Et 4-årigt partnerskab mellem TrygFonden
EVALUERING AF “HEJ SUNDHEDSVÆSEN”
Et 4-årigt partnerskab mellem TrygFonden
og
Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2014-17
INDHOLD:
• Forord
• Evaluering af ”Xxx Xxxxxxxxxxxxx”, DECIDE, december 2016
• Referat fra workshop om patient- og pårørende inddragelse – afholdt d. 21. november 2016
Forord
Hej Sundhedsvæsens overordnede vision er et sikkert sundhedsvæsen, der lægger vægt på det, der er vigtigt for patienterne, og som patienterne oplever som imødekommende, tilgængeligt og til at tale med.
Formålet og visionen for Xxx Xxxxxxxxxxxxx rækker ud over projektperioden fra 2014-2017. Med projektet har vi ønsket at plante frø, som skulle vokse videre efter udgangen af 2017. Det er en af grundene til, at vi i 2016 fik gennemført en ekstern evaluering. Vi ville blandt andet vurdere, om Xxx Xxxxxxxxxxxxx havde sat sig spor og hvordan projektet evt. kunne understøttes i at leve videre.
Evalueringen blev kombineret med en workshop, arrangeret i samarbejde med evaluator. Workshoppen tog udgangspunkt i evalueringen og involverede en gruppe centrale interessenter. Intentionen var at sætte fokus på metoder og muligheder i forhold til projektets vision. Og samtidig sikre og udvikle en dialog med andre interessenter og aktører, der arbejder med tilsvarende visioner.
Som vi skrev i invitationen:
Intentionen er at gøre status på hvordan Xxx Xxxxxxxxxxxxx har bidraget til den nuværende dagsorden om patient- og pårørendeinddragelse i sundhedsvæsenet.
Vi vil også gerne hør bud på, hvordan det fremtidige arbejde med patient- og pårørendeinddragelse kan udvikles til gavn for patientens sikre og trygge møde med sundhedsvæsenet – uanset hvem, der skal spille hvilke roller.
Ved workshoppen kom evaluator med en række anbefalinger til arbejdet i projektets sidste leveår. Work shoppen gav samtidig i høj grad input til det fremadrettede arbejde. Desuden var arrangementet i sig selv et vigtigt initiativ i forhold til at samle de kræfter, der arbejder på at styrke patientog pårørendeinddragelse og patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen.
Projekter af denne art skal fungere i et tæt samarbejde med andre aktører og andre projekter for at sikre størst mulig effekt. Det var en af konklusionerne på workshoppen. En anden vigtig konklusion: Hej Sund- hedsvæsen vil leve videre som en måde at tænke på og som grundlag for en mere inviterende dialog med patienter og pårørende. Visionen får nye former og skal løbende tilpasses de nye og ændrede vilkår, der opstår i sundhedsvæsenet, men den har sat sine spor, og den er bæredygtig.
På mange måder står den oprindelige vision stærkere nu end nogensinde før.
Xxxx Xxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx
Direktør Direktør
Dansk Selskab for Patientsikkerhed TrygFonden
EVALUERING AF
”HEJ SUNDHEDSVÆSEN”
December 2016
Rapporten er udarbejdet for TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed af konsulentfirmaet DECIDE, ved: Chefkonsulent Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx & Chefkonsulent Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx
Indhold
1. Sammenfatning og anbefalinger 3
2. Baggrund, formål og metode 9
2.1 Baggrund om Hej Sundhedsvæsen 9
2.2 Formål og evalueringsspørgsmål 10
2.4 Refleksion vedrørende evalueringens metode 14
3. Projektgrundlag og -organisation 15
3.1 Ambitiøst projekt og formål 15
3.3 Turn around for Hej Sundhedsvæsen 17
4. Målopfyldelse og målinger 19
4.1 Vurdering af målopfyldelse 19
4.2 Beskrivelse af projektets målopfyldelse 21
5. Patientsikkerhed og selskabets (unikke) position 30
5.2 Selskabets unikke kompetencer 32
6. Samarbejdsprojekter – implementering af indsatser 34
6.1 Aktiv udlevering af Godt du spør’ 34
6.2 Implementering af Godt du spør’ 36
7. Forankring og effekt (herunder Kotter igen) 38
8. Forslag/anbefalinger fra interviewundersøgelsen 41
Bilag 1 – Liste over Hej Sundhedsvæsens dokumenter
Bilag 2 – Eksempel på Xxx Xxxxxxxxxxxxx Dashboard (august 2016) Bilag 3 – Oversigt over interviewpersoner – interessenter
Bilag 4 – Interviewguide - interviews med interessenter
1. Sammenfatning og anbefalinger
Projekt Hej Sundhedsvæsen blev igangsat i 2014. Projektet er støttet med en bevilling på 24 mio. kr. fra TrygFonden.
Det er Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der er hovedansvarlig for projekt Hej Sund- hedsvæsen, men i tæt samarbejde med TrygFonden. Projektet er et såkaldt partnerskabs- projekt mellem selskabet og TrygFonden.
Hej Sundhedsvæsen løber til og med 2017. Det betyder, at denne evaluering gennemføres på et tidspunkt, hvor cirka 2/3 af projektperioden er afviklet. Det er et bevidst valg at gen- nemføre evalueringen på dette tidspunkt, da evalueringen på denne måde får mulighed for at bidrage med læring til Xxx Xxxxxxxxxxxxx i forbindelse med projektets gennemfø- relse.
Den overordnede vision med Xxx Xxxxxxxxxxxxx har været ”at skabe et sikkert sund- hedsvæsen, der lægger vægt på det, der er vigtigt for patienterne, og som patienterne op- lever som imødekommende, tilgængeligt og til at tale med.”1 Med henblik på at realisere denne vision har Xxx Xxxxxxxxxxxxx udviklet redskaber, gennemført kommunikationsak- tiviteter og søgt at påvirke meningsdannere og den offentlige opinion.
Evalueringen er gennemført af konsulentfirmaet DECIDE efter opdrag fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden. For yderligere information om DECIDE henvises til xxx.xxxxxx.xx.
I denne sammenfatning vurderer vi først Xxx Xxxxxxxxxxxxx ud fra de tre evalueringskri- terier, som evalueringen bygger på: Målopfyldelse, relevans og bæredygtighed/foran- kring. Dernæst besvarer vi kortfattet de fire evalueringsspørgsmål, der har dannet ud- gangspunkt for evalueringen af Xxx Xxxxxxxxxxxxx. Endelig indeholder sammenfatnin- gen forslag til anbefalinger for Xxx Xxxxxxxxxxxxx og Dansk Selskab for Patientsikkerhed samt TrygFonden.
Nedenfor følger evalueringens hovedresultater baseret på tre evalueringskriterier:
Målopfyldelse:
Projektets overordnede mål, at ”patienter og pårørende øger patientsikkerhed og opnår mere indflydelse i sundhedsvæsenet”, er svært at evaluere direkte, dels fordi målet ikke er kvantificerbart, dels fordi det ikke er muligt at adskille en effekt af Xxx Xxxxxxxxxxxxx fra andre udviklinger i samfund og sundhedsvæsen. Projektet har - baseret på en forandrings- teori – formuleret målsætninger for en række indsatser/delmål, som evaluator vurderer således:
1 Se bilag 1 til ”Xxx Xxxxxxxxxxxxx, 2014-2017 – Fælles mål og strategi”.
• Hovedbudskabet Godt du spør’ er nået vidt omkring og kommet på dagsordenen i sundhedsvæsenet.
• Godt du spør’-pjece/materiale har opnået udbredelse via web og som fysisk pjece. Materialet er desuden blevet testet i lokale indsatser på bl.a. sygehuse og på apote- ker. Det er evaluators indtryk – baseret på vores interviewundersøgelse blandt inte- ressenter – at der er taget godt imod dette materiale, som vurderes at være anvende- ligt af både personale og patienter. Der ligger dog en udfordring i at undgå, at pjecen ikke bare bliver en ud af mange andre pjecer i et venteværelse. Flere samarbejdspro- jekter peger i retning af, at kampagnematerialets værdi øges, hvis kampagner plan- lægges og styres lokalt, evt. også med lokal bearbejdning af materialet.
• Der er udviklet andre redskaber, eksempelvis Sig frem, som er et ”postkort”, som ca. 400 sygehusafdelinger har anvendt til at indsamle feedback fra patienter og pårø- rende.
• Et ambassadørkorps har engageret ca. 1.500 sundhedsprofessionelle i relation til Xxx Xxxxxxxxxxxxx, men det er vanskeligt at vurdere, hvilken gennemslagskraft ambas- sadørerne har haft. Hensigten med ambassadørerne har også ændret sig i projektperi- oden fra at skulle mobilisere en ”folkelig bevægelse” til mere pragmatisk at skulle pro- movere en dagsordenen om mere og bedre patient- og pårørendeinddragelse i sund- hedsvæsen. Ambassadørerne optræder på hjemmesiden, hvor de hver giver ét per- sonligt råd.
• Med hjemmeside og Facebook-væg er det lykkedes Xxx Xxxxxxxxxxxxx at skabe en digital tilstedeværelse, der har fungeret som platform for adgang til diverse materialer til patienter og pårørende. Projektet har løbende været aktiv med opdateringer på hjemmeside og dialog via sociale medier, bl.a. Facebook. Dette har medvirket til at promovere dagsordenen om patient- og pårørendeinddragelse og holdt en løbende dialog i gang.
• Projektet har succesfuldt tilpasset den overordnede strategi ved at sætte større fokus på pårørendes rolle. Pårørendekampagne i 2016 har fået god opmærksomhed i me- dier og indsatsen videreføres i 2017.
• Indsatsområdet ”Reduktion af barrierer” var et stykke tid om at tage form. Offentlig- gørelse af officielle besøgstider på sygehusene synes at have medvirket til længere åb- ningstider for besøg på sygehusene. En retorisk analyse af hjemmesider for sygehusaf- delinger, som er gennemført to gange, vurderes at være relevant og at belyse mangler i kommunikation.
• Hej Sundhedsvæsen har efter et større udredningsarbejde måtte konkludere, at må- ling af effekten på overordnede spørgsmål (f.eks. ”søger patienter mere indflydelse” og ”bliver sygehusene mere tilgængelige”) ikke var mulig. Det blev i stedet besluttet at anvende surrogatmål (sundhedsprofessionelles holdninger og selvrapporteret ad- færd). Aktuelt virker det lovende, at et samarbejde er på vej med Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd om dialogmåling blandt frontpersonale.
• Xxx Xxxxxxxxxxxxx er lykkedes med at danne partnerskaber med regioner/sygehuse og andre vigtige aktører omkring indsatser (særligt om Godt du spør’), der fremmer patient- og pårørendeinddragelse. Gennemslagskraften af disse initiativer kan dog dis- kuteres, da det er vanskeligt at sikre solid forankring af initiativerne på bl.a. sygehu- sene. Aktuelt er der planer om et styrket samarbejde med flere aktører, hvilket kan sikre bedre gennemslagskraft på sigt.
• Der er gennemført 14 analyser, hvoraf nogle, bl.a. ”Besøgstidsanalyse”, ”Patienters oplevede barrierer i kommunikationen med personalet” og ”Det patientcentrede sy- gehus” er blevet omtalt i landsdækkende medier. De to sidstnævnte undersøgelser har opnået at få stor gennemslagskraft i medierne2. De fleste af analyserne er udviklet til at levere input til aktiviteter, der fremmer patientinddragelse.
• Målt ud fra presseomtale må Xxx Xxxxxxxxxxxxx siges at lykkes med at være dagsor- densættende. Det skal bemærkes, at der er flere konkrete Hej Sundhedsvæsen indsat- ser, som har nået landsdækkende medier. Når dette er sagt, så er der formentlig en generel tendens til, at patient- og pårørendeinddragelse får stigende medieomtale, og det er svært at vurdere, hvor stor andel Hej Sundhedsvæsens har haft heri.
Der er i projektet løbende arbejdet professionelt med opstilling af målsætninger og moni- torering af, hvorvidt målsætningerne er blevet nået. Dette arbejde med monitorering og dokumentation er gradvist blevet forfinet, og der ligger i dag en omfattende dokumenta- tion af projektets aktiviteter.
Relevans:
Ved en snæver fortolkning af relevans, hvor denne ses i forhold til, om aktiviteterne har bidraget til målopfyldelsen, må Xxx Xxxxxxxxxxxxx siges at være lykkedes med at gen- nemføre mange relevante aktiviteter – både centralt og lokalt. Projektet skulle dog først sadle om, da det ikke viste sig muligt at skabe en ”folkelig bevægelse”, som var en del af projektets oprindelige intention.
På et mere overordnet plan, har Xxx Xxxxxxxxxxxxx en opgave med bedre at forklare sammenhængen (eller relevansen) mellem patient- og pårørendeinddragelse og patient- sikkerhed. Xxx Xxxxxxxxxxxxx er lykkedes med at få en række interessenter engagerede i den dagsorden, at man via patient- og pårørendearbejde kan forbedre patientsikkerheden og sikre færre præferencefejl. Der er dog fortsat en større gruppe interessenter i sund- hedsvæsen, der er skeptiske i forhold til dette arbejde.
Bæredygtighed/forankring:
Xxx Xxxxxxxxxxxxx er lykkedes med at gennemføre en række samarbejds- og pilotprojek- ter i bl.a. Region Nordjylland, Region Sjælland og sammen med Danmarks Apotekerfor- ening. Projekterne har primært taget udgangspunkt i afprøvning af en aktiv udlevering af pjecen Godt du spør’. Udfordringen er imidlertid at sikre en reel og vedvarende imple- mentering af patient- og pårørendearbejdet i sundhedsvæsenet.
Patient- og pårørendearbejde er en dagsorden i sundhedsvæsenet, som kæmper om plads sammen med mange andre dagsordener. Det har været vanskeligt at sikre større gennem- slagskraft på den længere bane i pilotprojekterne, men der er tegn på, at dagsordenen vinder indpas i bl.a. Region Nordjylland (årlig kampagne), Region Sjælland (ny strategi for arbejdet) og på apoteksområdet (ny kampagne planlagt). En række nye initiativer er også planlagt og Hej Sundhedsvæsen forfølger i stigende grad en partnerskabsstrategi, hvilket synes hensigtsmæssigt.
2 Den første af de to undersøgelser rapporterede, at 24% af patienterne har bekymringer eller spørgsmål til personalet, som de ikke får talt om. Den anden undersøgelse viser, at ”kun” 55% af patienterne oplever, at sundhedsvæsenet ”i høj grad” er til for dem.
Besvarelsen af de fire evalueringsspørgsmål
Ud over de ovennævnte tre evalueringskriterier har denne evaluering taget udgangspunkt i fire konkrete evalueringsspørgsmål. I tekstboksen nedenfor er evaluators svar på de fire hovedspørgsmål gengivet.
Tekstboks 1 – Evaluators besvarelse af evalueringens fire spørgsmål
1. Har projektets målsætninger været klare?
Projektet målsætninger har ikke været tilstrækkeligt klare fra starten af. Man kan ikke altid for- vente klare målsætninger i et udviklingsprojekt som Xxx Xxxxxxxxxxxxx, men når målsætnin- gerne ikke er klare, bør der være en indledende proces, hvor der skabes størst mulig klarhed over strategi og målsætninger. Denne proces har ikke i tilstrækkelig grad fundet sted i 1. halvdel af projektperioden. Cirka midtvejs i projektperioden er det sket et skifte, hvor en ny projektorga- nisation er blevet etableret, og der er kommet styr på strategi og målsætninger og det løbende arbejde hermed.
2. Har projektorganisationen understøttet målsætningerne?
I den første halvdel af projektperioden har projektorganisationen ikke været velfungerende. Der har været uklarhed og diskussion om strategi og målsætninger for projektet. En løbende diskus- sion om strategi og målsætninger er naturlig i et udviklingsprojekt, men det er vores vurdering, at denne debat har fyldt for meget i forhold til en hensigtsmæssig afvikling af projektet. I anden halvdel af projektperioden er etableret en velfungerende projektorganisation og -ledelse. Der er i langt højere grad opnået enighed om, hvad strategi og målsætninger for projektet skal være, og projektorganiseringen har understøttet dette konstruktivt. Interessenter, som har samarbej- det med Hej Sundhedsvæsen, peger også på, at der er sket et sådant skifte. Xxx Xxxxxxxxxxxxx har påbegyndt et arbejde med at planlægge, hvad der skal ske med projektet og fortsættende aktiviteter efter 2017. Dette anser vi for et væsentligt indsatsområde for projektorganisationen i 2017.
3. Har de valgte indsatser understøttet målsætningerne?
Præmissen for Hej Sundhedsvæsen er meget ambitiøs, da den handler om at ændre kulturen (skabe en ”ny norm”) i sundhedsvæsenet, så sundhedsvæsenet i højere grad bliver patientcen- treret. Indsatserne har dels bidraget med at understøtte målsætningen ved at være dagsorden- sættende i offentligheden (ambassadører, hjemmeside, sociale medie mv.) og dels ved at ud- rulle konkrete pilotprojekter med udgangspunkt i særligt Godt du spør’. Det er DECIDEs vurde- ring, at de valgte indsatser har bidraget med at skubbe til udviklingen mod et mere patientcen- treret sundhedsvæsen, men det er umuligt at måle på og isolere effekten af Hej Sundhedsvæsen fra andre initiativer og den bredere samfundsmæssig tendens med øget fokus på patient- og på- rørendeinddragelse.
