Udskriftsdato: 4. oktober 2024
Udskriftsdato: 4. oktober 2024
CIR1H nr 9084 af 04/02/2022 (Gældende)
Cirkulære om aftale om stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne under Kulturministeriet
Ministerium: Finansministeriet
Journalnummer: Skatteministeriet, Medarbejder og Kompetencestyrelsen, x.xx. 20211051
Cirkulære om aftale om stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne under Kulturministeriet
Dette cirkulære indeholder regler om løn- og ansættelsesforhold for stillinger under stillingsstrukturen ved musikkonservatorierne under Kulturministeriet samt om vederlæggelse af faglige bedømmelsesud- valg ved musikkonservatorierne under Kulturministeriet.
Bemærkninger til protokollat om stillingsstrukturen
1. Protokollatet fastsætter løn- og ansættelsesvilkår for ansatte i stillingskategorier omfattet af Kultur- ministeriets notat af 12. marts 2004 om stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne under Kulturministeriet.
Kvalifikationskrav og stillingsindhold fastsættes i Kulturministeriets notat om stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne under Kulturministeriet.
2. Protokollatet omfatter følgende stillinger:
- adjunkt (§ 2)
- lektor (§ 4)
- professor (§ 6)
- professor med særlige opgaver (§ 7)
Supplerende stillingskategorier:
- studieadjunkt/-lektor (§ 8)
- gæstelektor (§ 9)
- gæsteprofessor (§ 10)
3. Ansættelsesproceduren i forbindelse med besættelse af stillingen inden for stillingsstrukturen foreta- ges efter de af Kulturministeriet fastsatte retningslinjer herom.
4. Alle tillæg er opskrevet fra årligt grundbeløb 1. oktober 1997 til årligt grundbeløb 31. marts 2012.
5. De med * markerede tillæg mv. er pensionsgivende.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i protokollat om stillingsstruktur Til § 2. Adjunkter
Bedømmelse af adjunkter, der ønsker at overgå til ansættelse som lektor, forudsætter normalt, at vedkommende har været ansat som adjunkt i 6 år, jf. § 2, stk. 3.
Efter reglerne i § 2, stk. 4 er der dog mulighed for at aftale et tidligere tidspunkt for bedømmelse. Der tænkes her f.eks. på adjunkter, der på anden vis end adjunktansættelsen har erhvervet sig særlige kvalifi- kationer, eller som på anden vis har kvalificeret sig til lektoransættelsen hurtigere end normalt forudsat.
Hvis en ansøger til en adjunkt-/lektorstilling har erhvervet sig særlige kvalifikationer af betydning for varetagelsen af stillingen uden dog at være kvalificeret til umiddelbart at kunne ansættes som lektor, kan en sådan aftale om et tidligere tidspunkt for lektorbedømmelsen evt. allerede ske ved ansættelsen. Den på- gældende skal dog som hovedregel have haft ansættelse som adjunkt i mindst 1 år, forinden bedømmelse som lektor kan finde sted.
Til § 6. Professorer
Ansættelse som professor kan ske for en tidsbegrænset periode eller uden tidsbegrænsning og kan i øvrigt ske på deltid.
Til § 7. Professorer med særlige opgaver
I forbindelse med ansættelse af professorer med særlige opgaver gælder samme regler vedrørende forhandling mv. af tillæg som for f.eks. lektorer.
Overgang til ansættelse som professor med særlige opgaver opfattes ikke som et egentligt stillingsskift, og derfor opretholdes et evt. ydet udligningstillæg ved tilbagegang til ansættelse og aflønning som lektor.
Ikrafttræden
Cirkulæret træder i kraft den 4. februar 2022. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære nr. 9299 om stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne under Kulturmi- nisteriet (Xxxxx.xx. 035-04).
Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, den 4. februar 2022
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx
Bilag
Protokollat til overenskomst for akademikere i staten
Stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne under Kul turministeriet
Protokollatet omfatter medarbejdere, der er ansat efter overenskomst for akademikere i staten, og som er ansat i en stilling, der er omfattet af Kulturministeriets notat af 12. marts 2004 om stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne under Kulturministeriet.
I. Ordinær stillingsstruktur
§ 1. Ansættelsen inden for den ordinære stillingsstruktur sker som adjunkt, lektor eller professor.
