Aftale om forpligtende samarbejde Samarbejdsaftale på Beskæftigelses- området
KØBENHAVNS KOMMUNE DRAGØR KOMMUNE
Aftale om forpligtende samarbejde
Samarbejdsaftale på Beskæftigelses- området
Grundlag
Denne aftale er indgået som en delaftale under hovedaftalen mellem Dragør Kommune og Københavns Kommune om forpligtende kom- munalt samarbejde. Formålet med delaftalen er nærmere at beskrive de opgaver, Københavns Kommune fra den 1. januar 2014 skal vare- tage på beskæftigelsesområdet for Dragør Kommune.
Det er et væsentligt princip for indgåelsen af aftalen, at det tilstræbes at finde veje for samarbejdet hvor borgere i København og Dragør får en ensartet service.
Parter
Aftalens parter er Dragør Kommune som delegerende kommune og Københavns Kommune som bemyndiget kommune.
Opgaver
Parterne samarbejder med virkning fra 1. januar 2014 om de i § 1, stk. 2, pkt. 1 i lov om forpligtende kommunalt samarbejde nævnte opgaver inden for beskæftigelsesområdet, for så vidt angår kommunalbestyrel- sens opgaver efter:
a) § 13, stk. 2-5, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive be- skæftigelsesindsats og regler udstedt i medfør heraf og
b) § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i det omfang, bestemmelsen finder anvendelse på kommunalbestyrel- sens opgaver efter litra a,
Hovedindholdet af opgaverne, som skal varetages af Københavns Kommune for Dragør Kommune:
Indsatsen er afhængig af målgruppen, men er overordnet at varetage en beskæftigelsesrettet indsats med fokus på at sikre den hurtigste vej ind eller tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Der henvises til de enkelte lovområder som er omfattet af opgaven, samt hertilknyt- tede bekendtgørelser:
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Sygedagpengeloven
Lov om en aktiv social politik Integrationsloven,
Lov om særlig uddannelsesordning,
Målgrupperne er:
1. Ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløsheds- forsikring m.v.
2. Personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv social- politik alene på grund af ledighed, bortset fra kontanthjælps-
modtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter in- tegrationsloven.
3. Personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv social- politik ikke alene på grund af ledighed, bortset fra kontant- hjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
4. Personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5.
5. Personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge.
6. Personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modta- ger førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før- tidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på ar- bejdsmarkedet.
7. Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før- tidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
8. Personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicap- pede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse ef- ter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannel- sen kvalificerer til.
9. Personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.
10. Personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder be- tingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, her- under dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte, samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven.
11. Integrationsydelsesmodtagere.
Dragør Kommune har valgt, at de ledige borgere fra Dragør vil blive omfattet af de samme indsatser, herunder særindsatser, prioriteringer af særlige målgrupper mv. som de Københavnske ledige. Den politi- ske prioritering af indsatsen i Københavns Kommune finder sted i forbindelse med budgetforhandlingerne og i forbindelse med løbende drøftelser i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og det lokale be- skæftigelsesråd. (Det skal afklares, om der kan stilles en plads til rå- dighed for Dragør i LBR)
Organisering og opgaveløsning
Organisering af jobcenteropgaver
I indeværende samarbejdsmodel vælger Dragør Kommune, at Dragørs ledige skal have de samme indgange til Københavns jobcentre og ind- gå i de samme forløb som Københavns borgere.
KK har pr. 1-2-2013 4 jobcentre, som er specialiserede på hvert deres område.
Arbejdsmarkedscenteret
Center for arbejdsmarkedsparate over 30 år (Match 1 - dagpengemod- tagere, kontanthjælpsmodtagere og sygemeldte dagpengemodtagere).
Ungecentret
Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx er ungecenter, med indsats for borgere under 30 år (alle matchgrupper – dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodta- gere og sygemeldte dagpengemodtagere).
Center for Jobindsats
Center for jobindsats ligger placeret på Musvågevej og har ikke- arbejdsmarkedsparate som deres speciale (kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 og FØP/fleks, afklaring og rehabiliteringsteams). Reha- biliteringsteams forudsætter et samarbejde mellem forvaltninger på beskæftigelses-, det sociale, sundheds- og børn og ungeområdet. Da ikke alle disse området varetages af København for Dragør Kommune skal Dragør stille et beredskab til rådighed for at indgå i rehabilite- ringsteams, når en Dragør-borger skal til samtale.
