FORRETNINGSBETINGELSER April 2022
FORRETNINGSBETINGELSER April 2022
1. Anvendelse
Nærværende forretningsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer. Herudover gælder ABR18 med ne- denstående tilføjelser/ændringer for nærværende aftale.
2. Tilbud
Skriftlige tilbud er gældende 30 dage fra tilbuddets datering, medmindre anden gyldighed fremgår af tilbuddet eller på anden måde er skriftligt aftalt mellem kunden og Mølbak. Alle tilbud er afgivet under forudsætning af, at hverken kunden eller ejendommen, som tilbuddet vedrører, er registreret i RKI. Kunden kan ikke uden Mølbaks godken- delse overdrage tilbud til tredjemand.
3. Ordrer
Bestilling af ydelser, hvor der foreligger en skriftlig ordrebekræftelse fra Mølbak eller kundens skriftlige bekræftelse af tilbud fra Mølbak, er bindende.
I de tilfælde, hvor Mølbak modtager en mundtlig tillægsordre, vil en efterfølgende ordrebekræftelse være gæl- dende, medmindre kunden straks gør indsigelser hertil.
4. Vilkår for ændringer i ordrer
Ønskes ændringer til ordren, vil dette udløse en ny ordrebekræftelse som supplement til den gældende.
5. Vilkår for annullering af ordrer
Ønskes ordren annulleret, skal der betales efter medgået tid samt eventuelle udlæg. Prisen for annulleringen vil blive oplyst i forbindelse med annullering.
6. Kundens misligholdelse
Såfremt kunden misligholder aftalen, vil ordren blive annulleret, jf. pkt. 5 ovenfor. Det anses som misligholdelse fra kundens side, såfremt aconto-fakturaer ikke bliver betalt rettidigt. Det bliver ligeledes anset som misligholdelse så- fremt kunden enten bliver registreret i RKI eller afgår ved døden/selskabet ophører.
7. Vejledende priser
Såfremt der ikke er aftalt en pris i forbindelse med enten tilbud eller ordrebekræftelse, da faktureres efter medgået tid i henhold til Xxxxxxx vejledende priser. Skulle der i løbet af en sag blive rekvireret yderligere arbejdsopgaver, som ligger ud over ydelsesbeskrivelsen, afregnes disse arbejdsopgaver efter medgået tid i henhold Xxxxxxx vejle- dende priser, medmindre andet fremgår af enten tilbud eller ordrebekræftelse.
8. Reklamation
Reklamation over mangler ved Mølbaks ydelser skal fremsættes skriftligt inden 10 kalenderdage fra den dato, ydel- sen er leveret.
9. Priser/betaling
Priser er angivet i DKK og ekskl. moms, medmindre andet fremgår af tilbuddet.
Mølbak fremsender faktura til den faktureringsadresse eller e-mail adresse, som er aftalt med kunden. Betalingsbetingelser fremgår af faktura – standard betalingsbetingelse: Netto kontant +14 dage.
Mølbaks honorar vil blive aconto-faktureret månedsvis eller når honoraret efter medgået tid har oversteget 10.000 kr., ligesom Xxxxxxx honorar vil blive aconto-faktureret ved sagens indsendelse til Geodatastyrelsen.
Tinglysningsafgifter, gebyrer til Geodatastyrelsen og andre offentlige afgifter/gebyrer vil blive faktureret inden sa- gens indsendelse til Geodatastyrelsen/Tinglysning.
Betales faktura ikke rettidigt, beregner Mølbak sig morarenter fra forfaldsdato i henhold til de til enhver tid gæl- dende regler i renteloven.
Der tages generelt forbehold for ændringer i offentlige afgifter og gebyr.
10. Administrationsgebyr
Der tillægges et administrationsgebyr på kr. 85,- pr. faktura.
11. Ansvar og Ansvarsbegrænsning
Mølbak ifalder erstatningsansvar efter dansk rets almindelige regler. Mølbak er dog ikke ansvarlig for kundens driftstab, avancetab eller andet indirekte eller afledt tab.
Mølbaks erstatningsansvar er med nærværende aftale – uanset bestemmelsen i ABR 18 § 50, stk. 4 - begrænset til 3 gange honorarets størrelse for hver delopgave/delydelse.
Mølbaks erstatningsansvar bortfalder endvidere i de tilfælde, hvor forvoldte skader eller tab er dækket af en forsik- ring, hvor skadelidte er medsikret.
Mølbaks ansvar bortfalder endvidere, hvis de pågældende skader eller tab ikke er anmeldt skriftligt til Mølbak inden 14 dage efter skadens indtræden. Dette af hensyn til bevissikring og Xxxxxxx forsikring.
12. Forsikring
Mølbak har i overensstemmelse med ABR18, § 8, tegnet Erhvervsansvarsforsikring og Professionel rådgiveran- svarsforsikring hos TopDanmark. Kunden skal sikre, at Mølbak er omfattet af en projektansvarsforsikring, hvis en sådan tegnes. Hvis en skade er omfattet af både kundens og Mølbaks forsikring, går kundens forsikring altid forud.
13. Tvister
Såfremt der opstår uenighed mellem Mølbak og Kunden, som ikke kan bilægges i mindelighed, herunder ved medi- ation, skal sagen, såfremt andet ikke er aftalt, afgøres efter dansk lovgivning og ved Retten i Roskilde.