Contract
Effection A/S’ gældende generelle salgs- og leverings- betingelser. Disse betingelserne er bindende og kan ikke ændres, medmindre der indgås en skriftlig aftale mellem parterne.
I disse betingelser betyder “Leverandøren” Effection A/S, og “Bestilleren” er dig som kunde.
§ 1 Tilbud og aftale
Pkt. 1.1. Tilbud er bindende for Leverandøren i 14 dage fra tilbuddets dato at regne.
Pkt. 1.2. Tilbuddet er en helhed. Kundens ordrer er ikke accepteret af og dermed ikke bindende for Leverandøren, før Leverandøren har fremsendt en skriftlig ordrebekræf- telse. Aftale er indgået, når Bestillerens accept er modtaget af Leverandøren.
Pkt. 1.3. Har Bestilleren anmodet Leverandøren om at udarbejde konceptudvikling, kreative oplæg, originalmate- riale m.m., er Leverandøren berettiget til at få dette arbejde betalt.
Pkt. 1.4.Tilbuddet er betinget af, at materiale og processer kan bearbejdes maskinelt som forudsat i tilbuddet at Bes- tilleren ikke forlanger arbejdet udført i delleverancer i ste- det for én samlet leverance som anført i tilbuddet. Tilbud- det er afgivet ud fra Bestillerens fremsendte materiale.
§ 2 Pris
Pkt. 2.1. Alle priser er ekskl. moms, afgifter, miljøbidrag og levering. Ved ordrer under 2000 kr. pålægges administra- tionsomkostning på faktura. Miljøbidrag afspejler miljøom- kostningerne ved produktion, energiafgifter, distribution og miljørigtig bortskaffelse af affald med godkendte transpor- terer etc.
Pkt. 2.2. Såfremt der i tiden frem til leverancens gennem- førelse er indtrådt stigninger i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter eller øvrige omkostninger, er Lever- andøren berettiget til at regulere prisen med sådanne dokumenterede stigninger.
Pkt. 2.3. Såfremt der i tiden frem til leverancens gennem-
førelse er indtrådt fald i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter eller i øvrige omkostninger, er Bestilleren berettiget til at kræve prisen reguleret med sådanne dokumenterede fald. Pkt. 2.4. Priser i fremmed valuta er baseret på den på til- buds- eller ordrebekræftelsesdatoen gældende kurs på den pågældende valuta i danske kroner. Leverandøren forbe- holder sig ret til ved kursændringer før, betaling at ændre prisen tilsvarende.
Pkt. 2.5. Ud over den tilbudte eller aftalte pris, er Lever- andøren berettiget til at kræve betaling for ekstra arbejde, som følge af at det grundmateriale, Bestilleren har givet Leverandøren, viser sig at være ufuldstændigt, uegnet eller mangelfuldt. Ekstra arbejde, som følge af at Bestilleren rekvirerer rettelser eller ændringer i det leverede materiale, efter at arbejdet er påbegyndt. Ekstra arbejde, som følge
af at Bestilleren foretager flere korrekturer end aftalt i til- buddet. Overarbejde og andre foranstaltninger, som aftales med Bestilleren efter aftalens indgåelse. Opbevaring, ud- levering, håndtering og forsendelse af Bestillerens digitale eller analoge materiale og værktøj, efter levering har fundet sted. Ekstra arbejde som følge af, at aftalen ikke kan gen- nemføres i en kontinuerlig produktion grundet Bestillerens forhold.
§ 3 Levering, forsendelse og montage
Pkt. 3.1. Bestilleren er ansvarlig for, at indholdet af ordren er rigtig og fyldestgørende specificeret i forhold til den af Bestillerens ønskede ydelse fra Leverandøren. Medmindre andet er aftalt, skal Bestilleren til enhver tid sørge for, at Leverandøren har de nødvendige forudsætninger og infor- mationer til brug for fremstilling af den af Bestilleren ønsk-
ede ydelse. Når Leverandøren fremsender udkast/korrektur, er disse bindende for Bestilleren med mindre, de skriftligt kommenteres.
