Forfatteraftale
Mellem
xx, i det følgende benævnt forfatteren, og Grønlands Selvstyre ved
Departementet for uddannelse, er der indgået følgende
forfatteraftale.
1
Værket
1.1. Forfatteren overdrager Departementet for
uddannelse eneretten til leveret indhold (herefter
værket), der skal indgå i undervisningsmaterialet
xx
I det følgende benævnt udgivelsen.
2
Overdragelse af rettigheder
2.1. Forfatteren overdrager
Departementet for uddannelse eneretten til i trykt, printet og/eller
digital form at lade værket fremstille, udgive, distribuere, sælge,
udleje og udlåne, såvel i dets helhed som i uddrag, på alle
platforme/medier.
2.2. Benyttes værket i uddrag skal forfatter
orienteres og den forståelsesmæssige sammenhæng bibeholdes.
3
Udarbejdelse af værket
3.1. Arbejdet med værket
påbegyndes xx
3.1. Fuldstændigt sætteklart manuskript inkl.
indholdsfortegnelse, forord, billedtekster, litteraturliste og
lignende samt reproduktionsegnede illustrationer leveres af
forfatteren til Departementet for Uddannelse uden udgift for dette.
3.2. Departementet for uddannelse bestemmer i samarbejde med
forfatter værkets udstyr, format og øvrige udseende - herunder
omslag.
3.3. Værket anses for leveret ved endelig godkendelse
foretaget af Departementet for uddannelse.
3.4. Forfatter
forpligter sig til at aflevere værket senest xx.
4 Udgivelse
4.1. Oplaget er foreløbig fastsat til xx
eksemplarer. For første og følgende oplag og for senere udgavers
oplag fastsætter Departementet for Uddannelse den endelige
størrelse.
4.2. Fatterhonoraret dækker første og følgende
oplag i 7 år fra udgivelsesdato.
4.3. Departementet for
uddannelse forpligter sig til at udgive materialet inden 18 måneder
fra forfatters aflevering; ellers går rettighederne tilbage til
forfatter. Begge parter kan dog blive enige om en forlænget frist i
denne sammenhæng.
4.4. Gør Departementet for uddannelse ikke
værket tilgængeligt jf. punkt 4.3, kan forfatteren skriftligt give
forlaget en frist på ikke under 30 dage til at opfylde
forpligtelsen. Gør forlaget ikke det, kan forfatteren hæve aftalen
med øjeblikkelig virkning.
4.5. Hvis Departementet for
uddannelse vurderer, at udgivelse af værket må opgives – uanset
årsag –, kan aftalen med øjeblikkelig virkning opsiges skriftligt
mod at honorere forfatteren for udført arbejde på tidspunktet for
opsigelsen mod at lave en aftale med en tredje part om at gøre
arbejdet færdigt, dog således at honoraret maksimalt kan andrage i
alt 30.000 kr. for hele udgivelsen. Forfatteren er herudover ikke
berettiget til yderligere dækning af tab eller anden erstatning
eller godtgørelse.
5
Forfatterhonorar
5.1.
Forfatteren modtager honorar ud fra antallet af producerede
normalsider. Grundsatsen er 500 kr. for det der vurderes at svare til
en normalside, hvor en normalside defineres som 2.300 anslag inkl.
mellemrum. Kildetekster indgår ikke i sidetallet.
5.2.
Illustrationer og skitser til grafiske elementer leveret af
forfatteren tæller 550 anslag.
5.3. Quizzer,
tests, øvelser, læringsspil og lignende elevaktiverende elementer
indgår som en samlet del af værket.
5.4.
I tillæg til grundsatsen kan der for ikke-grønlandsk sproget
materiale aftales yderligere honorering på 50 kr. per normalside for
andetsprogspædagogiske tiltag så som gennemgående oversættelse af
relevante begrebsforklaringer til grønlandsk, levering af tosproget
materiale og øvelser med grønlandske termer og billeder. Tillægget
påregnes alle værkets sider.
5.5. Værket honoreres således
med i alt med xx kr. per normalside.
5.6. Forfatteren estimerer
værket til at udgøre xx normalsider alt inklusiv. Det estimerede
honorar udgør xx kr.
5.7. Ved aftalens underskrift udbetales
et garantihonorar på 1/3 af totalbeløbet, beregnet ud fra det
estimerede sideantal, i alt xx kr. Den resterende del af honoraret
udbetales senest en måned efter at værket er afleveret til
Departementet for uddannelse, beregnet ud fra det endelige antal af
normalsider.
6
Frieksemplarer
6.1.
Forfatteren er berettiget til at modtage 10 frieksemplarer af første
udgivelse, hvori værket optræder.
7
Ophavsret
7.1
Forfatteren garanterer Departementet for Uddannelse, at have den
fulde ophavsret til værket, at værket er i overensstemmelse
med den gældende lovgivning, og at værket ikke indeholder åbne
eller maskerede nedsættende skildringer af - eller angreb på
personer, institutioner eller andre. Forfatteren har det fulde ansvar
for ethvert brud på denne garanti, der Departementet for Uddannelse
uafvidende ellers kunne påføre medansvar ved privat eller
offentligt søgsmål.
7.2.
Forfatteren er endvidere ansvarlig for, at der i værket ikke
forekommer fejlagtige angivelser, som kan forårsage erstatningskrav
eller krav om berigtigelser fra myndigheder eller
privatpersoner. Såfremt sådanne krav skulle forekomme, vil
Departementet for Uddannelse søge hel eller delvis dækning hos
forfatteren for de udgifter og det tab, som Departementet for
Uddannelse herved kan blive påført. Fejl, der kan føres tilbage
til Departementet for Uddannelse, er forfatteren ikke ansvarlig for.
Nuuk, den _____________________ |
____________, den _______________
|
_______________________________ Projektleder xx |
_______________________________ Forfatter xx |
|
CPR: Adresse:
Bankkonto:
|
_______________________________ Udgiver, Departementet for uddannelse |
_______________________________ Forfatter xx |
|
CPR: Adresse:
Bankkonto:
|