4. Har målestrategi, målemetoder, og målinger været relevante med henblik på at indikere, om projektet arbejder frem mod målene?
Projektet udviklede i løbet af det første år en målestrategi, som omfatter:
• Basismålinger af kampagneaktiviteter
• Interessentmålinger
• Barrieremålinger
• Dialogmålinger blandt frontpersonalet
• Patient- og pårørendemålinger
Overordnet set vurderer evaluator, er der er gennemført en række pragmatiske målinger af kampagneaktiviteter, som er relevante og bidrager til at indikere, om projektet arbejder frem mod målene. Målestrategien er ikke blevet implementeret fuldt på evalueringstidspunktet.
Evaluator har fået oplyst, at der ikke er planer om, at Xxx Xxxxxxxxxxxxx skal videreføres som projekt efter projektudløb ved udgangen af 2017. Frem til projektudløb er det evalua- tors overordnende anbefaling, at Hej Sundhedsvæsen fortsætter med sine planlagte pro- jektaktiviteter i løbet af 2017.
Hej Sundhedsvæsen har udarbejdet et udkast til ”Handleplan for 2017”, der bl.a. indehol- der følgende hovedpunkter:
• Skabe forankring af Godt du spør’ og Hej Pårørende - Godt du er der, så det er muligt for andre at føre dem videre efter udløbet af projektperioden, ultimo 2017. Det skal ske gennem en udbygning af partnerskaber med relevante interessenter i primær- og sekundærsektor og sammen med udvalgte patientforeninger.
• Fortsat arbejde med indsatsen i forhold til at udvide besøgstiderne, som er en central strukturel barriere.
• Overbehandling af døende patienter er en af de væsentlige enkeltstående fejlbe- handlinger, hvorfor Xxx Xxxxxxxxxxxxx vil indlede et arbejde med en belysning af området og inddrage centrale aktører i sundhedsvæsenet og civilsamfund.
• Tilpasninger af indsatsen i Hej Sundhedsvæsen som følge af evalueringsproces og tilhørende workshop med centrale interessenter.
Evaluator kan tilslutte sig, at Hej Sundhedsvæsen arbejder videre med ovennævnte områ- der, der er defineret i udkastet til handleplan for 2017. Når dette er sagt, har vi også en række anbefalinger som inspiration til Xxx Xxxxxxxxxxxxxx videre arbejde.
Tekstboks 2 – Evaluators tre anbefalinger
Diskussion og beslutningsgrundlag vedrørende arbejde med patient- og pårørendeinddragelse
– forklare, sandsynliggøre og demonstrere sammenhæng til patientsikkerhed
Vi finder, at der er behov for en diskussion om, hvordan og hvorvidt Hej Sundhedsvæsen/selska- bet fremover kan arbejde med patient- og pårørendeområdet, herunder sikre sammenhæng til patientsikkerhed. I forbindelse med en sådan drøftelse bør der efter vores opfattelse tages ud- gangspunkt i følgende udsagn fra en af interessenterne i vores interviewundersøgelse: ”Når Dansk Selskab for Patientsikkerhed søsætter nye initiativer bør de hele tiden spørge sig selv – og tydeligt kunne forklare – hvad har denne indsats med patientsikkerhed at gøre?” Patient- og på- rørendeinddragelse rummer nogle kvalitetsforbedringer i sig selv, som kan være grund nok til at arbejde med denne dagsorden. Vores evaluering viser imidlertid, at Xxx Xxxxxxxxxxxxx/selska- bet fortsat står med en opgave, der handler om (bedre) at forklare, sandsynliggøre og demon- strere sammenhængen mellem selskabets arbejde med patient- og pårørendeinddragelse og pa- tientsikkerhed.
Sikre forankring og fortsættelse af centrale Hej Sundhedsvæsen-indsatser efter 2017
Det er vigtigt, at Hej Sundhedsvæsen allerede nu tænker forankring af centrale indsatser efter projektudløb ved udgangen af 2017. Dette arbejde har selskabet taget fat på med et udkast til handleplan for 2017. Vi finder, at det særlig er vigtigt at prioritere:
• En mulighed for fortsættelse af samarbejdet med eksisterende regioner/samarbejds- partnere med henblik på opfølgning på Godt du spør’- og aktuelle pårørendeinitiativer
• Mulighed for gentagelse af barrieremåling om besøgstider
• At sikre en hensigtsmæssig afvikling af (og tak til) ambassadørkorpset
• Hvis nogle digitale indsatser skal fortsætte, bør der tages stilling til, hvem der skal være vært for en fortsat digital tilstedeværelse, herunder hvor mange ressourcer som skal prioriteres til dette arbejde
Vi foreslår, at der overvejes etableret en ”konsulentordning” eller lignende, der kan sikre, at sel- skabet kan hjælpe sygehuse og andre aktører med allerede udviklede Godt du spør’-initiativer og pårørendeindsatser (cirka et årsværk).
Undersøge mulighederne for at inddrage og anvende LUP-resultater
Der er i vores interviewundersøgelse blandt interessenter peget på, at det kunne være en ide, at Hej Sundhedsvæsen inddrager og anvender LUP (Den Landsdækkende Undersøgelse af Patient- oplevelser) i projektet. Vi foreslår, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed/Hej Sundhedsvæsen nærmere undersøger de muligheder, som LUP-undersøgelsen kunne give i forhold til at søsætte relevante aktiviteter med fokus patientsikkerhed. LUP kunne f.eks. anvendes til at identificere sygehusafdelinger med størst behov for forbedring af sikkerhedskulturen og patientinvolvering, og en ”konsulentordning” kunne rykke ud og hjælpe disse afdelinger med forbedringsprojekter.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at Hej Sundhedsvæsen og evaluator den 21. november 2016 afholdt en workshop med en bred kreds af samarbejdspartnere og interessenter om det fremtidige arbejde med patient- og pårørendeinddragelse. Det er hensigten, at denne evalueringsrapport sammen med dialogen på workshoppen skal bidrage til en platform for, hvordan feltet bedst muligt kan udvikles i fremtiden.3
3 For mere information om workshoppen henvises til referat, ”Referat af workshop om patient- og pårørendeinddragelse – afholdt den 21. november 2016”, DECIDE.
I dette afsnit beskriver vi baggrunden for projektet ”Xxx Xxxxxxxxxxxxx”, formålet med evalueringen og den metode, som vi har benyttet. De efterfølgende afsnit indeholder føl- gende:
• Afsnit 3: Projektgrundlag- og organisation
• Afsnit 4: Målopfyldelse og målinger
• Afsnit 5: Patientsikkerhed og selskabets (unikke) position
• Afsnit 6: Samarbejdsprojekter – implementering af indsatser
• Afsnit 7: Forankring og effekt (herunder Kotter igen)
• Afsnit 8: Forslag/anbefalinger fra interviewundersøgelsen
2.1 Baggrund om Hej Sundhedsvæsen
TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed har i en årrække haft et partnerskab med samarbejde om en række projekter som bl.a. ”Patientens bog”, ”Spørg løs”, ”Sikker Patient” og ”Patientsikkert Sygehus”. I marts 2014 blev der indgået en samarbejdsaftale om projektet Hej Sundhedsvæsen mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFon- den på baggrund af en fælles strategiproces.
Samarbejdsaftale om projekt Hej Sundhedsvæsen mellem Dansk Selskab for Patientsikker- hed og TrygFonden beskriver aftalens rammer, organisering, økonomi mv. Som en del af samarbejdsaftalen og den fælles strategiproces indgår som bilag en projektbeskrivelse kal- det ”Hej Sundhedsvæsen, 2014-2017 – Fælles mål og strategi” med tidsplan og budget af september 2013. Samarbejdsaftale med tilhørende projektbeskrivelse er således det sam- lede, formelle grundlag for projekt Xxx Xxxxxxxxxxxxx.
Det er karakteristisk for TrygFondens partnerskaber, at der er tale om samarbejder, hvor TrygFonden deltager aktivt i beslutningsprocesser om projektets strategi og fremdrift.
Som et led i Xxx Xxxxxxxxxxxxx blev der derfor nedsat en fælles partnergruppe, en ledel- sesgruppe og en koordinationsgruppe, der skal sikre den løbende dialog, koordinering og beslutninger om projektet i et samarbejde mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden. Ifølge TrygFonden indgår fonden i partnerskaber med organisationer, ”der i samarbejde med os for alvor kan rykke et område eller sætte en ny markant dagsorden.”4
Ifølge samarbejdsaftalen er Xxx Xxxxxxxxxxxxxx overordnede formål, at ”patienter og pårørende ved at stille spørgsmål øger patientsikkerheden og opnår mere indflydelse.”
Af projektbeskrivelsen fremgår det endvidere, at:5
”Xxx Xxxxxxxxxxxxxx overordnede vision er et sikkert sundhedsvæsen, der lægger vægt på det, der er vigtigt for patienterne, og som patienterne oplever som imø- dekommende, tilgængeligt og til at tale med.”
4 Se TrygFondens hjemmeside, xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxx/xxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxxxx.
5 Se bilag 1 til ”Xxx Xxxxxxxxxxxxx, 2014-2017 – Fælles mål og strategi”, s. 5.
I samarbejdsaftalen nævnes det, at Hej Sundhedsvæsen har fire målgrupper for indsatsen:
1. Patienter
2. Pårørende
3. Ansatte i sundhedsvæsenet
4. Xxxxxx, politikere og meningsdannere i og omkring sundhedsvæsenet.
Samarbejdsaftalen nævner en række aktiviteter, der skal gennemføres som led i projek- tet:
1. Udbredelse af ”Spørg løs”
2. Borgerrettede kampagner til kommende patienter og pårørende
3. Synlighed og klar kommunikation på internettet og sociale medier
4. Opfordring til pårørende om at gå med
5. Kåring af årets sundhedsprofessionelle
6. Udvikling af koncept og ramme for et tilgængelighedsbarometer.6
Den samlede økonomiske ramme for projektet er angivet til 24 mio. kr. over fire år, perio- den 2014-2017. Hvert år i december skal TrygFonden træffe beslutning om, i hvilket om- gang TrygFonden kan bidrage økonomisk til projektet i det efterfølgende kalenderår.
2.2 Formål og evalueringsspørgsmål
Det overordnede formål med evalueringen er at besvare følgende spørgsmål:
”Xxx Xxx Xxxxxxxxxxxxx – på det i forvejen tilgængelige og det i projektet tilvejebragte videns- grundlag bidraget til at nå sine mål?”
Kilde: ”Præcisering af forventninger til tilbud på evaluering af Xxx Xxxxxxxxxxxxx”, e-mail fra Dansk Selskab
for Patientsikkerhed af 19. februar 2016
Det overordnede formål med evalueringen er således en vurdering af, om Xxx Xxxxxxxx- væsen har nået sine mål (målopfyldelse). Som supplement til kriteriet om målopfyldelse, inddrages også kriterier om relevans og bæredygtighed af Xxx Xxxxxxxxxxxxx i evaluerin- gen af projektet.
Ved relevans forstår vi, om Xxx Xxxxxxxxxxxxxx mål har været relevante set i forhold til målgruppernes behov og de formulerede målsætninger for projektet. Bæredygtighed handler om, hvorvidt resultaterne kan fastholdes efter projektets afslutning og om de fremtidige perspektiver for Xxx Xxxxxxxxxxxxx og lignende indsatser.
I forlængelse af det overordnede formål skal en række andre spørgsmål også besvares som led i evalueringen:
6 Ifølge samarbejdsaftalen er tilgængelighedsbarometret ikke en del af budgettet for projektet, og finansieringen heraf skal derfor aftales særskilt mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Tryg- Fonden.
1. Har projektets målsætninger været klare?
2. Har projektorganisationen understøttet målsætningerne?
3. Har de valgte indsatser understøttet målsætningerne?
4. Har målestrategi, målemetoder, og målinger været relevante med henblik på at indikere, om projektet arbejder frem mod målene?
Kilde: ”Præcisering af forventninger til tilbud på evaluering af Xxx Xxxxxxxxxxxxx”, e-mail fra Dansk Selskab
for Patientsikkerhed af 19. februar 2016
Ud over at besvare de fire evalueringsspørgsmål skal evalueringen bidrage med input til Xxx Xxxxxxxxxxxxxx tilrettelæggelse af det sidste år af projektperioden, dvs. indsatser i år 2017.
Evalueringen er gennemført af konsulentfirmaet DECIDE på bestilling fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden. Løsningen af evalueringsopgaven har taget udgangs- punkt i fire overordnede faser:
• Fase 1 – opstartsfase
• Fase 2 – reviewfase
• Fase 3 – interviewfase
• Fase 4 – rapporterings- og beslutningsfase.
I figuren nedenfor ses en oversigt over den samlede evalueringsproces med aktiviteter og forventede resultater/output.
Figur 1 – Oversigt over samlet evalueringsproces med faser og resultater/outputs
Aktiviteter Resultat/output
RAPPORTERINGS- OG BESLUTNINGSFASE
11. Evalueringsrapport
12. Møde om rapport og workshop (evt. to møder)
13. Workshop med interessenter
14. Opsamling fra workshop
INTERVIEWFASE
7. Interviewplan og interviewguide
8. Midtvejsmøde
9. Interviewundersøgelse
10. Caseundersøgelse
REVIEWFASE
4. Review og analyse af eksisterende materiale
5. Analyse af databehov
6. Notat med beskrivelse af målopfyldelse
OPSTARTSFASE
1. Opstartsmøde
2. Interessentanalyse
3. Projektorganisation (interviews og dokumentation)
▪ Analyse og sammenstilling af data
▪ En evalueringsrapport på ca. 30 sider
▪ Inddragelse af vigtigste interessenter ved workshop
▪ Opsamling fra workshop (bilag til rapport, ca. 5 sider)
▪ Et solidt beslutningsgrundlag for den videre proces
▪ Enighed om endelig interviewplan og -guide efter
midtvejsmøde
▪ Data fra interviewundersøgelse (10-12 interviews)
▪ Data fra caseundersøgelse i Region Nordjylland
(4-6 interviews)
▪ Afklaring af spørgsmål om behov for yderligere
undersøgelser/data/udtræk
▪ Analyse af målopfyldelse i (intern) notat på baggrund af eksisterende materiale
▪ Forventningsafstemning om evalueringsproces og leverancer
▪ Afdækning af interessenter og deres interesser
▪ Overblik og indblik i projektorganisation
I det følgende gennemgås kortfattet indholdet af de fire evalueringsfaser:
OPSTARTSFASE (vinter/forår 2016)
I opstartsfasen har evaluator afholdt en workshop med alle medarbejdere og ledelsen af projekt Xxx Xxxxxxxxxxxxx. I denne workshop var der fokus på succeskriterierne for pro- jektet samt kortlægning af de vigtigste interessenter. Som et led i opstartsfasen gennem- førte evaluator ligeledes en interviewundersøgelse med alle projektmedarbejdere og -le- delsen af Xxx Xxxxxxxxxxxxx.
REVIEWFASE (forår 2016)
I reviewfasen har evaluator gennemgået alt tilgængeligt materiale fra projektet. Der er udarbejdet et internt notat, hvori målopfyldelsen for de enkelte indsatser er vurderet – baseret på Xxx Xxxxxxxxxxxxxx eget materiale og interviewundersøgelse med xxxxxxxx- xxxx og ledelse. Evaluator har i denne fase vurderet, om der var behov for at gennemføre yderligere undersøgelser til brug for evalueringen.
INTERVIEWFASE (efterår 2016)
I interviewfasen er der gennemført en interviewundersøgelse med interessenter, hvor 15 personer er blevet interviewet med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide. Interviewpersonerne er blevet udvalgt ud fra interessentanalysen (jf. opstartsfasen) og en dialog mellem Xxx Xxxxxxxxxxxxx, TrygFonden og evaluator. Vi har tilstræbt, at der blev udvalgt et bredt udsnit af respondenter, så der var repræsentanter fra:
• Selskabets bestyrelse og relevante faglige organisationer
• Patientforeninger
• Ledende fagligt-administrative medarbejdere i sygehusvæsenet
• Klinisk-administrativt personale, som har haft et samarbejde med Xxx Xxxxxxxx- væsen
Den sidste gruppe, klinisk-administrativt personale, blev samtidig udvalgt, så de repræ- senterede tre cases eller samarbejdsprojekter til Hej Sundhedsvæsen. Der var tale om føl- gende tre samarbejdsprojekter:
• Samarbejde med Dansk Apotekerforening
• Samarbejde med Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland
• Samarbejdet med Sjællands Universitetshospital, Region Sjælland.
I alle tre caseundersøgelser har fokus været på pjecen Godt du spør’ og tilhørende materi- ale, da det var udlevering af denne pjece, der havde været målet for samarbejdet på xxx- xxxxxxxxxxxxxxxxxxx (efterår 2016). Der er planer om, at selskabet vil udvide samarbejdet med bl.a. Dansk Apotekerforening og Sjællands Universitetshospital til at omfatte flere ak- tiviteter, jf. også senere beskrivelse i denne rapport.
Bilag 3 og 4 i denne rapport indeholder en liste med de interviewede personer samt den anvendte interviewguide.
RAPPORTERINGS- OG BESLUTNINGSFASE (efterår/vinter 2016)
I denne fase har evaluator analyseret data og skrevet evalueringsrapporten. Der er også blevet afholdt en workshop i november 2016 med udvalgte repræsentanter og nøgleper- soner med indsigt i patient- og pårørendeinddragelse. Denne workshop med udvalgte re- præsentanter og nøglepersoner havde til formål:
• At gøre status på hvordan Xxx Xxxxxxxxxxxxx har bidraget til den nuværende dagsorden for patient- og pårørendeinddragelse i sundhedsvæsenet
• At komme med bud på, hvordan det fremtidige arbejde med patient- og pårøren- deinddragelse kan udvikles til gavn for patienternes sikre og trygge møde med sundhedsvæsenet.