Pkt. 3.2. Levering finder sted på det tidspunkt, der er aftalt med Bestilleren, dog med forbehold for forsinkelser eller forhindringer, der skyldes Bestillerens handling eller undla- delse. De i pkt. [8.1.] nævnte omstændigheder.
Pkt. 3.3. Ved disse forsinkelser har Leverandøren ret til en forlængelse af leveringstiden eller til at hæve aftalen.
Pkt. 3.4. Hvis en begivenhed som ovenstående bevirker, at opfyldelse af Leverandørens leveringsforpligtelser fordyres,
er leverandøren forpligtet til at opfylde leveringsforplig- telserne, såfremt Bestilleren erklærer at ville betale den af Leverandøren beregnede merpris.
Pkt. 3.5. Såfremt der ikke er aftalt noget tidspunkt for lever- ing, bestemmer Leverandøren leveringstidspunktet.
Pkt. 3.6. Leveringssted er ab fabrik med mindre Lever- andøren har påtaget sig at levere varen til Bestilleren. Er det tilfældet sker forsendelsen på Bestillerens regning og risiko. Levering anses for sket, når vare er overgivet til selvstændig fragtfører.
Pkt. 3.7. Uanset om Leverandøren afholder udgifterne til varens transport, bærer Bestilleren risikoen for hændelige begivenheder, som måtte tilkomme varen efter leveringen.
Pkt. 3.8. Leverandøren vælger efter eget skøn, hvilken forsendelsesmåde, der skal benyttes, medmindre andet er aftalt med Bestilleren.
Pkt. 3.9. Fragtomkostninger afholdes af Bestilleren. Bestill- eren drager selv omsorg for at tegne en eventuel forsikring mod transportrisici.
Pkt. 3.10. I forbindelse med serigrafiske opgaver forbehold- er Effection A/S sig ret til en over- eller underlevering på 10%. Farver i det færdige produkt kan afvige +/- 5%.
Pkt. 3.11. Leverandørens leverance omfatter kun montage, såfremt der indgås særskilt aftale herom. Såfremt der er in- dgået aftale om montering, anses levering for afsluttet ved færdig montering. Risikoen for hændelige skader på det monterede overgår efter færdigmeldingen til Bestilleren.
Hvis Bestilleren ibrugtager leverancen inden montagens færdigmelding, hæfter Bestilleren for skader, bortkomst eller forringelser, som ikke skyldes Leverandøren.
Pkt. 3.12. Medmindre andet aftales, sørger Bestiller selv for eventuelle nødvendige godkendelser fra udlejere, offent- lige
myndigheder m.v. Leverandøren kan efter nærmere aftale og for Bestillers regning forestå de nødvendige ansøg- ninger.
Pkt. 3.13. Omkostninger forbundet med de-montage pga. manglende godkendelse er på Bestillers regning. Hvis Bes- tiller ønsker at træffes aftale om annullering af en afgivet ordre, forbeholder Leverandøren sig ret til at fakturere alle
afholdte omkostninger vedr. ordren.
Pkt. 3.14. Er det aftalt, at Leverandøren skal stå for mon- tage, skal Bestiller sikre, at der er uhindret adgang til mon- tagestedet og at montagen kan foretages på det aftalte tidspunkt uden at montøren sinkes af andre håndværkere, oplagrede materialer eller lignende. Meromkostninger som følge af sådanne hindringer og forsinkelser afholdes af Bestiller.
Pkt. 3.15. Ved montering af skilte herunder på tag, facade og baldakin – hæfter Leverandøren ikke for de omkostnin- ger forbundet med efterreparationer.
