Oerlikon overtager Primateria, der er en svensk virksomhed med speciale i overfladebehandling
Pressemeddelelse
Oerlikon overtager Primateria, der er en svensk virksomhed med speciale i overfladebehandling
Balzers, Liechtenstein, 5. oktober 2017 – Oerlikon Balzers har underskrevet en aftale om overtagelse af Primateria, en svensk producent af overfladebehandling. Med overtagelsen udvider og forbedrer Oerlikon Balzers sine teknologier inden for for- og efterbehandling og øger sit sortiment af overfladebehandlinger.
Primateria, en svensk virksomhed grundlagt i 2004 af Xxxx Xxxxxxx og Xxxxxxx Xxxxxx, har specialiseret sig i levering af for- og efterbehandlingsløsninger til værktøjsoptimering. I 2016 havde virksomheden 15 medarbejdere. Overtagelsen er næste skridt i Oerlikon Balzers’ strategi for vækst på markedet for tandhjulsskæring og for at forbedre serviceniveauet til virksomhedens kunder. Med Primaterias ekspertise og services har Oerlikon Balzers udvidet sin udbredelse i Sverige, og virksomheden vil kunne levere endnu større knowhow og et bredere sortiment inden for overfladebehandlinger til sine kunder verden over. De integrerede løsninger vil blive rullet ud først i Sverige og senere på global skala.
Overtagelsen blev underskrevet og afsluttet den 29. september 2017. Med overtagelsen vil Primateria blive en del af en global aktør inden for overfladeløsninger. Det vil give virksomheden mulighed for at styrke sin markedsandel og tilstedeværelse verden over, især inden for tandhjulsskæring. Alle de daglige aktiviteter i de eksisterende afdelinger samt forretning og samarbejde med kunder og partnere fortsætter som hidtil, nu som en del af Oerlikon Balzers. Begge parter har vedtaget ikke at afsløre købsprisen.
"Primateria har en fremragende position på markedet, og virksomheden tilbyder unikke og innovative for- og efterbehandlingsløsninger til sine kunder i Sverige, baseret på stor knowhow og erfaring med tribologi. Som en meget specialiseret servicevirksomhed på markedet for værktøj til tandhjulsskæring vil Primateria yderligere styrke sin position i det nordiske område med sin ekspertise. Denne overtagelse giver os mulighed for at accelerere udvidelsen af vores kompetencer på globalt plan, og den vil hjælpe os med yderligere at forbedre vores serviceløsningers niveau og øge kvaliteten af vores coatings," siger Xxxx Xxxxxxxxx, Head of Oerlikon Balzers Industrial Solutions.
Uafhængig indgang på det svenske marked for Oerlikon Balzers og Sandvik AB
Inden dette køb har Oerlikon Balzers og Sandvik AB i august, efter næsten 30 års tæt samarbejde, i venskabelighed besluttet at afbryde deres joint venture og arbejde som selvstændige virksomheder på det svenske og finske marked. Derfor er den tidligere virksomhed Oerlikon Balzers Sandvik Coating AB nu fuldt ejet af Oerlikon Balzers, der har overtaget hele Sandviks del af det pågældende joint venture (49 %). Efter skiftet og ændringerne på markedet for skæreværktøj i Sverige og Finland er det blevet besluttet, at dette er den bedste strategi for det videre arbejde. Oerlikon Balzers vil yderligere styrke sin tilstedeværelse på de attraktive og stærkt voksende markeder for formværktøj og præcisionskomponenter, da virksomheden ser disse som segmenter med stort potentiale.
"Vi vil fortsat have et meget tæt samarbejde med Sandvik i det nordiske område og globalt," siger Xxxx Xxxxxxxxx. "Samtidig vil Oerlikon Balzers kunne arbejde med sin egen strategi i Sverige og Finland, ved f.eks. fuldt ud at udnytte synergierne fra denne overtagelse."
Primaterias bygning i Köping i Sverige.
Efter underskrivelsen af aftalen (fra venstre mod højre):
Xxxxx Xxxxxxxx (administrerende direktør Oerlikon Balzers Schweden), Xxxx Xxxxxxxxx (administrerende direktør Primateria), Xxxx Xxxxxxx (administrerende direktør Primateria), Xxxxxx Xxxxxxx (leder af Europe North-Center Oerlikon Balzers), Xxxxxxx Xxxxxx (administrerende direktør Primateria) og Xxxxxxx Xxxxxxxxxx (administrerende direktør Primateria).
Yderligere oplysninger fås hos:
Xxxxxxxxxx Xxxxx
Head of Communications, Oerlikon Balzers Tlf.: x000 000 0000
Fax: x000 000 0000
xxxxxxxxxx.xxxxx@xxxxxxxx.xxx xxx.xxxxxxxx.xxx/xxxxxxx
Om Oerlikon Balzers
Oerlikon Balzers er en af verdens førende leverandører af overfladeteknologier, der i høj grad forbedrer præcisionskomponenters præstation og holdbarhed, samt værktøj til metal- og plastikforarbejdningsindustrien. Ekstremt tynde og fantastisk hårde coatings, der markedsføres under mærkenavnene BALINIT og BALIQ, reducerer friktion og slid. Mærket BALITHERM står for et bredt sortiment af varmebehandlingsservices, og BALTONE omfatter coatings, der
kan fås i en lang række elegante farver, der passer perfekt til dekorative opgaver. Virksomheden udvikler integrerede services og løsninger under teknologimærket ePD til metallisering af plastikdele med kromeffekter.
Verden over anvendes mere end 1100 coatingsystemer i Oerlikon Balzers' afdelinger og hos kunderne. Udformning af udstyr og samling af Balzers' systemer udføres i Liechtenstein og Bergisch Gladbach i Tyskland. Oerlikon Balzers driver et dynamisk, voksende netværk af mere end 100 coatingcentre i 35 lande i Europa, Nord- og Sydamerika, Asien.
Oerlikon Balzers er - sammen Oerlikon Metco - en del af segmentet for overfladeløsninger i den schweiziske Oerlikon Group (SIX: OERL).