Om brugen af interviewundersøgelserne i rapporten
I forbindelse med evalueringen af Xxx Xxxxxxxxxxxxx har vi som tidligere nævnt gen- nemført to interviewundersøgelser:
1. Interviewundersøgelse med de nuværende projektmedarbejdere og -ledelsen af Xxx Xxxxxxxxxxxxx
2. Interviewundersøgelse af udvalgte interessenter, nøglepersoner og samarbejds- partnere.
De interviewede personer er blevet lovet anonymitet, hvorfor vi ikke i forbindelse med ci- tater kan fortælle, hvem udsagnet kommer fra. Det kan imidlertid være hensigtsmæssigt at vide, hvilken position en person udtaler sig fra. Derfor kategoriserer vi personerne fra interviewundersøgelsen af interessenter, nøglepersoner og samarbejdspartnere efter føl- gende overordnede betegnelser:
• Sundhedsfaglig, dvs. læge, sygeplejerske eller lignende
• Administrativ, dvs. medarbejdere/ledere i stabsfunktion på et sygehus eller i an- den organisation
• Foreningsrepræsentant, dvs. medarbejdere/ledere i patientforeninger eller poli- tisk udpegede repræsentanter fra Dansk Sygeplejeråd eller Lægeforeningen.
2.4 Refleksion vedrørende evalueringens metode
Evalueringen har ikke indsamlet data fra to af målgrupperne for indsatsen i Hej Sundheds- væsen, nemlig patienter og pårørende. Vi har i den sammenhæng måtte basere os på de data, som projektet selv har indsamlet samt på udsagn fra de interessenter, som vi har in- terviewet som led i evalueringen.
Dette er naturligvis en svaghed ved evalueringen, men vi vil samtidig bemærke, at vi har haft adgang til et stort materiale af sekundære kilder (interviewundersøgelser, spørgeske- madata, løbende målinger (dashboard)) om patient- og pårørendearbejdet, som er ind- samlet som led i gennemførelsen af Xxx Xxxxxxxxxxxxx. Dette materiale har dannet grundlag for vores vurdering af projektets effekt i relation til patienter og pårørende.
Udvælgelsen af interessenter til evalueringens interviewundersøgelse er sket i samar- bejde med ledelsen af Xxx Xxxxxxxxxxxxx og efter aftale med TrygFonden. Efter at have kortlagt de vigtigste interessenter på en workshop mellem evaluator og Xxx Xxxxxxxxxx- sen, udvalgte vi sammen en række interessenter med henblik på at sikre en bred repræ- sentation fra bl.a. bestyrelse og udvalgte nøgleområder for Hej Sundhedsvæsens virksom- hed.
Det skal bemærkes, at de udvalgte interessenter er en selekteret gruppe, men det er vo- res opfattelse, at processen omkring udvælgelsen af personer til interviewundersøgelsen har været åben, og at der både er valgt personer, som er positive overfor projektet og personer, som har en mere kritisk indstilling. Dette er også blevet bekræftet ved gennem- førelsen af interviewene.
3. Projektgrundlag og -organisation
I forbindelse med en vurdering af projektgrundlag og -organisation for Hej Sundhedsvæ- sen vil vi først se nærmere på formål og strategi. Dernæst beskriver vi udviklingen i projek- tet fra en svær start til ”turn around”.
3.1 Ambitiøst projekt og formål
Hej Sundhedsvæsen har i udgangspunktet været et meget ambitiøst anlagt projekt. Ambi- tionen var at skabe en ”folkelig bevægelse” og at skabe en ”ny norm” for sundhedsvæse- net.7 Projektet har siden lagt ideen om en egentlig folkelig bevægelse bag sig, men har fortsat haft en ambition om en ”ny norm” og udviklingen mod et patientcentreret sund- hedsvæsen.
I september 2011 (før opstart af projekt Xxx Xxxxxxxxxxxxx) foretog Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden en litteratur- gennemgang om involvering af patienter i patientsikkerhed. Af denne litteraturgennem- gang fremgår det, at ”patientsikkerheden kan styrkes når patienter involverer sig i patient- sikkerhed”, se også tekstboksen nedenfor.
Tekstboks 3 – Litteraturgennemgang vedr. involvering af patienter i patientsikkerhed
Litteraturgennemgangens hovedresultater var:
1. Patienter kan identificere fejl
2. Patienter vil gerne involvere sig i patientsikkerhed
3. Patienter vil gerne deltage i patientsikkerhedsaktiviteter og -projekter
4. Patienter finder det ubehageligt og kan have vanskeligt ved at tale [om] selvoplevede fejl med deres sundhedsprofessionelle
5. Patienter anser sundhedsprofessionelles støtte og opmuntring af dem som en forud- sætning for, at de involverer sig i patientsikkerhed
6. Patientsikkerheden kan styrkes når patienter involverer sig i patientsikkerhed.
Litteraturgennemgangen viste endvidere, at patientinddragelse og -involvering kan føre til posi- tive effekter for patientsikkerheden:
1. Patientrettede kampagner med opfordringer om at involvere sig kan bidrage til at ud- vikle patientsikkerhedskulturen på sygehusene
2. Patienter kan supplere sygehusets viden om patientsikkerhed
3. Patientfokuserede uddannelsesprogrammer kan øge patientsikkerheden og sikre retti- dig kirurgi, effektiv medicinering, reduktion af forekomster af bivirkninger (kvalme, træthed og smerter) og infektioner.
Kilde: ”Involvering af patienter i patientsikkerhed – Litteraturgennemgang 2005-2010”, TrygFonden og Dansk
Selskab for Patientsikkerhed, september 2011.
Der er altså i den videnskabelige litteratur et grundlag for Xxx Xxxxxxxxxxxxxx overord- nede formål om, at patienter og pårørende ved at stille spørgsmål kan øge patientsikker- heden. Ligeledes støtter den videnskabelige litteratur nogle af de valgte metoder i Xxx Xxxxxxxxxxxxx, jf. særligt punkt 1 om patientrettede kampagner i tekstboksen ovenfor.
7 Jf. samarbejdsaftale og projektbeskrivelse.
Selv om dele af grundlaget for Xxx Xxxxxxxxxxxxx finder støtte i den videnskabelige litte- ratur, kan der være lang vej til implementering. At etablere en ”ny norm”, som er ambitio- nen med Xxx Xxxxxxxxxxxxx, kræver ændring af kultur, normer og adfærd i sundhedsvæ- senet fra en professionsorientret og faglig logik mod et patientcentreret sundhedsvæsen.
Undersøgelser har vist, at det gennemsnitligt tager 17 år at komme fra de første videnska- belige fund til implementering i sundhedsvæsenet.8 Undersøgelser af såkaldt ”time lag” mellem videnskabelig opdagelser og implementering tager udgangspunkt i forholdsvis vel- definerede og afgrænsede videnskabelige gennembrud, så en ændring af et sundhedsvæ- sens kultur, normer og adfærd, er vanskeligere og endnu mere tidskrævende. Denne po- inte er vigtig at have sig for øje, når man vurderer Hej Sundhedsvæsen.
Der findes flere modeller for, hvordan man skaber omfattende forandring, som er ambiti- onen i Hej Sundhedsvæsen, herunder hvilke trin som bør indgå i forandringsprocessen. Vi tager i denne rapport udgangspunkt i Xxxx Xxxxxxx model, jf. tekstboksen nedenfor.
Tekstboks 4 – Xxxx Xxxxxxx model for forandring med otte trin
Som det ses, er der otte trin, som man ifølge Xxxx Xxxxxx skal igennem for at kunne skabe en vedvarende (større) forandring.
Først skal man skabe et miljø for forandring (trin 1-3), dernæst skal man engagere og mobilisere hele organisationen (sundhedsvæsenet) (trin 4-6) og endelig skal forandringen implementeres og fastholdes (trin 7-8).
Kilde: Xxxxxx, X. (1995). Leading Change: Why Transformation Efforts Fail. Harvard Business Review OnPoint
(March-April), 1-10.
8 Jf. “The answer is 17 years, what is the question: understanding time lags in translational re- search”, J R Soc Med, 2011.
Kotters model kan danne baggrund for en vurdering af muligheder og udfordringerne for Xxx Xxxxxxxxxxxxx, og projektets ambition om en ”ny norm” i sundhedsvæsenet. Vi ind- drager derfor modellen på udvalgte områder i beskrivelsen og vurderingen af Hej Sund- hedsvæsen.
Som det fremgår af Xxxx Xxxxxxx model, er det vigtigt i begyndelsen af en forandringspro- ces at skabe et klima for forandring. DECIDEs interviewundersøgelse blandt Xxx Xxxxxxxx- væsens projektmedarbejdere viser, at der har været udfordringer i den tidligere fase af projektet. Udfordringerne kan opsummeres som følger:
• Uklarhed omkring strategi og retning for projektet
• Uklarhed om roller og ansvar i projektgruppen
• Manglende samklang mellem Xxx Xxxxxxxxxxxxx og den øvrige del af Dansk Sel- skab for Patientsikkerhed
• En del udskiftninger af medarbejdere i starten af projektperioden.
Der må forventes en vis uklarhed og løbende dialog om, hvad strategi og retning skal være i et udviklingsprojekt som Hej Sundhedsvæsen. Denne uklarhed og løbende dialog har dog fyldt for meget i den tidlige fase af projektet ifølge flere projektmedarbejdere. Man har i for høj grad måtte ”lægge stenene efterhånden som vi går”, som en projektmedarbejder formulere det.
En projektmedarbejder siger, at der i starten af projekt Xxx Xxxxxxxxxxxxx var en ureali- stisk forventning til, hvad projektet kunne opnå, herunder at der kunne skabes en ”bræn- dende platform” for indsatsen. En anden projektmedarbejder nævner, at ideen om en ”folkelig bevægelse” ikke kunne realiseres. Projektet kom derfor ikke godt fra start, bl.a. på grund af urealistiske forventninger i projektgrundlaget.
Hej Sundhedsvæsen har efter de indledende udfordringer omlagt strategien om at skabe en ”folkelig bevægelse”. Der er i højere grad blevet satset på at bygge patient- og pårø- rendeindsatser op med udgangspunkt i det etablerede sundhedsvæsen. Samtidig har pro- jektet dog fastholdt en borgerrettet indsats via digitale medier og indsatser, der har haft til hensigt at være dagsordenssættende.
3.3 Turn around for Hej Sundhedsvæsen
Efter en vanskelig første 1. halvdel af projektperioden i Xxx Xxxxxxxxxxxxx, er der sket en række positive forandringer i 2. halvdel af projektperioden.9 Projekthold og -ledelse er blevet styrket. Der er skabt en højere grad af enighed om strategi og retning. Det er lykke- des at opbygge en velfungerende projektorganisation, og denne har realiseret en række indsatser og opnået flere succeser, jf. også afsnit 4.
Projektmedarbejderne i Hej Sundhedsvæsen kan fortælle om en positiv udvikling. Den be- kræftes tillige af vores interviewundersøgelse blandt eksterne samarbejdspartnere fra sy- gehus- og apotekerområdet. Medarbejderne fra samarbejdsprojekterne har tilkendegivet,
9 Ved projektperioden forstår vi perioden fra projektet start i 2014 til perioden for evalueringens gennemførelse (medio 2016).
at de i dag opfatter Hej Sundhedsvæsen som en seriøs, kompetent og vigtig samarbejds- partner, jf. også tekstboksen nedenfor.
Tekstboks 5 – Udsagn om samarbejde mv. med Xxx Xxxxxxxxxxxxx fra samarbejdsprojekter
”Jeg har haft et fint samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Hej Sundhedsvæsen. Det har være helt uproblematisk.” (Sundhedsfaglig)
”Det er nemt at kommunikere med selskabet og medarbejderne i Hej Sundhedsvæsen.” (Admini- strativ)
”Det var godt, at Hej Sundhedsvæsen fik en læge ind over. Det giver mere pondus i klinikken.” (Administrativ)
Xxxxx: DECIDE Interviewundersøgelse blandt udvalgte interessenter i sundhedsvæsenet.
Som det fremgår af udsagnene i tekstboksen, er der i dag tilfredshed med samarbejdet med Xxx Xxxxxxxxxxxxx. Flere af interessenterne fortæller, at de har kunnet mærke en forskel fra den tidligere fase af Xxx Xxxxxxxxxxxxx til samarbejdet i dag, som de synes er velfungerende.
I dette afsnit beskriver vi målopfyldelsen i projekt Xxx Xxxxxxxxxxxxx. Afsnittet er pri- mært baseret på et omfattende materiale og de leverancer, som Hej Sundhedsvæsen har produceret i projektperioden. Materialet er stillet til rådighed for evaluator af Hej Sund- hedsvæsen.
4.1 Vurdering af målopfyldelse
Baggrund for vurdering af målopfyldelse.
Projektets overordnede mål er at ”patienter og pårørende øger patientsikkerhed og opnår mere indflydelse i sundhedsvæsenet”. Det er svært at evaluere dette mål direkte, dels fordi målet ikke er kvantificerbart, dels fordi det ikke er muligt at adskille en effekt af Hej Sundhedsvæsen fra andre udviklinger i samfund og sundhedsvæsen.
Vores tilgang til vurdering af projektets målopfyldelse i dette afsnit vil derfor basere sig på en vurdering af, om projektets aktiviteter er gennemført succesfuldt. Dette vurderes dels ud fra projektets egne mål for aktiviteter, dels ud fra interviewundersøgelser med projekt- medarbejdere og -ledelse i Xxx Xxxxxxxxxxxxx samt med udvalgte interessenter/samar- bejdspartnere.
Projektet har – baseret på en forandringsteori – formuleret et driverdiagram, som nedbry- der det overordnede mål på ”drivere” og indsatser, jf. figuren nedenfor, som indeholder ”indsatser og resultater”.
Figur 2 – Xxx Xxxxxxxxxxxxxx driverdiagram, august 2016
Kilde: Xxx Xxxxxxxxxxxxx.
I forlængelse af forandringsteori og driverdiagram udviklede projektet i januar-marts 2015 en målestrategi, som beskriver en konkret plan for målinger, der skal følge op på projek- tets indsatser. Målestrategien, som er formuleret i et detaljeret notat, består af basismå- linger, der er målinger af bl.a. kampagneaktiviteter som gennemføres løbende. Disse må- linger tjener til at følge op på specifikke mål, f.eks. udbredelse af Godt du spør’, digital til- stedeværelse, ambassadørkorpset mv. Basismålinger er blevet rapporteret i ”Hej Sund- hedsvæsen Dashboard”, der anvendes til, at projektteamet løbende har øje for målopnå- else. Eksempel på ”Hej Sundhedsvæsen Dasboard” er gengivet i bilag 2.
Interessentmålinger skal ifølge strategien beskrive partnerskaber og deres betydning for Xxx Xxxxxxxxxxxxx. Interessentmålinger er blevet realiseret ved at lave en oversigt over partnerskabsprojekter i en aktivitetslog.
I projektet er der lagt en betydelig arbejdsindsats i undersøge, hvordan man kan måle de to overordnede mål: ”Søger patienter mere indflydelse”, og ”bliver sygehusene mere til- gængelige”. I samarbejde med XxXXX blev det undersøgt, om en metode udviklet af Mayo Clinic i USA kunne bruges til måling af, om patienter søger indflydelse på deres behand- ling. Metoden indebærer, at en observatør registrerer dialog mellem patienter og sund- hedspersonale. Metoden blev testet, men det blev vurderet, at det ville kræve for mange ressourcer at anvende denne metode til at følge op på Hej Sundhedsvæsen. Arbejdet re- sulterede i et værktøj ”Aktivitetsbarometeret”, som er tilgængeligt via ViBIS’s hjemme- side. Hej Sundhedsvæsen undersøgte desuden mulighederne for at udvikle et tilgængelig- hedsbarometer, som skulle vise om sygehuse bliver mere tilgængelige. Efter dialog med bl.a. COWI og KORA blev det vurderet, at gennemførelse ville påføre sygehusene en for stor administrativ byrde. I stedet besluttedes det at anvende surrogatmål (sundhedspro- fessionelles holdninger og selvrapporteret adfærd) samt fortsat dokumentation af udvik- ling af besøgstider og retorik på sygehuses hjemmesider. Disse målinger indgår i målestra- tegi under henholdsvis barriere- og dialogmålinger, se tabellen nedenfor. Barrieremålin- ger er blevet gennemført flere gange, mens dialogmåling blandt frontpersonalet endnu er i støbeskeen.
Patient- og pårørendemålinger er en samlebetegnelse for tematiske undersøgelser om vi- den, holdninger, kompetencer og adfærd. Hensigten i disse undersøgelser er at generere viden og opmærksomhed. I tabellen nedenfor er Hej Sundhedsvæsens målingsstrategi op- summeret.