Pkt. 3.16. Ved de-montage af gamle skilte, hæfter Lever- andøren ikke for de omkostninger forbundet med skader eller skjulte skader der bliver synlige i den overflade som afrenses. Det er Bestillers ansvar at tjekke skjulte installa- tioner ved angivelse af placering inden montage.
Pkt. 3.17. Ved montage af folie på nymalede vægge kan Leverandøren ikke garantere vedhæftning, da der kan være kemikalier i malingen som gør at folien ikke opnår den rette vedhæftning. Leverandøren anbefaler at der først monteres folie efter en tørretid på 1. mdr. Ligeledes anbe- fales det, at der altid laves et test print/montage for at teste vedhæftningen.
Pkt. 3.18. Ved montage af folie på rude/glas hæfter Lever- andøren ikke for de omkostninger forbundet med spræng- ninger og skader på ruder/glas forsaget af varmepåvirk- ninger og foliepåvirkning.
Pkt. 3.19. Skade forvoldt af montør, rette Leverandøren uden omkostninger for Bestiller.
Pkt. 3.20. Ved montage af Clear View på ruder/glas hæfter Leverandøren ikke for de omkostninger forbundet med sprængninger og skader på ruder/glas forsaget af fo- liepåvirkninger. Ved montage af folier, kræver det både udendørs/indendørs en temperatur på min. 8 grader.
Pkt. 3.21. Er det aftalt, at Leverandøren skal stå for monta- gen, skal Bestiller sikre, at der er uhindret adgang til mon- tagestedet og at montagen kan foretages på det aftalte tidspunkt uden at montøren sinkes af andre håndværkere, oplagrede materialer eller lignende. Meromkostninger som følge af sådanne hindringer og forsinkelser afholdes af
Bestiller.
Pkt. 3.22. Leverandøren monterer bannere i op til 8 m/s. Ved vind herover er det montøren, der afgør, om det er fors- varligt. Det er tilladt at anvende lift i op til 12 m/s. Ved meld- ing om vindstyrker omkring 20 m/s eller derover anbefales en demontering/sammenrulning.
Pkt. 3.23. Leverandøren dækker ikke omkostninger på eventuelle skader på bannere forbundet med vejrlig, hærværk m.m.
Pkt. 3.24. Det er Bestillerens ansvar at besigtige banner samt montering på den aftalte leveringsdag, dvs. på dagen hvor montagen er aftalt færdig. Leverandøren tilbyder mod betaling tilkaldeservice, således at banneret tages ned eller stormsikres.
§ 4 Betaling
Pkt. 4.1. Med mindre andet er aftalt, skal betaling ved førstegangskøb fra ikke kontokunder ske kontant. Ved større førstegangsordrer kan aftales betalingsforløb.
Pkt. 4.2. Med mindre andet er aftalt, skal betaling af ordrer over 100.000 DKK. afregnes med 50 % ved ordreafgivelse og resten efter de aftalte betalingsvilkår.
Pkt. 4.3. Med mindre andet er aftalt, skal betaling ske in- den 14 dage efter fakturadato.
Pkt. 4.4. Der påløber rente fra forfaldsdagen med lever- andørens til enhver tid gældende rente. Leverandøren beregner sig 1,5 % pr. påbegyndt måned i morarente ved forsinket betaling. Der pålægges administrationsom- kostning på 100 kr. pr. rykker ved forsinket betaling. Alle fakturaer indeholder et miljøbidrag på 2 %, og ved ordrer under 2000 kr. pålægges administrationsomkostninger på faktura.
Pkt. 4.5. På Leverandørens anmodning er Bestilleren til enhver tid pligtig til at stille bankgaranti til sikkerhed for betaling. Fremsættes anmodningen efter aftalens in- dgåelse, er Leverandøren forpligtet til at friholde Bestilleren for enhver udgift forbundet hermed.
§ 5 Ejendomsret, ophavsret m.v.
