Udmøntning af satspuljen for 2015-2018

Udmøntning af satspuljen for 2015-2018

Delaftale for børne-, ligestillings-, integrations- og socialområ- det

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), SF, Venstre, Det Kon- servative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance

Indholdsfortegnelse

Aftale om udmøntning af satspuljen på børne-, ligestillings-, integrations- og socialområdet 2015- 2018 4

Aftale om satspuljen på børne-, ligestillings-, integrations- og socialområdet, 2015-2018 11

I. Udsatte børn og unge 13

1. Styrkelse af plejefamilieområdet 13

2. Efterværn og støtte til nuværende og tidligere anbragte børn og unge samt undersøgelse af efterværn 16

3. Styrket fagligt niveau blandt udsatte børn i folkeskolen 18

4. Styrket sprogindsats for 0-2 årige i dagtilbud 22

5. Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 24

6. Alternative idrætsformer for børn og unge 26

7. Lektier online 28

8. Brug for alle unge 31

9. Forlængelse og supplement til læringskonsulenternes inklusionsindsats 34

10. Børn af fængslede og deres familier 37

11. Efterskoleforeningens stipendieordning 41

II. Udsatte voksne 43

12. Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse og akutte overnatningstilbud 43

13. Et liv uden vold – Styrket indsats over for voldsramte 48

14. Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud 52

15. Rådet for Socialt Udsatte – Udviklings- og aktivitetsbevilling 55

16. Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 57

17. Afsavnsundersøgelser 60

18. Idræt for personer med særlige behov 62

III. Ældre og demens 64

19. Uddannelse af demensnøglepersoner via et demensrejsehold 64

20. Aflastning af pårørende til demente i egen bolig 67

21. Redskab til målrettet pleje af demente 69

22. Demensboliger 72

23. Udvikling af bedre rammer om det gode måltid for ældre 75

IV. Integration 78

24. Styrket indsats til unge, der flygter fra tvangsægteskaber eller andre alvorlige æresrelaterede konflikter 78

25. Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme 81

V. Handicap 83

26. Implementering og opfølgning på kommende reform af servicelovens voksenbestemmelser 83

27. Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD 86

28. Forlængelse af midlertidig driftsstøtte til RoboBraille 89

29. Pulje til tilgængelighedsforanstaltninger 91

30. Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap 93

31. Mestringsstøtte til familier med udadreagerende børn, herunder børn med ADHD 95

VI. Private ansøgere mv 98

32. Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv 98

33a. Forhøjelse af eksisterende driftsbevilling til Linien – Når sindet gør ondt 100

33b. Driftstilskud til Center for Udsatte Flygtninge 101

33c. Driftstilskud til Børn, Unge og Sorg 102

33d. Forankringsstøtte til GAM3s projekt ”Your Game” 103

33e. Forankringsstøtte til Mødrehjælpens projekt ”Ud af voldens skygge” 104

33f. Forankringsstøtte til Sjældne Diagnosers projekt ”Sjældne-netværket” 106

34. Deltagelse og frivillighed for alle 107

35. Pulje til uddeling af julehjælp 111

36. Pulje til sommerferiehjælp 112

VII. Øvrige 114

37. Analyse og praksisnær forskning på socialområdet 114

38. Børneforløbsundersøgelsen 116

39. Konflikthåndtering som forebyggelse – når forældre skilles 119

40. Videreførelse af Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling 122

41. Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug 123

29. oktober 2014

Aftale om udmøntning af satspuljen på børne-, ligestillings-, integrations- og socialområdet 2015-2018

Partierne bag satspuljeforliget, Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 29. oktober 2014 ind- gået aftale om udmøntning af satspuljen for 2015 for børn, ligestilling, integration og det sociale områ- de.

Aftalen i hovedtræk:

Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug

Satspuljepartierne er enige om at sikre udbredelsen af et landsdækkende behandlingstilbud til børn og unge under 25 år, der er belastede af en opvækst i familier med stof- eller alkoholproblemer, herunder børn og unge, som har mistet misbrugende forældre. Indsatsen omfatter gratis rådgivnings- og samtale- tilbud, og der tilbydes individuelle forløb og gruppeforløb alt efter, hvad der fagligt vurderes at gavne barnet eller den unge bedst. Der afsættes 124,0 mio. kr. fra 2016-2018 til et landsdækkende behandlings- tilbud. Fra 2018 og frem afsættes 70,0 mio. kr. årligt som en permanent bevilling til en ansøgningspulje.

Styrkelse af plejefamilieområdet – herunder udbredelse af familierådslagning og netværksanbrin- gelser

Børn og unge, der er anbragt, har behov for en nær og stabil relation til omsorgsfulde voksne. Satspulje- partierne er derfor enige om at afsætte 80,7 mio. kr. over fire år til en målrettet indsats, der understøtter plejefamilieområdet gennem: 1) stabilitet i anbringelsen, 2) styrkelse af netværksplejefamilier og 3) styrkelse af det faglige miljø omkring plejefamilier. Helt konkret fremsættes der lovforslag, der flytter afgørelseskompetencen fra forvaltningen til Børn- og ungeudvalget i sager, hvor den unge og forældrene ikke vil samtykke til flytningen. Lovforslaget sætter desuden alderen for samtykke fra barnet ned fra 15 år til 12 år og styrker rådgivning og vejledning til netværksplejefamilier samt plejefamilier, der har adopteret deres plejebarn. Herudover igangsættes der en række centrale initiativer, som styrker det fagli- ge miljø omkring plejefamilierne. Derudover styrkes udbredelsen af familierådslagning og arbejdet med netværksplejefamilier med fokus på netværkets ressourcer. Desuden etableres et kommunalt netværk for ledere på plejefamilieområdet, og kommunale modeller for vederlag til plejefamilier udbredes. Som en del af initiativet vil Socialstyrelsen udarbejde en status på kommunernes brug af familierådslagning.

Efterværn og støtte til nuværende og tidligere anbragte børn og unge samt undersøgelse af efter- værn

Overgangen til voksentilværelsen for tidligere anbragte børn og unge kan ofte være særlig svær, idet de mange gange mangler et personligt netværk og må klare udfordringerne på egen hånd eller med den støtte fra myndighederne, som de har til rådighed. Satspuljepartierne er enige om at afsætte samlet 97,3 mio. kr. til en helhedsorienteret indsats, som kan bidrage til, at nuværende og tidligere anbragte børn og unge får udvidet kontakt med jævnaldrende børn og unge med nogle af de samme erfaringer som dem selv eller med ressourcestærke voksne som fx venskabsfamilier eller frivillige støttepersoner. Der ud- møntes en ansøgningspulje på 54,0 mio. kr. i 2015. I forbindelse med ansøgningspuljen igangsættes en grundig forløbsundersøgelse, der skal give viden om kommunernes praksis på området, samt de unges egne ønsker til efterværn. Herudover opsamles erfaringerne på de igangsatte projekter. På den baggrund vil satspuljepartierne i 2017 drøfte efterværnsområdet, blandt andet i lyset af de indhentede erfaringer, med henblik på udmøntningen af de resterende 37,3 mio. kr. i 2018.

Et liv uden vold – Styrket indsats over for voldsramte

Satspuljepartierne er enige om at sikre en målrettet indsats over for mennesker, som udsættes for vold fra deres allernærmeste. Voldsramte får både fysiske og psykiske mén, og i voldsramte familier er der overhængende risiko for, at volden får negative konsekvenser for barnets udvikling. Formålet med ind-

satsen er at udvide og styrke familierådgivningen på kvindekrisecentre, styrke overgangen fra kvindekri- secenter til selvstændig tilværelse samt give ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsramte og voldsudøvere. På den baggrund udvides målgruppen for familierådgivning, og det præciseres, at rådgiv- ning skal igangsættes tidligere. Derudover styrkes overgangen fra kvindekrisecenter til selvstændig til- værelse gennem en udvikling af intensiv og individuel støtte til den enkelte kvinde i overgangen fra kvindekrisecenter til selvstændig tilværelse, herunder støtte vedr. bolig, økonomi, sundhedsvæsen, ud- dannelse eller beskæftigelse samt skole eller dagtilbud. Endelig iværksættes der forsøg med ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsudsatte og voldsudøvere med henblik på at forebygge og mini- mere voldens skadevirkninger. Indsatsen kan ske både før og efter et eventuelt ophold på krisecenter og vil kunne medvirke til, at der ikke er behov for et ophold på et kvindekrisecenter. Der afsættes 87,6 mio. kr. over fire år til indsatsen.

Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse og akutte overnatningstilbud

Der er behov for en målrettet indsats over for udsatte unge hjemløse. Satspuljepartierne afsætter derfor midler til etableringen af midlertidige overgangsboliger til de mest udsatte unge hjemløse, som har be- hov for en struktureret og individuel støtte til på sigt at få de samme muligheder for at få et godt og trygt liv med bolig, uddannelse og beskæftigelse som andre unge. Opholdet i boligen er ikke en permanent boligløsning, men kan være afgørende for at få etableret kontakten med de unge og dermed få igangsat den rette helhedsorienterede indsats, således at de unge støttes i at komme ud af hjemløshed og få en hverdag på egne præmisser. Satspuljepartierne afsætter desuden midler til akutte overnatningstilbud for hjemløse med en videreførelse af nødovernatningspuljen på 6,7 mio. kr. i 2015 og en bevilling til Kir- kens Korshærs Natcafé på 1½ år på 5,6 mio. kr. Der afsættes over fire år 30,7 mio. kr. til den samlede indsats.

Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at styrke den sociale forebyggelsesindsats over for både børn, unge og voksne, som er i risiko for radikalisering. Radikaliseringen skal forebygges for at undgå, at borgere bliver radikaliseret og rekrutteret til ekstremistiske miljøer og dermed risikerer at blive socialt marginaliserede, vende samfundet ryggen og i sidste ende eventuelt udgøre en sikkerhedstrussel. Satspuljepartierne er enige om, at en social forebyggelse og tidlig indgriben er et vigtigt element i ind- satsen over for radikalisering og ekstremisme, men den tidlige forebyggende sociale indsats kan ikke stå alene. Hvis en person er motiveret til at deltage i væbnede konflikter i udlandet eller vender tilbage til Danmark efter deltagelse i væbnede konflikter, skal der andre indsatser til.

Der afsættes en økonomisk ramme på i alt 60,9 mio. kr. til indsatsen. Heraf afsættes 43,9 mio. kr. til den sociale forebyggende indsats, og derudover afsættes 17,0 mio. kr. til udmøntning af initiativer inden for satspuljens formål vedrørende exit-indsatser, indsatser over for personer, der har afsonet straf for eks- tremistiske handlinger samt PET’s outreach. Udmøntningen af de 60,9 mio. kr. sker med udgangspunkt i regeringens udspil til satspuljeforhandlingerne, dvs. inden for temaerne:1) styrket kommunal indsats og opkvalificering af fagfolk, 2) nye værktøjer til forebyggelse af radikalisering, 3) mobilisering af civil- samfund og lokalmiljøer. Den nærmere udmøntning aftales mellem satspuljepartierne, justitsministeren og socialministeren og ses i sammenhæng med regeringens lovforslag om ændring af pasloven og ud- lændingeloven.

Svage ældre og demens

Satspuljepartierne er enige om at styrke indsatsen for ældre med demens. Der afsættes 102,2 mio. kr. til en samlet indsats, der sikrer, at flere plejeboliger indrettes demensegnet, giver en mere målrettet pleje af demente, uddanner demensnøglepersoner på plejeboliger og sikrer aflastning af pårørende til demente i egen bolig. Den styrkede indsats for ældre med demens skal ses i sammenhæng med den styrkede ind- sats på sundhedsområdet.

Udvikling af bedre rammer om det gode måltid for ældre

Rigtig mange ældre modtager madservice enten i eget hjem eller på plejehjem. De ældre kan have meget forskellige funktionsbegrænsninger og behov. Fælles for dem er, at de har brug for god og nærende kost, som både giver dem energi og bedre livskvalitet. Et godt måltid er for mange af disse ældre en af dagens

vigtigste begivenheder. Omgivelserne og rammerne omkring serveringen og anretningen har stor betyd- ning for, om måltidet bliver en positiv og stimulerende oplevelse. Satspuljepartierne er enige om at af- sætte 11,0 mio. kr. over tre år til at udvikle bedre rammer om det gode måltid for ældre.

Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap

Kommunernes mulighed for at iværksætte og afprøve nye initiativer rettet mod samvær og aktiviteter for mennesker med handicap skal styrkes. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 39,4 mio. kr. til aktivite- ter og ledsagelse for personer med handicap. De nye initiativer skal være et supplement til de socialpæ- dagogiske indsatser, som kommunerne skal levere som en del af deres kerneydelse.

Styrket fagligt niveau blandt udsatte børn i folkeskolen

En god uddannelse er en vigtig forudsætning for, at udsatte børn og unge kan bryde den sociale arv. Fundamentet for en god uddannelse lægges i folkeskolen, så satspuljepartierne afsætter derfor 35,6 mio. kr. over fire år til at forbedre det faglige niveau i dansk og matematik hos de deltagende udsatte børn og unge, så de i højere grad får de nødvendige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Helt konkret afprøves skoleunderstøttende indsatser uden for undervisningen og skolerettede indsatser i un- dervisningen. Der vil være en systematisk opsamling af resultaterne i initiativet med henblik på, at virk- ningsfulde indsatser og metoder kan implementeres i praksis.

Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud

En række tragiske sager har vist et behov for en styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud. Formålet med initiativet er at sikre, at beboere og medarbejdere på botilbud kan føle sig trygge og blive bedre til at forebygge og håndtere voldelig adfærd. Gennem et systematisk fokus på forebyggelse af vold og en mere systematisk risikovurdering skal borgernes egenmestring styrkes i kombination med, at med- arbejderne bliver bedre til at håndtere situationer, hvor borgere udviser tegn på voldelig adfærd. Satspul- jepartierne afsætter 15,5 mio. kr. over fire år til indsatsen.

Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 65,1 mio. kr. til en ny handlingsplan til bekæmpelse af menne- skehandel. Hertil kommer 10,9 mio. kr., der blev afsat i aftalen om satspuljen for 2014. Menneskehandel er en grov krænkelse af den enkeltes fundamentale ret til at bestemme over egen krop og eget liv. Den nye handlingsplan bygger videre på erfaringerne fra de tidligere handlingsplaner og sætter fokus på, at menneskehandel forebygges i Danmark og internationalt, ofre for menneskehandel opsøges og identifi- ceres, ofre for menneskehandel tilbydes en ensartet og koordineret støtte samt at bagmænd identificeres og retsforfølges.

Konflikthåndtering som forebyggelse – Når forældre skilles

Der har igennem årene været en stigende tendens til, at myndighederne involveres ved skilsmisse og samlivsophævelse, og i nogle tilfælde flere gange i den enkelte familie. Konsekvensen er, at børn i åre- vis kan befinde sig i et konfliktfelt mellem forældrene. Satspuljepartierne er enige om at begrænse be- lastningen af børn ved skilsmisse og samlivsophævelse, at styrke forældres evne til samarbejde og kon- flikthåndtering, at minimere antallet af gengangere i systemet og få en større viden om effekterne af konflikthåndtering. Satspuljepartierne afsætter derfor 48,8 mio. kr. over fire år til et forsøgsprojekt med forebyggelse af konflikter ved skilsmisse og samlivsophævelse i to af statsforvaltningens afdelinger.

Styrket indsats til unge der flygter fra tvangsægteskaber eller andre alvorlige æresrelaterede kon- flikter

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 24,0 mio. kr. over tre år til en styrket indsats til unge, der flyg- ter fra tvangsægteskaber eller andre alvorlige æresrelaterede konflikter. Der afsættes midler til en videre- førelse af det sikrede botilbud R.E.D, som udvides med en ekstra udslusningslejlighed. Samtidig etable- res et nyt sikret botilbud i Jylland. Det nye botilbud vil indeholde døgnpladser til enlige og par, samt en udslusningsbolig.

Videreførelse af Tilgængelighedspuljen

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 32,0 mio. kr. til en videreførelse af puljen til tilgængeligheds- foranstaltninger i eksisterende offentligt byggeri med en borgerrettet servicefunktion (Tilgængeligheds- puljen). Tilgængelighedspuljen skal medvirke til fortsat at øge tilgængeligheden i den eksisterende byg- ningsmasse, således at borgere med handicap kan deltage i aktiviteter i lighed med andre borgere. Puljen kan også medvirke til at øge tilgængeligheden på sundhedsområdet i det omfang, projekterne lever op til puljens formål.

Styrkelsen af indsatsen for unge og voksne med ADHD og udbredelse af forældreprogrammer Satspuljepartierne er enige om at styrke indsatsen for unge og voksne med ADHD og lignende vanske- ligheder. Der afsættes 12,7 xxx.xx. over fire år til oversættelse og afprøvning af et engelsk metodepro- jekt, som har god dokumenteret effekt. Målet er at styrke unge og voksne med ADHD og lignende van- skeligheders mes-tring og forebygge svære sociale problemer for derigennem at sikre en højere livskva- litet for den enkelte. Ligeledes afsættes der 16,0 xxx.xx. til udbredelse af forældreprogrammer, som styrker indsatsen over for udsatte børn og unge.

Styrket sprogindsats for 0-2 årige i dagtilbud

Et godt og nuanceret sprog er en af de væsentligste nøgler, når børn skal indgå i relationer med andre børn og voksne, løse konflikter og danne venskaber. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 11,0 mio. kr. over fire år til at styrke 0-2 årige børns sproglige udvikling, så børnene allerede i vuggestuen og dag- plejen udvikler alderssvarende dansksproglige kompetencer. Der laves forsøg i daginstitutioner og dag- plejere med udgangspunkt i udvalgte pædagogiske aktiviteter, som fremmer små børns sproglige udvik- ling.

Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud

Udsatte børn og unge klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end deres jævnaldrende. Satspuljeparti- erne er enige om at afsætte 10,6 mio. kr. over fire år til at styrke overgangen fra dagtilbud til skole for udsatte børn. Formålet med indsatsen er at styrke de 4-6 årige udsatte børns sproglige, sociale, naturfag- lige og kognitive kompetencer gennem målrettede pædagogiske før-skole-aktiviteter.

Alternative idrætsformer for børn og unge

En række børn og unge passer ikke ind i foreningsidrættens tilbud og har brug for alternativer. Gade- idræt har et potentiale til at få flere børn og unge, herunder særligt udsatte børn og unge, til at bevæge sig og dermed blive mere aktive. Satspuljepartierne afsætter derfor 6,5 mio. kr. over tre år til gadeidræt.

Lektier online – til børn og unge med særlige behov

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 6,5 mio. kr. over tre år til Lektier Online. Lektier Online styr- ker primært de faglige kompetencer hos børn og unge med særlige behov i 6.-10. klasse. Lektiehjælpen tilbydes online af lektiehjælpere på tidspunkter, hvor eleverne har mest brug for den, og eleverne har mulighed for at være anonyme.

Brug for alle unge

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 28,0 mio. kr. over fire år til Brug for alle unge. Brug for alle unge har til formål at understøtte, at en større andel af de ikke uddannelsesparate unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Målgruppen for indsatsen er primært unge i grundskolens udsko- ling, men unge som har forladt folkeskolen, og som endnu ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse kan også omfattes af indsatsen. Brug for alle unge samarbejder med Ungdommens Uddannelsesvejled- ning og udvikler og afprøver udvalgte erfaringsbaserede metoder og koncepter i den fokuserede vejled- ningsindsats.

Børn af fængslede og deres familier

Børn af indsatte er ofte i en meget vanskelig situation. Satspuljepartierne er enige om, at afsætte 24,4 mio. kr. over fire år med henblik på at understøtte relationen mellem indsatte og deres børn. Initiativet indebærer støtte af transportudgifter til børn af indsatte og styrker de indsatte i forældrerollen gennem

samtaler og gruppeforløb. Endelig etableres et familiehus med hjælp til de familier, der skal genoptage familielivet efter endt afsoning.

Idræt for personer med særlige behov

Satspuljepartierne er enige om at sikre, at udsatte grupper, samt personer med særlige sociale behov, har mulighed for at dyrke idræt eller motion. Der afsættes 12,0 mio. kr. over fire år til indsatsen.

Forlængelse og supplement til læringskonsulenternes inklusionsindsats

Formålet med læringskonsulenternes inklusionsindsats er at understøtte, at der skabes fælles inkluderen- de læringsrum for alle børn og unge, hvor alle får et fagligt udbytte, og sikre inklusion af børn og unge gennem tværgående forebyggende indsatser samt sikre, at pædagoger og lærere får adgang til de rette kompetencer og værktøjer. Læringskonsulenterne tilbyder rådgivning, kompetenceudvikling og under- støttelse af konkrete aktiviteter til landets kommuner, dagtilbud, fritidstilbud og skoler. Satspuljepartier- ne afsætter 40,0 mio. kr. over to år til indsatsen.

Implementering og opfølgning på kommende reform af servicelovens voksenbestemmelser

For at sikre, at en kommende reform af servicelovens voksenbestemmelser fører til en bedre sagsbe- handling og en mere helhedsorienteret indsats for borgerne er det vigtigt, at der afsættes midler til im- plementering og opfølgning. Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte 7,8 mio. kr. over fire år til indsatsen.

Udviklingspuljer

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 48,0 mio. kr. over 2 år til tre udviklingspuljer. Formålet med udviklingspuljerne er at støtte såvel nye, som eksisterende indsatser på social- og integrationsområdet, som udvikles og afprøves i regi af frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører.

1. Udviklingspulje målrettet projekter for socialt udsatte grupper og fremme af integration: Det er pul- jens mål, gennem støtte til konkrete projekter, at fastholde og styrke den rolle NGO’er og frivillige or- ganisationer mv. har i forhold til udvikling og afprøvning af nye ideer, tilgange og metoder til at skabe en bedre social indsats blandt særligt udsatte grupper. Projekterne kan være målrettet mennesker med handicap, udsatte og sårbare ældre, udsatte børn og unge og socialt udsatte voksne og/eller målrettet integrationsfremmende initiativer. Der afsættes 20,0 mio. kr. i puljen i 2016.

2. Pulje til inklusionsprojekter for børn med handicap: Puljen har til formål at støtte projekter, som styr- ker børn med handicaps inklusion i skole- og fritidsliv. Projekterne kan fx gennem partnerskaber med aktører på forskellige områder etablere konkrete tilbud til børnene og deres familier, herunder inddrage andre børn og familier i indsatsen med henblik på at skabe netværk og sikre inklusion af gruppen af børn. Der afsættes 18,0 mio. kr. i puljen i 2015.

3. Pulje til rådgivnings- og samværstilbud til mænd i krise: Puljen har til formål at støtte projekter i fri- villige organisationer mv., som er målrettet mænd i krise fx efter samlivsophør og fyring. Projekter kan bl.a. tilbyde mænd i krise rådgivning, netværksaktiviteter, mulighed for samvær med egne børn og sam- tale- og selvhjælpsgrupper. Puljen kan også anvendes til etablering og drift af midlertidige bomulighe- der. Det er et krav, at målgruppens problemer samt metoden for indsatsen beskrives, og at der udarbej- des en klar målsætning for, hvilke resultater brugerne opnår af indsatsen og dokumentation herfor. Der afsættes 10,0 mio. kr. i puljen i 2015.

Drifts- og forankringsstøtte

Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 7,6 mio. kr. i 2015, 4,6 mio. kr. i 2016 og 2,6 mio. kr. i 2017 og frem til forankrings- og driftsstøtte til en række eksisterende satspuljeprojekter. Der afsættes foran- kringsstøtte svarende til 5,4 mio. kr. i 2015 og 2,0 mio. kr. i 2016 til projekter, som har opnået gode

resultater af deres indsatser, men som endnu ikke har sikret finansiering af indsatserne uden for satspul- jen.

• Der er afsat 2,0 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til videreførelse af projektet ”Your Game” i organisa- tionen GAM3.

• Der afsættes 3,2 mio. kr. i 2015 til videreførelse af projektet ”Ud af voldens skygge” i organisatio- nen Mødrehjælpen.

• Der afsættes 0,2 mio. kr. i 2015 til videreførelse af projektet ”Sjældne-netværket” i organisationen Sjældne Diagnoser.

Der afsættes varig driftsstøtte svarende til 2,2 mio. kr. i 2015 og 2,6 mio. kr. i 2016 og frem til en række eksisterende satspuljeprojekter med dokumenterede gode resultater, hvor det ikke vurderes muligt at sikre finansiering på anden vis end via satspuljemidlerne.

• Der afsættes 1,1 mio. kr. årligt fra 2015 og frem til projektet ”Center for Udsatte Flygtninge” i orga- nisationen Dansk Flygtningehjælp.

• Der afsættes 0,4 mio. kr. i 2015 og 0,8 mio. kr. i 2016 og frem til forhøjelse af driftstilskuddet til organisationen Børn, Unge & Sorg med henblik på at understøtte kortest mulige ventetider.

• Der afsættes 0,7 mio. kr. årligt fra 2015 og frem til forhøjelse af driftstilskuddet til organisationen Linien – Når sindet gør ondt med henblik på sikre en fornuftig drift af organisationens rådgivnings- tilbud.

Pulje til uddeling af julehjælp

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 4,0 mio. kr. i 2015 til en ansøgningspulje, hvor landsdækkende frivillige foreninger kan søge om økonomisk støtte til uddeling af julehjælp.

Pulje til sommerferiehjælp

Satspuljepartierne er enige om at forlænge sommerferiepuljen i 2015. Sommerferiepuljen giver udsatte familier med hjemmeboende børn mulighed for et ferieophold med opfølgende sociale aktiviteter, der bidrager til at hjælpe familierne til løse nogle af de problemer, der præger deres hverdag. Der afsættes 5,0 mio. kr. til initiativet.

Deltagelse og frivillighed for alle

Der er behov for at styrke udsatte gruppers deltagelsesmuligheder i samfundet og sikre en målrettet ud- vikling og understøttelse af en frivillig social indsats, herunder samspillet mellem den frivillige verden og den offentlige sektor. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 32,5 mio. kr. over fire år.

Rådet for Socialt Udsatte

Satspuljepartierne er enige om at forlænge Rådet for Socialt Udsattes udviklings- og aktivitetsbevilling, som gør det muligt for Rådet af egen drift at iværksætte forskning, analyser, undersøgelser og øvrige aktiviteter, der bidrager til Rådets arbejde. Der afsættes 4,0 mio. kr. over to år.

Afsavnsundersøgelser

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 2,5 mio. kr. i 2015 til at gennemføre afsavnsundersøgelser, der beskriver levevilkårene hos børn og voksne, som falder under fattigdomsgrænsen. Afsavnsundersøgel- serne skal medvirke til at indkredse den gruppe af mennesker i økonomisk fattigdom, som oplever alvor- lige materielle og sociale afsavn som konsekvens af få økonomiske ressourcer.

Magtanvendelse i plejefamilier

Der er nedsat et udvalg, som ser på magtanvendelse på anbringelsessteder herunder plejefamilier. Sats- puljepartierne er enige om at drøfte udvalgets betænkning, når denne foreligger.

Analyse og praksisnær forskningspulje på socialområdet

Den sociale indsats over for udsatte børn, unge og familier, over for mennesker med funktionsnedsættel- se og med særlige sociale problemer skal bygge på viden om, hvad der virker bedst. Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte 6,0 mio. kr. over to år til en analyse med henblik på at sikre et bedre vi- densgrundlag for udvikling af benchmarking på det sociale område. Samtidig udbydes der en pulje til praksisnær forskning med henblik på yderligere at forbedre vidensgrundlaget på det sociale område.

Efterskoleforeningens stipendieordning

Formålet med Efterskoleforeningens stipendieordning er at sikre bedre overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse for flygtninge- og indvandrerunge fra ressourcesvage familier. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 11,1 mio. kr. til formålet.

Videreførelse af Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 2,5 mio. kr. i 2015 til videreførelse af Projekt Anonym Stof- misbrugsbehandling frem mod, at et nyt lovforslag om anonym stofmisbrugsbehandling forventes at træde i kraft.

Forlængelse af midlertidig driftsstøtte til RoboBraille

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 1,6 mio. kr. i 2015 til midlertidig driftsstøtte til RoboBraille med henblik på, at RoboBraille får mulighed for at finde en varig organisatorisk og økonomisk foran- kring.

Opfølgning på aftalen

Den samlede aftale har til formål at styrke indsatsen på børne-, ligestillings-, integrations- og socialom- rådet. En væsentlig forudsætning for dette er, at resultaterne fra enkelte initiativer opsamles og systema- tiseres med henblik på, at gode og effektfulde indsatser kan implementeres i praksis. Satspuljeordførerne vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive orienteret om status for fremdriften af de enkelte pro- jekter, ligesom der vil ske en ad hoc orientering af satspuljeordførerne, såfremt der sker væsentlige æn- dringer i de enkelte projekter.

Aftale om satspuljen på børne-, ligestillings-, integrations- og socialområdet, 2015-2018

Nr.	Mio. kr., 2015-pl	0000	0000	0000	0000	I alt
1	Udsatte børn og unge Styrkelse af plejefamilieområdet	14,6	26,0	20,5	19,6	80,7
2	Efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte	54,0	3,0	3,0	37,3	97,3
3	børn og unge Styrket fagligt niveau blandt udsatte børn i folkeskolen	5,4	13,2	10,3	6,7	35,6
4	(MBLIS/UVM) Styrket sprogindsats for 0-2 årige i dagtilbud	2,8	2,7	2,8	2,7	11,0
5	Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud	3,7	3,8	1,2	1,9	10,6
6	Alternative idrætsformer for børn og unge (KUM)	2,5	2,0	2,0		6,5
7	Lektier online (KUM)	2,5	2,3	1,7		6,5
8	Brug for alle unge (UVM)	4,0	8,0	8,0	8,0	28,0
9 10	Forlængelse og supplement til læringskonsulenternes inklusionsindsats (UVM) Børn af fængslede og deres familier (JM)	5,6	20,0 5,6	20,0 6,6	6,6	40,0 24,4
11	Efterskoleforeningens stipendieordning (UVM)	1,0	3,1	4,3	2,7	11,1
	I alt udsatte børn og unge	96,1	89,7	80,4	85,5	351,7
12	Udsatte voksne Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse og akutte overnat-	26,0	2,3	1,0	1,4	30,7
13	ningstilbud Et liv uden vold – styrket indsats over for voldsramte	42,6	13,6	15,4	16,0	87,6
14	Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud	12,0	1,2	0,6	1,7	15,5
15	Rådet for Socialt Udsatte - Udviklings- og aktivitetsbevilling	2,0	2,0			4,0
16	Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel	24,0	13,7	13,7	13,7	65,1
17	Afsavnsundersøgelser	2,5				2,5
18	Idræt for personer med særlige behov (KUM)	3,0	3,0	3,0	3,0	12,0
	I alt udsatte voksne	112,1	35,8	33,7	35,8	217,4
19	Ældre og demens Uddannelse af demensnøglepersoner via et demensrejsehold	4,5	5,1	6,2	4,2	20,0
20	Aflastning af pårørende til demente i egen bolig		17,4	0,3		17,7
21	Redskab til målrettet pleje af demente	3,6	4,6	5,0	1,3	14,5
22	Demensboliger	18,0	16,0	16,0		50,0
23	Udvikling af bedre rammer for det gode måltid for ældre	6,0		5,0		11,0
	I alt svage ældre og demens	32,1	43,1	32,5	5,5	113,2
24	Integration Styrket indsats til unge, der flygter fra tvangsægteskaber eller andre	9,7	7,2	7,1		24,0
	alvorlige æresrelaterede konflikter
25	Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme	21,2	14,3	13,3	12,1	60,9
	I alt integration	30,9	21,5	20,4	12,1	84,9
26	Handicap Implementering og opfølgning på kommende reform af servicelovens	3,1	2,1	0,6	2,0	7,8
	voksenbestemmelser
27	Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD	3,4	6,2	1,3	1,8	12,7

28	Forlængelse af midlertidig driftsstøtte til RoboBraille	1,6			1,6
29	Pulje til tilgængelighedsforanstaltninger (KEBMIN)	8,0	8,0	8,0	8,0 32,0
30	Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap	8,6	15,6	15,2	39,4
31	Forældreprogrammer		4,5	11,5	16,0
	I alt handicap	24,7	36,4	36,6	11,8 109,5
	Private ansøgere mv.
32	Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv.	28,0	20,0		48,0
33	Drifts- og forankringsstøtte til frivillige organisationer mv.	7,6	4,6	2,6	2,6 17,4
34	Deltagelse og frivillighed for alle	11,0	19,1	1,1	1,3 32,5
35	Pulje til uddeling af julehjælp	4,0			4,0
36	Pulje til sommerferiehjælp	5,0			5,0
	I alt private ansøgere mv.	55,6	43,7	3,7	3,9 106,9
37	Øvrige Analyse på socialområdet	2,0	4,0		6,0
38	Børneforløbsundersøgelsen	3,2	1,5		4,7
39	Konflikthåndtering som forebyggelse - Når forældre skilles	9,0	12,8	12,8	14,2 48,8
40	Videreførelse af Projekt anonym stofmisbrugsbehandling	2,5			2,5
41	Behandling af børn og unge*	1,0	26,0	27,0	70,0 124,0
-	Efterregulering af anonym stofmisbrugsbehandling		3,3	3,3	3,3 9,9
	I alt øvrige	17,7	47,6	43,1	87,5 195,9
	Ramme til forhandling i MBLIS	369,2	317,8	250,4	242,1 1179,5
	Aftale i alt	369,2	317,8	250,4	242,1 1179,5

*Tabellen oplister alene, den del af initiativet, som finansieres af satspuljen. Der er til initiativet afsat en samlet ramme på 1,0 mio. kr. i 2015, 69,0 mio. kr. i 2016 og 70,0 mio. kr. om året fra 2017 og frem. Differencen finansieres ved omprioritering af 30,0 mio. kr. fra Forebyggelses- pakken (vedtaget på finansloven for 2014) samt 56 mio. kr. fra Styrkelse af den familieorienterede alkoholbehandling (ligeledes vedtaget på finansloven for 2014).

I. Udsatte børn og unge

1. Styrkelse af plejefamilieområdet

1	Titel	Styrkelse af plejefamilieområdet
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3	Tilskudsmodtager	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For- hold, kommuner og ansøgere til puljer
4	Forslagets formål	Alle børn og unge har behov for en nær og stabil relation til omsorgsfulde voksne – og det gælder ikke mindst de børn og unge, der er anbragt. Dette skyldes blandt andet, at kontinuitet har afgørende betydning for børn og unges muligheder for per- sonlig udvikling, trivsel og et selvstændigt voksenliv. Dette gælder ikke mindst i forhold til børn og unge anbragt i plejefa- milier. Plejefamilier kan ofte netop give barnet en tryg og stabil opvækst samt et hjem og hverdag, der ligner andre børns. Dette er også en af begrundelserne for, at serviceloven stiller krav om, at kommuner altid skal overveje, om anbringelse i en plejefami- lie vil være mest hensigtsmæssigt for barnet. Ved udgangen af 2012 var over halvdelen af de anbragte børn og unge således anbragt i en plejefamilie, hvilket er en væsentlig stigning inden for få år. Det betyder samtidig, at der anbringes flere børn med tungere problemer i plejefamilier i dag end tidli- gere, og der er derfor behov for at sikre, at plejefamilierne er fagligt rustede til at kunne varetage en stadig større del af an- bringelsesopgaven, så de anbragte børn oplever kontinuitet og tryghed. Ministerens eftersyn af plejefamilieområdet, som bestod af en række møder med områdets parter samt en undersøgelse fra Ankestyrelsen om samarbejdet mellem plejefamilier og kom- muner, blev afsluttet i september 2014. Eftersynet peger på, at der er behov for at styrke det faglige miljø omkring plejefamilier og kommuner samt at understøtte kontinuiteten i anbringelsen ved at styrke afgørelsesgrundlaget i sager om flytning fra et anbringelsessted til et andet. Det foreslås derfor at fremsætte et lovforslag samt at iværksætte en række centrale initiativer, der understøtter plejefamilieområ- det inden for tre temaer; 1) stabilitet i anbringelsen, 2) styrkelse af netværksplejefamilier og 3) styrkelse af det faglige miljø om- kring plejefamilier. Forslaget har til formål at styrke kontinuiteten i anbringelser bl.a. ved i højere grad at understøtte, at børn kan anbringes i familier, de allerede har en tilknytning til (netværksplejefamili- er), således at overgangen fra hjem til anbringelse i mindre grad opleves som et brud og i højere grad understøtter eksisterende relationer til voksne, de er knyttet til.

		Forslaget skal endvidere understøtte kontinuiteten i de anbragte børns opvækst ved at styrke afgørelsesgrundlaget i sager om flytning fra et anbringelsessted til et andet. Fokus er på sager, hvor barn eller forældre ikke samtykker til flytningen, således at børn alene oplever de skift i anbringelsessted, der åbenlyst er til barnets behov. Og endelig skal kontinuiteten understøttes via centrale initiati- ver, der skal styrke rammerne for plejefamilier, så anbringelses- forløbet fra start til slut bliver præget af høj faglighed, samar- bejde og dialog mellem barn, forældre, plejeforældre og kom- mune.
5	Forslagets målgruppe	Med lovforslaget om at øge den faglige støtte til netværkspleje- familier er målgruppen de knap 900 netværksplejefamilier og indirekte de ca. 800 anbragte børn og unge, der er anbragt i disse familier. Med lovforslaget om afgørelser om ændring af anbringelsessted, hvor der ikke er samtykke, er målgruppen de 7.600 anbragte børn mellem 12-17 år samt forældremyndighedsindehaverne til disse børn. Endelig vil målgruppen for de centrale initiativer være deltager- ne i projekterne, som hovedsageligt er kommuner, anbragte børn og unge samt frivillige organisationer.
6	Forslagets konkrete mål	Forslagets konkrete mål er en samlet styrkelse af plejefamilie- området inden for temaerne 1) stabilitet i anbringelsen, 2) styr- kelse af netværksplejefamilier og 3) styrkelse af det faglige miljø omkring plejefamilier.
7	Hvordan nås resultaterne	Forslaget indeholder følgende hovedelementer: Lovforslag, der a. Flytter afgørelseskompetencen vedrørende ændring af anbringelsessted fra forvaltningen til Børn og unge- udvalget i sager, hvor den unge og forældrene ikke vil samtykke til flytningen, og sætter alderen for samtykke fra barnet ned fra 15 år til 12 år. b. Styrker rådgivning og vejledning til netværksplejefami- lier samt plejefamilier, der har adopteret deres plejebarn. Centrale udviklingsinitiativer, der skal være med til at styrke det faglige miljø omkring plejefamilierne, og skal bestå af: • Udbredelse af familierådslagning og arbejde med net- værkspleje-familier med fokus på netværkets ressourcer. • Et kommunalt netværk for ledere på plejefamilieområ- det. • Udbredelse af kommunale modeller for vederlag til ple- jefamilier. • En praksis- og handlingsorienteret håndbog med vejled- ninger til kommunerne om forhold, hvor der typisk kan opstå udfordringer i forbindelse med plejefamiliean- bringelser.

		Der indkaldes til drøftelser med henblik på at belyse muligheden for en alternativ model for udgiftsdækning af netværksplejefa- milier. Socialstyrelsen vil endvidere udarbejde en status på kommuner- nes brug af familierådslagning
8	Evaluering og opfølgning	Der iværksættes ikke en samlet evaluering af udspillet. I udspil- let indgår dog evalueringer af enkelte delelementer.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning De centrale initiativer skal udmøntes i tæt samarbejde med kommunerne og det kommunale netværk for ledere på plejefa- milieområdet. Netværket skal fungere som kanal for udvikling og implementering af initiativerne. Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2015	Lovændring om at flytte afgørelses- kompetencen vedrørende ændring af anbrin- gelsessted og nedsætte samtykkealderen. Des- uden forslag om at øge støtten til netværksple- jefamilier og plejefamilier, der har adopteret, fx rådgivning.
			2. kvartal 2015 – 4. kvartal 2018	Kommunalt netværk på plejefamilieområdet (udviklingsinitiativ)
10	Varighed og forankring	Bevillingen har fire års varighed (2015-2018) De centrale initiativer forankres hovedsageligt hos projektkom- munerne og i det kommunale netværk, der etableres med Social- styrelsen som understøttende funktion.
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	I forhold til lovforslaget skal de økonomiske konsekvenser heraf forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om regulering af trækket på satspuljen. I forhold til de centrale initiativer kan der reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrati- onsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	14,6	26,0	20,5	19,6
- Heraf lovforslag	4,1	16,2	16,4	16,7

2. Efterværn og støtte til nuværende og tidligere anbragte børn og unge samt undersøgelse af efterværn

1	Titel	Efterværn og støtte til nuværende og tidligere anbragte børn og unge samt undersøgelse af efterværn
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For- hold
3	Tilskudsmodtager	Kommuner, private og frivillige organisationer samt andre relevante aktører på området.
4	Forslagets formål	Børn og unge, der er eller har været anbragt uden for hjemmet, oplever ofte at stå alene uden nogen jævnaldrende at dele deres oplevelse af bl.a. svigt og rodløshed med. Samtidig kan over- gangen til voksentilværelsen for tidligere anbragte ofte være særlig svær, idet de mange gange mangler et personligt net- værk og må klare udfordringerne på egen hånd, eller med den støtte fra myndighederne, som de har til rådighed. I dag tilbyder nogle kommuner samt private og frivillige orga- nisationer en række aktiviteter for nuværende og tidligere an- bragte børn og unge som fx rådgivning, gruppebaserede samta- le- eller udviklingsforløb, netværk og væresteder. Der findes fx i Københavns Kommune tilbuddet ”De 4 årstider”, som er et mødested for nuværende og tidligere anbragte børn og unge, der giver dem mulighed for at dele deres oplevelser og erfarin- ger med jævnaldrende med nogle af samme erfaringer. Særligt ved tilbuddet er, at de anbragte børn og unge begynder at komme i tilbuddet under anbringelsen og herefter fortsætter, når anbringelsen ophører. Formålet med ansøgningspuljen er at understøtte udbredelsen af en helhedsorienteret indsats, som kan bidrage til, at nuvæ- rende og tidligere anbragte børn og unge får udvidet kontakt med jævnaldrende børn og unge med nogle af de samme erfa- ringer som dem selv eller med ressourcestærke voksne som fx venskabsfamilier eller frivillige støttepersoner. Formålet er desuden at støtte barnet eller den unge i deres sko- legang samt at give børnene og de unge et tilhørsforhold og relationer, som de kan drage fordel af i deres overgang til vok- senlivet fx i forhold til at tage en uddannelse eller få et arbejde, have styr på økonomien og opnå en stabil boligsituation. I forbindelse med ansøgningspuljen igangsættes en grundig forløbsundersøgelse, der skal give viden om kommunernes praksis på området, samt de unges egne ønsker til efterværn. Herudover opsamles erfaringerne på de igangsatte projekter. På den baggrund vil satspuljepartierne to år efter igangsættelse af initiativerne drøfte efterværnsområdet med henblik på ud- møntningen af de resterende godt 37 mio. kr. blandt andet i lyset af de indhentede erfaringer.

5	Forslagets konkrete mål	Forslagets konkrete mål er at få etableret eller udbredt et hel- hedsorienteret tilbud til flere dele af landet. Der vil kunne sø- ges om støtte til fx etablering af netværks- eller klubaktiviteter, som motiverer børnene og de unge samt styrker deres sociale kompetencer med henblik på at støtte deres trivsel, skolegang, netværk mv. Tilbuddet kan desuden bestå af rådgivning og samtaleterapi, gruppeforløb med børn og unge på sin egen alder, mentor- eller kontaktpersonordninger, udvidet UU-vejledning, værested, venskabsfamilier og andre forebyggende tiltag i forbindelse med fastholdelse i uddannelse og/eller beskæftigelse og net- værksskabende initiativer.
6	Hvordan nås resultaterne	Der afsættes 97,3 mio. kr. i alt over 4 år til puljen, som både private og frivillige organisationer samt kommuner kan søge midler fra. For at understøtte rekrutteringen til tilbuddet lægges der vægt på, at frivillige eller private organisationer, der søger puljen, har samarbejdsaftaler med kommuner.
7	Forslagets målgruppe	Målgruppen for forslaget er de godt 8.000 børn og unge mel- lem 11 og 18 år, der i dag er anbragt uden for hjemmet samt de voksne mellem 18 og 30 år, der har været anbragt og har behov for støtte til at sikre en god voksentilværelse.
8	Evaluering og opfølgning	For at sikre et grundigt vidensgrundlag afsættes i alt op til 6 mio. kr. til en grundig forløbsundersøgelse af kommunernes praksis omkring brug af efterværn – herunder viden om, hvor mange unge der tilbydes efterværn, og hvor mange af disse der takker nej til tilbuddet. Endelig skal det undersøges, hvilke typer støtte og efterværn de unge selv efterspørger og sam- menhængen i forhold til den støtte de unge i øvrigt kan få i UU-vejledningen og mentorordninger på andre områder. Der vil desuden blive gennemført en erfaringsopsamling på de konkrete projekter, der igangsættes på baggrund af puljemid- lerne. Den opnåede viden omkring efterværn skal udbredes til kom- munerne bl.a. via det kommunale ledernetværk på området for udsatte børn og unge, Vidensportalen mv. med henblik på at skabe yderligere fokus på efterværnsindsatser.
9	Varighed og forankring	Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktiske afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	54,0	3,0	3,0	37,3

3. Styrket fagligt niveau blandt udsatte børn i folkeskolen

1	Titel	Styrket fagligt niveau blandt udsatte børn og unge i folke- skolen
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Undervisningsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Undervisningsministeriet
4	Forslagets formål	Et godt fagligt niveau i folkeskolen har afgørende betydning for udsatte børn og unges trivsel i hverdagen og deres mulighed for at få en ungdomsuddannelse og på sigt et selvstændigt voksen- liv. De konkrete tal viser dog, at udsatte børns faglige niveau i folkeskolen er markant lavere end niveauet for børn i alminde- lighed. Formålet med projektet er derfor at forbedre udsatte børn og unge samt børn med svag social baggrunds faglige niveau i fol- keskolen, så de i højere grad får de nødvendige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet indeholder på den bagrund en række skolerettede og skoleunderstøttende aktiviteter.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for det samlede projekt er børn og unge i grundsko- len med en svag social baggrund – herunder udsatte børn og unge, som modtager hjælp efter serviceloven. For de skolerettede indsatser i undervisningen er målgruppen mere konkret den ¼ del af eleverne med den svageste socioøko- nomiske baggrund. Specifikt vil de skolerettede indsatser være rettet mod de cirka 12 procent af klasserne, hvor der er 5 eller flere elever, hvis forældre ikke har eller blot har meget begræn- set omfang af uddannelse efter grundskolen. I den indledende udviklende fase vil 10 skoler direkte indgå i projektet om pilot- afprøvning og udvikling af forsøgsindsatser. I projektets anden fase vil 150 klasser (ca. 3.300 elever) indgå. Endelig er målet, at 500 klasser (ca. 11.000 elever) som en del af projektet har delta- get i de skolerettede indsatser. For de skoleunderstøttende indsatser vil metoderne konkret bli- ve afprøvet på en del af gruppen af udsatte børn og unge i Dan- mark, herunder børn der er anbragt uden for hjemmet, eller som modtager støtte i hjemmet efter servicelovens regler. Der er ca. 18.000 udsatte børn og unge i Danmark i alderstrinene fra 1. til 7. klasse. Ca. 2.000 af de anbragte børn går dog på interne sko- ler, som ikke er en del af dette projekt. Det er målet, at ca. 500 udsatte børn og unge vil indgå i denne del af projektet.
6	Forslagets konkrete mål	Målet med projektet er, at de deltagende udsatte børn og unges faglige niveau i dansk (læsning) og matematik forbedres, så de får bedre mulighed for at klare sig videre i uddannelsessystemet. Samtidig er målet også at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund, samtidig med at alle elever bliver så dygtige, de kan, som er centralt for målsætningerne i folkeskolereformen.

		Projektets primære formål er at forbedre børnenes faglige niveau ved at identificere, udvikle og afprøve en række metoder, som netop har dette formål. Derfor er et af projektets mål også, at der foretages en solid evaluering og erfaringsopsamling med henblik på, at indsatser med gode resultater så enkelt som mulig kan spredes til øvrige kommuner og skoler.
7	Hvordan nås resultaterne	Resultaterne nås ved at afprøve skoleunderstøttende og skoleret- tede indsatser og metoder, der er baseret på den bedst tilgænge- lige viden fra forskning og kommunale erfaringer. Et af folkeskolereformens mål er at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund. Der er ikke i forbindelse med folke- skolereformen afsat særskilte midler til initiativer, der har til formål at udvikle eller identificere indsatser, der i særlig grad imødekommer behovet i målgruppen for dette initiativ. Initiativet indeholder konkret følgende indsatser og metoder: 1. Skoleunderstøttende indsatser uden for undervisningen: Ved ansøgningspuljer til kommuner afprøves og udbredes to me- toder, som ifølge international forskning har vist sig at have en positiv betydning for anbragte børns faglige niveau: - ”Makkerlæsning” (Paired Reading) er en evalueret ind- sats til at understøtte læsefærdigheder. Indsatsen består konkret i at undervise lærere, plejeforældre og forældre til udsatte børn i læsetræningsmetoden med henblik på, at de voksne gennem fast læsetræning i en periode selv kan understøtte læsekundskaberne hos udsatte børn. - ”Klub Penalhuset” (The Letterbox Club) er en central skoleunderstøttende indsats for udsatte børn og deres familier eller anbringelsessted. Konkret består indsatsen af udsendelser af flere pakker med skoleunderstøttende bøger og andet materiale i en periode. Materialernes faglige niveau tilpasses det skolefaglige niveau hos de udsatte børn, som får pakkerne tilsendt. 2. Skolerettede indsatser i undervisningen: De mest lovende indsatser i forhold til at styrke det faglige niveau blandt ele- ver med svag social baggrund og udsatte børn og unge i fol- keskolen, identificeres, afprøves og udbredes. De konkrete indsatser for denne del af projektet udvælges på baggrund af en indledende systematisk vidensopsamling i forhold til vi- den og indsatser for målgruppen, som Undervisningsmini- steriet allerede har igangsat. Alle indsatser og metoder udvikles og pilotafprøves i praksis og vil have et omfang således, at kommuner og skoler efterfølgende via en mindre omprioritering af ressourcerne vil kunne imple- mentere dem i praksis. Projektets afsluttende fase har til formål at understøtte og udvikle metoder, som sigter på at hjælpe kommuner og skoler med at implementere virkningsfulde ind- satser og metoder i praksis.