Tabel 1 – Xxx Xxxxxxxxxxxxx målestrategi
Måling | Emner (hyppighed) |
Basismålinger af kampagneaktiviteter | Udbredelse Godt du spør’, digital tilstedeværelse, ambassadører m.m. (hver 14. dag) |
Interessentmålinger(partnerskaber) | Beskrive partnerskaber og deres betydning for Hej Sundhedsvæsen (årlig) |
Barrieremålinger | Besøgstidsanalyser og retorisk analyse (årlig) |
Dialogmålinger blandt frontpersonalet | Xxxxxxx og holdning blandt læger og sygeplejersker til patientinddragelse (årlig) |
Patient- og pårørendemålinger | Viden, holdninger, kompetencer og adfærd (2015/2016) |
Kilde: Notat om målestrategi marts 2015, Xxx Xxxxxxxxxxxxx.
4.2 Beskrivelse af projektets målopfyldelse
I beskrivelse af projektets målopfyldelse tager vi udgangspunkt i initiativer/indsatser, som er:
• Godt du spør’ – pjece og redskaber på web
• Ambassadører
• Digital tilstedeværelse
• Pårørendeinddragelse
• Reduktion af barrierer
• Dialogmålinger blandt frontpersonalet
• Partnerskaber
• Sætte dagsorden i sundhedsvæsenet
• Analyser
Vi har i forbindelse med vores interviewundersøgelser blandt interessenter også spurgt ind til en række af ovenstående indsatser. Mange af interessenter havde dog ikke et godt nok kendskab til de enkelte indsatser, hvorfor de ikke fandt, at de kunne udtale sig kvalifi- ceret om dem. Alle kendte Godt du spør’, som behandles i et senere afsnit i denne rap- port.10
Vi har kortlagt målopfyldelse med anvendelse af interne notater fra projektet. Dette inklu- der referater, aktivitetslog og basismålinger/Hej Sundhedsvæsen Dashboard (bilag 2). For hver indsats har vi opsummeret milepæle samt aktuel status ved afslutning dataindsam- ling, ca. oktober 2016 i tabel 2. I det efterfølgende kommenterer vi indsatserne enkeltvis. Desuden beskriver vi målopnåelse per august 2016.
10 De to repræsentanter fra Dansk Selskab for Patientsikkerheds bestyrelse, som deltog i DECIDEs interviewundersøgelse, havde naturligvis god indsigt i stort set alle indsatsområder.
Tabel 2 – Opsummering af aktivitet/indsatser
Aktivitet/indsats1 | Opnåede milepæle | Aktuel status (efterår 2016) |
Godt du spør’ | - Godt du spør’ samt Symptom- dagbogen, Medicinlisten og Smertedagbogen er tilgængelige bl.a. via hjemmeside. - Pilotafprøvning og erfaringsop- samling af Godt du spør’ udrul- ning i Region Nordjylland. - Afprøve kampagne på apotek. - Pilotafprøvning af en Godt du spør’-kampagne udviklet i sam- arbejde med Sjællands Universi- tetshospital og tilpasset sygehu- sets eget design på i alt tre am- bulatorier. | Godt du spør’ er fortsæt et flag- skib. Udbredelse monitoreres i ”ba- sismålinger”. Region Nordjylland arbejder videre med implementering af Godt du spør’ på alle sygehusene i 2017. Sjællands Universitetshospital ma- terialet videreudvikles i efteråret 2016 og testes i flere afdelinger med henblik på en lancering på hele sygehuset fra januar 2017. |
Sig frem | - Redskab til sygehusafdelinger til at opnå dialog med patienter via postkort, som patienter afleve- rer til afdelingens postkasse | I 2016 evaluering svarede 88% af 111 afdelinger, som deltog i evalu- ering, at de vil anbefale ”Sig frem” til andre. Aktuelt er 188 afdelinger aktive brugere og i alt 400 afdelin- ger har benyttet redskabet. |
Ambassadører | - Ambassadørkorps etableret med ca. 1.500 tilmeldte. | Ambassadørkorpsets fremtid er un- der vurdering, da kommunikation nu går via regionernes kommunika- tionsafdelinger. |
Digitalt | - Hjemmeside og Facebook-væg i drift siden 2013/2014. | Digital tilstedeværelse monitoreres i ”basismålinger”. |
Pårørende- Inddragelse | - Værktøjer til pårørende: Hej på- rørende! Råd til pårørende. - Godt du er der – App med SMS tips. - ”Godt du er der” film i varianter til brug på Facebook, info- skærme på sygehuse samt på DR / OBS (2016). - Pårørende-kit udviklet til syge- hus- og afdelingsledelser. | Overordnet kampagneplan og dia- logredskab til en borgerrettet pårø- rendekampagne i videreudvikles 2016 og 2017. Testet på Sygehus Sønderjylland, 2015-2016. |
Reduktion af Barrierer | - Analyse af besøgstider. - Retorisk analyse af sygehusafde- lingers hjemmesider. | Besøgstidsanalyser fortsættes. Retorisk analyse er gentaget i 2016. |
Dialogmålinger blandt front- Personalet | - Samarbejde med LF og DSR er indledt. | Der arbejdes på undersøgelse af sundhedsprofessionelles holdnin- ger m.m. |
Partnerskaber | - Samarbejdsprojekter med syge- hus/regioner i det meste af lan- det samt Apotekerforeningen. | Der udvikles partnerskab med flere regioner samt partnerskab med LF, DSR og patientforeninger. |
Analyser | - Der er gennemført 14 undersø- gelser, som spænder fra mindre pilot tests til surveys med viden- skabeligt design. | Se også oversigt i tabel 4. |
Sætte dagsorden i sundhedsvæsen | - Xxx Xxxxxxxxxxxxx har gen- tagne gange bragt historier, der | I 2016 er blandt andet ”Besøgstids- analyse”, ”Pårørendekampagne” |
Aktivitet/indsats1 | Opnåede milepæle | Aktuel status (efterår 2016) |
er nået til landsdækkende me- dier. - Eksempel: Undersøgelse af pati- enters oplevede barrierer (2014) fik opmærksomhed med resulta- tet ”24% af patienterne har be- kymring eller spørgsmål de ikke for talt med lægen om”. | og ”Det patientcentrerede syge- hus” omtalt i landsdækkende me- dier. |
Anm.: I materiale fra Hej Sundhedsvæsen er overskrifter for indsatser ændret i løbet af projektets levetid, vi har forsøgt at definere titler, som bedst sammenfatter aktiviteten.
Godt du spør’
Godt du spør’ har fra starten været projektets flagskib. Godt du spør’ er bl.a. en fysisk pjece, som også er til rådighed via Hej Sundhedsvæsens hjemmeside, men Godt du spør’ er først og fremmest et hovedbudskab i den patientrettede indsats. Der har været/er flere samarbejdsprojekter omkring dette:
• Apotekerforeningen formidler Godt du spør’ til kunder
• Udrulning og erfaringsopsamling af Godt du spør’ ved sygehusafdelinger i Region Nordjylland
• Pilotafprøvning af lokal tilrettet version af Godt du spør’ på tre afdelinger på Sjæl- lands Universitetshospital. Mulighed for udrulning til hele universitetshospitalet efterfølgende
• Pilotafprøvning af Godt du spør’-kampagne i almen praksis i Nordjylland (august 2016)
Der er udviklet flere supplerende redskaber, som er tilgængelige via hjemmeside (Symp- tomdagbogen, Medicinlisten og Smertedagbogen).
Målopfyldelse medio 2016 og målsætning i 2017 (Dashboard august 2016):
• 50% af sygehusene anbefaler Godt du spør’ på hjemmesider (Mål: 100%)
• Ca. 60.000 personer er nået fysisk eller via web (Mål: 100.000)
• 6.726 Facebook-likes (Mål: 10.000 likes)
• Facebook-engagement ligger mellem 200 og 400 i 2016 (Mål: Knap 600)
• 11 Facebook-posts nåede mindst 20.000 personer januar-august 2016 (Mål: 1 pr. måned).
Ambassadører
Ambassadører er betegnelsen for personer (sundhedsprofessionelle), som aktivt tilmelder sig et ambassadørkorps i tilknytning til Xxx Xxxxxxxxxxxxx. Ambassadørkorpset var i pro- jektets tidlige faser tænkt som et middel til udbredelse af Godt du spør’. Erfaring viser da også, at der er en sammenhæng mellem antal bestillinger af fysiske Godt du spør’ og am- bassadør tilstedeværelse. Ambassadørerne optræder på Xxx Xxxxxxxxxxxxxx hjemme- side med et personligt råd til patienter.
Der blev på et tidspunkt sat meget høje mål for antal ambassadører. Disse mål er senere blevet justeret ned. I 2015 var det specifikke mål at nå 2.000 ambassadører. Per marts
2016 var antallet af ambassadører 1.409.11 I 2016 er det specifikke mål, at der hver måned skal være et event, som engagerer mindst 100 ambassadører.
Mål og målopfyldelse (Dashboard august 2016):
• Unikke åbninger pr. måned af nyhedsbreve varierer mellem 282 og 493 i 2016 (Mål: 100 pr. måned).
Digital tilstedeværelse
Hej Sundhedsvæsen har digitalt været tilstede med hjemmeside og Facebook-væg i drift siden 2013/2014. Undervejs er hjemmesiden blevet revideret. I basismålinger monitore- res rækkevidde (antal personer der nås) og opslag (også omtalt under Godt du spør’). Fi- guren nedenfor viser det ugentlige antal sidevisninger af Godt du spør’ fra uge 40 i 2014 til uge 34 i 2016. Det akkumulerede antal visninger nærmer sig 60.000. Det ugentlige antal visninger er typisk mellem 400 og 600, men når der annonceres stiger opmærksomheden til over 1.000 visninger.
Figur 3 – Godt du spør’ sidevisninger fra uge 40 2014 til uge 34 2016
Kilde: Xxx Xxxxxxxxxxxxx, Dashboard august 2016.
Pårørendeinddragelse
Inddragelse af pårørende er i stigende omfang blevet en del af Xxx Xxxxxxxxxxxxxx stra- tegi for mere patient-empowerment. Der er udviklet redskaber til pårørende samt et
”personale-kit” til pårørende inddragelse. Værktøjer er tilgængelige via hjemmesiden.
Pårørendekampagne er monitoreret i basismåling, se figuren nedenfor. Der er ikke speci- fikke mål for pårørendekampagne i basismålinger. Tal for rækkevidde og omtale er høje, eksempelvis Facebook-rækkevidde på 71.261 personer (snit/uge) samt omtale i faglige medier 138.000 modtagere. Tallet for tilmeldte til redskab er dog kun 218.
Pårørendekampagnen blev sammen med andre emner sat på dagsordenen ved Dansk Sel- skab for Patientsikkerheds stand ved Folkemødet i 2015 og 2016.
11 Kilde: Basismålinger pr 7 03 15.xls.
Figur 4 – Basismåling af pårørendekampagne, august 2016
Kilde: Xxx Xxxxxxxxxxxxx, Dashboard. august 2016.
Reduktion af barrierer
Reduktion af barrierer for patientinddragelse har udmøntet sig i to konkrete indsatser:
• Besøgstidsanalyser
• Retoriske analyser af sygehusafdelingers websider
Besøgstidsanalyser måler andelen af sygehusafdelinger, der har 24 timers besøgstid. Disse analyser gennemføres regelmæssigt. Den retoriske analyse af sygehusafdelings websider er gennemført to gange.
Den specifikke målsætning for besøgstider er, at alle sygehuse skal have besøgstid 24 ti- mer i døgnet:
Målinger af besøgstid:
• I 2013 var det gennemsnitlige antal besøgstimer 12, ingen regioner havde samlet set besøgstid 24 timer i døgnet
• I 2016 er det gennemsnitlige antal besøgstimer steget til 19, to regioner (Hoved- staden og Nordjylland) har besøgstid 24 timer i døgnet
Partnerskaber
Ifølge tabellen nedenfor over partnerskabsprojekter er der 13 partnerskabsprojekter, der inkluderer samarbejder med sygehuse/regioner, Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Apotekerforening m. fl.
Målopfyldelse medio 2016 og målsætning i 2017 (Kilde: Dashboard august 2016):
• 26 ud af 52 sygehuse (50%) anbefaler Godt du spør’ (Mål: 100%).
Tabel 3 – Partnerskabsprojekter fra aktivitetslog Hej Sundhedsvæsen
Dato Aktører Formål med samarbejde | ||
August 2016 | Nord KAP, Region Nordjylland | Pilotprojekt Godt du spør' i almen praksis |
Marts 2016 | Sjællands Universitets- hospital | Samarbejde om patientinvolveringsprojekt pba. Godt du spør' |
Maj 2015 - august 2016 | Sygehus Sønderjylland | Pårørendeinddragelseskampagne på baggrund af Pårørende-kit |
Marts 2015- | UC-Syd, lektor på sygeple- jerskeskolen i Sønderborg, Xxx Xxxxxxx | Samarbejde om forskningsprojekt vedr. pårø- rendeinddragelse |
1. september 2015 | Danmarks Apotekerforening | Udarbejdelse af Godt du Spør’ kampagne til landets apoteker |
1. august 2015 | Region Nord om regionens sygehuse | Udbredelse af Godt du Spør' på afdelinger på samtlige af regionens sygehuse med en Godt du spør’-kampagne |
1. august 2015 | Kræftens Bekæmpelse | KB bruger Godt du Spør' i projekt 'Navigator' hvor 100 frivillige er blevet introduceret til Godt du spør’ til når de skal fungere som 1:1 bi- sidder for ressourcesvage kræftpatienter. Dvs. en form for sidemandsoplæring i Godt du spør’. KB planlægger også at introducere Godt du spør’ til et andet lignende projekt, hvor mål- gruppen er kræftramte med udenlandsk bag- grund. |
22. juni 2015 | Dansk Sygeplejeråd, Læge- foreningen og selskabet | Etablere samarbejde omkring løbende hold- ningsundersøgelse blandt sundhedsprofessio- nelle om indstillingen til patientinddragelse |
1. april 2015 | Region Hovedstadens sygehuse | To ugers kampagne med Godt du Spør' film til infoskærme på sygehusene m.h.p. at udbrede Godt du Spør' og fremme vores budskaber |
1. marts 2015 | Region Nord og Aalborg Universitetshospital | Pilottest af Godt du Spør' på tre afdelinger |
1. september 2014 | Danske Regioner og Mandag Morgen | Høringen 'Patienten som partner' med delta- gelse af over 200 af sundhedssektoren vigtigste aktører |
1. september 2014 | Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Almen Medicin | Kampagne med Godt du Spør' til praktiserende læger |
Kilde: Aktivitetslog, Xxx Xxxxxxxxxxxxx.
Udover partnerskaber listet i tabellen ovenfor er der samarbejder med flere patientfor- eninger og andre aktører, blandt andre:12
12 Se Internt notat ”Partnerskaber Xxx Xxxxxxxxxxxxx”, 26. august 2016.
• Hjerteforeningen (anvendelse af Godt du spør’ og pårørende redskab)
• Diabetesforeningen (Godt du spør’ anvendes på foreningens rådgivningslinje)
• PROPA – Prostatakræftforeningen (linker til Godt du spør’)
• Ældresagen – bl.a. debat på Folkemødet
• Pårørendeforeningen (debat på folkemødet)
• Komiteen for Folkesundhedsoplysning (anvendelse af Godt du spør’ og sms-red- skab)
Analyser
Som det ses af tabellen nedenfor har projektet taget initiativ til 14 analyser, hvoraf de 13 er afsluttede. Dette antal inkluderer gentagede analyser (to besøgstidsanalyser og to reto- riske analyser). Der er ikke fastsat noget måltal for antal analyser, men analyser aftales i handleplaner.
Tabel 4 – Analyser udført for/af Xxx Xxxxxxxxxxxxx
Dato | Beskrivelse |
Efterår 2016 | Første årlige holdningsundersøgelse af sundhedsprofessionel- les holdning til patient- og pårørendeinddragelse (samarbejde med CFK, DSR og LF). Planlagt |
August 2016 | Lancering af patientundersøgelsen: 'Det patientcentrerede sy- gehus'. |
April 2016 | Lancering af pårørendeundersøgelsen 'Pårørende på spring'. |
Primo 2016, primo 2015 og primo 2014 | Analyse af sygehusenes besøgstider. |
Primo 2016 og april 2015 | Xxxxxxxx analyse af webkommunikationen til pårørende. |
Ultimo juni 2015 | Kvalitativ undersøgelse af pårørendes roller og erfaringer ifbm. patienters forløb i sundhedsvæsenet. |
1. juni 2015 | Test på Herfølge og Esbjerg Apotek. |
1. april 2015 | Litteraturgennemgang af pårørendeinddragelse. |
1. september 2014 | Kvalitativ rapport, ”Vejen til en bedre behandling”. |
1. september 2014 | Kvantitativ rapport – Patienters oplevede barrierer i kommuni- kationen med personalet (fokus på patienternes oplevelser af generelle forhold i mødet med personalet samt andelen af pa- tienter, der oplever, at de ikke får stillet spørgsmål eller gjort opmærksom på deres bekymringer). |
1. september 2014 | Kvalitativ rapport - Patienters oplevede barrierer i kommunika- tionen med personalet (fokus på patientoplevede barrierer i kommunikationen med personalet, der forhindrer dem i at få sagt til og fra eller på anden måde at gøre opmærksom på de- res særlige bekymringer, ønsker og behov). |
Kilde: Aktivitetslog, Xxx Xxxxxxxxxxxxx.
En række interessenter har i vores interviewundersøgelse givet udtryk for, at der kun var begrænset mediedækning af analyserne i starten af Hej Sundhedsvæsens projektperiode, mens mediedækningen er løftet betragteligt med offentliggørelsen af de seneste analyser, bl.a. ”Det patientcentrede sygehuse – En undersøgelse af patienters oplevelser af deres sygehusindlæggelse – især med fokus på ønsker til og faktisk involvering i egen behand-
ling” (juni 2016). Der er dog eksempler på god mediedækning i projektets tidlige forløb. Eksempelvis fik en undersøgelse af patienters oplevede barrierer (september 2014) en god mediedækning med resultatet ”24% af patienterne har bekymringer eller spørgsmål, som de ikke får talt om”.
Sætte dagsorden i sundhedsvæsenet
Omtale og opmærksomhed monitoreres i basismålinger og aktivitetslog. Tal fra aktivitetslog:
• Ifølge aktivitetslog er der registreret i alt 72 events/foredrag med præsentation ved en medarbejder fra Xxx Xxxxxxxxxxxxx.
• Aktivitetsloggen beskriver 92 presseomtaler.
• Ifølge aktivitetslog er der fire emner i 2016, som har nået landsdækkende medier:
- Pårørendekampagne
- Besøgstidsanalyse
- Pårørende på spring undersøgelse
- Det patientcentrede sygehus
Basismåling følger bl.a. infomediahits på ”patienten i centrum”, ”patientinvolvering” og ”patient empowerment” jf. figuren nedenfor, som viser en eksponentiel udvikling fra 2001 til 2015 – men man kan selvfølgelig ikke slutte, at dette alene skyldes Xxx Xxxxxxxxxxxxx. På den anden side må det antages, at Hej Sundhedsvæsen er medvirkende til øget medie- opmærksomhed.
Figur 5 – Infomediahits - patient i centrum mm.
Kilde: HSV Dashboard, august 2016.
Det er evaluators opfattelse, at basismålinger, som fortrinsvis er til intern anvendelse, er relevante, og de er blevet anvendt til at følge op på den digitale tilstedeværelse, udbredel- sen af Godt du spør’ samt udvikling og aktivering af ambassadørkorpset.
Interessentmålinger skulle opgøres årligt og beskrive de formelle og uformelle samar- bejdsrelationer Xxx Xxxxxxxxxxxxx har opnået. Dette er så vidt evaluator er blevet gjort bekendt med ikke blevet realiseret i tilbagevendende og systematiske rapporter, når bort- ses fra oversigten ”Partnerskaber” i aktivitetsloggen.
Barrieremålinger omfatter besøgstidsanalyser og retorisk analyse. Det er en styrke, at disse analyser har kunnet gentages, da det skaber fokus på fortsat forbedring. Det er eva- luators opfattelse, at disse målinger har givet omtale i medier, og dermed offentlig op- mærksomhed om projektets endemål. Det virker også sandsynliggjort, at besøgstidsanaly- ser er medvirkende til at udvide besøgstiden på sygehusene.
Dialogmåling blandt frontpersonalet er endnu ikke realiseret, men et samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd er i proces. Denne måling er tænkt som surrogat for direkte måling af patientinddragelse.
Patient- og pårørendemålinger er gennemført som enkeltstående undersøgelser udført af Defactum (tidligere CFK). Der er tale om relativt omfangsrige undersøgelser, som går i dybden med patienters og pårørendes oplevelser af og forventninger til dialog med syge- huspersonale. Disse undersøgelser genererer formodentlig viden, som kan anvendes til at udvikle indsatser, men de giver ikke nogen indikation for om projektet arbejder frem mod målene.
En interviewperson undrede sig over, hvorfor Xxx Xxxxxxxxxxxxx ikke benytter resultater af LUP (Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser). LUP gennemføres en gang årligt og indeholder ud over en række andre spørgsmål 10 spørgsmål om patientin- volvering. LUP måler patientoplevelse helt ned på afdelingsniveau og anvendes til bench- marking. Evaluator har ved møde i november 2016 fået oplyst af Xxx Xxxxxxxxxxxxx, at der er aftalt en dialog mellem Xxx Xxxxxxxxxxxxx og Enhed for Evaluering og Brugerind- dragelse omkring spørgsmål i LUP.
5. Patientsikkerhed og selskabets (unikke) position
I dette afsnit ser vi nærmere på Xxx Xxxxxxxxxxxxxx i relation til patientsikkerhed, og vi beskriver Dansk Selskab for Patientsikkerheds (unikke) position.
Overvejelserne om Dansk Selskab for Patientsikkerheds position ligger uden for et snæ- vert fokus på Hej Sundhedsvæsens målopfyldelse, som er evalueringens primære sigte. Evaluator finder dog, at det er værd kortfattet også at inddrage sammenhængen mellem Xxx Xxxxxxxxxxxxx og selskabets øvrige virksomhed, da flere interessenter i interviewun- dersøgelsen har ytret sig om denne sammenhæng.
Det overordnede formål med Hej Sundhedsvæsen er, at patienter og pårørende ved at stille spørgsmål skal øge patientsikkerheden og opnå mere indflydelse. DECIDEs interview- undersøgelse viser, at der er forskelle på, om interessenterne har en forståelse for, at der er en sammenhæng mellem patient- og pårørendeinddragelse og patientsikkerhed. Nogle af interessenterne mener, at denne sammenhæng er åbenlys, mens andre har sværere ved at se en direkte sammenhæng.
Patient- og pårørendeinddragelse eller -indflydelse kan man bredt forstå som patienter eller pårørendes medvirken, bidrag eller samarbejde i (egen) behandling og generelt med sundhedsvæsenet.13 Patientsikkerhed kan defineres som følger:
”Patientsikkerhed handler om patienters sikkerhed mod skade og risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets indsats og ydelser eller mangel på samme. Fokus er således på systemets evne til at beskytte patienter i deres møde med sundhedsvæsenet.”14
Snæver eller bred tilgang til patientsikkerhed
Af vores interviewundersøgelse fremgår det, at der blandt flere interessenter skelnes mel- lem en bred henholdsvis snæver fortolkning af patientsikkerhed.15 Ved den snævre fortolk- ning af patientsikkerhed forstår interessenterne ”fejl, utilsigtede hændelser, rapporterings- system, lokal og central læring”. Ved den brede fortolkning af patientsikkerhed peger de på, at mange forhold i sundhedsvæsenet kan have en indflydelse på patientsikkerhed, f.eks. ”kommunikation, kultur, præferencefejl og inddragelse af pårørende.”16
Vi kan stille spørgsmålene:
• Er der enighed blandt interessenterne om, at patientsikkerheden kan styrkes gen- nem arbejde med patient- og pårørendeinddragelse?
• Er der enighed om, at det er centralt at arbejde med patient- og pårørendeinddra- gelse som en komponent for at fremme patientsikkerheden?
13 Se ”Involvering af patienter i patientsikkerhed. Litteraturgennemgang 2005-2010.”
14 Litteraturgennemgang, side 11.
15 Nogle i interviewundersøgelsen bruger i steder begreberne ”hård” patientsikkerhed versus
”blød” patientsikkerhed.
16 Den kursiverede tekst er en sammensætning af udsagn fra flere personer i DECIDE interviewun- dersøgelse.
Med udgangspunkt i interviewundersøgelsen, kan vi sige, at de fleste er enige i det første spørgsmål. De finder, at der er en sammenhæng mellem (kvaliteten af) patient- og pårø- rendeinddragelse og patientsikkerhed. Når det gælder det andet spørgsmål, viser vores interviewundersøgelse, at der ikke er enighed om, hvorvidt patient- og pårørendeinddra- gelse skal være en central komponent i arbejdet med patientsikkerhed. Der er en flere in- teressenter, der finder, at man bør lægge vægten et andet sted i arbejdet med patientsik- kerhed. Disse interessenter henholder sig til, at ”der er rigeligt arbejde med at sikre pati- entsikkerheden” i snæver forstand, hvorfor arbejdet med patientsikkerhed bør koncentre-
res på dette område.17 Overfor dette står en anden fløj, der tilkendegiver, at arbejdet med patient- og pårørendeinddragelse er en central komponent i relation til patientsikkerhed. En foreningsrepræsentant siger: ”Vi skal have gjort alle interesserede i at højne patientsik- kerheden, læger, sygeplejerske og patienter.”
Fundamentet for Xxx Xxxxxxxxxxxxx – støttet af den videnskabelige litteratur – hviler på en dokumenteret sammenhæng mellem patient- og pårørendeinddragelse og patientsik- kerhed, jf. projektets formål og driverdiagram. Denne sammenhæng er altså dokumente- ret, men vores interviewundersøgelse viser, at sammenhængen ikke har rodfæstet sig hos alle i sundhedsvæsnet. Dette viser, at der fortsat ligger en opgave for Dansk Selskab for Patientsikkerhed i at forklare, sandsynliggøre og demonstrere denne sammenhæng bedre, jf. også udsagnene i tekstboksen nedenfor.
Tekstboks 6 – Udsagn om sammenhængen mellem patient- og pårørendeinddragelse og patientsikkerhed
”Hvorfor satser selskabet på dette bløde område [patient- og pårørendeinddragelse], når det er masser at gøre på det hårde område [patientsikkerhed i snæver forstand].” (Foreningsrepræsen- tant)
”Besøgstider – er det virkelig patientsikkerhed. Jeg ser det som værende langt væk fra kernen af patientsikkerhed.” (Foreningsrepræsentant)
”Jeg synes det er svært at forstå koblingen mellem selskabets patient- og pårørendearbejde og patientsikkerhed. Ingen tvivl om, at patient- og pårørendearbejde er vigtigt, men selskabet skal være bedre til at forklare koblingen.” (Foreningsrepræsentant)
Xxxxx: DECIDE Interviewundersøgelse blandt udvalgte interessenter i sundhedsvæsenet.
Et vigtigt argument for sammenhængen mellem patient- og pårørendeinddragelse og for- bedring af patientsikkerheden er, at man kan mindske såkaldte ”præferencefejl”, dvs. si- tuationer hvor en patient modtager en behandling, som patienten ikke ville ønske, hvis patienten var fuldt oplyst om alle muligheder, bivirkninger, risici, mv. Dansk Selskab for Patientsikkerhed har tidligere som led i projektet ”Sikker patient” produceret og promo- veret en film om denne sammenhæng i forhold til slidgigt i knæet. Hej Sundhedsvæsen planlægger i det resterende projektforløb yderligere at forfølge en dagsorden, hvor pro- jektet bedre forklarer, sandsynliggør og demonstrerer sammenhængen til præferencefejl.
17 Udsagn fra ”foreningsrepræsentanter”.
5.2 Selskabets unikke kompetencer
Der er blandt interessenterne forskellige opfattelser af, om Dansk Selskab for Patientsik- kerhed skal beskæftige sig med et projekt som Hej Sundhedsvæsen. Dette hænger i høj grad sammen med, hvorvidt interessenterne finder, at der er (klar) kobling mellem pati- ent- og pårørendeinddragelse og patientsikkerhed.
Den mest kritiske røst finder slet ikke, at selskaber burde beskæftige sig med patient- og pårørendeinddragelse, mens en anden kritiker spørger: ”Hvad er merværdien af Hej Sund- hedsvæsen?”18 De fleste kritiske interessenter nævner, at de synes, at selskabet skal holde sig til det område, hvor de har deres største styrke (snæver forståelse af patientsikker- hed). Disse interessenter har som tidligere nævnt et argument om, at der fortsat er ”rige- ligt arbejde at gøre” i arbejdet med forebyggelse af fejl og utilsigtede hændelser i sund- hedsvæsenet (argument om prioritering). En foreningsrepræsentant siger: ”Der mangler stadig meget i systematik og læring og en mere metodisk tilgang ude på afdelingerne til utilsigtede hændelser.”
En række interessenter lægger vægt på, at selskabet har oparbejdet en unik position hvad angår patientsikkerhed, hvor de finder, at selskabet har særlige kompetencer og gennem- slagskraft. Dette kommer også til udtryk ved følgende udsagn – se tekstboksen nedenfor.
Tekstboks 7 – Udsagn om selskabets kompetencer og position
”Selskabet har haft god succes med deres læringsteams, og de har haft indflydelse på den nye kvalitetsmodel. Her er de lykkedes.” (Foreningsrepræsentant)
”Selskabet skal have sit primære fokus på forbedringsarbejdet. Her ligger deres styrke.” (For- eningsrepræsentant)
”Deres arbejde med forbedringsprojekter er super. De er også begyndt at bruge deres erfaringer fra Hej Sundhedsvæsen i deres forbedringsprojekter, bl.a. Sikker Psykiatri, men spørgsmålet er, om det har været det værd, at satse på det område.” (Foreningsrepræsentant)
Xxxxx: DECIDE Interviewundersøgelse blandt udvalgte interessenter i sundhedsvæsenet.
Flere interessenter nævner, at selskabet har sat sig tydelige spor i den nationale dagsor- den indenfor kvalitet og patientsikkerhed. Disse interessenter nævner bl.a., at ”Nationale mål for sundhedsvæsenet” har klare fodaftryk fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed.19 Selskabet fremhæves som en spiller, der formår at påvirke nationale dagsordener og indgå i arbejde med sådanne dagsordener. Dette ses som en stor styrke. En anden af sel- skabet store styrker er ifølge en række af interessenterne, at selskabet formår at ”præsen- tere, inddrage og oversætte” internationale erfaringer og de seneste videnskabelige un- dersøgelser fra udlandet.
Spillebanen og antallet af aktører
Interessenterne i vores interviewundersøgelse giver udtryk for, at der er stor forskel på, om selskabet opererer inden for feltet patientsikkerhed (i snæver forstand) eller med en bredere forståelse af patientsikkerhed som i projekt Hej Sundhedsvæsen, hvor vægten lig-
18 Udsagn fra henholdsvis en ”administrativ” og ”foreningsrepræsentant”.
19 De nationale mål for sundhedsvæsenet er lavet i et samarbejde mellem Ministeriet for Sundhed og Ældre, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. De kom i foråret 2016.
ger på patient- og pårørendearbejde. Når det gælder den snævre forståelse af patientsik- kerhed har selskabet ”en unik kompetence” og stort set ”spillebanen” for sig selv, som den primære uafhængige aktør uden for sundhedsvæsenet, der har fokus på patientsikker- hed.20
Argumentet om at selskabet skal blive ved sin unikke kompetence, hænger for en række af interessenterne sammen med, at de finder, at arbejdet med patient- og pårørendeind- dragelse allerede varetages af en række aktører i dag. De nævner, at ”spillebanen” for ar- bejdet med patient- og pårørendearbejde er befolket af mange aktører. Nogle af de vig- tige aktører, som interessenterne peger på, er:
• Danske Patienter, herunder ViBIS
• Øvrige patientforeninger (f.eks. Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, m.fl.)
• DEFACTUM under Region Midtjylland
• Enheden for Brugerinddragelse under Region Hovedstaden
• Sygehus Lillebælt (Center for Fælles Beslutningstagning).
En interessent siger: ”Mange har fokus på patientindflydelse, brugerinddragelse og pårø- rende. Det er et rodet landskab.” Mens en anden formulerer det på denne måde: ”Patient- sikkerhed har selskabet for sig selv, mens området for patient- og brugerinddragelse er be- folket af rigtig mange aktører.” 21
Der er dog også interessenter, der synes, at arbejdet med patient- og pårørendeinddra- gelse er så vigtigt, at det ikke gør noget med mange aktører på området. ”Kan der være for mange spillere på det område [patient- og pårørendeinddragelse]”, spørger en af inte- ressenterne. En anden siger: ”Gudskelov der er mange spillere på området. Det gør mig
kun optimistisk.” Den samme person siger også, at ”et projekt som Xxx Xxxxxxxxxxxxx gi- ver legitimitet til arbejdet med patienter- og pårørende – det gør det også legitimt for pa- tienterne at kræve dialogen.” 22
Der er også en interessent i vores interviewundersøgelse, der siger, at selv om ”der er mange på feltet [patient- og pårørendeinddragelse] – og det burde være muligt at skabe mere synergi mellem aktiviteterne, men det er ikke sket.” I den forbindelse må det også nævnes, at Hej Sundhedsvæsen i dag har en del samarbejder med patientforeninger og samarbejder under etablering med bl.a. Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeninger, men det har taget en del tid at nå så langt.
20 Udsagn fra ”foreningsrepræsentant”. 21 Udsagn fra foreningsrepræsentanter. 22 Udsagn fra foreningsrepræsentanter.
6. Samarbejdsprojekter – implementering af indsatser
I vores interviewundersøgelse blandt interessenter indgår tre cases. I dette afsnit ser vi nærmere på implementering i relation til de tre cases.
6.1 Aktiv udlevering af Godt du spør’
Alle tre cases, der indgår i vores interviewundersøgelse, har arbejdet med aktiv udlevering af pjecen Godt du spør’. Pjecen har været det primære redskab, men der har også været anvendt understøttende materiale i pilotprojekterne, som Godt du spør’-kuglepenne, dia- logkort, plakater, visitkort og lignende. For Hej Sundhedsvæsen er det vigtigt, at indsatsen vedrørende Godt du spør’ ses som mere end det fysiske materiale. Den samlede indsats skal medvirke til at skabe refleksion og påvirke dagsordenen indenfor patient- og pårøren- dearbejde på et generelt plan.
I tekstboksen nedenfor er givet lidt baggrund om samarbejdsprojekter/pilotprojekter, der har indgået i DECIDEs interviewundersøgelse.
Tekstboks 8 – Baggrund om samarbejdsprojekter i DECIDEs interviewundersøgelse
Som en del af DECIDEs interviewundersøgelse er seks personer fra samarbejdende testsygehuse og Danmarks Apotekerforening blevet interviewet. I alle samarbejdsprojekter er der planer om yderligere fælles aktiviteter – ud over de tidligere Godt du spør’ aktiviteter – med Hej Sundheds- væsen. Følgende pilotprojekter har indgået i vores interviewundersøgelse: • Aalborg Universitetssygehus, Region Nordjylland • Sjælland Universitetshospital, Region Sjælland • Apotekerområdet, Danmarks Apotekerforening De primært gennemførte aktiviteter i pilotprojekterne har været følgende: | |||
Samarbejdsprojekt | Gennemført aktivitet | ||
Aalborg Universitets- sygehus | På Aalborg Universitetssygehus er der gennemført test med udgangspunkt i bl.a. forbedringsmetoder og pjecen Godt du spør’ er udleveret på tre testafdelinger: en kardiologisk afdeling, en onkologisk afdeling samt i en øjenafdeling. Udleve- ringen fandt sted i to uger i begyndelsen af 2015. | ||
Sjælland Universitets- hospital | På Sjælland Universitetshospital er der gennemført testning og en øre-, næse-, hals- og kæbekirurgisk afdeling, en reumatologisk afdeling og en dermatologisk afdeling har indgået i et pilotprojekt med aktiv udlevering af pjecen. Udleverin- gen fandt sted i over to uger i foråret 2016. | ||
Apotekerområdet | I samarbejde med Danmarks Apotekerforening er Godt du spør’-pjecen testet på to apoteker og har indgået i en kampagne over tre uger i 2015. Målsætningen med kampagnen var, at borgerne møder opfordringen om at være aktiv – og forbereder sig og stille spørgsmål i dialogen med sundhedspersonalet – også på apotekerne. | ||
Anm.: Af bilag 3 fremgår det, hvem vi konkret har interviewet fra pilotprojekterne.
Der er gennemført interne evalueringer af alle tre pilotprojekter baseret på både observa- tion, spørgeskemaundersøgelser og kvalitative metoder.
På Aalborg Universitetssygehus var det en ekstern sygeplejerske, der ved daglige observa- tioner og korte samtaler med patienter og sundhedsprofessionelle indsamlede og regi- strerede data i en log-bog. Hovedresultaterne fra patienternes feedback på de tre afdelin- ger på Aalborg Universitetssygehus, Region Nordjylland, er gengivet i tabellen nedenfor.
Tabel 5 – Patienternes vurdering af sundhedspersonalet generelle kommunikation og vurdering af Godt du spør’-pjecen (pilotprojekt i Region Nordjylland)
Positiv vurdering af generel kom- munikation | Positiv vurdering af GDS-pjece og dens udleve- ringstidspunkt | Finder GDS-pje- cen personligt relevant | Har selv brugt GDS-pjecen til spørgsmål | |
Samlet for alle tre afdelinger | 90 procent | 90 procent | 45 procent | 30 procent |
Anm: Procenter er afrundet, N var henholdsvis 36, 53, 41 og 36 for de fire kategorier.
Kilde: ”Pilotafprøvning af Godt du spør’ materiale på Aalborg Universitetshospital”, Internt notat udarbejdet af Hej Sundhedsvæsen v. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, april 2015.
Som det ses, har patienterne generelt været meget positive over kommunikationen om- kring Godt du Spør’-pjecen, og de har været meget positive i forhold til selve pjecen og
udleveringstidspunktet på de fire afdelinger. Erfaringerne fra de to andre pilotprojekter er tilsvarende positive hvad angår pjece og materiale.
Når det kommer til relevansen og brugen af pjecen er det under halvdelen af patienterne, der finder den relevant eller har brugt den konkret til at stille spørgsmål. I evalueringen af pilotprojektet i Region Sjælland er det også gennemsnitligt mere end halvdelen af patien- terne, der svarer ”nej” til, at ”materialet gav dem anledning til at stille spørgsmål de ikke på forhånd havde overvejet.”23
Selv om pjecen betragtes som god og relevant af både patienter og sundhedspersoner, ses den primært som et støtteredskab, som nogle patienter ønsker at bruge. En af medar- bejderne fra et pilotprojekt siger: ”Pjecen (Godt du spør’) er bare en lille ting – det handler mere grundlæggende om at ændre mindsettet i sundhedsvæsenet.”
Flere af de involverede fra pilotprojekterne fortæller også, at projekter med udlevering af materiale som Godt du spør’ er vanskelige at gennemføre på grund af rammevilkårene på sygehusene og generel projekttræthed. For så vidt angår rammevilkårene i sygehusvæse- net, viser vores interviewundersøgelse blandt interessenter, at der en række betingelser, som må tages i betragtning, se tekstboksen nedenfor.
23 Se ”Evaluering af ”Godt du spør’”, Sjælland Universitetshospital, 30. maj til 10. juni 2016.
Tekstboks 9 – Udsagn om vilkår for at gennemføre projekter som Xxx Xxxxxxxxxxxxx
”Sygehusene tænker, at det er patienten, der er i fokus og skal være i fokus. De mener så, at vi også kommer og tager fokus med diverse projekter som Godt du spør’-pjecen. Der er en projekt- træthed.” (Administrativ)
”Sygehusene har allerede hyldemeter af materiale til patienterne – hvorfor en pjece [Godt du spør’] mere? Det er en udfordring at integrere det i en i forvejen overfyldt hverdag for sundheds- personalet. Godt du spør’ bliver en lillebitte del af en masse andet.”
”Der kører mange andre projekter. Der er man nødt til at tage hensyn til.” (Administrativ)
”De er sindssygt pressede på sygehusene.”; ”Liggetiden på sygehusene er nedbragt markant de seneste år, så der er ikke meget tid at gøre godt med længere i forhold til patientdialog.” (For- eningsrepræsentant)
Xxxxx: DECIDE Interviewundersøgelse blandt udvalgte interessenter i sundhedsvæsenet.
Som der fremgår at tekstboksen, er det det et grundvilkår for et projekt som Hej Sund- hedsvæsen, at man skal arbejde ind i et sygehusvæsen (sundhedsvæsen), hvor ressour- cerne til et udviklingsprojekt som Hej Sundhedsvæsen er begrænsede. Desuden anses ek- sempelvis en pjece som Godt du spør’ for blot at være et initiativ blandt mange, der skal kæmpe om plads i en travl klinisk hverdag.
Udsagnene i tekstboksen ovenfor er fra sygehusvæsenet, men repræsentanter – som vi har interviewet – fra almen praksis og apotekerområdet, peger på nogle af de samme ud- fordringer på disse områder, særligt hvad angår en vis projekttræthed og mange dagsor- dener som kæmper om opmærksomhed.
En spørgeskemaundersøgelse blandt apotekerne, som deltog i kampagnen med uddeling af Godt du spør’ viser, at cirka 65 procent var enige eller overovervejende enige i, at kam- pagnen var relevant. Mens cirka 50 procent af apotekerne var enige eller overvejende enige i:24
• At kunderne viste interesse, og kunder tilkendegav vigtigheden af dialog, og det at få stillet spørgsmål
• At kunderne var positive overfor materialerne
• At Godt du spør’-pjecen fungerede godt som dialogredskab
6.2 Implementering af Godt du spør’
Udfordringen med samarbejdsprojekter med aktiv uddeling af Godt du spør’ og andre be- slægtede initiativer i sundhedsvæsenet er ifølge flere interessenter i vores interviewun- dersøgelse, at ”få materialet til at blive en del af hverdagen på sygehusene” og at sikre
”en reel implementering, der også på den længere bane virker.”25 En foreningsrepræsen- tant formulerer udfordringen for Xxx Xxxxxxxxxxxxx på denne måde:
24 Samtlige apoteker blev spurgt (cirka 230) og 54 svarede på spørgeskemaet. Se ”Opsamling, erfa- ringer og anbefalinger fra kampagne på landets apoteker: ”Godt du spø’” – en god behandling be- gynder med en dialog”, maj 2016.
25 Udsagn fra foreningsrepræsentant og sundhedsfaglig.
Det er vanskeligt specifikt at sikre konkret implementering af patient- og pårørendeinitia- tiver i sundhedsvæsen, særligt i sygehusvæsenet. Det er vores indtryk, at Hej Sundheds- væsen er blevet mere og mere klare på de udfordringer, som en implementering og foran- kring af Hej Sundhedsvæsens indsatser kræver. Projektmedarbejdere og -ledelse fortæl- ler, at de har skiftet strategi fra at tidligere at ville være en uafhængig aktør uden for sundhedsvæsenet, der prøver at råbe systemet op, til i langt højere grad at integrere de- res aktiviteter i sundhedsvæsenet. Det indebærer også accept af, at f.eks. sygehusene skal have en høj grad af autonomi til at arbejde videre med materialer og input fra Hej Sund- hedsvæsen, herunder mulighed for at de kan gøre dem til deres egne materialer.
Der er dog tale om et dilemma, da et projekt som Xxx Xxxxxxxxxxxxx også lever af at kunne fremvise synlighed. Som en projektmedarbejder formulerer det: ”Synlighed kan
være svært, når man gerne vil integrere indsatserne i sundhedsvæsenet. Det er et dilemma mellem at stå udenfor og råbe op og have lille impact, eller arbejde indenfor murene og have større impact, men i mindre synlighed.”
Der er en række forhold, der peger i retning af, at Hej Sundhedsvæsen har mulighed for at etablere et dybere samarbejde – som rækker ud over Godt du spør’ – med flere af de tidli- gere samarbejdsprojekter. En dialog om et udvidet samarbejde er bl.a. etableret med Re- gion Nordjylland og Region Sjælland om andre aktiviteter. For så vidt angår Godt du spør’ aktiviteterne har Hej Sundhedsvæsen også planer om nye indsatser i 2017. Hej Sundheds- væsen har sat sig følgende mål for indsatsen i 2017, se tekstboksen nedenfor.
Tekstboks 10 – Målsætninger i 2017 for indsatser vedrørende Godt du spør’
• Fortsat øgning af antal partnerskaber med patientforeninger og lignende.
• Etablering af model for andre patientforeningers fortsatte brug af materialet efter 2017.
• Udvikling og test af Godt du spør’ i almen praksis i Region Nordjylland. Samarbejde med PLO centralt om spredning til hele landet. Etablering af model for fortsat anvendelse i almen praksis efter 2017.
• Fortsat udbredelse på sygehuse i Region Nordjylland og tilsvarende på hele Sjællands Uni- versitetshospital - beskrivelse af disse to principielt forskellige modeller for udbredelse i sy- gehusregi med henblik på etablering af model for andre sygehuses brug af materialet efter 2017.
Kilde: ”Handleplan for 2017 – Xxx Xxxxxxxxxxxxx”, fremsendt med e-mail af 15. september
7. Forankring og effekt (herunder Kotter igen)
I dette afsnit vil vi beskrive forankring og effekt/impact af Xxx Xxxxxxxxxxxxx. Beskrivel- sen i afsnittet er baseret på vores interviewundersøgelser, primært interviewundersøgel- sen blandt interessenter.
Dagsordenen med patient- og pårørendeinddragelse er et emne, der i de senere år har vundet udbredelse internationalt og i Danmark. Et eksempel på, at området har fået sti- gende opmærksomhed i Danmark er ”Plan for Borgernes Sundhedsvæsen – vores sund- hedsvæsen” fra Danske Regioner, der indeholder 33 indsatser, som planlægges gennem- ført frem mod 2018. Borgernes sundhedsvæsen er dog langt fra det eneste initiativ, som er fremkommet vedrørende patient- og pårørendeinddragelse, jf. tekstboksen nedenfor.
Tekstboks 11 – Nogle aktuelle eksempler på initiativer vedr. patient- og pårørendeinddragelse
Som eksempel på nogle af initiativerne inden for det seneste år om patient- og pårørendeind- dragelse kan nævnes følgende (ej udtømmende liste):
• Udgivelse fra Sundhedsstyrelsen ”Mødet med pårørende til personer med alvorlig syg- dom. Anbefalinger til sundhedspersonale”, januar 2016
• Tre film fra Danske Patienter om inddragelse af pårørende til alvorligt syge (efter aftale med Sundhedsstyrelsen), september 2016
• I nye mål for den kliniske basisuddannelse indgår, at læger skal opnå kompetencer i de syv lægeroller. Det vil bl.a. sige, at der skal mere fokus på, at lægerne lærer at kommu- nikere med patienter og pårørende, jf. målbeskrivelse af 21. oktober 2016.
• Sundhedsstyrelsen, Danske Patienter, Danske Regioner og KL inviterer til en national konference om brugerinddragelse den 25. oktober 2016.
I DECIDEs interviewundersøgelse fortæller flere af interessenterne også, at dagsordenen om patient- og pårørendeinddragelse har fået stigende opmærksomhed. En siger, at ”der er et paradigmeskifte på vej med medvind til dagsordenen om brugerinddragelse og pårø- rende.” En anden formulerer det således: ”Det er en megatrend med patient- og pårøren- deindflydelse.”26
Med udgangspunkt i ovenstående betragtning kan man sige, at Hej Sundhedsvæsen har haft medvind, når det gælder den generelle dagsorden om at promovere patient- og pårø- rendeinddragelse. Samtidig har Xxx Xxxxxxxxxxxxx også bidraget til at promovere dags- ordenen med mange indsatser og aktiviteter, som tidligere beskrevet.
26 Begge udsagn er fra foreningsrepræsentanter.
For at kunne bedømme en egentlig effekt eller impact af Hej Sundhedsvæsen er det nød- vendigt at kunne isolere indsatsen, der skal måles på.27 Dette er umuligt med et projekt som Hej Sundhedsvæsen, der består af mange forskellige indsatser, på flere niveauer og uden en klar afgrænsning. Vores beskrivelse af effekten eller den impact, som Hej Sund- hedsvæsen har haft, tager derfor udgangspunkt i, at vi vurderer effekt/impact med ud- gangspunkt i udsagn fra interviewundersøgelser samt gennemgang af materiale fra pro- jektet.
Vi forudsætter, at den forandringsteori, som Xxx Xxxxxxxxxxxxx har opstillet i deres dri- verdiagram, jf. afsnit 4.1, er realistisk og plausibel. Med udgangspunkt i driverdiagram og projektgrundlaget kan vi vurdere, om Xxx Xxxxxxxxxxxxx er lykkedes med at bidrage til en forandring – en ”ny norm” – mod et patientcentreret sundhedsvæsen, som projektet satte sig som mål. Vores vurdering er opsummeret i skemaet nedenfor.
Tekstboks 12 – Genbesøg af Kotters model for forandring
De tre faser i en forandringsproces | Vurdering i relation til Xxx Xxxxxxxxxxxxx |
Skab et klima for forandring (Create a climate for change) | Det har været vanskeligt at skabe en brændende platform for ind- satsen. Det var ikke muligt, at engagere befolkningen bredt set i Hej Sundhedsvæsen og skabe en ”folkelig bevægelse”. Det har også været vanskeligt at danne en egentlig koalition, f.eks. er væ- sentligt færre ambassadører rekrutteret end oprindelig planlagt, og der er en uenighed mellem interessenter i sundhedsvæsenet om, hvor vigtig en dagsorden patient- og pårørendeinddragelse er, herunder i relation til patientsikkerhed. |
En række beslutningstagere i sundhedsvæsenet har dog bakket godt op om indsatsen i Hej Sundhedsvæsen (herunder mange medlemmer af bestyrelsen i Dansk Selskab for Patientsikkerhed), hvilket har bidraget til at sætte patient- og pårørendeinddragelse på dagsordenen. | |
Udviklingen af en vision og strategi var tilstede i begyndelsen af projektet (målet om en ”folkelig bevægelse” og ”ny norm”), men barren viste sig at være sat højt. Projektet er siden tilpasset i mere pragmatisk retning. Ud fra præmissen om en mere pragmatisk til- gang, er projektet lykkedes med en række initiativer i 2. halvdel af projektperioden og har opnået flere succeser og etableret gode samarbejder, som der er tilfredshed med blandt samarbejdspart- nerne. |
27 For at kunne gennemføre en egentlig effektmåling med kontrolgruppe skal en række forudsæt- ninger være opfyldt. Man skal have viden om den kontrafaktiske situation, indsatsens indhold, ind- satsens forventede virkning, viden om personerne i indsats- og kontrolgruppe samt styr på det nødvendige antal deltagere, der skal til for at sikre statistisk styrke.
Engager og mobiliser hele organisationen (Engagering and enabeling the whole organization) | Da det har været vanskeligt at skabe basis for en større foran- dringsproces (de første trin i Kotters model), har det heller ikke været muligt at engagere og mobilisere sundhedsvæsenet bredt. Hej Sundhedsvæsen har dog gjort en indsats for at mobilisere bredt ved bl.a. indsatser på sociale medier, optræden på Folkemø- det på Bornholm og via præsentationer af projektet i mange syge- huses kantiner. Projektet har også opnået god omtale af undersø- gelser som ”Patienters oplevede barrierer i kommunikationen med personalet” og ”Det patientcentrerede sygehus”. Der er tegn på, at dagsordenen om patient- og pårørendeinddra- gelse vinder stigende anerkendelse og udbredelse i sundhedsvæ- senet. En del af denne stigende anerkendelse kan tilskrives Xxx Xxxxxxxxxxxxx. |
At implementere og fast- holde forandringen (Implementing and sustaning change) | Der er mindre implementeringssejre, bl.a. knyttet til pilotafprøv- ninger af Godt du spør’ og samarbejder med faglige organisationer og patientforeninger, men en bredere og mere vedvarende imple- mentering – og et egentligt patientcentreret sundhedsvæsen – lig- ger fortsat langt ude i horisonten. |
Hej Sundhedsvæsen satte sig nogle meget ambitiøse mål i udgangspunktet om at ville æn- dre sundhedsvæsenet og tilhørende kultur. Det kan være fornuftigt at sætte sig høje mål, men hvis de er alt for høje, kan det også virke blokerende for et projekts gennemførelse. Det er evaluators vurdering, at Hej Sundhedsvæsen har truffet et fornuftigt valg midtvejs i projektperioden, hvor man sadlede om og anlagde en mere pragmatisk tilgang til opga- ven. Dette har gjort, at en række mindre sejre har kunnet vindes, som på sigt kan bidrage til den overordnede vision om et mere imødekommende og patientcentreret sundheds- væsen.
