NOTAT
NOTAT
Lejre Kommune Xxxxxxxxxxxxx 0
4330 Hvalsø
T 4646 4646
F 4646 4615
Dato: 30. november 2017 X.xx.:
Klimakommune – opgørelse af CO2-udledning
Lejre Kommune har i 2012 underskrevet en Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening. I den forbindelse skal der årligt udarbejdes en opgørelse af kommunens CO2-udledning. I notatet her redegøres for valg, afgrænsninger m.m. i kommunens opgørelse af CO2-udledning, som vedrører 2016.
Notatet skal ses i sammenhæng med excel-arket: ”Klimakommuner – Vejledning til opgørelse af CO2-udledninger og –reduktioner for kommunen som virksomhed” og notatet med samme titel, som begge er udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening.
Der er taget udgangspunkt i ”Områder, der skal medtages i CO2-regnskabet”, jf. side 7-8 i notatet ”Klimakommuner -Vejledning til opgørelse af CO2- udledninger og –reduktioner for kommunen som virksomhed”.
Faneblad ”Opgørelse for bygningers el- og varmeforbrug”:
Opgørelsen omfatter de ejendomme, der er med i kommunens energiregistreringssystem MinEnergi. Det omfatter således kun forbrug på kommunale lejemål, beskyttede boliger, boliger for handicappede
m.m., hvis disse i forvejen indberettes til MinEnergi, og kun i tilfælde hvor energiforbruget betales via Lejre Kommunes centrale energibevilling.
Bemærkninger for CO2-opgørelse 2016 (bygningsdelen)
Processen vedrørende energimærkning og energioptimeringstiltag i kommunale ejendomme
I 2010 fik Lejre Kommune udarbejdet lovpligtige energimærker for kommunale ejendomme, som er større end 60 m2, som f.eks. rådhuse, skoler, haller, institutioner, kulturfaciliteter og ældrecentre – i alt ca. 155 energimærker.
Energimærkerne afdækkede en række energioptimeringstiltag, som det ville kunne betale sig at foretage i bygningerne.
Kommuner har mulighed for at optage lån til at gennemføre foreslåede tiltag fra energimærker. Center for Service & Ejendomme laver en årlig vurdering og prioritering af, hvilke af tiltagene der foreslås gennemført det kommende år. I årenes løb er der blevet gennemført energioptimeringstiltag for 10 mio. kr./år i 2011, 2012 og 2013 og 8 mio. kr. i 2014. I 2015 blev der gennemført energioptimeringstiltag for 6 mio. kr., faldende til 4 mio. kr. i 2016 og 2 mio. kr. i 2017, hvorefter der i løbet af 2017 bliver udarbejdet nye energimærker.
Der er gennemført mange forskellige tiltag, som alle medvirker til at spare på energiforbruget (el, varme og vand) i ejendommene. I 2011 blev der primært gennemført udskiftninger af varmecentraler og i 2012 primært belysningsanlæg - mens der i 2013 var en større spredning på bl.a. isolering, solcelleanlæg, vinduer/facader, samt et større projekt på Birken, Multihallen og Svømmebadet i Sæby-Gershøj, som både omfattede etablering af jordvarmeanlæg, solceller, isolering, nye vinduer, regnvandsanlæg til toiletskyl m.m. I 2014 blev der bl.a. udskiftet varmecentraler, optimeret på ventilation og blandesløjfer samt udskiftet en del toiletter og håndvaskarmaturer. Alle år er der også udført mindre opgaver som f.eks. udskiftning af pumper, optimering af styring, udskiftning af ældre toiletter m.v.
I 2015 er der bl.a. blevet udskiftet lys i fem haller til LED-lys med forskellige former for styring samt foretaget efterisolering i en hal og på en del af en skole. Desuden har to af kommunens rådhuse – i
Allerslev og Hvalsø – gennemgået en større renovering og energioptimering i 2015. Dette er gennemført som særskilte projekter udenfor energioptimeringspuljen, men projekterne vil naturligvis få en effekt på kommunens udledning af CO2.
I 2016 er der bl.a. blevet udskiftet et ældre oliefyr på Firkløverskolen – som senere påtænkes suppleret med et jordvarmeanlæg. Desuden er der udskiftet belysning og etableret styring på tre biblioteker som følge af ”Åbent
bibliotek”. Der er også lavet et ventilationsprojekt på Allerslev Skole og blandesløjfer på Rådhuset i Allerslev. Effekterne af tiltag gennemført i 2016 vil først kunne ses i 2017-opgørelsen.
CO2-opgørelse
I 2011, som var det første år med systematisk gennemførelse af energioptimeringstiltag, blev energiforbruget (el og varme) i de kommunale ejendomme opgjort som en ”base-line”. Den samlede CO2–udledning var i 2011 på 6.160 tons. Forbruget af el, fjernvarme, olie og naturgas er siden blevet opgjort én gang årligt og indgår i kommunens samlede CO2-opgørelse. Hvert år opdateres opgørelsen fra året før, så nærværende årsopgørelse kan sammenlignes direkte med sidste års.
Mens der i 2012 og 2013 var et fald i energiforbrug for bygningerne - og dermed CO2-udledning – i forhold til året før – var der i 2014 en stigning i CO2-udledning set i forhold til året før (stigning på 113 tons). Det samme gjorde sig gældende i 2015, hvor energiforbruget steg i forhold til 2014 – og dermed også CO2-udledningen (stigning på 45 tons svarende til 0,8 %).
I nærværende opgørelse for 2016 fremgår det, at både el- og fjernvarmeforbruget er steget i forhold til 2015, mens olie- og naturgasforbruget er faldet. Den samlede CO2-udledning var i 2016 på 5.452 tons, mens den i den opdaterede 2015-opgørelse var 5.513 tons – altså et fald på 61 tons, svarende til 1,1 %.
De energioptimeringstiltag, der blev gennemført i 2011 og 2012, og hvor effekten kan ses i CO2-opgørelsen for henholdsvis 2012 og 2013, havde forholdsvis korte tilbagebetalingstider – mens tiltag
i 2013 (som er de tiltag, effekten ses af i 2014- opgørelsen) og tiltag i 2014 (som er de tiltag, effekten ses af i 2015-opgørelsen) kunne have tilbagebetalingstider op til 15-20 år. Mens der i de første år således primært blev ”høstet
lavthængende frugter”, som viste en hurtig energibesparelse, er tiltagene de senere år længere om at tjene sig hjem. Udskiftning af en ineffektiv ældre gaskedel vil således give en større og hurtigere energimæssig effekt end f.eks. udskiftning af facaderne i en bygning. Det skal desuden tages i betragtning, at de store effekter i de første år også hænger sammen med, at der i starten årligt blev investeret flere penge i energitiltag end de senere år. De tiltag, der gennemføres med henblik på at reducere vandforbruget i kommunens bygninger, har desuden en effekt som ikke indgår i klimaopgørelserne (ikke CO2-relaterede).
Der er flere forhold, som har betydning for energiforbruget i bygningerne. For eksempel har der de senere år været behov for øget ventilation på PCB-ramte skoler, ligesom der er sket en øget anvendelse af interaktive tavler, i-pads og pc´er på skolerne. Samtidig har skolereformen - med ændret og øget brug af skolerne – også haft en effekt på energiforbruget. Udvidede åbningstider, som f.eks. indførelse af ”Åbent bibliotek”, har naturligt nok også en indflydelse på energiforbruget. Derudover spiller også brugernes adfærd og vidensniveau en rolle. Dette er baggrunden for, at det daværende Center for Ejendomme & Trafik i 2014 gennemførte ”Sluk-luk-og-skru-ned”- kampagner i kommunale institutioner og kulturfaciliteter – og at der i 2015 blev gennemført varme- og ventilationskurser for halinspektørerne.
El
Samlet set er der i de kommunale ejendomme brugt ca. 48.682 kWh el mere i 2016 end i 2015. Dykker man ned i forbruget på de enkelte ejendomme fremgår det, at der er større forbrug på de fleste skoler – mens et par stykker har formået at reducere deres elforbrug. Ligeledes ser det ud for SFO´erne, institutionerne og for hallerne. Som nævnt har der været gennemført sparekampagner på institutioner og i kulturfaciliteter – og mens dette ikke ser ud til at have haft en gennemgribende effekt for institutionernes vedkommende, har en del af de kulturelle institutioner reduceret deres elforbrug i forhold til året før. Der er et stort el-forbrug på Bøgebakken, hvilket skyldes at varmtvandsbassinet er kommet i drift.
Elforbruget er også steget på Rådhuset i Hvalsø, hvilket er en konsekvens af, at rådhuset nu igen er i fuld drift efter renoveringen. Der er fortsat el-forbrug på Rådhuset i Lyndby, selvom ejendommen er
frigjort efter renoveringen af de andre to rådhuse. Dette skyldes, at byens foreninger har fået lov til fortsat at bruge ejendommen. Rådhuset er dog sat til salg og forventes afhændet i løbet af 2016.
Lejre Kommune har solcelleanlæg på Allerslev Skole, MC-Klubben, Børnehaven Birken/Multihallen og Svømmebadet, Børnehaven Fjordly, Den Grønne Kile, Plejecenter Bøgebakken samt Rådhuset i Hvalsø. Den strøm, der produceres på de seks anlæg er CO2-neutral og indgår derfor ikke i klimakommuneopgørelsen.
Olie
Samlet set er der i de kommunale ejendomme brugt godt 20.000 liter olie mindre i 2016 end i 2015. Der er siden 2011 samlet set sket en stor reduktion i olieforbrug til kommunale ejendomme, fordi en del oliefyr er blevet erstattet af varmepumper eller naturgasfyr. Der er nu kun otte olieopvarmede ejendomme tilbage – og heraf forventes det, at der etableres varmepumper som primær opvarmningskilde på Lærkereden og Firkløverskolen i løbet af de kommende år, hvilket vil reducere forbruget væsentligt. Ligeledes forventes det, at forbruget på Materielgården vil forsvinde, når materielgårdene sammenlægges. Forbruget på Lyndby Rådhus er reduceret i forhold til 2015, da ejendommen som nævnt er frigjort, men dog fortsat anvendes af foreninger.
Fjernvarme
Fjernvarmeforbruget, der ellers var faldet i 2015 i forhold til 2014, er steget med ca. 47 MWh. Dette skyldes primært Rådhuset i Hvalsø, som er i fuld drift og desuden er blevet udbygget – samt Den Grønne Kile, som også har været i fuld drift hele året. Hvalsøhallerne har også øget sit forbrug trods forskellige indsatser for at reducere forbruget. En del af forklaringen er muligvis, at Borgerservice var genhuset i hallerne, mens renoveringen af Rådhuset i Hvalsø stod på.
Naturgas
Naturgasforbruget er faldet med næsten 22.000 m3 fra 2015 til 2016. Selvom Rådhuset i Allerslev har reduceret sit forbrug, burde dette have været endnu mindre, da der blev etableret et jordvarmeanlæg ved renoveringen. Det er dog desværre endnu ikke lykkedes at få dette i drift. Skolerne har generelt reduceret deres forbrug, mens institutionerne generelt har øget deres. Der ses et fint fald i flere af hallernes og kulturinstitutionernes forbrug, mens det også her slår igennem, at varmtvandsbassinet på Bøgebakken er kommet i drift.
Samlet udvikling på bygningsområdet fra 2011-2016
Sammenligner man energiforbruget og CO2-
2016 med base-linen i 2011, ses der fortsat en væsentlig reduktion. Den samlede CO2-udledning fra bygningsdrift er således faldet med 11,5 % (svarende til 708 tons CO2) fra 2011 til 2016 – elforbruget er faldet med 4,5
%, olieforbruget med næsten 50 % og naturgasforbruget med knap 14 %. Den eneste energiform, der er steget, er fjernvarmeforbruget – med knap 7
%. Det skyldes bl.a. tilbygningen på Rådhuset i Hvalsø. Også opførelsen af Den Grønne Kile medvirker til det øgede forbrug, der ikke opvejes af de institutioner, der er nedlagt i forbindelse med ibrugtagningen af det nye børnehus.
