Indhold
Indhold
Aftale - Nets Rewards
1. AFTALENS ANVENDELSESOMRÅDE 3
3. VIRKSOMHEDENS LOYALITETSPROGRAM 3
4. GENERELLE KRAV TIL VIRKSOMHEDEN 3
6. FORHOLDET MELLEM VIRKSOMHEDEN OG KORTHOLDEREN 5
8. ÆNDRINGER AF PRISER OG AFTALEN 5
9. ANSVAR, ANSVARSBEGRÆNSNING & KRAV FRA KORTSELSKABER ELLER KORTHOLDERE 5 10. OVERDRAGELSE 6
12. TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER 7
Definitioner
Aftale
Aftalen mellem Virksomheden og Nets med bilag og tillæg, herunder disse vilkår og betingelser og Prislist e n.
Betalings k ort aft ale
Den aftale, der er er indgået mellem Virksomheden og Nets om indløsning af betalinger med Dankort.
Dankort
En betalingsmetode, der omfatter data og Dankort varemærket, udstedt af et pengeinstitut med Dankort-licens.
Indløs nings aft a le
Den aftale, der er indgået mellem Virksomheden og Nets om indløsning af betalinger med Internationale Betalingskort .
Internat ionale Betalingsk ort
De internationale betalingskort, som Virksomheden har indgået aftale med Nets om at indløse, fx MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, VPAY, JCB og UnionPay.
Kortdat a
De data, der anvendes til at identificere et betalingskort, fx kortnummer, udløbsdato samt betalingskortets Kontrolcifre.
Kortholder
Den person et Dankort eller Internationale Betalingskort er udstedt til.
Kortselsk a be r
De organisationer, som fastlægger de internationale regler for betalingssystemer, og som har udstedt Nets’ licenser til indløsning af betalinger foretaget med internationale betalingskort, fx. MasterCard Worldwide, Visa Europe, Japanese Credit Bureau (JCB) og UnionPay International.
Nets
Nets Denmark A/S, som er det selskab som Virksomheden har indgået Aftalen med. Nets er en del af Nets-koncernen.
Nets Rewards
Det loyalitetskoncept, som disse vilkår angår. Konceptet er beskrevet i vilkårenes pkt. 1 samt bilag [1].
Nets Rewards Kortholde rv ilk år
Standardaftalevilkår udarbejdet af Nets, som Virksomheden kan benytte ved indgåelse af aftale med Kortholderen vedrørende Nets Rewards .
Prisliste n
De til enhver tid gældende priser for Nets Rewards, der kan findes på xxxxx://xxx.xxxx.xx/xx/xxxxxxxx/xxxxxx/
Storebox
Storebox ApS, som er et selskab i Nets-koncernen, som fungerer som underleverandør til Nets i forbindelse med Nets Rewards.
Storebox App
Den app, hvori Xxxxxxxxxx til- og framelder sig loyalitetsprogrammet.
Transakt ions dat a
De data der anvendes til at gennemføre en kortbetaling. Det omfatter Kortdata og andre oplysninger modtaget i forbindelse med kortbetalingen, fx transaktionsbeløbet og transaktionsdato.
Virksomhe de n
Den fysiske eller juridiske person, som har indgået Aftalen med Nets, med henblik på sætte et loyalitetsprogram op.
1. AFTALENS ANVENDELSESOMRÅDE
Disse vilkår og betingelser regulerer sammen med resten af Aftalen samarbejdet mellem Virksomheden og Nets vedrørende Nets Rew ards, der er et loyalitetskoncept, hvor Dankort og Internationale Betalingskort kan benyttes som identifikation i et loyalitetsprogram, hvor Virksomheden tilbyder sine kunder belønninger baseret på kundens anvendelse af Dankort og/eller Internationale Betalingskort i Virksomheden. I det
følgende betegnes Virksomhedens enkelte kunder som Kortholdere.
Ud over disse vilkår og betingelser, omfatter Virksomhedens aftale om Nets Rew ards med Nets Prislisten, samt eventuelle andre bilag og tillæg til Aftalen indgået mellem Virksomheden og Nets. Dokumenterne kan findes på xxxxx://x xx.xxxx.xx/xx/xxxxxxxx/xxx ard/ eller udleveres ved henvendelse til Nets.
Aftalen forudsætter at Virksomheden og Nets til enhver tid har en gyldig aftale om Nets’ indløsning af Dankort eller Internationale Betalingskort, da Nets Rew ards af tekniske årsager forudsætter, at Nets indløser de korttransaktioner, der skal beregnes loyalitet af .
