Bilag 4 Politisk papir om arbejdstid 1

Bilag 4 Politisk papir om arbejdstid 1

Dette bilag indgik som element i aftale om fornyelse af overenskomsten pr. 1. april 2015, jf. forhandlingsprotokol af 15. februar 2015.

Parterne er enige om, at der skal fokus på skolernes lærere og skolelederes mulighed for at løse opgaven. Eleverne skal modtage god undervisning, og læ- rer- og skolelederarbejdet skal være attraktivt.

Parterne konstaterer, at det ikke er lykkedes at opnå enighed om en ny arbejdstidsaf- tale. Derfor reguleres arbejdstiden for lærere m.fl. ansat i kommunerne fortsat ved lov nr. 409, vedtaget af Folketinget den 26. april 2013. Uagtet dette ønsker parterne med aftalen om nedenstående initiativer at bidrage til, at lærere og ledere får en ar- bejdssituation, der gør, at de kan lykkes med deres vigtige opgave.

Parterne har et fælles ansvar for realiseringen og vil som en del af dette følge op på, om vi når de formulerede målsætninger.

Kvalitet i undervisningen, godt arbejdsmiljø og styrket social kapital

Med det formål at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den sociale kapital, vil parterne i fællesskab tage initiativ til at fremme nedenstående forhold vedr. planlægning og afvikling af skoleåret 2015/2016 og så længe arbejdstiden reguleres af lov 409.

Tilrettelæggelse af arbejdstid bør ses i en større sammenhæng, da arbejdstid også har betydning i forhold til opgaveløsningen, organiseringen, arbejdsmiljøet og mulighe- den for at fastholde og rekruttere personale mv.

Det er i øvrigt forudsat, at kommunalbestyrelsens beslutninger om ressourcealloke- ringen til og de politiske prioriteringer for folkeskoleområdet tager højde for, at det er muligt for ledelserne at leve op til de lovgivningsmæssige krav, der stilles på om- rådet.

Det er derfor væsentligt, at der på skolerne finder en drøftelse sted omkring de overordnede principper for arbejdstidstilrettelæggelsen. Parterne er opmærksomme på adgangen til at indgå lokale arbejdstidsaftaler, der fraviger eller supplerer de cen- trale arbejdstidsbestemmelser.

Lokalt er der mulighed for at anvende følgende aftaler:

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler ftale om konvertering af ulempetillæg.

Planlægning af skoleåret

1) Ved opgavefordelingen og ved udarbejdelsen af opgaveoversigten er det le- delsens ansvar at sikre, at lærerne har reelle muligheder for at leve op til fol- keskolelovens bestemmelser, herunder § 13 stk. 2 og 3 og § 18. Ved vurde- ringen af omfanget af opgaverne herunder forberedelsen mv. inddrages

1 Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne

blandt andet lærerens forudsætninger, erfaring med faget, uddannelse og ef- teruddannelse i faget, elevsammensætningen, særlige inklusionsopgaver, klas- sestørrelse, stort fagligt spænd, to-lærerordninger, teamsamarbejde, samar- bejde med andre fagprofessionelle, samarbejde med forældre, mv.

2) Ved udarbejdelsen af opgaveoversigten er det ledelsens ansvar, at der tages højde for de samarbejdsopgaver, læreren løser i skoleåret udover det samar- bejde, der finder sted i relation til undervisningen og den understøttende un- dervisning, fx samarbejdet med forældre, PPR, andre personalegrupper og det omgivende lokalsamfund. jf. folkeskolelovens §§ 3, 12, 13, 16, 16a, og 18. Der skal planlægges, så det er muligt, at dette samarbejde kan finde sted.

3) I drøftelserne af opgaveoversigten, Underbilag 2.1 § 5 stk. 1 og stk. 2, indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige op- gaver. Opgaveoversigterne skal være udtryk for retfærdighed og udarbejdet ud fra forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier.

Arbejdstidens tilrettelæggelse

4) Planlægningen skal sikre, at der er fastlagt, sammenhængende og effektiv tid til forberedelse. Der skal være individuel og /eller fælles forberedelse til rå- dighed, så det er muligt at følge op på undervisningen i forhold til planlæg- ningen af de kommende lektioner i faget.

5) Der planlægges med større sammenhængende blokke til den langsigtede plan- lægning og evaluering af undervisningen.

6) Den fastlagte forberedelsestid kan som udgangspunkt ikke anvendes til andre formål. Er dette nødvendigt, skal ledelsen forholde sig til, hvordan læreren får mulighed for at forberede undervisningen.