Bemærkninger for CO2-opgørelse 2016 (transportdelen)
Plejepersonalekørsel
Plejepersonalekørsel er forbrug opgjort for døgnplejen, hjemmeplejen, visitationen og for genoptræningens biler i Lejre Kommune, Møllebjergvej. I 2013 blev der købt brændstof hos Materielgården, Go-on, Q8 og Statoil.
Forbruget er her er faldet med hele 71 tons. Desuden er der et mindre forbrug på diesel på 256 l, dvs. 8 % og benzinforbrug er faldet med hele
29.027 liter, og det svarer til 52 %. Plejepersonalepersonalet har fået seks nye biler i 2016 og det kan forklare en del af faldet.
Rådhusbiler
Der har i 2016 været følgende rådhusbiler: Allerslev Rådhus; to rådhusbiler + to elbiler. Hvalsø Rådhus; to rådhusbiler. Der er i 2016 indkøbt to ekstra biler, en til hvert rådhus.
Fra 2015 til 2016 har der været et fald i benzinforbruget på 822 liter (og det svarer til et fald på næsten 39 %) men en stigning på diesel på 3905 liter.
Det er en kæmpe stigning på 90 % og handler om at der er sket en omfordeling af opgaverne mellem flere centre.
Til gengæld er der sket et fald i brugen af el-bilerne, her er elforbruget faldet til 1 tons, hvilket er 1 tons mindre end i 2015.
Materielgårdene
Der ses i 2012 en voldsom stigning i forbruget fra Materielgårdene til såvel Materielgårdenes kørsel som til Plejepersonalets kørsel.
En del af forklaringen på dette er at den 1. august 2012 blev der indgået ny rammeaftale med Q8. Pga. ny software kunne der kun indhentes brændstofforbrug for perioden 1. august til 31. december 2012. På baggrund af ovenstående er forbruget for materielgården 2012 sat til samme forbrug som i 2011. Vi mener, at der må mangle nogle data, da forbruget ikke kan stige med 100 % fra 2011 til 2012.
Vi har derfor gået tilbage og rettet Matrielgårdens baseline tal for 2011 fra 152 og til 260 tons.
Vej og Park rådede i 2013 over følgende køretøjer: 24 biler, 2 lastbiler, 10 traktorer, 4 rendegravere, 5 redskabsbærere, 9 minitraktorer, 10 græsslåmaskiner, motorsave, buskryddere, pladevibratorer, vejtromler, asfaltskærere, 2 dieseldrevne flisehuggere mv.
Materielgårdene har derudover en tank, hvor andre tanker deres biler, det drejer sig om beredskab, Ejendomsdrift, Hvalsø Skole, Int. Service, Ungdomsskolen, Region Sjælland og eksterne tankninger. Derfor dækker Matrielgårdens forbrug over en bred vifte af køretøjer, som tanker hos dem. Man kunne diskutere om de skal med i opgørelsen. Vi har valgt at lade dem stå i opgørelsen, som de har gjort det i de
forgående år.
Der er sket en strukturel ændring ifm. Betjeningen af for kommunen ejendomme, herunder kommunens haller og Hvalsø skole.
I 2016 er der indkøb to nye biler til hallerne (en benzin og diesel). Det er sket, da området har fået flere opgaver og skal betjene et større område. De tanker bl.a. hos Materielgården. Materielgården har købt en ny bil, som kører på diesel.
Resultatet viser, at der er et større forbrug af diesel på Materielgården på 6559 liter (6,4 %), men mindre forbrug af på benzin på 1617 (29 %). I alt er der sket en stigning på 4,6 % og det vidner om en uændret kørsel.
Privat kørsel
Privat kørsel er kommunalt ansatte medarbejderes arbejdskørsel samt kørsel af kommunalpolitikere og udpegede til råd og nævn.
Der er også sket en stigning i forbrug af kørsel i de private biler på 10 tons CO2. I alt 80.276 km er der kørt mere i år end i 2014. Det svarer til en stigning på 9,78 %. Denne stigning svarer til over 165.000 kr. ekstra som er blevet udbetalt og det er til trods for, at den lave takst på 2,05 kr. er indført i august 2015.