		Det samlede projekt skal endvidere understøtte et tættere samar- bejde mellem undervisnings- og socialområdet, hvilket efter- spørges lokalt i praksis.
8	Evaluering og opfølgning	Der afsættes i projektet 5 mio. kr. til at evaluere og understøtte kommuner og skoler i afprøvningen af indsatser og metoder med henblik på at give generaliserbare konklusioner om deres effekt, hvilket bl.a. indebærer brug af lodtrækningsforsøg i forhold til den første afprøvningsfase. I evalueringen benyttes som ud- gangspunkt de nationale tests i folkeskolen. Der vil også indgå en række øvrige evalueringer, herunder i forhold til kommuners og skolers implementering af indsatser og metoder. Der vil også indgå evaluering af forhold i tilknytning til elevernes læring, herunder særligt trivsel. Der afsættes også 2,8 mio. kr. i projektet til systematisk at spre- de viden fra de forsøgsindsatser, der har vist stor effekt i forhold til målgruppen. Det sker med henblik på, at skoler og kommuner efterfølgende kan indhente inspiration eller direkte understøttes til at implementere indsatser fra forsøget med stor effekt i den daglige undervisning og støtte til udsatte børn og unge.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Udmøntning af initiativet foregår som et forsøg i årene 2015- 2018. Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2015	Systematisk vidensopsamling af skolerettede indsatser og forberedelse af indsatserne
			3. kvartal 2015 – 2. kvartal 2016	Udvikling af indsatserne og pilotafprøvning i et mindre antal kommuner
			2. kvartal 2016 – 2. kvartal 2018	Afprøvning af indsatserne i en række kommuner
			Fra 3. kvartal 2016	Løbende evaluering af indsatserne samt spredning af erfaringer og inspiration til øvrige kommuner.
10	Varighed og forankring	Bevillingen har fire års varighed (2015-2018). Forsøget med at identificere, udvikle og afprøve indsatserne i forsøgsperioden sigter mod, at øvrige kommuner skal kunne implementere indsatserne, når forsøgsperioden afsluttes (eller evt. i slutningen af forsøgsperioden).
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	5,4	13,2	10,3	6,7
Skolerettede indsatser (UVM)	3,2	3,2	7,7	4,7
Skoleunderstøttende indsatser (MBLIS)	2,2	10,0	2,6	2,0

4. Styrket sprogindsats for 0-2 årige i dagtilbud

1	Titel	Styrket sprogindsats for 0-2 årige børn i daginstitutioner og dagpleje
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3	Tilskudsmodtager	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
4	Forslagets formål	Et godt og nuanceret sprog har stor betydning for børns sociale trivsel, fordi sproget er en af de væsentligste nøgler, når børn skal indgå i relationer med andre børn og voksne, løse konflikter og danne venskaber med andre børn i dagtilbuddet. Herudover har det stor betydning, at børnene har et godt og alderssvarende sprog, når de skal begynde i skolen. Hidtil har projekter og forskning omkring udvikling af børns sprog hovedsagelig været rettet mod de 3-5 årige børn, men forskning viser, at stimuleringen af børns sprog med fordel kan starte langt tidligere. Projektet skal styrke de 0-2 årige børns sproglige udvikling, så børnene allerede i vuggestuen og dagplejen udvikler alderssva- rende dansksproglige kompetencer. Formålet er også at medvir- ke til at bryde negativ social arv, så de børn, der ikke i tilstræk- kelig grad bliver stimuleret sprogligt i hjemmet, alligevel udvik- ler et godt dansk sprog i kraft af den tidlige og styrkede sprog- indsats i daginstitutionen eller dagplejen. En undersøgelse fra Syddansk Universitet fra 2012 viser, at op mod halvdelen af de tosprogede børn begynder i skolen uden de nødvendige sproglige kompetencer. Forskning viser ligeledes, at der er en sammenhæng mellem børns tidlige sprogtilegnelse i dagtilbudsalderen og børnenes efterfølgende læsefærdigheder i form af afkodning, sprogforstå- else og stavning. En god og tidlig sprogudvikling gør det således nemmere at lære at læse og klare sig godt i skolen og påvirker derfor i høj grad børns livsmuligheder positivt.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er 0-2 årige drenge og piger i daginstitutioner og dagpleje - herunder både etsprogede og tosprogede børn.
6	Forslagets konkrete mål	• At øge de 0-2 årige børns sproglige kompetencer. • At færre 3-årige børn i dagtilbud har sproglige vanske- ligheder • At flere børn trives og har en eller flere venner i dagtil- buddet som følge af et alderssvarende sprog. • At en mindre andel af børnene i børnehaveklassen har behov for særlig sprogstimulering.
7	Hvordan nås resultaterne	Der tages udgangspunkt i nogle udvalgte pædagogiske aktivite- ter, som fremmer de små børns sproglige udvikling. Aktiviteter- ne kan f.eks. være særlige højtlæsningsmetoder, sanglege, rim og remser, vendespil eller lignende.

		Der laves forsøg i daginstitutioner og dagplejere med, hvorvidt de pædagogiske aktiviteter har en positiv effekt på de små børns sproglige udvikling. Kommuner og dagtilbud, som har en høj andel af socialt bela- stede familier og en høj andel af tosprogede børn, vil blive prio- riteret til at indgå i forsøgene. Der tilknyttes følgeforskning til institutionerne og dagplejen, så der efter afslutning af projektet kan opnås sikker viden om, om de pædagogiske aktiviteter har bidraget positivt til de små børns sproglige udvikling. Midlerne skal blandt andet anvendes til videreudvikling af den eller de pædagogiske aktiviteter, som skal afprøves, kompeten- ceudvikling til det pædagogiske personale, løbende støtte til de dagtilbud, som deltager i forsøgene, etablering af netværk for det pædagogiske personale, som arbejder med børns sprog mv., konferencer, hvor delresultater og endelige resultater fra forsø- gene formidles til landets øvrige kommuner mv.
8	Evaluering og opfølgning	Der afsættes midler til, at forsøgene med børnene i daginstituti- oner og dagpleje bliver tilknyttet forskning, så der efter endt forsøg kan opnås evidensbaseret viden om, hvorvidt de pædago- giske aktiviteter har en positiv effekt på de 0-2 årige børns sproglige udvikling.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Tidsplan
10	Varighed og forankring	Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	2,8	2,7	2,8	2,7

Tid	Aktivitet
1. kvartal 2015	Udbud
2. kvartal 2015 – 4. kvartal 2015	Evt. videreudvikling af den/de pædagogiske aktiviteter, som skal afprøves i kommuner og dagtilbud.
1. kvartal 2016	Afholdelse af kurser for pædagogisk persona- le, der indgår i projektet.
2016–2017	Afprøvning af pædagogiske aktiviteter i ud- valgte dagtilbud.
2017–2018	Formidlingsaktiviteter.
2016–2018	Følgeforskning.

5. Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud

1	Titel	Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3	Tilskudsmodtager	Kommuner, ekstern leverandør og Ministeriet for Børn, Ligestil- ling, Integration og Sociale Forhold
4	Forslagets formål	Forskning viser, at udsatte børn og unge klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end deres jævnaldrende. F.eks. får udsatte børn og unge lavere karakterer i 9. klasse sammenlignet med andre børn med samme forudsætninger. Samtidig viser svensk forskning, at god skolegang er den stær- keste beskyttelsesfaktor for udsatte børns langsigtede udvikling. En af vejene til at forbedre udsatte børns fremtidsudsigter er derfor at hjælpe dem til at klare sig bedre i skolen. Det kræver blandt andet, at der sættes tidligt ind i forhold til disse børn allerede i dagtilbuddene, og at børnene får de kompe- tencer, som er nødvendige for at starte i skole. Formålet med projektet er at styrke 4-6 årige udsatte børns sproglige, sociale, naturfaglige og kognitive kompetencer via målrettede pædagogiske før-skole-aktiviteter. Forskning viser, at netop disse kompetencer har betydning for, om børnene klarer sig godt i skolen. Formålet med projektet er i forlængelse heraf at styrke børnenes skoleparathed og dermed at lette overgangen fra dagtilbud til skole for denne udsatte gruppe børn.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er udsatte børn i dagtilbud i alderen 4-6 år i udsatte boligområder. 121.232 børn i alderen 4-6 år gik i 2012 i dagtilbud i Danmark. Heraf skønnes det, at ca. 10 pct. kan betegnes som udsatte. Projektet vil tage udgangspunkt i regeringens definition af sær- ligt udsatte boligområder.
6	Forslagets konkrete mål	Projektet forventes at bidrage til realisering af følgende resulta- ter på kort sigt: • Udsatte børn i dagtilbud i udsatte boligområder bliver rustet til skolestart. • Børnenes sproglige kompetencer, naturfaglige/kognitive tænkning samt børnenes sociale kompetencer styrkes. • Pædagoger opnår konkrete redskaber og viden, som kan understøtte arbejdet med at ruste udsatte børn til at få en god skolestart.

7	Hvordan nås resultaterne	Resultaterne opnås ved, at der udvikles en særlig før- skoleindsats med fokus på udvikling af udsatte børns sproglige, kognitive og sociale kompetencer. Der udmeldes herefter en ansøgningspulje målrettet kommuner, som ønsker at afprøve denne før-skoleindsats i 3-5 daginstitutioner i udsatte boligom- råder. Det pædagogiske personale får udleveret et vejledningsmateria- le, som beskriver, hvordan indsatsen med børnene skal tilrette- lægges. De involverede pædagoger bliver desuden uddannet i at arbejde med den særlige før-skole indsats, som skal danne ud- gangspunkt for, at de udsatte børn opnår de nødvendige sprogli- ge, kognitive og sociale kompetencer.
8	Evaluering og opfølgning	Der skal udarbejdes en resultatevaluering, der skal give viden om effekten af før-skole indsatsen.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Der lægges vægt på, at udmøntningen af initiativet tænkes sam- men med lignende indsatser, som allerede findes i Danmark. Det er dog vigtigt, at denne indsats specifikt målrettes udsatte børn. Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2015 – 4. kvartal 2015	Udvikling af læringsindsats til udsatte børn i dagtilbud Afdækning af forskning, udvælgelse og tilpasning af indsats, udvikling af uddannelseskoncept, udvikling af undervisningsmateriale mm.
			4. kvartal 2015	Ansøgningsfrist for interesserede kommuner
			1. kvartal 2016 – 4. kvartal 2018	Projektforløb i de deltagende kommuner (max. 6 kommuner)
			1. kvartal 2016 – 4. kvartal 2018	Løbende indsamling af data til evaluering
10	Varighed og forankring	Bevillingen har fire års varighed (2015-2018). For at sikre forankring af projektet i projektkommunerne vil der i ansøgningsmaterialet være krav om, at kommunerne redegør for, på hvilke måder de vil forankre initiativet efter projekt- periodens udløb.
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	3,7	3,8	1,2	1,9

Tid	Aktivitet
Januar – maj 2015	Projektudvikling og målgruppeafklaring
Juni – oktober 2015	Udbud af opgave
November 2015	Opstart af projekt
Efterår 2017	Evaluering

6. Alternative idrætsformer for børn og unge

1	Titel	Alternative idrætsformer for børn og unge
2	Forslagsstiller	Kulturministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kulturministeriet
4	Forslagets formål	Formålet er at udnytte gadeidrættens potentiale for at få flere børn og unge, herunder særligt udsatte børn og unge, til at be- væge sig Xxxxxx mange børn og unge dyrker idræt i foreninger, er der en række børn og unge, som ikke passer ind i foreningsidrættens tilbud, og som har behov for alternativer. Gadeidrætten er et nyere fænomen, hvor selvorganiserede id- rætsudøvere finder sammen i mere uformelle sammenhænge og ’gade’-fællesskaber. Der tegner sig et billede af, at gadeidrætten formår at aktivere unge, der ikke ellers er idrætsaktive.
5	Forslagets målgruppe	Børn og unge, herunder grupper der ikke passer ind i forenings- idrættens tilbud og særligt udsatte grupper.
6	Forslagets konkrete mål	Mål for projektperiode 2015-2017 • At der etableres gadeidræt i mindst 10 nye kommuner. • At der udarbejdes et inspirationskatalog.
7	Hvordan nås resultaterne	Bevillingen gives til en udvalgt aktør, som skal rådgive øvrige aktører bredt, herunder staten, kommuner, idrætsforeninger, specialforbund, selvorganiserede grupper, boligselskaber osv. om etablering og drift af gadeidræts-aktiviteter. Det vil være et krav, at der er en vis geografisk spredning af modtagerne af den rådgivende indsats. Desuden skal aktøren etablere netværk for relevante aktører med henblik på at sikre opsamling og formidling af viden på tværs, samt udarbejde et inspirationskatalog.
8	Evaluering og opfølgning	Indsatsen evalueres i 2017. Der afsættes midler til evalueringen som en del af projektet.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Tidsplan
10	Varighed og forankring	Bevillingen har tre års varighed (2015-2017). Projektet skal etablere et netværk for relevante aktører med hen- blik på at sikre opsamling og formidling af viden på tværs, samt udarbejde et inspirationskatalog.

11 Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	2,5	2,0	2,0	-

7. Lektier online

1	Titel	Lektier Online – til børn og unge med særlige behov
2	Forslagsstiller	Kulturministeriet (i samarbejde med Undervisningsministeriet)
3	Tilskudsmodtager	Kulturministeriet (Kulturstyrelsen)
4	Forslagets formål	Lektier Onlines formål er at styrke primært de fag-faglige, se- kundært de it-faglige, kompetencer hos børn og unge med særli- ge behov i 6.-10. klasse. Lektier Online bidrager dermed til re- geringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Desuden spiller den store mobilisering af frivillige unge fint sammen med Frivil- ligcharteret fra 2013. Lektier Onlines vision er at: ”Skabe uformelle digitale lærings- rum på tværs af uddannelse og være banebrydende inden for nye måder at skabe læring baseret på frivillighed, digitalisering, partnerskaber og nye forretningsmodeller”. Projektet har modtaget satspuljemidler siden 2008. Midlerne i perioden 2015-2017 skal benyttes til at sikre projekts økonomi- ske bæredygtighed fra 2018.
5	Forslagets målgruppe	Særligt fokus vil være på udsatte børn og unge fra 6. til 10. klas- se – med udgangspunkt i den nye folkeskolereform. Set i lyset af erhvervsskolereformen vil der også blive prøvefor- løb for erhvervsskoleelever med særligt fokus på dansk og ma- tematik. Endelig vil Lektier Online blive markedsført til børn og unge i yder- og landkommuner, hvor der ifølge rapporten Udsatte bør- nefamilier i Danmark fra SFI (2010) er en overrepræsentation af ressourcesvage familier, der ikke magter at give deres børn til- strækkelig faglig støtte og opbakning til skolearbejdet.
6	Forslagets konkrete mål	For projektperioden 2015-2017 fastsættes følgende mål: • Min. 40 pct. af brugerne skal være drenge • Udvikling af IT-platformen i forhold til bl.a. mobile enheder • Udvikling af et online didaktisk koncept • Min. 5 ugentlige åbningsdage à 5 timer • 400 ugentlige lektiesessioner à 30 min. • Ca. 300 frivillige dedikeret til denne målgruppe • Uafhængighed af puljemidler fra 2018 • Prøveforløb med lektiehjælp i dansk og matematik på 3 erhvervsskoler
7	Hvordan nås resultaterne	Afgørende succesparametre i konceptet for Lektier Online • Samtale fremmer forståelsen Online-dialogen mellem lektiehjælpere og elever hjælper eleverne til at fastholde koncentrationen og forstå lektieop- gaverne. Den enkelte elev har op til 45 min. personlig, dedi- keret vejledningstid. Det giver mulighed for at imødekomme

		fagligt svage elever, der har brug for gentagelser, og det gi- ver mulighed for en unik differentiering i kommunikation og faglig støtte. • Anonymitet Eleverne kan bruge lektiehjælpen anonymt, så de ikke føler sig udstillet og mødt med forudfattede holdninger. • Hjælp til tiden Lektiehjælpen tilbydes bevidst på de tidspunkter, hvor xxx- xxxxx har mest brug for den: fra søndag til torsdag om ef- termiddagen og aftenen fra kl. 16 til 21. • Effektiv logistik med stor kapacitet og fleksibilitet Lektiehjælpen er p.t. organiseret i callcentre i hhv. Køben- havn og Århus. I projektperioden vil der blive udvidet med Ålborg og Odense. Etablering af de nye callcentre sker i samarbejde med universitets- og folkebiblioteker.
8	Evaluering og opfølgning	Projektet skal evalueres i 2017 med særligt henblik på effekt og økonomisk bæredygtighed fra 2018. Lektier Online foretager løbende tilfredshedsmålinger hos både brugere og frivillige og måler benyttelsen af tjenesten.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Lektier Online skal ses i sammenhæng med lektiehjælp i skolen og kan være en del heraf, men kan også fungere som supplement til skolens lektiehjælp, idet der er udvidede åbningstider og hø- jere grad af personlig betjening.
		Tidsplan Rekruttering og oplæring af lektiehjælpere samt lektiehjælp og målrettet markedsføring er en gennemgående aktivitet i alle tre år. Årsspecifikke aktiviteter er anført nedenfor.
			Tid	Aktivitet
			2015	Nyudvikling af it-platform, der har større
				kapacitet og bedre stabilitet samt også
				dækker mobile enheder
			2016	Udvikling af et online didaktisk koncept
			2017	Evaluering og intensiveret indsats i forhold
				til økonomisk bæredygtighed
10	Varighed og forankring	Bevillingen har tre års varighed (2015-2017). Forventningerne til økonomisk bæredygtighed understøttes bl.a. af, at Lektier Online vandt Digitaliseringsprisen 2012 indenfor kategorien velfærd og dermed blev udpeget som et af årets bed- ste offentlige it-projekter. Primo marts 2014 er der desuden etableret nedenstående nye Lektier Online koncepter, som qua synergieffekt i løbet af næste projektperiode gradvist skal bidrage til at nedsætte behovet for projektmidler. • Lektier Online GYM Lektier Online pilotprojekt til gymnasieskoler. Samme kon- cept, IT-system etc. som for børn og unge med særlige be- hov, men med anden brugergrænseflade, andre fag, anden

		didaktik og andet fagligt niveau og åbningstider. Har eksi- steret som pilotprojekt fra 2013 til juni 2014 og videreføres nu via en fondsbevilling fra A.P. Xxxxxx Fonden på kr. 4,5 mio. samt abonnementsbetaling fra institutionerne. • Lektier Online i Skolen Et kommunalt tilbud, hvor de første kommuner, Frederiks- berg, Langeland og Frederikssund i 2014 har indgået en af- tale med Lektier Online om at bruge løsningen som element til understøttelse af den nye skolereform. Alle skolebørn får via initiativer mulighed for individuel online hjælp i op til 45 minutter i skoletiden (13-17) bl.a. i de skemalagte lektie- timer. Indsatsen finansieres af den enkelte kommune, og fra 2015 forventes flere kommuner at indgå aftaler med Lektier Online.
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	2,5	2,3	1,7	-

8. Brug for alle unge

1	Titel	Brug for alle unge
2	Forslagsstiller	Undervisningsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Undervisningsministeriet
4	Forslagets formål	Siden 2011 har Brug for alle unge arbejdet i udsatte boligområ- der. Målet er at gøre så mange af de unge i målgruppen uddan- nelsesparate ved at øge kompetencen og metodeudvikle indsat- sen i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Dette forslag forlænger og målretter indsatsen i Brug for alle unge til 2018. Formålet med de nye indsatsområder er at under- støtte, at en større andel af de ikke-uddannelsesparate unge på- begynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Med afsæt i de hidtidige erfaringer fra Brug for alle unge skal dette skal ske ved at fokusere indsatsen fra 2015 på at give UU-centrene et metodisk kvalitetsløft og styrke deres samarbejde med andre aktører samt forældrene i arbejdet med ungemålgruppen. Indsat- sen målrettes, da erfaringerne viser, at der er større mulighed for en reel forankring af de forskellige metoder, hvis indsatsen er samlet hos én aktør, som lokalt er vedblivende og har adgang til den samlede ungegruppe.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er de ikke-uddannelsesparate unge, dvs. unge som ved uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse ikke vurderes at have de nødvendige faglige, personlige og sociale forudsæt- ninger til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Målgruppen omfatter primært de unge, der er elever i udskolin- gen i grundskolen. De unge, der har forladt folkeskolen, men endnu ikke har påbe- gyndt en ungdomsuddannelse, kan også omfattes af indsatsen op til, at den unge er 25 år, hvis den unge er omfattet af UU’s vej- ledningsindsats, jf. vejledningsloven. Hvis en ung har henvendt sig til et jobcenter for at modtage uddannelseshjælp efter regler- ne i beskæftigelsessystemet, er den unge omfattet af jobcenterets indsats i stedet. Dette er for at sikre, at der ikke sker overlap mellem indsatsen i jobcenteret og i Ungdommens Uddannelses- vejledning. Målgruppen er typisk socialt udsatte unge og unge fra uddannel- sesfremmede miljøer med særligt fokus på etniske minoritetsun- ge. I det nye indsatsområde kvalificeres og fokuseres endvidere den del af UU-centrenes vejledningsarbejde, som er målrettet foræl- dremålgruppen, herunder etniske minoritetsforældre, hvor beho- vet for indsatser er stort.
6	Forslagets konkrete mål	1. Samarbejde med 10 UU-centre, hvor der geografisk er en særlig høj andel af ikke-uddannelsesparate unge/unge i målgruppen. Der arbejdes med flere samtidige indsat- ser, som er forankret i UU, og hvor der indgår tværgå-

		ende samarbejde mellem UU og lokale aktører, herun- der folkeskoler, ungdomsskoler, klub- og fritidstil- bud/foreninger, boligsociale aktører, ungdomsuddannel- ser, virksomheder m.fl. Indsatserne bakker op om den fokuserede vejledningsindsats orienteret mod at gøre de unge uddannelsesparate. 2. Udvikling og afprøvning af udvalgte erfaringsbaserede metoder og koncepter i den fokuserede vejledningsind- sats på 15 UU’er. Metoderne sættes i spil bl.a. i intro- duktionskurser, brobygningsforløb, gruppevejledning, kollektiv vejledning, metoder til unge- og forældreind- dragelse samt i udviklingen af eksemplariske forløb i Uddannelse og Job, jf. uddannelsesparathedsinitiativer- ne i Aftale om reform af foleskolen 3. Rådgivning, formidling og etablering af tværgående net- værkssamarbejder vedr. område 1 og 2 samt formidling af best practice via udvikling af anvendelsesorienteret materiale til UU, herunder undervisningsmateriale.
7	Hvordan nås resultaterne	Den fremtidige indsats vil tage udgangspunkt i de erfaringsbase- rede metoder og redskaber, som har været en del af Brug for alle unges hidtidige arbejde, og som er beskrevet ovenfor. Der vil særligt være et metodisk fokus på: - etablering af samarbejde med alle relevante aktører om- kring de unge. - inddragende, dialogorienterede metoder ift. indsatsens målgrupper. - opkvalificering af alternative vejledningsformer (fx gruppevejledning, fremskudt vejledning, kollektiv vej- leding, intensive vejledningsforløb, vejledning rettet mod forældre)
8	Evaluering og opfølgning	Der vil fra projektets start være tilknyttet relevant forskning i forhold til den beskrevne metodeudvikling, således at metoderne tilrettelægges, så de er klart målbare i forhold til en evaluering. Selve evalueringen af projekterne vil have følgende fokus: • i forhold til indsats 1 vil der være fokus på den sær- ligt tunge målgruppe samt på relationsarbejdet i for- hold til andre aktører. • i forhold til indsats 2 vil der være fokus på både kvalitetsmåling og effektmåling af de konkrete me- toder/indsatser.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Udmøntning af initiativet foregår i årene 2015-2018 i forlængel- se af den hidtidige indsats i 2011-2014. Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			2015	Metodeudvikling og udbud vedr. forskning og evaluering. Indsats 1 I 5 UU-centre påbegyn- des. Etablering af styregruppe.
			2016	Indsats 1 i resterende 5 UU-centre. Indsats 2 i

				7 UU-centre.
			2017	Indsats 2 i resterende 8 UU-centre.
			2018	Afslutning af projekter og intensivering af indsats 3.
		10	Varighed og forankring	Bevillingen har fire års varighed (2015-2018). Fokus på forankring vil være todelt. I forhold til de konkrete indsatser vil der blive arbejdet målrettet med at forankre de me- toder, som virker for det enkelte udførende UU. Herudover har projektet til hensigt, at man i et samarbejde med relevante aktø- rer, herunder UU-Danmark, arbejder målrettet med at udbrede de udviklede metoder, så alle UU-centre kan få glæde af meto- derne. Der arbejdes for, at de udarbejdede metoder skal være en del af den værktøjskasse, som UU-centrene kan benytte i arbejdet med målgruppen. Endvidere vil der også blive arbejdet med net- værksdannelse på tværs af UU-centre, så de i højere grad end i dag kan drage nytte af hinandens erfaringer.
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	4,0	8,0	8,0	8,0

9. Forlængelse og supplement til læringskonsulenternes inklusionsindsats

1	Titel	Forlængelse og supplement til læringskonsulenternes inklu- sionsindsats (tidligere Inklusionsudvik- ling/Forebyggelsesstrategien)
2	Forslagsstiller	Undervisningsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Undervisningsministeriet
4	Forslagets formål	Det samlede mål med inklusionsindsatsen er at understøtte rege- ringens målsætning om, at andelen af elever i den almene un- dervisning øges til 96 pct. i 2015, at det faglige niveau styrkes, og at elevernes trivsel fastholdes. Den satspuljefinansierede inklusionsindsats, der nu er forankret i Læringskonsulentkorpset, løber fra 2012-2015 og forlænges med dette initiativ til 2017. Formålet er at understøtte kommu- ners, dagtilbuds, skolers og fritidstilbuds arbejde med at skabe stærke fællesskaber for alle, herunder at supplere de igangvæ- rende indsatser med initiativer særligt målrettet pædagoger og lærere på dagtilbuds- og folkeskoleområdet samt daginstitutio- nernes og skolernes samarbejde med forældre, PPR og andre ressourcepersoner. Inklusionsteamets arbejde tager afsæt i målsætningen om at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn trives og op- når højt fagligt udbytte gennem aktiv deltagelse i fællesskabet. Derfor er daginstitutionernes og skolernes adgang til ressource- personer og styrkelse af almenlærere og -pædagogers viden om og kompetencer til at arbejde med børn med særlige behov et centralt fokus for inklusionsteamets samarbejde med kommu- nerne. Blandt andet arbejdes der med, hvordan den psykologiske og pædagogiske ekspertise bringes ind i arbejdet på familieområdet og i samarbejdet og dialogen med forældrene, herunder hvordan visitationen i højere grad kan bygge på en helhedsorienteret viden om barnets behov og indsatser, der kvalificerer det tvær- faglige samarbejde og opbløder ”silotænkning” og styrker dia- log og fælles sprog om inklusion på tværs af børne-, unge og familieområdet.
5	Forslagets målgruppe	Den primære målgruppe for initiativet er børn og unge i dagtil- bud, fritidstilbud og skoler. Udmøntningen af initiativet vil ske i samarbejde med alle lan- dets kommuner, herunder dagtilbud, fritidstilbud og skoler. Frontpersonalet bestående af lærere, pædagoger og PPR og øv- rige ressourcepersoner vil være en særlig målgruppe som sup- plement til de allerede igangsatte indsatser, ligesom der også vil være fokus på at styrke daginstitutionernes og skolernes samar- bejde med forældrene.