Pkt. 5.1. Ophavsretten til de af Leverandøren udviklede forarbejder og koncepter, kreative oplæg, originalmateriale
m.m. tilhører Leverandøren og må ikke uden leverandørens godkendelse overlades til tredjemand.
Pkt. 5.2. Hvad Leverandøren har tilvejebragt eller ladet tilvejebringe af forarbejder, mellemprodukter, materialer, værktøjer m.m. til brug for leverancen er Leverandørens ejendom. Dette gælder, uanset om det tilvejebragte er særskilt faktureret.
Pkt. 5.3. Det i pkt. 5.2 omhandlede må alene anvendes til arbejder for Bestilleren og opbevares kun efter særskilt aftale herom.
§ 6 Forsinkelse
Pkt. 6.1. Indtræder forsinkelse, er Bestilleren med det af pkt. [3.1.] følgende forbehold kun berettiget til at hæve aftalen, såfremt han samtidig med aftalens indgåelse har præciseret betydning af, at levering sker til nøjagtig bestemt tid.
§ 7 Mangler, reklamation og ophævelse
Pkt. 7.1. Leverandøren har intet ansvar for fejl, som Bestiller- en ikke skriftligt har rettet i korrektur, herunder print, digi- tale informationer, prøvetryk og lignende.
Pkt. 7.2. Bestilleren er ikke berettiget til prisafslag eller til at nægte at modtage det bestilte ved mindre afvigelser fra godkendt prøve eller aftalt specifikation.
Pkt. 7.3. Leverandøren har ret til en mer- eller mindre lev- ering på indtil 10 % af aftalt oplag. I de tilfælde hvor papir eller andet materiale er fremstillet specielt til ordren af andre end Leverandøren, har Leverandøren ret til en rime- lig mere eller mindre levering ud over 10 % af aftalt oplag, dog højst svarende til materiale Leverandørens leverings- betingelser.
Pkt. 7.4. Bestilleren skal indenfor 24 timer efter modtaget tidspunkt reklamere over en mangelfuld leverance. Undla- des reklamation eller reklamerer Bestilleren for sent, mis-
ter Bestilleren adgangen til at gøre manglen gældende. Leverandøren er berettiget til at afhjælpe en mangel, såfremt dette kan ske inden for rimelig tid.
Pkt. 7.5. Leverandøren hæfter ikke for fejl eller mangler, der kan henføres til, at Bestilleren selv tilvejebringer papir eller andet til leverancen.
Pkt. 7.6. Leverandøren er uden ansvar for fejlplacering af klæbede eller indlagte elementer, såfremt Bestilleren ikke skriftligt har givet Leverandøren nøjagtig instruktion om disses placering.
Pkt. 7.7. Leverandøren giver ingen garanti for manglende eller dublerede numre ved leverancer indeholdende num- mererede arbejder. Ved leverancer indeholdende arbejder, som er nummererede ved modtagelsen, beregnes eventu- elle rettelser af numre ekstra.
Pkt. 7.8. Med mindre det er specielt aftalt mellem parterne, må den købte vare ikke sendes til USA, Canada og andre oversøiske lande uden særskilt produktansvarsforsikring, der gælder disse områder. Forsikringen betales af Bestill- eren. Leverandøren kan ikke drages til ansvar for krav, som kunne være dækket af en sådan forsikring.
§ 8 Ansvar
Pkt. 8.1. I tilfælde af forsinkelse og i tilfælde af mangler ved det leverede har Leverandøren intet ansvar, hvor forsinkels- en eller manglen skyldes: Fejl i eller beskadigelse af pro- duktionsudstyr, der bevisligt har forårsaget forsinkelse eller beskadigelse af produktionen.
Pkt. 8.2. Forsinkelse eller mangelfuld leverance er omfattet af den i pkt. 8.1. omhandlende ansvarsfrihed, hvis årsagen til underLeverandørens forsinkelse eller manglende ud- førelse er en af de i pkt. 8.1. nævnte omstændigheder eller virksomhedens ophør.
