Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering
Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering
Albertslund Varmeværk
(Udkast pr. 22. maj 2013)
Indholdsfortegnelse
1 Gyldighedsområde og definitioner 5
1.1 Formål og ejerskab af Albertslund Varme værk 5
1.2 Gyldighedsområde 5
1.3 VÆRKET 5
1.4 BRUGEREN 5
1.5 Retslige forhold 5
2 Etablering /omlægning af fjernvarmeforsyning 6
2.1 Betingelser for forsyning 6
2.2 Udvidelse af forsyningsområdet 6
2.3 Supplerende varmekilde 6
2.4 Anmodning om fjernvarme til nybyggeri og eksisterende ejendomme 6
2.5 Anmodning om fjernvarme til udstykninger 6
2.6 Stikledninger, haner, varmemålere m.v. 6
2.7 Tinglysning 6
3 Betaling for tilslutning til VÆRKET 7
3.1 Tilslutningsbidrag 7
3.2 Stikledningsbidrag 7
3.3 Byggemodningsbidrag 7
3.4 Meddelelse af ændringer 7
4 Stikledning – placering, etablering samt vedligeholdelse 8
4.1 Placering af stikledning 8
4.2 Etablering af stikledning og hovedhaner 8
4.3 Fælles stikledning og interne fordelingsledninger 8
4.4 Beplantning ved og omkring stik- og hovedledning 8
4.5 Flytning af/skade på stikledning 8
4.6 Vedligeholdelse af stikledning og hovedhaner 9
4.7 Retablering efter stikledningsarbejder m.v 9
5 Drift og vedligeholdelse af BRUGERENs varmeinstallation 10
5.1 Fjernvarmelevering 10
5.2 Tilslutning til fjernvarmeforsyningen 10
5.3 BRUGERENs forpligtigelse 10
5.4 Driftsforstyrrelser 10
5.5 Ændring af leveringskonditioner 11
5.6 Ansvar ved force majeure 11
5.7 Energirådgivning og Energispareydelser 11
5.8 Adgang til varmeinstallationen 11
6 Måling af fjernvarmeforbrug 12
6.1 Måleudstyr 12
6.2 Levering af måleudstyr 12
6.3 Opsætning af måleudstyr 12
6.4 Drift og vedligehold 12
6.5 Erstatningspligt 12
6.6 Bimålere 12
6.7 Flytning af måler 12
6.8 Aflæsning 12
6.9 Selvaflæsning 13
6.10 Fjernaflæst fjernvarmeforbrug 13
6.11 Kontrolaflæsning 13
6.12 Manglende aflæsning 13
6.13 Fejl ved måling af fjernvarmeforbrug 13
6.14 Afprøvning af måleudstyr 13
6.15 Fejlindberetning 13
7 Takster 14
7.1 Hjemmel 14
7.2 Takster 14
7.3 Gebyr 14
7.4 Finansieringsbidrag 14
7.5 Ændring 14
8 Betaling m.v. 15
8.1 Betalingspligt 15
8.2 Regninger/acontoregninger 15
8.3 Endelig afregning 15
8.4 Beregnet forbrug. 15
8.5 Ved manglende betaling 15
8.6 Betalingsordning 16
8.7 Bidragspligt 16
8.8 Ingen fjernvarmeaftag 16
9 Ejer- og lejerskifte 17
9.1 Ejerskifte 17
9.2 Lejerskifte 17
10 Hæftelse 18
10.1 Ejer/ejere 18
10.2 Lejere/andelsbolighavere 18
11 Ophør af fjernvarmeforbrug 19
11.1 Midlertidigt stop for fjernvarmeforbrug 19
11.2 Udtrædelse 19
11.3 Betaling ved udtrædelse 19
11.4 Forsyning af naboejendomme ved udtrædelse 19
12 Tilsyns- og klagemyndighed m.v 20
12.1 Overordnet myndighed 20
12.2 Klagevejledning 20
13 Ikrafttrædelse 21
13.1 Ikrafttrædelse 21
13.2 Ændring 21
13.3 Meddelelse om ændring 21
13.4 Underskrift 21
1 Gyldighedsområde og definitioner
1.1 Formål og ejerskab af Albertslund Varme værk
Albertslund Varmeværk er en kommunal forsyningsvirksomhed. Værket ejes af Albertslund Kommune, og kommunalbestyrelsen er øverste myndighed. Dets formål er at forsyne ejendommene indenfor forsy- ningsområdet ih.t. varmeplanen, med fjernvarmevand til fremstilling af varmt brugsvand og til opvarm- ning så der opnås et forsvarligt teknisk kvalitetsniveau, samt at det ønskede termiske indeklima og tem- peraturen af det varme brugsvand kan opretholdes med mindst muligt energiforbrug.
Alle sager af væsentlig betydning behandles af Brugergruppen, forud for behandling og endelig beslutning i kommunalbestyrelsen.
1.2 Gyldighedsområde
BRUGEREN Nærværende "Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering" er gældende for leverings- forholdet mellem og VÆRKET
1.3 VÆRKET
Albertslund Varmeværk Vognporten 9
0000 Xxxxxxxxxxx
Tlf. nr. 00 00 00 00
Mail: xxxx@xxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
CVR nr. for kommune: 66137112, i det følgende kaldet VÆRKET
1.4 BRUGEREN
BRUGEREN betegnes som ejeren/ejere af ejendomme, der er tilsluttet fjernvarmeforsyningen, eller andre med et direkte afregningsforhold til VÆRKET.
Hvor det er teknisk gennemførligt, dvs. hvor der til den enkelte BRUGER forefindes et selvstændigt stik med mulighed for aflukning samt en selvstændig varmemåler, skal betaling for varme - på ejerens an- modning - ske i et direkte BRUGER forhold mellem VÆRKET og BRUGEREN, uanset om BRUGEREN er ejer, andelsbolighaver eller lejer.
Leveringsforholdet mellem en BRUGER og dennes lejere er VÆRKET uvedkommende. Det samme gælder for fordelingen af varme og varmeudgifter mellem BRUGER og lejer i såvel teknisk som økonomisk hen- seende, herunder også afvikling af en overdækning eller underdækning.
1.5 Retslige forhold
Det retslige forhold mellem VÆRKET og BRUGEREN er foruden disse Almindelige bestemmelser for fjern- varmelevering fastlagt i de Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering, en eventuel leveringsaftale samt det til enhver tid gældende takstblad.
2 Etablering /omlægning af fjernvarmeforsyning
2.1 Betingelser for forsyning
Der er tilslutningspligt til fjernvarmeforsyningen i henhold til Lov om Varmeforsyning og gældende var- meplan. Kommunalbestyrelsen giver pålæg om, hvornår tilslutning senest skal finde sted.
Bemærk at for lavenergibyggeri, der overholder Bygningsreglementets bestemmelser, kan gælde særlige tilslutningsbidrag / takster.
2.2 Udvidelse af forsyningsområdet
For ejendomme beliggende uden for forsyningsområdet med tilslutningspligt skal ejeren af ejendommen skriftligt anmode VÆRKET om tilslutning til fjernvarmeforsyningen. Kommunalbestyrelsen afgør i det enkelte tilfælde, om forsyningsområdet skal udvides, så tilslutning kan finde sted.
2.3 Supplerende varmekilde
Kommunalbestyrelsen kan godkende, at en ejendoms forbrug delvis dækkes af solenergi eller anden form for vedvarende energi samt overskudsvarme fra procesvarmeforbrug.
2.4 Anmodning om fjernvarme til nybyggeri og eksisterende ejendomme
Ved tilslutning af nybyggeri og eksisterende ejendomme er det ejeren af ejendommen, der fremsender en skriftlig anmodning om fjernvarmeforsyning til VÆRKET. Ved anmodningen fremsendes nødvendige tegninger, eksempelvis situations- og grundplan med placering af stikindføring samt ejendommens sam- lede maksimale varmeeffektbehov til opvarmning og til produktion af varmt brugsvand.
2.5 Anmodning om fjernvarme til udstykninger
Ved tilslutning af nye udstykninger er det ejeren af udstykningen, der fremsender en skriftlig anmodning om fjernvarmeforsyning til VÆRKET. Ved anmodningen fremsendes nødvendige tegninger, eksempelvis situations- og grundplan med placering af stikindføring samt udstykningens samlede maksimale varmeef- fektbehov til opvarmning og til produktion af varmt brugsvand.
VÆRKET kontaktes tidligt i planlægningsfasen for afklaring af forsyningsforholdene.
2.6 Stikledninger, haner, varmemålere m.v.
BRUGEREN skal stille den fornødne plads til rådighed for etablering, drift og vedligehold af stikledninger, stikindføring, hovedhaner, måleudstyr m.v. jf. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering.
Det skal til enhver tid sikres, at VÆRKET har let og uhindret adgang til både måleraflæsning og vedlige- hold af VÆRKETS anlægsdele.
2.7 Tinglysning
Hvis der i forbindelse med etableringen af fjernvarmeforsyningen træffes særlige aftaler af teknisk og/eller økonomisk art, skal der oprettes og tinglyses en deklaration herom, hvis en af parterne ønsker det. VÆRKET foranlediger og afholder omkostningen ved dette.
Ved udstykninger og byggemodninger afholdes udgiften til tinglysning af ejeren.
Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering Albertslund Varmeværk, 2013
3 Betaling for tilslutning til VÆRKET
3.1 Tilslutningsbidrag
Tilslutningsbidraget dækker BRUGERENs betaling for at komme med i det eksisterende forsyningssystem til fjernvarmeforsyning.
Beregningen af tilslutningsbidraget for en ejendom beregnes som angivet i det gældende takstblad.
Såfremt der i ejendommen ønskes foretaget ændringer, som har indflydelse på størrelsen af det samlede opvarmede areal har ejeren pligt til inden ændringen skriftligt at anmelde dette til VÆRKET, der i så til- fælde kan opkræve supplerende tilslutningsbidrag.
VÆRKET forbeholder sig ret til at foretage kontrolopmålinger.
3.2 Stikledningsbidrag
Etablering af stikledninger på privat grund udføres af VÆRKET og betales af BRUGEREN.
Før stikledningen etableres, udarbejder VÆRKET et prisoverslag til BRUGEREN. Betalingen for stiklednin- gen inden for skel afregnes med BRUGEREN efter opmåling, når arbejdet er afsluttet.
Stikledninger på privat grund, samt interne fordelingsledninger i krybekældre, kældre og ingeniørgange frem til hovedhaner ejes af BRUGEREN, og vedligeholdes og renoveres som angivet i afsnit 4.
3.3 Byggemodningsbidrag
Byggemodningsbidraget dækker alle de omkostninger, der er forbundet med etablering af hoved- og fordelingsledninger i nye udstykningsområder.
Byggemodningsbidraget beregnes af VÆRKET på basis af de konkrete forhold, der gør sig gældende for fjernvarmeforsyning af det nye udstykningsområde.
Byggemodningsbidraget afholdes af udstykkeren og skal som udgangspunkt indbetales før ledningsarbej- det kan igangsættes.
VÆRKET etablerer hovedledningen frem til udstykningsområdet og afholder omkostningerne, der er for- bundet hermed.
VÆRKET dimensionerer udstykningens ledningsnet i henhold til udstykningens forventede varmebehov på baggrund af rammerne i den gældende lokalplan og den øvrige varmeplanlægning.
Byggemodningsbidraget omfatter ikke betaling for fjernvarmetilslutningen af de enkelte ejendomme. Ved fjernvarmetilslutningen af de enkelte ejendomme betales sædvanlig tilslutnings- og stikledningsbidrag.
Ved andelsbyggeri opkræves byggemodnings-, tilslutnings- og stikledningsbidrag efter samme princip som ved enkeltparceller.
3.4 Meddelelse af ændringer
Hvis der i ejendommen foretages ændringer, som har indflydelse på beregning af dele af tilslutningsbi- draget og de årlige bidrag/takstbetalinger, har BRUGEREN pligt til skriftligt at anmelde dette til VÆRKET inden ændringen sker.
4 Stikledning – placering, etablering samt vedligeholdelse
4.1 Placering af stikledning
Det ledningsnet, der etableres fra tilslutningspunktet i hoved-/fordelingsledningen og frem til ejendom- mens hovedhaner, benævnes i det følgende som "stikledningen".
Placering af stikledningen på ejerens grund samt stikindføringen til ejendommen aftales mellem ejer og VÆRKET.
4.2 Etablering af stikledning og hovedhaner
Etablering af stikledninger på privat grund udføres af VÆRKET og betales af BRUGEREN i.h.t. afsnit 3.
XXXXXXXX har pligt til at oplyse om eventuelle interne ledningers placering på grunden samt at oplyse om evt. skjulte installationer, inden gennemboring af sokkel/gulv/væg foretages. Hvis det er nødvendigt at ændre interne ledninger m.v. på ejendommens område, for at stikledning m.m. kan etableres, skal dette ske på BRUGERENS foranledning, og omkostningerne hertil påhviler BRUGEREN. VÆRKET påtager sig ikke erstatningspligt i forbindelse med evt. beskadigelser på installationer, som der ikke er oplyst om.
Stikledningen afsluttes umiddelbart inden for ejendommens ydermur med hovedhaner i ejendommens varmerum eller et andet let tilgængeligt rum, evt. i et skab i ydermuren, med udvendig adgang for drift og vedligehold.
Stikledninger på privat grund, samt interne fordelingsledninger i krybekældre, kældre og ingeniørgange frem til og med hovedhaner ejes af BRUGEREN.
Stikledningen til og med hovedhaner ved ydermur eller i ejendommens varmerum vedligeholdes og reno- veres af VÆRKET.
Hvis en stikledning ved forøget varmebehov bliver for lille, udskiftes denne af VÆRKET. Udgifterne hertil afholdes af BRUGEREN efter regning.
4.3 Fælles stikledning og interne fordelingsledninger
VÆRKET er efter nærmere aftale berettiget til at føre fjernvarmeledninger gennem en ejendoms grund, kælder, ingeniørgang, krybekælder m.v. til forsyning af andre ejendomme samt som intern fordelingsled- ning, såfremt der derved ikke skabes væsentlige hindringer for grundens eller rummenes udnyttelse.
Er der tale om væsentlige og omfattende hindringer for rummenes og grundens udnyttelse, og der derfor ikke kan opnås aftale, kan VÆRKET anvende ekspropriationsreglerne i Varmeforsyningsloven.
VÆRKET skal til enhver tid have adgang til at foretage de nødvendige eftersyn og reparationer. Led- ningsnettet må ikke fjernes, omlægges eller flyttes af andre end VÆRKET.
VÆRKET foranlediger og bekoster tinglysning af fælles stikledning og interne fordelingsledninger på ejen- dommens grund samt evt. øvrige særlige aftaler af teknisk, juridisk og/eller økonomisk art. Herunder f.eks. aftaler om kompensation for vedligehold og renovering af fjernvarmeledninger samt aftaler om udførelse af vedligehold og renovering af fjernvarmeledninger.
4.4 Beplantning ved og omkring stik- og hovedledning
I et ca. 2 m (1 meter til hver side) bredt bælte over stik- og hovedledninger er det ikke tilladt at bygge og/eller plante træer eller buske med dybtgående rødder. Spørg evt. VÆRKET om ledningernes placering.
Undtaget herfra er dog hæk, plantestensmur og stakit i skel.
Samtlige omkostninger, der er forbundet med en ændring afholdes af BRUGEREN.
4.5 Flytning af/skade på stikledning
Giver forhold hos BRUGEREN anledning til flytning af stikledningen, udføres arbejdet af VÆRKET efter aftale med BRUGEREN og for dennes regning.
Skade på fjernvarmeledninger forårsaget af BRUGEREN, vil blive repareret af VÆRKET på BRUGERENs regning.
4.6 Vedligeholdelse af stikledning og hovedhaner
Stikledningen frem til og med hovedhaner vedligeholdes og renoveres af VÆRKET. Vedr. vedligeholdelse og renovering af interne fordelingsledninger se punkt 4.3.
VÆRKET har til enhver tid ret til med 14 dages varsel at reparere eller renovere ledningsnet på en BRU- GERs ejendom. Hvis reparationerne er akutte, foretages dette med forkortet varsel.
4.7 Retablering efter stikledningsarbejder m.v.
VÆRKET påtager sig ikke at fjerne og retablere beplantning eller haveanlæg m.v., der ved BRUGERENS foranledning skal være fjernet, forinden opgravning påbegyndes.
Efter udført anlægs- og reparationsarbejder foretager VÆRKET jordretablering til samme standard, som før arbejdet blev påbegyndt. VÆRKET retablerer det opgravede areal, græs og asfalt retableres, og op- tagne fliser/belægningssten gennedlægges.
VÆRKET foretager tætning/efterpudsning af stikindføringen i mur og/eller gulv. Reparationen udføres på en god og ordentlig måde, men det kan ikke forventes, at stikindføringen ikke efterlader sig synlige spor.
BRUGEREN må selv sørge for øvrig ind- og udvendig retablering, herunder plantning af træer og buske samt indvendig retablering af klinker, fliser, stiftmosaik, trægulv eller anden belægning.
5 Drift og vedligeholdelse af BRUGERENs varmeinstallation
5.1 Fjernvarmelevering
Fjernvarmen leveres som cirkulerende varmt vand (fjernvarmevand) med en temperatur, der af VÆRKET reguleres såvel efter årstiderne som inden for døgnet.
Fjernvarmevandet må kun benyttes til cirkulation i ejendommens varmeinstallation. BRUGEREN er an- svarlig for, at der ikke sker aftapning eller vandspild af fjernvarmevand fra varmeinstallationen. Ved vandtab i interne installationer forbeholder VÆRKET sig ret til at forlange erstatning hos BRUGEREN ih.t. det til enhver tid gældende takstblad.
5.2 Tilslutning til fjernvarmeforsyningen
Før en varmeinstallation kan tilsluttes VÆRKETS forsyningsnet, skal der foretages et syn og en trykprøve af ejendommens varmeinstallation, jf. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering.
Trykprøve af varmeinstallation foretages af BRUGERENs VVS-INSTALLATØR. BRUGEREN er ansvarlig for varmeinstallationens tilstand.
5.3 BRUGERENs forpligtigelse
BRUGEREN er ansvarlig for, at ejendommens varmeinstallation herunder installation for varmt brugsvand holdes i forsvarlig stand med hensyn til sikkerhed, drift og regulering, og at der føres et regelmæssig tilsyn således, at fjernvarmevandet afkøles bedst muligt inden det sendes retur til VÆRKET.
Hvis BRUGEREN udviser uagtsomhed ved vedligeholdelse eller pasning af varmeinstallationen, således at der derved påføres VÆRKET tab eller ulemper, kan BRUGEREN gøres økonomisk ansvarlig herfor.
Hvis BRUGEREN ikke efter henstilling retter de påtalte forhold, kan VÆRKET bringe forholdene i orden for BRUGERENs regning, og tillige, hvis sikkerhedsmæssige grunde taler herfor, afbryde fjernvarmeforsynin- gen, indtil forholdene er bragt i orden.
Ved driftsforstyrrelser kan der forekomme luft i BRUGERENs varmeanlæg. Udluftning efter sådanne drifts- forstyrrelser påhviler BRUGEREN. Såfremt der opstår uregelmæssigheder f.eks. unormale temperaturer, unormalt forbrug og utætheder på stikledningen eller hovedhaner, skal BRUGEREN straks anmelde dette til VÆRKET.
BRUGEREN er forpligtiget til at kontakte VÆRKET straks, hvis der er mistanke om, at varmemåleren ikke måler korrekt.
BRUGEREN er ansvarlig og erstatningspligtig for enhver beskadigelse af VÆRKETs anlæg, bortset fra al- mindelig slitage eller manglende tilsyn og vedligeholdelse fra VÆRKETS side.
BRUGEREN bør i egen interesse meddele sit forsikringsselskab, at ejendommen er fjernvarmeforsynet.
5.4 Driftsforstyrrelser
Orientering om driftsforstyrrelser findes på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Ved akut opståede situationer, som f.eks. brud forbeholder VÆRKET sig ret til at lukke for fjernvarmen uden varsling for efterfølgende at udsende varsel/information snarest muligt.
VÆRKET forbeholder sig ret til, så vidt muligt med forudgående varsel, at standse leveringen i forbindelse med ledningsarbejder, udskiftning af hovedhaner og måleudstyr o.l.
Varmeafbrydelser i forbindelse med større planlagte ledningsarbejder bliver så vidt muligt udført uden for den egentlige fyringssæson.
I tilfælde af fjernvarmeafbrydelse og andre tilfælde af ikke kontraktmæssig levering i forbrugerkøb gæl- der Købelovens og Aftalelovens regler, og VÆRKET er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatnings- regler.
VÆRKET er ikke ansvarlig for driftstab, ej heller for avancetab eller andet indirekte tab, med mindre der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed fra VÆRKETs side. Erhvervsdrivende opfordres derfor til at tegne en driftstabsforsikring.
5.5 Ændring af leveringskonditioner
VÆRKET er til enhver tid berettiget til med passende varsel at ændre leveringskonditioner, f.eks. ændring af tryk og temperatur, som myndighederne foreskriver eller anbefaler.
Leveringsændringer meddeles BRUGEREN og ved direkte BRUGER forhold tillige ejeren med et passende varsel.
Hvis de ovenfor nævnte ændringer vil kræve forandring af installationer tilhørende ejeren, påhviler udgif- terne hertil denne.
Påføres ejendommen herved urimelige forsyningsforhold eller udgifter, skal ejeren være berettiget til at udtræde af VÆRKET, uden at der derved skal betales udtrædelsesgodtgørelse eller afbrydelsesomkost- ninger.
Udtrædelse af leveringsforholdet er til enhver tid begrænset af lovgivning og offentlige myndigheders beslutninger.
5.6 Ansvar ved force majeure
VÆRKET påtager sig intet ansvar for følgevirkninger af svigtende levering, opstået ved naturkatastrofer, terror, krig, oprør, hærværk, brand, eksplosioner, arbejdskonflikter eller andre forhold, som er uden for VÆRKETS kontrol.
VÆRKET fritages i disse situationer for leveringsforpligtigelsen.
5.7 Energirådgivning og Energispareydelser
VÆRKET har stor fokus på energirådgivning og energibesparelser og kan i rimeligt omfang yde rådgivning til BRUGERNE med opbygning, drift og betjening af ejendommens varmeinstallationer
VÆRKET rådgiver telefonisk ved akut opståede fejl på ejendommens varmeinstallation.