6	Forslagets konkrete mål	1. At etablere fælles inkluderende læringsrum for alle børn og unge, hvor alle får fagligt udbytte og er en reel del af det so- ciale fællesskab. 2. At sikre inklusion af børn og unge gennem en tværgående forebyggende indsats med inddragelse af både den brede forældregruppe og forældre til børn med særlige behov, dag- tilbud, skole, fritidstilbud, PPR og sociale myndigheder mv. 3. At sikre, at pædagoger og lærere får adgang til de rette kompetencer og værktøjer til at kunne varetage en inklude- rende undervisning, understøtte skabelsen af stærke børne- fællesskaber og skabe gode handlemuligheder og samar- bejdsrelationer i daginstitutionernes og skolernes kontakt til både den brede forældregruppe og forældre til børn med særlige behov.
7	Hvordan nås resultaterne	Gennem initiativet og i samspil med Læringskonsulentkorpsets øvrige initiativer tilbydes rådgivning, kompetenceudvikling og understøttelse af konkrete aktiviteter mv. til alle landets kom- muner, dagtilbud, fritidstilbud og skoler. Samarbejdet tager ud- gangspunkt i forpligtende samarbejdsaftaler skræddersyet til de enkelte kommuners og institutioners behov, hvilket sikrer en målrettet indsats, ejerskab og forankring. Forlængelse af inklusionsinitiativet vil muliggøre en fortsættelse af både den landsdækkende indsats og forpligtende samarbejds- aftaler med en række kommuner – herunder tilbuddet om status- analyser, udbygning af evalueringen og nye udviklingsprojekter Indsatsen vil fortsat have fokus på hele 0-18 årsområdet og tage udgangspunkt i forskningen, de indsamlede erfaringer og ikke mindst kommunernes behov.
8	Evaluering og opfølgning	I forhold til evalueringen vil de i perioden 2012-2015 gennem- førte evalueringer kunne tjene som sammenligningsgrundlag for en yderligere evalueringsrunde i 2017. Dette giver mulighed for at evaluere på de mere langsigtede resultater af inklusionsindsat- sen og andre dele af folkeskolereformen. Eksempelvis vil der kunne indsamles bedre data for udviklingen i både faglige resul- tater og trivsel.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Finansieringsbehovet er udregnet i forhold til det forventede grundbudget for 2015, hvormed initiativet kan videreføres frem til udgangen af 2017 med en tilsvarende aktivitetsgrad og res- sourcer til understøttelse af de kommunale indsatser. Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2016	• Ansøgningsrunde og udvælgelse af nye samarbejdskommuner • Opfølgning i forhold til de tidligere sa- marbejdskommuner • Landsdækkende rådgivning og vejled- ning

			2. kvartal 2016 – 2. kvartal 2017	• Samarbejdsforløb i samarbejdskommu- nerne: • Landsdækkende rådgivning og vejled- ning • Gennemførelse af – og opfølgning på – statusanalyser • Gennemførelse af udviklingsprojekter
			3. kvartal 2017 – 4. kvartal 2017	• Samarbejdsforløb m. særligt fokus på kommunernes egen fortsættelse af indsat- serne • Landsdækkende rådgivning og vejled- ning • Slutevaluering v. ekstern evaluator
10	Varighed og forankring	Bevillingen har to års varighed (2016-2017). Inklusionsindsatsen sigter mod netværks-, videns- og kapaci- tetsopbygning i kommunerne, så både forvaltning, skoleledelse og praktikere (lærere, pædagoger, ressourcepersoner m.v.) inden for dagtilbud, skole og fritidstilbud kan arbejde forebyggende og inkluderende og modvirke eksklusion og segregering ved at opbygge stærke læringsfællesskaber. Samarbejdsaftalerne indgås med et antal (formentlig omkring 20) udvalgte kommuner, mens de resterende kommuner har mulighed for at gøre brug af de udviklede redskaber (fx status- analyserne) og den landsdækkende rådgivning og netværksdan- nelse.
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	-	20,0	20,0	-

10. Børn af fængslede og deres familier

1	Titel	Børn af fængslede og deres familier
2	Forslagsstiller	Justitsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Direktoratet for Kriminalforsorgen
4	Forslagets formål	Formålet med ansøgningen til de nedenfor nævnte aktiviteter er: • at understøtte relationen mellem de indsatte og deres børn, både under og efter løsladelsen. • at styrke indsatte i forældrerollen, til gavn for dem selv og deres børn • at gøre en særlig indsats for de familier som skal genop- tage familielivet - i en eller anden form, efter en afso- ning, men har udfordringer, som de skal have hjælp til at håndtere. Flere undersøgelser har vist, at børn af indsatte ofte er i en me- get vanskelig situation, hvor de føler sig alene med deres pro- blemer, og er skamfulde over at deres far eller/og mor har begå- et kriminalitet. Samtidig er de bekymrede og savner den foræl- der, som ikke længere er en del af deres hverdag. Børnene har derfor brug for, at de voksne, som er omkring dem, kan forstå deres situation og hjælpe dem – både under den ind- sattes afsoning og efterfølgende, når kontakten skal intensive- res/genetableres. Tilsvarende har det stor betydning for de indsatte, at de bevarer kontakten til familie under afsoningen, både for at komme så godt igennem afsoningen som muligt, og for at undgå tilbage- fald til kriminalitet efter løsladelsen. En del af de indsatte har brug for støtte og vejledning i, hvordan de kan styrke deres fa- miliebånd, både under og efter afsoningen. Der er blandt disse familier en særlig udsat gruppe, som har brug for et særligt forløb med intensiv behandling og støtte, og hvor den bedste løsning vil være, at familien starter med at bo sammen på en af kriminalforsorgens institutioner.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for forslaget i alle tre delinitiativer er indsatte og børn af indsatte i alderen 0-18 år. Institut for Menneskerettigheder anslår, at der på et hvert givent tidspunkt er ca. 4500 børn i Danmark, som har en forælder eller begge forældre, i fængsel. Kriminalforsorgens Brugerundersøgelse 2013 viser, at over 40 pct. af de indsatte har børn eller stedbørn under 18 år, som de inden indsættelse enten boede sammen med eller havde jævnlig kontakt til. Der er således tale om en stor målgruppe i meget forskellige situationer og med meget forskellige behov. Der er eksempelvis stor forskel på, om den indsatte skal afsone en flerårig dom i et

		lukket fængsel, eller kun skal opholde sig få uger i et åbent regi.
6	Forslagets konkrete mål	Målet med aktiviteterne er at hjælpe børn af indsatte og deres familier, både mens den indsatte afsoner og i forbindelse med løsladelsen. Overgangen fra fængsel- til familieliv er for mange familier en særlig svær periode, hvor der i høj grad kan være brug for hjælp udefra. Forslagets konkrete mål er: • at understøtte relationerne mellem de indsatte og deres børn, bl.a. økonomisk ved at give støtte til dækning af transportudgifter i forbindelse med besøg af den indsat- tes børn samt gennem rådgivning og sparring. • at skabe gode og stabile rammer, for såvel den indsatte som familien, forud for en løsladelse. Kriminalforsorgen har pt. et familiehus i tilknytning til pensionen Engels- borg, beliggende i Lyngby. Med etableringen af et fa- miliehus i tilknytning til den nye pension i Nordjylland vil indsatte fra det vestlige Danmark i højere grad end hidtil kunne få intensiv støtte til at arbejde med foræl- drerollen, og flere indsatte med børn vil kunne profitere af de gode erfaringer fra familiehuset på Engelsborg. • at udvikle og forbedre de indsatte i deres forældrerolle gennem samtale- og gruppeforløb med andre indsatte i samme situation, så de både under fængselsopholdet og efter løsladelsen er klar til at påtage sig forældrerollen.
7	Hvordan nås resultaterne	Forslaget indeholder tre konkrete initiativer 1) Dækning af transportudgifter til børn af indsatte i for- bindelse med besøg af forælder i arresthuse eller fængs- ler - Tiltaget skal sikre, at børn og unge ikke får begræn- set deres samvær og kontakt med en fængslet foræl- der af økonomiske årsager. Tiltaget er bl.a. begrun- det i udviklingen på fængselsområdet, hvor friheds- dømte i højere grad end tidligere afsoner på særlige afdelinger, fx rockerafdelinger og kvindeafdelinger, hvilket ofte medfører en større geografisk afstand mellem den fængslede og de berørte børn og unge. 2) Midler til drift og løn til familiehus med 5-6 pladser som en del af den kommende pension i Nordjylland - Projektets hovedformål er at skabe en helhedsorien- teret indsats over for psykosocialt belastede og ud- satte familier. Der skal i familiehuset tilbydes pæ- dagogisk støtte til både forældre og børn med det formål at genopbygge familien og skabe et godt grundlag for familien forud for en løsladelse. 3) Samtale- og gruppeforløb for indsatte med børn i ca. 15 af kriminalforsorgens institutioner - Forløbet skal give de indsatte redskaber til at forstå

		deres børns reaktioner og behov, og hvordan de som forældre kan være med til at imødekomme børnene. De skal arbejde med, hvordan de gerne vil være som forælder – både under og efter afsoningen. Forløbet skal endvidere bidrage til en positiv dialog mellem den indsatte forælder og den ikke-indsatte forælder, en evt. plejefamilie mv.
8	Evaluering og opfølgning	Inden for de konkrete initiativer vil der blive foretaget en løben- de evaluering og vurdering af effekten af de forskellige indsat- ser.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Forslagene har sammenhæng med Kriminalforsorgens generelle indsats på området ”Børn af indsatte” samt med projektet med etablering af børneansvarlige. Desuden har forslaget vedr. ”etab- lering af familiehus i den kommende pension i Nordjylland” specifik sammenhæng med familiehuset på Engelsborg i Lyng- by og der forudsættes et tæt samarbejde mellem de 2 familiehu- se. Tidsplan
10	Varighed og forankring	Bevillingen er permanent.
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Tid	Aktivitet
Delinitiativ 1: Dækning af transportudgifter
1. halvår 2015	Afdækning og udrulning
Delinitiativ 2: Etablering af familiehus
December 2014 1. kvartal 2015 April 2015	Ansættelse af personale Indretning af familiehus, uddannelse af personale, udarbejde af pædagogisk koncept, regime mv. Familiehuset er klar til indflytning
Delinitiativ 1: Samtale og gruppeforløb for indsatte med børn
1. kvartal 2015	Udarbejdelse af manual og uddannelseskoncept
2. kvartal 2015
	Uddannelse af forældregruppeledere
1.juli 2015-31. december 2016	Iværksættelse af forældregruppeforløb i ca. 15 institutioner
2017-2018
	Fortsat afvikling af forældregrupper og evt. udbredelse afhængigt af, om der i den kommende flerårsaftale (fra 2017) afsættes midler til fortsættelse af børneansvarligordningen.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	5,6	5,6	6,6	6,6
Dækning af transportudgifter	1,0	1,0	1,5	1,5
Familiehus	2,6	2,6	2,6	2,6
Samtale- og gruppeforløb med ind- satte med børn	2,0	2,0	2,5	2,5

11. Efterskoleforeningens stipendieordning

1	Titel	Efterskoleforeningens stipendieordning
2	Forslagsstiller	Efterskoleforeningen (Undervisningsministeriet)
3	Tilskudsmodtager	Efterskoleforeningen
4	Forslagets formål	Formålet med Efterskoleforeningens stipendieordning er at sikre bedre overgange mellem grundskole og ungdomsuddan- nelse for flygtninge- og indvandrerunge fra ressourcesvage familier. Dette bidrager til at nå målsætningen om 95 pct. gen- nemførsel på ungdomsuddannelser, hvilket er en særlig udfor- dring for flygtninge- og indvandrerunge.
5	Forslagets konkrete mål	Efterskoleforeningens stipendieordning giver flygtninge- og indvandrerunge samt herboende grønlandske unge muligheden for et efterskoleophold. Ordningen er gjort mulig ved hjælp af satspuljemidler samt, i de senere år, finanslovsmidler.
6	Hvordan nås resultaterne	Et efterskoleophold kan gøre en forskel for overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse med følgende redskaber: − miljøskifte − tilgængelige voksne 24 timer i døgnet − undervisning i dansk som andetsprog − mentorordninger − en integreret uddannelsesvejledning med elementer af såvel gruppevejledning som individuel vejledning − sociale fællesskaber med andre unge, hvor der er posi- tivt fokus på skolegang og interesser.
7	Forslagets målgruppe	Stipendierne tildeles økonomisk trængte flygtninge- og ind- vandrerunge samt herboende grønlandske unge. Stipendierne tilbydes både drenge og piger, og fordelingen over de senere år har været 60-65 pct. drenge og 35-40 pct. piger. Ordningen har således fat i drengene fra målgruppen, hvilket er den gruppe, der har sværest ved at finde fodfæste i skolerne og ungdoms- uddannelserne.
8	Evaluering og opfølgning	Stipendieordningen blev afprøvet i et mindre forsøg med 30 unge i skoleåret 2006/2007, men har siden 2011 været en fast ordning finansieret af satspuljemidler. I det netop afsluttede skoleår har ordningen gjort det muligt for knap 190 økonomisk trængte flygtninge- og indvandrerunge samt grønlandske unge at vælge et efterskoleophold.
9	Varighed og forankring	Stipendieordningen har været satspuljefinansieret i perioden 2011-2014. Siden 2012 har projektet desuden været finanslovs- finansieret med 2,0 mio. kr. årligt. Der søges om fornyelse af satspuljefinansieringen i perioden 2015-2018.

10 Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering Administrationen af projektet varetages af Efterskoleforenin- gen.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	1,0	3,1	4,3	2,7

II. Udsatte voksne

12. Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse og akutte overnatnings- tilbud

1	Titel	Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse og akutte overnatningstilbud
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3	Tilskudsmodtager	Kommuner og frivillige organisationer
4	Forslagets formål	Der har de seneste år været en stigning i antallet af unge hjemlø- se. Der er tale om unge med betydelige sociale problemer ud over hjemløshed. Derfor blev der med satspuljeaftalen for 2014 afsat midler til en styrket forebyggende, tidlig og målrettet ind- sat til unge hjemløse og unge i risiko for at blive hjemløse. Erfaringerne fra bl.a. hjemløsestrategien peger imidlertid på, at kommunerne har behov for yderligere redskaber for at styrke indsatsen til gruppen af de mest udsatte unge hjemløse. En bety- delig andel af de unge hjemløse benytter ikke de ordinære hjem- løsetilbud, bl.a. fordi de ikke opfatter sig selv som hjemløse, mange har haft ustabile opvækstvilkår, med mange kontakter til det sociale hjælpesystem og er trætte af ”velmenende pædago- ger” og lever et kaotisk liv. Kommunerne oplever det som van- skeligt at få skabt og fastholdt den nødvendige kontakt til denne gruppe, så disse unge kan blive ordentlig udredt og få den rette støtte til at få en stabil bolig- og livssituation. Initiativets overordnede formål er at sikre, at de mest udsatte unge hjemløse støttes i at komme ud af hjemløshed og på sigt får samme muligheder for at få et godt og trygt liv med bolig, ud- dannelse og beskæftigelse som andre unge. Dette gøres ved at etablere et bedre grundlag i kommunerne for en tidlig og målret- tet indsats. Der er tale om et metodeudviklings- og afprøvningsprojekt med afsæt i erfaringer fra Frederiksberg Kommune med brug af mid- lertidige overgangsboliger med struktureret og sammenhængen- de støtte fra en Individuel Case Manager (ICM) til de mest ud- satte unge hjemløse. Erfaringer herfra peger på, at der gennem denne tilgang skabes en bedre relation til de unge og dermed et langt bedre samarbejde end ved ophold på ordinære forsorgs- hjem eller herberg. Der vil blive udmeldt en ansøgningspulje for kommuner med et betydeligt antal hjemløse unge i målgruppen, og med udfordringer i forhold til adgangen til relevante boliger til målgruppen. Derudover er formålet at sikre akutte overnatningstilbud for udsatte hjemløse med en videreførelse af nødovernatningspuljen og en bevilling til Kirkens Korshærs Natcafé.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for initiativet er unge hjemløse i alderen 18-24 år, med betydelige sociale problemer og et betydeligt behov for

		støtte for at kunne komme ud af hjemløshed. Der er tale om unge, som kommunerne har vanskeligt ved at få etableret den rette kontakt med, således at de unge kan hjælpe godt videre ind i voksenlivet. SFI’s hjemløsetælling fra 2013 viser, at der er 1.138 unge hjem- løse i alderen 18-24 år. 74 pct. af disse unge er mænd og 26 pct. kvinder. Omkring 1/5 har indvandrerbaggrund. 58 pct. af de unge har et misbrug, og 51 pct. har psykiske vanskeligheder. 82 pct. af de unge hjemløse modtager kontanthjælp, 6 pct. modta- ger SU, og 3 pct. har en lønindtægt. Erfaringerne fra Frederiksberg Kommune viser endvidere, at en betydelig andel af de unge kommer fra belastede opvækstvilkår, hvor en eller begge forældre har et misbrug og/eller en psykisk lidelse. Flere af de unge har været anbragt uden for hjemmet, og deres familie/sociale netværk er skrøbeligt. De unge karakterise- res derudover ved at have ringe voksenkompetencer og mangler redskaber til at få etableret en velfungerende hverdag. Erfarin- gen peger ligeledes på, at mange af de unge har afbrudte skole- og uddannelsesforløb bag sig. De fleste har dårlig økonomi, gæld og manglende kompetencer til at forvalte deres økonomi. Ud af den samlede gruppe unge hjemløse på 1.138 personer, vil en del have behov for ophold i midlertidige overgangsboliger med en struktureret og sammenhængende støtte. Der vil i den samlede gruppe af unge dog også være unge, som har behov for mindre intensive indsatser. Disse unge vil eksempelvis være omfattet af den styrkede forebyggende, tidlige og målrettede indsats til unge hjemløse fra satspuljen 2014. Akutte overnatningstilbud Målgruppen for nødovernatningstilbuddene er gadesovende hjemløse med behov for et akut overnatningstilbud i vintermå- nederne. Målgruppen for Kirkens Korshærs Natcaféer udsatte hjemløse f.eks. ”nattevandrere” med psykiske lidelser, misbrug mv., som har behov for at få dækket basale behov som søvn, mad, personlig pleje og i nogle tilfælde også sårpleje eller akut lægehjælp.
6	Forslagets konkrete mål	Det er målet med initiativet, at mellem 150 og 200 unge i pro- jektperioden får tilbudt ophold i en midlertidig overgangsbolig med en struktureret og sammenhængende støtte gennem en in- dividuel case manager. Gennem stabilisering i boligen og den tilknyttede støtte skabes der ro omkring de unge og en bedre relation til de unge, således at de kan udredes og få den rette målrettede sociale og praktiske støtte. Antallet af unge vil af- hænge af, hvem de deltagende kommuner er (fx store og små kommuner), og hvor mange unge de enkelte kommuner har i målgruppen. Baseret på erfaringerne fra Frederiksberg Kommune er det må- let, at 70 pct. af de unge, som får tilbudt et ophold i en midlerti- dig overgangsbolig, efterfølgende vil have en permanent boligsi- tuation igen egen bolig. En lille gruppe af disse unge vil ligele- des være i målgruppen for et botilbud i henhold til serviceloven.

		For de unge, som får ophold i en midlertidig overgangsbolig, er målet, at: • Den unge gennem en struktureret og sammenhængende social støtte opnår basale sociale kompetencer til at kunne bo selv og fastholde egen bolig. • Den unge får styrket sine ressourcer til at få en hverdag til at fungere samt får afklaret/styrket sin situation i forhold ud- dannelse/beskæftigelse. • Der ved udflytningen fra den midlertidige overgangsbolig er etableret en stabil boligløsning med den rette støtte tilknyt- tet, så den unge får samme muligheder for at få et godt og trygt liv med bolig, uddannelse og beskæftigelse som andre unge. • På organisatorisk niveau er det målet, at der er etableret et godt og forpligtende samarbejde på tværs af de relevante ak- tører, så de unge kan sikres en hurtigt, målrettet og helheds- orienteret indsats. Akutte overnatningstilbud: • Gadesovende hjemløse får mulighed for akut overnatning i vintermånederne. • Samfundets mest udsatte hjemløse får mulighed for over- natning i nattetimerne.
7	Hvordan nås resultaterne	Xxxxxxxxxxxx overgangsboliger til unge hjemløse Resultaterne opnås ved at: • Ca. 5-7 kommuner opretter og afprøver Midlertidige over- gangsboliger med en struktureret og sammenhængende støt- te med en individuel case manager, som et supplerende ar- bejdsredskab i indsatsen til de mest udsatte unge hjemløse. De unge skal kunne anvises til ophold i boligen fra dag til dag, og der er mulighed for ophold i op til 6 mdr. • Gennem opholdet i den midlertidige overgangsbolig skabes den nødvendige kontakt til en gruppe unge hjemløse, som det ellers ikke er lykkedes kommunerne at få etableret en til- strækkelig kontakt med. Opholdet i boligen er ikke en per- manent boligløsning, men en nødvendighed for at få etable- ret kontakten med de unge og dermed få igangsat den rette helhedsorienterede indsats. • Den unge opnår via opholdet i boligen en mere stabil situa- tion og en stabil kontakt til hjælpesystemet. • Den unge udredes og udarbejder i samarbejde med de pro- fessionelle en handleplan for, hvordan den unge bedst støt- tes i at komme ud af hjemløshed og få en hverdag på egne præmisser. • Der fastsættes en takst for huslejebetaling for de unge, som har ophold i boligen, således at de også gennem indsatsen trænes i løbende at betale husleje. På Frederiksberg har tak- sten svaret til taksten for logibetaling for unge på § 110 til- bud. Rammen omkring indsatsen vil være at: • Der udarbejdes med udgangspunkt i erfaringerne fra Frede-

		riksberg Kommune en samlet modelbeskrivelse og imple- menteringsguide for etableringen af de midlertidige over- gangsboliger med en struktureret og sammenhængende støt- te gennem en individuel case manager, som efter projektpe- rioden opdateres med de indhentede erfaringer. • Der udbydes en ansøgningspulje til kommunerne. De delta- gende kommuner vil, afhængigt af størrelse og behov, kunne etablere et varierende antal midlertidige overgangsboliger. For de kommuner, som ikke råder over egne kommunale bo- liger, er der mulighed for at afprøve de midlertidige over- gangsboliger via servicelovens forsøgsbestemmelse (§ 184). • Kommunerne modtager konkret implementeringsstøtte fra Socialstyrelsen. Herunder etableres der netværk for projekt- lederne og de medarbejdere som giver den individuelle støt- te, og medarbejderne modtager undervisning i modellen. I den sammenhængende, strukturerede sociale støtte, som ydes til de unge hjemløse i initiativet, indgår elementer, som en så- kaldt social vicevært også understøtter i fx skæve boliger og startboliger, fx at hjælpe beboerne med at indrette sig og få dag- ligdagen til at fungere. Den sociale støtte i dette initiativ vil være individuelt tilpasset. Akutte overnatningstilbud Der afsættes 6,7 mio. kr. i 2015 til videreførelse af nødovernat- ningspuljen. Formålet med ansøgningspuljen er, at afhjælpe problemer med gadesovende hjemløse, som ikke har overnat- ningsmuligheder i vintermånederne (jan-marts 2015 og medio november 2015 til ultimo marts 2016). Der forventes at kunne oprettes 220-250 nødovernatningspladser via puljen. Det be- mærkes, at antallet af pladser er på niveau med tidligere år, mens antallet af hjemløse er steget siden 2011, herunder antallet af gadesovende hjemløse. Fra 2015 afsættes midler til etablering af nødovernatningspladser for februar og marts 2015 samt hele vinteren 2015/2016 fra november til og med marts måned. Det vil skabe en mere hensigtsmæssig ansøgningsprocedure. Der afsættes 5,6 mio. kr. i perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2016 til at videreføre Kirkens Korshærs Natcafé. Natcaféen er et helårligt overnatningstilbud til samfundets mest udsatte hjem- løse, som enten ikke ønsker eller ikke kan benytte sig af andre tilbud i nattetimerne. Natcaféen tilbyder mulighed for overnat- ning, menneskelig kontakt, samtale og rådgivning om hjælp og støttemuligheder. Kirkens Korshærs Natcafé er finansieret på finansloven. Den nuværende bevilling udløber i 2014.
8	Evaluering og opfølgning	Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse Der gennemføres en ekstern evaluering af projektet, som skal tilvejebringe viden om effekten af ophold i midlertidige over- gangsboliger i forhold til at hjælpe unge hjemløse ud af hjem- løshed. Evalueringen skal overordnet besvare følgende spørgs- mål: • Virker midlertidige overgangsboliger med en struktureret og sammenhængende støtte tilknyttet i forhold til målsætnin-

		gerne? • Hvordan implementeres de midlertidige overgangsboliger bedst muligt, og hvilke udfordringer kan der være? Akutte overnatningstilbud Nødovernatningstilbuddene afrapporterer efter projektets afslut- ning antallet af brugere, samt det gennemsnitlige og maksimale antal brugere pr. nat. Kirkens Korshærs Natcaféindsender sta- tusrapporter for henholdsvis 2015 og første halvdel af 2016 hvori de skal beskrive målgruppen, centrale aktiviteter mv.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Tidsplan midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse Udmøntning akutte overnatningstilbud Nødovernatningspuljen udmøntes af to omgange (januar 2015 og efteråret 2015). Kirkens Korshærs Natcafé tildeles driftsstøtte i halvandet år fra 1. januar 2015 til 30. juni 2016. Det er en forudsætning for at modtage støtte fra ministeriets tilskudsordninger, at tilskudsmodtager følger gældende ret i Danmark.
10	Varighed og forankring	Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	26,0	2,3	1,0	1,4
Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse	15,6	0,4	1,0	1,4
Nødovernatning	6,7	-	-	-
Kirkens Korshærs Natcafé i Xxxxxxxx	0,0	1,9		-

Tid	Aktivitet
1. kvartal 2015 – 2. kvartal 2015	Ansøgningspulje meldes ud
1. kvartal 2015 – 2. kvartal 2015	Udarbejdelse af implementeringsredskaber til kommunerne
2. kvartal 2015 – 1. kvartal 2018	Implementeringsstøtte til kommunerne
1. kvartal 2015	Udbud af evalueringsopgave og endeligt evalueringsdesign fastlægges
2. kvartal 2015 – 4. kvartal 2017	Løbende evaluering af indsatsen
1. kvartal 2018	Endelig evaluering
1. kvartal 2018	Formidling af resultaterne til øvrige kommuner

13. Et liv uden vold – Styrket indsats over for voldsramte

1	Titel	Et liv uden vold – Styrket indsats over for voldsramte
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3	Tilskudsmodtager	Kommuner og frivillige organisationer
4	Forslagets formål	Det er i et moderne velfærdssamfund uacceptabelt, at nogle men- nesker må leve i frygt for voldelige overgreb eller trusler om vold fra deres allernærmeste. Den, der udsættes for vold fra en af sine nærmeste, får både fysiske og psykiske mén, og i voldsramte fa- milier med børn, er der en overhængende risiko for, at volden får negative konsekvenser for barnets udvikling. Kvindekrisecentrene giver voldsramte kvinder en umiddelbar sikkerhed og beskyttelse, når de forlader en voldelig partner. Kvinder, som er udsat for vold, er en meget sårbar gruppe, hvor der ofte kan være brug for at skabe en helt ny tilværelse med bo- lig, uddannelse og job væk fra den voldelige partner. Samtidig medfører de psykiske følgevirkninger af et ofte langstrakt volds- forløb, at kvinderne har brug for hjælp og støtte til at skabe en tilværelse fri for vold. Socialstyrelsens årsstatistik for kvinder og børn på kvindekrise- centre for 2013 viser, at der sammenlignet med årsstatistikken for 2012 ikke er sket forbedringer i andelen af kvinder, der har behov for mere end ét ophold på et kvindekrisecenter. Der er en risiko for, at voldsramte kvinder vender tilbage til den voldelige partner, eller indgår i et nyt voldeligt forhold. Der er således brug for at sætte stærkere og mere målrettet ind med tilbud til denne sårbare gruppe. Formålet med initiativet er at styrke indsatsen over for voldsramte kvinder på kvindekrisecentre, forebygge gentagen vold samt mindske skadevirkningerne af vold for både voldsramte og volds- udøver. Initiativet består af tre delinitiativer: 1. Udvidelse og styrkelse af familierådgivningen 2. Fokus på overgang fra kvindekrisecenter til selvstændig tilværelse 3. Ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsramte og voldsudøvere
5	Forslagets målgruppe	Delinitiativ 1: Alle kvinder på kvindekrisecenter. Årsstatistikken for 2013 viser, at ca. 2.005 kvinder fraflyttede et krisecenter, og at ca. 942 af disse kvinder ikke havde børn med på opholdet. Delinitiativ 2: Kvinder på kvindekrisecentre. Der udvælges på baggrund af en ansøgningspulje 5 projektkommuner, og det esti- meres, at ca. 137 kvinder vil modtage CTI (Critical Time Inter- vention)-rådgivningen.

		Delinitiativ 3: Både voldsramte og voldsudøvere. Det estimeres, at der inden for rammen af initiativet vil være ca. 730 rådgiv- ningsforløb samt 150 og 160 indsatsforløb til henholdsvis volds- udsatte og voldsudøvere. Det endelige antal forløb vil afhænge af leverandørernes tilbud på opgaven.
6	Forslagets konkrete mål	Delinitiativ 1, medio 2015-2018: - Andelen af kvinder med behov for mere end ét krisecen- terophold mindskes. - Andelen af meget lange ophold falder. - Kommunerne har styrkede kompetencer i forhold til at re- habilitere kvinder, der har været på krisecenter. Delinitiativ 2 – medio 2015-2018: - Andelen af kvinder med behov for mere end ét krisecen- terophold mindskes som følge af CTI-metoden, da der sikres en god overgang til en selvstændig tilværelse. - Kvinderne er i stand til at sætte grænser, identificere voldssituationer og har etableret et socialt netværk - Der opnås viden om, hvorvidt CTI-indsatsen virker over for målgruppen, og der laves en økonomisk evaluering af metoden i forhold til målgruppen. Delinitiativ 3 – medio 2015-2018: - Voldsudsatte kan på baggrund af rådgivningen håndtere egen sikkerhed og kender til muligheder for videre hjælp i forhold til fx bolig, uddannelse og arbejdsmarkedstilknyt- ning. - Voldsudsatte har som følge af de sociale indsatser reduce- ret skadevirkningerne af den vold, de har været udsat for. - Voldsudøvere opnår på baggrund af rådgivningen erken- delse af konsekvenserne af deres voldsudøvelse og kender til muligheder for videre hjælp. - Voldudøvere får hjælp til at stoppe volden, og deres part- nere får hjælp til at håndtere egen sikkerhed.
7	Hvordan nås resultaterne	1. Udvidelse og styrkelse af familierådgivningen. Med initia- tivet udvides målgruppen for den eksisterende familieråd- givning i serviceloven og rådgivningen iværksættes tidli- gere. Formålet med initiativet er at styrke indsatsen over for alle voldsramte kvinder på kvindekrisecentre samt på- begynde forberedelsen af kvindens tilbagevenden til et liv uden for krisecentret tidligere og dermed nedbringe beho- vet for gentagne krisecenterophold. Med henblik på at sikre, at kommunerne får kendskab til optagelse og ud- skrivning af de kvinder og børn, der tager ophold på et krisecenter, indebærer initiativet ligeledes, at der indføres en orienteringspligt for kvindekrisecentrene til den kom- mune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven. Samme pligt indføres også for forsorgshjem. Initiativet gennemføres ved et lovforslag. 2. Fokus på overgang fra kvindekrisecenter til selvstændig tilværelse. Overgangen fra et ophold på et kvindekrise- center til en selvstændig tilværelse er ofte et kritisk tids-

		punkt, og der er bl.a. risiko for, at kvinden vælger at flytte tilbage til den partner, der udøvede volden mod hende. Der er behov for, at kvinden modtager intensiv og indivi- duel støtte i overgangen til en selvstændig tilværelse, her- under støtte vedr. bolig, økonomi, sundhedsvæsen, ud- dannelse eller beskæftigelse, skole eller dagtilbud til deres børn mv. For at styrke indsatsen til kvinder, der fraflytter et krisecenter, afprøves metoden CTI (Critical Time In- tervention) i en række kommuner, som en konkret og sy- stematisk metode til at yde rådgivning til voldsramte kvinder. Midlerne udmøntes som en ansøgningspulje til kommunerne. 3. Ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsudsatte og voldsudøvere. Initiativet skal imødekomme et behov hos både voldsudsatte og voldsudøvere for ambulant råd- givning og sociale indsatser med henblik på at forebygge og minimere voldens skadevirkninger. Indsatserne vil kunne ske både før og efter et eventuelt ophold på et kvindekrisecenter og vil kunne medvirke til, at et ophold på et kvindekrisecenter ikke bliver nødvendigt. Midlerne udmøntes som en ansøgningspulje, og tilskudsmodtager kan være en eller flere kommuner eller en eller flere kommuner i partnerskab med NGO’er eller frivilli- ge/private/offentlige leverandører. I projektkommunen/- kommunerne etableres tilbud med rådgivning vedrørende bl.a. afklaring af voldsproblematikken og information om øvrige relevante støttemuligheder i forhold til boligfor- hold, job mv., ligesom der afprøves sociale indsatser som fx motiverende samtaler og kognitiv adfærdsbehandling for voldsudsatte, kognitiv terapi til voldsudøverne og støt- tende samtaler til voldsudøverens partner. For at under- støtte forankring og ejerskab i kommunerne, stilles der krav om kommunal medfinansiering på 25 pct.
8	Evaluering og opfølgning	Delinitiativ 1: Der foretages ikke en egentlig evaluering af lovæn- dringen. Udviklingen i forhold til fx andelen af gengangere på krisecentre følges i Socialstyrelsens årsstatistik på området, og Socialstyrelsen udarbejder løbende statusnotater herom. Socialsty- relsen udarbejder endvidere medio 2017 et statusnotat om imple- menteringen af rådgivningsordningen. Delinitiativ 2: Der afsættes 2,8 mio. kr. til udarbejdelse af en eks- tern evaluering indeholdende en effektmåling og økonomisk ana- lyse af CTI-rådgivningen. Der vil være tale om et udbud. Delinitiativ 3: Der afsættes 2,7 mio. kr. til etablering af et monito- reringssystem, en evalueringsrapport med implementerings- og effektevaluering samt samfundsøkonomisk analyse medio 2018. Der vil være tale om et udbud. Formålet hermed er at skabe grundlag for en vurdering af, hvilke ambulante indsatser der vir- ker over for voldsudsatte og voldsudøvere.

9	Udmøntning, inkl. tids- plan	Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			Delinitiativ 1: Udvidelse og styrkelse af familierådgivningsordningen
			1. kvartal 2015	Fremsættelse af lovforslag.
			3. kvartal 2015	Ikrafttrædelse af ny lovgivning.
			3. kvartal 2015	Systematisering af aktuelt bedste viden i kommu- nerne og afholdelse af fællesmøde for kommu- nerne.
			1. kvartal 2016 – 4. kvartal 2018	Løbende netværksmøder om rådgivningsordnin- gen i Øst og Vest.
			3. kvartal 2017	Udarbejdelse af statusnotat om implementeringen af rådgivningsordningen.
			4. kvartal 2018	Afholdelse af fællesmøde for kommunerne og udarbejdelse af statusnotat om implementerings- støtte til familierådgivning.
			Delinitiativ 2: Fokus på overgang fra kvindekrisecenter til selvstændig tilværelse.
			1. kvartal 2015
			2 kvartal 2015	Indgåelse af aftaler og projektstart.
			3. kvartal 2015 – 4. kvartal 2018	Projektforløb.
			4. kvartal 2018	Evaluator afleverer endelig evalueringsrapport indeholdende en effektmåling og økonomisk analyse.
			Delinitiativ 3: Ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsudsat- te og voldsudøvere.
			1. kvartal 2015
			2. kvartal 2015	Indgåelse af aftaler og projektstart.
			3. kvartal 2015 – 4. kvartal 2018	Projektforløb.
			3. kvartal 2018	Evaluator afleverer evalueringsrapport med im- plementerings- og effektevaluering samt sam- fundsøkonomisk analyse.
		10	Varighed og forankring	Bevillingen til projektdelene har fire års varighed (2015-2018), mens størstedelen af bevillingen til delinitiativ 1 er permanent.
11	Evt. administrationsom- kostninger og efterregule- ring	For så vidt angår delinitiativ 1, skal de økonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om regulering af trækket på satspuljen. For så vidt angår delinitiativ 2 og 3, kan der reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrati- onsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	42,6	13,6	15,4	16,0
Familierådgivningsordningen	4,7	11,1	13,0	13,0
- Heraf lovgivning	4,2	10,8	12,8	12,8
Overgang fra kvindekrisecenter	17,3	1,5	1,4	1,6
Ambulant rådgivning	20,6	1,0	1,0	1,4

14. Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud

1	Titel	Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3	Tilskudsmodtager	Kommuner og regioner i samarbejde med kommunale, regionale eller selvejende botilbud samt forsorgshjem
4	Forslagets formål	Med afsæt i drabet på to medarbejdere på forsorgshjemmet Sa- xenhøj samt lignende alvorlige tilfælde på bl.a. botilbuddene Ringbo og Blåkærgård er der behov for at se på, om der kan gøres mere fra centralt hold for at forebygge vold og beskytte både ansatte og beboere på botilbud og forsorgshjem bedre. I 2013 udgav Socialt Udviklingscenter SUS bogen Konflikter og vold – en faglig udfordring. Ifølge bogen har 46 pct. af alle spe- cialpædagoger været udsat for trusler en eller flere gange inden for de sidste 12 måneder og ca. 38 pct. har været udsat for vold en eller flere gange inden for de sidste 12 måneder. Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har i forlængelse af drabene på Saxenhøj gennemført en undersøgelse blandt alle landets forsorgshjem. Næsten halvdelen af respondenterne sva- rede, at målgruppen på forsorgshjemmene er blevet mere bela- stet mht. misbrug og psykiske lidelser, og 57 pct. svarede, at borgerne oftere kommer fra et psykiatrisk tilbud/hospital. Dertil kommer, at 20 pct. af forsorgshjemmene oplevede, at borgerne har en mere truende adfærd, og 6 pct. oplevede, at de er mere voldelige. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har som følge af de meget tragiske episoder om vold på botilbud og forsorgshjem igangsat en tværministeriel kortlægning af re- levante regler og initiativer til forebyggelse af vold på botilbud, audit af sager om grov vold på botilbud samt udarbejdelse af nationale retningslinjer til forebyggelse af vold på botilbud. I forlængelse heraf foreslås det yderligere at styrke det systema- tiske fokus på forebyggelse af vold og det systematiske fokus på risikovurdering på botilbud. Formålet med initiativet er at sikre, at beboere og medarbejdere på botilbud kan føle sig trygge og bliver bedre til at forebygge og håndtere voldelig adfærd. Mid- lerne udmøntes i en ansøgningspulje til kommuner og regioner i samarbejde med kommunale, regionale og private botilbud, herunder også forsorgshjem. Projektet vil blive koordineret med Københavns Kommunes projekt om at implementere redskabet/metoden Bröset Violence Checklist på alle kommunens botilbud (etableret efter servicelo- vens § 107 og 108). BVC bruges af personalet til at forudsige voldelig adfærd ved at lave en systematisk vurdering/scoring af borgere, som vurderes at være i risikogruppen for udadreageren- de adfærd. Redskabet implementeres på ca. 20 botilbud ved udgangen af 2014.

5	Forslagets målgruppe	Borgere med kognitive funktionsnedsættelser eller svære psyki- ske lidelser, som bor på kommunale, regionale og private botil- bud, herunder forsorgshjem, samt fagprofessionelle, som er ansat på kommunale regionale og private botilbud, herunder forsorgshjem, jf. ovenstående.
6	Forslagets konkrete mål	• At reducere antallet af voldsepisoder på botilbud • At øge personalets oplevede sikkerhed på botilbud • At øge borgere på botilbuds mestringskompetencer i si- tuationer, hvor borgerne er i risiko for at udøve vold el- ler have en aggressiv opførsel
7	Hvordan nås resultaterne	• I initiativet afprøves redskabet Mestringsskemaet i en kom- bination med Bröset Violence Checklist (BVC). Redskaber- ne skal forebygge vold og magtanvendelse ved at styrke borgerens egenmestring og sikre, at personalet har en sy- stematisk tilgang til risikovurdering og tilhørende handlin- ger i forhold til borgere, der udviser tegn på voldelig adfærd på botilbud og forsorgshjem. • Mestringsskemaet er et fælles dialogredskab, hvor borgeren sammen med personalet beskriver deres relevante erfaringer med borgerens mestring af angstreduktion og voldsforebyg- gende tiltag. I forlængelse af arbejdet med Mestringsskema- et udarbejdes en mestringsplan, som kan tages i brug, hvis personalet vurderer, at der er risiko for voldelig adfærd. Me- stringsplanen koordineres desuden med repræsentanter fra behandlingspsykiatrien, hvis dette er relevant. BVC- redskabet anvendes af personalet til systemetisk at vurdere og registrere voldsrisikoen hos borgere, der er i risikogrup- pen for voldelige adfærd, herunder hvilke forholdsregler og forebyggende initiativer personalet skal tage i forhold til be- boeren. Det kan eksempelvis være i situationer, når en bor- ger ikke har taget sin medicin, når medicinen ikke har haft den ønskede effekt, eller når en borger tidligere har udvist voldelig adfærd. • BVC-redskabet koordineres evt. med behandlingspsykiatri- en, som i forvejen kender tilgangen. Brug af redskabet i begge sektorer kan bidrage til at styrke et fælles sprog i for- hold til risikovurdering af borgerne. • Redskaberne afprøves på 8-10 botilbud og 1-2 forsorgshjem. Omfanget af problemerne med vold på botilbuddet og for- sorgshjemmet vil indgå som en del af udvælgelseskriterier- ne. • Botilbuddet/forsorgshjemmet opstiller relevante lokale kon- krete mål, bl.a. for reduktionen af antallet af voldsepisoder. Målsætningerne skal være godkendte af kommunen eller re- gionen. • Botilbuddene modtager implementeringsstøtte og støtte til kompetenceudvikling/undervisning i metoderne. • Der er et krav, at botilbuddet og forsorgshjemmet selv stiller personaleressourcer til rådighed i forbindelse med den loka- le implementering og det daglige arbejde med metoderne med henblik på at sikre forankring af projektet.

8	Evaluering og opfølgning	For at sikre viden om, hvorvidt redskaberne har den ønskede virkning for målgruppen, og med henblik på at tilvejebringe et grundigt vidensgrundlag ift. en efterfølgende forankring og ud- bredelse af redskaberne, gennemføres en implementerings- og effektevaluering samt en økonomisk evaluering. Evalueringen skal give svar på, om den samlede metode virker, hvad den ko- ster, og hvordan den implementeres. Evalueringen foretages på det højest mulige evidensniveau, og det tilstræbes at gennemføre evalueringen som et kontrolleret forsøg, såfremt dette er meto- disk forsvarligt.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Tidsplan
10	Varighed og forankring	Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	12,0	1,2	0,6	1,7

Tid	Aktivitet
2. kvartal 2015	Ansøgningspulje til Mestringsskemaet og BVC.
3. kvartal 2015	Indgåelse af aftaler og projektstart, herunder processtøtte, netværksmøder, projektbesøg og supervision.
2. kvartal 2018	Afrapportering af evaluering, revidering af metodemanual og undervisningsprogram, afvikling af undervisning for kontrolbotil- bud, formidling.

15. Rådet for Socialt Udsatte – Udviklings- og aktivitetsbevilling

1	Titel	Forlængelse af udviklings- og aktivitetsbevilling til Rådet for Socialt Udsatte
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3	Tilskudsmodtager	Rådet for Socialt Udsatte
4	Forslagets formål	Mange udsatte grupper har ikke mulighederne eller ressourcerne til at deltage i demokratiske fora og tale deres egen sag. Formå- let med at forlænge udviklings- og aktivitetsbevillingen til Rådet for Socialt Udsatte er at sikre, at Rådet for Socialt fortsat på et solidt fagligt grundlag kan bidrage til at udvikle og nuancere debatten om og indsatsen for socialt udsatte, og kunne fortsætte med at være talerør for brugere og interessenter over for Folke- tinget, regering og andre myndigheder. Den eksisterende udviklings- og aktivitetsbevilling til Rådet for Socialt Udsatte udløber med udgangen af 2014. Dette initiativ forlænger Rådets udviklings- og aktivitetsbevilling med to år frem til udgangen af 2016. Der afsættes 2,0 mio. kr. årligt sva- rende til den hidtidige årlige satspuljebevilling. Den foreslåede udviklings- og aktivitetsbevilling skal ses som et supplement til Rådets faste finanslovsbevilling på 4,2 mio. kr. i FFL 2015
5	Forslagets målgruppe	Rådet blev oprettet i 2002. Medlemmerne er personligt udpeget af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold på baggrund af deres særlige indsigt og erfaringer med socialt udsatte grupper. Rådet for Socialt Udsatte rummer faglig viden inden for områderne hjemløse, stofmisbrugere, alkoholmisbru- gere, mennesker med sindslidelse, mennesker i prostitution, mennesker ramt af fattigdom eller andre komplekse og sammen- satte sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til social udsathed.
6	Forslagets konkrete mål	Rådet for Socialt Udsatte skal på baggrund af udviklings- og aktivitetsbevillingen komme med forslag til en forbedret indsats over for udsatte grupper i samfundet og fungere som talerør for socialt udsatte.
7	Hvordan nås resultaterne	Målet er at sikre, at Rådet for Socialt Udsatte på baggrund af udviklings- og aktivitetsbevillingen fremadrettet kan komme med forslag til en forbedret indsats over for udsatte grupper i samfundet. Samtidig skal Rådet for Socialt Udsatte på baggrund af udvik- lings- og aktivitetsbevillingen gennemføre aktiviteter såsom fx afholdelse af arrangementer for brugere og interessenter, dia- logmøder, høringer, konferencer mv. og styrke og udvikle bru- ger- og interessentinddragelsen på området til fremme for bedre indsatser for målgruppen. De konkrete aktiviteter planlægges og udføres af Rådet for So- cialt Udsatte, men der afholdes løbende møder mellem Ministe- riet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og

		sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte, bl.a. med det formål at have en dialog om politisk prioriterede områder, hvor der med fordel kan iværksættes aktiviteter indenfor bevillingen, og som der er en fælles interesse i at fremme. Ministeriet kan i den for- bindelse anmode Rådet om, inden for bevillingens ramme, at gennemføre konkrete aktiviteter og /eller bidrage med viden, erfaring mv. om særligt prioriterede områder/problematikker, som også er i Rådet for Socialt Udsattes interesse.
8	Evaluering og opfølgning	Der foretages ikke en evaluering.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Bevillingen udmøntes løbende af Rådet for Socialt Udsatte.
10	Varighed og forankring	Bevillingen har to års varighed (2015-2016).
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	2,0	2,0	-	-

16. Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel

1	Titel	Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3	Tilskudsmodtager	Center mod Menneskehandel (Socialstyrelsen) og NGO’er
4	Forslagets formål	Der udarbejdes en ny strategi til bekæmpelse af menneskehandel i perioden 2015-2018 i forlængelse af de tre forrige handlings- planer, som har tegnet indsatsen på området siden 2002. Menneskehandel er en grov krænkelse af den enkeltes funda- mentale ret til at bestemme over egen krop og eget liv. Ofre for menneskehandel er ofte udsatte og sårbare udlændinge, primært kvinder, der er i et afhængighedsforhold til deres bagmænd. Området omfatter handel til prostitution, tvangsarbejde og kri- minalitet. Med handlingsplanen foreslås en kombination af tilgange, her- under metodeudvikling og ansøgningspulje.
5	Forslagets målgruppe	Den primære målgruppe er kvinder handlet til prostitution. Der vil i mindre omfang være fokus på mænd og mindreårige for- modede ofre for menneskehandel. I 2013 blev 76 personer identificeret som ofre for menneskehan- del, herunder 64 kvinder og 12 mænd. 58 (alle kvinder) var handlet til prostitution, 11 handlet til tvangsarbejde (4 kvinder, 2 mindreårige piger og 5 mænd), og 7 (alle mænd) handlet til kri- minalitet. Ofrene har mange forskellige nationaliteter, men stammer primært fra Nigeria (handlede til prostitution) og Øst- europa (handlede til prostitution og tvangsarbejde). Der er en stigning i antallet af ofre for menneskehandel, både til prostitu- tion og tvangsarbejde, sammenlignet med tidligere år. Det be- mærkes, at der formodes at være et stort mørketal på området. Den sekundære målgruppe er de forskellige offentlige myndig- heder (ministerierne, Politi, SKAT m.fl.), NGO’er og eventuelt andre mulige samarbejdsparter, som kan bidrage til strategiens gennemførelse.
6	Forslagets konkrete mål	Med en ny strategi sættes der ind på følgende områder: A) Menneskehandel forebygges i Danmark og internatio- nalt; den ønskede effekt er, at der kommer færre ofre for menneskehandel i Danmark. (Den internationalt rettede indsats finder sted både i Danmark og i udlandet. Ind- satsen i udlandet finder sted i regi af UM og finansieres ikke af handlingsplanen.) B) Ofre for menneskehandel opsøges og identificeres; for- målet er at komme i kontakt med denne målgruppe for at kunne tilbyde dem hjælp. C) Ofre for menneskehandel tilbydes en ensartet og koordi- neret støtte; målet med indsatsen er at forbedre ofrenes livssituation og hjælpe dem videre.

		D) Bagmænd identificeres og retsforfølges; fortsættelse af indsatsen rettet mod efterforskning og retsforfølgelse. (Det bemærkes, at denne indsats ikke er finansieret af handlingsplanen, men af Justitsministeriets generelle midler.)
7	Hvordan nås resultaterne	Strategien knytter an til de tidligere handlingsplaner på området. Der vil primært være tale om en videreførelse af de mest centra- le indsatser og aktiviteter bl.a. i regi af Center mod Menneske- handel. I den forbindelse vil der blive udbudt en ansøgningspul- je, som dækker dele af arbejdet med at støtte og identificere ofre for menneskehandel. Ansøgningspuljen dækker NGO’ernes indsats på området, herunder krisecentre, fra 2. halvår af 2015 til og med 2018. Arbejdet med at opsøge og identificere mulige ofre for menne- skehandel vil i den nye strategi primært foregå via politiaktioner samt som led i Arbejdstilsynets og SKAT’s almindelige indsats. Det opsøgende arbejde i regi af NGO’erne og CMM begrænses i den nye strategi. Gennemførelsen af strategien tager udgangs- punkt i det eksisterende samarbejde på tværs af ministerier og andre offentlige myndigheder. Som eksempel på aktiviteter under handlingsplanens kan næv- nes følgende: • Videreførelse af mødestedet på Vesterbro (i København) samt socialfaglig og juridisk rådgivning i Århus • Indkvartering af ofre på krisecenter, gennemførelse af korterevarende undervisningsforløb og rådgivning • Tilbud om forberedt hjemsendelse til ofre for menneske- handel. • Træning af udvalgte fagpersoner i at identificere tegn på menneskehandel og at kunne støtte ofrene. • I begrænset omfang indsamling af data og ny viden. • Sikring af den nødvendige koordinering mellem aktører på området. For at sikre det opsøgende, identificerende og støttende arbejde, som NGO’erne udfører, i første halvår af 2015 frem til ansøg- ningspuljen udmøntes, gives der en midlertidig bevilling i peri- oden til de organisationer, som udfører arbejdet i dag.
8	Evaluering og opfølgning	Der gennemføres en ekstern evaluering af strategien, ligesom der har været i forbindelse med de tidligere handlingsplaner på området.

9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Strategien offentliggøres i foråret 2015. Som led i sikring af den fortsatte drift vil indsatsen fortsætte fra 1. januar 2015 på basis af den overgangsbevilling, satspuljeparterne afsatte i satspuljeaf- talen for 2014, samt dele af de midler der ansøges om. Udmøntning af ansøgningspuljen Udmelding: Senest 1. marts 2015 Ansøgningsfrist: 15. april 2015 Udmøntning: 1. juli 2015. Tidsplan
10	Varighed og forankring	Bevillingen har fire års varighed (2015-2018).
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	24,0	13,7	13,7	13,7

Tid	Aktivitet
1. kvartal 2015 – 4. kvartal 2018	Aktiviteter under Center Mod Menneskehandel (drift).
1. kvartal 2015 – 4. kvartal 2018	Aktiviteter under SKAT (del af det opsøgende arbejde).
3. kvartal 2015 – 4. kvartal 2018	Aktiviteter under ansøgningspuljen.

17. Afsavnsundersøgelser

1	Titel	Afsavnsundersøgelser
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3	Tilskudsmodtager	SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Danmarks Statistik
4	Forslagets formål, inkl. type af forslag	Regeringen nedsatte i maj 2012 et Ekspertudvalg om fattigdom, som skulle belyse metoder til at opgøre fattigdom og komme med forslag til en dansk fattigdomsgrænse. Ekspertudvalget anbefalede en konkret økonomisk fattigdomsgrænse suppleret med indikatorer for afsavn og risiko for fattigdom. Udvalget anbefalede også, at der udarbejdes en årlig redegørelse om øko- nomisk fattigdom. Ekspertudvalget fastslog, at den foreslåede økonomiske fattig- domsgrænse ikke kan stå alene, men med jævne mellemrum må suppleres med sociale og materielle afsavnsundersøgelser, der beskriver levevilkårene for de børn og voksne, der falder under fattigdomsgrænsen. Afsavnsundersøgelserne skal således med- virke til at indkredse den gruppe af mennesker i økonomisk fattigdom, som oplever alvorlige materielle og sociale afsavn som konsekvens af få økonomiske ressourcer. Disse undersøgel- ser kan give viden om de konkrete konsekvenser af økonomisk fattigdom og viden om, hvor der kan sættes ind.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for afsavnsundersøgelserne er primært de børn og voksne, som lever under den danske fattigdomsgrænse. Det drejer sig om ca. 39.200 personer, heraf 7.900 børn. For at få klarhed over, om der er særlige afsavn, som netop ka- rakteriserer de økonomisk dårligst stillede, undersøges også afsavn hos en kontrolgruppe blandt den øvrige del af befolknin- gen.
6	Forslagets konkrete mål	Afsavnsundersøgelserne skal medvirke til at indkredse den gruppe af mennesker i økonomisk fattigdom, som oplever alvor- lige materielle og sociale afsavn som konsekvens af få økonomi- ske ressourcer. Ved at måle de materielle og sociale afsavn, får vi mulighed for at afdække, hvilke afsavn børn og voksne i fattige familier ople- ver. Det er afgørende, at afsavnsundersøgelser måler på ”nød- vendige” materielle og sociale forhold, og måler om et oplevet afsavn alene skyldes de økonomiske forhold eller er udtryk for en prioritering. Der lægges op til løbende at følge udviklingen i afsavn.
7	Hvordan nås resultaterne	Der er indgået et samarbejde med SFI – Det Nationale Forsk- ningscenter for Velfærd om at udarbejde en metode og test af mål for materielle og sociale afsavn. Det vurderes, at der er behov for 2,5 mio. kr. i 2015 til at gen- nemføre de ønskede afsavnsundersøgelser.

		Det forventes, at dataindsamling gennemføres af SFI- Survey/Danmarks Statistik mens analysen forventes gennemført af SFI. Da aftalerne endnu ikke er på plads, kendes fordelingen af midlerne til de to institutioner endnu ikke.
8	Evaluering og opfølgning	I forbindelse med de årlige fattigdomsredegørelser, som af- savnsundersøgelserne bliver en del af hvert tredje år, vil der være en status og drøftelse i Folketinget, der også skal inddrage uafhængige organisationers og eksperters vurderinger.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Udmøntningen af initiativet skal ses i sammenhæng med den allerede påbegyndte udarbejdelse af en metode og test af mål for materielle og sociale afsavn. Endvidere skal initiativet udmøntes i umiddelbar forlængelse af gennemførelsen af den del af sur- veyet om afsavn, som der allerede er bevilliget midler til i 2014. Tidsplan
10	Varighed og forankring	Bevillingen har et års varighed (2015).
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	2,5	-	-	-

Tid	Aktivitet
4. kvartal 2014	Survey om afsavn blandt fattige og i den øvrige befolkning igangsættes (midler til den del af surveyet, som afvikles i 2014, er bevilliget af FM og MBLIS).
1. kvartal 2015	Survey om afsavn blandt fattige og i den øvrige befolkning færdiggøres.
1. kvartal 2015 – 2. kvartal 2015	Analyse af afsavn blandt fattige sammenlignet med den øvrige befolkning.
3. kvartal 2015	Afrapportering.

18. Idræt for personer med særlige behov

1	Titel	Idræt for personer med særlige, sociale behov
2	Forslagsstiller	Kulturministeriet
3	Tilskudsmodtager	Kulturministeriet
4	Forslagets formål	Projektets formål er at sikre, at der også fremover gennemføres initiativer for udsatte grupper/personer med særlige, sociale behov, som kan give disse persongrupper mulighed for at dyrke idræt eller motion. Regelmæssig motion bidrager til en bedre sundhed og højere livskvalitet, hvilket naturligvis også gælder for udsatte borgere, der ofte lever et liv, som kan sætte sundheden på prøve. Derud- over er idræt også en god brobygger mellem mennesker – også mennesker med forskellige sociale baggrunde. Gode oplevelser i idrætsfællesskaber kan være første skridt på vejen mod nye net- værk og en ny og bedre tilværelse.
5	Forslagets målgruppe	Udsatte borgere med særlige, sociale behov som fx sindslidende, misbrugere mv., herunder personer, der opholder sig på være- steder og lignende tilbud, som ofte har svært ved at få motione- ret regelmæssigt. Målgruppen omfatter begge køn og spænder også bredt i for- holdt til alder, geografi etc.
6	Forslagets konkrete mål	Projektets mål er: • at der også fremover tilbydes idræts- og motionsaktiviteter til personer med særlige, sociale behov, og • at personer, der opholder sig på væresteder og lignende til- bud, har mulighed for at blive inkluderet i en bæredygtig or- ganiseret idrætsstruktur.
7	Hvordan nås resultaterne	Idræt for udsatte grupper er pt. finansieret via satspuljemidler, som udløber i efteråret 2015. Der blev i august 2013 etableret et partnerskab mellem bl.a. DGI og flere af aktørerne inden for området for at drøfte en vis forankring. Erfaringerne fra det nuværende projekt vil blive anvendt i for- bindelsen med udviklingen og udvælgelsen af de enkelte initia- tiver.
8	Evaluering og opfølgning	Der afsættes 0,3 mio. kr. til evaluering inklusive forslag til for- ankring og fremadrettet struktur for idræt for fx sindslidende, misbrugere mv., herunder personer, der opholder sig på være- steder og lignende tilbud.

9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Tidsplan
10	Varighed og forankring	Bevilling har fire års varighed (2015 – 2018). I forbindelse med evalueringen vil der blive udarbejdet forslag til forankring og fremadrettet struktur for idræt for fx sindsli- dende, misbrugere mv., herunder personer, der opholder sig på væresteder og lignende tilbud.
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	3,0	3,0	3,0	3,0

Tid	Aktivitet
Januar – maj 2015	Projektudvikling og målgruppeafklaring
Juni – oktober 2015	Udvælgelse af initiativer
November 2015	Opstart af konkrete initiativer
Efterår 2018	Evaluering

III. Ældre og demens

19. Uddannelse af demensnøglepersoner via et demensrejsehold

1	Titel	Uddannelse af demensnøglepersoner via et demensrejsehold
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3	Tilskudsmodtager	Kommuner og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
4	Forslagets formål	Formålet med projektet er at højne demente plejehjemsbeboeres livskvalitet gennem en styrkelse af medarbejdernes viden om demens og pleje af demente. Derved sikres det, at beboeren modtager en pleje, som matcher den enkeltes behov. Ved at øge medarbejdernes viden om demens og pleje af demente, forbedrer projektet samtidig personalets arbejdsvilkår. Demens er en fremadskridende sygdom, hvor den demente bli- ver mere og mere svækket og gradvist får behov for mere hjælp. Ca. 2/3 af alle beboere på plejehjem er demente. Der er særlige udfordringer forbundet med at pleje demente. Personer med demens kan for eksempel have vanskeligt ved at give udtryk for egne ønsker og behov, og de kan have adfærdsforstyrrelser, der kommer til udtryk som uro, aggressivitet eller angst. Det er vig- tigt, at plejerne er fagligt klædt på til at håndtere de særlige ud- fordringer, der er forbundet med at pleje demente - både af hen- syn til de demente beboere og til personalet og deres arbejdsvil- kår.
5	Forslagets målgruppe	Forslagets primære målgruppe er personer med demens, der bor på plejehjem. Den sekundære målgruppe er den del af personalet på pleje- hjemmene, som undervises af rejseholdene (nøglepersonerne). Den tertiære målgruppe er den del af plejepersonalet, der ikke er nøglepersoner, plejeboligens ledelse og de kommunale demens- koordinatorer. Den del af plejepersonalet, som ikke er nøgleper- soner, vil blive oplært af nøglepersonerne og vil kunne sparre med dem i deres daglige opgavevaretagelse.
6	Forslagets konkrete mål	Demente beboeres livskvalitet højnes Den faglige opkvalificering af plejecentrenes nøglemedarbejdere øger beboerens livskvalitet. Opkvalificeringen medfører, at per- sonalets viden om demens og plejen af demente stiger. Persona- let bliver derfor i højere grad i stand til at målrette plejen til den enkelte beboers behov og sikre, at den pleje, som beboeren mod- tager, er den rigtige og den bedst mulige. Personalets arbejdsmiljø forbedres Ifølge Sundhedsstyrelsens ”National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens” fra 2013 finder de fleste studier, at øget viden om demens, udover at have positive effek- ter på medarbejdernes holdning og adfærd overfor demente,

		også har en positiv afsmitning på personalets arbejdsmiljø.
7	Hvordan nås resultaterne	Der etableres 3-4 rejsehold I regi af Socialstyrelsen etableres 3-4 undervisningsrejsehold med ekspertise i demens. Rejseholdene sammensættes på bag- grund af inddragelse af en ekspertgruppe med særlig ekspertise på demensområdet, herunder Nationalt Videnscenter for De- mens. Ekspertgruppen skal også komme med input til udvælgel- sen af de indsatsområder, som rejseholdene skal uddanne nøgle- personerne i. Rejsehold opkvalificerer medarbejdere Rejseholdene oplærer udvalgte medarbejdere i, hvordan de for- bedrer den daglige pleje for plejehjemmets demente beboere. Undervisningstilbuddet er praksisorienteret og tager udgangs- punkt i de demensfaglige udfordringer, som personalet oplever i hverdagen på det enkelte plejecenter. Nøglepersonerne får viden om specifikke indsatser i forhold til omsorg og pleje af beboere med demens, samt hvordan plejepersonalet kan støtte de pårø- rende i fortsat at være fx mand, kone, søster, søn osv. De udvalgte medarbejdere vil efterfølgende fungere som ”de- mensnøglepersoner” på plejehjemmene. Det vil sige, at de vil fungere som sparringspartnere for de øvrige medarbejdere og vil, i tæt samarbejde med demenskoordinatorer og ledere, kunne rådgive og vejlede de øvrige medarbejdere i forhold til specifik- ke problemstillinger hos beboere med demens. Rejseholdene besøger 40-50 plejecentre I projektperioden skal rejseholdene dække op til 40-50 plejecen- tre fordelt på 10-15 kommuner, som ansøger om deltagelse i projektet. Afhængig af det enkelte plejecenters størrelse, forven- tes 6-10 demensnøglepersoner udpeget på hvert center.
8	Evaluering og opfølgning	Såvel effekten af rejseholdets arbejde, herunder processen med at opkvalificere via praksisnær læring på plejecentrene evalueres af ekstern aktør.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Der lægges vægt på, at demensrejseholdene skaber viden hos plejepersonalet, som personalet kan lære fra sig til det øvrige personale. Det er centralt for, at projektet får den tiltænkte virk- ning på længere sigt. Derudover er det centralt, at en evaluering af projektet skal vise, om der er grundlag for at videreføre og udbrede projektet, så virkningen af demensrejseholdene kan udbredes. Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2015	Udvikling og organisering af rejsehold Planlægning af evaluering og monitorering Tilvejebringelse af vidensgrundlag
			2. kvartal 2015 – 3. kvartal 2015	Kvalificering af rejseholdets arbejde (herunder uddannelse) Udmeldelse af projekt til kommunerne

			4. kvartal 2015	Udvælgelse af første runde kommuner
			1. kvartal 2016	Opstart af pilotforløb Afklaring af næste runde kommuner
			2. kvartal 2016	Justering af rejseholdet, hvis det vurderes nødvendigt
			4. kvartal 2017	Midtvejsstatus på projektet på baggrund af evaluerings- og monitoreringsforløb
			2. kvartal 2018	Formidling af resultaterne
			4. kvartal 2018	Evaluering af projektet afrapporteres
				Opsamling af ny viden til brug for andre kommuner via vidensportal
10	Varighed og forankring	Bevillingen har fire års varighed (2015-2018). Projektet forankres i Socialstyrelsen. Styrelsen vil samarbejde med udvalgte eksterne aktører med særlig viden på området, heriblandt Nationalt Videnscenter for Demens.
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	4,5	5,1	6,2	4,2

20. Aflastning af pårørende til demente i egen bolig

1	Titel	Aflastning af pårørende til demente i egen bolig
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3	Tilskudsmodtager	Frivillige organisationer og kommuner
4	Forslagets formål	Demens er en fremadskridende sygdom, hvor den demente blive mere og mere dement og gradvist får mere behov for hjælp. Svenske undersøgelser har vist, at pårørende til demente bliver belastet af mange praktiske, følelsesmæssige og sociale forhold. Undersøgelser viser, at pårørende til demente ofte yder en større omsorg end pårørende til mennesker med andre kroniske syg- domme. Projektet skal, via en ansøgningspulje, yde støtte til kommuner og frivillige organisationer til at igangsætte nye og mere fleksib- le aflastende initiativer til pårørende til demente. Aflastningen kan eksempelvis ske i løbet af dag- eller aftentimer, weekender, eller være i form af døgnaflastning. På baggrund af erfaringerne fra projektet udformes en eksempelsamling til at inspirere kom- muner og frivillige organisationer til gode former for aflastning af pårørende. Projektet skal dermed bidrage til, at flere pårøren- de får en passende aflastning, til gavn for både dem selv og den demente.
5	Forslagets målgruppe	Forslagets målgruppe er nære og samboende pårørende til de- mente i egen bolig. Ca. 90.000 anslås at have demens i 2014, og det anslås, at ca. 60.000 af dem bor i egen bolig (kilde: Nationalt Videnscenter for demens). En del af dem har en nær pårørende. Målet er, at initiativet i sig selv skal aflaste mindst 1.700 pårø- rende til demente. Erfaringerne fra initiativet skal efterfølgende bredes ud, så endnu flere pårørende får gavn af dem.
6	Forslagets konkrete mål	Målet med projektet er, at de aflastende initiativer, gennemført af kommuner eller frivillige organisationer, skal give den pårø- rende tid og mulighed for at få fri til andre aktiviteter end at passe den demente og dermed forbedre den pårørendes livskva- litet. Socialstyrelsen gennemførte i 2013 en undersøgelse af behovet for afløsning og aflastning blandt pårørende til personer med en demenssygdom. Undersøgelsen viste bl.a., at de pårørende er positive over for den hjælp, de får, men at de samtidig oplever, at omfanget af hjælpen er utilstrækkelig til at få hverdagen til at fungere.
7	Hvordan nås resultaterne	De pårørende aflastes ved, at kommuner eller frivillige organisa- tioner tager sig af den demente. Det kan eksempelvis være kul- turelle eller fysiske aktiviteter med den demente uden for hjem- met, herunder ledsagelse til og fra aktiviteten, eller aflastning i hjemmet. Den pårørende får en hjælpende hånd med den omsorg

		og pleje, der ydes for den demente, og får bedre mulighed for at vedligeholde sit sociale liv. Aflastningen skal give den pårøren- de mere overskud og flere ressourcer.
8	Evaluering og opfølgning	Der foretages en evaluering via en spørgeskemaundersøgelse, hvor det undersøges, om pårørende til demente, som har taget imod aflastningstilbud fra kommunen eller den frivillige organi- sation, har oplevet, at de er blevet aflastet og derigennem har opnået bedre livskvalitet. På baggrund af projekterne udarbejdes der en eksempelsamling, som skal inspirere kommuner og organisationer til at igangsætte initiativer til aflastning af pårørende til demente.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Projektet udmøntes via en ansøgningspulje, som skal føre til igangsættelse af initiativer af både kommuner og frivillige orga- nisationer. Projektet skal efterevalueres via en spørgeskemaun- dersøgelse, og erfaringerne fra projektet skal videreformidles til kommuner og organisationer via en eksempelsamling. Tidsplan
10	Varighed og forankring	Bevillingen har to års varighed (2016-2017). Projektet er forankret i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte- gration og Sociale Forhold samt Socialstyrelsen.
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	-	17,4	0,3	-

Tid	Aktivitet
1. kvartal 2016	Udmelding af ansøgningspulje Uddeling af puljemidler Igangsættelse af initiativer
4. kvartal 2016	Afslutning af initiativer
1. kvartal 2017 – 4. kvartal 2017	Evaluering Formidling af gode eksempler

21. Redskab til målrettet pleje af demente

1	Titel	Redskab til målrettet pleje af demente
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3	Tilskudsmodtager	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
4	Forslagets formål	Projektets formål er at øge livskvaliteten for demente pleje- hjemsbeboere, der mistrives som følge af deres demenssygdom. Beboernes livskvalitet højnes, fordi kontinuiteten og nærværet i plejen øges ved at styrke plejepersonalets muligheder for at til- passe plejeindsatsen til de demente beboeres individuelle behov. Dette gøres ved hjælp af en svensk udviklet it-baseret metode. Redskabet har eksisteret siden 2010, og i marts 2013 blev det anvendt i 251 ud af 290 svenske kommuner. Redskabet højner livskvaliteten for beboeren, fordi det hjælper personalet på tre måder: 1) Det indeholder en tjekliste over symptomer på mistriv- sel, som hjælper personalet med at strukturere deres vurdering af, hvorvidt og i hvor høj grad beboeren mis- trives. 2) Når personalet har vurderet, om borgeren mistrives, kommer redskabet med forslag til årsager til mistrivslen. På den måde hjælper redskabet personalet med at finde grunden til beboerens mistrivsel og gør det herigennem lettere for personalet at tilpasse plejen til den enkelte beboers behov. Hvis en beboer for eksempel mistrives, fordi han eller hun er hyperaktiv, foreslår redskabet, at årsagen kan være mangel på motion. Personalet kan herefter hjælpe den hyperaktive demente beboer ved of- tere at gå en tur med vedkommende. 3) Personalet har altid mulighed for at sammenligne beboe- rens nuværende trivsel med hans eller hendes trivsel, in- den personalet målrettede plejen. På den måde giver me- toden personalet mulighed for at se, om den pleje, det tilbyder beboeren, øger trivslen, eller om plejen bør til- rettelægges anderledes.
5	Forslagets målgruppe	Forslagets primære målgruppe er de beboere på plejehjem, som mistrives på grund af deres demenssygdom. 2/3 af beboere på plejehjem skønnes at lide af demenssygdomme. Det anslås, at 80 procent af alle demente beboere på plejehjem lider af ”Beha- vioral and Psychological Symptoms of Dementia”, der er en samlebetegnelse, som dækker over de mest belastende følger ved en demenssygdom. Det kan for eksempel være aggressivitet, rastløshed, eufori, hæmningsløshed mv. I Danmark bor omkring 47.000 borgeren på plejehjem, og den samlede målgruppe er derfor ca. 25.000 beboere. Projektets sekundære målgruppe er plejepersonalet, som anven- der redskabet. Den svenske Socialstyrelse fremhæver, at de svenske plejere er meget tilfredse med redskabet. Tilfredsheden skyldes især, at redskabet bidrager til at strukturere personalets samarbejde, og at det skaber kontinuitet og nærvær i plejen,

		fordi alle plejere ved, hvordan de bedst hjælper den enkelte be- boer. Derudover fremhæver den svenske Socialstyrelse, at selv- om metoden i høj grad øger beboerens trivsel, er der tale om meget små ændringer i plejen, der ikke skaber merarbejde for personalet.
6	Forslagets konkrete mål	På lang sigt er målet, at metoden skal højne livskvaliteten for demente beboere på plejehjem. Livskvaliteten højnes bl.a., fordi metoden øger kontinuiteten og nærværet i plejen. På kort sigt er målet at afprøve, om den svenske metode kan anvendes på danske plejecentre og vurdere, om den skal udbre- des.
7	Hvordan nås resultaterne	Socialstyrelsen udbreder kendskabet til projektet, og kommu- nerne søger om at deltage i projektet. 4-5 kommuner udvælges efter ansøgning til at indgå i projektet. Herudaf udvælges 2-3 af kommunerne til at være indsatskommuner, og 2 til at være sammenligningskommuner. Socialstyrelsen bistår kommunerne i implementeringen af redskabet.
8	Evaluering og opfølgning	Projektet evalueres løbende igennem projektperioden af en eks- tern evaluator. Der vil blive udarbejdet en effektevaluering, Med afsæt i resultaterne af afprøvning af BPSD-systemet i dansk kontekst undersøges mulighederne for, hvordan systemet kan udbredes til andre kommuner end projektkommunerne. For- udsat at projektet viser udbredelsesrelevante resultater, under- støttes udbredelsen af Socialstyrelsen, undervisningsinstitutioner og projektkommuner.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Det er centralt for udmøntningen af projektet, at afprøvningen af redskabet i Danmark baserer sig på implementeringserfaringerne fra Sverige. Udmøntningen bør desuden tænkes sammen med de eksisterende og foreslåede satspuljeprojekter om demens på ældreområdet. Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2015	Overførsel af redskabet til Danmark
			1. kvartal 2015	Etablering af ekspert- og følgegruppe
			2. kvartal 2015	Rekruttering af forsøgs- og kontrolkommuner
			2. kvartal 2015	Undervisere udvælges
			3. kvartal 2015	Udarbejdelse af undervisningsmateriale påbegyndes.
			4. kvartal 2015	Evaluering opstartes
			1. kvartal 2016	Uddannelse af nøglemedarbejdere – første runde
			1. kvartal 2016	Implementeringsstøtte
			1. kvartal 2017	Uddannelse af nøglemedarbejdere – anden runde

			4. kvartal 2017	Udbredelsesindsats påbegyndes
			1. kvartal 2018	Driftsperiode afsluttes
			3. kvartal 2018	Udbredelsesindsats afsluttes
			4. kvartal 2018	Overordnet evalueringsrapport offentliggøres
10	Varighed og forankring	Bevillingen har fire års varighed (2015-2018). Projektet forankres i Socialstyrelsen. Styrelsen vil samarbejde med udvalgte eksterne aktører med særlig viden på området, heriblandt Nationalt Videnscenter for Demens.
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	3,6	4,6	5,0	1,3

22. Demensboliger

1	Titel	Demensboliger
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3	Tilskudsmodtager	Statens Byggeforskningsinstitut, kommuner
4	Forslagets formål	Formålet med projektet er at inspirere og gøre det lettere for kommuner og boligselskaber at demensindrette både nye og eksisterende plejeboliger, så en større del af plejecentrene tager højde for dementes særlige behov og dermed bidrager til at ska- be øget tryghed og livskvalitet for demente beboere. Der bor i dag ca. 47.000 beboere på plejecentre/plejehjem, og det skønnes, at 2/3 af beboerne er ramt af en eller anden form for demens. Ifølge Danmarks Statistik og Ældre Sagen er ca. 6.000 af plejeboligerne og plejehjemspladser demensindrettede. En rundspørge, som Jyllands-Posten foretog blandt 360 pleje- hjemsledere i 2013, viste, at 4 ud af 10 plejehjem, i følge pleje- hjemslederne, ikke er sikret til demente. Der afsættes et engangsbeløb på 2,0 mio. kr. til, at Statens Byg- geforskningsinstitut udarbejder en anvisning med tilhørende eksempelsamling, som kommer med konkrete anvisninger til, hvordan plejecentre indrettes demensegnet. Der afsættes desu- den 48,0 mio. kr. til en ansøgningspulje, der udmeldes over tre runder, hvorfra der kan gives tilskud til ombygninger og ny- indretninger af plejecentres bolig- og fællesarealer, så de fysiske rammer i højere grad imødekommer dementes behov. Et gen- nemsnitligt tilskud på fx 20.000 kr. pr. bolig vil kunne betyde ombygning og ny-indretning af ca. 2.400 boliger.
5	Forslagets målgruppe	Forslagets målgrupper er demente beboere i plejeboliger, med- arbejdere på plejecentre samt kommuner og andre, der driver plejecentre. Ifølge Nationalt Videnscenter for demens forventes antallet af demente på landsplan at stige fra ca. 87.000 i 2012 til ca. 156.000 i 2040. Stigningen i antallet af demente forventes at medføre en stigende andel af demente beboere i plejeboliger.
6	Forslagets konkrete mål	Målet med SBi anvisningen og eksempelsamlingen er, at det bliver lettere for bygherrer, projekterende og driftsmedarbejdere at søge information og viden om indretning af plejeboliger mål- rettet demente. I dag findes der ikke en samlet kilde, som byg- herrer, projekterende og driftsmedarbejdere kan tage udgangs- punkt i med hensyn til indretning og opførelse af plejeboliger til demente. Målet med ansøgningspuljen er at sætte gang i en demensegnet indretning af eksisterende plejeboliger, så en større del af pleje- boligerne tager højde for dementes særlige behov. En mere de- mensegnet boligindretning kan bl.a. bidrage til at forebygge situationer, som fører til magtanvendelse, ligesom det kan fore- bygge, at demente forvilder sig væk fra plejecentret. Bedre triv-

		sel og livskvalitet for beboerne forventes samtidig at kunne bi- drage til et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne på plejecentre- ne.
7	Hvordan nås resultaterne	Udarbejdelse af anvisning med tilhørende eksempelsamling til indretning af demensegnede plejeboliger Der afsættes et engangsbeløb på 2 mio. kr. til, at Statens Bygge- forskningsinstitut udarbejder en SBi anvisning med konkrete anvisninger til, hvordan plejecentre kan indrettes mere demens- egnet. Anvisningerne, der skal være baseret på aktuel bedste viden om boligindretningens betydning for beboere med de- mens, er målrettet kommuner og bygherrer. Anvisningen supple- res med en eksempelsamling med beskrivelser og fotos af eksi- sterende demensbyggerier. Ansøgningspulje til demensegnet ombygning og indretning af plejecentre Der afsættes en ansøgningspulje på 48,0 mio. kr., der udmeldes over tre runder, hvorfra kommuner mv. kan søge om tilskud til ombygninger og ny-indretninger af plejecentres bolig- og fæl- lesarealer, så de fysiske rammer i højere grad imødekommer dementes behov og dermed skaber øget tryghed og livskvalitet for demente borgere. SBi anvisningen og eksempelsamlingen skal danne baggrund for ansøgningspuljen. Et gennemsnitligt tilskud på fx 20.000 kr. pr. bolig vil betyde ombygning og ny- indretning af ca. 2.400 boliger. Puljen kan søges af kommuner, selvejende institutioner eller andre, der ejer eller driver plejebo- liger.
8	Evaluering og opfølgning	Initiativet evalueres ikke. SBi anvisningen og eksempelsamlingen udsendes til interessen- terne på området og gøres tilgængeligt for alle via bl.a. Statens Byggeforskningsinstituts hjemmeside.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Med forslaget udmøntes midlerne ved, at Statens Byggeforsk- ningsinstitut i 2015 tildeles 2,0 mio. kr. til udarbejdelse af an- visningskatalog og eksempelsamling. I forlængelse af SBi anvisningen og eksempelsamling udmøntes en ansøgningspulje, som skal føre til ombygninger og ny- indretninger af plejecentres bolig- og fællesarealer, så de fysiske rammer i højere grad imødekommer dementes behov. Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2015	Udarbejdelse af SBi-anvisning med tilhørende eksempelsamling om indretning af demensegnede plejeboliger.
			3. kvartal 2015	Udmelding af pulje til demensindretning af plejeboliger.
			4. kvartal 2015	Ansøgningsfrist.