I 2016 er satsen faldet for lav takst til 1,99 kr. og for høj takst til 3,63. Der sket en stor ændring i kørselsmønstret, der et fald i kørsel med høj takst på 256.847 km (svarende til 34,8 %) og der er sket en stigning på lav takst på
263.148 km km (svarer til 162 %). I alt er der sket en mindre stigning på 1 tons CO2.
Udviklingen indenfor transport
Der er således sket en mindre stigning i kørslen for både materielgårdene, en større stigning for kørsel på rådhusene og en mindre stigning i den private kørsel. Den helt store overraskelse er at der er sket et stort fald mht. kørsel for hjemmeplejen.
Resultat for 2016
Faldet i 2016 er på i alt -1,8 % og det dækker over en fald på -1,1% for bygningsdelen og -8,5 % for transportdelen. Når
målet var en reduktion på 2 %, er årets resultat tæt på tilfredsstillende.
Gennemsnitligt er kommunens samlede reduktion dog tæt på 2 % om året, da vores samlede
reduktion over de fem år er 9,8 %. Det dækker over en reduktion på 11,5 % CO2 på bygningsdelen, og en stigning på 5,7 % CO2 på transportdelen.
Udviklingen de kommende år
Vi vil fortsat bestræbe os på en årlig reduktion på 2 %. På bygningsområdet er Rådhuset i Lyndby solgt i august 2017, hvilket vil give en reduktion i 2017- opgørelsen. De tre Materielgårde forventes at bliver slået sammen til to – hvilket vil give en reduktion i el og varmeforbrug. Dette vil dog først få effekt fra 2018Der er fortsat udfordringer med jordvarmeanlægget på Allerslev Rådhus – når dette bliver løst, vil det kunne ses på varmeregnskabet. .
Lejrevej 15 B-G er sat til salg, hvilket også vil betyde en væsentlig reduktion af el- og varmeforbruget.
I forhold til transportområdet vil vi se på muligheder for at vende udviklingen. Det vil bl.a. omhandle tiltag for at nedsætte forbruget af fossile brændstoffer og brugen af biler. Det kræver dog, at der afsættes medarbejderressourcer til at arbejde målrettet med området.
Kontaktpersoner:
Plejepersonalekørsel (kilde: Xxxxx Xxxxxxxx, 2178 0000/xxxx@xxxxx.xx) Rådhusbiler (kilde: Xxxxxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx, 4646 0000/xxxx@xxxxx.xx) Kørsel, Materielgårdene (kilde: Xxxxx Xxxxxxx, tlf. 0000 0000/xxxx@xxxxx.xx) Kørsel i private biler (høj sats) (kilde: Xxxxx Xxxxxxxx 0000 0000/xxxx@xxxxx.xx)
Kørsel i private biler (lav sats) (kilde: Xxxxx Xxxxxxxx, 0000 0000/xxxx@xxxxx.xx)
Kørsel i taxa: Opgøres ikke særskilt og indgår derfor ikke i opgørelsen.
Faneblad ”Opgørelse for andre projekter”:
Lejre Kommune har ikke igangsat andre projekter, og fanebladet er derfor ikke udfyldt.
Faneblad ”Samlet opgørelse”:
I fanebladet opsummeres data fra bygninger og transport.
Faneblad ”Emissionsfaktorer – og andre faktorer”: Alle emissionsfaktorer var udfyldt på forhånd, og disse er anvendt, undtagen for el (hvor der er opgjort emissionsfaktor for 2011 på baggrund af xxxxxxxxx.xx – tallet indeholder transmissionstab
og distributionstab) og varme, lokal fjernvarmeværk (tal fra Hvalsø Kraftvarmeværk 2008-2009). Tallene ændres ikke år for år, da det i givet fald vil kunne give et billede af en reduktion/stigning i CO2-udledning, som ikke er reel, men som er forårsaget af ændringer i forsyningsleddet (f.eks. mere vindmølle-strøm i det danske el-net).