Nyborg Forsyning
Nyborg Forsyning
Leveringsbestemmelser for Ƞernvarme
6. UDGAVE GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2024
Vedtaget af NFS varme A/S´ bestyrelse den 23. august 2023
INDHOLD
2. AFTALEGRUNDLAG OG GENERELLE BESTEMMELSER 5
2.1 Gyldighed og ikrafttræden 5
2.3 Digital kommunikation mellem Nyborg Forsyning OG KUNDEN 6
2.5 Ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR) 7
2.6 Nyborg Forsynings adgang til EJENDOMMEN 7
2.7 Pligt til at underrette og kontrollere 7
2.8 Xxxxxxxxx og varslingspligt 7
3. ETABLERING AF FJERNVARMEFORSYNINGEN 8
3.1 Anmodning og aftale om tilslutning til fjernvarmeforsyningen 8
3.2 Tilslutning af specielle anlæg – svømmebade, procesvarmeanlæg, mv. 8
3.3 Direkte kundeforhold i udlejningsejendomme 8
3.4 Pris for tilslutning til fjernvarmeforsyningen 9
3.5 Dimensionering og etablering af stikledning og hovedhaner 9
3.6 Etablering af fælles stikledning eller distributionsledning 9
3.7 EJERENS oplysningspligt ifm. etablering af stikledning 9
3.8 Retablering efter etablering og øvrigt arbejde på stikledning 10
3.9 Etablering af måle- og aflæsningsudstyr 10
3.10 Plombering på måleudstyr 10
3.11 Krav til udførelse af EJERENS tekniske installationer 11
3.12 Tilslutningsarrangement ved større varmeanlæg 11
3.13 Trykprøvning af de tekniske installationer inden ibrugtagning 11
4.1 Meddelelse om ejerskifte 11
4.2 Forpligtelser ved ejerskifte 12
4.3 Meddelelse om lejerskifte ved direkte kundeforhold 12
4.4 Forpligtelser ved lejerskifte med direkte kundeforhold 12
5.1 Fjernvarmens fremløbstemperatur 12
5.2 Afkøling og returtemperatur 13
5.5 Leveringspunktet for fjernvarme 13
5.6 Opretholdelse af fjernvarmeleveringen 13
5.7 Ændring af fjernvarmeleveringen 14
5.8 Videresalg af fjernvarme 14
6. TAKSTER FOR FJERNVARMELEVERING 14
6.2 Takster for fjernvarmelevering 14
6.5 Investerings- og anlægsbidrag 15
6.6 Supplerende investerings- og anlægsbidrag 15
6.9 Returtemperatur- eller afkølingsbidrag 15
7. BETALING FOR FJERNVARMELEVERING 16
8. MÅLING AF FJERNVARMEFORBRUG 16
8.2 Afregningsmålerens maksimale afvigelse 16
8.3 Verificering af målenøjagtighed 16
8.4 Bimålere eller fordelingsmålere 16
8.5 Fjernaflæsning af afregningsmåleren 16
8.6 Anvendelse og håndtering af målerdata 17
8.7 Nyborg Forsynings kontrolaflæsning af afregningsmåleren 17
8.8 Manglende aflæsning af afregningsmåler 17
8.9 Melding af fejl ved afregningsmåleren 17
8.10 Fejl på afregningsmåleren og kontrol af denne 17
9. DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF STIKLEDNING, HOVEDHANER OG MÅLEUDSTYR 17
9.1 Stikledning og hovedhaner 17
9.2 Byggeri, beplantning og terrænændringer over stikledningen 18
9.3 Ændringer eller flytning af måleudstyr 18
9.4 Fast strømforsyning og elforbrug til måleudstyr 18
10. DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF EJERENS TEKNISKE INSTALLATIONER 19
10.2 Aftapning, påfyldning og gennemskylning af installationer 19
10.3 Tilslutningsarrangement samt varme- og brugsvandsinstallationer 19
10.6 Væsentlige ombygninger 20
11. OPSIGELSE AF AFTALE OM FJERNVARMELEVERING 20
11.1 Opsigelse og opsigelsesvarsel 20
11.2 EJERENS pligter ved udtræden efter opsigelse 20
11.3 Nyborg Forsynings pligter og rettigheder ved EJERENS udtræden 20
11.4 Fælles stikledning eller distributionsledning 21
12. TILSYNS – OG KLAGEMYNDIGHED MV 22
12.1 Ankenævnet på Energiområdet 22
1. Definitioner
Ved ”NYBORG FORSYNING” forstås det fjernvarmeselskab (NFS Varme A/S), der leverer fjernvarme til kunderne i Nyborg Forsynings forsyningsområde.
Ved ”EJEREN” forstås ejeren af en særskilt matrikuleret ejendom og/eller ejeren af en
ejerlejlighed/andelsbolig eller bygning på lejet grund, der forsynes med fjernvarme fra Nyborg Forsyning.
Ved ”EJENDOMMEN” forstås EJERENS ejendom, der forsynes med fjernvarme. EJENDOMMEN udgør den matrikulære enhed i henhold til udstykningsloven, dog ikke samnoterede ejendomme.
Ved ”LEJER” forstås en fysisk eller juridisk person, der har brugsret i henhold til lejeaftale med EJEREN af en ejendom, der forsynes med fjernvarme fra Nyborg Forsyning, og som har et direkte kundeforhold til Nyborg Forsyning.
Ved ”direkte kundeforhold” forstås, at en lejer af en bolig- eller erhvervsenhed har en selvstændig afregningsmåler ejet af Nyborg Forsyning og afregner varmeforbruget direkte med Nyborg Forsyning. Lejeren har tilmed overtaget betalingsforpligtelsen for forbrug og faste bidrag fra EJEREN.
EJEREN er fortsat aftalepart i forhold til Nyborg Forsyning, selvom EJENDOMMEN er udlejet til en LEJER med direkte kundeforhold. Dette er beskrevet yderligere i pkt. 3.3.
Ved ”KUNDEN” forstås en fysisk eller juridisk person, som har et direkte kundeforhold (betalingsforpligtelse) til Nyborg Forsyning. KUNDEN er altså som udgangspunkt EJEREN på nær i udlejningsejendomme med direkte kundeforhold, hvor LEJEREN er KUNDEN.
1.2 Tekniske definitioner
Distributionsnettet: Nyborg Forsynings fjernvarmenet til distribution af fjernvarme i området.
Distributionsledning: Et fjernvarmerør som er en del af distributionsnettet.
Stikledning: Det fjernvarmerør som går ude fra distributionsnettet og ind til EJENDOMMENS hovedhaner.
Hovedhaner: De to ventiler/lukkehaner der sidder på stikledningens fremløbs- og returløbsrør, og som kan lukke for fjernvarmeforsyningen til EJENDOMMEN. Er typisk placeret umiddelbart efter stikledningens indføring i bygningen eller i et skab uden for bygningen.
Fremløbs- og returløbsrør: De to rør i stikledningen med hhv. varmt og afkølet fjernvarmevand.
Leveringspunkt: Det punkt, hvor Nyborg Forsyning leverer varme til EJENDOMMEN, er som udgangspunkt ved hovedhanerne men kan også være på afgangssiden af fjernvarmeunitten (tilslutningsarrangementet).
Tilslutningsarrangement: De tekniske installationer i overgangen fra stikledningen til EJENDOMMENS varme- og brugsvandsinstallationer.
Tilslutningsarrangementet består grundlæggende af en varmeveksler eller en direkte tilslutning til opvarmning samt en varmeveksler eller varmtvandsbeholder til brugsvand. Herudover omfatter tilslutningsarrangementet reguleringsventiler og andre tekniske komponenter. Alt dette er i nyere installationer ofte samlet i en ”fjernvarmeunit”, som er en isoleret boks på væggen.
Varme- og brugsvandsinstallationer: EJENDOMMENS installationer til distribution af hhv. varme og varmt brugsvand (rørføring, radiatorer, gulvvarme, mv.).
Direkte tilslutning: Når fjernvarmevandet fra Nyborg Forsynings distributionsnet løber direkte rundt i EJENDOMMENS radiatorer/gulvvarme.
Indirekte tilslutning: Når tilslutningsarrangementet indeholder en varmeveksler til opvarmning, hvor varmen fra fjernvarmevandet i distributionsnettet overføres til EJENDOMMENS eget varmesystem (adskilt vandsystem).
Afregningsmåler: Den fjernvarmemåler, som fjernvarmen afregnes efter mellem Nyborg Forsyning og KUNDEN. Sidder typisk umiddelbart efter hovedhanerne.
Lækagemåler: Når der sidder en flowmåler (vandmængde-måler) på både fremløbs- og returløbsledningen, hvilket gør det muligt at registrere større lækager af fjernvarmevand i EJENDOMMEN. En lækagemåler kan både være en del af afregningsmåleren eller være en selvstændig måler.
Måleudstyr: Samlebetegnelse for Nyborg Forsynings afregningsmåler og alt tilknyttet udstyr til f.eks. lækageovervågning, kontinuerlig driftsovervågning samt fjernaflæsning inkl. nødvendige antenneanlæg.
Kontinuerlig driftsovervågning: Betyder at afregningsmåleren er tilsluttet en ekstra flowmåler (vandmængde- måler) og ekstra temperaturføler, hvilket gør det muligt at kontrollere målerens målenøjagtighed løbende.
De tekniske installationer: Samlebetegnelse for hele varmeanlægget i EJENDOMMEN, dvs. både tilslutningsarrangement, måleudstyr og varme- og brugsvandsinstallationerne.
VVS-installatøren: Den person, der i henhold til bestemmelserne i 3.11 er berettiget til at udføre arbejde på EJENDOMMENS tilslutningsarrangement samt på varmeinstallationer med direkte tilslutning.
2. AFTALEGRUNDLAG OG GENERELLE BESTEMMELSER
2.1 Gyldighed og ikrafttræden
Leveringsbestemmelser for fjernvarme er gældende for leveringsforholdet mellem Nyborg Forsyning (NFS Varme A/S, Xxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx, cvr. nr. 29826641, xxx@xxx.xx) og EJEREN af EJENDOMMEN, der efter eget ønske eller ved tilslutningspligt er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, samt for LEJERE, hvor der i henhold til pkt. 3.3 har aftalt et direkte kundeforhold.
Leveringsbestemmelser for fjernvarme er vedtaget af Nyborg Forsynings bestyrelse og anmeldt til Forsyningstilsynet. Dato for hhv. vedtagelse og ikrafttrædelse af Leveringsbestemmelser for fjernvarme fremgår af forsiden på leveringsbestemmelserne.
2.2 Aftalegrundlag
Det retlige forhold mellem Nyborg Forsyning og EJEREN er fastlagt i:
• Leveringsbestemmelser for fjernvarme
• Betalingsbetingelser m.m. vedrørende leverancer af fjernvarme, vand, spildevand og renovation for Nyborg Forsyning & Service A/S
• Takstblad (prisoversigt)
• Installationsvejledning
• Aftale om fjernvarmelevering (Priser og løsningsforslag/tilbud)
• Velkomstbrev
• Nyborg Forsynings vedtægter
• Andre aftaler, herunder individuelle aftaler, indgået mellem Nyborg Forsyning og EJEREN
En LEJER (lejer med direkte kundeforhold) indtræder i bestemte forpligtelser i ovenstående aftalegrundlag. Disse forpligtelser er angivet i leveringsbestemmelserne ved brugen af betegnelserne KUNDE eller LEJER jf. pkt. 1.1.
Gældende Leveringsbestemmelser for fjernvarme, Installationsvejledningen, Vedtægter og Takstblad kan findes på Nyborg Forsynings hjemmeside xxxxx://xxx.xxx.xx eller rekvireres ved henvendelse til Nyborg Forsyning.
Levering til erhverv kan afvige fra nærværende Leveringsbestemmelser for fjernvarme, hvis der mellem Nyborg Forsyning og EJEREN er indgået skriftlig aftale om dette, eller det fremgår af f.eks. Nyborg Forsynings takstblad.
2.3 Digital kommunikation mellem Nyborg Forsyning OG KUNDEN
Nyborg Forsyning tilstræber digital kommunikation med KUNDEN. Nyborg Forsyning ønsker derfor mailadresse og mobilnummer oplyst, som kan anvendes til nødvendig kommunikation.
Nødvendig kommunikation mellem Nyborg Forsyning og KUNDE er al kommunikation, der vedrører aftalen om levering af fjernvarme, herunder fremsendelse af oplysninger om driftsforhold, aftaler, faktureringsoplysninger, faktura, årsopgørelser, gebyrer, lukkevarsler, fjernvarmens dag m.m.
Gyldig mailadresse og gyldigt mobilnummer på KUNDEN kan også benyttes, hvis der er behov for kommunikation via sikker mail, hvis reglerne om f.eks. GDPR kræver dette.
2.4 Ansvar og Forsikring
EJEREN / LEJEREN er ansvarlig for beskadigelser af Nyborg Forsynings ejendom (stikledning, måleudstyr, mm.) efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
EJEREN / LEJEREN har til enhver tid ansvar for at begrænse omfanget af en opstået skade hurtigst muligt, herunder at lukke for hovedhanerne ved lækager.
Såfremt EJEREN ikke udbedrer opståede skader eller mangler ved installationen, og skader/manglerne ved installationen er til ulempe for Nyborg Forsynings drift eller sikkerhed, kan Nyborg Forsyning udbedre skader/mangler for EJERENS regning.
EJEREN / LEJEREN skal meddele enhver form for skade på Nyborg Forsynings stikledning, hovedhaner eller måleudstyr til Nyborg Forsyning, så snart EJEREN / LEJEREN har kendskab til det.
EJEREN er ansvarlig for skader på EJENDOMMEN fra soklen og ind, samt skal anmelde eventuelle skader til eget forsikringsselskab.
Nyborg Forsyning er ansvarligt efter dansk rets almindelige regler om erstatning. Nyborg Forsyning er dog under almindelige forhold ikke ansvarlig for:
• frostsprængninger eller andre skader i EJERENS tekniske installationer, der opstår under en svigtende levering eller afbrydelser af forsyningen,
• lækager eller skader som følge af lækage, også selvom selskabets udfører lækageovervågning,
• indirekte tab, herunder ansvar for følgeskader, driftstab, avancetab, tidstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, image m.v.
Nyborg Forsyning er ikke ansvarlig for skader eller følgevirkninger af svigtende levering opstået ved naturkatastrofer, epidemier, krig, oprør, hærværk, brand, eksplosioner, arbejdskonflikter eller andre forhold, som er uden for Nyborg Forsynings kontrol (force majeure).
Nyborg Forsyning fritages i disse situationer for leveringsforpligtelsen, så længe hindringen består.
Alle EJERE bør være dækket af en rørskadeforsikring. Alle EJERE og LEJERE bør være dækket af en indboforsikring.
Erhvervsdrivende opfordres til at tegne driftstabsforsikring.
2.5 Ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR)
EJEREN er i henhold til BBR-loven ansvarlig for at holde BBR opdateret med korrekte oplysninger om EJENDOMMEN.
Såfremt oplysningerne i BBR anvendes af Nyborg Forsyning som grundlag for opkrævning af fast afgift (effektbidrag), mv., og Nyborg Forsyning bliver bekendt med, at de registrerede oplysninger ikke er eller tidligere ikke har været korrekte, forbeholder Nyborg Forsyning sig ret til:
• at opkræve manglende betaling for fast afgift (effektbidrag), tilslutningsbidrag eller andre udgifter, som på grund af de forkerte oplysninger har været for lave.
2.6 Nyborg Forsynings adgang til EJENDOMMEN
Nyborg Forsynings personale skal ved tilslutning og så længe EJENDOMMEN er tilsluttet fjernvarmeforsyningen efter nærmere aftale med KUNDEN og mod behørig legitimation til enhver tid have adgang til Nyborg Forsynings stikledning, hovedhaner, måleudstyr, mv. på EJENDOMMEN for eftersyn, trykprøvning, måleraflæsning, udskiftning af måleudstyr, afbrydelse ifm. restancer, vedligehold, reparation m.m.
Gives der ikke adgang efter henvendelse, kan Nyborg Forsyning rekvirere bistand fra fogedretten og opnå adgang med hjælp fra en låsesmed. KUNDEN afholder udgifter forbundet med bistand fra fogedretten, låsesmed, selskabets egne omkostninger m.m.
2.7 Pligt til at underrette og kontrollere
EJEREN er forpligtet til straks at meddele enhver ændring af betydning for aftaleforholdet med Nyborg Forsyning, herunder til- og fraflytning såfremt der ikke er etableret direkte kundeforhold, ændringer af areal der opvarmes – herunder BBR-oplysninger, ændring i forbrug, m.m.
Ændringer der nedsætter betalingsgrundlaget, f.eks. nedlæggelse af tidligere opvarmet areal, træder først i kraft ved Nyborg Forsynings modtagelse af skriftlig underretning om ændringerne.
KUNDEN er forpligtet til at kontrollere, at alle afregningsoplysninger, herunder forbrug og antal kvadratmeter, på fakturaer er korrekte.
2.8 Ændringer og varslingspligt
Ændringer i aftaleforholdet
Nyborg Forsyning er til enhver tid berettiget til at ændre i Leveringsbestemmelser for fjernvarme og i priser.
Væsentlige ændringer
Nyborg Forsyning bør varsle EJERNE og LEJERNE individuelt med mindst 3 måneders varsel ved væsentlige ændringer i vilkår eller priser.
Ikke væsentlige ændringer
Ikke væsentlige ændringer varsles ikke, men der orienteres herom på Nyborg Forsynings hjemmeside senest ved ændringernes ikrafttræden.
3. ETABLERING AF FJERNVARMEFORSYNINGEN
3.1 Anmodning og aftale om tilslutning til fjernvarmeforsyningen
Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremsendes skriftligt til Nyborg Forsyning af EJEREN af EJENDOMMEN, der ønskes tilsluttet.
Anmodningen skal indeholde oplysninger om EJENDOMMENS beliggenhed, størrelse, årligt varmebehov og maksimalt varmeeffektbehov samt en oversigtstegning, der viser den ønskede stikledningsindføring i ejendommen inkl. placering af hovedhaner.
Nyborg Forsyning afgør i det enkelte tilfælde, om tilslutning til fjernvarmeforsyning kan finde sted.
Hvis Nyborg Forsyning kan imødekomme EJERENS anmodning om tilslutning, sender Nyborg Forsyning skrivelse indeholdende priser og løsningsforslag som EJEREN underskriver og returnerer til Nyborg Forsyning.
3.2 Tilslutning af specielle anlæg – svømmebade, procesvarmeanlæg, mv.
Tilslutning af specielle anlæg, f.eks. svømmebade, procesvarmeanlæg, gartnerier, institutioner, større beboelsesejendomme samt virksomheder med et særligt stort behov for varme og/eller varmt brugsvand, skal i hvert enkelt tilfælde aftales nærmere med Nyborg Forsyning af hensyn til blandt andet kapaciteten i Nyborg Forsynings ledningsnet.
3.3 Direkte kundeforhold i udlejningsejendomme
Hvor det er teknisk gennemførligt, dvs. hvor der til den enkelte LEJER findes et selvstændigt stik med mulighed for aflukning samt en selvstændig afregningsmåler, der ejes af Nyborg Forsyning, skal betaling for varme – på EJERENS anmodning – ske i et direkte kundeforhold mellem Nyborg Forsyning og LEJEREN.
I et direkte kundeforhold overtager LEJEREN betalingsforpligtigelsen for alle faste og variable bidrag, indtil LEJEREN eller EJEREN opsiger LEJERENS direkte kundeforhold med Nyborg Forsyning, hvilket skal gøres inden fraflytning/lejerskifte.
Er en bolig- eller erhvervsenhed ikke udlejet, har EJEREN, efter modtagelse af velkomstbrev, betalingsforpligtigelsen for alle faste og variable bidrag, indtil en LEJER indtræder i et direkte kundeforhold med Nyborg Forsyning og overtager betalingsforpligtigelsen.
Lukker Nyborg Forsyning for varmen til en LEJER med direkte kundeforhold på grund af manglende betaling/usikkert betalingsmønster samt manglende sikkerhedsstillelse, overgår betalingsforpligtigelsen for alle faste og variable bidrag til EJEREN fra lukkevarselstidspunktet (dato for første lukkebesøg angivet i lukkebrev).
Nyborg Forsyning kan kræve sikkerhedsstillelse inden levering til KUNDEN, hvis der på adressen gentagne gange har været misligholdelse af betalingsforpligtelserne overfor Nyborg Forsyning.
Øvrige leveringsforhold – herunder lejeaftalen – mellem en EJER og en LEJER er Nyborg Forsyning uvedkommende.
3.4 Pris for tilslutning til fjernvarmeforsyningen
Priserne for tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremgår af Nyborg Forsynings gældende Takstblad (prisoversigt) og består typisk af et investeringsbidrag eller byggemodningsbidrag og anlægsbidrag samt et stikledningsbidrag. Hvad disse og øvrige bidrag dækker fremgår af kapitel 6.
3.5 Dimensionering og etablering af stikledning og hovedhaner
Nyborg Forsyning fastsætter stikledningens og hovedhanernes placering efter drøftelse med EJEREN og under hensyntagen til de tekniske forhold i distributionsnettet og på EJENDOMMEN herunder andre ledninger mv.
Stikledningen placeres som udgangspunkt efter den kortest mulige føringsvej.
Nyborg Forsyning ejer stikledningen frem til hovedhanerne. Hovedhanerne placeres udvendigt i stikindføringsskab eller umiddelbart inden for ydervæggen/soklen i EJENDOMMENS bryggers/teknikrum eller andet let tilgængeligt rum.
Nyborg Forsyning forbeholder sig ret til at stille krav om, at hovedhanerne placeres i udvendigt stikindføringsskab.
Dimensioneringen af stikledningen udføres af Nyborg Forsyning under hensyntagen til EJENDOMMENS effektbehov på tilslutningstidspunktet.
Nyborg Forsyning kan alt efter forhold og omfang være behjælpelig med at fjerne/flytte beplantning uden beregning. Nyborg Forsyning tager intet ansvar for, om beplantning overlever evt. flytning.
Et område på 1 meter på hver side af stikledningen skal holdes frit iht. bestemmelserne i pkt. 9.2. Ønsker EJEREN ikke dette, kan EJEREN høre Nyborg Forsyning, om det er muligt at lægge stikledningen i et foringsrør, så den kan udskiftes uden opgravning af hele længden. Ekstraomkostninger i denne forbindelse afholdes af EJEREN.
3.6 Etablering af fælles stikledning eller distributionsledning
Nyborg Forsyning kan etablere en fælles stikledning eller udnytte en allerede eksisterende stikledning til forsyning af flere ejendomme med selvstændige afregningsmålere, hvis Nyborg Forsyning finder det hensigtsmæssigt.
Nyborg Forsyning kan efter aftale med EJEREN føre en fælles stikledning eller en distributionsledning gennem EJERENS ejendom. Ved EJERENS udtræden af Nyborg Forsyning gælder pkt. 11.4. mht. ledningens forbliven på EJENDOMMEN.
Hvis der træffes særlige aftaler af teknisk eller økonomisk karakter, kan der tinglyses en deklaration, hvis en af parterne ønsker dette. Nyborg Forsyning foranlediger og betaler dette.
3.7 EJERENS oplysningspligt ifm. etablering af stikledning
I forbindelse med fastsættelse af stikledningens placering har EJEREN pligt til at oplyse om placeringen af eventuelle ledninger eller andre nedgravede genstande på grunden inden gravearbejdet påbegyndes samt at oplyse om eventuelle skjulte installationer i bygningen, inden gennemboring af sokkel/gulv/væg foretages.
Ved ny tilslutning af byggeri skal EJEREN fremsende målsat tegning over kloak, vand, kabler mv. på grunden til Nyborg Forsyning.
Hvis det er nødvendigt at ændre ledninger, installationer eller andet på EJENDOMMENS område, for at stikledningen kan etableres, skal dette ske på EJERENS foranledning, og omkostningerne hertil påhviler EJEREN.
Nyborg Forsyning påtager sig ikke erstatningspligt i forbindelse med eventuelle beskadigelser på ledninger,
installationer eller andet, der ikke er oplyst om.
EJEREN kan ifalde ansvar og erstatningspligt, hvis der ikke er givet de korrekte oplysninger, og det medfører øgede omkostninger for Nyborg Forsyning.
3.8 Retablering efter etablering og øvrigt arbejde på stikledning
Efter Nyborg Forsynings etablering af stikledningen til EJENDOMMEN samt efter udskiftning eller andet vedligeholdelses- og reparationsarbejde på denne udført af Xxxxxx Xxxxxxxxx, er Nyborg Forsyning ansvarlig for følgende retablering:
• En tilmuring og efterpudsning af grundhullet i muren/gulvet/soklen. Reparationen udføres på en ordentlig måde efter god byggeskik, men det må ikke forventes, at stikindføringen ikke efterlader sig synlige spor.
Efter retableringen overgår almindelig vedligeholdelse af stikledningsindføringen (tætheden af gennemføringen i sokkel/gulv) til EJEREN.
• En tilfyldning af det opgravede areal samt nedlægning af optagne fliser eller gensåning af græs. EJEREN er selv ansvarlig for udførelse af og omkostninger til øvrig udvendig retablering, herunder plantning af træer og buske eller retablering af andre former for haveanlæg, som er etableret inden for 1 meter på hver side af dennes placering.
3.9 Etablering af måle- og aflæsningsudstyr
Tilslutningsarrangementet må ikke idriftsættes før Nyborg Forsynings afregningsmåler er monteret. Afregningsmåleren ejes og vedligeholdes af Nyborg Forsyning.
Nyborg Forsyning udleverer (til VVS-installatøren) det nødvendige måle- og aflæsningsudstyr.
EJEREN eller VVS-installatøren skal senest 3 arbejdsdage før afregningsmåleren ønskes udleveret anmode selskabet om dette.
Nyborg Forsyning bestemmer antal, størrelse, type og placering af måleudstyret. Måleudstyret består som udgangspunkt af afregningsmåleren, der kan være suppleret af f.eks. sensorer til lækageovervågning og kontinuerlig driftsovervågning samt af udstyr til fjernaflæsning inkl. nødvendige antenneanlæg.
Måleudstyret skal altid monteres i overensstemmelse med målerproducentens anvisninger samt efter Nyborg Forsynings anvisninger, som angivet i INSTALLATIONSVEJLEDNINGEN.
EJEREN stiller den nødvendige plads til rådighed for måleudstyret som angivet i INSTALLATIONS- VEJLEDNINGEN.
3.10 Plombering på måleudstyr
Måleudstyret er plomberet. De ved afregningsmåleren anbragte plomber må kun brydes af Nyborg Forsynings personale eller efter aftale med Xxxxxx Xxxxxxxxx.
Uautoriseret opbrydning af plomberinger er strafbart. Foretages der indgreb mod måler eller plomber, og dette medfører tvivl om målerens korrekthed, afregnes der i stedet efter et af Nyborg Forsyning beregnet forbrug. Indgreb medfører, at der indgives politianmeldelse.
3.11 Krav til udførelse af EJERENS tekniske installationer
Etablering af og arbejde på EJENDOMMENS tilslutningsarrangement samt på varmeinstallationer med direkte tilslutning skal udføres af en autoriseret VVS-installatør.
Tilslutningsarrangement samt varme- og brugsvandsinstallationer skal være udført i overensstemmelse med gældende lovgivning, forholdene for Nyborg Forsynings fjernvarmelevering som angivet i kapitel 5 (tryk, temperatur, mv.) samt efter Nyborg Forsynings anvisninger som beskrevet i INSTALLATIONSVEJLEDNINGEN.
Det er EJERENS ansvar, at disse krav overholdes. EJEREN skal sikre, at VVS-installatøren har fået udleveret og udfører installationerne iht. INSTALLATIONSVEJLEDNINGEN.
Er kravene ikke efterlevet, kan Nyborg Forsyning af sikkerheds- og/eller driftsmæssige grunde kræve installationen ændret for EJERENS regning, inden tilslutningen kan finde sted.
Nyborg Forsyning er ligeledes berettiget til efter tilslutningen at opkræve ekstraomkostninger, der opstår i forbindelse med Nyborg Forsynings afregningsmåler, hovedhaner, mv., hvis disse ikke er udført efter Xxxxxx Xxxxxxxxxx anvisninger, og dette besværliggør arbejdet med komponenterne. Opmærksomheden henledes her især på pladsforhold omkring afregningsmåler og hovedhaner.
Hvis der installeres komponenter, som kræver andre tryk eller temperaturforhold end angivet i kapitel 6, er Nyborg Forsyning ikke forpligtet til at ændre sine driftsforhold.
3.12 Tilslutningsarrangement ved større varmeanlæg
Ved større anlæg, med en varmeeffekt over 32 kW eller en brugsvandseffekt over 40 kW, skal projektet for tilslutningsarrangementet fremsendes til Nyborg Forsyning for godkendelse før det opsættes og tilsluttes. Ved godkendelse af et projekt påtager Xxxxxx Xxxxxxxxx sig i øvrigt intet ansvar for tilslutningsarrangementet.
3.13 Trykprøvning af de tekniske installationer inden ibrugtagning
Nytilslutninger eller ændringer på tilslutningsarrangementet samt varmeinstallationer med direkte tilslutning skal trykprøves som beskrevet i INSTALLATIONSVEJLEDNINGEN inden ibrugtagning, og inden nye samlinger på rør tildækkes (isoleres/indmures).
3.14 Idriftsætning af fjernvarmeforsyningen
EJEREN har ansvar for, at Nyborg Forsyning bliver underrettet, når afregningsmåleren er installeret, og der åbnes for fjernvarmeforsyningen til EJENDOMMEN. Meddelelsen skal gives hurtigst muligt og senest 24 timer efter idriftsætning.
4. EJER OG LEJERSKIFTE
4.1 Meddelelse om ejerskifte
Ejerskifte skal meddeles skriftligt til Nyborg Forsyning.
I forbindelse med ejerskiftet skal afregningsmåleren aflæses med henblik på udarbejdelse af en slutopgørelse. Anmodning herom skal meddeles Xxxxxx Xxxxxxxxx af EJEREN senest ved ejerskifte.
Aflæsningen foretages af Nyborg Forsyning ved fjernaflæsning på dagen for ejerskiftet eller efter nærmere aftale.
Eventuelt gebyr for flytteopgørelse fremgår af Nyborg Forsynings til enhver tid gældende Takstblad.
4.2 Forpligtelser ved ejerskifte
Ved ejerskifte af EJENDOMMEN hæfter den hidtidige EJER eller dennes bo for alle krav i forbindelse med fjernvarmeleveringen indtil EJENDOMMEN overgår til den nye ejer.
EJEREN skal oplyse den kommende nye EJER om at vedkommende indtræder i EJERENS forpligtelser over for Nyborg Forsyning med de rettigheder og pligter, der følger af aftalegrundlaget jf. pkt. 2.2.
Nyborg Forsyning fremsender et ”Velkomstbrev” til den nye EJER, der indtræder i aftaleforholdet ved overtagelsen af EJENDOMMEN. Indtræder den nye EJER ikke i aftaleforholdet med Nyborg Forsyning hæfter den hidtidige EJER overfor Nyborg Forsyning i henhold til nærværende leveringsbestemmelser.
4.3 Meddelelse om lejerskifte ved direkte kundeforhold
Hvor der er etableret et direkte kundeforhold, jf. pkt. 3.3 skal fraflytning skriftligt meddeles Nyborg Forsyning af LEJEREN eller EJEREN.
I forbindelse med LEJERENS fraflytning skal afregningsmåleren aflæses med henblik på udarbejdelse af en slutopgørelse. Anmodning herom skal af LEJEREN eller EJEREN meddeles Nyborg Forsyning inden fraflytning/lejerskifte.
4.4 Forpligtelser ved lejerskifte med direkte kundeforhold
Den hidtidige LEJER eller dennes bo hæfter for alle krav i forbindelse med fjernvarmeleveringen, herunder faste og variable bidrag, indtil slutaflæsning er foretaget i forbindelse med fraflytningen.
Modtager Nyborg Forsyning ikke efterfølgende meddelelse fra EJEREN eller ny LEJER om, at en ny LEJER indtræder i det direkte kundeforhold, hæfter EJEREN eller dennes bo for alle krav i forbindelse med fjernvarmeleveringen, indtil Nyborg Forsyning har modtaget meddelelse fra EJEREN om en ny LEJER.
EJEREN modtager underretning/velkomstbrev fra Nyborg Forsyning om, at EJEREN overtager betalingsforpligtigelsen fra tidspunktet, hvor LEJEREN er fraflyttet.
Når Nyborg Forsyning modtager underretning om ny LEJER fremsendes velkomstbrev til ny LEJER.
5. FJERNVARMELEVERINGEN
5.1 Fjernvarmens fremløbstemperatur
Varmeenergien leveres af Nyborg Forsyning som cirkulerende varmt vand (fjernvarmevand) med en fremløbstemperatur, der af Nyborg Forsyning kan reguleres efter driftsforhold (typisk udetemperatur) såvel med årstiderne som inden for døgnet.
Fremløbstemperaturen i distributionsnettet varierer typisk mellem 60 °C og 95 °C.
Fremløbstemperaturen ved en EJENDOMMENS hovedhaner kan være betydeligt lavere end ovennævnte temperaturer pga. varmetabet i stikledningen, når vandgennemstrømningen i stikledningen ved lavt forbrug er begrænset.
Bakteriebekæmpelse - Termisk desinfektion
Fjernvarmen kan ikke forventes at have en tilstrækkelige høj temperatur til, at den kan anvendes til af udføre termisk desinfektion af varmtvandsinstallationen i forbindelse med bakterievækst, herunder vækst af Legionella. Bakteriebekæmpelse i varmtvandsinstallationen er EJERENS ansvar, og ved problemer bør EJEREN kontakte VVS-installatøren for at få undersøgt årsagen.
5.2 Afkøling og returtemperatur
Fjernvarmevandet skal som minimum afkøles, så gennemsnitsafkølingen over et forbrugsår ikke er mindre end 30 °C og returtemperaturen ikke overstiger 40 °C.
Nyborg Forsyning har ret til at installere en flowbegrænser ved KUNDEN umiddelbart efter hovedhanerne, hvis dette findes nødvendigt. Gennemstrømningen af fjernvarmevand kan begrænses, så det svarer til effekten jf. pkt. 5.3 ved ovenstående afkøling.
Fjernvarmeselskabet kan anvende (eller senere indføre) et returtemperatur- eller afkølingsbidrag (beskrevet i pkt. 6.10).
5.3 Maksimal varmeeffekt
Medmindre andet er aftalt med Nyborg Forsyning i den skriftlige Aftale om fjernvarmelevering (priser og løsningsforslag), har EJEREN ret til at trække en varmeeffekt på maksimalt 32 kW til EJENDOMMEN. Der må ikke forekomme overskridelser af denne effektgrænse i perioder på mere end 1 minut.
Nyborg Forsyning kan ikke garantere 32 kW. Hvis der er brug for en større samtidig belastning, vil muligheden bero på en individuel vurdering. Skulle der mod forventning ikke være 32 kW til rådighed, påtager Nyborg Forsyning sig ikke noget ansvar i den forbindelse, hverken nu eller i fremtiden.
Eksisterende områder er typisk dimensioneret på baggrund af en maksimal belastning på 10 kW pr ejendom. Nyborg Forsyning har ret til at installere en effektbegrænser, hvis dette findes nødvendigt.
5.4 Fjernvarmens tryk
Nyborg Forsyning leverer et differenstryk på minimum 0,3 bar og max 6 bar ved hovedhanerne.
Det er en forudsætning for dette differenstryk, at Nyborg Forsynings krav til afkøling/returtemperatur er overholdt (fremgår af pkt. 5.2) samt at effekten ikke er større end aftalt (fremgår af pkt. 5.3).
Trykket i fremløbsledningen ved hovedhanen vil maksimalt være 6 bar.
5.5 Leveringspunktet for fjernvarme
Leveringspunktet for fjernvarmen er ved hovedhanerne på stikledningen, medmindre der foreligger en anden aftale med Nyborg Forsyning.
Leveringspunktet er det punkt, hvor Nyborg Forsyning er forpligtet til at levere varme til EJENDOMMEN jf. aftale om fjernvarmelevering. Leveringspunktet definerer afgrænsningen af ejerskabet mellem Nyborg Forsynings og EJERENS tekniske installationer, dog med undtagelse af Nyborg Forsynings måleudstyr.
I ejendomme med flere bolig- eller erhvervsenheder er leveringspunktet ved hovedhanerne på stikledningen til hele EJENDOMMEN og ikke ved de enkelte bolig- eller erhvervsenheder.
5.6 Opretholdelse af fjernvarmeleveringen
Nyborg Forsyning har pligt til at opretholde en regelmæssig forsyning med fjernvarme til rumopvarmning og fremstilling af varmt brugsvand jf. pkt. 5.1-5.5.
Nyborg Forsyning forbeholder sig retten til, så vidt muligt med forudgående varsel, at afbryde forsyningen, når dette er nødvendigt f.eks. i forbindelse med havari, ny tilslutninger, ledningsændringer og vedligehold.
Større ledningsarbejder med afbrydelser vil så vidt muligt blive udført uden for den egentlige opvarmningssæson.
5.7 Ændring af fjernvarmeleveringen
Nyborg Forsyning er til enhver tid berettiget til at ændre fjernvarmeleveringen, f.eks. tryk og temperatur, så længe dette ikke medfører urimelige forhold for EJEREN.
Nyborg Forsyning er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer som myndighederne foreskriver eller anbefaler.
Hvis en ændring af fjernvarmeleveringen kræver tilpasning af EJERENS tilslutningsarrangement eller varme- og brugsvandsinstallationer, påhviler udgifterne hertil EJEREN.
5.8 Videresalg af fjernvarme
EJEREN må ikke videresælge varme til tredjemand uden forudgående tilladelse fra Nyborg Forsyning. Videresalg til tredjemand omfatter ikke levering af varme fra EJEREN til dennes LEJERE i EJENDOMMEN.
5.9 Farvet fjernvarmevand
Fjernvarmevandet kan være tilsat et farvestof (typisk grønt), som afslører utætheder mellem i tilslutningsarrangementet, så der kommer fjernvarmevand over i det varme brugsvand. Fjernvarmevandet eller farvestoffet er ikke farligt, men kan være meget farvegivende i brugsvandet. Ved farvet brugsvand skal Xxxxxx Xxxxxxxxx kontaktes hurtigst muligt. Spild af fjernvarmevand skal undgås.
6. TAKSTER FOR FJERNVARMELEVERING
6.1 Takstblad
Afregning finder sted efter de til enhver tid gældende takster, som fremgår af Nyborg Forsynings takstblad (prisoversigt).
Nyborg Forsynings gældende takstblad er anmeldt til Forsyningstilsynet, og er offentligt tilgængeligt på xxx.xxx.xx, eller kan rekvireres ved henvendelse til Nyborg Forsyning.
6.2 Takster for fjernvarmelevering
Taksterne for fjernvarmelevering består af følgende elementer, der tager udgangspunkt i de nævnte omkostningstyper, men ikke nødvendigvis modsvarer disse én til én:
Tilslutningsbidrag (betales kun ved tilslutning eller udvidelse)
• Investeringsbidrag: Betaling for andel af distributionsnet
• Byggemodningsbidrag, erstatter investeringsbidrag ved nye udstykninger
• Anlægsbidrag: Betaling af andel til fælles produktionsapparat og hovedledningsnet
• Stikledningsbidrag: Betaling for etablering af stikledning
Løbende bidrag
• Abonnementsbidrag: Betaling for administration og måleromkostninger
• Fast afgift (effektbidrag): Betaling for de faste driftsomkostninger f.eks. afdrag på lån, vedligehold af anlæg og varmetab i distributionsnettet
• Forbrugsbidrag: Betaling for den brugte fjernvarmemængde (målt i kWh energi eller m3 vandmængde)
6.3 Gebyrer
Gældende gebyrer og deres størrelse fremgår af Nyborg Forsynings til enhver tid gældende takstblad.
6.4 Tilslutningsbidrag
EJEREN betaler tilslutningsbidrag (investeringsbidrag, anlægsbidrag og stikledningsbidrag) for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen.
Tilslutningsbidragets størrelse fastsættes efter den takst, der er gældende på det tidspunkt, hvor en aftale om tilslutning underskrives af EJEREN.
Tilslutningsbidraget skal være betalt af EJEREN, inden stikledningen etableres.
Der skal uanset om der suppleres med anden opvarmning betales fuldt tilslutningsbidrag.
6.5 Investerings- og anlægsbidrag
Beregning af bidragenes størrelse foretages af Nyborg Forsyning. På Nyborg Forsynings foranledning skal EJEREN meddele de nødvendige oplysninger til brug for beregning af bidraget.
Investerings- og anlægsbidrag dækker en del af EJERENS forholdsmæssige andel af de omkostninger som Nyborg Forsyning har anvendt til etablering af fjernvarmeledninger og produktionsanlæg mv. i forsyningsområdet. Den resterende del af Nyborg Forsynings etableringsomkostninger afskrives over de løbende betalinger (effektbidrag og forbrugsbidrag).
6.6 Supplerende investerings- og anlægsbidrag
Foretages der efterfølgende udvidelser eller andre ændringer af EJENDOMMEN, der medfører et udvidet effekt- og/eller varmebehov, har Nyborg Forsyning ret til at opkræve supplerende investerings- og anlægsbidrag. EJEREN har pligt til at meddele Nyborg Forsyning om sådanne ændringer skriftligt og senest umiddelbart efter, at ændringen er gennemført.
Ved opførelse af en ny bygning på EJENDOMMEN har Nyborg Forsyning ret til at opkræve fuldt tilslutningsbidrag for denne.
6.7 Stikledningsbidrag
Stikledningsbidraget dækker omkostninger til etableringen af stikledningen på EJENDOMMEN og betales ud fra den på takstbladet gældende metode og takst.
6.8 Byggemodningsbidrag
Nyborg Forsyning kan beslutte, at der skal opkræves byggemodningsbidrag i forbindelse med nye udstykningsområder.
Byggemodningsbidragets størrelse afhænger af de konkrete forhold i forbindelse med den enkelte byggemodning, men kan maksimalt udgøre Nyborg Forsynings faktiske omkostninger til etablering af distributionsnettet i udstykningsområdet.
Eventuel opkrævning af byggemodningsbidrag vil fremgå af Nyborg Forsynings takstblad og skal betales af udstykkeren inden etablering af distributionsnettet.
6.9 Returtemperatur- eller afkølingsbidrag
Fjernvarmeselskabet kan anvende (eller senere indføre) et returtemperatur- eller afkølingsbidrag, der vil fremgå af gældende Takstblad. Dette kan resultere i et tillæg eller evt. et fradrag i den variable fjernvarmepris alt efter KUNDENS returtemperatur/afkøling. Det vil fremgå af Takstbladet, hvordan bidraget beregnes ud fra returtemperaturen eller afkølingen.
7. BETALING FOR FJERNVARMELEVERING
7.1 Betalingspligt
Der er betalingspligt for alle ydelser leveret af Nyborg Forsyning.
Der henvises til “Betalingsbetingelser m.m. vedrørende leverancer af fjernvarme, vand, spildevand og renovation” fra Nyborg Forsyning & Service A/S, som kan ses på xxxxx://xxx.xx.
Betaling af forbrugsbidraget sker efter det målte forbrug på afregningsmåleren. Aflæsning af fjernvarmemåleren til brug for afregning sker som angivet i pkt. 8.5.
Hvis der er etableret et direkte kundeforhold med en LEJER, informerer Nyborg Forsyning EJEREN om, at forsyningen vil blive afbrudt, i forbindelse med inkassosager.
8. MÅLING AF FJERNVARMEFORBRUG
8.1 Lækageovervågning
Ved fjernaflæsning og eventuel lækageovervågning påtager Nyborg Forsyning sig ikke ansvar for lækager eller skader som følge af lækage. Det er EJEREN, der er forpligtet til at betale for eventuelle skader forårsaget ved lækage indenfor soklen.
Nyborg Forsyning har ikke ansvar for at opdage og oplyse EJEREN eller LEJEREN om lækager, selvom Nyborg Forsyning eventuelt har installeret og foretager lækageovervågning. Lækageovervågningen er udelukkende en ekstra funktion, som giver Nyborg Forsyning en bedre mulighed for at opdage lækager.
EJER/LEJER skal underrettet Nyborg Forsyning straks ved mistanke om lækage såvel udenfor som indenfor sokkel.
8.2 Afregningsmålerens maksimale afvigelse
Afregningsmåleren anses for at måle rigtigt, når denne ved afprøvning med metrologisk sporbart måleudstyr har en maksimal afvigelse, som ikke overskrider den til enhver tid gældende lovgivning.
8.3 Verificering af målenøjagtighed
Xxxxxx Xxxxxxxxx gennemfører en egenkontrol af Nyborg Forsynings afregningsmålere iht. gældende lovgivning.
Egenkontrollen udføres typisk ved stikprøvekontrol. Nyborg Forsyning har i denne forbindelse ret til at udskifte og kontrollere afregningsmåleren installeret på EJENDOMMEN, hvis denne udtrækkes til kontrol.
8.4 Bimålere eller fordelingsmålere
Hvis KUNDEN opsætter bimålere eller fordelingsmålere for intern opgørelse eller fordeling af varmeforbruget, er dette Nyborg Forsyning uvedkommende.
8.5 Fjernaflæsning af afregningsmåleren
Med henblik på afregning af fjernvarmeforbruget foretages periodiske fjernaflæsninger af afregningsmåleren (trådløs overførsel af data fra afregningsmåleren).
Nyborg Forsyning kan ud over til afregningsformål løbende hjemtage data med høj opløsning (f.eks. minutværdier) fra afregningsmåleren ved fjernaflæsninger. Al målerdata håndteres og anvendes iht. lovgivningen som beskrevet i pkt. 8.6.
8.6 Anvendelse og håndtering af målerdata
Dataopsamling og håndtering af data sker elektronisk og efter den til enhver tid gældende lovgivning og retningslinjer fra Datatilsynet.
Den hjemtagne data fra afregningsmåleren anvendes til afregning, samt til at levere forbrugsinformationer til KUNDEN iht. lovgivningens krav.
Herudover anvendes den hjemtagne data udelukkende til analyser, driftsoptimering og kundeservice internt i Nyborg Forsyning samt kan videregives til tredjepart i anonymiseret form.
8.7 Nyborg Forsynings kontrolaflæsning af afregningsmåleren
Nyborg Forsyning har altid ret til at få adgang til måleren for at foretage en kontrolaflæsning (aflæsning af forbruget angivet i målerens display).
8.8 Manglende aflæsning af afregningsmåler
Såfremt Nyborg Forsyning ikke kan hjemtage aflæsning via fjernaflæsning og efter henvendelse ikke modtager KUNDENS selvaflæsning, kan der udstedes regning baseret på et af Nyborg Forsyning beregnet forbrug, som er gældende indtil en korrekt aflæsning, er foretaget.
Ved manglende selvaflæsning har Nyborg Forsyning ret til at foretage en kontrolaflæsning jf. pkt. 8.7. for KUNDENS regning.
8.9 Melding af fejl ved afregningsmåleren
Såfremt EJEREN eller LEJEREN har en formodning om, at afregningsmåleren er beskadiget, registrerer forkert eller står stille, er denne forpligtet til omgående at underrette Nyborg Forsyning herom.
8.10 Fejl på afregningsmåleren og kontrol af denne
Nyborg Forsyning er til enhver tid berettiget til for egen regning at udføre en målerkontrol af afregningsmåleren.
Ligeledes kan KUNDEN ved skriftlig henvendelse og mod betaling til Nyborg Forsyning forlange at få afregningsmåleren kontrolleret.
Konstateres det, at måleren er defekt eller at målenøjagtigheden ikke lever op til lovgivningens krav, afholdes samtlige omkostninger til målerkontrol, ny måler og udskiftning af Nyborg Forsyning.
Skyldes en konstateret fejl, at afregningsmåleren har været udsat for hærværk eller et uberettiget indgreb, skal EJEREN dække samtlige omkostninger til målerkontrol, ny måler og målerskifte.
Har måleren været ude af drift, f.eks. ved defekt eller afbrydelse af strømforsyningen, fastsættes forbruget i perioden af Nyborg Forsyning ved beregning, og betalingen reguleres i overensstemmelse hermed.
Såfremt KUNDEN kan dokumentere, at forbruget har været atypisk i afregningsperioden, tages der hensyn til dette i beregningen af forbruget.
9. DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF STIKLEDNING, HOVEDHANER OG MÅLEUDSTYR
9.1 Stikledning og hovedhaner
Nyborg Forsyning ejer stikledningen og hovedhanerne, og har til enhver tid ret til at vedligeholde, reparere eller udskifte disse.
Kræver EJERENS ændring af EJENDOMMEN eller dens anvendelse (forøget varmebehov, mm.), at stikledningen skal ændres eller omlægges, foretages dette af Nyborg Forsyning efter aftale med EJEREN og for EJERENS regning.
Hvis Nyborg Forsynings forhold medfører behov for ændring af stikledningen, foretages ændringen og omlægningen af Nyborg Forsyning efter aftale med EJEREN og for Nyborg Forsynings regning.
I forbindelse med arbejde på stikledningen skal EJEREN sikre, at Nyborg Forsyning har fri og uhindret adgang til stikledningens placering på EJENDOMMEN med gravemaskine.
9.2 Xxxxxxx, beplantning og terrænændringer over stikledningen
Det er ikke tilladt EJEREN at bygge (omfatter også terrasser, træskure, mv.), ændre terræn i væsentligt omfang eller plante træer og buske (undtagen en krydsende hæk) inden for 1 meter på hver side af stikledningen uden aftale med Nyborg Forsyning.
Vælger EJEREN at foretage sådanne ændringer uden aftale med Nyborg Forsyning, kan Nyborg Forsyning kræve området inden for 1 meter på hver side af stikledningen frilagt igen og/eller pålægge EJEREN de ekstraomkostninger, der følger i forbindelse med senere arbejde på stikledningen.
Alternativt kan Nyborg Forsyning beslutte, at der skal etableres hovedhaner og afregningsmåler i et skab ved skel for EJERENS regning. Stikledningen efter de nye hovedhaner betragtes herefter som en del af EJENDOMMENS tilslutningsarrangement, hvilket betyder at ejerskab og vedligeholdelsespligt overgår til EJEREN.
9.3 Ændringer eller flytning af måleudstyr
Xxxxxx Xxxxxxxxx har ret til at udskifte, flytte eller ændre måleudstyret, hvis det anses for nødvendigt. Omkostningerne afholdes af Nyborg Forsyning, medmindre den påkrævede ændring skyldes EJERENS forhold, f.eks. at måleudstyret får en uhensigtsmæssig placering ifm. en ombygning.
Ønsker EJEREN måleudstyret flyttet eller ændret, skal dette godkendes af Nyborg Forsyning, og omkostningerne betales af EJEREN.
Hvis det er nødvendigt for EJERENS VVS-installatør at afmontere afregningsmåleren ifm. arbejde på tilslutningsarrangementet (installations-plomberingen bliver brudt), skal EJEREN aftale dette med Nyborg Forsyning, evt. via VVS-installatøren.
Afregningsmåleren skal behandles og opbevares forsvarligt under arbejdet. Omkostninger til reparation eller udskiftning af måleren, som skyldes skader opstået i forbindelse med arbejdet, afholdes af EJEREN. Krav mod VVS-installatøren er Nyborg Forsyning uvedkommende.
Efter montering og idriftsættelse af afregningsmåleren skal EJEREN sikre, at der bestilles en ny målerplombering ved Nyborg Forsyning jf. gældende takstblad.
9.4 Fast strømforsyning og elforbrug til måleudstyr
Måleudstyr er som udgangspunkt batteridrevet. Xxxxxx Xxxxxxxxx udfører og betaler for udskiftning af
batteriet. Nyborg Xxxxxxxxx har ret til at komme ind i ejerens ejendom og skifte batteri og tilse installationer.
Nyborg Forsyning kan i enkelte tilfælde kræve, at måleudstyr skal tilsluttes bygningens 230V-net. Her betaler EJEREN for tilslutningen. Tilslutningen skal ske før de øvrige sikringer i eltavlen og skal udføres af en autoriseret elinstallatør.
Elforbruget til drift af måleudstyret betales af KUNDEN.
10. DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF EJERENS TEKNISKE INSTALLATIONER
10.1 Autorisation
Arbejde på EJENDOMMENS tilslutningsarrangement samt på varmeinstallationer med direkte tilslutning skal udføres af en autoriseret VVS-installatør.
10.2 Aftapning, påfyldning og gennemskylning af installationer
Ved reparation og vedligeholdelse af de tekniske installationer må aftapning af fjernvarmevand kun foretages af VVS-installatøren efter aftale med Nyborg Forsyning.
Inden idriftsættelse og efter reparationsarbejder skal de tekniske installationer gennemskylles grundigt med brugsvand.
Ved direkte tilslutning bør påfyldning og idriftsættelse af varmeinstallationen normalt ske med fjernvarmevand gennem fremløbsledningen.
10.3 Tilslutningsarrangement samt varme- og brugsvandsinstallationer
EJEREN vedligeholder tilslutningsarrangementet samt varme- og brugsvandsinstallationerne. Dette omfatter alt efter hovedhanerne på nær måleudstyret, der jf. pkt. 3.8 ejes og vedligeholdes af Nyborg Forsyning.
EJEREN er ansvarlig for, at tilslutningsarrangementet samt varme- og brugsvandsinstallationerne holdes i forsvarlig stand med hensyn til sikkerhed, drift, regulering, risiko for lækager, afkøling, bakteriebekæmpelse, mv. Dette omfatter bl.a., at installationerne ikke er tilkalkede og at temperatur-reguleringen fungerer, så der kan opnås en tilfredsstillende afkøling jf. kravet i pkt. 5.2.
For varmeinstallationer med direkte tilslutning omfatter det ligeledes, at EJERENS interne varmesystem (radiatorer, gulvvarme, rør, mv.) altid er i en tilstand, så det med sikkerhed minimum kan holde til det højest forekommende tryk, som er angivet i pkt. 5.4.
Hvis EJEREN udviser uagtsomhed ved drift, vedligeholdelse eller manglende tilsyn af tilslutningsarrangementet eller varme- og brugsvandsinstallationerne, så der derved påføres Nyborg Forsyning tab eller ulemper, er EJEREN erstatningsansvarlig overfor Nyborg Forsyning.
Konstateres der lækager i EJERENS varme- og brugsvandsinstallationer, f.eks. som følge af frostsprængninger, og kan Xxxxxx Forsyning ikke få kontakt til EJEREN med henblik på at få lukket hovedhanerne, er Nyborg Forsyning berettiget til at rekvirere låsesmed og få lukket hovedhanerne for EJERENS regning. Er der opstået skade på Nyborg Forsynings ejendom (måler og stikledning efter indføring til og med hovedhaner) pga. slukket varmeanlæg og manglende frostsikring af rummet, er Nyborg Forsyning ligeledes berettiget til at udbedre disse skader for EJERENS regning.
EJEREN er altid erstatningsansvarlig for spild af fjernvarmevand og varmeenergi ifm. lækager i de tekniske installationer.
KUNDEN bør via. aflæsning på afregningsmålerens display eller via forbrugsdata på webportal, føre løbende kontrol med forbruget af hhv. energi og vandmængde, så lækager eller målerfejl kan opdages hurtigst muligt.
Retter EJEREN ikke forhold ved de tekniske installationer efter henstilling fra Nyborg Forsyning, er Nyborg Forsyning berettiget til at afbryde fjernvarmeforsyningen indtil forholdene er bragt i orden, såfremt sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor.
EJERENS betjening af Nyborg Forsynings hovedhaner
EJEREN kan betjene Nyborg Forsynings hovedhaner i forbindelse med arbejde på de tekniske installationer. Hovedhanerne skal altid være enten helt åbne eller helt lukkede.
10.4 Driftsforstyrrelser
Driftsforstyrrelser i de tekniske installationer, herunder tilstopning af snavssamleren, afhjælpes af EJERENS VVS-installatør for EJERENS regning.
10.5 Forceret drift
Forceret drift betyder, at bygningen planlagt opvarmes hurtigt over en kort periode, hvilket typisk forekommer efter såkaldt natsænkning.
For høj returtemperatur iht. pkt. 5.2 som følge af forceret drift må ikke forekomme. Ved udetemperatur under 0 °C må forceret drift ikke forekomme.
10.6 Væsentlige ombygninger
Ved væsentlige ombygninger skal de tekniske installationer opfylde Nyborg Forsynings på ombygningstidspunktet gældende Leveringsbestemmelser for fjernvarme.
11. OPSIGELSE AF AFTALE OM FJERNVARMELEVERING
11.1 Opsigelse og opsigelsesvarsel
EJEREN har mulighed for at opsige leveringsforholdet med et rimeligt varsel efter aftale med Nyborg Forsyning.
11.2 EJERENS pligter ved udtræden efter opsigelse
På udtrædelsestidspunktet har EJEREN pligt til at betale:
a) Skyldige beløb i henhold til årsopgørelsen.
b) Eventuelt skyldige bidrag.
c) Et beløb til dækning af udgifter ved afbrydelse af stikledningen fra distributionsnettet, fjernelse af stikledningen fra distributionsnettet frem til EJENDOMMENS skel samt nedtagning af måler og andet udstyr tilhørende Nyborg Forsyning.
d) Omkostninger til eventuel fjernelse af Nyborg Forsynings stikledning på EJENDOMMEN.
e) Evt. andel af underdækning opgjort på udtrædelsestidspunktet.
Hvis Nyborg Forsyning på tidspunktet for opsigelsen ikke har aftaler om levering af tilsvarende varmekapacitet til nye KUNDER, kan Nyborg Forsyning endvidere opkræve en godtgørelse af EJEREN for udtræden:
En godtgørelse for udtrædelse, der svarer til EJERENS andel af Nyborg Forsynings samlede anlægsudgifter som opgjort i den seneste anmeldte priseftervisning til Forsyningstilsynet på udtrædelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne frem til udtrædelsestidspunktet.
EJERENS forholdsmæssige andel beregnes på baggrund af opvarmet areal iht. BBR i regnskabsåret inden opsigelsen.
11.3 Nyborg Forsynings pligter og rettigheder ved EJERENS udtræden
Nyborg Forsyning har ret og pligt til at afkoble og fjerne Nyborg Forsynings stikledning, hovedhaner, måleudstyr, mv. på EJENDOMMEN for EJERENS regning.
Hvis EJEREN og Nyborg Forsyning indgår aftale herom, kan Nyborg Forsyning dog lade stikledningen på EJENDOMMEN blive liggende i jorden efter afkobling, hvorefter ejerskabet af stikledningen og alle forhold omkring denne overgår til EJEREN. I så fald skal EJEREN ikke betale for fjernelsen af stikledningen. Aftalen mellem EJEREN og Nyborg Forsyning tinglyses for EJERENS regning.
11.4 Fælles stikledning eller distributionsledning
Nyborg Forsyning har efter aftale med EJEREN ret til at lade fælles stikledninger eller distributionsledninger på EJENDOMMEN ligge, selvom EJEREN ophører med at aftage fjernvarme. Ledningerne vil forsat være omfattet af Leveringsbetingelser for fjernvarme (Nyborg Forsynings adgangsret, forbud mod at bygge ovenpå, mv.). Ledningerne har fortsat tilstedeværelsesret på EJENDOMMEN og gæsteprincippet er fraveget. Nyborg Forsyning betaler for tinglysning af deklaration på ejendommen.
Kan der ikke indgås en aftale med EJEREN kan ekspropriationsreglerne i varmeforsyningsloven § 16 stk. 1 finde anvendelse.
11.5 Formue ved udtræden
En udtrædende EJER/KUNDE har ikke krav på nogen andel af Nyborg Forsynings formue i forbindelse med udtrædelsen.
12. TILSYNS – OG KLAGEMYNDIGHED MV.
12.1 Ankenævnet på Energiområdet
Ankenævnet på Energiområdet Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35
2500 Valby
Tlf.: 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet på Energiområdet varetager de konkrete civilretlige forbrugerklager, som f.eks. klager over målt forbrug, restanceinddrivelse, forsyningsafbrydelse, flytteafregning, ejerskifte, udtrædelsesgodtgørelse mv.
Klagen skal typisk angå et økonomisk krav mod energiselskabet, f.eks. et krav om at få tilbagebetalt et beløb, fordi det faktiske forbrug ikke svarer til det målte forbrug.
12.2 Forsyningstilsynet
Forsyningstilsynet Xxxxxxxxx 00,
3300 Frederiksværk
Tlf.: 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Forsyningstilsynet (tidligere Energitilsynet) behandler klager over generelle forhold efter Varmeforsyningsloven og regler udstedt i medfør af loven, f.eks. klager over priser og generelle leveringsbestemmelser.
12.3 Energiklagenævnet
Energiklagenævnet Nævnenes Hus Toldboden 2
8800 Viborg Tlf.: 00 00 00 00
xxxxx://xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx-xxx-xxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx/ xx@xxxxxxxxxxxx.xx
Når Forsyningstilsynet har truffet en afgørelse, kan EJER/LEJER anke afgørelsen ved at sende en klage Energiklagenævnet.
EJER/LEJER kan ikke anke til Energiklagenævnet over afgørelser fra Ankenævnet på Energiområdet.
12.4 EU’s klageportal
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives på xxxx://xx.xxxxxx.xx/xxx
Ved indgivelse af klage skal Nyborg Forsynings mailadresse xxx@xxx.xx angives.