SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR SMG NORDEN A/S – CVR-NR. 27381774
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR SMG NORDEN A/S – CVR-NR. 27381774
1. Almindelige bestemmelser:
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder i alle tilfælde af salg af produkter fra SMG Norden A/S.
De nedenfor anførte salgs- og leveringsbetingelser er gældende, medmindre ændringer skriftligt og udtrykkeligt er godkendt af SMG Norden A/S.
2. Tilbud, accept og ordrebekræftelse:
Alle tilbud skal forståes som fritblivende og er, hvis ikke andet er nævnt, gældende i 8 dage fra tilbudsdatoen. Mellemsalg af tilbudte varer er altid forbeholdt, også selvom dette ikke er nævnt i tilbudet.
3. Ordrer
Ordrer indsendt – eller optaget af – SMG Nordens sælgere, ændringer eller udvidelser af ordrer samt mundtligt indgåede aftaler, er således kun gældende hvis/når de er skriftligt bekræftet af SMG Norden A/S.
4. Forbehold for levering:
SMG ordrebekræftelser er afgivet med forbehold for force majeure, såsom i tilfælde af strejker, lock-out, krig, borgerlige uroligheder, import- eller eksportrestriktioner, transporthindringer, ildebrand m.v. samt med forbehold for uforudsete driftsforstyrrelser eller udeblevne eller forsinkede leverancer fra underleverandører. Såfremt ordrer ikke kan opfyldes af sådanne årsager, er SMG Norden A/S fri for ansvar.
Ovenstående gælder uanset om det er muligt at fremskaffe en tilsvarende vare fra andre leverandører end den der normalt skulle udføre leverancen af de tilbudte eller ordrebekræftede varer.
SMG Norden A/S forbeholder sig ret til over- eller underlevering ved specielt producerede varer med indtil 10% af den aftalte ordremængde.
5. Leveringstider:
De opgivne leveringstider regnes fra modtagelsen af de fulde og endelige instruktioner, og er så nøjagtige som muligt. SMG Norden A/S påtager sig intet ansvar for direkte – eller indirekte tab i anledning af overskridelse af de opgivne leveringstider. En eventuel overskridelse berettiger heller ikke køber til at annullere ordren, medmindre der er tale om en væsentlig overskridelse. SMG Norden A/S forbeholder sig ret til at foretage delleveringer, medmindre andet er aftalt.
6. Leverancer – fragtomkostninger, forsendelsesrisiko, ekspeditionsgebyr:
Alle fragtomkostninger afholdes af køber, medmindre andet er aftalt mellem SMG Norden A/S og køber. Ved leverancer over en vis beløbsstørrelse leveres varerne fragtfrit. Forsendelse sker på købers risiko – også i tilfælde af fragtfri levering fra SMG Norden A/S. Opbevaring/oplagring af produkter hos SMG Norden A/S efter kundens ønske, sker på kundens risiko.
For mindre leverancer beregnes et ekspeditionsgebyr.
7. Diverse emballage:
Paller og emballage faktureres køber. Fakturerede paller tages retur og krediteres, såfremt de modtages hos SMG Norden A/S i samme stand som ved leveringen. Returneringen skal ske senest 4 uger fra modtagelsen – og for købers regning og risiko, medmindre andet er aftalt på forhånd.
8. Priser – Prisaftaler:
Hvor ikke andet er aftalt, er de opgivne priser gældende listepriser på tidspunktet for ordrebekræftelsen. SMG Norden A/S forbeholder sig ret til at regulere priserne uden forudgående varsel. Overstiger prisstigningen 10% af den i ordrebekræftelsen opgivne pris – og prisstigningen ikke skyldes ændringer i valutakurser, kan køber vælge at annullere ordren. Alle priser er excl. moms og afgifter.
9. Ejendomsforbehold:
Ejendomsretten til det købte overgår først endeligt til køberen, når hele den aftalte pris/købesum er betalt.
10. Betalingsbetingelser, renter og rykkergebyr:
Betalingsbetingelserne er som anført i tilbud, ordrebekræftelse eller faktura. Sker betaling ikke til forfaldstid, debiteres 2% rente pr. påbegyndt måned efter forfaldsdato. En evt. forudaftalt kontantrabat beregnes af fakturabeløbet excl. moms, afgifter, fragt og emballage. Ved udsendelse af betalingspåmindelse debiteres et rykkergebyr.
11. Returnering, udskydelse eller annullering:
Lagervarer tages kun retur efter forudgående aftale og kun mod debitering af et gebyr. Returnering sker for købers regning og risiko. Specielt forarbejdede varer – eller varer fremskaffet specielt tages ikke retur. Annullering og udskydelse af levering af ordrer kan kun ske efter forudgående aftale og mod debitering af SMG Norden A/S’ omkostninger.
12. Produktansvar:
SMG Norden A/S er kun snvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af SMG Norden A/S. Bortset fra grov uagtsomhed er SMG Norden A/S heller ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens leverancen er i købers besiddelse. På samme vilkår er SMG Norden A/S ej eheller ansvarlig for skade på – og fra produkter, der er fremstillet af køberen eller på og fra produkter, hvori disse indgår. SMG Norden A/S er ej heller ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. Iden udstrækning, SMG Norden A/S måtte blive pålagt produktansvar overfor trediemand, er køberen forpligtet til at holde SMG Norden A/S skadesløs i samme omfang, som SMG Norden A/S’ ansvar er begrænset i henhold til foranstående.