VÆRKET yder rådgivning, bistand og tilskud iht. gældende lovgivning om realisering af energispareydel- ser hos BRUGEREN. Eksempler på gode energibesparelser, samt gældende betingelser for opnåelse af tilskud til energispareydelser vil fremgå af xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
5.8 Adgang til varmeinstallationen
VÆRKETs personale skal, så længe ejendommen er tilsluttet VÆRKET, mod behørig legitimation til en- hver tid have adgang til alle dele af ejendommens varmeinstallation for eftersyn, trykprøvning, reparati- on, måleraflæsning, målerudskiftning eller afbrydelse.
Såfremt der ikke gives adgang til ejendommens installation, kan VÆRKET for BRUGERENs regning anmo- de om fogedens bistand hertil.
6 Måling af fjernvarmeforbrug
6.1 Måleudstyr
Ved måleudstyr forstås: Varmemåler bestående af flowmålere, elektronikdele samt temperaturfølere og nødvendige el-dele til varmemålerens strømforsyning samt fjernaflæsningsudstyr inkl. evt. antenne.
6.2 Levering af måleudstyr
VÆRKET leverer det måleudstyr inkl. fjernaflæsning, som er nødvendigt for afregning mellem BRUGEREN og VÆRKET, og bestemmer måleudstyrets størrelse, type og placering.
VÆRKET kan, efter forudgående orientering til BRUGEREN, etablere fjernaflæsning af måleudstyret.
6.3 Opsætning af måleudstyr
VÆRKET monterer måleudstyr og fjernaflæsning iht. Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. BRUGEREN betaler måleudstyrets strømforbrug.
6.4 Drift og vedligehold
Måleudstyret ejes og vedligeholdes af VÆRKET, der også bestemmer, hvornår måleudstyret skal udskif- tes. Dette er for VÆRKETs regning.
Ændringer i ejendommens el-installation, der har indflydelse på strømforsyningen til varmemåleren, skal omgående anmeldes til VÆRKET.
6.5 Erstatningspligt
BRUGEREN er erstatningspligtig over for VÆRKET i de tilfælde, hvor måleudstyret beskadiges, ødelægges eller overmales m.m.
BRUGEREN må ikke foretage indgreb på måleudstyret herunder bryde plomber eller påvirke måleudsty- rets funktion. Sker dette, kan det medføre efterregulering og/eller politianmeldelse.
6.6 Bimålere
Såfremt en bruger opsætter bimålere for intern fordeling af varmeforbrug er dette VÆRKET uvedkom- mende.
6.7 Flytning af måler
Måleudstyret må ikke flyttes uden VÆRKETS godkendelse. Anbragte plomber ved målerudstyret må kun brydes af VÆRKET.
6.8 Aflæsning
Med henblik på afregning af fjernvarmeforbruget foretages periodiske aflæsninger af varmemålere. Aflæsning kan foregå ved:
• Selvaflæsning, foretaget af BRUGEREN jf. 6.9
• Fjernaflæsning, foretaget automatisk af VÆRKET jf. 6.10
• Kontrolaflæsning, foretaget manuelt af VÆRKET jf. 6.11
6.9 Selvaflæsning
På VÆRKETS anmodning skal BRUGEREN foretage aflæsning af varmemåleren og meddele resultatet til VÆRKET inden for et af VÆRKET fastsat tidspunkt.
6.10 Fjernaflæst fjernvarmeforbrug
Er varmemålerne fjernaflæst, foretages måleraflæsningen til årsopgørelsen af VÆRKET.
I forbindelse med driftsoptimering i ledningsnettet, drift og vedligeholdelse af anlæg samt for at sikre optimal rådgivning af BRUGEREN kan VÆRKET foretage periode fjernaflæsninger, uden BRUGEREN infor- meres om dette.
6.11 Kontrolaflæsning
Såfremt VÆRKET vurderer, at et varmeforbrug beregnet ud fra BRUGERENs indleverede måleraflæsnin- ger ikke er retvisende, foretager VÆRKET kontrolaflæsninger af BRUGERENs varmemåler.
6.12 Manglende aflæsning
Hvis VÆRKET ikke modtager måleraflæsninger fra en BRUGER, eller kan aflæsningen ikke opnås ved gen- tagne henvendelser fra VÆRKET, fastsætter VÆRKET fjernvarmeforbruget på grundlag af tidligere års fjernvarmeforbrug eller ejendommens beregnede fjernvarmeforbrug.
6.13 Fejl ved måling af fjernvarmeforbrug
Hvis der konstateres fejl ved målingen, målerstop, eller der er en klar uoverensstemmelse mellem det målte og det sandsynlige forbrug, har VÆRKET ret til at foretage en beregning af forbruget jf. 8.4 Bereg- net forbrug, og betalingen reguleres i overensstemmelse hermed.
Hvis BRUGEREN f.eks. ved kontrolbog kan dokumentere, at det målte forbrug har været atypisk i afreg- ningsperioden, tages der hensyn til dette ved forbrugsberegningen.
6.14 Afprøvning af måleudstyr
VÆRKET er til enhver tid berettiget til for egen regning at foretage afprøvning af måleudstyret. BRUGEREN kan ved skriftlig henvendelse til VÆRKET forlange at få måleudstyret afprøvet.
Målerudstyret anses for at vise korrekt, når disse ved afprøvning inden for deres måleområde har mak- simal afvigelse, som ikke overskrider fastsatte maksimalt tilladelige afvigelser for varmemålere, jf. Tekni- ske bestemmelser for fjernvarmelevering.
Hvis afvigelsen overskrider denne grænse, afholdes udgifter til såvel målerudskiftning som målerafprøv- ning af VÆRKET.
Hvis afvigelsen ikke overskrider denne grænse betaler BRUGEREN et gebyr jf. takstbladet.
VÆRKET regulerer varmeforbruget for den periode, hvor det kan konstateres, at måleudstyret har vist forkert – dog højst 3 år tilbage, jf. 8.4.