Pkt. 8.3. Leverandøren hæfter ikke for Bestillerens driftstab, tab af avance eller andet indirekte tab, herunder tab som følge af Bestillerens retsforhold over for tredjemand, jf. dog pkt. 8.4., i tilfælde af forsinkelse eller mangler ved det lev- erede.
Pkt. 8.4. Leverandøren er ansvarlig i tilfælde af, at et leveret produkt forårsager personskade eller volder skade på ting, hvis den pågældende genstand efter sin art sædvanligvis er beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og hov- edsagelig er anvendt af skadelidte i overensstemmelse hermed. Leverandøren er kun ansvarlig for erhvervsting- skade, hvis det dokumenteres, at skaden skyldes, at han eller hans folk har begået fejl, der ikke burde have været afværget ved Bestillerens kontrol af de leverede produkter. Leverandøren er dog aldrig ansvarlig for skade, der forvold- es på Bestillerens eller andres produktion, på produkter der emballeres i/etiketteres med de leverede produkter eller på ting, i hvis fremstilling disse produkter indgår, medmindre det dokumenteres, at der fra Leverandørens side er hand- let med grov uagtsomhed. Leverandøren hæfter aldrig for driftstab, avance tab og andet indirekte tab. I tilfælde af at Leverandøren i anledning af en erhvervstingskade bliver pålagt at ansvar over for tredjemand, der rækker ud over de fastsatte grænser for Leverandørens ansvar, er Bestilleren pligtig til at holde leverandøren skadesløs herfor såvel som for sagsomkostninger.
Pkt. 8.5. Leverandøren har intet ansvar for Bestillerens manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift, billeder, tegninger, mønstre, illus- trationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr, derunder formgivning eller andet, der kan være underkastet tredjemands rettigheder. Pådrager Leverandøren sig ansvar over for tredjemand i anledning
af Bestillernes manglende hjemmel til udnyttelse af tredje- mands tilkommende rettigheder, holder Bestilleren Lever- andøren skadesløs for et sådant ansvar.
Pkt. 8.6. Leverandøren har intet ansvar for tab eller beska- digelse af ejendom, som f.eks. originaler, materialer o.lign., som ikke er Leverandørens, men som er overladt denne
af Bestilleren med henblik på løsning af en aftalt opgave eller med henblik på opbevaring, herunder på opbevaring af arbejder Leverandøren har udført. Leverandøren er dog ansvarlig, såfremt det godtgøres, at tabet eller beskadigels- en skyldes grov uagtsom adfærd udvist af Leverandøren eller hans folk. Bestilleren må selv sørge for forsikring af genstanden imod skade og undergang.
Pkt. 8.7. Tillægsbetingelser for DTP - arbejde: Bestillerens kvalitetskontrol overtager det fulde ansvar ved trykningens begyndelse. Ved fejl i trykforme, herunder trykplader, film, filer o. lign., kan leverandøren ikke gøres ansvarlig for deraf
følgende tab, men er alene pligtig at levere nye, rettede trykforme.
§ 9 Underleverandører
Pkt. 9.1. Leverandøren er berettiget til helt eller delvis at lade arbejde udføre hos underleverandører.
§ 10 Købeloven
Pkt. 10.1. Dansk lovgivning herunder Købeloven finder anvendelse på nærværende aftale i det omfang, retstil- standen ikke er fastlagt i aftalens tekst eller i nærværende salgs- og leveringsbetingelser. En eventuel tvist vedrøren- de aftalens fortolkning eller vilkårenes opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for danske domstole i overensstemmelse med danske værnetingsregler.
§ 11 Persondata
Pkt. 11.1. Leverandøren registrerer personoplysninger i form af navn på kontaktpersoner samt kontaktoplysninger på disse personer i forbindelse med håndtering af afgivne ordrer til Leverandøren. Oplysningerne gemmes på kunde- navn, indtil ordreporteføljen er produceret og efterfølgende i mindst fem år af hensyn til regnskabslovgivningen.
Pkt. 11.2. Kunder, der er dataansvarlige i henhold til lovgivning om persondata, indestår i forbindelse med ordreafgivning til Leverandøren som databehandler for, at oplysningspligten over for de registrerede personer i det materiale, der skal anvendes i produktionen hos Lever- andøren, er iagttaget.
Pkt. 11.3. Behandling af persondata i Leverandøren foregår efter de retningslinjer, der er beskrevet i Leverandøren’s persondatapolitik. Endvidere følges de retningslinjer, der er beskrevet i vores databehandlervilkår. Persondatapolitikken og databehandlervilkårene er tilgængelig via xxxxx://xxxxxxxxx.xx/xxxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxxx/
Pkt. 11.4. Behandling af cookies på hjemmesiden xxx.xxxxxxxxx.xx samt andre hjemmesider og webshops, der drives og ejes af Effection A/S, foregår efter de retning- slinjer, der er beskrevet i Effection A/S’ cookie- og privat-
livspolitik, der er tilgængelig via xxx.xxxxxxxxx.xx
§ 12 Force majeure
Pkt. 12.1. Leverandøren og Bestilleren kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for forhold, der må betegnes som force majeure, herunder, men ikke begrænset til, krig, optøjer, strejke, ildsvåde, naturkatastrofer, valutarestriktioner, im- port eller eksportrestriktioner, afbrydelse af almindelig samfærdsel, afbrydelse eller svigt i energiforsyningen eller kommunikationssystemer. Er Leverandøren eller Bestiller- en ramt af force majeure, påhviler det denne part snarest muligt at gøre den anden part opmærksom herpå. Op- fylder parten ikke denne meddelelsespligt, hæfter parten, som om der ikke forelå force majeure. Supplerende salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med udførelse af ombygning og ny-indretning af butikker m.v. Disse betin- gelser er gældende for tilbuddet og leverancen, medmin- dre andet aftales skriftligt. I disse betingelser betyder “Lev- erandøren” Effection A/S, og “Bestilleren” er dig som kunde.
§ 1 Ydelser og leverancer
Pkt. 1.1. Ydelser og leverancer herunder vinter-foranstalt- ninger, der ikke er beskrevet i tilbuddet og dertil hørende bilag, er ekskl. i tilbudssummen.
Pkt. 1.2. Ydelser, som uden Leverandørens vidende igangsættes af køber, er uden ansvar for Leverandørens, og er for købers egen regning og risiko.
§ 2 Tidsplan og involvering
Pkt. 2.1. Forudsætningen for overholdelse af tidsplanen beror på, at bygningen/lokalerne overtages i ryddet stand (ved nybygning) til den aftalte tid samt, at eventuelle forudgående arbejder og leverancer udført af andre en- treprenører er afsluttet ved overdragelsen af bygningen/ lokalerne til Leverandøren for videre arbejder.
Pkt. 2.2. Såfremt der under udførelse af arbejder/lever- ancer iht. tilbud ønskes udført ekstra arbejde/leverancer, skal dette ske efter nærmere aftale med den projektans- varlige fra Leverandørens. Så vidt det er muligt, vil dette ekstra arbejde blive udført, såfremt det ikke forsinker den
aftalte tidsplan. Hvis ekstraarbejdet/leverancen ikke kan gennemføres inden for den aftalte tidsplan, må denne enten forlænges, eller arbejdet må udføres hurtigst muligt efter afslutning af de arbejder, der er indeholdt i tilbuddet. Ekstra arbejder/leverancer faktureres separat iht. prisliste. Ekstra projektering, ekstra byggestyring, kørsel, broafgift etc. faktureres billigst efter regning.