13. Reklamationer og mangler:
Xxxxxxx, der måtte skyldes fejl begået af SMG Norden A/S, giver køber ret til at kræve omlevering eller ved mindre væsentlige mangler ret til forholdsmæssigt afslag i købesummen. I tilfælde af en omlevering af varer er leveringen heraf underkastet de samme leveringsbetingelser og forbehold, som var gældende for den oprindelige leverance. Kun hvis omlevering ikke kan lade sig gøre, har køber ret til at kræve erstatning. Erstatningen kan dog aldrig overstige de mangelfulde varers fakturapris. Foruden ovennævnte påtager SMG Norden A/S sig intet ansvar for direkte – eller indirekte skader eller tab i anledning af mangler. Farve eller materialeændringer kan forekomme på visse varer nogen tid efter deres ibrugtagning, som en normal følge af sollysets og vejrligets påvirkninger, og betragtes derfor ikke som mangler. Reklamation skal altid ske omgående, skriftligt og senest 8 dage efter, at manglerne er opdaget - eller burde være opdaget, - dog senest 30 dage efter varens modtagelse. Overskrides denne frist, fortaber køberen enhver ret til at gøre mangelindsigelse gældende.
SMG Norden A/S påtager sig i intet tilfælde noget videregående ansvar for solgte varer end det ansvar, selskabet kan gøre gældende overfor den pågældende leverandør eller producent af den pågældende vare.
14. Byggeleveranceklausul:
For varer der anvendes til byggeri i Danmark, gælder følgende byggeleveranceklausul:
”Leverandørens ansvar for mangler ved leverancer ophører 5 år efter afleveringen af det byggeri, hvori leverancen indgår, dog højst 6 år fra overgivelsen af materialerne til køberen. Såfremt det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ved leverancer ikke, eller kun med stor vanskelighed kan gennemføres mod leverandørens køber eller mod efterfølgende købere, anerkendes det, at kravet tillige kan gøres gældende direkte mod leverandøren. Også i sådanne tilfælde kan leverandøren kun gøres ansvarlig for mangler i det omfang, hans egen leverance er mangelfuld og endvidere kun i det omfang, det følger af hans eget kontraktforhold med hans køber.
Leverandøren anerkender dog i alle tilfælde at kunne sagsøges sammen med køberen eller efterfølgende købere i anledning af parternes indbyrdes forhold. Sagen behandles ved ”Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed”. ”
15. Udvidet reklamationsfrist:
For leverancer af byggematerialer til tømmerhandlere og byggemarkeder, der har detailsalg til forbrugere i Danmark (excl. Grønland og Færøerne), udvides den i punkt 14 anførte reklamationsfrist for leverancer bestemt til detailsalg dog til højst 7 år fra leveringen til køber. Den udvidede reklamationsfrist kan alene gøres gældende af køber, og kun såfremt:
A) den pågældende genstand af køber rent faktisk er videresolgt til en forbruger ,og
B) sidstnævnte over for køber rejser krav i anledning af mangler inden udløbet af den i købelovens §83stk. 2,jvf. §54stk. 2 anførte reklamationsfrist, samt
C) genstanden i øvrigt på leveringstidspunktet må anses for mangelfuld i henhold til kontraktforholdet mellem SMG Norden A/S og køber.
Bortset fra førnævnte udvidelse af reklamationsfristen forbliver de i nærværende salgs- og leveringsbetingelser anførte bestemmelser fuldt ud gældende for eventuelle regreskrav mellem SMG Norden A/S og kunden.
16. Salgsmaterialer, kataloger og brochurer:
De i SMG Norden A/S’ salgsmaterialer, brochurer eller lignende anførte tegninger, angivelser af mål, vægte eller lignende er uden forbindende for SMG Norden A/S, der forbeholder sig ret til ændringer i udførelsen eller salg af produkter – uden forudgående varsel til køber.
Ingen af de af SMG Norden A/S udleverede salgsspecifikationer, det være sig kataloger, tilbud, ordrebekræftelser eller lignende må uden SMG Norden A/S’ samtykke kopieres eller anvendes overfor trediemand.
17. Risikoovergang:
Hvis ikke andet er aftalt, sker levering altid ab SMG Norden A/S’ lager, således at køber herefter bærer risikoen for det solgte – se pkt. 7 stk. 2 ovenfor.
18. Værneting og lovvalg:
Eventuelle tvister der måtte opstå parterne imellem, anlægges ved retten på det sted, hvorfra leverandørens virksomhed udøves. Dansk ret skal finde anvendelse ved enhver tvist mellem parterne. Dog skal SMG Norden A/S kunne vælge at foretage søgsmål ved købers værneting.
Redigeret 10-2003
SMG NORDEN A/S • Xxxxxxxxxxxx 0X • DK-6800 Varde • Telefon x00 00000000 • Telefax x00 00000000 • E-mail: xxxxxxx@xxxxxxxxx.xx
• Sparbank Varde 8126 – 0002087383 • CVR-nr.: 27 38 17 74 • Lageradresse: Xxxxxxxxxxxx 0X, XX-0000 Xxxxx