8. Forslag/anbefalinger fra interviewundersøgelsen
I forbindelse med DECIDEs interviewundersøgelse af interessenter har vi bedt dem om at reflektere over forslag til udvikling og forbedring af Xxx Xxxxxxxxxxxxx og beslægtede initiativer. Vi har også diskuteret en række mulige indsatsområdet for 2016/17 i regi af Xxx Xxxxxxxxxxxxx med interessenterne:
• Øget fokus på præferencefejl28
• Den sidste del af livet, herunder tema om overbehandling
• Kommunikation/lægesprog
• Fokus på ulighed til adgang i sundhed
Den gruppe af interessenter, der finder, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed skal holde sig til forbedringsprojekter og en mere snæver tilgang til patientsikkerhed, er – naturligt nok – overvejende negative i forhold til ovennævnte temaer. Flere af disse kritikere finder temaerne interessante og relevante, men mener ikke, at Dansk Selskab for Patientsikker- hed skal være primus motor i arbejdet med dem.
Blandt de øvrige interessenter er der stor tilslutning til, at de tre første temaer er væsent- lige og relevante for Xxx Xxxxxxxxxxxxx at arbejde videre med. Temaet og ”ulighed i ad- gang til sundhed” er der derimod ikke den store opbakning til skal være et bærende ele- ment i Hej Sundhedsvæsen eller i regi af Dansk Selskab for Patientsikkerheds arbejde.
Interessenterne har følgende temaer, som de finder kunne være interessante at arbejde videre med i forbindelse med patient- og pårørendeinddragelse, se tekstboksen nedenfor.
Tekstboks 13 – Udsagn fra nogle af interessenterne med forslag til indsatsområder
”Det er fint med de mange målinger, men vi har brug for et nationalt system at monitorere pati- ent- og pårørendeområdet efter. Jeg synes ikke LUP er tilstrækkeligt.” (Foreningsrepræsentant)
”Hvad med at udvælge 50 afdelinger med dårlig LUP-score og hjælpe dem.”(Administrativ)
”Hej Sundhedsvæsen skal kunne tilbyde en ’pakke’ med indikatorer for patient- og pårørendear- bejde til afdelingerne/sygehusene.”(Administrativ)
”Arbejde med den digitale dagsorden kunne være et område, der blev taget fat på. Patienterne ser i dag nogle gange resultaterne fra deres prøver før sundhedspersonalet.” (Sundhedsfaglig)
”Skal man gøre en forskel, skal man ind og arbejde med uddannelsespolitikken og uddannelses- institutionerne. Hvordan lærer man læger og sygeplejersker om patient- og pårørendeinddra- gelse, kommunikation. osv.” (Foreningsrepræsentant)
Xxxxx: DECIDE Interviewundersøgelse blandt udvalgte interessenter i sundhedsvæsenet.
Ved vurderingen af disse forslag overfor, er det værd at gentage et udsagn fra en af inte- ressenterne: ”Når Dansk Selskab for Patientsikkerhed søsætter nye initiativer bør de hele tiden spørge sig selv – og tydeligt kunne forklare – hvad har denne indsats med patientsik- kerhed at gøre?”
28 Dvs. situationer hvor en patient modtager en behandling, som patienten ikke ville ønske, hvis pa- tienten var fuldt oplyst om alle muligheder, bivirkninger, risici, mv.
Bilag 1 – Liste over Hej Sundhedsvæsens dokumenter
Interne notater
• Patientinvolvering – samlet forandringsteori
• Målestrategi
• Revideret driverdiagram med niveauer
• Beslutningslog
• Aktivitetslog
• Målinger i Hej Sundhedsvæsen
• Udkast til kommissorium for evaluering
• Samarbejdsaftale om Hej Sundhedsvæsen
• Koordinationsforum og ledelsesforum – mødereferater og bilag 2014-2016
• Xxx Xxxxxxxxxxxxx 2014-2017 – Fælles mål og strategi, september 2013
• Handleplan for 2017 – Xxx Xxxxxxxxxxxxx – efterår 2016
• HSV Dashboard (seneste version modtaget er august 2016).
Publikationer (kronologisk rækkefølge).
De pårørendes rolle - en kvalitativ undersøgelse af hvad pårørende gør for at være en hjælp og støtte, når deres nærmeste er i behandling i sundhedsvæsenet. Hej Sundheds- væsen v. TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, årstal ikke angivet.
Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2013 Xxx Xxxxxxxxxxxxx v. TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, juni-juli 2013.
Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2014. Hej Sundhedsvæsen v. TrygFon- den og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Patienters oplevede barrierer i kommunikationen med personalet. En kvalitativ analyse blandt patienter, pårørende og sygeplejersker. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse for Xxx Xxxxxxxxxxxxx v. TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, august 2014.
Patienters oplevede barrierer i kommunikationen med personalet. En kvantitativ analyse blandt patienter, pårørende og sygeplejersker. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse for Xxx Xxxxxxxxxxxxx v. TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, september 2014.
Vejen til en bedre behandling- kvalitative beskrivelser af hvad de sundhedsprofessionelle gør for at opnå en bedre behandling, når de selv eller en pårørende er syg. TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, september 2014
Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2015. Hej Sundhedsvæsen v. TrygFon- den og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Fakta om pårørendeinddragelse Litteraturgennemgang, Dansk Selskab for Patientsikker- hed, marts 2015.
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, ikke dateret.
Godt på vej fra meddelelse til inddragelse. Retorisk analyse af sygehuses webkommunika- tion til pårørende. Xxxxxxxxx Xxxxxx, ph.d., for Xxx Xxxxxxxxxxxxx v. TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, april 2015.
Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2016. Hej Sundhedsvæsen v. TrygFon- den og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Pårørende på spring… – Undersøgelse af pårørendes oplevelser, roller, holdninger, for- ventninger og ønsker. DEFACTUM for Hej Sundhedsvæsen v. TrygFonden og Dansk Sel- skab for Patientsikkerhed, marts 2016.
Fra information til invitation Et stykke Vej endnu før de pårørende bliver partnere. Reto- risk analyse af sygehuses web-kommunikation til pårørende - opfølgningsundersøgelse. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx for Hej Sundhedsvæsen v. TrygFonden og Dansk Selskab for Pati- entsikkerhed, april 2016.
Det patientcentrerede sygehus. En undersøgelse af patienters oplevelser af deres syge- husindlæggelse – især med fokus på ønsker til og faktisk involvering i egen behandling. DEFACTUM for Hej Sundhedsvæsen v. TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, august 2016.
Bilag 2 – Eksempel på Hej Sundhedsvæsen Dashboard (august 2016)
Generel interviewundersøgelse
• Xxxxx Xxxx Xxxxx, hospitalsdirektør, Nordsjællands Hospital
• Xxx Xxxxx, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest
• Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxx, sekretariatschef, Danske Regioner
• Xxxxx Xxxxxxxx, programchef, TrygFonden
• Xxxxxx Xxxxxx-Xxxxxxxxx, xxxxxxxxxxxxxxxxx, Hjerteforeningen
• Xxxxxxx Xxxxxxxxxx, formand, Lægeforeningen
(næstformand for bestyrelsen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed)
• Xxxxx Xxxxxxxxxxx, formand, Dansk Sygeplejeråd
(medlem af bestyrelsen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed)
• Xxxxxx Xxxxxx, vicedirektør, Danske Patienter og VIBIS
• Xxxxx Xxxxxx Xxxx, næstformand, Praktiserende Læger Organisation
Samarbejdsprojekter / pilotprojekter
• Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx, kvalitetskoordinator, Region Nordjylland
• Xxxxxxx Xxxx, kommunikationskonsulent, Region Nordjylland
• Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxx, kvalitetskonsulent, Region Sjælland
• Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx, ledende oversygeplejerske, Sjællands Universitets- hospital, Region Sjælland
• Xxxxx Xxxxxxxxxxx, specialkonsulent, Danmarks Apotekerforening
• Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx, farmaceut, Danmarks Apotekerforening
Interviewguide til brug for interviews med HSVs nøgleinteressenter
Formål, overordnede spørgsmål og evalueringskriterier i evalueringen:
Formål:
”Xxx Xxx Xxxxxxxxxxxxx – på det i forvejen tilgængelige og det i projektet tilvejebragte videns- grundlag bidraget til at nå sine mål?”
Spørgsmål:
1. Har projektets målsætninger været klare?
2. Har projektorganisationen understøttet målsætningerne?
3. Har de valgte indsatser understøttet målsætningerne?
4. Har målestrategi, målemetoder, og målinger været relevante med henblik på at indikere, om projektet arbejder frem mod målene?
Overordnede evalueringskriterier: 1) målopfyldelse, 2) relevans, 3) bæredygtighed/forankring.
Overordnet vurdering og kendskab til HSV
• Hvor godt er dit kendskab til HSV? Hvilke kontaktflader har du til HSV, f.eks. gennem konkrete projekter, bestyrelse, andet?
• Hvad er HSVs overordnede målsætning(er)? Er målsætningerne fortsat rele- vante?
• Hvad anser du som de vigtigste indsatser, der er gennemført som led i HSV?
• I hvilket omfang har sundhedsvæsenet taget arbejdet med patient- og pårø- rendeindflydelse til sig? I hvor høj grad er det HSVs fortjeneste?
• Hvad er de største barrierer i sundhedsvæsenet for et projekt som HSV?
• Hvem er nemmest at få med på ideerne i HSV? Hvem er de største modstan- dere eller bare ikke interesserede i projektet og dets mål?
• Hvor relevante er de indsatser og det arbejde, der gennemføres i regi af HSV?
Vurdering af konkrete indsatser i HSV
• Hvad er dit indtryk af HSVs arbejde:
o med digitale medier, hjemmeside, Facebook, Twitter, videoer i OBS?
o med ambassadører for HSV?
o med at øge sygehusenes besøgstider og løbende kortlægge besøgstider på sygehusene?
o materiale som ”Godt du spø’r” og ”Godt du er der”? Hvad synes du om dette materiale? Fordele/ulemper ved sådanne skriftlige redskaber til patienter/pårørende?
• HSV har været ude på f.eks. kantiner på sygehusene for at sprede kendskabet til ”Godt du spø’r”; hvad mener du om en sådan indsats?
• Senest har HSV lanceret et sms-redskab for pårørende, der skal klæde de pårø- rende bedre på i et behandlingsforløb. Hvad synes du om sådan en indsats?
• HSV arbejder med at få historier i pressen og medierne med henblik på at fremme dagsordenen om patient- og pårørendeindflydelse. Hvad er din vurde- ring af denne indsats? Er det vigtigt for HSV at arbejde med presseomtale? Hvorfor?
• HSV har et andet ben ud over konkrete indsatser vedrørende patient- og pårø- rendeindflydelse. Det er dels målinger/monitoreringer, der skal følge op på projektets resultater og analyser, dels undersøgelser som fra et patient/pårø- rende/sundhedsprofessionelt perspektiv undersøger holdning, viden og ad- færd i relation til patient- og pårørendeindflydelse. Nogle af målinger publice- res og offentliggøres, andre er interne. Kender du til dette arbejde, og hvad er din vurdering af det?
Samarbejder/partnerskaber
• HSV har som målsætning at indgå partnerskaber for at få mere gennemslags- kraft. Kender du til nogle af disse partnerskaber? Hvad er din vurdering af dem?
• Hvem kunne HSV med fordel samarbejde med eller indgå partnerskaber med?
• Der er eksempler på, at regioner omarbejder materiale fra HSV og præsenterer det som regionens eget materiale. Er det er en fremtidig vej for HSV at gå? At integrere HSVs indsats i sundhedsvæsenets egen kommunikationsindsats?
• Hvad er fordele og ulemper ved at en indsats som HSV er placeres i Dansk Sel- skab for Patientsikkerhed?
Fremtidige indsatser, strategi og forankring/bæredygtighed
• Hvilke problemstillinger synes du, at HSV skal sætte fokus på fremadrettet?
• Hvilke målgrupper skal HSV satse på fremadrettet? (patienter og pårørende har været den primære målgruppe hidtil; kampagne/indsatser har primært været rettet mod den almene befolkning (og dermed de ressourcestærke))
• HSV har sat fokus på såkaldte præferencefejl. Dvs. de situationer, hvor fejlen er, at patienten modtager en behandling, som patienten i virkeligheden ikke ville ønske, hvis patienten var fuldt oplyst om alle muligheder, bivirkninger, ri
• sici mv. Det kan f.eks. være spørgsmålet om knæoperation versus genoptræ- ning. Er præferencefejl et væsentligt problem, som fortjener at blive adresse- ret?
• HSV har planer om at sætte en ny dagsorden. Det drejer sig om, hvordan den sidste del af livet skal forløbe i relation til sygdom og behandling, herunder at undgå præferencefejl i denne fase sidste fase af livet. Hvad er din holdning til den dagsorden?
• Kunne man forstille sig, at HSV i højere grad adresserede ulighed i sundhed? Hvordan?
• Kommunikation/lægesprog: Det er en klassisk problemstilling, at læger taler i fagjargon, som ikke-læger ikke forstår. Er dette en problemstilling HSV burde arbejde med?
• Sundhedsprofessionelle har i en årrække arbejdet med begreber som ”patient adherence/compliance”, ville det være relevant at vende begrebet om og ar- bejde med ”doctor compliance”, dvs. at læger lytter til patienter/pårørende, undersøger deres behov og responderer?
• Det primære fokus i HSV har været på sygehusvæsenet. Er der behov for og muligheder i at brede indsatsen ud til primærsektor og kommuner også?
• I hvilken udstrækning er det lykkes at forankre delelementer eller hele projek- tet i de forskellige arenaer for indsatsen (sygehuse, den primære sektor, apo- teksvæsen)?
• PSs strategi for indflydelse har været både at favne arbejdsgivere og arbejdsta- gere (jf. eksempelvis bestyrelsens sammensætning). Strategien har også været både at hjælpe sundhedsvæsenet (forbedringsarbejdet) og samtidig være en kritisk røst, når noget i sundhedsvæsenet ikke fungerer. Hvad er din vurdering af denne strategi?
• Har du forslag til, hvordan Dansk Selskab for Patientsikkerhed og HSV kan spille (bedre) sammen? Hvordan skaber man positiv synergi mellem selskabets ind- satser/forbedringsarbejde og HSV?
• HSV er et partnerskabsprojekt mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden. Hvordan ser du samarbejdet mellem selskabet og TrygFonden? Fordele/ulemper? Muligheder/begrænsninger?
Andre spørgsmål (hvis relevant for pågældende interviewperson)
• Hvor godt et kendskab har du til medarbejderne i Dansk Selskab for Patientsik- kerhed, der har stået for indsatserne i HSV? Hvis godt kendskab - hvad er din vurdering af projektorganisationen, medarbejdere, kompetencer, samarbejde mv.?
• Hvilke udfordringer er der i forhold til at opstille indikatorer i relation til HSVs målsætninger om patient- og pårørendeindflydelse og bedring af patientsikker- heden?
• Er du bekendt med eksempler på opfølgning af indsatserne i HSV? Har du for- slag til, hvordan man kunne måle på indsatserne i HSV?
December 2016
Referat af workshop om patient- og pårørendeinddragelse
– afholdt d. 21. november 2016
Som et i evalueringen af Xxx Xxxxxxxxxxxxx blev der afholdt en workshop med invite- rede samarbejdspartnere og interessenter den 21. november 2016 i Ingeniørforeningen IDAs lokaler. I det følgende gives et kortfattet referat af workshoppen.
Referatet indeholder input og diskussion fra workshoppens deltagere, mens oplæggene på workshoppen fra souschef Xxxxx Xxxxxxxxx (Dansk Selskab for Patientsikkerhed) og chefkonsulent Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx (DECIDE) ikke gengives. For så vidt angår disse oplæg henvises til slides fra præsentationerne, se bilag 1 og 2.
1. Formål, deltagere og velkomst
Workshoppens formål var følgende:
• At gøre status på hvordan Xxx Xxxxxxxxxxxxx har bidraget til den nuværende dagsor- den for patient- og pårørendeinddragelse i sundhedsvæsenet
• At komme med bud på, hvordan det fremtidige arbejde med patient- og pårørendeind- dragelse kan udvikles til gavn for patienternes sikre og trygge møde med sundhedsvæse- net
Der var ca. 30 deltagere i workshoppen, inklusive medarbejdere fra Hej Sundhedsvæsen. For navnene på deltagerne henvises til deltagerlisten, se bilag 3.
Workshoppen blev indledt med, at xxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx (TrygFonden) bød vel- kommen. Dernæst blev der vist en kort film på ca. 5 minutter, der fortæller om projekt Xxx Xxxxxxxxxxxxx.
