Kontrakt for levering af træpiller til Ishøj Varmeværk
Kontrakt for levering af træpiller til Ishøj Varmeværk
Gældende for 01.07.2019–30.06.2020
1. Parter
Mellem
Køber:
Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) Xxxxxxxxxxx 000
0000 Xxxxxxxxxxx
CVR-nr. 69 33 04 28
Kontaktperson VEKS:
Xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Telefon: 00 00 00 00
E-mail: Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx: XX@XXXX.XX (Herefter benævnt Køber)
Kontaktperson Ishøj Varmeværk:
Vagten
Telefon: 00 00 00 00 (Herefter benævnt Modtager)
Sælger:
Firmanavn: XXX Adresse
Postnr. by CVR-nr. xxx
Kontaktperson:
Navn:
Telefon: xxx Mobil: xxx E-mail: xxx
(Herefter benævnt Sælger)
har indgået følgende aftale om levering af træpiller.
2. Grundlag
Kontrakten omhandler Sælgers levering af træpiller til Ishøj Varmeværk.
Aftalegrundlaget mellem Parterne udgøres af nærværende kontrakt med følgende bilag i prioriteret rækkefølge, således at kontrakten gælder forud for bilagene, og førstnævnte bilag gælder forud for et senere nævnt:
• Bilag 1 Kvalitetsanalyse af Sælgers træpiller (leveres af Sælger)
• Bilag 2 DF, DE Generelle betingelser for Sælgers faktura
• Bilag 3 DF, DE Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse
• Bilag 4 Sælgers underskrevne tilbud
3. Mængde, levering og form
Sælger er forpligtet til at levere op til 8.000 tons træpiller, og Køber er forpligtet til at aftage min. 4.000 tons træpiller.
Træpillerne skal være 8 mm og leveres i bulk.
Leverancer kan forekomme i hele kontraktperioden, men basismængden leveres efter nærmere aftale primært i perioden september 2019 – april 2020.
Køber/Modtager foretager vejning af den leverede mængde træpiller ved ankomst til- og afgang fra Ishøj Varmeværk.
4. Kvalitet
Kvaliteten på træpillerne skal overholde de anførte krav i DS/EN ISO 17225-1.
Ved kontraktindgåelse skal Sælger levere en dokumenteret analyse af træpillekvaliteten (Bilag 1).
Træpillerne skal overholde de til enhver tid gældende regler for, hvilke biologiske restprodukter, der betragtes som biomasse, jævnfør bekendtgørelse nr. 84 af 26. januar 2016 om biomasseaffald med bilag.
5. Pris
Prisen for de aftalte træpillemængder fremgår af Bilag 4.
Alle priser er ekskl. moms og frit leveret på Ishøj Varmeværk. Prisen reguleres ikke i aftaleperioden.
Træpillerne skal være fritaget for affaldsafgift samt told, skat og øvrige kendte afgifter af enhver art, bortset fra moms, men ikke evt. kommende afgifter.
6. Leveringssted
Træpillerne leveres pr. lastbil med sidetip aflæsset på adressen:
Ishøj Varmeværk Industrivangen 34
2635 Ishøj
Træpillerne leveres i perioden 01.07.2019 til 30.06.2020. Træpillerne leveres i tidsrummet fra 07:00 – 14:30 mandag til fredag. Efter nærmere aftale med Modtager kan der leveres udenfor normal åbningstid samt weekender og helligdage.
Træpillerne aflæsses efter nærmere anvisning af Modtager.
7. Bæredygtighed
Sælger garanterer, at træpillerne der leveres efter nærværende kontrakt, lever op til alle krav og kriterier i Bilag 3 DF, DE Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse.
8. Betalingsbetingelser og fakturering
Sælger sender månedsvis opgørelse og afregning for faktisk leveret mængde træpiller indvejet på vægt ved Ishøj Varmeværk.
Køber betaler Sælger netto 30 dage efter modtagelse af faktura.
I øvrigt henvises til Bilag 2 DF, DE Generelle betingelser for Sælgers faktura
9. Genforhandling
Såfremt der sker væsentlige ændringer i forudsætningen for denne kontrakt, herunder politiske tiltag, som i væsentlig grad fordyrer eller hindrer afbrænding af træpiller på Ishøj Varmeværk (herunder bortfald af tilskud), kan kontrakten genforhandles og tilpasses de ændrede vilkår.
Begge parter skal dog være berettigede til under disse omstændigheder at frigøre sig fra kontrakten, senest ved det tidspunkt, hvor ændringerne får effekt.
10. Misligholdelse og ansvar
Såfremt Sælger i gentagne tilfælde leverer træpiller, der af Køber kan afvises på grund af, at træpillerne ikke overholder kravene til kvalitet som anført i Bilag 1, betragtes dette som væsentlig misligholdelse af kontrakten.
Hvis Sælger ikke lever op til kravene til bæredygtighed for træpiller som beskrevet i Bilag 3 ”Brancheaftale om sikring af bæredygtigt biomasse” vil dette ligeledes blive betragtet som en væsentlig misligholdelse af kontrakten.
Virkningen af væsentlig misligholdelse er, at Køber med omgående virkning kan ophæve kontrakten og uden at Sælger dermed opnår ret til erstatning herfor.
Sælger er ikke ansvarlig for Købers driftstab og andre indirekte tab. Ved misligholdelse i form af svigtende leverancer, erstatter Sælger Købers tab, forbundet med erstatningskøb.
11. Force majeure
Parterne hæfter ikke for deres forpligtelser efter kontrakten, hvis der efter dennes indgåelse indtræder omstændigheder af force majeure karakter.
Som force majeure forstås i henhold til denne kontrakt omstændigheder som parterne ikke er herre over og som de ikke med rimelighed burde have forudset eller overvundet, herunder krig, naturkatastrofer, brand i træpille lagre, strejker, lockout, fejl eller havarier på kedler inkl. modtageanlæg, samt begrænsning af varmeafsætning eller lignende på Ishøj Varmeværk, der umuliggør træpillernes modtagelse og afbrænding.
Har Sælger indgået andre aftaler om leverancer af træpiller, skal Sælger i tilfælde af force majeure situationer, der sker for Sælger, foretage en ligelig nedskæring for alle Sælgers kontraktmængder.
Den part, der vil påberåbe sig force majeure, skal uden ubegrundet ophold skriftlig underrette den anden part om dens opståen og forventede ophør. Årsagen til force majeure skal ligeledes oplyses skriftligt.
12. Voldgift
Kontrakten er underlagt dansk ret.
Enhver uoverensstemmelse mellem Køber og Sælger, som ikke kan bilægges gennem forhandling mellem parterne, afgøres ved voldgift efter nedenstående regler.
Enhver konflikt, som ikke kan afgøres ved forhandling mellem Parterne, skal afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet (The Danish Institute of Arbitration) efter Voldgiftsinstituttets til enhver tid gældende regler.
Voldgiftsrettens kendelse er endelig og bindende for Parterne.
13. Fortrolighedsklausul
Nærværende kontrakt er fortrolig og må ikke oplyses til andre.
14. Underskrift
Denne kontrakt er udfærdiget i to originale eksemplarer, hvoraf Sælger og Køber hver modtager et eksemplar.
Dato: ………….. Dato: …………..
Sælger: ………………………..……………………….. Køber: ………………………..………………………..