7) Ved planlægningen af arbejdstiden skal det sikres, at lærerne får reelle mulig- heder for at mødes om planlægning, tilrettelæggelse, forberedelse og efterbe- handling af undervisningen, såvel i fag som i tværfaglige sammenhænge samt om sammenhængen mellem den faglige undervisning og den understøttende undervisning.

8) Med henblik på at skabe smidighed og fleksibilitet i det daglige arbejde er der enighed om, at det er hensigtsmæssigt, at de lokale parter vurderer mulighe- den for at indgå flextids-aftaler. Flextid er den del af arbejdstiden, hvor den tidsmæssige placering af arbejdet kan fastlægges af den enkelte lærer inden for de aftalte rammer.

9) Med henblik på at skabe smidighed og fleksibilitet i det daglige arbejde er der enighed om, at det er hensigtsmæssigt, at de lokale parter vurderer mulighe- den for at indgå aftaler om at afsætte en pulje af tid til særlige opgaver. Lære- ren kan inden for den aftalte ramme beslutte hvor og hvornår opgaverne mest hensigtsmæssigt løses. Puljen er lederstyret og lærerne kan registrere tidsforbruget.

10) For at sikre udmøntningen af Folketingets beslutning om kompetenceløft af lærere og børnehaveklasseledere er der enighed om, at det er hensigtsmæs- sigt, at de lokale parter vurderer muligheden for at indgå aftale om rammerne

d-

11) Der kan ske ændringer i arbejdsopgaverne. Ledelsen drøfter eventuelle juste- ringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer, samt eventuelle kon- sekvenser heraf, herunder i forhold til behovet for forberedelse, så lærerne har mulighed for at løse opgaverne kvalificeret i overensstemmelse med fol- keskoleloven.

12) Med henblik på at sikre et godt arbejdsmiljø skal ledelsen tilstræbe, at ar- bejdsopgaverne kan fordeles jævnt hen over normperioden.

Arbejdstidens opgørelse

13) For at skabe overblik og skabe større sikkerhed for opgørelsen af arbejdsti- den skal ledelsen løbende være opmærksom på lærernes præsterede tid. Det kan ske ved, at læreren/børnehaveklasselederen ved udgangen af en måned har mulighed for at få en opgørelse af den præsterede tid.

14) På baggrund af den præsterede arbejdstid drøfter skoleledelsen eventuelle ju- steringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer. Udgangspunktet er, at læreren har mulighed for at løse opgaverne kvalificeret, og ledelsen skal have særligt fokus på, at læreren har mulighed for at leve op til folkeskolelo- vens bestemmelser, jf. pkt. 1 og 2.

15) Ulempegodtgørelsen, weekendgodtgørelse, der udbetales, tillæg for delt tje- neste og tillæg ved deltagelse i lejrskole udbetales efter afvikling ved først- kommende lønudbetaling efter registrering.

Opfølgning og evaluering

Med udgangspunkt i målet om at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, under- støtte et godt arbejdsmiljø og styrke den sociale kapital, gennemfører parterne en fælles opfølgning og evaluering af effekten af den centrale og lokale indsats jf. oven- stående.

Dette gennemføres første gang i skoleåret 2015/16 og skal give en vurdering af hvorledes de beskrevne initiativer styrker målet, så lærernes og ledernes muligheder for at løse opgaverne kvalificeres. På baggrund af opfølgningen vurderer de centrale parter løbende behovet for at følge op med andre initiativer herunder aftalebaserede løsninger.

Kommunen redegør for overvejelserne vedrørende ressourceallokering og priorite- ring for folkeskoleområdet. På grundlag af dette følger de lokale parter udviklingen på skolerne med henblik på at kunne understøtte processen gennem vidensdeling og initiativer på kommunalt niveau.

Tillidsrepræsentanten og skolelederen drøfter tilsvarende initiativernes implemente- ring på skolen og effekten i forhold til de formulerede målsætninger. Tillidsrepræsen- tanten skal i den forbindelse sikres den nødvendige ramme til at kunne udføre opga- ven, der også indbefatter løbende dialog med lærerne og med den lokale lærerkreds.

De centrale parter følger på samme måde op på initiativernes effekt og understøtter det lokale arbejde, bl.a. på baggrund af de kommunale parters vurdering af effekten i kommunerne. De centrale parter vil endvidere vurdere behovet for at gennemføre fælles kvantitative undersøgelser.

Parterne konkretiserer i fællesskab opfølgningen og evalueringens nærmere indhold i løbet af foråret 2015.