Selskabsmeddelelse
Selskabsmeddelelse
23.12.2011
NeuroSearch annoncerer ændringer til aktiekøbsaftalen for X. Xxxxxxxx Research AB
NeuroSearch A/S (NEUR) annoncerede i september en fokusering af selskabets ressourcer på færdigudviklingen af Huntexil®. I forlængelse heraf har NeuroSearch og sælgerne af Xxxxxxxx Research genforhandlet og er blevet enige om at ændre nogle af vilkårene i aktiekøbsaftalen, som blev indgået i 2006, herunder de udestående succesbetingede milepælsbetalinger. Den ændrede aktiekøbsaftale vil optimere selskabets finansielle fleksibilitet og mulighed for at bringe Huntexil® videre i udvikling og frem mod markedsføring.
Da NeuroSearch købte Carlsson Research, erhvervede selskabet Huntexil® (pridopidine), ordopidine og seridopidine. I aktiekøbsaftalen var der aftalt en række succesbetingede milepælsbetalinger fra NeuroSearch til sælgerne af Xxxxxxxx Research og heraf var følgende stadig udestående:
Milepæl 2 | Ordopidine – Indgåelse af partneraftale – 50% af anslået forskudsbetaling på 100 mio. SEK fra licenspartner | 50 mio. SEK |
Milepæl 6 | Ordopidine – Første dosering i fase II-studie | 100 mio. SEK |
Milepæl 7 | Huntexil® – Første registreringsansøgning eller tilladelse til salg | 100 mio. SEK |
De ændrede aftalevilkår indebærer, at milepæl 2 og 6 ovenfor annulleres, milepæl 7 modificeres, og en introduktion af to nye milepæle, 8a og 8b, vedrørende Huntexil®. Som følge af ændringen udestår nu følgende milepæle i aktiekøbsaftalen:
Milepæl 7 | Huntexil® – Første registreringsansøgning | 100 mio. SEK |
Milepæl 8a | Huntexil® – Første markedsføringsgodkendelse i et EU- eller EFTA-land | 75 mio. SEK |
Milepæl 8b | Huntexil® – Første markedsføringsgodkendelse i et land uden for EU eller EFTA | 75 mio. SEK |
NeuroSearch kan vælge at betale ovenstående milepæle kontant eller i NeuroSearch- aktier
Status for ordopidine og seridopidine
NeuroSearch ejer stadig alle rettigheder til ordopidine og seridopidine og kan, som følge af de ændrede aftalevilkår, egenhændigt beslutte de næste udviklingstrin for disse stoffer. Begge stoffer tilhører klassen af dopidiner, og den tilhørende patentfamilie er vigtig for NeuroSearch. Selskabet afventer konklusionerne fra de igangværende toksikologiske undersøgelser og har foreløbigt besluttet ikke at påbegynde fase II- studierne for nogen af projekterne.
Finansielle forventninger til 2011
NeuroSearch fastholder forventningerne til driftsresultatet, som blev meldt ud i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal. For helåret 2011 forventer NeuroSearch et underskud af primær drift på ca. 370 mio. kr., hvoraf ca. 240 mio. kr. udgør en engangsomkostning uden likviditetseffekt. Herudover forventer NeuroSearch et tab, der vedrører ophørende aktiviteter på ca. 345 mio. kr. i 2011.
Side 2 af 2
I 2009 etablerede NeuroSearch en kreditfacilitet med henblik på at erhverve egne aktier til afdækning af forventede fremtidige milepælsbetalinger. NeuroSearch vil indfri kreditfaciliteten som et led i optimeringen af kapitalstrukturen. Værdien af likvider og værdipapirer forventes herefter at være mindst 200 mio. kr. ved udgangen af 2011.
Adm. direktør i NeuroSearch, Xxxxxx Xxxxxx, udtaler i forbindelse med aftalen:
"Vi er glade for den aftale vi har indgået med sælgerne af Xxxxxxxx Research, da vi får fuld frihed til at disponere over seridopidine og ordopidine på den mest hensigtsmæssige måde, uden forpligtelser over for sælgerne af Xxxxxxxx Research. Nu kan NeuroSearch fokusere ressourcerne på Huntexil®, som både vi og sælgerne af Xxxxxxxx Research, nærer stor tro til vil gøre en forskel for patienter og samfund.”
Xxxxxx Xxxxxx Xxx. direktør
Kontaktperson
Xxxx Xxxxxxxxx, EVP & CFO, telefon: 0000 0000
Om NeuroSearch
NeuroSearch A/S (NEUR) er et europæisk-baseret biofarmaceutisk selskab noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S med speciale inden for sygdomme i centralnervesystemet (CNS). Det er selskabets vision at udvikle NeuroSearch til et profitabelt specialfarmaceutisk selskab. Strategien er primært at færdigudvikle og markedsføre Huntexil®, der er et unikt lægemiddel i klinisk fase III til behandling af de motoriske symptomer ved Huntingtons sygdom.
NeuroSearch har også en portefølje af andre værdier, der ønskes udlicenseret eller solgt, herunder tesofensine, som har vist en lovende effekt inden for behandlingen af fedme og vores patenterede Integrative Screening Process-teknologi (ISP), som er en screeningsmetode, der opererer med intakte biologiske systemer. Hertil kommer en bred vifte af ionkanal-teknologier og patenterede stoffer, der er identificeret som ionkanal-modulatorer.