Aftalen finder alene anvendelse, og Virksomheden er således alene berettiget til at tilbyde Nets Rew ards- konceptet til sine kunder som en del af virksomhedens loyalitetsprogrammer, såfremt antallet af tilmeldte kunder til det enkelte loyalitetsprogram ikke overstiger 5.000 kunder, medmindre Parterne skriftligt aftaler andet.
2. NETS’ YDELSE
Beskrivelse af Nets Rew ards og de til enhver tid gældende instrukser for anvendelse af Nets Rew ards findes på xxxxx://x xx.xxxx.xx/xx/xxxxxxxx/xxx ard/.
Nets kan ændre Nets Rew ards-konceptet som følge af krav fra Kortselskaber, lovgivningskrav, sikkerhedsmæssige forhold, ændringer relateret til underleverandører eller tilsvarende. Nets vil så vidt muligt informere Virksomheden om sådanne ændringer med et rimeligt varsel.
3. VIRKSOMHEDENS LOYALITETSPROGRAM
Nets har udformet et antal standardloyalitetskoncepter, som er nærmere beskrevet på
xxxxx://x xx.xxxx.xx/xx/xxxxxxxx/xxx ard/. Nets har endvidere udarbejdet standardaftalevilkår, som Virksomheden kan benytte ved indgåelse af aftale med Kortholderen vedrørende Nets Rew ards ("Nets Rew ards Kortholdervilkår"). Nets Rew ards Kortholdervilkår kan også findes på
xxxxx://x xx.xxxx.xx/xx/xxxxxxxx/xxx ard/.
Standardloyalitetskoncepterne samt Nets Rew ards Kortholdervilkårene stilles til rådighed for Virksomheden på "free-to-use" basis, og Nets påtager sig intet som helst ansvar for, om standardloyalitetskoncepterne henholdsvis Nets Rew ards Kortholdervilkårene lever op til gældende ret, herunder men ikke begrænset til forbruger- og markedsføringsretlig regulering, betalingsloven samt særlovgivning på Virksomhedens
forretningsområde. Virksomheden er berettiget til at anvende sine egne Kortholder-vilkår.
Virksomheden er eneansvarlig for at sikre, at Virksomhedens loyalitetsprogram og aftalevilkår med Kortholderne til enhver tid er i overensstemmelse med gældende love og regler samt retningslinjer udstedt af Forbrugerombudsmanden og andre kompetente myndigheder, herunder at loyalitetsprogrammet er
lovligt i forhold til de produkter og/eller serviceydelser, som Virksomheden sælger. Det kan eksempelvis ske ved at Virksomheden indhenter fornøden sagkyndig bistand, idet det bemærkes, at Nets ikke yder en
sådan bistand.
Virksomheden er på Nets forlangende forpligtet til at ændre betingelserne for sit loyalitetsprogram, såfremt disse efter Nets' vurdering er uforenelige med kravene til Nets Rew ards eller i øvrigt måtte virke upassende eller stødende.
Virksomheden er berettiget til at etablere andre loyalitetsprogrammer end det, der er omfattet af Aftalen. Sådanne andre loyalitetsprogrammer må imidlertid ikke i relation til betingelser, tilmelding og udmelding, aftalevilkår eller lignende være forbundet med Nets Rew ards.
4. GENERELLE KRAV TIL VIRKSOMHEDEN
4.1. Tilmelding af Kortholdere
Virksomheden er ansvarlig for at indgå aftale med Kortholdere om tilmelding til Virksomhedens loyalitetsprogram. Tilmeldingen forudsætter, at Kortholder accepterer at anvende Storebox App for tilmelding til og tildeling af vouchers i loyalitetsprogrammet.
Virksomheden er ansvarlig for at sikre, at Kortholders accept af at deltage i loyalitetsprogrammet er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning, herunder men ikke begrænset til kravet om Kortholders samtykke til behandling af personoplysninger i henhold til § 125 i lov 2017-06-08 nr. 652 om betalinger (betalingsloven) og herunder art. 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (persondataforordningen) og lov 2018-05-23 nr. 502 om supplerende
bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Virksomheden er til enhver tid forpligtet til at dokumentere Kortholders accept over for Nets.
Nets kan til enhver tid forlange, at Virksomheden opsiger sin aftale med en Kortholder, hvis Nets finder at Kortholders accept eller loyalitetsprogrammet på anden vis ikke er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Virksomheden er forpligtet til at efterkomme Xxxx' ønske uden ugrundet ophold.
4.2. Sikkerhed
Virksomheden er forpligtet til at følge de kontrolprocedurer og sikkerhedskrav, som Nets til enhver tid, herunder på xxxxx://x xx.xxxx.xx/xx/xxxxxxxx/xxx ard/, måtte meddele Virksomheden.
Virksomheden skal sikre, at uautoriserede personer ikke har adgang til de systemer, hvori Nets Rew ards- konceptet tilgås. Virksomheden skal straks informere Nets om enhver uautoriseret adgang, eller mistanke om uautoriseret adgang.
Virksomheden er ansvarlig for ethvert tab og skader som følge af en sådan uautoriseret adgang, herunder for omkostninger i forbindelse med Nets' undersøgelse i relation hertil. Virksomheden er forpligtiget til at samarbejde med og bistå Nets i forbindelse med sådanne undersøgelser. Nets er berettiget til at suspendere Aftalen, indtil en efter Nets' vurdering tilstrækkelig undersøgelse er gennemført, og eventuelle ændrede sikkerhedsprocedurer er indført af Virksomheden.
4.3. Person- og betalingsoplysninger
Virksomheden er dataansvarlig for indsamling, opbevaring og øvrig behandling af Kortholdernes person- og betalingsoplysninger I forbindelse med Virksomhedens loyalitetsprogram.
Nets er databehandler i forhold til disse oplysninger, og der er mellem Nets og Virksomheden fastlagt den som bilag 1 vedlagte databehandleraftaler.
I det omfang Storebox selvstændigt har data om Kortholderne via Kortholdernes egne registreringer direkte hos Storebox, er Storebox’ behandling af sådanne data uafhængig af Aftalen, og Storebox er selvstændig dataansvarlig herfor.
4.4. Risikovurdering
Nets har til enhver tid ret til at risikovurdere Virksomheden, dennes ejere, bestyrelses- og direktionsmedlemmer samt tegningsberettigede i forhold til indgåelse af aftale om loyalitetsprogrammet Nets Rew ards.
Hvis Nets på baggrund af risikovurderingen anser det for nødvendigt, kan Nets med umiddelbar virkning ændre eller ophæve Aftalen i overensstemmelse med punkt 11.
5. VAREMÆRKER
Alle rettigheder til varemærker for Dankort og Internationale Betalingskort, som er omfattet af Virksomhedens loyalitetsprogram, tilhører Nets og/eller de respektive Kortselskaber. Det samme gælder "Nets" og "Storebox" varemærker.
Virksomhedens brug af varemærker må ikke krænke rettighedsindehaverenes rettigheder til varemærkerne, og må ikke skabe indtryk af, at Virksomheden, dens produkter og serviceydelser eller Virksomhedens loyalitetsprogram er sponsoreret, fremstillet, tilbudt, solgt eller på anden vis støttet af Nets, Storebox og/eller Kortselskaberne udover det forhold at Kortholderne tilgår loyalitetsprogrammet .
Ved Aftalens ophør uanset årsag skal Virksomheden ophøre med enhver brug af varemærker som
Virksomheden ikke på andet grundlag har ret til.
6. FORHOLDET MELLEM VIRKSOMHEDENOG KORTHOLDEREN
Virksomheden indgår i henhold til punkt 4.1 aftale med Kortholderen, og Xxxx har ikke noget aftaleretligt forhold til Kortholderen.
Nets (og Storebox) hæfter ikke for (opfyldelsen af) de af Virksomheden til Kortholdere udstedte vouchers eller for øvrige krav, som Kortholdere måtte have som følge af Virksomhedens loyalitetsprogram. Dette er alene et anliggende mellem Virksomheden og Kortholderne og er Nets (og Storebox) uvedkommende.
Virksomheden forpligter sig til at modtage og behandle eventuelle reklamationer fra Kortholdere vedrørende Virksomhedens loyalitetsprogrammer. Sådanne reklamationer skal afgøres direkte mellem Virksomheden og Kortholder. Nets er berettiget men ikke forpligtet til at bistå Virksomheden i behandlingen af sådanne reklamationer.
Virksomheden er ikke berettiget til at afvise Kortholders indløsning af vouchers, der ifølge Storebox Appen er gyldigt optjent, eller til at instruere Nets eller Storebox i, at korrigere oplysninger om bonusberettigede køb i Storebox Appen.
Såfremt bonusberettigede køb i henhold til Virksomhedens loyalitetsprogram helt eller delvist opgøres som summen af værdien af de bonusberettigede køb, er Virksomheden ansvarlig for, at Kortholderen ikke
foretager kontanthævninger i forbindelse med de bonusberettigede køb. Foretager Kortholderen kontanthævninger i forbindelse med bonusberettigede køb, og registreres dette som et bonusberettiget køb i Storebox Appen, er Virksomheden ikke berettiget til at afvise indløsningen af vouchers, som helt eller delvist er optjent ved sådanne kontanthævninger.
7. PRISER
For Nets' ydelser i henhold til Aftalen, skal Virksomheden betale de beløb der er anført i Prislisten. Beløbet faktureres månedligt eller kvartalsvist forud (betalingsfrekvens afhænger af Virksomhedens
Indløsningsaftale/Betalingskort aftale), og forfalder til betaling senest 14 dage efter fakturadatoen.
Ved forsinket betaling kan Nets beregne morarente fra forfaldsdatoen i henhold til den til enhver tid gældende rentelovgivning.
8. ÆNDRINGER AF PRISER OG AFTALEN
Nets kan ændre Aftalen og herunder Prislisten, med 30 dages skriftligt varsel. Varslingen kan ske via e- mail. Ændring kan ske med kortere frist, hvis ændringen skyldes myndighedskrav, krav fra Kortselskaber, væsentlige sikkerhedshensyn eller i henhold til punkterne 4.3 og 11.
Nets' varsel i henhold til dette punkt 8 sendes til den e-mail adresse, som Virksomheden har oplyst i henhold til vilkårenes. Virksomheden bærer selv ansvaret for manglende modtagelse af varsel om ændringer, hvis den har undladt at informere om en ændring af e-mail adresse.
Ændringer til Aftalen, der er til ugunst for Virksomheden, anses for vedtaget, medmindre Virksomheden, inden datoen for ændringens ikrafttrædelse, informerer Nets om at Virksomheden ikke ønsker at være underlagt de nye aftalevilkår. I så fald anses Aftalen for at være ophørt på det tidspunkt, hvor de nye betingelser ville være trådt i kraft.
De til enhver tid gældende instrukser for anvendelse af Nets Rew ards som findes på
xxxxx://x xx.xxxx.xx/xx/xxxxxxxx/xxx ard/ kan ændres uden varsel, såfremt ændringen skyldes ændret lovgivning, krav fra Kortselskaber eller offentlige myndigheder.
9. ANSVAR, ANSVARSBEGRÆNSNING OG KRAV FRA KORTSELSKABER ELLER KORTHOLDERE
9.1. Parternes erstatningsansvar
Parterne er erstatningsansvarlige over for hinanden efter dansk rets almindelige regler. Nets er dog ikke ansvarlig for indirekte eller tilfældige tab, driftstab, følgeskader, krav fra tredjemand og/eller tab af data, fortjeneste, omsætning, kunder, goodw ill eller rente.
9.2. Virksomhedens skadesløsholdelse af Nets
Virksomheden er forpligtet til at skadesløsholde Nets for ethvert krav og/eller tab, samt omkostninger og udgifter, herunder udgifter til advokat, som Nets er blevet påført eller har afholdt i anledning af, at det af Virksomheden udbudte loyalitetsprogram har været i strid med gældende lovgivning, regler og forskrifter, retningslinjer fra myndigheder og regler m.v. Dette gælder uanset, om sådanne krav og/eller tab med videre foranlediges eller fremsættes af Kortholdere, Kortselskaber eller tredjemænd, herunder myndigheder.
Virksomheden er endvidere forpligtet til at skadesløsholde Nets for alle øvrige tab og/eller krav fremsat af Kortholdere overfor Nets, herunder men ikke begrænset til tab som følge af Virksomhedens tilbagetrækning af et eller flere loyalitetsprogrammer eller Virksomhedens fejl i forbindelse med brug af systemer.
Dette punkt 9.2 gælder uanset Aftalens ophør.
9.3. Force Majeure
Nets er ikke ansvarlig for manglende overholdelse af forpligtelser efter denne Aftale, der skyldes forhold uden for Nets’ kontrol. Selv på områder, hvor strengere ansvarsregler er gældende, kan Nets ikke holdes ansvarlig for tab som følge af:
• nedbrud i eller manglende adgang til IT-systemer, herunder men ikke begrænset til Storebox App, eller beskadigelse af data i disse systemer som følge af nogle af de nedenfor anførte grunde, uanset om Nets, Storebox eller tredjemand er ansvarlig for driften af sådanne systemer,
• svigt i strømforsyning eller Nets’ telekommunikationssystemer, lovgivningsmæssig eller administrativ intervention, naturkatastrofer, krig, revolution, civile uroligheder, sabotage, terrorisme eller vandalisme (herunder virusangreb og hacking af computere), eller
• strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om sådan konflikt er rettet mod eller initieret af Nets og/eller Storebox eller Nets’ organisation og uanset årsagen til en sådan konflikt. Dette gælder også, hvis konflikten kun påvirker dele af Nets og andre forhold, som er uden for Nets’ kontrol.