6.15 Fejlindberetning
Hvis BRUGEREN har eller burde have formodning om, at måleudstyret er beskadiget, registrerer forkert eller står stille, er BRUGEREN forpligtiget til omgående at kontakte VÆRKET.
7 Takster
7.1 Hjemmel
Afregning af enhver art finder sted efter de til enhver tid gældende takster, der er anmeldt til Energitilsy- net.
Takster og gebyrer fastsættes af kommunalbestyrelsen under hensyntagen til Energitilsynets retningslin- jer om kostægte takstfastsættelse.
Takster og gebyrer fremgår af det til enhver tid gældende takstblad, som findes på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
7.2 Takster
Takster for fjernvarmeforsyningen består af:
• Fjernvarmeforbrug i henhold til varmemåler, der afregnes efter energiforbrug (MWh) og flow (m3). Taksten er indrettet, således at BRUGEREN får bonus for god afkøling af fjernvarmevandet og omvendt merbetaler ved dårlig afkøling (takstelementet er nærmere beskrevet på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx). Denne takst dækker produktions- og distributionsomkostninger for den leverede fjernvarme.
• Fast årlig bidrag, der beregnes som angivet ih.t. det til enhver tid gældende takstblad. Denne takst dækker VÆRKETs faste omkostninger.
• Fast årligt målerbidrag. Denne takst dækker målerservice, aflæsninger og afregningsomkostninger.
7.3 Gebyr
VÆRKET opkræver gebyr bl.a. for følgende ydelser:
• Manglende betalinger inklusiv f.eks. fogedgebyr
• Lukning/åbning for fjernvarmelevering
• Ekstraordinære administrative opgaver
7.4 Finansieringsbidrag
VÆRKET kan bidrage til finansiering af fjernvarmerelaterede investeringer hos BRUGEREN. Der tilbagebe- tales over en nærmere fastsat løbetid som et finansieringsbidrag, der er et tillæg til den årlige faste af- gift.
Ordningens muligheder opdateres løbende på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
7.5 Ændring
BRUGEREN er forpligtet til at meddele VÆRKET enhver ændring, der har indflydelse på fjernvarmeaftaget og dermed afregningen, f.eks. ændringer i det samlede opvarmede areal eller opsætning/nedtagning af radiatorer (f.eks. i kælder).
8 Betaling m.v.
8.1 Betalingspligt
Der er betalingspligt for enhver form for fjernvarmeleverance.
Såfremt der foretages ændringer på ejendommen, der har indflydelse på beregningen af det faste årlige bidrag, har BRUGEREN pligt til at anmelde dette skriftligt til VÆRKET.
Ændringer af grundlaget for beregning af det faste årlige bidrag for ejendommen, herunder berigtigelse af fejl mv., gennemføres først hos VÆRKET, herunder f.eks. i relation til nedsættelse af taksten, med virkning fra det tidspunkt, hvor VÆRKET får meddelelse om ændringen
I tilfælde af, at der som følge af ukorrekte oplysninger fra BRUGEREN, herunder fejl i grundlaget for be- regning af det faste årlige bidrag, i en periode er opkrævet for lidt i forhold til taksterne, f.eks. et for lille fast årligt bidrag – forbeholder VÆRKET sig ret til – ud over at berigtige forholdet fremadrettet - at frem- sætte krav om efterbetaling – i maksimalt op til 3 år.
8.2 Regninger/acontoregninger
VÆRKET udskriver årligt en årsopgørelse og et antal acontoregninger. Antallet af acontoregninger pr. år fastsættes af kommunalbestyrelsen.
Hvis forbruget ændrer sig i forhold til acontofastsættelsen, kan VÆRKET ændre de efterfølgende acon- toregninger efter først at have rettet skriftlig henvendelse til BRUGEREN.
8.3 Endelig afregning
Endelig afregning af fjernvarmeforbrug og faste bidrag finder sted mindst én gang årligt på en årsopgø- relse eller en flytte-/slutopgørelse senest 3 måneder efter, at aflæsningerne er indberettet til VÆRKET.
8.4 Beregnet forbrug
BRUGEREN har betalingspligt for al fjernvarmelevering, som er korrekt registreret.
Hvis der konstateres et unormalt varmeforbrug på installationen, forårsaget af en defekt varmemåler og dette ikke kan henføres til misbrug eller manglende vedligeholdelse, beregner VÆRKET et skønnet for- brug og fremsender en reguleringsregning til BRUGEREN. Reguleringen kan enten være for et ekstra for- brug eller for et mindre forbrug. Der beregnes i begge tilfælde maksimalt 3 år tilbage.
Hvis der konstateres et unormalt varmeforbrug på installationen grundet fejl på varmeinstallation eller manglende vedligeholdelse, beregner VÆRKET et skønnet forbrug og fremsender en ekstraregning til BRUGEREN. Der beregnes maksimalt 3 år tilbage. VÆRKET laver ikke refusion grundet fejl på varmein- stallation eller manglende vedligeholdelse.
8.5 Ved manglende betaling
Ved manglende betaling vil BRUGEREN være forpligtet til at betale renter og gebyrer. Disse betales i henhold til “Lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kom- muner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden”, lov nr. 939 af 27. dec. 1991.
Gebyrer og renter vil blive påført BRUGERENs regning. Gebyrernes størrelse fremgår af VÆRKETs til en- hver tid gældende takstblad.
BETALING:
Forfaldsdatoen, som er påført regningen, er sidste rettidige betalingsdato.
1. rykker
Modtager VÆRKET ikke betaling inden forfaldsdatoen udsendes 1. rykker uden et rykkergebyr til BRUGE- REN. Forfaldsdatoen er 8 dage fra den dato, som fremgår af 1. rykkerbrev.