§ 2. Adjunkter
Ansættelse som adjunkt sker efter opslag og normalt for en 3-årig periode ad gangen, dog højst 2 perioder. Ansættelse kan i særlige tilfælde ske for kortere tidsrum. Den samlede ansættelsestid for en adjunkt kan ikke strækkes ud over 6 år i alt, svarende til 3 år på fuld tid. Forlængelse af andre årsager end de i stk. 5 nævnte kan i særlige tilfælde ske i yderligere 1 år efter ansøgning fra den ansatte.
Stk. 2. Såfremt ansættelsen ikke forlænges ved udløbet af 1. ansættelsesperiode, skal der gives adjunkter underretning herom senest tre måneder forinden.
Stk. 3. Senest 6 måneder inden udløbet af 6. ansættelsesår eller udløbet af en ansættelsestid svarende til 3 års fuldtidsbeskæftigelse skal adjunkter, der ønsker at overgå til ansættelse som lektor, anmode om at få sine kvalifikationer bedømt. Bedømmelsen foretages efter de af Kulturministeriet fastsatte retningslinjer herom. Resultatet af bedømmelsen skal meddeles adjunkten normalt 3 måneder efter, at pågældende har anmodet om at blive bedømt.
Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan dog aftale, at bedømmelsen finder sted på et tidligere tidspunkt end de normale 6 år eller efter en ansættelsestid, der svarer til mindre end 3 års fuldtidsbeskæf- tigelse.
Stk. 5. Ved fravær på grund af barsels- eller adoptionsorlov kan ansættelsesperioden efter ansøgning forlænges svarende til fraværsperiodens længde. Heri kan indgå omsorgsdage, der afholdes i tilknytning til barsels- eller adoptionsorloven.
Ansættelsesperioden kan højst forlænges med det antal uger, som den ansatte har ret til fravær under barsels- eller adoptionsorlov, inkl. omsorgsdage afholdt i tilknytning til orloven.
Hvis ansættelsesperioden er sat til udløb under barsels- eller adoptionsorlov, forlænges ansættelsen i den resterende orlovsperiode. Ansættelsen forlænges endvidere med den tid, som den ansatte har holdt orlov inden det planlagte udløb.
Ved fravær på grund af orlov til børnepasning kan ansættelsesperioden efter ansøgning forlænges svaren- de til den del af orloven, som den ansatte har ret til efter lov om xxxxx.
Stk. 6. Er bedømmelsen ikke positiv, fratræder adjunkten stillingen uden yderligere varsel ved periodens udløb.
Stk. 7. Er bedømmelsen positiv, overgår adjunkten til ansættelse som lektor uden opslag ved udgangen af ansættelsesperioden eller ved udløbet af en ansættelsestid svarende til 3 års fuldtidsbeskæftigelse.
§ 3. Til adjunkter ydes et særligt pensionsgivende tillæg på 39.300 kr.* årligt.
§ 4. Lektorer
Ansættelse som lektor sker efter opslag og normalt uden tidsbegrænsning.
Stk. 2. Har den pågældende ikke forud for ansættelsen som lektor opnået tilstrækkelig undervisningserfa- ring, sker lektoransættelsen på prøve for en periode på indtil 1½ år. Ved tidsbegrænset ansættelse kan prøveansættelse dog undlades hvor stillingsindehaveren kun skal varetage begrænsede undervisningsop- gaver.
Ved prøveansættelsens afslutning skal der foretages en bedømmelse af de pædagogiske og undervisnings- mæssige kvalifikationer på niveau med den bedømmelse, der finder sted ved en lektoransættelse. Lek- toren underrettes om iværksættelse af fagkyndig bedømmelse senest 4 måneder før prøveansættelsens udløb.
Såfremt vurderingen ikke er positiv, fratræder lektoren med overenskomstmæssigt varsel.
Sker underretning om ansættelsens ophør mindre end 3 måneder før prøveansættelsens udløb, fratræder lektoren med sædvanligt overenskomstmæssigt varsel.
§ 5. For ansatte på det nye lønsystem aftales tillæg til lektorer lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes der et tillæg på 59.000 kr.* årligt. For lektorer ansat efter det gamle lønsystem ydes der er tillæg på
59.000 kr.* årligt.
§ 6. Professorer
Ansættelse som professor sker efter opslag.
Stk. 2. Til professorer udbetales en løn svarende til lønnen i en stilling som statstjenestemand i lønramme 37.
§ 7. Professorer med særlige opgaver
Ansættelse som professor med særlige opgaver sker normalt efter opslag.
Stk. 2. Ansættelsen er tidsbegrænset, jf. dog stk. 4, idet ansættelse kan ske for en periode på 3 til 5 år med mulighed for forlængelse med op til yderligere 3 år.
Stk. 3. Ud over basisløn efter lønskalaen i overenskomsten for akademikere ydes der under ansættelses- funktionen som tidsbegrænset professor med særlige opgaver et pensionsgivende tillæg. Tillægget aftales lokalt. Kan der ikke opnås enighed om andet, udgør tillægget 171.100 kr.*
Ved overgang til ansættelse som professor med særlige opgaver overgår medarbejdere, der er ansat på det gamle lønsystem, til det nye lønsystem. Et evt. udligningstillæg, der ydes i forbindelse med overgangen, modregnes i det tillæg, der er knyttet til ansættelsen som professor med særlige opgaver.
Stk. 4. Ansatte, der forud for ansættelsen som professor med særlige opgaver var ansat ved konservatoriet, overgår efter udløbet af ansættelsesperioden til ansættelse og aflønning som lektor. For øvrige ansatte ophører ansættelsesforholdet uden yderligere varsel ved ansættelsesperiodens udløb.
II. Supplerende stillingskategorier
§ 8. Studieadjunkter og –lektorer
For ansatte på nyt lønsystem aftales tillæg til studieadjunkter og -lektorer lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes der et tillæg på 34.100 kr.* årligt til studieadjunkter og 52.400 kr.* årligt til studielekto- rer. For studieadjunkter og -lektorer ansat efter det gamle lønsystem ydes der et tillæg på 34.100 kr.* årligt til studieadjunkter og 52.400 kr.* årligt til studielektorer.
§ 9. Gæstelektorer
Ansættelse af gæstelektorer sker for en periode af op til 3 år.
Stk. 2. Gæstelektorer aflønnes svarende til lektorer.
§ 10. Gæsteprofessorer
Ansættelse af gæsteprofessorer sker for en periode af op til 3 år.
Stk. 2. Gæsteprofessorer aflønnes svarende til professorer.
III. Generelle bestemmelser
§ 11. Ved ansættelse i en tidsbegrænset stilling fratræder den ansatte ved ansættelsesperiodens udløb uden yderligere varsel, medmindre pågældende er blevet genansat.
Stk. 2. Ansættelsesforholdet kan i ansættelsesperioden bringes til ophør efter reglerne i overenskomsten for akademikere i staten.
§ 12. Tillæggene er angivet i grundbeløb pr. 31. marts 2012 og procentreguleres efter den for statens tjenestemænd til enhver tid gældende lønjusteringsaftale.
§ 13. Protokollatet omfatter kun medarbejdere, der pr. 1. april 2004 eller derefter ansættes i en stilling, der er indeholdt i Kulturministeriets notat af 12. marts 2004 om stillingsstruktur ved musikkonservatorierne.
§ 14. Protokollatet har virkning fra 1. april 2021. Samtidig ophæves protokollat af 8. juni 2004 om stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne under Kulturministe- riet.
Stk. 2. Protokollatet kan af de underskrivende parter opsiges samtidig med overenskomsten efter reglerne i samme.
København, den 1. februar 2022 | |
Akademikernes Centralorganisation Xxxxxxx Xxxxx | Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx |
Bilag
Aftale om vederlag til medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg ved musikkonservatorier under Kulturministeriet
§ 1. Til medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg ved musikkonservatorier ydes betaling efter sats A i Finansministeriets cirkulære om vederlæggelse af censorvirksomhed med følgende antal censortimer:
Xxxxx xxxxxxxxxxx | |||
Bedømmelse af | Vederlag pr. bedømmelse | Plus pr. ansøger | Xxxxxxxx vederlag pr. bedømmelse |
Professorer | 15 | 3 | 45 |
Lektorer | 8 | 2 | 38 |
Adjunkter | 8 | 1 | 23 |
§ 2. Der kan ikke ydes vederlag til medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg, der er ansat inden for Kulturministeriets område.
§ 3. Aftalen har virkning for bedømmelsesudvalg nedsat efter 1. april 2004 og kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel til den 31. marts, dog tidligst til 31. marts 2005.
København, den 8. juni 2004 | |
Akademikernes Centralorganisation Sine Sunesen | Finansministeriet P. M.V. E. B. Xxxxxx Xxxxxxx |