Nets’ ansvarsfritagelse i tilfælde af force majeure gælder ikke, hvis:
• Nets ved Aftalens indgåelse burde have forudset de forhold, som er årsag til tabet, eller Nets burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet eller konsekvenserne deraf ved at have truffet passende forretningsmæssige forholdsregler, eller
• lovgivningen under alle omstændigheder gør Nets ansvarlig for det forhold som er årsag til tabet.
10. OVERDRAGELSE
Nets kan uden Virksomhedens samtykke overdrage Aftalen til en virksomhed i Nets-koncernen. Nets kan uden Virksomhedens samtykke overdrage Aftalen til tredjemand, hvis Nets helt eller delvist sælger de aktiviteter, som er omfattet af Aftalen til pågældende tredjemand. I sådanne tilfælde vil Aftalen fortsætte uændret med den nye ejer som aftalepart.
Virksomheden har ikke ret til at overdrage eller på anden vis overføre Aftalen, herunder rettigheder i henhold til Aftalen, til tredjemand uden Nets’ forudgående skriftlige samtykke.
11. OPHØR AF AFTALEN
Denne Aftale træder i kraft, når begge Parter har underskrevet den og er gældende frem til det tidspunkt, hvor Aftalen enten opsiges i henhold til punkt 11.1 eller ophæves i henhold til punkt 11.2.
Uanset årsagen til Aftalens ophør, refunderes forudbetalinger i henhold til punkt 7 ikke.
11.1.Opsigelse
Begge parter kan opsige Aftalen med tre måneders skriftligt varsel med virkning fra udgangen af en kalendermåned.
11.2.Ophævelse
Nets er berettiget til med øjeblikkelig virkning skriftligt at ophæve Aftalen eller ændre vilkårene heri, hvis:
• der indtræder forhold, som berettiger Nets til at ophæve den mellem parterne gældende Betalingskortaftale og/eller Indløsningsaftale,
• en mellem parterne gældende Betalingskortaftale og/eller Indløsningsaftale ophører af anden årsag, herunder opsigelse,
• Virksomheden på tidspunktet for Aftalens indgåelse har givet unøjagtige eller ufuldstændige oplysninger om Virksomheden og det for Aftalen relevante loyalitetsprogram,
• Virksomheden væsentligt misligholder Aftalen,
• Virksomheden fortsætter med at misligholde Aftalen, og en sådan misligholdelse ikke bringes til ophør af Virksomheden inden for en af Nets fastsat tidsfrist,
• risikovurderingen af Virksomheden, jf. pkt. 4.3 efter Nets' vurdering ikke er tilfredsstillende, eller
• et eller flere Kortselskaber stiller krav til Nets om at ændre, suspendere eller opsige Aftalen.
Ophævelse af Aftalen kan begrænses til at angå en eller flere korttypers anvendelse i Virksomhedens loyalitetsprogram.
Ved Aftalens ophør, er Nets berettiget til uden varsel at lukke for Virksomhedens adgang til Nets Rew ards- portalen.
Selvom Aftalen ophæves, forbliver den gyldig, for så vidt angår udestående krav på tidspunktet for Aftalens ophør.
12. TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER
Parterne er forpligtet til at behandle alle oplysninger vedrørende aftaleforholdet mellem Virksomheden og Nets fortroligt. Virksomheden må under ingen omstændigheder videregive Kortdata og/eller Transaktionsdata til tredjemand. Tavshedspligten gælder medmindre andet aftales, en part bliver pålagt at videregive sådanne oplysninger i henhold til lov, bestemmelser eller en afgørelse truffet af en offentlig myndighed, eller hvis de pågældende oplysninger allerede er offentligt tilgængelige, og dette ikke skyldes den anden parts misligholdelse.
Nets har ret til at videregive oplysninger om Virksomheden til Kortselskaberne, underleverandører og andre virksomheder, såfremt det er nødvendigt for at Nets overholder compliance- og sikkerhedskrav eller for at kunne levere sine tjenester til Virksomheden.
Dette punkt 12 gælder også efter Aftalens ophør.
13. LOVVALG OG TVISTER
Aftalen er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der opstår mellem partnerne, og som ikke kan løses ved forhandling, skal indbringes for de danske domstole med byretten i Glostrup som værneting.
14. BILAG
Bilag 1 – Databehandleraftale