Det internationale hus
Under JKI er afdelingen Integration & Sprog placeret i det internatio- nale hus i Gyldenløvesgade. Afdelingen har ansvar for kommunens opgaver i henhold til Integrationslov, Danskundervisningslov og Ud- lændingelov. Desuden samler det internationale hus i, kommunale, statslige og private aktører på det internationale serviceområde, så der bliver skabt én indgang for de nye internationale københavnere med øget information og tilbud fra hele København, således at udenlandske vidensarbejdere får en bedre modtagelse, når de kommer til landet.
Center for arbejdsfastholdelse
Jobcentret ligger i Baldersgade og varetager indsatsen for de syge- meldte arbejdstagere og for borgere med nedsat arbejdsevne (fleksjob, TTA, revalidender over 30 år).
Den telefoniske indgang til beskæftigelsesindsatsen
Den telefoniske indgang til Jobcenter København er i Jobcenter Kø- benhavns centrale Callcenter. Det vil også være indgangen for Dra- gørs kommunes borgere. Callcentret er også indgang for borgere, der søger information om ydelser. I det tilfælde, at København ikke skal varetage ydelsesudbetaling, er der behov for, at Københavns Kommu- nes Callcenter får en direkte telefonisk linje til Ydelsesdelen i Dragør, for at kunne yde samme service til alle borgere, uanset om det er bor- gere fra Dragør eller København.
Organisering af ydelsesudbetaling
Det skal afdækkes om der er mulighed for en overdragelse af ydelses- udbetalingerne knyttet til beskæftigelsesområdet. Det vil øge mulig- heden for en ensartet service for Dragør og Københavns borgere. Ge- vinster og udfordringer ved en sådan model skal analyseres nærmere i implementeringsprocessen.
Såfremt opgaverne vedr. ydelsesudbetaling ikke overdrages er det en forudsætning for samarbejdet, at kommunikation mellem jobcent- ret/Anden aktør og Dragør kommunes ydelsesudbetaling sker med udgangspunkt i de samme arbejdsgange som anvendes imellem Job- centret/anden aktør og Københavns Ydelsesservice.
Det medfører et behov for direkte kontakt telefonisk med disse med- arbejdere, og en grundig indføring i arbejdsgange.
Københavns Kommunes Ydelsesservice varetager i dag - i K-kassen - vurderingen af, om der skal sanktioneres ved uberettiget fravær fra jobsamtaler og tilbud. Indstillinger fra K-kassen til sanktion skal føl- ges, men K-kassen vil i nødvendigt omfang indhente oplysninger fra Dragør.
Der vil i forbindelse med lovændringer og arbejdsgangsændringer være behov for særligt at informere Ydelse Dragør i de sammenhænge hvor Ydelsesservice København indgår i dag.
Organisering af beskæftigelsestilbud
Derudover er der 3 beskæftigelsescentre i KK, som fungerer som in- terne leverandører af beskæftigelsesrettede tilbud. Disse centre er også specialiserede inden for bestemte områder, på samme måde som job-
centrene. Disse centre har også myndighedsrollen, når borgeren er i forløb hos dem.
Der er desuden indgået en række rammeaftaler med eksterne leveran- dører om både beskæftigelsesrettede tilbud og tilbud hos Anden aktør. Det betyder, at borgerne er i forløb hos eksterne leverandører når der er behov for indsatser som ligger uden for kommunes indsatsområder.
Samarbejdet med A-kasserne i Københavns Kommune
På dagpengeområdet er der lavet en særaftale med flertallet af a-kasser om udlægning i de første 6 måneder. For de Dragør-borgere som ind- går i denne gruppe, vil der skulle indgås en aftale på samme vilkår som for de københavnske borgere. (Det skal undersøges, om der er borgere, der er tilknyttet en afdeling tættere på Dragør ).
Samarbejde med virksomheder
Dragør Kommune fortsætter virksomhedssamarbejdet, og i det om- fang der er mulighed for oprettelse af privat eller offentlig løntilskud eller virksomhedspraktikker, da stilles denne jobåbning til rådighed for den beskæftigelsesrettede indsats i København efter nærmere aftalt procedure.
Klagesager
Klagesager besvares af Københavns Kommunes i det omfang det ved- rører den indsats, der varetages af København. I København er klage- sagsbehandlingen samlet i Center for Driftsunderstøttelse. Center for Driftsunderstøttelse har det samlede overblik over klagesager, men klager der vedrører ydelsesudbetaling/-afgørelser truffet i ydelsesser- vice besvares af Ydelsesservice. Der vil være klagesager, hvor der er behov for en koordineret besvarelse mellem København og Dragør (Ydelse). I de tilfælde sørger København for en koordineret besvarelse til borgerne.
I sager hvor der klages over indsatsens placering i Københavns Kom- mune, er det Dragør som behandler klagen. Dette, for at sikre, at der ydes bedst mulig service og svar til borgeren.
Som et led i implementeringsprocessen skal det afdækkes om Dragørs borgere skal kunne benytte sig af borgerrådgiveren i København.
Center for Driftsunderstøttelse varetager også erstatningssager, akt- indsigt og regres. Der skal etableres et samarbejde mellem Dragør og Københavns kommuner, når der anmodes om aktindsigt med henblik på at sikre adgang til alle sagens agter via fagsystemer.
Revision og tilsyn
Revision af områder der varetages af København sker gennem samar- bejde mellem Københavns og Dragør kommuner ved, at Dragør revi-
sor udtager et antal sager til gennemgang og Københavns revisor fore- tager den konkrete gennemgang.
København foretager derudover en løbende kvalitetsopfølgning, hvor de samlede resultater samt mere detaljerede oplysninger om gennem- gang af enkeltsager for Dragør vil blive overleveret til Dragør.
Eventuelle økonomiske tab i form af refusionstab på grund af mang- lende overholdelse af lovgivningen i sager, hvad enten der konstateres i revision eller kvalitetsopfølgning, berigtiges af Dragør Kommune.
Bemyndigelse og delegation
Dragør Kommunalbestyrelse har ved beslutning af 23. april 2013 givet Dragør Kommunes bemyndigelse til Københavns Kommunes admini- stration. I udøvelsen af opgaverne for Dragør Kommune er Køben- havns Kommunes administration omfattet af bemyndigelsen, som om opgaven blev udført af Dragør Kommune.
Kvalitetsmål og serviceniveau
De opgaver, der jf. loven udføres af Københavns Kommune som be- myndiget kommune, udføres inden for de rammer og på det serviceni- veau som er fastlagt af Dragørs Kommunalbestyrelse.
Dragør Kommune vælger at følge de generelle kvalitetsmål og ser- viceniveauet for indsatser og opgaver fastsat i Københavns Kommune.
Lokaleforhold
Indsatsen kan gennemføres i de eksisterende lokaler i BIF.
IT, telefoni og data
Begge kommuner anvender i dag KMD Opera. Det betyder, at KK kan anvende samme system som i dag, men at der ikke er adgang til Dragørs dokumenter. Der skal derfor laves en aftale om, hvorledes KK får systematisk adgang til disse, i de sager hvor der er indhentet dokumenter i forvejen. Beskæftigelseskonsulenterne i Københavns Kommune skal muligvis have to brugeridenter for at få adgang til alle informationer i begge kommuner i KMD Opera. Dette vil medføre en ekstra omkostning for Dragør Kommune.
Desuden skal det undersøges, om KK kan udsøge Dragør borgerne for sig, så man kan adskille de to borgergrupper ved ledelsestilsyn, op- følgning og lignende. Det skal også undersøges om KK kan anvende Dragørs KMD journal, og om man kan anvende KKs EDH-breve for Dragørs borgere.
Dragør Kommune betaler for det nødvendige IT-udstyr, opkoblinger og licenser m.m. som Københavns Kommune skal anvende for at kunne varetage opgaven.
Det er forudsat, at Dragør kan få adgang til Københavns Kommunes intranet hvilket giver adgang til arbejdsgangsportalen på beskæftigel- sesområdet, en resultatportal hvor alle rapporter om resultater til poli- tikere og i den løbende styring publiceres.
Information af borgere og virksomheder
Københavns Kommune stiller primært information om den beskæfti- gelsesrettede indsats til rådighed på xxx.xx.xx. Her er informationer til både borgere og virksomheder. Desuden benytter Københavns Kommune sig af en række digitale selvbetjeningsløsninger for både borgere og virksomheder.
Økonomi
Dragør Kommune betaler i henhold til § 4, stk. 1 i loven Københavns Kommunes omkostninger ved udførelsen af opgaverne for Dragør Kommune, således at opgaveløsningen er udgiftsneutral for Køben- havns Kommune – dette gælder såvel løbende driftsomkostninger som implementeringsomkostninger. Retningslinjerne for beregning af a conto vederlag, p/l-regulering, betalingsbetingelser, regnskab, efterre- guleringer m.v. fremgår af hovedaftalen.
Betaling vedrørende kontaktforløbet
A conto vederlaget for opgaverne vedr. kontaktforløbet på beskæfti- gelsesområdet er samlet beregnet til 8,8 årsværk svarende til 5.308.802 kr. kr. til drift årligt ekskl. moms (2014 p/l). Specifikation af beregningen er vedlagt jf. bilag 4.1.