2. rykker
Modtager VÆRKET fortsat ikke betaling inden forfaldsdatoen udsendes 2. rykker med et rykkergebyr til BRUGEREN, samt varsel om lukning.
Gebyrets størrelse fremgår af VÆRKETs til enhver tid gældende takstblad. Forfaldsdatoen er 14 dage fra den dato, som fremgår af 2. rykkerbrev.
AFBRYDELSE FOR FJERNVARMELEVERING:
Modtager VÆRKET fortsat ikke betaling, som angivet i 2. rykkerbrev, vil VÆRKET kontakte BRUGEREN med datoangivelse med henblik på at få adgang til varmeinstallationen og afbryde fjernvarmeleveringen.
Har VÆRKET ikke held til at få afbrudt fjernvarmeleveringen eller får betaling for restancen, vil VÆRKET med fogedrettens hjælp få adgang til varmeinstallationen med henblik på at afbryde fjernvarmeleverin- gen.
Udgifterne ved afbrydelsen, genetablering af fjernvarmeforsyningen samt eventuelle inkassoomkostnin- ger skal betales af BRUGEREN. Gebyrstørrelsen fremgår af VÆRKETs til enhver tid gældende takstblad.
Følgeskader og lignende i forbindelse med afbrydelsen er VÆRKET uvedkommende. Fjernvarmeafbrydel- se kan undgås, hvis der stilles sikkerhed for fremtidig betaling i form af depositum eller bankgaranti.
Dette kan kun ske ved kontakt til VÆRKET.
Reglerne om fjernvarmeafbrydelse er også gældende i de tilfælde, hvor BRUGEREN er fraflyttet den adresse, hvor restancen er opstået. I de tilfælde kan VÆRKET afbryde fjernvarmeleveringen på BRUGE- RENs nye adresse, hvis den nye adresse er beliggende i VÆRKETs forsyningsområde, og BRUGEREN fort- sat modtager fjernvarmeleverancer fra VÆRKET. Opfølgning vedr. dette skal dog ske umiddelbart efter VÆRKET har fået kendskab til BRUGERENS nye adresse.
Hvis fjernvarmeafbrydelsen foretages hos en lejer, hvor der er etableret et direkte BRUGER forhold, vil ejendommens ejer blive informeret om, at fjernvarmeleveringen afbrydes.
INDDRIVELSE AF RESTANCE:
Betales restancen fortsat ikke efter afbrydelse af fjernvarmeleveringen, overgives denne til inddrivelse via SKAT. Dette gælder ligeledes for BRUGERE, som er fraflyttet kommunen eller på anden måde ikke mere er BRUGER hos VÆRKET.
Fjernvarmeafbrydelse kan dog undgås, hvis BRUGEREN stiller sikkerhed for fremtidig betaling i form af depositum eller garanti fra pengeinstitut.
GENÅBNING FOR FJERNVARMELEVERING:
VÆRKET genopretter tidligst fjernvarmeforsyningen, når de omkostninger, der er forbundet med afbry- delse og genåbning, er betalt, og at der enten er stillet sikkerhed for betaling af fremtidigt fjernvarmefor- brug, eller hvis der er indgået en betalingsordning.
Når VÆRKET har modtaget betaling, sikkerhedsstillelse e.l. genoprettes fjernvarmeleveringen.
8.6 Betalingsordning
Der kan være mulighed for at lave en aftale om at indgå en betalingsordning. VÆRKET fastsætter afta- lens løbetid og opkræver et gebyr og et rentetillæg herfor.
En betalingsordning ophører automatisk ved BRUGERENs misligholdelse af denne - hvorefter bestemmel- serne i ovenstående afsnit 8.5 træder i kraft.
8.7 Bidragspligt
Der skal i alle tilfælde – uanset om der suppleres med anden opvarmning – betales fast årlig afgift - og målerbidrag i fuldt omfang.
8.8 Ingen fjernvarmeaftag
Påbegyndes fjernvarmeaftaget ikke inden 6 måneder efter det tidspunkt, hvor VÆRKET er klar til fjern- varmelevering, pålignes ejendommen faste årlige bidrag i henhold til afsnit 8.1.
9 Ejer- og lejerskifte
9.1 Ejerskifte
Ved ejerskifte hæfter den hidtidige ejer, respektive dennes bo, for alle krav ifm. varmeleveringen, indtil ejerforholdet ophører.
Meddelelse om ejerskifte samt ejerskifteoplysninger inkl. dato for købers overtagelse samt oplysninger om måleraflæsning skal fremsendes til VÆRET.
Den hidtidige ejer skal drage omsorg for, at den nye ejer indtræder i den hidtidige ejers forpligtigelser over for VÆRKET, med de rettigheder og pligter der følger af Almindelige bestemmelser for fjernvarmele- vering m.v.
VÆRKET udarbejder flytteopgørelse på grundlag af fremsendte ejerskifteoplysninger.
Skulle der opstå uenighed mellem sælger og køber om afregning af forbrug på grundlag af fremsendte måleraflæsning, er det VÆRKET uvedkommende.
9.2 Lejerskifte
Ved lejerskifte, hvor der er etableret et direkte kundeforhold, hæfter BRUGEREN, respektive dennes bo, for alle krav ifm. varmeleveringen indtil det tidspunkt, hvor lejer eller ejer har meddelt VÆRKET, at kun- deforholdet ophører.
Meddelelse om lejerskifte samt lejerskifteoplysninger inkl. dato for ny lejers eller ejers overtagelse samt oplysninger om måleraflæsning skal fremsendes til VÆRET.
Ejer betaler for forbrug efter et lejemåls ophør, og indtil ny lejer har overtaget lejemålet. VÆRKET udarbejder flytteopgørelse på grundlag af fremsendte lejerskifteoplysninger.
Skulle der opstå uenighed mellem tidligere og ny lejer eller ejer om afregning af forbrug på grundlag af fremsendte måleraflæsning, er det VÆRKET uvedkommende.
10 Hæftelse
10.1 Ejer/ejere
Den hidtidige ejer/ejere hæfter for såvel faste bidrag som forbrug, indtil flyttemeddelelsen er modtaget, og varmemåleren er aflæst jf. afsnit 9.
10.2 Lejere/andelsbolighavere
Hæftelse for betaling af lejeres/andelsbolighaveres løbende betalinger kan ikke - hvor der rent fysisk er etableret et direkte BRUGER forhold - pålægges ejendommens ejer. Se i øvrigt afsnit 9.
11 Ophør af fjernvarmeforbrug
11.1 Midlertidigt stop for fjernvarmeforbrug
Ifm. en ombygning kan en BRUGERs betaling af faste bidrag, efter nærmere vurdering, midlertidigt stille i bero. Varmeforsyningen skal da være afbrudt og måleren nedtaget eller plomberet. BRUGEREN betaler et gebyr herfor.
Når den aftalte tidsperiode er udløbet, indtræder et normalt leveringsforhold mellem BRUGEREN og VÆRKET, hvor BRUGEREN genoptager betalingen af faste bidrag på almindelige vilkår.
11.2 Udtrædelse
Udtrædelse af VÆRKET kan finde sted med 1 måneders skriftlig varsel. Udtrædelse skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af kommunalbestyrelsen.
Se endvidere punkt 2.1.
11.3 Betaling ved udtrædelse
En udtrædende FORBRUGER har ikke krav på nogen andel af VÆRKETs aktiver eller henlæggelser. På udtrædelsestidspunktet er der pligt til at betale:
• Xxxxxxxxxx i henhold til slutopgørelse
• Øvrige skyldige betalinger
• Betaling for afbrydelse af stikledningen ved hovedledningen eller ved afgreningen fra en eventuel fælles stikledning.
• Betaling af tilknyttet grave- og etableringsarbejder ved afbrydelse af stikledningen.
• Betaling for nedtagning af måleudstyr og andet tilhørende VÆRKET.
• Betaling for en evt. fjernelse af de VÆRKET tilhørende ledninger på ejendommen i det omfang, sådanne ledninger alene vedrører BRUGERENs fjernvarmeforsyning.
En eventuel genoprettelse af fjernvarmeforsyningen sker på samme vilkår som ved oprettelse af en ny tilslutning. Det allerede indbetalte tilslutningsbidrag indgår i beregning af det nye tilslutningsbidrag.
11.4 Forsyning af naboejendomme ved udtrædelse
Ved ophør, har VÆRKET efter nærmere aftale ret til at lade ledningsnettet blive liggende og har fortsat adgang til drift, eftersyn og reparation af dette. Såfremt ledningernes forbliven medfører væsentlige og omfattende hindringer for bygningens og grundens udnyttelse, og der derfor ikke kan opnås aftale, kan VÆRKET anvende ekspropriationsreglerne i varmeforsyningsloven.
12 Tilsyns- og klagemyndighed m.v.
12.1 Overordnet myndighed
Leveringsforholdet mellem BRUGEREN og VÆRKET er underkastet de til enhver tid gældende bekendtgø- relser, anvisninger m.v., herunder afgørelser truffet af Energitilsynet, som i medfør af Varmeforsynings- lovens bestemmelser har kompetence til at gribe ind over for priser og betingelser, som Energitilsynet finder urimelige.
12.2 Klagevejledning
Hvis en BRUGER ønsker at klage over VÆRKETS håndtering af sager vedr. f.eks. varmemåleren, restan- ceinddrivelse, flytteafregning, ejerskifte m.v. fremsendes klagen til:
Ankenævnet på Energiområdet Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35
2500 Valby
Tlf. 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet på Energiområdet varetager de konkrete civilretlige forbrugerklager. Ankenævnets afgørel- ser er endelige og kan kun påklages til domstolene.
Hvis en BRUGER ønsker at klage over VÆRKETS fortolkning af Varmeforsyningsloven o.l. fremsendes klagen til:
Energitilsynet
Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35 2500 Valby
Tlf. 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx
Energitilsynet varetager tilsyns- og klagefunktionen på energiområdet efter energiforsyningslovene, hvil- ket vil sige kontrol med priser og generelle leveringsbestemmelser.
Hvis en BRUGER ikke er tilfreds med Energitilsynets afgørelse, kan der klages skriftligt til: Energiklagenævnet
Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00
1360 København K
Tlf. 00 00 00 00
Energiklagenævnet behandler klager over myndighedsafgørelser i enkeltsager. Energiklagenævnets afgø- relser er endelige, administrative afgørelser.
13 Ikrafttrædelse
13.1 Ikrafttrædelse
Nærværende “Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering” er vedtaget af kommunalbestyrelsen den xx.xx 2013 og træder i kraft den yy.yy 2013 og er anmeldt til Energitilsynet.
Samtidig ophævede kommunalbestyrelsen med virkning fra og med den yy.yy 2013 de hidtidige gælden- de “Albertslund varmeværks bestemmelser for levering af fjernvarme” fra oktober 1999.
13.2 Ændring
Kommunalbestyrelsen er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i ”Almindelig bestemmelser for fjernvarmelevering”.
13.3 Meddelelse om ændring
Meddelelse om ændringer af ”Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering”, ” Tekniske bestemmel- ser for fjernvarmelevering” og ”Takstblad” sker ved offentliggørelse på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Aktuel information om VÆRKETs til enhver tid gældende bestemmelser m.v. kan ses på VÆRKETs hjem- meside på adressen xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx eller fås ved henvendelse til VÆRKET.
13.4 Underskrift
Kommunalbestyrelsen den xx.xx 2013
Xxxxx Xxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx
Borgmester Kommunaldirektør