Pkt. 2.3. Såfremt der på byggepladsen samtidig med ud- førelsen af den med Bestillerens aftalte ydelse går andre Leverandører/håndværkere, som ikke entrerer med Lever- andøren skal Leverandøren af hensyn til planlægningen have oplysninger om disses tidsplaner, inden Leverandøren udarbejder sin tidsplan. Af hensyn til overholdelse af tidsplanen må andre entreprenører ikke forsinke Lever- andørens montører.
Pkt. 2.4. Såfremt det er aftalt, at Bestiller eller dennes personale skal deltage i ombygningen med rokering af varer, inventar etc. forudsættes det, at dette sker iht. den trufne aftale, hvilket er en forudsætning for overholdelse af tidsplanen.
Pkt. 2.5. De i tilbuddet anførte priser er baseret på, at arbe- jder og leverancer udføres inden for normal arbejdstid, med mindre andet er beskrevet i tilbuddet. Normal arbejdstid/ timesatser fremgår af separat bilag.
§ 3 Bygning og overtagelse
Pkt. 3.1. Det forudsættes, at eventuelle arbejder/leverancer udført af andre entreprenører forud for overdragelsen af bygningen/lokalerne til Leverandøren er udført iht. de for branchen gældende regler og normer.
Pkt. 3.2. Det forudsættes, at der er adgang til el, vand og varme i bygningen/lokalerne i fornødent omfang, med mindre andet er beskrevet i tilbuddet.
Pkt. 3.3. Det forudsættes, at bygningen/lokalerne er udtør- ret ved tidspunktet for overtagelse. Hvis det viser sig, at bygningens/lokalernes overflader har en fugtighedspro- cent, der overstiger den anbefalede for det pågældende arbejde, der skal udføres, vil omkostninger til affugtning/ udtørring blive betragtet som ekstra leverance/arbejde, der afregnes billigst efter regning, med mindre andet er
beskrevet i tilbuddet. Den aftalte tidsplan må forventes forlænget med den tid, der medgår til affugtning/udtør- ring. Såfremt køber ønsker arbejdet gennemført, uanset at fugtighedsprocenten er for høj, fraskrives ethvert ansvar for eventuelle følgeskader, der måtte opstå i forbindelse hermed.
Pkt. 3.4. Der tages forbehold for skjulte eller defekte kon- struktioner og installationer, som ikke umiddelbart var tilgængelige ved besigtigelse af bygningen/lokalerne forud for udarbejdelse af tilbuddet og for konstruktioner, som ikke kan danne grundlag for videre opbygning som plan- lagt.
Pkt. 3.5. Der tages forbehold for skjulte skader forårsaget af f.eks. råd, svamp, insekter, vand, frost og lignende, som måtte fremkomme under udførelsen af byggearbejde/ indretning, og som ikke umiddelbart var mulige at kon- statere ved gennemgang af bygningen/lokalerne forud for udarbejdelse af tilbuddet.
Pkt. 3.6. Der tages forbehold for eventuel forekomst af ikke-godkendte materialer i bygningen/lokalerne, f.eks. asbest. Alt arbejde med demontering og bortskaffelse af disse materialer er ikke indeholdt i tilbuddet, med mindre andet er beskrevet i tilbuddet.
Pkt. 3.7. Der påtages intet ansvar for lovligheden af tidlig- ere udførte byggearbejder. Såfremt der i forbindelse med gennemførelse af bygningsmæssige arbejder viser sig kon- struktioner der ikke er lovlige, vil lovliggørelse være ekstra arbejde, der afregnes billigst efter regning.
Pkt. 3.8. Såfremt en eller flere af ovenstående uforudsete situationer eller andre uforudsete situationer finder sted, kan Bestiller blive faktureret for eventuelle udgifter til ek- stra byggestyring, ekstra foranstaltninger for at kunne gen- nemføre projektet til aftalt tid, ikke-indregnet overarbejde
m.v. Eventuelt forbrug af materialer afregnes efter forbrug. Leverandøren tager forbehold for tidsplanen såfremt at en sådan situation opstår.