at dette er den bedste mu- lighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren.
Stk. 4. I de situationer, hvor borgeren el- ler en nærtstående er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v.
§ 96 a
Indenrigs- og socialministeren kan fast- sætte nærmere regler om kommunalbe- styrelsens udmåling af tilskud til borgers- tyret personlig assistance, herunder om dækning af udgifter til hjælpernes løn, udgifter ved varetagelse af arbejdsgiver- opgaver og administrative opgaver m.v. samt andre udgifter for borgeren, der er forbundet med den modtagne hjælp.
Stk. 2. Tilskud til borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 udbetales månedsvis forud.
Stk. 3. Indenrigs- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udbe- taling og regulering af tilskud, regnskabs- aflæggelse og tilbagebetaling af tilskud.
§ 96 b
Flytter en person fra en kommune, der udbetaler tilskud efter §§ 95 eller 96, skal den hidtidige opholdskommune, uanset reglerne i § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fortsætte udbetalingen af tilskud, indtil den nye opholdskommune har truffet af- gørelse om tilskud efter §§ 95 eller 96.
Stk. 2. Har en kommune udbetalt tilskud efter stk. 1, har kommunen krav på refu- sion herfor fra den nye opholdskommune. Refusionskravet omfatter tilskud, som den hidtidige opholdskommune har betalt efter borgerens flytning fra den tidligere opholdskommune og frem til datoen for den nye opholdskommunes afgørelse.
§ 96 c
Hvis en borger, der modtager tilskud efter
§§ 95 og 96, dør, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor døds- faldet er sket, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen dækker dog eventuelle udgifter til hjælpere i mi- nimum en måned efter udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket.
Stk. 3. Indenrigs- og socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udbe- taling
Se også Horsens Kommunes kvalitets- standarder for Borgerstyret Personlig As- sistance og kontant tilskud på hor- xxxx.xx/Xxxxxxx/XxxxxxxxXxXxxxx- atri/Ledsager-og-hjaelper
Ud over bestemmelserne i serviceloven gælder den seneste bekendt- gørelse om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance ef- ter servicelovens §§ 95 og 96 (udmålingsbekendtgørelsen) samt den seneste vejledning om kontant tilskud og borgerstyret personlig assi- stance
– læs mere på xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx.
6. Nyttige adresser:
Horsens Kommune Handicaprådgivningen Chr M Østergaards Vej 4 8700 Horsens
T: 76 29 45 00
E: xxxxxxxxx@xxxxxxx.xx xxx.xxxxxxx.xx
BPA-Arbejdsgiver Kooperationen Xxxxxxxxxxxxxx 00, 0.
1651 København V xxx.xxx-xxxxxxxxxxxx.xx
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)
Xxxxxxxxxx 0
Arbejdsmiljø Arbejdsskadestyrelsen Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000
46|46