Dragør betaler månedsvist forud for de forventede udgifter til kontakt- forløb på baggrund af det forventede aktivitetsniveau og de budgette- rede enhedspriser til kontaktforløb, jf. bilag 4.1.
For så vidt angår betalingen for kontaktforløbet vil der ikke ved ud- gangen af året ske nogen afregning på baggrund af de realiserede akti- viteter og enhedspriser.
Den aktive indsats
Betalingen til 3. part vedrørende indsats for Dragørs borgere betales direkte af Københavns Kommune, som så månedligt afregner de reelt afholdte udgifter vedr. Dragørs borgere opgjort på cpr-numre med Dragør Kommune. For borgere i tilbud internt i kommunen i jobklub- ber eller beskæftigelsescentre benyttes den gennemsnitlige pris for disse tilbud i Københavns kommune.
Visiteringen af Dragørs borgere til aktive tilbud følger fuldstændig den praksis, der er for Københavnske borgere. De konkrete udgifter afhænger således af sammensætningen af ledighedsgruppen og priser- ne for de tilbud der er for de forskellige målgrupper af ledige.
Med udgangspunkt i de aktivitetsforudsætninger der lægges til grund i økonomiberegningerne i bilag 4.1, og med en forudsætning om, at de gennemsnitlige udgifter til indsats pr. helårsperson vil være den sam- me for borgere fra Dragør som for borgere fra København, vil Dragør skulle påregne at afholde udgifter til indsats svarende til ca. 9,5 mio. kr. årligt (2013 p/l)
Afregning vedrørende beskæftigelsesindsatsen for Dragørs borgere i Københavns Kommunes interne tilbud i beskæftigelsescentrene sker forud på månedsbasis med udgangspunkt i det forventede aktivitetsni- veau samt de budgetterede enhedspriser i Københavns Kommune for de interne aktiveringstilbud.
Ved udgangen af hver måned, opgøres det reelle aktivitetsniveau og differencen mellem det budgetterede aktivitetsniveau og det reelle aktivitetsniveau afregnes med udgangspunkt i de budgetterede en- hedspriser i Københavns Kommune for de interne aktiveringstilbud. Der vil ikke ved udgangen af året ske nogen afregning på baggrund af evt. afvigelser mellem de realiserede og de budgetterede enhedspriser.
De budgetterede enhedspriser til intern aktivering i Københavns Kommune genberegnes årligt i forbindelse med at der vedtages nye budgetter i Københavns Kommune. De i bilag 4.1 anvendte enheds- priser justeres hermed i hvert nye budgetår.
Øvrige hovedprincipper for aftalen er:
1. Udbetaling af forsørgelsesydelser til personer fra Dragør foregår via Dragør Kommunes fagsystem
2. Betalingsprincipperne skal udfærdiges så enkle og gennemskueli- ge som muligt og tilgodese en effektiv og håndterbar administrati- on.
3. Ved indgangen til et nyt budgetår genberegnes de gennemsnitlige enhedspriser til kontaktforløb og indsats efter principperne i bilag 4.1.
4. Genberegningen i punkt 3 vedrører alene det kommende år.
Ovenstående økonomiberegninger tager ikke højde for de kommende ændringer vedr. ressourceforløb og rehabiliteringsteams. I efteråret 2013 vil der skulle ske en justering af økonomien som følge af disse ændringer.
Øvrige forhold
Organisering og øvrige forhold omkring indsatsen kan løbende under- gå ændringer – f.eks. ifm. lovændringer. Københavns Kommune er forpligtiget til at orientere om håndteringen af ændringer og ved større ændringer og især hvor det har betydning for det daglige samarbejde sikre formidling af håndteringen af ændringen til Dragør. Udgangs- punktet er også her, at de ledige borgere fra Dragør omfattes af de
samme indsatser, herunder særindsatser, prioriteringer af særlige mål- grupper og politiske ønsker for indsatsen mv. som de Københavnske ledige.
Ved godkendelse af grundlaget for at indgå en aftale i Økonomi og Indenrigsministeriet påbegyndes planlægningen af implementerings- arbejdet og en nærmere analyse af forhold omkring ydelsesudbetaling mv. Implementeringsomkostninger til IT, projektledelse, etablering af LIS, undervisning estimeres tættere i forbindelse med tilrettelæggelsen af implementeringsaftalen. Det forudsættes at implementeringsudgif- ter i lighed med IT-implementeringsomkostninger bekostes af Dragør Kommune.
Godkendelse
Godkendt i kommunalbestyrelsen i Dragør Kommune den 23. april 2013
Godkendt af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune den 25. april 2013
Godkendt i kommunalbestyrelsen i Tårnby Kommune den 30. april 2013