			4. kvartal 2015	Udmøntning af pulje til demensindretning af plejeboliger.
			1. kvartal 2016	Udmelding af pulje til demensindretning af plejeboliger.
			2. kvartal 2016	Ansøgningsfrist.
			2. kvartal 2016	Udmøntning af pulje til demensindretning af plejeboliger.
			1. kvartal 2017	Udmelding af pulje til demensindretning af plejeboliger.
			2. kvartal 2017	Ansøgningsfrist.
			2. kvartal 2017	Udmøntning af pulje til demensindretning af plejeboliger.
10	Varighed og forankring	Bevillingen har tre års varighed (2015-2017). Projektet er forankret i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte- gration og Sociale Forhold i samarbejde med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	18,0	16,0	16,0	-

23. Udvikling af bedre rammer om det gode måltid for ældre

1	Titel	Udvikling af bedre rammer om det gode måltid for ældre
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3	Tilskudsmodtager	Kommuner, evt. i samarbejde med relevante aktører, herunder frivillige foreninger og organisationer, og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
4	Forslagets formål, inkl. type af forslag (lovgivning, meto- deudvikling, ansøgningspulje mv.)	Rigtig mange ældre modtager madservice enten i eget hjem eller på plejehjem. De ældre kan have meget forskellige funktionsbe- grænsninger og behov. Fælles for dem er, at de har brug for god og nærende kost, som både giver dem energi og bedre livskvali- tet. Et godt måltid er for mange af disse ældre en af dagens vig- tigste begivenheder. Omgivelserne og rammerne omkring serve- ringen og anretningen har stor betydning for, om måltidet bliver en positiv og stimulerende oplevelse. Det gælder både for beboe- re på plejehjem og for de hjemmeboende ældre, der modtager madservice, og som måske bor alene. En positiv oplevelse om- kring måltidet er både vigtigt for ældres trivsel og har samtidig også betydning for appetitten. Mange ældre er småt spisende og i risiko for underernæring, og her er det særligt vigtigt at kunne stimulere den ældre til at spise. Det at holde den rette vægt kan være med til at forebygge sygdomme, og kan betyde, at den ældre kan bevare eller genvinde sin funktionsevne. Det foreslås at afsætte en ansøgningspulje, som har til formål at styrke de gode oplevelser i forbindelse med måltidet, så ældre kan se frem til dagens måltider som en positiv og stimulerende oplevelse – til gavn for både appetitten og livskvaliteten. Projektet skal, via en ansøgningspulje inddelt i to faser, yde støt- te til kommuner, som, evt. i samarbejde med frivillige foreninger eller organisationer, vil udvikle og afprøve nye måder til at ska- be bedre rammer omkring de måltider, der tilbydes ældre på plejehjem samt den madservice, der tilbydes hjemmeboende ældre. Der kan således søges midler til at sætte fokus på ram- merne om det gode måltid og til at tænke måltiderne ind i andre sociale og kulturelle sammenhænge. Formålet er at gøre måltidet til en hyggelig oplevelse, som tiltaler de ældre og stimulerer sanserne og appetitten. Ansøgningspuljen er inddelt i to faser, således at den anden fase af ansøgningspuljen kan trække på gode erfaringer fra initiativer, som er sat i gang i første ansøg- ningsrunde. På plejehjem kan der med afsæt i Ældrekommissionens anbefa- linger eksempelvis afprøves forskellige metoder til, hvorledes samvær og fællesskab omkring måltidet kan skærpe beboernes sanser og inspirere dem til at spise mere. Det kan for eksempel være ved at inddrage beboerne i menuplanlægningen og lade dem deltage i anretning og servering af maden. Det kan endvide- re stimulere den gode oplevelse ved måltidet, at der indimellem arrangeres kulturelle aktiviteter i forbindelse med aftensmaden (fx musik og dans, forfatteraftener o. lign. efter måltidet), arran- geres fællesspisning på plejehjemmet sammen med beboernes

		pårørende og familier, eller at der laves aftaler med fx en børne- have i nærområdet om at komme på besøg til fælles frokost og måske samtidig at fremvise nogle af de ting, børnene har lavet i en emneuge. For hjemmeboende ældre kan der eksempelvis gives støtte til projekter, som styrker rammerne om måltidet i hjemmet. Det kan være ved at udbrede spiseven-ordningen, hvor frivillige spiser hos ældre hjemmeboende borgere, etablere madklubber, hvor ældre spiser på skift hos hinanden, arrangere fællesspisning i beboerforeningen – enten sammen med andre ældre eller med alle i foreningen, etablere ”singlebrunch” om søndagen osv. Eller det kan være at igangsætte initiativer, som søger at løse nogle af de udfordringer, der er for hjemmeboende ældre med demens, som fx enten glemmer at spise eller glemmer, at de har spist.
5	Forslagets målgruppe	Forslagets målgruppe er ældre, som modtager madservice enten i eget hjem eller på plejehjem. De ældre i denne målgruppe har en række forskellige behov. Nogle ældre har tygge- eller synkebesvær, nogle har nedsat ap- petit mens andre, fx på grund af en demenssygdom, glemmer at spise eller glemmer, at de har spist. Den differentierede gruppe af borgere stiller store krav til planlægningen af måltidet og til medarbejdernes kendskab til den enkelte ældres funktionsniveau og behov. Ansøgningspuljen skal derfor udvikle rammerne om- kring måltiderne, så den ældres livskvalitet kan højnes og appe- titten forbedres særligt i forhold til småtspisende.
6	Forslagets konkrete mål	Forslagets konkrete mål er at udvikle og forbedre rammerne omkring måltidet for ældre, som modtager madservice. Formålet er derigennem at styrke de gode oplevelser i forbindelse med måltidet, så ældre kan se frem til dagens måltider som en positiv og stimulerende oplevelse – til gavn for både appetitten og livs- kvaliteten.
7	Hvordan nås resultaterne	Det er målet at højne livskvalitet blandt ældre, som modtager madservice, ved at give kommuner, evt. i samarbejde med frivil- lige foreninger og organisationer, mulighed for at udvikle ram- merne omkring det gode måltid på plejehjem og i hjemmeplejen. Projektet tager udgangspunkt i at højne de ældres livskvalitet og styrke deres appetit og skal dermed give mulighed for at afprøve nye og innovative tilgange til at styrke bl.a. de sociale rammer om måltidet og til at se på, hvad der skal til for at skabe en posi- tiv og stimulerende oplevelse omkring måltidet på plejehjem og i hjemmeplejen. Det kan eksempelvis være ved at sætte større fokus på anretning og servering eller ved at arrangere sociale aktiviteter i forbindelse med måltiderne.
8	Evaluering og opfølgning	Imellem ansøgningsrundernes to faser foretages der en opsam- ling på de igangsatte initiativer, hvor det bl.a. undersøges, om initiativerne har haft en positiv betydning for de ældres opfattel- se af måltidet som en positiv og stimulerende oplevelse og der-

		med har bidraget til bedre trivsel og livskvalitet. Derudover kan det undersøges, om de ældre spiser mere, og eksempelvis om projektet har medført et fald i antallet af underernærede ældre blandt de deltagende. På baggrund af denne opsamling kan an- den fase af ansøgningspuljen trække på de gode erfaringer fra første runde.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Projektet udmøntes via en ansøgningspulje, som skal føre til igangsættelse af initiativer i en række kommuner. Ansøgnings- puljen er inddelt i to faser. Således at den anden fase af ansøg- ningspuljen (2017) kan trække på gode erfaringer fra initiativer, som er sat i gang i første ansøgningsrunde (2015). Tidsplan
1 0	Varighed og forankring	Bevillingen har tre års varighed (2015-2017). Projektet er forankret i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte- gration og Sociale Forhold samt Socialstyrelsen.
1 1	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	6,0	-	5,0	-

Tid	Aktivitet
1. kvartal 2015	Udmelding af første runde af ansøgningspuljen Uddeling af puljemidler Igangsættelse af initiativer
3. kvartal 2016	Afslutning af initiativer
4. kvartal 2016	Opsamling og formidling af gode eksempler
1. kvartal 2017	Udmelding af anden runde af ansøgningspuljen Uddeling af puljemidler Igangsættelse af initiativer
4. kvartal 2018	Afslutning af initiativer

IV. Integration

24. Styrket indsats til unge, der flygter fra tvangsægteskaber eller andre al- vorlige æresrelaterede konflikter

1	Titel	Styrket indsats til unge, der flygter fra tvangsægteskaber eller andre alvorlige æresrelaterede konflikter
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3	Tilskudsmodtager	R.E.D. og privat ansøger
4	Forslagets formål	I nogle etniske minoritetsfamilier bliver de æresrelaterede kon- flikter så alvorlige, at de unge må flygte fra familien på grund af vold, tvangsægteskaber mv. Antallet af unge, der søger hjælp i æresrelaterede konflikter hos R.E. D og LOKK, er stigende. Det kan bl.a. skyldes, at de unge i stigende grad er blevet opmærk- somme på deres rettigheder og mulighederne for hjælp og støtte. Det er derfor vigtigt, at det sikres, at alle unge, der vælger eller er nødsaget til at bryde med familien, og som følge heraf er tru- et, kan tilbydes et sikkert midlertidigt botilbud, hvor de kan få den nødvendige hjælp og støtte. Botilbuddet R.E.D. (Rehabiliteringscentret for etniske unge i Danmark) har allerede i første halvår af 2014 afvist 22 unge pga. pladsmangel. R.E.D. er det eneste sikrede botilbud til unge, der flygter fra alvorlige æresrelaterede konflikter. Det foreslås derfor at udvide den samlede kapacitet til målgrup- pen ved at videreføre det eksisterende botilbud R.E.D. med en mindre kapacitetsudvidelse, samt at etablere et nyt botilbud i Jylland. Formålet er at sikre større kapacitet til at kunne tilbyde unge, der flygter fra alvorlige æresrelaterede konflikter, den nødvendige sikkerhed, når de er truet af familien. Desuden skal et ophold på botilbuddene give den unge den fornødne støtte og rehabilitering til, at de kan opnå afklaring af deres situation og etablere et selv- stændigt liv, herunder opnå selvbestemmelse, uddannelse, job, socialt netværk mv. Botilbuddet i Jylland skal desuden sikre en geografisk spredning og supplere det eksisterende botilbud R.E.D. (der ligger på Sjæl- land). Etableringen sikrer endvidere, at unge fra R.E.D.s belig- genhedskommune og omkringliggende kommuner kan tilbydes den samme sikkerhed og rehabilitering, som det er tilfældet på R.E.D. Unge fra disse kommuner kan af hensyn til deres sikker- hed ikke tage ophold på R.E.D.
5	Forslagets målgruppe	Etniske minoritetsunge i hele landet mellem 16–30 år, herunder enlige kvinder, enlige mænd samt par, på flugt fra tvangsægte- skab eller andre alvorlige æresrelaterede konflikter. Der findes ikke nogen samlet opgørelse over antallet af unge, som er udsat for æresrelaterede konflikter, da nogle forhold ikke

		anmeldes eller på anden vis kommer til det offentliges kend- skab. En række tal indikerer dog udviklingen på området. Henvendelserne til R.E.D. er steget fra 64 henvendelser i 2006 til 227 i 2013. Endvidere er belægningsprocenten over årene steget, og var i første halvår af 2014 på ca. 122,4 pct. for unge kvinder, ca. 135,2 pct. for unge mænd, mens belægningsprocen- ten for par var på 2,5 pct. (den var i 2013 på 64 pct.). Det be- mærkes, at når der f.eks. ikke er fuld belægning på parafdelin- gen, benyttes den til ungepladser, således at tomme parpladser ikke er ubenyttede, hvis enlige unge har brug for en plads. An- tallet af henvendelser til LOKK (Landsforeningen af Kvindekri- secentre), der yder rådgivning i æresrelaterede konflikter, er steget fra 101 i 2005 til 1146 i 2013.
6	Forslagets konkrete mål	Initiativets konkrete mål er at: • 75 pct. har opnået beskyttelse ift. familien. • 75 pct. har fået afklaret deres situation, påbegyndt bear- bejdelse af sorg, traumer mv. og blevet styrket i deres selvbestemmelse, selvstændighed og frihed. • 75 pct. er efter minimum tre måneders ophold kommet i/blevet fastholdt i uddannelse eller arbejde, og er blevet etableret i egen bolig alene eller med en ven/partner. • 75 pct. af samarbejdspartnere, som henviser unge til boti- lbuddet, er tilfredse med tilbuddets indhold og resultater. • Maksimalt 5 pct. af de unge, som henvender sig til botil- buddet, afvises pga. pladsmangel.
7	Hvordan nås resultaterne	Videreførelse af R.E.D. og etablering af udslusningslejlighed R.E.D.s nuværende kapacitet med plads til 12 enlige unge og 5 parpladser samt 2 udslusningsboliger med i alt 6 pladser videre- føres i 2016 og 2017, og kapaciteten udvides med en udslus- ningslejlighed med plads til i alt 3 beboere. Kapacitetsudvidel- sen sker fra 2015. Botilbuddet giver beboerne den fornødne sikkerhed, samt afklaring af de unges muligheder og ønsker i forhold til opnåelse af større frihed, selvbestemmelse, ansvar og selvstændighed, herunder i relation til uddannelse, arbejde, egen bolig og økonomi, med henblik på, at den unge kan opnå en selvstændig tilværelse. Etablering af sikkert botilbud i Jylland Der afsættes midler til en ansøgningspulje med henblik på at etablere et sikkert bo-tilbud til unge, der flygter fra alvorlige æresrelaterede konflikter. Botilbuddet etableres med 5 døgn- pladser til enlige og to døgnpladser til par, samt en udslusnings- bolig med plads til 2-3 beboere. Botilbuddet etableres med den fornødne sikkerhed på en hemmelig adresse. Botilbuddet giver beboerne den fornødne sikkerhed, samt afklaring af de unges muligheder og ønsker i forhold til opnåelse af større frihed, selvbestemmelse, ansvar og selvstændighed, herunder i relation til uddannelse, arbejde, egen bolig og økonomi, med henblik på, at den unge kan opnå en selvstændig tilværelse. Som en del af National strategi mod æresrelaterede konflikter, som blev finansieret af satspuljen for 2012, skal der etableres

		flere pladser til unge mænd, der flygter fra æresrelaterede kon- flikter. Pladserne, der allerede er finansieret med 2,2 mio. kr. som led i strategien, foreslås etableret i regi af det nye botilbud i Jylland. Med det afsatte beløb vil der kunne etableres i alt 3 pladser i 2016 og 2017. Der laves én ansøgningspulje for det samlede antal pladser i det nye botilbud i perioden 2015 til 2017.
8	Evaluering og opfølgning	R.E.D. blev evalueret i 2012 og 2013, og der vurderes ikke pt. at være behov for en yderligere evaluering. Der afsættes 0,5 mio. kr. til en evaluering af det nye botilbud, der etableres i Jylland. Evalueringen igangsættes i løbet af det første år og skal følge projektet i hele perioden.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2015	Udarbejdelse af udbudsmateriale
			1. kvartal 2015	Ansøgningspulje udmeldes
			1. kvartal 2015	Etablering af udslusningslejlighed ifm. R.E.D.
			1. kvartal 2015	Ansøgningsfrist, behandling af ansøgninger samt valg af tilskudsmodtager.
			2. kvartal 2015	Etablering af botilbud i Jylland
			3. kvartal 2015	Botilbud i Jylland i drift
10	Varighed og forankring	Bevillingen har tre års varighed (2015-2017).
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	9,7	7,2	7,1	-

25. Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

1	Titel	Styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstre- misme
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Justitsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Justitsministeriet
4	Forslagets formål .	Der er behov for at styrke den sociale forebyggelsesindsats over for både børn, unge og voksne, som er i risiko for radikalisering. Radikaliseringen skal forebygges for at undgå, at borgere bliver radikaliseret og rekrutteret til ekstremistiske miljøer og dermed risikerer at blive socialt marginaliserede, vende samfundet ryg- gen og i sidste ende eventuelt udgøre en sikkerhedstrussel. Social forebyggelse og tidlig indgriben er et vigtigt element i indsatsen over for radikalisering og ekstremisme, men den tidli- ge forebyggende sociale indsats kan ikke stå alene. Hvis en per- son er motiveret til at deltage i væbnede konflikter i udlandet eller vender tilbage til Danmark efter deltagelse i væbnede kon- flikter, skal der andre indsatser til.
5	Forslagets målgruppe	Indsatsen opererer med to målgrupper: Den primære målgruppe består af børn, unge og voksne, der er i risiko for radikalisering, både hvad angår politisk ekstremisme (højre-venstre) og religiøs ekstremisme, samt unge og voksne, der udviser tegn på radikalisering, eller allerede er en del af ekstremistiske miljøer og har behov for en exitindsats. Gruppen går på tværs af etnicitet, køn og alder, omend det primært er unge drenge og mænd, der er i risikozonen for at havne i en radikaliseringsproces. De personer, der bliver tiltrukket af og involveret i ekstremistiske miljøer, er ofte sårbare unge/voksne, der også ofte kan have psykiske vanskeligheder. Endvidere kan en involvering i ekstremistiske miljøer indeholde risiko for, at en person begår kriminalitet, der er begrundet i en ekstremistisk ideologi, hvorfor initiativerne også har et kriminalitetsforebyg- gende sigte. Den sekundære målgruppe består af professionelle aktører med kontakt til den primære målgruppe samt forældre og civilsam- fund.
6	Forslagets konkrete mål	• Færre personer bliver radikaliserede. • Færre personer rekrutteres til ekstremistiske miljøer Fle- re forlader ekstremistiske miljøer, før engagementet fø- rer til kriminelle handlinger.

7	Hvordan nås resultaterne	Der afsættes en økonomisk ramme på i alt 60,9 mio. kr. til ind- satsen. Heraf afsættes 43,9 mio. kr. til den sociale forebyggende indsats, og derudover afsættes 17 mio. kr. til udmøntning af initiativer inden for satspuljens formål vedrørende exit-indsatser, indsatser over for personer, der har afsonet straf for ekstremisti- ske handlinger samt PET’s outreach. Udmøntningen af de 60,9 mio. kr. sker med udgangspunkt i regeringens udspil til satspul- jeforhandlingerne, dvs. inden for temaerne:1) styrket kommunal indsats og opkvalificering af fagfolk, 2) nye værktøjer til fore- byggelse af radikalisering, 3) mobilisering af civilsamfund og lokalmiljøer. Den nærmere udmøntning aftales mellem satspul- jepartierne, justitsministeren og socialministeren og ses i sam- menhæng med regeringens lovforslag om ændring af pasloven og udlændingeloven.
8	Evaluering og opfølgning	Der afsættes 3 mio. kr. til ekstern evaluering af initiativerne.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2015 – 2. kvartal 2015	Løbende igangsætning af initiativer.
			4. kvartal 2018	Initiativerne er afsluttet, og der foreligger en evaluering.
10	Varighed og forankring	Bevillingen har fire års varighed (2015-2018). For lovgivnings- initiativer er der tale om en permanent bevilling.
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	De økonomiske konsekvenser af lovforslag skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om regulering af trækket på satspuljen. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	21,2	14,3	13,3	12,1
Sociale forebyggende indsatser	16,2	10,3	9,3	8,1
Exit-indsatser mv.	5,0	4,0	4,0	4,0

V. Handicap

26. Implementering og opfølgning på kommende reform af servicelovens voksenbestemmelser

1	Titel	Implementering og opfølgning på kommende reform af ser- vicelovens voksenbestemmelser
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3	Tilskudsmodtager	Socialstyrelsen og Ankestyrelsen
4	Forslagets formål	Regeringen vil søge Folketingets tilslutning til en forenkling af servicelovens voksenbestemmelser. Socialministeren har givet partierne en indledende præsentation af rammerne for forslaget, og politiske forhandlinger indledes primo november 2014 med henblik på ikrafttrædelse fra 2016. Formålet med en reform af servicelovens voksenbestemmelser er at give en mere helhedsorienteret hjælp til borgerne. Samtidig skal reformen både afbureaukratisere de enkle sager og sikre en bedre udredning i de komplicerede sager, hvor borgerne har særlige behov. Reformen indebærer tidlige, forebyggende indsatser, forenklet sagsbehandling og rehabiliteringsforløb, samt at en række be- stemmelser samles i én enkelt bestemmelse – en tilbudsvifte – så kommunen får bedre mulighed for sammen med borgeren at sammensætte den sociale indsats, som bedst matcher hans eller hendes behov. For at sikre, at reformen fører til en bedre sagsbehandling og en mere helhedsorienteret indsats for borgerne, er det afgørende at understøtte implementeringen, og formålet med forslaget er at reservere midler hertil. Ændringerne forudsætter således en stor implementeringsindsats lokalt, som kan omfatte opkvalificering af personale og omstil- ling af arbejdsgange og faglig forståelse. Ved at understøtte den lokale forankring skabes det bedst mulige grundlag for, at bor- gerne og kommunerne hurtigst muligt kan få gavn af forenklin- gerne.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er borgere med særlige behov, idet lovændringen skal sikre en helhedsorienteret indsats for borgere med behov for en særlig social indsats og samtidig sikre en større inddragelse af borgeren. Implementeringsinitiativerne vil konkret vedrøre: • Ledelsen i kommunerne, som har en central rolle at spille i implementeringen af reglerne. Ledelsen skal aktivt bakke op om og synliggøre formålet med lovændringerne, drive og understøtte implementeringsprocessen og sikre ejerskab til ændringerne i kommunen.

		• Sagsbehandlere, som har brug for kompetenceudvikling, sparring og processtøtte for at kunne virke som central driv- kraft for implementering af nye tiltag – både i forhold at af- lære gamle rutiner og vaner og til at tillære den nye praksis, som fx skal sikre en højere grad af brugerinddragelse. • Kommunernes organisation - hvordan implementeringen af lovændringerne tilrettelægges, samt om ansvarsfordelingen, rammerne og monitoreringen af implementeringsprocessen.
6	Forslagets konkrete mål	De konkrete mål er, at der allerede inden lovændringens ikraft- træden er etableret et netværk i hver region med deltagelse af op til seks ledere fra hver kommune. Der skal i alt være afholdt 20 netværkssamlinger – 4 i hver region. Der skal være tilbudt kommunebesøg af 1 dags varighed til alle kommuner; det er målet, at alle kommuner takker ja til tilbuddet, så der inden ud- gangen af 2016 er afholdt kommunebesøg i alle kommuner. Implementeringsstøtten skal sikre, at: • Ledere og implementeringsansvarlige kender og føler ejerskab til indhold og intentionen bag lovændringen. • Ledere og implementeringsansvarlige har konkrete red- skaber til implementeringen. • Sagsbehandlerne kender indholdet i og intentionerne bag lovændringen og har fået inspiration og redskaber til at omsætte de nye regler i praksis. • At sagsbehandlingsmetode og it-understøttelse på handi- cap- og udsatteområdet understøtter lovændringen.
7	Hvordan nås resultaterne	Implementeringsindsatsen fordeler sig på følgende delelementer: 1. Etablering af netværk og afholdelse af netværksmøder blandt relevante kommunale chefer og andre implemen- teringsansvarlige på området. 2. Udarbejdelse af pjecemateriale til henholdsvis sagsbe- handlere og borgere. 3. Udarbejdelse af en implementeringsvejledning til kom- munerne. 4. Tilbud om kommunebesøg, hvor der ydes implemente- ringsrådgivning. 5. Gennemførelse af temadage for de sociale højskoler, COK m.fl. 6. Voksenudredningsmetoden udvikles, så den passer til de kommende ændringer.
8	Evaluering og opfølgning	Der vil ikke blive lavet en formel evaluering af implemente- ringsaktiviteterne, men regeringen vil foreslå, at der gennemfø- res en evaluering af selve lovændringen ca. to år efter, den træ- der i kraft. Evaluering vil ske i form af en praksisundersøgelse, der først og fremmest kan vurdere, om afgørelser følger lovens intention.

9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			2015 til 2018	Etablering af netværk og afholdelse af netværksmøder
			2015	Differentieret pjecemateriale
			2015	Udarbejdelse og udbredelse af den skriftlige implementeringsvejledning
			2015-2016	Implementeringsrådgivning, kommunebesøg
			2015-2016	Temadage afholdes
			2015-2016	Opdatering af voksenudredningsmetoden
			2018	Praksisundersøgelse
10	Varighed og forankring	Bevillingen har fire års varighed (2015-2018). Ansvaret for implementeringsinitiativerne placeres i Socialsty- relsen, som i tæt samarbejde med KL og brugerorganisationer på handicapområdet skal skabe de bedst mulige rammer for imple- menteringen.
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	3,1	2,1	0,6	2,0

27. Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD

1	Titel	Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3	Tilskudsmodtager	Socialstyrelsen
4	Forslagets formål	Formålet med projektet er at styrke den sociale indsats overfor unge og voksne med ADHD, så deres selvhjulpenhed og me- string øges, og så behovet for indgribende og langvarige indsat- ser kan minimeres. Målet er at styrke den enkeltes robusthed og selvhjulpenhed, så vedkommende bedre vil kunne håndtere svæ- re situationer. Eksempelvis bevare troen på, at de kan få en ud- dannelse og være i stand til at gennemføre den, være i stand til at varetage behov og organisering i familien samt få og fasthol- de et arbejde. Det skal ske ved at oversætte, tilpasse og afprøve en veldokumenteret engelsk metode, som har vist rigtigt gode resultater overfor målgruppen. Behovet for at forbedre indsatsen for unge og voksne med ADHD blev tydeligt i arbejdet med satspuljeprogrammet Ny forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD, som blandt andet resulterede i National ADHD-handleplan i maj 2013. Samtidig viser helt nye tal fra en Rockwool-undersøgelse, at ubehandlet ADHD hos voksne koster samfundet 2,8 mia. xx.xx året Den metode, som vil blive afprøvet i projektet, er udviklet af den engelske forsker Xxxxx Xxxxx. Metoden har en udførlig manual og kan bruges uden særlige faglige/terapeutiske forud- sætninger, hvis blot man har indsigt i selve metoden. Metoden er afprøvet med gode, veldokumenterede effekter i England og Island, og bruges også i Norge, Sverige, Spanien og Kina.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen er unge og voksne med ADHD, som har risiko for at få sociale problemer. Det anslås, ADHD findes hos op mod 5 pct. af en børneårgang. Forekomsten hos voksne er væsentlig mindre dokumenteret, men det antages, at kriterierne for diagnosen fortsat vil være til stede hos omkring 50-70 pct. af de voksne, der havde ADHD som børn. Der har været en markant udvikling i antallet af voks- ne med ADHD: I 2001 fik stort set ingen voksne stillet diagno- sen ADHD. I 2011 blev diagnosen stillet 3.000 gange. Den sekundære målgruppe er kommuner, som ønsker at styrke indsatsen på området, og kommunale fagfolk, der skal varetage afprøvningen og udbredelsen af metoderne.
6	Forslagets konkrete mål	De langsigtede mål: • At flere unge og voksne med ADHD får en relevant og målrettet indsats, som understøtter selvhjulpenhed, triv- sel og medborgerskab, ved at stille metoder til rådighed, som hviler på et højt evidensgrundlag.

		• At mindske risikoen for, at borgere med ADHD og lig- nende vanskeligheder får brug for omkostningstunge og komplekse indsatser. Konkrete resultater for borgere og kommuner i projektet forven- tes at være: • 80 pct. af borgerne i afprøvningsforløbene opnår øget håndtering og mestring af kernesymptomerne på ADHD. • 80 pct. af borgerne i afprøvningsforløbene opnår reduk- tion af associerede vanskeligheder fx følelsesmæssig kontrol, depression eller angst. • Kommunerne oplever at have fået relevante og målrette- de metoder. • Kommunerne anvender metoderne og har fået evidens- baseret viden om unge og voksne med ADHD. • Der foreligger et velafprøvet evidensbaseret koncept, som er tilgængeligt for alle landets kommuner. • Der er uddannet en gruppe danske praktikere, som kan undervise i metoden.
7	Hvordan nås resultaterne	Metoden oversættes til dansk og tilpasses til dansk socialpraksis fx i forhold til lovgivning og/eller ydelser, målgruppen modta- ger i forvejen. Metoden afprøves på op til 28 hold bestående af 12-20 personer. Der udvælges fire-syv partnerskabskommuner via en ansøg- ningspulje. Partnerskabskommunerne støttes i at bruge metoden og får evidensbaseret viden, der kan være med til at forebygge problemer som manglende uddannelse, lav beskæftigelse og risikoadfærd, der både er personligt belastende for den enkelte og omkostningstunge for kommunerne. Effekt på borgerniveau måles og dokumenteres løbende, så der også undervejs i afprøvningen kan ske tilpasninger til danske forhold. Der udarbejdes en evalueringsrapport, som blandt andet vil in- deholde en beskrivelse af erfaringerne med implementeringen og en vurdering af økonomiske gevinster ved anvendelse af metoden. Hvis der er gode erfaringer fra projektet, vil evaluerin- gen også give anbefalinger til spredningsmodel.
8	Evaluering og opfølgning	Metoden indeholder anvisninger til at måle effekten og resulta- terne for den enkelte deltager. Der måles i hele afprøvningsfa- sen. Projektet dokumenteres og evalueres af ekstern leverandør gennem følgende: • En effekt- og implementeringsevaluering med før og ef- termåling. • En cost-effectiveness og/eller en cost-benefit analyse. • En afsluttende projektrapport med anbefalinger til spredningsmodel. På længere sigt kan projektets virkninger følges via de danske

		registre f.eks. i forhold til uddannelse, beskæftigelse, overfør- selsindkomst eller medicinforbrug. Der afsættes 2,1 mio. til implementerings- og effektevaluering, som udføres af ekstern leverandør.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2015	Metoden oversættes/tilpasses til danske forhold.
			2. kvartal 2015 4. kvartal 2015	Projektudvikling herunder evt. udbud og kontakt til programudvikler i England.
			1. kvartal 2016	Udmelding og udmøntning af ansøgnings- pulje.
			1. kvartal 2016	Opkvalificering af kommunale medarbej- dere, jf. metoden i samarbejde med pro- gramudvikler.
			1. kvartal 2016 – 2. kvartal 2018	Afprøvning og implementering af meto- den i partnerskabskommunerne.
			1. kvartal 2016 – 4. kvartal 2018	Løbende effekt- og implementeringseva- luering via ekstern leverandør.
			1. kvartal 2015 – 4. kvartal 2018	Løbende målrettet formidling af initiati- vet.
10	Varighed og forankring	Bevillingen har fire års varighed (2015-2018). Hvis evalueringen er positiv, forventes det, at metoden forankres varigt i projektkommunerne, samt at også andre kommuner væl- ger at tage den i brug. Evalueringen omfatter derfor også en spredningsmodel, som skal understøtte metodens videre anven- delse.
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	3,4	6,2	1,3	1,8

28. Forlængelse af midlertidig driftsstøtte til RoboBraille

1	Titel	Forlængelse af midlertidig driftsstøtte til RoboBraille
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
3	Tilskudsmodtager	Synscenter Refsnæs (Region Sjælland)
4	Forslagets formål	Formålet med forslaget er at forlænge den midlertidige drifts- støtte i 2015 til RoboBraille for at sikre, at borgere med syns- handicap og læseudfordringer også i 2015 har mulighed for at anvende RoboBrailles tilbud om oversættelse af tekster og lydfi- ler. Forlængelsen foreslås med henblik på i 2015 at finde en varig organisatorisk og økonomisk forankring af tjenestens akti- viteter.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for RoboBrailles tjenester er blinde, svagsynede, ordblinde, læsesvage og andre borgere, der som følge af særlige behov ikke umiddelbart kan anvende skriftligt materiale.
6	Forslagets konkrete mål	Målet med en forlængelse af den midlertidige driftsstøtte er at fastholde tilbuddet til synshandicappede og læsesvage borgere, mens der findes en endelig forankring af tjenestens aktiviteter. RoboBraille er en e-mail- og webbaseret hjælpetjeneste, som gør det muligt for borgerne at konvertere tekstdokumenter til enten punktskrift eller lydfiler. Driften af RoboBraille har i en årrække været støttet af satspuljen.
7	Hvordan nås resultaterne	En forlængelse af den midlertidige driftsstøtte til RoboBraille sikrer, at tjenesten fortsat er tilgængelig for brugerne i en et-årig periode, hvor der arbejdes på en bæredygtig, alternativ foran- kring af tjenesten. Ministeriet vil på baggrund af input fra Synscenter Refsnæs og andre interessenter udarbejde en model for forankring af tjene- stens aktiviteter. Modellen skal afklare såvel den organisatori- ske, som den økonomiske forankring af aktiviteterne i Ro- boBraille. Modellen drøftes med Synscenter Refsnæs, og tjene- sten Robobrailles aktiviteter skal være forankret med udgangen af 2015. Socialstyrelsen forventes at varetage opgaven vedr. udarbejdelse af model for forankringen, og efterfølgende drøftelsen med Synscenter Refnæs, hvor departementet også involveres.
8	Evaluering og opfølgning	Ingen.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning MBLIS fremsender primo 2015 tilsagn til RoboBraille om driftsforlængelsen. MBLIS udarbejder en model til organisato- risk og økonomisk forankring af tjenesten RoboBrailles aktivite- ter primo 2015. I den forbindelse involveres RoboBraille m.fl., jf. ovenstående.

		Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2015	Fremsendelse af tilsagn til RoboBraille om midlertidig driftsforlængelse i 2015.
			1. kvartal 2015	Forberedelse af model for organisatorisk og økonomisk forankring af RoboBrailles aktiviteter.
			1. kvartal 2015	Drøftelser med RoboBraille m.fl. vedr. organisatorisk forankring af tjenestens aktiviteter.
			2. kvartal 2015	Forslag til organisatorisk og økonomisk forankring foreligger.
			4. kvartal 2015	Forankring af tjenestens aktiviteter er tilvejebragt.
10	Varighed og forankring	Bevillingen har et års varighed (2015). Tjenesten er p.t organisatorisk placeret i Synscenter Refsnæs.
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	1,6	-	-	-

29. Pulje til tilgængelighedsforanstaltninger

1	Titel	Videreførsel af puljen til tilgængelighedsforanstaltninger i eksisterende offentligt byggeri med en borgerrettet service- funktion (Tilgængelighedspuljen).
2	Forslagsstiller	Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
3	Tilskudsmodtager	Energistyrelsen
4	Forslagets formål	Forslaget er en videreførelse af Tilgængelighedspuljen, der er en ansøgningspulje. Forslaget taget sit udgangspunkt i behovet for fortsat at tilgængeliggøre den offentlige bygningsmasse. Et be- hov der ofte bliver påpeget af handicaporganisationerne. Forslaget skal medvirke til fortsat at øge tilgængeligheden i den eksisterende bygningsmasse, således at borgere med handicap kan deltage i samfundets aktiviteter i lighed med andre borgere. Dermed indgår puljen i indsatsen for at opfylde de målsætnin- ger, der ligger til grund for FN’s handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009. Desuden indgår forslaget i den samlede indsats for at følge op på regeringens handlingsplan for handicapområdet.
5	Forslagets målgruppe	Puljen kan søges af kommunale, regionale og andre offentlige institutioner. Formålet er at øge handicappede borgeres mulighed for at indgå i samfundets aktiviteter og modtage service fra det offentlige i lighed med andre borgere, der ikke er handicappede.
6	Forslagets konkrete mål	Der har gennem årene løbende været et stort træk på puljen. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vurderer, at der fortsat er et behov for at understøtte udviklingen af tilgængeligheden til den eksisterende bygningsmasse. Tilskud fra puljen skal gives til konkrete tilgængelighedsforbed- ringer i eksisterende offentlige bygninger med borgerrettet ser- vicefunktion. Formålet er at forbedre tilgængeligheden i eksempelvis admini- strationsbygninger, uddannelsesinstitutioner, forvaltningsbyg- ninger, kulturbyggeri m.v. Puljen kan også medvirke til at øge tilgængeligheden på sundhedsområdet i det omfang, projekterne lever op til puljens formål. Der er tidligere givet tilskud til til- gængeliggørelse af lægehuse, sundhedsklinikker m.v. Puljen skal yde støtte til projekter, der etablerer tilgængelighed i form af eksempelvis niveaufri adgang, etablering af handicap- egnede toiletter, elevatorer, teleslynger m.v.
7	Hvordan nås resultaterne	Tilgængelighedspuljen giver mulighed for, at ansøgere, der vur- deres at opfylde ansøgningskriterierne, kan opnå tilskud til en del af de tilgængelighedsforanstaltninger, der foretages i tilknyt-

		ning til de byggerier, der er omfattet af ordningen. Den øvrige del af finansieringen afholdes af ansøgeren.
8	Evaluering og opfølgning	Der følges årligt op med en orientering fra klima-, energi- og bygningsministeren til satspuljeforligets parter om det seneste års tildelinger fra Tilgængelighedspuljen.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Udmøntning Det vurderes, at en bevilling på 8,0 mio. kr. årligt svarer til de ansøgninger, der gennemsnitligt er blevet bevilget tilskud til i de seneste tilskudsrunder. Bevillingen vil blive udmøntet ved en årlig ansøgningsrunde, der konkretiseres i tilsagn til de ansøg- ninger, der er fundet støtteegnede. Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			2015	Ansøgningsrunde, tilsagnsafgivelse og tildeling.
			2016	Ansøgningsrunde, tilsagnsafgivelse og tildeling.
			2017	Ansøgningsrunde, tilsagnsafgivelse og tildeling.
			2018	Ansøgningsrunde, tilsagnsafgivelse og tildeling.
10	Varighed og forankring	Bevillingen har fire års varighed (2015-2018). Tilskudspuljen er forankret i Energistyrelsen. Det endelige ad- ministrationsgrundlag vil blive udarbejdet af Energistyrelsen.
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der afsættes 3 pct. af bevillingen til administration i Energisty- relsen (heraf 2/3 til lønsum).

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	8,0	8,0	8,0	8,0

30. Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap

1	Titel	Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med han- dicap
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For- hold.
3	Tilskudsmodtager	Kommunerne.
4	Forslagets formål	Formålet med initiativet er at styrke kommunernes mulighed for at iværksætte og afprøve nye initiativer rettet mod samvær og aktiviteter for mennesker med handicap. De nye initiativer skal være et supplement til de socialpædagogiske indsatser, som kommunerne skal levere som en del af deres kerneydelse.
5	Forslagets konkrete mål	Målet er at forbedre målgruppens muligheder for en aktiv livs- udfoldelse uden for hjemmet.
6	Hvordan nås resultaterne	Målene kan nås ved, at der gives støtte til at udvikle og udbre- de innovative samarbejdsformer i kommunens egne tilbud eller i samspil med andre offentlige eller private aktører, fx frivillige organisationer og fonde. Samarbejdet skal skabe et bredere udvalg af muligheder for samvær, aktiviteter, udflugter m.v. Der vil fx kunne gives støtte til: • samarbejde med frivillige organisationer, som arrangerer udflugter, ferier og deltagelse i kulturelle begivenheder • projekter, der giver borgere i botilbud bedre mulighed for at komme på ferie /udflugter, fx gennem boligbytteordnin- ger • indsatser, der inkluderer borgere med fx udviklingshæm- ning i lokale arrangementer, som fx byfester, sports- og kulturbegivenheder • projekter om ny arbejdstilrettelæggelse i botilbud, som kan frigøre ressourcer til aktiviteter uden for boformen. Der vil kunne søges midler til følgeudgifter til aktiviteterne, fx borgernes og hjælpernes forplejning, billetter, leje af udstyr mv. Der kan i begrænset omfang søges midler til dækning af personalets løn.
7	Forslagets målgruppe	Forslagets målgruppe er borgere, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti- onsevne, men som ikke opfylder betingelserne for at blive visiteret til en ledsagerordning efter servicelovens § 97, fordi de ikke kan færdes uden socialpædagogisk støtte. Puljen om- fatter ikke borgere med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller borgere med særlige sociale problemer.
8	Evaluering og opfølgning	Socialstyrelsen skal udarbejde en erfaringsopsamling, hvor der løbende og ved projektets afslutning bliver indsamlet resulta- ter. Målet er dels at understøtte, at projekterne bliver gennem- ført effektivt, dels at erfaringer og resultater fra projektet for-

		midles i et inspirationskatalog med henblik på, at kommunerne udvider viften af aktiviteter for målgruppen efter projektperio- den.
9	Varighed og forankring	Projektet løber fra 2015-2017. Der foreslås afsat 39,4 mio. kr. i de tre år, heraf 0,8 mio. kr. til erfaringsopsamling. Projekterne skal være økonomisk bæredygtige, så kommuner- ne er i stand til at videreføre dem efter deres afslutning.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv., heraf 2/3 til lønsum. Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2014 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	8,6	15,6	15,2	-

31. Mestringsstøtte til familier med udadreagerende børn, herunder børn med ADHD

1	Titel	Styrket viden om og udbredelse af forældreprogrammer og andre familierettede indsatser til børn og unge med udad- reagerende adfærd, herunder børn og unge med ADHD.
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For- hold
3	Tilskudsmodtager	Socialstyrelsen
4	Forslagets formål	Formålet med projektet er at styrke den sociale indsats over for børn og unge med udadreagerende adfærd, herunder børn og unge med ADHD, bl.a. gennem evidensbaseret forældretræ- ning. Målet er at mindske målgruppens behov for indgribende og langvarige indsatser og give børn, unge og familier en mere velfungerende hverdag. Projektet koordineres i regi af det eksisterende Metodeudbre- delsesprogram om evidensbaserede indsatser, og bygger videre på erfaringerne herfra, blandt andet med evidensbaserede fami- lieindsatser målrettet familier med børn og unge med ADHD, som satspuljepartierne har afsat 5 mio. kr. til i perioden 2012- 15. Projektet vil endvidere benytte sig af viden fra satspulje- projektet ’Mestringsstøtte til familier med børn med handicap’ og den nationale ADHD-handlingsplan fra 2013. For det første skal projektet fortsætte arbejdet med at udvikle, formidle og dokumentere viden om ADHD-målgruppen i for- hold til evidensbaserede familieprogrammer. Herunder viden om brug af familieprogrammerne i familier hvor en eller begge forældre befinder sig i udsatte positioner og/eller selv har ADHD. For det andet skal projektet udvide tilbuddet af evidensbasere- de indsatser i Danmark til målgruppen yderligere. Ved udvæl- gelsen af nye evidensbaserede indsatser vil der blive trukket på eksisterende kortlægninger inden for området. Bl.a. Kortlæg- ning om aktuelt bedste viden om evidensbaserede familie- og forældreprogrammer i forhold til børn med handicap. For det tredje skal projektet sætte fokus på, hvordan ”hånd- holdte” indsatser kan supplere familieindsatsen for yderligere fastholdelse og styrkelse af familieindsatsens effekter for de unge i målgruppen. Det sker ved at afdække, afprøve og do- kumentere mentorordninger/støttekontaktpersonsordninger til unge med udadreagerende adfærd, herunder ADHD.
5	Forslagets konkrete mål	De langsigtede mål: • At flere børn og unge med udadreagerende adfærd, herunder børn og unge med ADHD, får en relevant og målrettet indsats, som understøtter trivsel, robusthed

		og selvhjulpenhed ved at stille metoder til rådighed, som hviler på et højt evidensgrundlag. • At mindske risikoen for, at børn og unge med udadrea- gerende adfærd, herunder børn og unge med ADHD får brug for omkostningstunge og komplekse indsatser. • At trivsel og mestring i familier, hvor en eller begge forældre befinder sig i udsatte positioner og/eller selv har ADHD, øges. Konkrete resultater for borgere og kommuner i projektet for- ventes at være: • Familierne oplever at have fået redskaber til en bedre hverdag, som er mindre præget af konflikter og andre problemer • Kommunerne oplever at have fået relevante og målret- tede metoder. • Kommunerne anvender metoderne og har fået evidens- baseret viden om indsatser til børn og unge med udad- reagerende adfærd, herunder børn og unge med ADHD og deres familier.
6	Hvordan nås resultaterne	I de evidensbaserede programmer, som allerede implementeres i Danmark gennem Metodeudbredelsesprogrammet, indsamles yderligere viden om ADHD-målgruppen og indsatserne, og der igangsættes relevant vidensformidling og tilpasninger af ind- satsen, samt afprøvning af tilpassede indsatser med henblik på at øge effekten og anvendelsen af metoderne overfor målgrup- pen. På baggrund af eksisterende kortlægninger af familieindsatser til målgruppen vil nye evidensbaserede familieindsatser blive identificeret, og der vil blive iværksat implementeringsdemon- strationer i en dansk kontekst eller udbredelse af evidensbase- rede forældretræningsprogrammer, som allerede er afprøvet i dansk kontekst. Med udgangspunkt i litteratursøgning af individuelle hånd- holdte indsatser, samt evt. supplerende kortlægninger identifi- ceres dokumenterede eller lovende mentorordnin- ger/støttekontaktpersonsordninger til unge mellem 15-23 med udadreagerende adfærd, herunder ADHD. Kortlægningen vil omfatte national og international forskning samt dansk praksis på området. På den baggrund beskrives, afprøves og dokumen- teres mentorordning/støttekontaktpersonsordning til unge med udadreagerende adfærd, herunder ADHD med henblik på at øge viden om effekten af støttekontaktperson/mentorordninger, herunder i samspil med familieindsatser.
7	Forslagets målgruppe	Børn og unge med udadreagerende adfærd, herunder børn og unge med ADHD, i alderen 3-23 år. Forældre med børn og unge med udadreagerende adfærd, her- under dem med ADHD.

8	Evaluering og opfølgning	Der knyttes resultatevalueringer til alle tre tiltag i projektet og evt. økonomiske analyser, hvor det er muligt og relevant.
9	Varighed og forankring	Bevillingen har en varighed af to år (2016-2017). Projektet knyttes til de eksisterende aktiviteter i Metodeudbre- delsesprogrammet og øvrige relevante aktiviteter/initiativer i Socialstyrelsen. Hvis evalueringen af initiativerne viser sig positive og perspektivrige, forankres initiativerne via Metode- udbredelsesprogrammets aktiviteter efter projektperioden med henblik på yderligere udbredelse.
10	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2014 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	-	4,5	11,5	-

VI. Private ansøgere mv.

32. Udviklingsstøtte til frivillige organisationer mv.

1	Titel	Støtte til udviklingsinitiativer i frivillige sociale foreninger mv., som vedr. børn, ligestilling, integration eller sociale forhold
2	Forslagsstiller	Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold
3	Tilskudsmodtager	Frivillige organisationer, private ansøgere, NGO’er og lignende, som udfører indsatser, der vedr. børn, ligestilling, integration og særligt socialt udsatte.
4	Forslagets formål	Formålet med udviklingspuljen er at støtte såvel nye som eksi- sterende indsatser på social- og integrationsområdet, som udvik- les og afprøves i regi af frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører. Udviklingsstøtte udmøntes via tre ansøgningspuljer.
5	Forslagets målgruppe	Målgruppen for forslaget omfatter alle socialt udsatte grupper og personer i risiko for social marginalisering, som har gavn af de frivillige aktørers indsatser.
6	Forslagets konkrete mål	For at understøtte formålet med initiativet afsættes der midler til udvikling af nye indsatser på social - og integrationsområdet. Det konkrete mål med initiativet er således at sikre udvikling af indsatserne forankret i de frivillige organisationer med henblik på at skabe bedre vilkår for socialt udsatte grupper.
7	Hvordan nås resultaterne	Resultaterne nås gennem udmøntning af tre ansøgningspuljer: 1. Pulje til inklusionsprojekter for børn med handicap: Puljen har til formål at støtte projekter, som styrker børn med handi- caps inklusion i skole- og fritidsliv. Projekterne kan fx gennem partnerskaber med aktører på forskellige områder etablere kon- krete tilbud til børnene og deres familier, herunder inddrage andre børn og familier i indsatsen med henblik på at skabe net- værk og sikre inklusion af gruppen af børn. Der afsættes 18,0 mio. kr. i puljen i 2015. 2. Pulje til rådgivnings- og samværstilbud til mænd i krise: Pul- jen har til formål at støtte projekter i frivillige organisationer mv., som er målrettet mænd i krise fx efter samlivsophør og fyring. Projekter kan bl.a. tilbyde mænd i krise rådgivning, net- værksaktiviteter, mulighed for samvær med egne børn og samta- le- og selvhjælpsgrupper. Puljen kan også anvendes til etable- ring og drift af midlertidige bomuligheder. Det er et krav, at målgruppens problemer samt metoden for indsatsen beskrives, og at der udarbejdes en klar målsætning for, hvilke resultater brugerne opnår af indsatsen og dokumentation herfor. Der afsæt- tes 10,0 mio. kr. i puljen i 2015 3. Udviklingspulje målrettet projekter for socialt udsatte grup-

		per og fremme af integration: Det er puljens mål, gennem støtte til konkrete projekter, at fastholde og styrke den rolle NGO’er og frivillige organisationer mv. har i forhold til udvikling og afprøvning af nye ideer, tilgange og metoder til at skabe en bed- re social indsats blandt særligt udsatte grupper. Projekterne kan være målrettet mennesker med handicap, udsatte og sårbare ældre, udsatte børn og unge og socialt udsatte voksne og/eller målrettet integrationsfremmende initiativer. Der afsættes 20,0 mio. kr. i puljen i 2016. Der vil i puljen bl.a. blive stillet krav om relevans, sammen- hæng, et højt videns- og ambitionsniveau og gode organisati- onskompetencer i de projekter, som får støtte fra puljerne. End- videre skal det være sandsynligt, at projekterne kan forankres efter projektperiodens udløb. Der afsættes i alt 28,0 mio. kr. i to puljer, som udmøntes i 2015. Derudover afsættes i alt 20,0 mio. kr. i en pulje, som udmøntes i 2016.
8	Evaluering og opfølgning	Initiativet følges årligt af ministeriet via afrapporteringer fra støttemodtagere. Ved bevillingsudløb evalueres de enkelte pro- jekter af ministeriet.
9	Udmøntning, inkl. tidsplan	Midlerne udmøntes via tre ansøgningspuljer. Tidsplan
			Tid	Aktivitet
			1. kvartal 2015	Første og anden udviklingspulje udmeldes
			1. kvartal 2015	Frist for ansøgning om udviklingsstøtte
			2. kvartal 2015	Første og anden udviklingspulje udmøntes
			1. kvartal 2016	Tredje udviklingspulje udmeldes
			1. kvartal 2016	Frist for ansøgning om udviklingsstøtte
			2. kvartal 2016	Tredje udviklingspulje udmøntes
10	Varighed og forankring	Bevillingen har to års varighed (2015-2016), men støtten til den enkelte modtager kan udbetales over en periode på op til fire år.
11	Evt. administrationsomkost- ninger og efterregulering	Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.

Mio. kr. i 2015 PL	0000	0000	0000	0000
Bevilling i alt	28,0	20,0	-	-