Contract
1)
Aftale mellem Varde Byråd og Samstyrken
Generelle aftaleforhold
Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter:
• ”Overordnede principper for aftalestyring – 2013”, vedtaget af Varde Kommunes Byråd xxx.xx. 1022255.
• Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune
• MED-aftalen
• Budget for aftaleholder
• Kvalitetsstandarder
• Direktionens strategiplan
• De politiske visionspolitikker, herunder Seniorpolitikken og Sundhedspolitikken
Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Xxxxxxx på baggrund af en forudgående visionsdialog med drøftelse af, hvilke temaer og mål for udvikling, der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udviklingsmålene fremgår af bilag 1.
Udover de udviklingsmål, som fremgår af bilag 1, har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod.
Budget 2018
Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen.
Varde Kommunes overordnede vision
Ud over de ovennævnte dokumenter, der danner grundlag for aftalen, tager aftalen afsæt i Varde Kommunes overordnede vision ”Vi i naturen”, som lyder:
Varde Kommune – i ét med naturen
Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger. Vi dyrker idræt i naturen, får jord under neglene og drager naturen ind i vores huse. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet – både gennem aktivitet og gennem den ro, man føler, når man går i ét med naturen.
Vores ældre kommer ud i naturen hele livet, ligesom naturen bringes ind i institutionerne.
Kort beskrivelse af (Indsæt)
….
Temaer for udvikling 2018
I visionsdialogen for Social- og Sundhedsområdet blev der med afsæt i kommunens værdier, visions politikerne for Social og Sundhed, Varde Kommunes Vision og tværgående strategier som eksempelvis Demensstrategien drøftet de fremtidige udfordringer og tendenser på området (for uddybning se xxx.xx: 79153-17). På baggrund af denne drøftelser er der skitseret tre udviklingstemaer for 2018.
Udviklingstemaer 2018:
1) Værdiskabende: differentierede indsatser for borgerne
2) Ordentlig: Trivsel og Arbejdsmiljø
3) Stærk: Fællesskaber – Samskabelse og frivillighed.
Værdiskabende: Differentierede indsatser for borgerne
Borgerne bliver i fremtiden mere forskellige og stiller krav om at blive mødt som individer med individuelle behov, forudsætninger og ønsker for det gode liv. De kommunale indsatser gentænkes på denne baggrund, så der er mulighed for at praktisere en borgerrettet tilgang. Borgerens ønsker og målsætninger skal anvendes som motivation for de relevante indsatser, særligt omkring rehabilitering. Derfor må der være differentierede tilgange til borgerne. Når individuelle målsætninger er fundamentet for arbejdet med borgeren, skaber vi merværdi for borgeren og Varde Kommune.
Varde Kommune er befolket af snusfornuftige vestjyder. Den snusfornuftige vestjyde foretrækker den mest simple løsning og vil gerne klare udfordringer selv. Derfor skal støtte som udgangspunkt antages at være tidsbegrænset og formålet er at støtte borgerne til selvstændighed og uafhængighed – det man kan selv, skal man selv. Dette rehabiliterende fokus skal fastholdes og understøttes hos både medarbejdere og borgere.
Nogle indsatser kan nytænkes gennem velfærdsteknologi, men velfærdsteknologien vil ikke gavne alle borgere. Der skal aktivt tages stilling til, hvilke borgere der vil have gavn af teknologien. Det indebærer også, at man skal sige fra, hvis borgere ikke har gavn af teknologien. Marked for velfærdsteknologi er i vækst, og vi skal være opdaterede på de muligheder, der findes og kunne vejlede borgeren om disse. Vi skal implementere ny teknologi, når det giver mening i forhold til rehabilitering og arbejdsgange. Der vil være velfærdsteknologi, som borgeren selv skal erhverve, mens andet bliver stillet til rådighed.
Ordentlig: Trivsel og arbejdsmiljø
Medarbejderne trivsel og det gode arbejdsmiljø er vigtigt i sig selv. Det er også vigtigt, fordi medarbejderne skal leve op til stadig større krav, hvilket fordrer trivsel og kan udfordre arbejdsmiljøet. God trivsel og et godt arbejdsmiljø kan også give en konkurrencefordel i forhold til at rekruttere de dygtigste medarbejdere og fastholde andre medarbejdere i deres job.
Et element i medarbejdernes trivsel er deres sundhed, her tænkes blandt andet i træning på arbejdspladsen. Medarbejderne skal kunne se sig selv arbejde, til de er 65 år eller mere, hvilket betyder, at de skal have de nødvendige redskaber, men også trives i deres arbejde og med deres opgaver.
Et godt arbejdsmiljø sikres blandt andet igennem medarbejderinddragelse og ved at opretholde en kort afstand til lederen. Dette adskiller Varde Kommune positivt fra andre arbejdspladser på Social og Sundhedsområdet.
Stærk: fællesskaber - Samskabelse og frivillighed
Stærke fællesskaber er på forskellig vis et vigtigt fundament for udvikling. Det handler om et stærkt fællesskab i organisationen, hvor viden og inspiration deles i netværk, hvor der skabes energi og fremgang. Fællesskaber hvor man tænker på tværs for at gentænkte hvordan ressourcer og medarbejdernes kompetencer udnyttes mest effektivt. Som organisation skal vi være modige med
hensyn til at åbne op for samskabte løsninger, både i relation til den enkelte borger og i udviklingen af nye indsatser.
Det handler også om eksterne fællesskaber og samarbejde med læger, region og øvrige aktører på området. Her kan man med fordel anvende samskabelse som metode til at undersøge, hvordan opgaver kan løses på nye måder.
Slutteligt handler det også om stærke bånd til civilsamfundet og om at understøtte stærke fællesskaber borgerne i mellem. Det kan eksempelvis være ved at understøtte Peer to Peer tilgange, byde borgere der tager initiativ til aktiviteter på plejehjemmene velkommen o.l.
Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx
Leder af Samstyrken, Xxxx Xxxxxxxxxx
Bilag 1: Aftalens mål- og indholdsdel
Udviklingsmål | Målbare succeskriterier | Handleplaner | Evaluering | ||
Opfyldt | Delvist Opfyldt | Xxxx opfyldt | |||
Værdiskabende: Differentierede indsatser for borgerne | |||||
Fortsat arbejde med at få så mange som muligt tilknyttet det ordinære arbejdsmarked. | Positiv omtale/artikler i medierne, f.eks. JV og Ugeavisen. Forsøge at etablere nye socialøkonomiske tiltag og dermed få borgerne et skridt nærmere et ordinært arbejdstilbud. | Udvalgte medarbejdere udarbejder omtale. Fortsat udvikling af eksisterende tilbud og evt. nye tiltag. Opstarte samarbejde/dialog med Jobcentret. | |||
Udbygge samarbejdet med Jobcentret. |
Udviklingsmål | Målbare succeskriterier | Handleplaner | Evaluering | ||
Opfyldt | Delvist Opfyldt | Xxxx opfyldt | |||
Implementere kerneopgaven i alle afdelinger med fokus på at borgerne ”mestrer mest muligt”. ”Vores kerneopgave er at fremme og motivere til et meningsfuldt og selvstændigt liv for den enkelte borger, hvor borgeren kan mestre mest muligt. Forudsætningen for at nå dette mål er, at vi arbejder tværfagligt - med metoder målrettet den enkelte borger, og at vi via relationsarbejde sikrer omsorg, tryghed og udvikling.” | At alle borgernes delmål (handleplaner) har afsæt i Kerneopgaven. At borgere er delagtige i egne mål. | At alle arbejder med Kerneopgaven, og at den faglige indsats er målrettet: ”At borgeren mestrer mest muligt” Mål udarbejdes sammen med borgerne. Laver opfølgning sammen med borgeren. | |||
At etablere et fælles støttecenter i Samstyrken | At der i løbet af 2018 er beskrevet 6 læringsforløb med afsæt i VUM-temaerne. | At der oprettes læringsmiljøer, og borgerne søger støttecentret fremfor individuelle besøg. | |||
Udvikle samarbejdet mellem Bo/Beskæftigelse til gavn for borgere med særlige behov. | Færre magtanvendelser. Øget livskvalitet. | Fælles delmål i indsatsen/arbejdet. Fælles handleplaner og møder Etablere nye beskæftigelsestiltag | |||
Etablere fælles viden og erfaring (f.eks. specialiseret viden og relationel koordinering) |
Udviklingsmål | Målbare succeskriterier | Handleplaner | Evaluering | ||
Opfyldt | Delvist Opfyldt | Xxxx opfyldt | |||
Ordentlig: Trivsel og arbejdsmiljø | |||||
At udvikle TRIO- samarbejdet i alle afdelinger (arbejdsmiljø, økonomi, trivsel mv). | I løbet af 2018 har alle afdelinger etableret et TRIO- samarbejde i forskellige former. | Xxxxxxx i MED og ledergrupper. Rammerne afstemmes. | |||
Træning på arbejdspladsen. Styrke den mentale og fysiske del. | Mindre sygefravær Socialt samvær – skabe fællesskab | Afsætter fælles midler | |||
Tilpasning af organisationen | Alle ledere er placeret, og organisationens opgaver er tilpasset og afstemt. | Ledergruppen er opmærksom og arbejder fælles med omstilling, forandringer og trivsel | |||
Fokus på håndtering af kvantitative krav. | Gennemføre 2-3 fælles kompetenceforløb. Evt. trivselsundersøgelse. | Kompetenceudvikling via 2-3 fælles læringsforløb. Afstemning af projekter og krav (ressourcer). | |||
Stærk: Fællesskaber – Samskabelse og frivillighed | |||||
At udvikle Eventklubben i Samstyrken | At flere frivillige organisationer bidrager i aktiviteterne. | Der etableres en forening med bestyrelse med borger og pårørende repræsentation. | |||
Ledelsen målretter initiativer, der fremmer og udvikler peer-to-peer relationen | I 2018 forventes initiativer i alle afdelinger. | Ledelsen præsenterer og igangsætter målsætningen. Træning/ uddannelse af borgerne. |
Bilag 2: Samstyrken - budget 2018
Indenfor rammen | 66.778.283 kr. |
Udenfor rammen | 105.463 kr. |