2. Præsentation fra souschef Xxxxx Xxxxxxxxx
Efter den indledende del, holdt souschef Xxxxx Xxxxxxxxx et oplæg om: ”Hvad var afsæt- tet for Xxx Xxxxxxxxxxxxx, og hvad er der sket i projektperioden?”
Kommentarer til og diskussion af oplæg
En deltager fra Region Hovedstaden fortalte, at Sundhedsplatformen (IT-system som i øje- blikket er under implementering) kan bevirke, at arbejdsgange ændres, og at der heri lig- ger en række positive muligheder for patientinvolvering. Det opleves som en styrke ”at det er mine egne data”. Der er selvfølgelig også faldgruber i det nye IT-system.
I forlængelse af dette fortalte Xxxxx Xxxxxxxxx, at selskabet er i dialog med Herlev og Gentofte Hospital om patientdelen af Sundhedsplatformen. Det blev diskuteret, om Sund- hedsplatformen kan bruges som platform for arbejdet patientinvolvering. Deltageren fra Region Hovedstaden bemærkede, at det er vigtigt, at ”de hvide kitler bærer det frem”.
Et andet deltagerindlæg handlede om, at digitalisering giver nye brudflader til patientind- dragelse. Den digitale dagsorden giver nye muligheder, som måske kan udnyttes i arbej- det for bedre bruger- og pårørendeinddragelse.
Der blev talt om kampagnetræthed. Det blev i den forbindelse nævnt, at kampagnetræt- hed ikke skyldes, at materialet fra de mange organisationer som arbejdet med patient- og pårørendeinddragelse er dårligt. Godt du spør’ blev fremhævet som godt materiale.
En praktiserende læge bemærkede, at det er en præmis for arbejdet (i almen praksis), at patienten forstår og samarbejder. Hvis patienten ikke er informeret, kan det ses som en fejl i behandlingen.
3. Præsentation fra chefkonsulent Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx
Inden præsentationen ved chefkonsulent Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx blev alle deltagere anmo- det om at give en vurdering af, ”hvor langt er vi fra et patientcentreret sundhedsvæsenet”. Deltagerne skulle score på en skala fra 1 til 10” (1= lav, 10 = høj). Resultatet var, at delta- gerne i gennemsnit scorerede 4,55 (n=29), og at scoren varierede mellem 2 og 7.
Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx holdt et oplæg med titlen: ”Evaluering af Xxx Xxxxxxxxxxxxx – impli- kationer for det fremtidige arbejde med patient- og pårørendeinddragelse”.
Kommentarer til og diskussion af oplæg
En deltager fra Region Hovedstaden refererede til et nyligt afholdt arrangement af ViBIS. Vedkommende savnede, at man kom et spadestik dybere. ”Borgernes Sundhedsvæsen” har taget emner op efter møder med borgere, men ”der er behov for at identificere (flere) fælles indsatsområder.”
En patientrepræsentant anførte, at materialet vedrørende patient- og pårørendeinddra- gelse bør nuanceres mere: ”det er som om, alle patienter antages at være ens”. Desuden skal man passe på, at patientinvolvering ikke ender med at lægge ansvaret over på patien- ten. Det kommer nemt til at handle meget om pjecer, og så tabes den halvdel af befolk- ningen, der ikke er så skriftligt orienterede. Materialerne forudsætter, at borgerne har kompetencer, men der er en skæv fordeling af kompetencer i befolkningen. Den sociale ulighed skal tages med i betragtning.
En deltager fremhævede, at der er meget fokus på det formelle, f.eks. lægekontakter.
En medarbejder fra Xxx Xxxxxxxxxxxxx fortalte, at Xxx Xxxxxxxxxxxxxx fokus er mødet mellem personale og patient, og at folderen Godt du spør’ løbende udvikles. Det er ude lokalt på sygehuse mv., at indsatsen konkret skal implementeres.
Xxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx (TrygFonden) fortalte, at fonden har samarbejdet med Mandag Morgen om en undersøgelse af ”Xxxxxxxxxxxxxxx – ifølge danskerne”. I denne undersøgelse er det bl.a. blevet målt, hvordan det går med patient- og pårørendearbej- det. Det er muligt, at undersøgelsen skal gentages. Xxxxx Xxxxxxxxx gjorde også op- mærksom på, at de to partnere (TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed) i Hej Sundhedsvæsen har forskellige opgaver. De strukturelle barrierer for patienter og pårø- rende arbejder TrygFonden meget med.
Det blev drøftet i hvilket omfang, der skal lægges vægt på gode eller dårlige patienthisto- rier i arbejdet med patient- og pårørendedagsordenen. Dansk Selskab for Patientsikker- hed prøver at finde en balance mellem konstruktive historier og kritik af xxxxxxxxxxxx- net. Der bør efter selskabet opfattelse altid indgå et ”konstruktivt element” i en patienthi- storie, så denne kan bruges til læring.
Der var ros fra flere deltagere til grafik, layout og kommunikation i materialet fra Hej Sundhedsvæsen.
En patientambassadør fortalte, at det har stor effekt, at patienter fortæller deres egen hi- storie. Hun fremhævede, at selv om det er en ”dårlig historie”, kan den fortælles med en anerkendende metode.
4. Gruppearbejde om udfordringer og muligheder
Deltagerne blev inddelt i fem grupper.
Alle grupperne skulle drøfte og svare på følgende fire spørgsmål:
1. Hvad er de vigtigste udfordringer, som vi står overfor, hvis der skal skabes et egentligt pa- tientcentreret sundhedsvæsen? (2-3 vigtigste udfordringer)
2. Hvordan sikres bedre og reel implementering af patient- og pårørendeinitiativer i sund- hedsvæsenet? (2-3 konkrete forslag)
3. Kan arbejdet mellem organisationer, der arbejder for et patientcentreret sundhedsvæsen, koordineres bedre? Hvordan skabes mere synergi mellem indsatserne?
4. Hvilket behov og muligheder er der for monitorering af, om vi bevæger os mod et egent- ligt patientcentreret sundhedsvæsen?
Deltagerne skulle skrive deres svar på de fire spørgsmål på flip-over-papir. Svarene er ble- vet indsamlet, og nedenfor gengives det samlede svar fra alle de fem grupper på hvert af de fire spørgsmål1.
1 Svarene er medtaget – stort set – uden redigering, men direkte gentagelser er dog udeladt.
Spørgsmål 1: ”Hvad er de vigtigste udfordringer, som vi står overfor, hvis der skal skabes et egentligt patientcentreret sundhedsvæsen? (2-3 vigtigste udfordringer)”
• At skabe ejerskab
• Ejerskab til dagsorden (læger)
• Partnerskab masseres ind i frontpersonale
• I kontrast til registreringer/styring. Produktionstankegang og afregning modvirker
”partnerskabet”. Systemer/logikker, f.eks. DRG-afregning står i vejen
• Sektorovergange – sammenhænge strukturelt og individuelt
• Sygdomsmønstre ændres – multisygdomme og alderdom
• Tænke i forløb
• Social ulighed – “one size do not fit all”
• Der kræves tid, og det er der for lidt af, IT-systemer tvinger øjnene ned i skærmen
• Ansvar skubbes på patienten/familien
• Mindset/kultur er den største barriere – også patienter kan føle ”at nu tager jeg tid fra andre patienter”
• Lægetiden er den dyreste tid, måske er der andre personaler, som kan kommuni- kere lige så godt
• Uklart formål. Hvorfor skal vi inddrage, der er mange i klinikken som ikke ved hvorfor. Måske skyldes modstand, at de ikke ude i klinikken ved hvorfor
• Den dobbelte sammenhæng, som også går ind i patientens liv.
Spørgsmål 2: ”Hvordan sikres bedre og reel implementering af patient- og pårørendeiniti- ativer i sundhedsvæsenet?”
• Organisatorisk brugerinddragelse – incitamenter, hvad bliver man målt på?
• Patientrapporterede data skal tages mere alvorligt
• Professionstilrettede indsatser
• Skal arbejde generisk eller lokalt tilpasset? Svaret er, at lade de lokale definere hvad er der rigtigt her hos os. Lokalt ejerskab er helt afgørende
• Åbne strukturer inviterer patienter ind efter deres eget behov
• Konsensus om patientcentrering
• Tydelige mål, kan vi måle patient- og pårørendeinddragelse?
• Mere bottom-up… kulturændring
• Bruger-stemme -> beslutningstagning
• Tænke sammen med styrende logikker – Sundhedsplatformen
• Fokus på ulighed i sundhed -> differentierede indsatser.
Spørgsmål 3: ”Kan arbejdet mellem organisationer, der arbejder for et patientcentreret sundhedsvæsen, koordineres bedre? Hvordan skabes mere synergi mellem indsatserne?”
• Koordination af kampagner
• Der kan skabes mere synergi ved at nogen gør arbejdet med at skabe overblik over indsatser
• Inviter patientforeninger mere ind. Patientstøtter i de forskellige foreninger kunne godt koordineres bedre
• Skru 10 % op for vidensdeling. Bliv bedre til at stå på skuldrene af hinanden
• Der skal ikke være et sted, det hele kommer fra. Man skal anerkende indsatser fra forskellige aktører
• Kulturarbejde: Hvad virker?
• Accept af lokalt ejerskab
• Hvad stiller man op med dem, der ikke vil inddrages – det mangler der svar på. Pa- tientcentrering kan forstås på mange måder
• Synlig støtte/koordination. Samarbejde mellem NGO, sundhedsvæsen, patienter.
Spørgsmål 4: Hvilket behov og muligheder er der for monitorering af, om vi bevæger os mod et egentligt patientcentreret sundhedsvæsen?
• Dette er ikke et implementeringsprojekt (minus top-down)
• Er der opbakning til dagsordenen i praksis
• Afgivelse af kontrol i forhold til dagsordenen
• Det er svært, der er brug for mere status for det samlede sundhedsvæsen
• ”Mandag Morgen” er måske bedre end LUP
• Feltstudier
• Feedback-møder
• Sverige har lavet målinger af, at pårørendestøtte lønner sig, det kunne man se på.
Efter gruppearbejdet blev der samlet op på svarene på de fire spørgsmål i plenum. I det følgende gengives tilbagemeldinger og drøftelser i plenum med udgangspunkt i fire gen- nemgående temaer:
Systemernes logik
Flere deltagere kom ind på, at der er incitamentsskabende strukturer (f.eks. DRG-afreg- ning) og registreringssystemer, der virker modsatrettet målsætningen om mere patientin- volvering. Disse systemer kræver ”skærmtid”, som går fra tiden til patientkontakt. Desu- den belønnes ”hårde resultater” (f.eks. udskrivninger). Dette er også en barriere.
Det blev også fremhævet, at overgangen til Sundhedsplatformen måske kan anvendes po- sitivt. Tankegangen er, at Sundhedsplatformen giver mulighed for lokalt ejerskab til tids- tro data (modsat de gamle, centrale systemer). En deltager nævnte, at man i Sverige har undersøgt og dokumenteret, at pårørendeinddragelse ”kan betale sig”. Måske er der be- hov for at adressere modsætning/samspil mellem hårde systemer og bløde værdier. ”Kan man f.eks. dokumentere, at bedre dialog kan betale sig?”
Synergi og lokalt ejerskab
Der var flere, der tilkendegav, at indsatser/kulturændring/ny norm skal implementeres med lokalt ejerskab. ”Det skal bæres frem af de hvide kitler”. Lokalt ejerskab betyder dog ikke, at alt nødvendigvis skal udvikles lokalt. Hvis det passer nogle i sundhedsvæsenet bedre at arbejde med centralt udviklede materialer, kan det også være fint. Det vigtige er, at man lokalt arbejder ud fra en tilgang, der passer til det pågældende, lokale sted.
Mere vidensdeling efterspørges (”for eksempel en workshop som denne her”). Det kan være viden om, hvad der virker, eller hvilke indsatser, der er i gang. Flere pegede på, at det ikke vurderes at være et problem, at der kommer initiativer fra forskellige organisatio- ner, men bedre overblik og koordination efterspørges.
Mål og målinger
Der efterspørges en mere klar forklaring eller definition på, hvad patientcentrering er, og hvorfor det er noget, vi skal arbejde mod. Samtidig efterspørges (bedre) måling af patient- centrering, så man kan ”se” forbedringer eller efterslæb. Der var kritik af LUP på flere om- råder, bl.a. at resultaterne offentliggøres lang tid efter, at data er indsamlet. Derved kan personalet ikke ”identificere sig med disse tal”. Der er også problemer med spørgsmålene i LUP, da resultaterne ”virker til at ændre sig for lidt over tid”. En deltager kunne fortælle, at de havde anvendt LUP-spørgsmål lokalt i en forbedringsproces med gode resultater.
Her kunne personalet relatere sig selv til det feedback, de fik fra patienterne. Perspektivet er måske, at man skal tænke i to retninger. Lokale forbedringsprojekter kan støttes af lo- kale, tidstro data. Nationalt kan der være et andet behov for en enklere måling af patien- ternes oplevelser, samt holdningen/kulturen hos frontpersonalet.
At differentiere indsatserne
Der blev talt for en differentiering af indsatserne i forhold til flere dimensioner, f.eks. ar- bejdsmiljø, profession og patienter. Arbejdsmiljøer kan være geografiske eller faglige (f.eks. sygehus eller almen lægepraksis). I forhold til professioner kan der (som minimum) differentieres mellem lægerne og andre faggrupper. Det blev fremhævet, at differentie- ring af indsatser er nødvendigt for at nå alle, hvor de er. Differentiering blandt patien- terne kommer uvægerligt til også at handle om ulighed i sundhed. Flere af deltagerne mente, at der er behov for indsatser for patienter, som ikke er gode til at søge informa- tion og indflydelse på eget behandlingsforløb.
5. Afslutning på workshop
Xxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx (TrygFonden) og souschef Xxxxx Xxxxxxxx (Dansk Selskab for Patientsikkerhed) takkede deltagerne for at tage sig tid til workshoppen. De takkede også for de gode input og den konstruktive dialog på workshoppen.
Overlæge Xxx Xxxxxxxx (Dansk Selskab for Patientsikkerhed) fik herefter ordet. Han in- troducerede en ny film, som Xxx Xxxxxxxxxxxxx har fået lavet, der omhandler inddra- gelse af pårørende og foregår i tilknytning til fodboldklubbens ABs baner, hvor en række spillere fra Old Boys-fodboldholdet er interviewet.
Filmen blev vist som afslutning på workshoppen.
Bilag 1 - Præsentation af souschef Xxxxx Xxxxxxxxx (Dansk Selskab for Patientsikkerhed)
Bilag 2 - Præsentation af chefkonsulent Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx (DECIDE)
Bilag 3 - Deltagerliste
Deltagere i workshop om patient- og pårørendeinddragelse 21. november 2016 – kl. 9-13 Ingeniørforeningen IDA, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
Interview-deltagere:
Xxxxxx Xxxxxx-Xxxxxxxxx, xxxxxxxxxxxxxxxxx, Hjerteforeningen Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx, kvalitetskoordinator, Region Nordjylland
Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxx, kvalitetskonsulent, Sjællands Universitetshospital
Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx, ledende oversygeplejerske, Sjællands Universitetshospital Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxx, farmaceut, Danmarks Apotekerforening
Xxxxxxx Xxxx, sekretariatschef/vicedirektør, Danske Regioner Xxxxxxx Xxxxxx, vicedirektør, Danske Patienter
Øvrige eksperter/aktører:
Xxxx Xxxx, chefkonsulent, Enheden for Tværsektoriel Udvikling Xxxx Xxxxxxxx, chefkonsulent, DEFACTUM
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, praktiserende læge i Skagen, Formand for DSAM’s Patientsikkerheds- udvalg
Xxx Xxxxxxxx, sygeplejerske, lektor ved SUC/Sygeplejeskolen i Sønderborg Xxxxxxx Xxxxxxx, Professor, Aarhus Universitet
Xxxxx Xxx Xxxxxx, seniorprojektleder, ViBIS
Xxxxx Xxx Xxxxxxx, kommunikationschef, Hvidovre Hospital
Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx, chefkonsulent, Komitéen for Sundhedsoplysning Xxxxxxx Xxxx, patientambassadør
Xxxxxxx Xxxxxx, chefkonsulent, Ældresagen Xxxxx Xxxxx, seniorkonsulent, Ældresagen
Xxxxx Xxx, næstformand i Patientinddragelsesudvalget, Region Hovedstaden, og i Sclerosefor- eningen
TrygFonden:
Xxxxx Xxxxxxxx, programchef
Repræsentanter fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed/Hej Sundhedsvæsen:
Xxxxx Xxxxxxxxx Xxx Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx Xxx Xxxxx Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx
Xxxxx Xxxxxx
DECIDE:
Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx
Xxxxxxx Xxxxxxx, Professor, Institut for Folkesundhed, AU:
Hej Sundhedsvæsen er et rigtig godt projekt, og det er vigtigt, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed og ViBIS med TrygFondens støtte laver den slags projekter, hvor I går forrest med nye dagsordener i kampagner og afprøvning af nye initiativer. Også selv om I ikke er sikre på, at I har fundet den rigtige metode og har entydig evidens for, hvad der virker, hvorfor og hvordan det virker og under hvilke omstændigheder. Vi andre (forskerne) skal jo bruge lang tid til at få det efterprøvet. Det er selvfølgelig også vigtigt, men det kan og bør man ikke altid vente på. Følgeforskning på sidelinjen af de nye initiativer har også en berettigelse selvom det ikke skaber ‘hard core’ evidens.
Citat fra workshop om patient- og pårørendeinddragelse, 21. november 2016
Xxx Xxxxxxxxxxxxx er et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed