Contract
Annoncering af promotion samarbejde mellem Budweg Caliper A/S, Agile Automotive ApS og Kandborg Racing ApS
18 januar 2022
Det er med stor fornøjelse, at Budweg Caliper A/S (“Budweg”), Agile Automotive ApS (“Agile), og Kandborg Racing ApS (“Kandborg”) kan annoncere et nyt promoveringssamarbejde i 2022, hvor formålet er at skabe fælles eksponering af parternes virke. Samarbejdet vil udmønte sig i forskellige marketingstiltag, som bliver forestået af partnerne i forskellige konfigurationer:
• Agile Automotive og Budweg Caliper
Agile og Budweg har påbegyndt samarbejde omkring designet af en Agile SCX i Budweg branding, der vil blive udstyret med Budweg bremsekalibre. Det forventes at Budweg Agile SCX’en vil være færdigproduceret til levering i Q2 2022, hvorefter bilen vil blive brugt i et væld af promoveringsmæssige sammenhænge, bl.a. ved diverse trackdays, race events i Skandinavien og Tyskland, samt ved messer for bilindustriens eftermarked.
• Kandborg Racing og Budweg Caliper
Budweg har indgået en sponsoraftale med Kandborg Racing, hvor Kandborg gennem 2022 vil promovere Budweg-brandet under NLS-løbene (Nürburgring Langstrecken Serie) ved Nürburgring. Ligeledes er det Xxxxxxx Xxxxxxxx, der ved flere af de planlagte trackdays og race events vil være fører af den nybyggede Agile SCX i Budweg branding.
• Agile Automotive og Kandborg Racing
Xxxxxxx Xxxxxxxx har siden 2018 været fabriks-testkører for Agile Automotive, og er uden tvivl en af de førere af Agile SCX, som har flest køretimer bag rattet, og Nicolaj har været uundværlig i udviklingen af Agile SCX’ens overlegne køreegenskaber på banen. Agile fortsætter samarbejdet med Kandborg i 2022, hvor Xxxxxxx igen vil stille sin ekspertise til rådighed for Agile Automotive som testkører. Ligeledes vil det være Kandborg, der sidder bag rattet på Agile SCX i forbindelse med flere af promoveringsaktiviteterne.
Parterne glæder sig over mulighederne i kryds-samarbejdet mellem bilproducent, eftermarked og motorsport, der gerne skulle bidrage til at promovere og brande parterne uden for deres respektive nicher.
”Vi glæder os til at eskalere promoveringen af Agile SCX i 2022, og ved at indgå i promoverings-partnerskabet med Budweg og Kandborg får vi en fremragende mulighed for at øge eksponeringen af Agile SCX”, forklarer Xxx Xxxxxx, CEO hos Agile Automotive.
Den samme positive holdning deles af Budwegs CEO Xxxxxxxx Xxxxxxx: ”Vi har den seneste tid kigget på, hvordan vi kan promovere Budwegs produkter via motorsport, og samarbejdet med Agile og Kandborg vil unægtelig bidrage til at eksponere vores produkter yderligere til de af vores kunder, som er interesseret i biler og motorsport.”
Samarbejdet kommer ligeledes Kandborg Racing til gode: ”Ved at styrke min relation til mine sponsorer, samt deres fælles samarbejde, har jeg de bedst tænkelige muligheder for at vokse Kandborg Racing brandet”, udtaler Xxxxxxx Xxxxxxxx.
Yderligere information omkring samarbejdet, og de aktiviteter, som samarbejdet kaster af sig, vil blive annonceret i løbet af Q1 og Q2 af 2022.
--- --- ---
Læs mere om virksomhederne:
Budweg Caliper A/S: xxx.xxxxxx.xxx
Agile Automotive ApS: xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xxx Kandborg Racing ApS: xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx