Fælles- overenskomst

2023-2025

Overenskomst indgået mellem

DI Overenskomst ll og

3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen

For

lagerarbejdere, chauffører og havnearbejdere

3F-varenummer 3022

DI nr. 794524

FÆLLESOVERENSKOMST

Mellem

DI Overenskomst II (efterfølgende forkortet til DIO II)

3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen

For

lagerarbejdere, chauffører og havnearbejdere

2023-2025

INDHOLD

Forord

Bilag 6

Implementering af direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtighed og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (arbejdsvilkårsdirektivet) 98

Bilag 7

Funktionærlignende ansættelsesforhold 105

Bilag 8

Behandling af faglig strid mellem DI og 3F’s Transportgruppe 111

Bilag 9

Social ansvarlighed 116

Bilag 10

Seniorpolitik 118

Bilag 11

Nyoptagne virksomheder – pension og særlig opsparing 119

Bilag 12

Ferie 122

Bilag A. Aftale om ferieoverførsel 124

Bilag B. Eksempler på overførsel af feriedage 126

Bilag 13

Samarbejde på virksomheder af alle størrelser 127

Bilag 14

Kompetenceudviklingsfond 129

Bilag 15

Opsøgende uddannelseskonsulenttjeneste 133

Bilag 16

Uddannelsesrepræsentant 134

Bilag 17

Retningslinjer for etablering af forsøgsordninger 135

Bilag 18

Implementering af direktiv om tidsbegrænset ansættelse 137

Bilag 19

Pension for personer ansat i fleksjob 141

Bilag 20

Tillæg til Fællesoverenskomsten vedrørende offshore arbejde 142

Bilag 21

Elektroniske dokumenter 146

Bilag 22

Løndumping 147

Bilag 23

Implementering af Ligelønsloven mv 151

Bilag 24

Natarbejde 155

Bilag 25

Bidrag til Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond 160

Bilag 26

Forståelsen af afspadsering af systematisk overarbejde 161

Bilag 27

Organisationsaftale om databeskyttelse 162

Bilag 28

Organisationsaftale om håndtering af sager om manglende indbetaling og indberetning af pensionsbidrag 163

Bilag 29

Parternes fælles forståelse af bestemmelsen om fratrædelsesgodtgørelse 165

Bilag 30

Kompetencer til fremtidens transport- og logistikbranche 167

Bilag 31

Udvalgsarbejder 169

Bilag 32

Aftale om overgangsordning for anvendelse af overenskomsternes bestemmelser om betaling under fravær på grund af graviditet og barsel 173

Lærlingeoverenskomst 174

§ 1 Gyldighedsområde 175

§ 2 Lokalt samarbejde 175

§ 3 Organisationernes påtaleret 175

§ 4 Den normale arbejdstid 175

§ 5 Arbejde i holddrift 176

§ 6 Mødepligt under skoleophold 176

§ 7 Uddannelsesforhold 176

§ 8 Lønforhold 177

§ 9 Arbejde på forskudt tid 179

§ 10 Frihed/feriefridage 180

§ 11 Overarbejde 180

§ 12 Ferie 181

§ 13 ATP 182

§ 14 Sygdom og tilskadekomst, barns første sygedag, børns hospitalsindlæggelse, barsel, særlig opsparing, afspadsering og pension 182

§ 15 Løn til færdiguddannede 183

§ 16 Grænseoverskridende transporter 183

§ 17 Døgnbetaling – turistchauffører 184

§ 18 Befordring 185

§ 19 Ikrafttræden og ophør 185

Forord ‌

Med denne udgave af Fællesoverenskomsten er protokollaterne fra

fornyelsen af Fællesoverenskomsten marts 2023 indarbejdet.

Alle øvrige rettelser og ændringer er udelukkende af redaktionel ka- rakter, og har ikke til hensigt at ændre forståelse eller fortolkning.

Henvisninger til love, bekendtgørelser, EU-direktiver m.m. er til den til enhver tid gældende udgave, medmindre andet er nævnt.

FÆLLESBESTEMMELSER ‌

§ 1 Tillidsrepræsentanter ‌

Stk. 1 Hvor vælges en tillidsrepræsentant ‌

I enhver virksomhed – eller for større virksomheders vedkommende i enhver afdeling af denne – med 5 arbejdere eller derover, vælger de dér beskæftigede arbejdere af deres midte en arbejder til at være til- lidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes repræsentant. I virk- somheder eller afdelinger med under 5 arbejdere vælges ingen tillids- repræsentant, medmindre begge parter ønsker det.

Stk. 2 Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbej- dere, der har arbejdet mindst 1 år på den pågældende virksomhed.‌

Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst fem, suppleres dette tal blandt de arbejdere, der har arbejdet der længst.

Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geografisk afgræn- set enhed.

Anmærkning: En tillidsrepræsentant, der indgår uddannelsesaftale med virksomheden efter Erhvervsuddannelsesloven, kan fortsætte med at være tillidsrepræsentant. Det er dog en forudsætning, at vedkom- mende i eventuelle praktikperioder arbejder sammen med sit valg- grundlag.

Stk. 3 Valg af tillidsrepræsentant ‌

Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle arbejdere, som er beskæftiget i virksomheden eller afdelingen på valg- tidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget, der kun er gyldigt, når mindst en tredjedel af de dér beskæftigede arbejdere har stemt for vedkommende.

Valg af tillidsrepræsentanter foregår i arbejdstiden. De nærmere om- stændigheder for valghandlingen aftales lokalt mellem ledelsen og medarbejderne.

Valget er i øvrigt ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af 3F’s Trans-

portgruppe og meddelt DI for de pågældende virksomheder. DI er dog

berettiget til at gøre indsigelse mod valget over for 3F’s Transport-

gruppe.

3F’s Transportgruppe giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til til- lidsrepræsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et kursus for tillidsrepræsentanter, hurtigst muligt efter valget gennem- går en sådan uddannelse. Fra DI's side giver man tilsagn om at med- virke til, at den nyvalgte tillidsrepræsentant får den fornødne frihed til at deltage i kurset.

Note: Vikarer fra vikarbureauer har ikke stemmeret ved valg af til- lidsrepræsentant på brugervirksomheden.

Stk. 4 Stedfortræder for tillidsrepræsentant ‌

Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med arbejdsgi- veren udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En således udpeget stedfortræder har i den periode, hvori vedkommende funge- rer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, så- fremt vedkommende opfylder betingelserne for at blive valgt til tillids- repræsentant i henhold til stk. 2 .

Stk. 5 Fællestillidsrepræsentant ‌

På virksomheder, hvor der er valgt 3 eller flere tillidsrepræsentanter, kan disse heriblandt vælge en fællestillidsrepræsentant. Fællestillids- repræsentantens arbejdsopgaver er at koordinere de faglige spørgs- mål fra tillidsrepræsentanterne, og bistå dem i sager af faglig inte- resse. Det kan eksempelvis være faglige sager vedrørende lokalaftaler, velfærdsforhold, større afskedigelser og lønsystemer. Ligeledes kan ledelsen anmode fællestillidsrepræsentanten om at koordinere spørgsmål af samme karakter rejst af ledelsen.

Valget af fællestillidsrepræsentant meddeles skriftligt til ledelsen.

Stk. 6 Xxxxx muligheder for valg

Ved lokal enighed kan der aftales andre muligheder for valg af tillids- repræsentant/tillidsrepræsentanter end i de i stk. 1 , 3 , 4 og 5 .

Stk. 7 Samarbejde og opgaver

Det er tillidsrepræsentantens – såvel som arbejdsgiverens og dennes repræsentants – pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdsstedet, og ikke lægge hindringer i vejen for virksomhedens eller medarbejdernes organisering.

Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medarbejdere, der udgør valggrundlaget. Ved lokale forhandlinger og ved indgåelse af lokalaf- taler, jf. § 2, skal såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen være be- myndiget til at indgå bindende aftaler for de medarbejdere der udgør valggrundlaget.

Tillidsrepræsentanten forelægger dog alene forslag, henstillinger og

klager fra medlemmer af 3F for ledelsen.

Opnås der ikke ved tillidsrepræsentantens henvendelse til ledelsen en tilfredsstillende ordning, kan denne frit anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes uforstyrret og afvente resultatet af organisationernes behandling af sagen.

Stk. 8 Talsmand

På virksomheder med holddriftsarbejde kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor vedkommende ikke arbejder, og som omfatter mindst fire arbejdere, udpege en talsmand til på sine vegne at søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ordnet eller, såfremt omstændighe- derne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sagen videre til til- lidsrepræsentanten.

Stk. 9 Funktion i arbejdstiden ‌

a. Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsrepræsentant. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for vedkommendes produktive arbejde.

”Den nødvendige tid” betyder, at tillidsrepræsentanten bl.a. skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af:

• Reglerne for behandling af faglig strid

• Hovedaftalen

• Arbejdsretsloven

Denne frihed medfører også aflønning, forudsat at sagen omhand- ler en af de medarbejdere, som vedkommende er valgt af eller i øvrigt repræsenterer.

Dersom det er nødvendigt, at vedkommende for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal denne forud herfor underrette ar- bejdsgiveren eller dennes repræsentant. Tillidsrepræsentanter,

der er beskæftiget som chauffører, skal senest dagen før underrette med angivelse af tidspunkt og varighed.

b. Efter forudgående henvendelse kan en repræsentant fra den lokale 3F-afdeling komme på virksomheden og drøfte lokale forhold med ledelsen.

c. Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afske- digelser bedst muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påta- leret i henhold til regler for behandling af faglig strid ved eventuelt forekommende urimeligheder ved ansættelser og afskedigelser.

Hvis arbejdsgiveren efter anmodning orienterer tillidsrepræsen- tanten om en gennemført ansættelse eller afskedigelse, kan ar- bejdsgiveren ikke pålægges at udrede en bod, medmindre der fo- religger systematisk brud på bestemmelsen.

Tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med nyansatte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsrepræsentantens samarbejde med virksomheden og mu- ligheden for medlemskab af 3F. På virksomheder med skiftende arbejdssteder eller mobile medarbejdere tilstræbes det, at nye medarbejdere får lejlighed til at møde tillidsrepræsentanten. Kan dette ikke lade sig gøre, kan mødet afholdes digitalt. Der kan træf- fes lokalaftale om andre ordninger.

Mødet planlægges i øvrigt under hensyn til virksomhedens drifts- mæssige forhold.

d. Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nød- vendige adgang til IT-faciliteter, herunder internet.

Stk. 10 Aflønning og vederlag ‌

A. Aflønning

Hvis underretning i henhold til stk. 9A er sket, eller hvis der på ledel- sens foranledning i øvrigt lægges beslag på tillidsrepræsentanten i ar- bejdstiden i spørgsmål, som angår virksomheden og medarbejderne, skal vedkommende for den tid, der medgår hertil, aflønnes med sin gennemsnitsfortjeneste for det sidste kalenderkvartal.

Ved møder uden for arbejdstiden på arbejdsgivers foranledning beta- les som for overarbejde for den tid, der måtte ligge ud over den pågæl- dendes daglige arbejdstid.

Ved samarbejdsudvalgsmøder følges Samarbejdsnævnets retningslin- jer.

B. Vederlag

Tillidsrepræsentanter valgt under overenskomsten modtager et årligt vederlag, som udbetales med 50% pr. halvår. Vederlaget udbetales som kompensation for dennes varetagelse af sit hverv uden for dennes arbejdstid. Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepengeberet- tigende.

Valggrundlaget opgøres ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efter- følgende én gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet bortfalder vederlaget.

Det er en forudsætning for udbetaling af vederlag, at tillidsrepræsen- tanten har gennemført 3F’s Transportgruppes grunduddannelse, som pt. er af 4 ugers varighed.

Vederlaget udgør

• ved et valggrundlag op til og med 49 personer kr. 9.000 pr. år,

• ved et valggrundlag mellem 50 og 99 personer kr. 16.500 pr. år,

• ved et valggrundlag på 100 personer eller derover kr. 33.000 pr.

år.

For fællestillidsrepræsentanter opgøres antallet som summen af de repræsenterede.

Hvor der allerede er truffet aftale om vederlag til tillidsrepræsentan- ten i virksomheden, kan dette modregnes i ovenstående vederlag.

Note: Vederlaget til tillidsrepræsentanter efter Fællesoverenskom- stens § 1, stk. 10, litra B, finansieres af arbejdsgiverne i fællesskab gennem bidrag til Handels- og Transportsektoren Uddannelses- og Samarbejdsfond (HTUS).

Bidraget til finansiering af vederlag til tillidsrepræsentanter fast- sættes særskilt og opkræves af Pension Danmark, hvorefter Pension Danmark udbetaler vederlaget direkte til tillidsrepræsentanterne.

Stk. 11 Klubformand

Hvis medarbejderne på en virksomhed, henholdsvis en afdeling heraf, slutter sig sammen i en faglig klub eller lignende, skal tillidsrepræsen- tanten være formand.

Stk. 12 Afskedigelse af tillidsrepræsentant

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsa- ger, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt 5 måneder. Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkom- mende dog krav på 6 måneders varsel.

Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne bestemmelse.

Anmærkning: En tillidsrepræsentant kan aldrig opsiges med kortere varsel end dennes individuelle opsigelsesvarsel.

Stk. 13 Fremgangsmåde ved afskedigelse

Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter stk. 12, afsnit 1, til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i stk. 1 til 3, skal denne rette henvendelse til DI, der derefter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for behandling af faglig strid.

Mæglingsmøde skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.

En tillidsrepræsentants arbejdsforhold kan normalt ikke afbrydes i varselsperioden, før 3F’s Transportgruppe har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved fagretlig behandling.

Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelses- varslet som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst.

Stk. 14 Opsigelsesvarsel efter ophør

En tillidsrepræsentant, der ophører med hvervet efter at have virket som sådan mindst 1 år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden for 1 år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afske- digelse fra virksomheden krav på 8 ugers opsigelsesvarsel udover varslet i henhold til § 18 .

For funktionærlignende ansættelser efter bilag 7 forlænges det indivi- duelle opsigelsesvarsel med 8 uger. Med dette forlængede opsigelses- varsel fraviges Funktionærlovens § 2 om, at funktionæren fratræder ved en måneds udgang. Dette er til gunst for medarbejderen.

Denne regel gælder alene fratrådte tillidsrepræsentanter.

Note: Tillidsrepræsentantsreglerne gælder også for virksomheder, der beskæftiger havnearbejdere, der dagligt uden mønstring møder til ar- bejde og i øvrigt opfylder de i denne paragraf fastsatte betingelser.

Stk. 15 Faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillids- repræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdate- ring, og hvordan denne opdatering skal finde sted. Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdate- ring. Efter 6 års sammenhængende hverv som tillidsrepræsentant har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.

Medarbejderen modtager fuld løn under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse) til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfal- der virksomheden.

Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra HTSK-fonden som ved aftalt uddannelse, jf. § 32, stk. 4C.

Stk. 16 Arbejdsmiljørepræsentanter

For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valg-, aflønnings- og opsigelsesregler som for tillidsrepræsentanter.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal medvirke til at skærpe kollegernes og ledelsens fokus på alle aspekter af arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal i samarbejde med ledelse og tillids- repræsentanten holde fast i, at de strategiske opgaver løses i regi af arbejdsmiljøorganisationen alternativt et særligt samarbejdsfora.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal være omdrejningspunktet for det systematiske arbejdsmiljøarbejde i udviklingen af arbejdspladsvurde- ringen (APV). Der er et fælles ansvar for, at sygefravær indgår i APV- arbejdet. Arbejdsmiljørepræsetanten skal herunder drøfte arbejds- miljøet på baggrund af eksisterende, relevant statistisk materiale.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i forebyggelse af ulykker gennem analyser og læring.

Arbejdsmiljørepræsentanten er desuden ambassadør for medarbej- dernes inddragelse i den gennemgribende omstilling i at nå målet på nye ambitiøse klimamål.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal have den tid til rådighed til at vare- tage sine pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksom- heds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for vedkommendes produktive arbejde.

Dette betyder, at arbejdsmiljørepræsentanten skal have frihed til at opfylde sine pligter efter arbejdsmiljøreglerne, herunder deltagelse i møder og uddannelse.

Arbejdsmiljørepræsentanten kan efter aftale med arbejdsgiveren få den nødvendige frihed til deltagelse i forbundenes relevante arbejds- miljøkurser.

Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivning fastsatte arbejdsmiljøuddannelse.

Deltagelse i forbundenes frivillige arbejdsmiljøkurser udløser ikke be- taling efter Arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.

3F’s Transportgruppe giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til ar- bejdsmiljørepræsentanter, og som ikke forud for valget har gennem- gået et kursus for arbejdsmiljørepræsentanter, hurtigst muligt efter valget gennemgår en sådan uddannelse. Fra DI’s side giver man til- sagn om at medvirke til, at den nyvalgte arbejdsmiljørepræsentant får den fornødne frihed til deltagelse i kurset.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal – til udførelse af sit hverv – have samme adgang til IT-faciliteter som tillidsrepræsentanterne i henhold til § 1, stk. 9 D .

Stk. 17 Europæiske samarbejdsudvalg

For medlemmer af europæisk samarbejdsudvalg gælder samme regler som er gældende for tillidsrepræsentanter.

§ 2 Lokale aftaler ‌

Stk. 1

Der kan på virksomheden indgås lokale aftaler. Lokale aftaler indgås med tillidsrepræsentanten.

Der er adgang til ved lokale aftaler at supplere og fravige §§ 13 , 14 og

16 .

Overenskomstfravigende aftaler skal være skriftlige. Sådanne lokale aftaler skal sendes til organisationerne til orientering.

Stk. 2

Derudover gælder følgende:

a. Hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan lokalaftaler ind-

gås med den lokale afdeling af 3F.

b. Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige § 3, stk. 2 og 3 , samt Bilag 2 og 3. Ved indgåelse af aftale om varierende ugentlig arbejdstid, kan den gennemsnitlige arbejdstid på 37 nor- maltimer pr. uge og den maksimale arbejdstid på 44 normaltimer pr. uge ikke fraviges. I aftaler som fraviger § 3, stk. 2 og 3 kan der tilsvarende indgås aftaler om aflønning som fraviger overenskom- stens bestemmelser om overarbejdsbetaling for lagerarbejdere (Særlige bestemmelser for lagerarbejdere, § 3) og chauffører (Sær- lige bestemmelser for chauffører, § 2).

Overenskomstfravigende aftaler skal være skriftlige. Sådanne lo- kalaftaler skal sendes til organisationerne til orientering umiddel- bart efter deres indgåelse.

c. Der er adgang til at indgå lokalaftaler om lokalløn jf . § 8, stk. 5. Aftaler om lokalløn skal være skriftlige og skal sendes til organisa- tionerne til orientering umiddelbart efter deres indgåelse.

Stk. 3

Lokale aftaler i henhold til stk. 1 og stk. 2 b, kan af begge parter opsi- ges med 2 måneders varsel til den første i en måned, medmindre der er truffet aftale om andet varsel.

Lokalaftaler i henhold til stk. 2 c, kan opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af en måned eller for 14-dages lønnede til udgangen af en lønningsperiode.

I tilfælde af opsigelse skal den opsigende part foranledige lokal for- handling herom. For så vidt der ikke opnås enighed, behandles sagen ved et mæglingsmøde.

Stk. 4

Parterne er ikke løst fra den opsagte aftale, før de i stk. 3, afsnit 3 an-

førte regler er iagttaget.

§ 3 Arbejdstid ‌

Stk. 1

Den normale, effektive, ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Stk. 2

Den ugentlige arbejdstid fordeles på ugens 5 første dage og således, at ingen arbejdsdag er under 7 timer.

Hvis særlige driftsmæssige forhold betinger, at der normalt arbejdes om lørdagen, kan den normale arbejdstid denne dag i almindelighed ikke overstige 4 timer, jf. i øvrigt stk. 1 i Bilag 2, Særlig arbejdstidstil- rettelægning.

Stk. 3

Den daglige arbejdstid skal lægges mellem kl. 06.00 og kl. 18.00 på ugens 5 første dage og mellem kl. 06.00 og kl. 14.00 om lørdagen.

Stk. 4

Arbejdsgiveren fastsætter efter aftale med medarbejderne tidspunkt for arbejdstidens begyndelse og ophør inden for de nævnte klokke- slæt, om fornødent under organisationernes medvirken.

Stk. 5

Når lager-, plads-, pakhus- og andre arbejdere arbejder i forbindelse med losnings- og lastningsarbejde, følger de havnearbejdernes ar- bejdstid, jf. i øvrigt lokal praksis herom.

§ 3 a Alternativ arbejdstidsplanlægning ‌

I stedet for arbejdstidsreglerne i § 3 kan arbejdstiden - for hele eller dele af virksomheden - planlægges efter denne bestemmelse.

Stk. 1 Den normale arbejdstid

Den normale ugentlige arbejdstid på 37 timer kan placeres på op til 5 ugentlige arbejdsdage. Arbejdstiden kan placeres på alle ugens dage, samt på søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage i tidsrum- met fra kl. 06.00 – 18.00. Der skal sikres to sammenhængende fridage om ugen. Hver 4. uge skal fridagene placeres lørdag og søndag.

Ingen arbejdsdag kan være under 6 timer eller over 9,25 timer.

Medarbejdere, der arbejder efter denne bestemmelse, modtager et fleksibilitetstillæg pr. time samt særligt tillæg for arbejde på lørdage, søndage, søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage, jf. stk. 4. Fleksibilitetstillæget udgør pr. time:

1.3.2023	1.3.2024
kr. 4,10	kr. 4,10

Stk. 2 Fastlæggelse af arbejdstiden

Arbejdstiden skal fremgå af en arbejdstidsplan, der minimum er gæl- dende for en periode på 4 uger. Arbejdstidsplanen skal foreligge se- nest 14 dage før den første dag i planen. Af arbejdstidsplanen skal det fremgå, hvilke dage der er arbejdsdage, arbejdstidens start- og slut- tidspunkt, samt hvilke dage der er fridage.

Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage Virksomheden skal både reducere medarbejderens samlede arbejds- tid og antallet af arbejdsdage i arbejdstidsplanen, når der falder en søgnehelligdag eller overenskomstmæssig fridag på en af ugens første fem hverdage, i den periode arbejdstidsplanen er gældende for. For fuldtidsansatte skal arbejdstiden reduceres med 7,4 timer for hver søgnehelligdag og overenskomstmæssig fridag.

Antallet af arbejdsdage i arbejdstidsplanen reduceres ved at placere et antal fridage - ud over de to ugentlige fridage, jf. stk. 1 - i arbejdstids- planen, der svarer til antallet af søgnehelligdage eller overenskomst-

mæssige fridage, der falder på en af ugens første fem hverdage, i den periode arbejdstidsplanen er gældende for.

Fridagen kan enten placeres på selve søgnehelligdagen eller den over- enskomstmæssige fridag eller på en anden arbejdsdag i arbejdstids- planen.

Reduktionen af den samlede arbejdstid i arbejdstidsplanen foretages i den uge, hvor fridagen placeres, således at den samlede arbejdstid i ugen reduceres med 7,4 time pr. fridag.

Særligt for deltidsbeskæftigede

For deltidsansatte skal arbejdstiden reduceres med 1/5 af medarbej- derens aftalte ugentlige arbejdstid for hver søgnehelligdag og over- enskomstmæssig fridag, der falder på en af ugens første 5 hverdage, i arbejdstidsplanen. Reduktionen foretages alene som timer i den del- tidsansattes samlede antal arbejdstimer i arbejdstidsplanen.

Hvis den deltidsansattes arbejdstid normalt er placeret på 5 dage, skal antallet af arbejdsdage endvidere reduceres på samme måde som for fuldtidsansatte.

Stk. 3 Ændring af den planlagte arbejdstid

Arbejdsgiveren kan alene ændre en allerede fastlagt arbejdstidsplan, når driftsmæssige forhold, herunder medarbejderes sygdom, udebli- velse og andre for arbejdsgiver uforudsigelige forhold, taler herfor. Arbejdsgiveren skal til enhver tid iagttage et varsel på minimum 5 x 24 timer til en kalenderuges udgang. Såfremt arbejdstiden ændres med et kortere varsel, betales et tillæg for den ændrede arbejdstid, svarende til overarbejdsbetaling, jf. særlige bestemmelser for hhv. la- germedarbejdere og chauffører.

Stk. 4 Særlig honorering for arbejde på lørdage, søndage, søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage

Udover det i stk. 1 anførte fleksibilitetstillæg honoreres medarbejde- ren for de timer, hvor medarbejderen arbejder på lørdage, søndage, søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage. Medarbejderen kan vælge mellem en af følgende to modeller:

a. Arbejde på lørdage, søndage, søgnehelligdage og overenskomst- mæssige fridage betales med et tillæg pr. time på

1.3.2023	1.3.2024
kr. 80,10	kr. 86,00

b. For hver time medarbejderen arbejder på lørdage, søndage, søg- nehelligdage og overenskomstmæssige fridage, opspares der 30 minutters frihed i en timebank.

Opsparede timer kan afholdes i hele dage eller som timer. Afholdelsen af timer opsparet i timebanken aftales mellem den enkelte medarbej- der og virksomheden.

Såfremt medarbejderen forgæves har forsøgt at aftale afholdelse af opsparede timer med virksomheden, kan medarbejderen varsle afhol- delse af opsparede timer. Medarbejderen skal i den forbindelse iagt- tage et varsel på mindst 14 kalenderdage. Ved fratrædelse opgøres sal- doen og eventuel overskud udbetales. Opsparede timer kan ikke vars- les til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelse sker fra virk- somhedens side.

Placeres arbejdstiden således, at arbejdsdagen helt eller delvist starter eller slutter uden for tidsrummet 06.00 – 18.00, betales herudover til- læg i henhold til § 8.

Stk. 5 Generelle bestemmelser

Etablering af og overgang til arbejde efter denne bestemmelse skal af arbejdsgiveren varsles med mindst 14 dage til en kalenderuges begyn- delse, medmindre andet aftales. Xxxxxxx skal ikke gives til nyansatte medarbejdere, der ansættes til arbejde efter denne bestemmelse.

Ved overgang til arbejdstidstilrettelæggelse efter § 3, skal medarbej- deren have et varsel på 14 dage til en kalenderuges begyndelse, med- mindre andet aftales.

Denne bestemmelse gælder også for medarbejdere, der er ansat på deltid efter § 4 .

Arbejdstilrettelæggelse efter denne bestemmelse kan ikke kombineres med lokalaftaler vedrørende særlig arbejdstidstilrettelæggelse i bilag 2 .

Overenskomstparterne finder det naturligt, at der optages lokale drøf- telser om arbejdstid og arbejdstidsplanlægning, således at arbejdsti- den placeres mest hensigtsmæssigt i relation til de lokale forhold.

Såfremt en medarbejder måtte ønske fritagelse for at arbejde i week- enden, kan medarbejderen anmode arbejdsgiveren om en drøftelse herom. Medarbejderen kan kræve, at tillidsrepræsentanten deltager i mødet.

Det påhviler virksomheden at udlevere et bilag til lønsedlen, der op- lyser om arbejdstidens begyndelse og afslutning, de enkelte dage i løn- perioden, antallet af normaltimer og overtimer samt overenskomst- mæssige tillæg i forbindelse med indtjeningen.

Virksomheden skal i forbindelse med medarbejderens fratrædelse op- gøre arbejdstiden i arbejdstidsplanen. Eventuelle underskudstimer betales med almindelig timeløn. Eventuelle overskudstimer betales med timeløn inklusive sædvanlig overtidsbetaling.

§ 4 Deltidsansættelse ‌

Stk. 1 Allerede ansatte

Mellem en allerede ansat medarbejder og virksomheden kan aftales ændring af arbejdstiden fra fuldtid til deltid, jf. Lov om deltid.

Stk. 2 Nyansatte

Der kan i forbindelse med nyansættelse træffes aftale om beskæfti- gelse på deltid.

Virksomheder må ikke benytte ansættelse af deltidsbeskæftigede til at reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede, for så vidt der er tale om medarbejdere med samme kvalifikationer.

For nyansatte deltidsbeskæftigede gælder, at medarbejderen kan op- sige sit ansættelsesforhold uden yderligere varsel, når den pågæl- dende tilbydes ansættelse på et højere timetal hos en anden arbejds- giver.

Stk. 3 Fælles bestemmelser

Den ugentlige arbejdstid skal udgøre mindst 15 timer.

For medarbejdere, der ved siden af ansættelsen er studerende, der modtager SU, folkepensionister, efterlønsmodtagere, førtidspensioni- ster og lignende medarbejdergrupper, skal den ugentlige arbejdstid udgøre mindst 8 timer.

Den ugentlige arbejdstid kan opgøres ugentligt eller over en referen- ceperiode på op til 8 uger. Medarbejderens arbejdstid i referenceperi- oden skal planlægges med et timetal, der svarer til den aftalte ugent- lige arbejdstid gange antallet af uger i referenceperioden.

Den ugentlige arbejdstid og dens placering skal skriftligt aftales ved ansættelsen eller i forbindelse med aftale om deltidsbeskæftigelse for allerede ansatte. Såfremt den deltidsbeskæftigedes arbejdstid plan- lægges efter Fællesbestemmelser § 3 a, planlægges arbejdstiden dog i henhold til de deri beskrevne regler.

Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke ydes lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end ar- bejdstiden for fuldtidsansatte.

Deltidsbeskæftigede er berettigede til samme tillæg for arbejde på for- skudt tid, jf. Fællesbestemmelser § 8, som fuldtidsbeskæftigede.

Overarbejde, hvorved forstås arbejde ud over den planlagte daglige arbejdstid, der fastsættes i vagtplanen, afregnes efter de almindelige regler herom.

Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på vikarer, der antages til arbejde gennem vikarbureauer, medmindre andet aftales lokalt med tillidsrepræsentanten,. jf. Bilag 2’s indledende afsnit.

§ 5 Frihed/feriefridage*)‌

Stk. 1 Friheden

Medarbejderne har ret til frihed 1. maj og Grundlovsdag fra kl. 12.00, Juleaftensdag, Nytårsaftensdag, søgnehelligdage og 5 feriefridage pr. kalenderår.

Stk. 2 Betaling til medarbejdere på fuldlønsordning Medarbejdere ansat på fuldlønsordning holder fri uden afkortning i uge- eller månedslønnen.

Stk. 3 Betaling til medarbejdere ansat på timeløn

Til medarbejdere ansat på timeløn henlægger arbejdsgiveren 6,75% af den ferieberettigede løn til dækning af frihed de nævnte dage. I dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse. For hver hele fridag udbetales à conto et beløb svarende til 7,4 normaltimer. For 1. maj og Grundlovs- dag foretages en forholdsmæssig beregning. Der kan ikke udbetales større beløb à conto end det indestående på den enkelte medarbejders frihedskonto.

Ved sygdom henlægges 6,75% af den daglønssats der fremgår af § 26, stk. 3, og som under sygdom udgør hele den ferieberettigede løn.

Der kan dog – begrundet i en aftale mellem virksomheden og den an- satte – udbetales et á conto beløb, selvom der ikke er dækning for det på frihedskontoen.

Eventuelt underskud på kontoen som følge heraf kan modregnes i medarbejderens løntilgodehavende ved fratræden eller kalenderårets udløb.

Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på friheds- kontoen, og restbeløbet udbetales. Forskudsbeløbet for 1. januar fra- drages dog i alle tilfælde frihedskontoen for det foregående kalen- derår.

DIO II garanterer for beløbenes udbetaling.

Stk. 4 1. maj og Grundlovsdag

Presserende arbejde kan dog udføres 1. maj og Grundlovsdag efter kl.

12.00 og betales da med højeste overtidssats. Såfremt der er fastlagt en middagspause umiddelbart forud for dette klokkeslæt arbejdes igennem i middagspausen uden særligt vederlag.

Stk. 5 Juleaftensdag og Nytårsaftensdag

Friheden regnes fra kl. 06.00 morgen eller normal arbejdstids begyn- delse til samme tidspunkt næste dag. Det er en betingelse for betalin- gen, at der er lidt et indtægtstab. Såfremt der arbejdes på disse dage, betales der med højeste overtidssats.

Stk. 6 Feriefridage

Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. Ferielovens bestemmelser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbejderen.

Ferielovens regler om risikoovergang i tilfælde af sygdom er gæl- dende. Ved sygdom, der anmeldes over for arbejdsgiveren efter nor- mal arbejdstids begyndelse på den første af flere sammenhængende feriefridage, anses feriefridagene for afviklet.

Såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget hele året, beregnes ferie- fridagene forholdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders beskæftigelse.

For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en ferie- fridag 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig be- regning.

Hvis feriefridagene – begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansatte – ikke afholdes, har medarbejdere ansat i henhold til fuld- lønsordning ret til at få udbetalt 7,4 normaltimer pr. ikke afholdt fe- riefridag. Tilsvarende gælder hvis feriefridagene ikke afholdes som følge af sygdom, tilskadekomst, barsel eller medarbejderens fratræ- den. Har disse medarbejdere afholdt flere feriefridage end beskæfti- gelsesperioden berettiger til, kan arbejdsgiveren modregne 7,4 nor- maltimer pr. dag i medarbejderens løntilgodehavende.

*) Gælder også for havnearbejdere, der daglig uden mønstring møder til arbejde.

§ 6 Seniorordning ‌

Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den

til enhver tid gældende folkepensionsalder.

I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalin- gen til særlig opsparing til finansiering af seniorfridage.

Udbetaling fra særlig opsparing i forbindelse med seniorfridage ad- ministreres efter samme regler som frihedskontoen for virksomhe- dens timelønnede medarbejdere, jf. § 5, stk. 3 .

Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere hele eller en del af pensionsbidraget, jf. § 25, til se- niorfridage.

Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrati- onsomkostningerne fortsat dækkes.

Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medar- bejdere på medarbejderens frihedskonto. Er medarbejderen fuldløn- net og ønsker at indgå i en seniorordning oprettes en seniorfriheds- konto, med mindre andet aftales lokalt. Seniorfrihedskontoen admi- nistreres efter samme regler som frihedskontoen for virksomhedens timelønnede medarbejdere, jf. § 5, stk. 3 .

Medarbejderens indtræden i en seniorordning ændrer ikke på bestå- ende overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således om- kostningsneutral for virksomheden.

Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en senior- ordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af særlig opsparing og det konverterede pensionsbidrag vedkommende ønsker at opspare. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at afholde i det føl- gende kalenderår. Disse valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.

Indenfor rammerne af den nugældende seniorordning, kan der mel- lem virksomheden og den enkelte medarbejder indgås skriftlig aftale om fravigelse af overenskomstens seniorordning på følgende punkter:

• Finansieringen af det ønskede antal seniorfridage kan ske ved an- vendelse af egne midler. I den situation holder medarbejdere på timeløn fri på de aftalte seniorfridage uden løn, mens medarbej- dere på fuldlønsordningen trækkes 7,4 normaltime pr. afholdt se- niorfridag, svarende til det der gælder for feriefridage.

• Fristen for at indgå i/udtræde af ordningen kan fraviges.

Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

I øvrigt gælder

• at der maksimalt kan afholdes 32 seniorfridage pr. kalenderår, hvad enten finansieringen sker via særlig opsparing, konvertering af pensionsmidler eller egne midler,

• at det ikke er muligt for den enkelte medarbejder at kombinere konvertering af pensionsmidler med anvendelse af egne midler, samt

• at den øgede fleksibilitet i ordningen skal være omkostningsneu- tral for virksomhederne.

Parterne er tillige enige om, at PensionDanmark kun skal informeres, når der sker konvertering af pensionsmidler.

Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhe- dens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 5, stk. 6 .

For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for feriefri- dage, jf. § 5, stk. 3 og stk. 6.

Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fuldlønnede medarbejdere i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfriheds- kontoen. For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. For andre fore- tages en forholdsmæssig beregning. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen og restbeløbet udbetales.

Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for fri- hed/feriefridage i øvrigt, jf. § 5.

Der er mulighed for at aftale fravigelser i videre omfang under forud- sætning af, at der er indgået en lokalaftale herom.

DI garanterer for beløbenes udbetaling.

§ 7 Særlig opsparing ‌

Medarbejdere omfattet af overenskomsten opsparer

1.3.2023	1.3.2024
7,0%	9,0%

af den ferieberettigede løn som særlig opsparing. I beløbet er inde- holdt feriegodtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing.

Medarbejderen kan disponere over midler på særlig opsparing til fra- vær ved

• seniorfridage, jf. § 6 og

• børns anden sygedag, børns lægebesøg og børneomsorgsdage, jf.

§ 21 .

Midler, som medarbejderen ikke har disponeret over, udbetales af virksomheden på følgende måder:

• Midler på særlig opsparing ud over 4% udbetales løbende sammen med medarbejderens løn.

• For så vidt angår de 4% på særlig opsparing, opgøres saldoen og vil blive udbetalt ved udgangen af juni måned og ved kalenderårets udløb samt ved fratræden.

Overenskomstparterne opfordrer til, at virksomheden tager initiativ til en dialog med medarbejderne om mulighederne med særlig opspa- ring.

Den enkelte medarbejder og virksomheden kan aftale, at det samlede bidrag til særlig opsparing udbetales løbende sammen med lønnen el- ler to gange om året ved udgangen af juni og ved kalenderårets udløb.

§ 8 Forskudt tid*)‌

Stk. 1

Forskudt arbejdstid kan etableres helt eller delvis uden for rammerne for dagarbejdstidens lægning.

Stk. 2

Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, som ligger mellem kl. 06.00 og kl. 18.00, for så vidt bestemmelserne i stk. 3 og 4 er opfyldt.

Forskydes arbejdstiden således, at den indledes inden kl. 06.00 eller afsluttes efter kl. 18.00, betales følgende tillæg pr. time:

	1.3.2023	1.3.2024
Kl. 18.00 til kl. 21.00	kr. 39,30	kr. 40,65
Kl. 21.00 til kl. 04.00	kr. 89,25	kr. 92,35
Kl. 04.00 til kl. 06.00	kr. 46,20	kr. 47,80

*) Gælder for lagerarbejdere og chauffører. Se Bilag 24 om natarbejde.

Stk. 3

Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst

3 gange 24 timers varsel.

Såfremt varsel ikke er givet, betales indtil varslets udløb overarbejds- tillæg efter gældende regler for den tid, der falder uden for virksom- hedens normale dagarbejdstid.

Stk. 4

Når en arbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid, betales han, for så vidt arbejdet ikke strækker sig over mindst en uge, med gældende overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagar- bejdstid.

Stk. 5

Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, be- tales der foruden forskudttidstillæg også overarbejdstillæg, regnet ud fra den forskudte arbejdstid, jf. stk. 2.

§ 9 Normallønninger ‌

Stk. 1

Den normale timeløn er

1.3.2023	1.3.2024
kr. 142,95	kr. 148,70

De nævnte lønsatser er gældende fra begyndelsen af den lønningsuge,

hvori 1. marts falder.

Stk. 2

Til ovennævnte normale timeløn, eller lokalløn efter stk. 5, ydes til- lægsbetalinger, jf. de særlige bestemmelser for henholdsvis lagerar- bejdere, chauffører og havnearbejdere.

Bestemmelsen om lokalløn gælder ikke for havnearbejdere.

Stk. 3

Hvor der anvendes fuldløn, beregnes denne som 37 gange timeløns-

satsen pr. uge.

Stk. 4

Der afregnes for mindst halve timer, herunder også ved overarbejde.

Stk. 5 Lokalløn for lagerarbejdere og chauffører ‌

a. Timeløn med lokalløn

Der kan på virksomheden indgås aftaler om lokalløn efter nærvæ- rende bestemmelse.

Lokalløn kan pr. time udgøre op til kr. 2,50.

På virksomheder, hvor der er etableret lokalløn, reduceres nor- maltimelønnen efter stk. 1 tilsvarende. Beregningsgrundlaget for overarbejde er fortsat den normale timeløn efter stk. 1.

Lokalløn kan inden for overenskomstens område etableres for alle medarbejdere, grupper af medarbejdere eller enkelte medarbej- dere.

Aftaler om lokalløn indgås med en tillidsrepræsentant.

b. Årlig opgørelse og udbetaling

Ved udgangen af overenskomståret eller ved aftalens ophør udar- bejder virksomheden en opgørelse over lokallønnens størrelse og den samlede udbetalte lokalløn for de medarbejdere, som i løbet af overenskomståret har været omfattet af lokallønnen.

Såfremt lokallønnen på opgørelsestidspunktet ikke er fuldt udbe- talt, fordeles det resterende beløb mellem de pr. 1. marts ansatte medarbejdere i ordningen. Fordelingen sker forholdsmæssigt på baggrund af de individuelt præsterede løntimer i det forgangne overenskomstår, medmindre andet aftales lokalt. Udbetaling af et eventuelt resterende beløb sker i forbindelse med førstkommende lønningsperiode efter 1. marts, medmindre andet aftales lokalt.

Såfremt tillidsrepræsentanten anmoder virksomheden om doku- mentation for, at lokallønnen er udbetalt som aftalt, skal virksom- heden fremlægge den fornødne dokumentation herfor.

c. Opsigelse af lokallønsordning

Lokalaftalen kan opsiges med minimum 6 måneders varsel til ud- gangen af en lønningsperiode.

§ 10 Faglært tillæg ‌

Medarbejdere, der er i besiddelse af erhvervsuddannelsesbevis

(”svendebrev”), får et tillæg på kr. 4,00.

Erhvervsuddannelsen skal være en relevant transport- eller logistik- uddannelse for den pågældende medarbejders beskæftigelsesområde (f.eks. lageruddannelse på lagerområdet).

Disse medarbejdere får anciennitetstillæg udbetalt fra første ansæt- telsesdag.

§ 11 Timelønnede medarbejdere og medarbejdere på fuldlønsordning ‌

Stk. 1 Timelønnede medarbejdere

Ved timelønnede medarbejdere forstås medarbejdere, som afregnes pr. præsteret arbejdstime. Til timelønnede medarbejdere ydes beta- ling på f.eks. søgnehelligdage med en opsparingsordning, hvor der af arbejdsgiveren henlægges 6,75% af den ferieberettigede løn til dæk- ning af indtægtstab på fridage.

Stk. 2 Medarbejdere ansat i henhold til fuldlønsordning Ved medarbejdere ansat i henhold til fuldlønsordning forstås medar- bejdere, som afregnes pr. præsteret arbejdsuge eller måned, og som holder fri på f.eks. søgnehelligdage uden afkortning af uge- eller må- nedslønnen. Ofte bruges betegnelsen ugelønsansættelse om fuldløns- ordning, men i nærværende overenskomst anvendes konsekvent be- tegnelsen fuldlønsordning.

Stk. 3 Overgang mellem timelønsordning og fuldløns- ordning

Såfremt andet ikke er aftalt, sker ansættelse på timeløn.

Efter lokal drøftelse mellem tillidsrepræsentanten for virksomheden og virksomhedens ledelse fastsætter arbejdsgiveren, at der kan ske overgang fra timelønsordning til fuldlønsordning, eller fra fuldløns- ordning til timelønsordning. Er der ikke valgt en tillidsrepræsentant, skal drøftelsen foregå med den lokale afdeling af 3F. Overgang skal ske ved et kalenderårs udgang, og skal varsles senest 1. november.

3F har påtaleret ved misbrug.

Stk. 4 Lønningsperiode

Lønningsperioden er det interval, hvormed lønnen opgøres og udbe- tales til medarbejderen. Lønningsperioden kan være 2 uger, 4 uger, halvmåneds- eller helmånedsafregning og har ikke betydning for, om medarbejderen er ansat på timeløn eller i henhold til fuldlønsordning. Vedrørende omregningsfaktor se § 16 .

§ 12 Definition af fuld løn ‌

Stk. 1

Nedenstående definition af fuld løn anvendes ved

• løn under sygdom, jf. § 20 ,

• børns sygdom, jf. § 21, stk. 1,

• børns hospitalsindlæggelse, jf. § 22 ,

• barsels- og fædreorlov, jf. § 23 ,

• samt for medarbejdere på fuldlønsordning, der holder fri i hen- hold til § 5 .

Stk. 2

Fuld løn bruges således til at angive det indtægtstab, en medarbejder har, når medarbejderen i ovenstående situationer ikke udfører ar- bejde.

Fuld løn udgør sædvanlig løn inklusive fast påregnelige tillæg. I fuld løn indgår bl.a. følgende tillæg, i det omfang de er fast påregnelige:

• Arbejdsbestemte tillæg,

• virksomhedstillæg,

• kvalifikationstillæg,

• personlige tillæg,

• forskudttidstillæg,

• holddriftstillæg,

• tillæg i henhold til produktionstillægsaftale, medmindre andet er aftalt i produktionstillægsaftalen. Er P-lønsaftalen berosat skal det midlertidige faste tillæg udbetales, idet det er at betragte som et fast påregneligt tillæg.

Fuld løn omfatter ikke overarbejde.

§ 13 Produktivitetsfremmende lønsystemer ‌

Stk. 1

Parterne anbefaler indførelse af produktivitetsfremmende lønsyste- mer i form af bonusordninger, jobvurderingsordninger og lignende. Udbredelsen af sådanne lønsystemer kan ske med teknisk bistand fra organisationerne.

Stk. 2

Betalingsfaktoren i de produktivitetsfremmende lønsystemer udgør

kr. 41,00.

Stk. 3

Bestemmelsen kan suppleres og fraviges ved lokalaftale, jf. § 2, stk. 1 .

§ 14 Rejse- og befordringstid ‌

Stk. 1 Rejsetid

Medmindre andet er aftalt, betales rejsetid såvel inden for som uden for normal arbejdstid med den pågældendes gennemsnitsløn i de for- udgående 4 lønningsuger.

Stk. 2 Befordringstid

Der betales alene for den del af befordringstiden, som overstiger med- arbejderens normale befordringstid fra bopæl til virksomheden og re- tur.

Hvis eget køretøj benyttes efter aftale med medarbejderen, betales der alene kilometergodtgørelse i henhold til statens takster for kørsels- godtgørelse, hvis afstanden fra medarbejderens bopæl til udearbejds- stedet og retur er længere end afstanden fra medarbejderens bopæl til virksomheden og retur. Der betales – ud over lønnen, jf. stk. 1 – alene kilometergodtgørelse for merafstanden.

Stk. 3

Bestemmelsen kan suppleres og fraviges ved lokalaftale, jf. § 2, stk. 1 .

§ 15 Ungarbejdere ‌

Lønnen for arbejdere under 18 år fastsættes til følgende procentdel af

de til enhver tid gældende normallønssatser for voksne arbejdere:

17-årige	80%
Andre	60%

De anførte procentsatser anvendes som aflønningsgrundlag ved over- enskomstfastsatte tillæg samt ved gældende produktionstillægsord- ninger og lignende.

§ 16 Lønningsperiode – lønudbetaling ‌

Hvor det findes hensigtsmæssigt, kan arbejdsgiveren udstrække løn- ningsperioden til 2 uger, 4 uger, halvmåneds- eller helmåneds-afreg- ning. Såfremt der anvendes hel- respektive halvmånedsafregning, an- vendes en omregningsfaktor på henholdsvis 4,35 og 2,18. For helmå- nedsafregning svarer 4,35 til 160,95 timer pr. måned.

Lønudbetalingen finder sted snarest muligt efter lønperiodens udløb.

Hvor der indføres helmånedsvis afregning, skal der på begæring ud- betales et acontobeløb midt i måneden svarende til den overens- komstmæssige, normale løn for arbejdstiden i første halvdel af måne- den.

Der er adgang til at udskyde afregningen for overarbejde, holddrifts- tillæg og andre varierende tillægsbetalinger til den efterfølgende løn- ningsperiode.

Lønudbetalingen kan foregå kontant eller gennem pengeinstitut.

Den enkelte lønmodtager kan frit bestemme, hvilket pengeinstitut lønnen skal overføres til.

Ved overgang til månedsvis lønafregning udbetaler virksomheden til de af ordningen omfattede arbejdere et beløb en gang for alle på kr. 150,00 pr. mand.

Det anbefales, at lønsedlerne for medarbejdere ansat på timeløn ud- formes således, at saldoen på feriefridagskontoen fremgår.

Bestemmelsen kan suppleres og fraviges ved lokalaftale, jf. § 2, stk. 1. Se Bilag 21. Elektroniske dokumenter.

§ 17 Arbejde i holddrift ‌

Fællesordning for arbejde i holddrift aftalt mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe er en del af overenskomsten. Se Fællesordning for arbejde i holddrift (optrykt særskilt).

Se i øvrigt Bilag 24. Natarbejde.

§ 18 Opsigelsesregler*)‌

Stk. 1

For arbejdere, der uden anden afbrydelse end nedenfor anført har væ- ret beskæftiget uafbrudt på samme virksomhed i nedennævnte tids- rum, gælder følgende opsigelsesfrister:

Fra arbejdsgiverside:

Efter 1 års anciennitet	14 kalenderdages opsigelse
Efter 2 års anciennitet	28 kalenderdages opsigelse
Efter 5 års anciennitet	56 kalenderdages opsigelse

Fra arbejderside:

Efter 1 års anciennitet	7 kalenderdages opsigelse
Efter 2 års anciennitet	14 kalenderdages opsigelse
Efter 5 års anciennitet	14 kalenderdages opsigelse

Stk. 2

For arbejdere på fuldlønsordning gælder efter 4 ugers uafbrudt be- skæftigelse hos vedkommende arbejdsgiver 7 dages opsigelsesvarsel, indtil 1 års anciennitet er opnået.

Denne opsigelse løber til en lønningsuges udgang og, hvor der ikke er en lønningsuge, til kalenderugens udgang.

Stk. 3

Som afbrydelse af ancienniteten regnes ikke fravær på grund af syg- dom eller tilskadekomst, såfremt denne er meddelt virksomheden uden ugrundet ophold, samt indkaldelse til militærtjeneste, såfremt arbejderen umiddelbart efter hjemsendelsen bliver genansat på virk- somheden.

Stk. 4

Medarbejdere med 3 års anciennitet på virksomheden kan ikke opsi- ges i den periode, hvor medarbejderen har ret til sygeløn, jf. § 20, stk. 2. Denne bestemmelse finder alene anvendelse, såfremt medar- bejderen er uden egen skyld i den påtænkte opsigelse.

Ved afskedigelser af større omfang og ved udløb af kørselskontrakter kan opsigelse desuden finde sted under sygdom. Det er ikke en forud- sætning, at afskedigelserne er omfattet af Lov om varsling mv. i for- bindelse med afskedigelser af større omfang.

Medarbejdere, som afskediges på grund af omstruktureringer, ned- skæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden bero- ende forhold, har ret til nedennævnte rettigheder afhængig af ancien- nitet.

Alle medarbejdere har ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen under fornødent hensyn til virk- somhedens produktionsforhold – til at søge vejledning i A-kas- sen/fagforeningen.

Hvis medarbejderen ikke allerede har gennemført en realkompeten- cevurdering på opsigelsesdatoen, har medarbejderen, der har mindst et års uafbrudt anciennitet i virksomheden, ret til at gennemføre en kompetencevurdering efter § 32, stk. 4 A, pkt. b. Medarbejderen har ret til frihed med løn i op til en arbejdsdag, inkl. ovennævnte to timer, hvis det er nødvendigt for at gennemføre denne kompetencevurde- ring.

Medarbejdere, der har mindst et års uafbrudt anciennitet i virksom- heden, har ret til at deltage i uddannelse efter eget valg i op til 2 uger i den periode, der ligger mellem opsigelse og fratrædelse. Det er en forudsætning,

• at medarbejderne vælger AMU, FVU eller andre uddannelsestil- bud, hvortil der gives offentlig løntabsgodtgørelse og

• at kursusdeltagelsen finder sted i opsigelsesperioden.

Medarbejderne har desuden under samme forudsætninger ret til at deltage i op til to ugers uddannelse i umiddelbar forlængelse af den oprindelige opsigelsesperiode. I den forbindelse kan deres opsigelses- varsel forlænges med kursusperioden, dog højst to uger, såfremt de dokumenterer, at kursusdeltagelsen ikke kan gennemføres i det op- rindelige opsigelsesvarsel. Medarbejderne skal som en betingelse for denne ret hurtigst muligt og senest inden for den første uge efter op- sigelsen skriftligt meddele virksomheden, om retten til disse op til to ugers uddannelse ønskes benyttet.

Virksomheden skal ikke afgive fornyet opsigelsesvarsel ved udskydel- sen af fratrædelsen.

Stk. 5

Medarbejdere med 9 måneders anciennitet på virksomheden kan ikke opsiges inden for de første 2 måneder, hvori de er dokumenteret uar- bejdsdygtige på grund af uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksomheden.

Stk. 6

Opsigelsesvarsel bortfalder ved arbejdsledighed forårsaget af andre arbejderes arbejdsstandsning, ved indtræden af maskinstandsning, materialemangel og enhver force majeure.

For uberettiget ophævelse af arbejdsforholdet ifalder den pågældende arbejder en bod svarende til en uges løn. 3F forpligter sig til at med- virke til, at sådanne beløb indkasseres.

*) Opsigelsesreglerne gælder også for havnearbejdere, der daglig uden mønstring møder til arbejde og i øvrigt opfylder det i stk. 1 fastsatte an- ciennitetskrav.

§ 19 Fratrædelsesgodtgørelse ‌

Stk. 1

Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme

virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal

arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der udgør kr. 5.000,00.

Stk. 2

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigel- sesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskom- stens almindelige opsigelsesregler.

Stk. 3

Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til stk. 1, og i for- bindelse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i stk. 1 er opfyldte i relation til den nye ansættelse.

Stk. 4

Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt.

Der henvises til bilag 29 Parternes fælles forståelse af bestemmelsen om fratrædelsesgodtgørelse.

Anmærkning: Bestemmelsen finder ikke anvendelse i forbindelse med hjemsendelse. Dette gælder, uanset hvilken terminologi, der konkret an- vendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres ar- bejdsgiverens forpligtelse efter bestemmelsen.‌

§ 20 Løn og dagpenge under sygdom og tilskadekomst

I sygdomstilfælde gælder Sygedagpengeloven. Endvidere gælder føl- gende:

Stk. 1

Arbejdsgiveren betaler løn under sygdom og tilskadekomst til ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 6 måneder. Den ansatte skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i medfør af Sygedagpengeloven.

Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under

• sygdom (i op til 3 måneder),

• indkaldelse til militærtjeneste (i op til 3 måneder),

• orlov i forbindelse med graviditet og barsel, og

• afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materiale- mangel eller lignende, såfremt lønmodtageren genoptager arbej- det, når dette tilbydes denne.

På ikke permanente arbejdspladser er det en betingelse, at den ansatte sammenlagt har mindst 6 måneders anciennitet i virksomheden in- den for de seneste 18 måneder.

Stk. 2

Sygeløn til ansatte ydes ved dokumenteret sygdom af arbejdsgiveren i

indtil 70 kalenderdage regnet fra første hele fraværsdag.

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med første arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværsdag i den første fraværsperiode.

Stk. 3

Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn, jf. § 12 .

Beregningsgrundlaget for sygelønnen er den ansattes forventede ind- tjeningstab pr. arbejdstime, inkl. systematisk forekommende genetil- læg i sygdomsperioden. Hvis dette ikke kendes, er beregningsgrund- laget den ansattes indtjening pr. arbejdstime i de sidste 4 uger før fra- været, inkl. systematisk forekommende genetillæg og eksklusive ure- gelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. Såfremt det præsterede antal arbejdstimer i den forud- gående 4 ugers periode ikke er kendt, beregnes timetallet efter reg- lerne i Sygedagpengeloven (ATP-reglerne), og sygeløn for indtil 37 ti- mer om ugen beregnes som det opgjorte timetal ganget med medar- bejderens fulde løn, jf. ovenfor.

Definitionen af fuld løn, jf. § 12, berører ikke medarbejderens ret til sygedagpenge efter Sygedagpengeloven.

Feriegodtgørelse af sygeløn beregnes i henhold til § 26 .

Stk. 4

Hvor der er indgået en aftale i henhold til Sygedagpengeloven, § 56, betaler arbejdsgiveren alene sygedagpenge i henhold til regler herom i Sygedagpengeloven, medmindre fraværet skyldes anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.

Stk. 5

Medarbejdere, der bliver syge inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted, har ikke pligt til at afspadsere. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspad- seringshindringen også for sygdom på efterfølgende afspadserings- dage.

Det er en forudsætning, at medarbejderen anmelder sygdommen i overensstemmelse med virksomhedens regler.

Note: Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af Sygedagpengeloven.

I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedag- penge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for op- høret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefu- sion i medarbejderens løn.

§ 21 Børns sygdom og børneomsorgsdage ‌

Stk. 1 Børns sygdom

Til medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet indrømmes der frihed med fuld løn, jf. § 12, når dette er nødvendigt af hensyn til pas- ning af vedkommendes syge, mindreårige, hjemmeværende barn un- der 14 år. Dette vilkår omfatter alene barnets første hele sygedag.

Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed med fuld løn, jf. § 12, de resterende arbejdstimer den på- gældende dag.

Såfremt barnet fortsat er sygt efter første hele sygedag, har medarbej- deren ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra særlig opsparing.

Udbetaling fra særlig opsparing i forbindelse med medarbejderens af- holdelse af 1 yderligere fridag i forlængelse af barnets første hele sy- gedag, administreres efter samme regler som frihedskontoen for virk- somhedens timelønnede medarbejdere, jf. § 5, stk. 3 .

Stk. 2 Lægebesøg i forbindelse med børns sygdom Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til frihed i forbindelse med læge- besøg sammen med barnet. Medarbejdere, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.

Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra særlig opsparing svarende til det faktiske fravær. Udbetaling fra særlig opsparing i forbindelse med frihed til lægebesøg sammen med barnet administreres i øvrigt efter samme regler som frihedskontoen for virksomhedens timelønnede medarbejdere, jf. § 5, stk. 3.

Stk. 3 Børneomsorgsdage

Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. kalen- derår.

Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. kalenderår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få

udbetalt et beløb svarende til 7,4 normaltimer fra særlig opsparing, jf.

§ 7 .

§ 22 Børns hospitalsindlæggelse ‌

Til medarbejdere indrømmes frihed med fuld løn, jf. § 12, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med vedkommendes syge barn under 14 år. Dette gælder også, når indlæg- gelsen sker helt eller delvist i hjemmet.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndighe- den over barnet, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sam- menlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hos- pitalsindlæggelsen. Eventuel refusion fra kommunen tilfalder virk- somheden.

§ 23 Barsels-, fædre- og forældreorlov ‌

For børn født eller modtaget før 1. juli 2023:

Stk. 1 Barselsorlov

Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fød- selstidspunkt har 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden, jf. § 20, stk. 1, fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov) og indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov).

Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse.

Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpen- gesats.

Om begrebet fuld løn se § 12 .

Note: For perioden frem til 1. juli 2023 følges principperne i over- gangsordning for løn under barsel på DA/FH-overenskomstområ- det jf. bilag 32.

Stk. 2 Fædreorlov

Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn under

“fædreorlov”.

Stk. 3 Forældreorlov

Arbejdsgiveren yder fuld løn under forældreorlov i indtil 16 uger. Be- talingen i disse 16 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden.

Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger og den anden forælder ret til at holde 8 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.

De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden foræl-

der.

De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 16 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmin- dre andet aftales.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusi- onen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsva- rende.

Anmærkning: Under de 14 ugers barselsorlov ydes forhøjet pensions-

bidrag, jf. § 25 .

Stk. 4

Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald.

§ 23a Barsel ‌

For børn født eller modtaget 1. juli 2023 eller senere gælder følgende:

Stk. 1

Det er en betingelse for retten til løn under orlov, at medarbejderen

har 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Arbejdsgiveren betaler til medarbejderen løn under fravær på grund af graviditet i op til 4 uger før forventet fødselstidspunkt (før: gravidi- tetsorlov). Endvidere betales til samme medarbejder løn under fravær i indtil 10 uger efter fødslen (før: barselsorlov).

Til adoptanter udbetales løn under xxxxx i op til 10 uger fra barnets

modtagelse.

Stk. 2

Under samme betingelser som i stk. 1 betales der løn til den anden

forælder i op til 2 uger i forbindelse med fødslen (før: fædreorlov)

Stk. 3

Under samme betingelser som i stk. 1 betaler arbejdsgiveren herud- over fuld løn under orlov i indtil 24 uger (før: xxxxxxxxxxxxx)

Af disse 24 uger har den forælder, der afholder orlov efter stk. 1, ret til at holde 9 uger, og den anden forælder har ret til at holde 10 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bortfal- der betalingen.

De resterende 5 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder

eller deles mellem dem.

De 24 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Hver af for- ældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Anmærkning: Under de 10 ugers orlov efter stk. 1 ydes forhøjet

pensionsbidrag, jf. § 25 .

Stk. 4

Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i pe- rioden. Om begrebet fuld løn se § 12.

Medmindre andet aftales, skal orlov med løn efter stk. 1, 2 og 3 varsles med 3 uger.

Stk. 5

Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald efter reglerne i § 2, stk. 3 .

§ 24 Arbejdsmarkedets Tillægspension ‌

Vedrørende tillægspension henvises til Lov om Arbejdsmarkedets Til- lægspension.

§ 25 Pension ‌

Ansatte, der er fyldt 18 år, og som i forvejen er optaget i PensionDan- mark eller anden tilsvarende arbejdsmarkedspensionsordning fra et tidligere ansættelsesforhold, eller i mindst 2 måneder inden for de sidste 2 år har arbejdet under en overenskomst mellem på den ene side 3F og på den anden side DIO II eller DIO I (ATL Arbejdsgiverfor- eningen for Transport og Logistik, AKT Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, ATV Arbejdsgiverforeningen for Turistvognmænd el- ler JA Jernbanernes Arbejdsgiverforening) er omfattet af en arbejds- markedspensionsordning i PensionDanmark.

Bidraget udgør i alt 12% af lønnen. Lønmodtageren betaler 4% af bi- draget, arbejdsgiveren 8%.

Ændring pr. den 1. juni 2023:

Bidraget udgør i alt 12% af lønnen. Lønmodtageren betaler 2% af bi- draget, arbejdsgiveren 10%.

Hvor der er indgået aftale om bidrag til en sundhedsordning, er bidra- get til en sådan ordning indeholdt i det samlede pensionsbidrag.

Arbejdsgiveren tilbageholder lønmodtagerbidraget og indbetaler dette sammen med arbejdsgiverbidraget.

Pension af feriepenge omfattet af feriegarantiordningen Der beregnes pension af feriegodtgørelse til medarbejdere, der er be- rettiget til pension.

Pension af feriegodtgørelse omfattet af feriegarantiordning beregnes i takt med, at feriegodtgørelsen optjenes. Det er således uden betyd- ning, at feriegodtgørelsen først beskattes, når den udbetales til med- arbejderen.

Ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordning Medarbejdere kan anmode om, at arbejdsgiveren løbende foretager indbetaling af et ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordningen. Anmodningen, herunder anmodning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af lønmodtagerbidrag, kan ske én gang årligt med virk-

ning fra 1. december. Ekstra lønmodtagerbidrag skal være et fast kro- nebeløb.

Evt. administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbej- deren uvedkommende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til for- øgelse af opsparingen.

Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov

Under de 14 ugers barselsorlov efter § 23, stk. 1 indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt. Pensionsbidraget udgør

	Pr. time	Pr. måned
Arbejdsgiverbidrag	kr. 8,50	kr. 1.360,00
Arbejdstagerbidrag	kr. 4,25	kr. 680,00
Samlet bidrag	kr. 12,75	kr. 2.040,00

Til deltidsansatte indbetales et bidrag svarende til den aftalte ar- bejdstid.

Med virkning fra 1. juli 2023 gælder følgende:

Under de 10 ugers orlov efter § 23a, stk. 1, indbetales et ekstra pensi- onsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det for- ventede fødselstidspunkt. Pensionsbidraget udgør:

	Pr. time	Pr. måned
Arbejdsgiverbidrag	kr. 18,45	kr. 2.957,00
Arbejdstagerbidrag	kr. 3,69	kr. 592,00
Samlet bidrag	kr. 22,14	kr. 3.549,00

Til deltidsansatte indbetales et bidrag svarende til den aftalte ar- bejdstid.

Pensionsbetaling til medarbejdere over folkepensions- alderen

Når en medarbejder når folkepensionsalderen og fortsat er i beskæf- tigelse, kan denne vælge, om opsparing til pension skal fortsætte (så- fremt dette er muligt), eller om pensionsbidraget løbende skal udbe- tales som løn. Træffer medarbejderen ikke valg om udbetaling, fort- sætter virksomheden med at indbetale til pensionsordningen.

Se Bilag 11. Nyoptagne virksomheder – pension og særlig opsparing.

Overførsel af pensionsdepot fra Pension Danmark

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at når en arbejds- markedspensionsordning eller en firmapensionsordning bliver over- ført til en anden pensionsordning ved jobskifte, kan der kun ske over- førsel til en anden obligatorisk pensionsordning, fx overenskomstba- serede eller firmapensionsordninger, der ikke er oprettet individuelt af den enkelte person, og hvor pensionsordningen normalt ikke kan tilbagekøbes, så midlerne bliver i en pensionsordning.

Der kan dog ske overførsel til en privat ordning, hvis medlemmet er blevet selvstændig erhvervsdrivende og de sidste 12 måneder forud for overførslen ikke har haft arbejdsmarkedsbidragspligtig lønmodtager- indtægt på mere end 60.000 kr.

§ 26 Ferie og feriegodtgørelse ‌

Stk. 1

Ferie gives og holdes i overensstemmelse med Ferieloven samt den mellem parterne aftalte ferieordning.

Stk. 2

Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår. Afta- len skal indgås skriftligt i overensstemmelse med bestemmelserne i aftale af januar 2002 mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe.

Stk. 3

Ved beregning af feriegodtgørelse under sygdom og tilskadekomst an- vendes uanset aflønningsforhold og aflønningsform en daglønsats, der udgør kr.1.169,57, således at feriegodtgørelsen pr. dag udgør kr. 146,20 og beregnes for 5 dage pr. uges fravær. 1. marts 2024 udgør

satserne kr. 1.212,12 og kr. 151,52

Stk. 4

Der er adgang til ved lokalaftale at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet. En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler.

Det kan således aftales, at:

Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. september. Medarbejdere, der tiltræder i løbet af ferieåret, tildeles an- tal feriedage forholdsmæssigt.

Virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor fe- rien endnu ikke er optjent (varsle ”ferie på forskud”). Virksomheden kan ikke varsle mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden ferieårets udløb.

Fratræder en medarbejder i løbet af ferieåret, og har medarbejderen på fratrædelsestidspunktet brugt mere ferie end optjent, kan virksom- heden modregne i medarbejderens krav på løn og feriepenge.

Hvor fratrædelsen skyldes virksomhedens opsigelse, kan virksomhe- den ikke modregne for mere ferie, end medarbejderen kan nå at op- tjene inden dennes fratræden, med mindre opsigelsen skyldes medar- bejderens væsentlige misligholdelse.

Hvor medarbejderen ophæver eller opsiger sit ansættelsesforhold på grund af virksomhedens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning.

Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medar- bejderen, hvis medarbejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgø- relse, end medarbejderen ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt ”ferie på forskud”.

For medarbejdere, der har ferie med løn, laves der feriedifferencebe- regning, jf. ferielovens § 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejdstiden medfører, at den enkelte medarbejder har fået for lidt i løn under sin ferie på forskud. Dette er relevant for funktionærlignende ansættel- sesforhold, jf. bilag 7.

Se Bilag 12. Ferie og Bilag 20. Elektroniske dokumenter.

§ 27 Regler for behandling af faglig strid ‌

Som regler for behandling af faglig strid gælder bestemmelserne i Bi- lag 8 Behandling af faglig strid.

§ 28 Adgang til lønoplysninger ‌

Stk. 1 Formål

Bestemmelsen tager sigte på at modvirke løndumping. Bestemmelsen kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet eller generel belysning af lønforholdene i virksom- heden, herunder til generel afdækning af muligheder for at rejse fag- retlige sager mod virksomheden.

Stk. 2 Udlevering af lønoplysninger

I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant på tro og love erklærer at have oplysninger, der giver anledning til at formode, at der finder løn- dumping sted i relation til en enkelt ansat eller en konkret afgrænset gruppe af ansatte på virksomheden, har tillidsrepræsentanten ret til at få udleveret de oplysninger, der er fornødne for at vurdere, om der forekommer løndumping, jf. dog stk. 4.

Tillidsrepræsentanten skal forinden fremsættelse af kravet selv forgæ- ves have forsøgt at tilvejebringe lønoplysningerne.

3F’s Transportgruppe kan under samme betingelser som tillidsrepræ-

sentanten kræve lønoplysningerne udleveret.

Stk. 3 Enkelt ansat eller medarbejdergruppe

Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af lønoplys- ninger den ansattes samtykke.

Når kravet om udlevering af lønsedler vedrører en medarbejder- gruppe, udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.

Anmærkning: Den anonymisering, der omtales i stykket, må ikke for- hindre, at bestemmelsen opfylder sit formål; at modvirke løndumping. En anonymisering må således ikke forhindre tillidsrepræsentanten og/eller 3F’s Transportgruppe i at sammenholde ansættelseskontrakten

med køresedler, lønsedler og andre bilag med henblik på at konstatere, om overenskomsten er overholdt.

Stk. 4 Inddragelse af organisationerne

Er der på en medlemsvirksomhed ikke enighed om udlevering af op- lysningerne, eller har 3F’s Transportgruppe rejst krav om udlevering af oplysninger overfor DI, skal der på 3F’s Transportgruppes begæring afholdes møde mellem organisationerne med henblik på at drøfte sa- gen, herunder hvilke oplysninger der skal fremskaffes. Mødet skal af- holdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.

Når oplysningerne er tilvejebragt fra virksomheden, træder organisa- tionerne på ny sammen, og hvis det her konstateres, at overenskom- stens bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

Konstateres det, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, skal organisationerne søge at tilvejebringe en løsning af uoverens- stemmelsen. I den forbindelse påhviler det arbejdsgiver at godtgøre, at den konstaterede overtrædelse alene angår de medarbejdere, der er fremlagt oplysninger om, og ikke øvrige tilsvarende medarbejdere i den konkret afgrænsede gruppe. Kan der ikke tilvejebringes en løs- ning, kan 3F’s Transportgruppe videreføre sagen.

Hvis der under forhandlingerne ikke kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomsten er overholdt, kan 3F’s Transportgruppe videreføre sagen direkte til faglig voldgift eller fællesmøde.

Stk. 5 Fortrolighed

De udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og kan alene anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om løn- dumping og må ikke gøres til genstand for nogen form for offentlig- gørelse, medmindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller Arbejds- retten.

Anmærkning: Der kan være et behov for at synliggøre, at der rejses sager med udgangspunkt i bestemmelsen om løndumping. Det er et le- gitimt formål og må ikke forhindres med henvisning til Fortrolighedsbe- stemmelsen.

Fortrolighedsbestemmelsen skal forstås således, at den ikke er til hinder for, at der informeres i generelle vendinger om verserende eller afslut- tede sager, når oplysningerne har karakter af statistik o.l. og ikke angår konkrete lønoplysninger på en konkret virksomhed. Oplysninger om, at

der er indledt en række sager med mistanke om løndumping i et geogra- fisk afgrænset område, eller at en række sager har resulteret i efterbeta- ling af x kr. som følge af, at der er konstateret løndumping, vil heller ikke være i strid med Fortrolighedsbestemmelsen.

Stk. 6 Evaluering

Parterne drøfter løbende i overenskomstperioden effekten af denne aftale.

Se Bilag 22, Løndumping vedrørende cabotage, politisk samarbejde om dumping og skærpet kontrol med godskørselstilladelser.

§ 29 Overførsel af anciennitet fra vikarbureau til bruger- virksomhed ‌

Så længe en vikar er ansat hos et vikarbureau, optjener vikaren alene anciennitet hos vikarbureauet, og ikke hos brugervirksomheden.

Såfremt vikarbureauvikaren imidlertid har arbejdet hos brugervirk- somheden i mindst 3 måneder uden afbrydelse, overføres anciennite- ten fra vikarbureauet til brugervirksomheden, på vikarens anmod- ning, i følgende tilfælde:

• Vikararbejdet på brugervirksomheden ophører på grund af ar- bejdsmangel på brugervirksomheden, og inden 10 arbejdsdage ef- ter ophør bliver vikaren fastansat på brugervirksomheden eller

• vikarbureauvikaren ansættes på brugervirksomheden i direkte forlængelse af vikararbejdet.

Det er alene anciennitet fra det seneste arbejdsforhold i brugervirk- somheden, der overføres.

§ 30 Underleverandører og vikarer ‌

Stk. 1 Ikke-overenskomstdækkede virksomheder

På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller 3F’s Transport- gruppe skal virksomheden oplyse, hvilke underleverandører der ud- fører opgaver for virksomheden indenfor overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og

adressen, som underleverandøren har oplyst til virksomheden. Ingen af de udleverede oplysninger om underleverandører kan videregives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.

Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som un- derleverandør for en DI-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollek- tiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan 3F’s Transportgruppe rette henvendelse til DI med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen.

Mødet afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Til- svarende kan DI rette henvendelse til 3F’s Transportgruppe. Alle re- levante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.

Stk. 2 Optagelse i DI

Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirk- somheden kan optages i DI og overenskomstdækkes, selvom en kon- flikt er varslet eller iværksat.

Stk. 3 Vikarer fra vikarbureauer

På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller 3F’s Transport- gruppe skal virksomheden oplyse, hvilke vikarbureauer der udfører opgaver på virksomheden indenfor overenskomstens faglige gyldig- hedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adres- sen, som vikarbureauet har oplyst til virksomheden.

Hvis et vikarbureau, der udlejer vikarer til en DI-medlemsvirksom- hed, er ramt af en lovligt varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikon- flikt mod en medlemsvirksomhed, kan hver af overenskomstparterne begære et møde svarende til det, som er beskrevet i stk. 1.

På mødet søges tilvejebragt en forhandlingsmæssig løsning for at undgå, at kollektive kampskridt iværksættes. I sådanne situationer kan vikarbureauet optages i DI og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.

Se Bilag 22, Løndumping vedrørende cabotage, politisk samarbejde om dumping og skærpet kontrol med godskørselstilladelser.

Stk. 4 Afklaring af om en udefrakommende virksomhed udfører vikararbejde

Med henblik på hurtig afklaring af, om der i konkrete tilfælde er tale om vikararbejde, kan tillidsrepræsentanten på brugervirksomheden anmode om at få oplysninger fra brugervirksomheden om udefrakom- mende virksomheder, der udfører arbejde for brugervirksomheden, som ellers naturligt kunne udføres af brugervirksomhedens ansatte medarbejdere.

Anmodningen skal ske i tilknytning til en eller flere udefrakommende virksomheders arbejde for brugervirksomheden.

Hvis der efter den lokale informationsudveksling og drøftelse fortsat er uenighed om, hvorvidt der er tale om vikararbejde, kan 3F’s Trans- portgruppe begære et afklarende møde overfor DI. Referat af de lokale drøftelser fremsendes sammen med mødebegæringen.

3F’s Transportgruppe kan ligeledes begære et afklarende møde over- for DI i de tilfælde, hvor der ikke har kunnet ske en lokal drøftelse af en udefrakommende virksomheds arbejde for brugervirksomheden, fordi der ikke er valgt tillidsrepræsentant på brugervirksomheden.

Et afklarende møde skal afholdes hurtigst muligt og senest 7 arbejds- dage efter modtagelse af begæringen hos DI. Mødet afholdes på bru- gervirksomheden, medmindre andet aftales imellem parterne.

På mødet skal der som minimum oplyses om følgende:

• Den udefrakommende virksomheds navn og CVR-nummer (P- nummer) eller RUT-nummer.

• Navnet på brugervirksomhedens kontaktperson hos den udefra- kommende virksomhed.

• Beskrivelse af den udefrakommende virksomheds opgaver i brugervirksomheden og den forventede tidsplan for deres løsning.

• Beskrivelse af ledelses- og instruktionsbeføjelserne over for den udefrakommende virksomheds medarbejdere.

Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afklarende møde. Der skrives et referat af mødet.

§ 31 Vikarer fra overenskomstdækkede vikarbureauer ‌

Hvor en fagretlig sag om vikarbureauvikarer er indledt imod et vikar- bureau, som er omfattet af en kollektiv overenskomst, skal bruger- virksomheden, som vikaren har været udsendt til, på anmodning fra en af overenskomstparterne informere om relevante lokalaftaler og kutymer angående løn og arbejdstid, som virksomheden har meddelt, at vikarbureauet skal overholde for de arbejdsfunktioner, vikarerne udfører på virksomheden.

Bestemmelsen ændrer ikke på, at alene vikarbureauet er ansvarligt for vikarernes ansættelsesforhold. Brugervirksomheden kan ikke drages til ansvar for vikarbureauets eventuelle overtrædelser af disse.

§ 32 Kompetenceudvikling og uddannelse ‌

Stk. 1 Styrkelse af uddannelsesarbejdet i virksomheden Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhe- derne med henblik på at forbedre såvel medarbejdernes kompetencer som virksomhedernes konkurrencekraft. En styrket og mere systema- tisk dialog om kompetenceudvikling vil være et element i at sikre større opmærksomhed om behovet for til stadighed at være i stand til at møde de udfordringer, som opstår for medarbejdere og virksomhe- der i branchen.

For at understøtte dette samarbejde har parterne oprettet Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond (HTSK- fonden).

HTSK-fonden støtter uddannelsesaktiviteter i henhold til denne over- enskomst.

Fondens bestyrelse fastlægger de nærmere retningslinjer for dens virke.

Virksomheder omfattet af denne overenskomst betaler et årligt bidrag til fonden på kr. 780,00 pr. fuldtidsansat medarbejder.

Stk. 2 Det lokale samarbejde

Det anbefales, at der gennemføres en kontinuerlig og systematisk ud- dannelsesplanlægning for virksomhedens medarbejdere.

Uddannelsesplanlægningen bør rumme udarbejdelse af en kompe- tence-/uddannelsesplan for den enkelte medarbejder.

Samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsentant/ledelse) kan re- kvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igang- sætte uddannelsesdialogen. Besøget kan rekvireres, når en af parterne ønsker det.

Den enkelte medarbejders personlige uddannelsesplan kan indskri- ves på PensionDanmarks hjemmeside og på medarbejderens foran- ledning deles mellem medarbejder og virksomhed. Uddannelsespla- nen danner baggrund for ansøgning om støtte i HTSK-fonden.

Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå med- arbejderen i forbindelse med udviklingen af dennes kompetence-/ud- dannelsesplan.

Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant, har medarbejderen ret til at blive bistået af den lokale 3F-afdeling.

Stk. 3 Definition af sædvanlig overenskomstmæssig løn

I stk. 4 beskrives hvornår medarbejderen har ret til at få fri med sæd-

vanlig overenskomstmæssig løn.

”Sædvanlig overenskomstmæssig løn” betyder i denne forbindelse den løn, som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på samme tid og af samme varighed som den pågæl- dende uddannelse. I ”sædvanlig overenskomstmæssig løn” medreg- nes personlige tillæg, men ikke tillæg for gener og overtid.

For medarbejdere på forskudt tid, jf. § 8 og på skiftehold efter Fælles- ordning for arbejde i holddrift medregnes desuden tillægget jf. efter henholdsvis § 8, stk. 2 og Fællesordningen for arbejde i holddrift, § 3, stk. 1 pr. fraværstime med henholdsvis forskudttidstillæg og skifte- holdstillæg, efter nærmere retningslinjer, som fastlægges af bestyrel- sen.

Stk. 4 Medarbejdernes rettigheder og pligter vedrørende uddannelse

A. Realkompetencevurdering

Alle medarbejdere har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomst- mæssig løn, jf. stk. 3 – til at deltage i realkompetencevurdering ift. en relevant erhvervsuddannelse.

Realkompetencevurderingen kan gennemføres på en af følgende må- der:

a. Realkompetencevurdering på en erhvervsskole.

b. Vejledende realkompetencevurdering gennemført på Pensi- onDanmarks hjemmeside.

Medarbejderen har ret til at gennemføre en realkompetencevurdering efter punkt a, senest seks måneder efter ønsket er fremsat skriftligt over for virksomheden.

Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra HTSK-fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU- godtgørelse), jf. stk. 6.

B. Almen kvalificering på grundlæggende niveau og scree-

ning

Alle medarbejdere har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomst- mæssig løn, jf. stk. 3 – til at deltage i almen kvalificering på grundlæg- gende niveau i form af forberedende voksenundervisning (FVU), ord- blindeundervisning og dansk for indvandrere.

Herudover har medarbejderne ret til at få fri i op til fire timer til at deltage i vejledning og screening hos godkendte udbydere af uddan- nelserne forud for opstart af de nævnte uddannelser. Der betales sæd- vanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3.

Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra HTSK-fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. SVU), jf. stk. 6.

C. Erhvervsrettet efteruddannelse der er aftalt mellem virk- somheden og medarbejderen

Medarbejdere, der ved uddannelsens start har mindst 6 måneders uafbrudt anciennitet i virksomheden, har ret til at få fri – med sæd- vanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3, samt deltagerbetaling be- talt – til deltagelse i erhvervsrettet efteruddannelse, der er aftalt mel- lem virksomheden og medarbejderen.

Det er en forudsætning, at de pågældende kurser er omfattet af en virksomhedsuddannelsesplan aftalt mellem virksomhed og medar- bejder, jf. stk. 2. Det er desuden en betingelse, at kurserne er optaget på den af HTSK-fondens bestyrelse udarbejdede ”Positivliste A over

aftalt uddannelse”. Sidstnævnte betingelse kan fraviges, såfremt der er tale om kurser, der indgår på en uddannelsesplan som led i at opnå en relevant erhvervsuddannelse, jf. afsnit 3.

For den ikke-erhvervsuddannede medarbejder er det en forudsætning for eventuel støtte fra HTSK-fonden, at uddannelsesaktiviteten indgår på virksomhedsuddannelsesplanen. Virksomhedsuddannelsesplanen for den ikke-erhvervsuddannede medarbejder udarbejdes på bag- grund af en realkompetencevurdering, jf. punkt A. Kompetencevur- deringen skal afklare, hvilke kurser medarbejderen mangler for at nå en relevant erhvervsuddannelse. Kompetencevurderingen fører til en plan, der viser vejen til de kurser/uddannelses aktiviteter, der skal gennemføres for at nå frem til faglært niveau. Denne kan anvendes både af medarbejderen selv i forbindelse med selvvalgt uddannelse, og af virksomheden/medarbejderen ved udarbejdelse af en virksom- hedsuddannelsesplan. Kompetencevurderingen samt virksomheds- uddannelsesplanen skal registreres hos HTSK-administrator som for- udsætning for bevilling af støtte fra HTSK-fonden.

For den erhvervsuddannede medarbejder er det en forudsætning for eventuel støtte fra HTSK-fonden, at uddannelsesaktiviteten indgår på virksomhedsuddannelsesplanen, som beskriver relevante kurser for medarbejderens varetagelse af sin funktion i virksomheden. Registre- ring af virksomhedsuddannelsesplanen skal ske hos HTSK-admini- strator.

Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra HTSK-fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU- godtgørelse), jf. stk. 6.

Denne betingelse kan ikke gøres gældende, når det drejer sig om den lovpligtige efteruddannelse for erhvervschauffører, som er nødvendig for, at medarbejderen kan varetage sin jobfunktion.

Uddannelsesaktiviteten efter dette punkt kan maksimalt udgøre 2

uger pr. år.

D. Uddannelse på medarbejdernes foranledning (selvvalgt uddannelse)

Medarbejdere, der har mindst 6 måneders uafbrudt anciennitet i virk- somheden, har ret til at deltage i uddannelse efter eget valg (selvvalgt uddannelse) i op til 2 uger om året. Ved fortsat beskæftigelse i samme virksomhed har medarbejderen ret til at akkumulere denne ret. Dog

kan der maksimalt opsamles 6 uger over 3 år. De først optjente ud-

dannelsesuger forbruges først. Det er en forudsætning

• at der tages fornødent hensyn til virksomhedens forhold,

• at de pågældende kurser er optaget på den af HTSK-fondens bestyrelse udarbejdede ”Positivliste B over selvvalgt uddan- nelse”, og

• at virksomheden ikke supplerer den støtte, som opnås gennem fonden og VEU-godtgørelsen/SVU.

Hvis virksomheden har mulighed for at hjemtage støtte fra fonden, jf. stk. 6, betales op til 100% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 til medarbejderen, idet betalingen til medarbejderen dækkes gennem tilskud fra HTSK-fonden og eventuel løntabsgodtgørelse.

Retten til uddannelse efter dette punkt gælder ikke for medarbejdere, der er i opsagt stilling. Disse medarbejderes rettigheder følger af § 18, stk. 4 .

E. Støtte til EUV1- eller EUV2-forløb

En medarbejder med ret til 6 ugers uforbrugt frihed til selvvalgt ud- dannelse kan med virksomheden indgå en aftale, hvorefter medarbej- deren bytter sine 6 ugers uforbrugt selvvalgt uddannelse til en uddan- nelsesaftale omfattet af erhvervsuddannelsesloven.

Det er en forudsætning, at medarbejderen er realkompetencevurderet til at gennemføre erhvervsuddannelsen som et EUV1- eller EUV2-for- løb. Medarbejderen modtager under forløbet sædvanlig overens- komstmæssig løn, jf. stk. 3.

Medarbejderen optjener igen ret til selvvalgt uddannelse fra først- kommende kalenderår efter uddannelsesaftalens afslutning.

Virksomheden modtager støtte fra HTSK-fonden til forløbet efter føl- gende retningslinjer:

1. De første 6 ugers skoleophold støttes efter reglerne i stk. 6, 4. af-

snit.

2. De næste 4 ugers skoleophold støttes efter reglerne i stk. 6, 3. af-

snit.

3. Det afsluttende skoleophold (svendeprøvemodul) støttes efter reglerne i stk. 6, 3. afsnit, medmindre svendeprøvemodulet er en del af de første 6 ugers skoleophold, jf. punkt 1.

Der kan alene opnås støtte til ovenstående uger én gang. Der kan så- ledes maksimalt opnås støtte til 10 ugers skoleophold samt et eventu- elt svendeprøvemodul herudover.

Forud for indgåelsen af uddannelsesaftalen ansøger virksomheden HTSK-fonden om forhåndstilsagn til ovenstående støtte.

Stk. 5 Uddannelsesaktiviteter på virksomhedens foranled- ning

Såfremt virksomheden pålægger en medarbejder at deltage i uddan- nelse, der ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 4, punkt A, B og C, modtager medarbejderen sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3. Dog uden eventuelt tillæg efter henholdsvis § 8, stk. 2, og ”Fæl- lesordning for arbejde i holddrift”, § 3, stk. 1.

Deltager medarbejderen i lovpligtig efteruddannelse for erhvervs- chauffører som en nødvendighed for at kunne varetage sin jobfunk- tion, modtager medarbejderen sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 4, punkt C.

Stk. 6 Støtte til virksomheder, hvor medarbejderne deltager i uddannelse

Når virksomheden udbetaler sædvanlig overenskomstmæssig løn, el- ler op til 100% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, til medarbej- dere, der deltager i uddannelse, jf. stk. 4 og 5, hjemtager virksomhe- den eventuel VEU-godtgørelse, Statens Voksenuddannelsesstøtte og lignende deltagergodtgørelse, som den pågældende uddannelse beret- tiger til.

Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt A og B, og

§ 17, stk. 4, modtager virksomheden en refusion fra fonden, der sam- men med den hjemtagne deltagergodtgørelse modsvarer udgiften til at udbetale sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3.

Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt C, modta-

ger virksomheden refusion fra fonden, der sammen med den

hjemtagne deltagergodtgørelse modsvarer udgiften til at udbetale op til 100% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3. Dette desu- agtet har medarbejderen ret til sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. dog stk. 4, punkt C. Det er endvidere en forudsætning, at der fore- ligger en uddannelsesplan, jf. stk. 2, der omfatter den pågældende ud- dannelse.

Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt D, modta- ger virksomheden refusion fra fonden, der sammen med den hjem- tagne deltagergodtgørelse modsvarer udgiften til at udbetale op til 100% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3.

Der kan ikke udbetales støtte fra fonden, medmindre fonden har mid- ler hertil.

Se i øvrigt de supplerende bestemmelser i Bilag 14, Kompetenceud- viklingsfond.

§ 33 Udviklingsfonde ‌

Stk. 1 DA/LO Udviklingsfonden

Bidraget til DA/LO Udviklingsfonden er kr. 0,47 pr. præsteret ar- bejdstime.

Stk. 2 Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Sam- arbejdsfond

Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond (HTUS) har til formål at styrke aktiviteter der udvikler og styrker han- dels- og transportbranchen i det danske samfund – herunder aktivi- teter der styrker og udvider det organiserede arbejdsmarked. Begge parter har et fælles ansvar for at understøtte dette arbejde.

Dette kan eksempelvis ske ved at:

• Styrke samarbejdet mellem ledelserne i DI’s medlemsvirksomhe- der og 3F’s tillidsrepræsentanter.

• Understøtte uddannelsesaktiviteter på DI’s medlemsvirksomhe- der, eksempelvis lokale aktiviteter om praktikpladser for unge, ef- ter- og videreuddannelse af ufaglærte medarbejdere og en øget indsats for, at medarbejdere kan opnå faglært status og for vedli- geholdelse af kompetencer og kvalifikationer.

• Bidrage til aktiviteter, som belyser infrastrukturens og transport- branchens betydning for den samfundsøkonomiske udvikling.

Bidrag til fonden

Fonden tilføres kr. 0,35 pr. præsteret arbejdstime. Fra 2. kvartal 2023

tilføres kr. 0,45 pr. præsteret arbejdstime.

Nyoptagne medlemmer af DIO II kan kræve, at bidraget til fonden bortfalder det første år af medlemsskabet af DIO II. Herefter betales normalt bidrag.

Herudover henvises til Bilag 25. Bidrag til Handels- og Transport- branchens Udviklings- og Samarbejdsfond.

§ 34 Nyoptagne virksomheder ‌

Stk. 1

Foreninger og enkeltvirksomheder, som ved deres optagelse i DIO II har overenskomst med 3F eller en af 3F’s afdelinger, hvad enten over- enskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst el- ler en lokalaftale, omfattes, uden særlig opsigelse af en sådan overens- komst, af DIO II’s overenskomst fra tidspunktet for optagelsen.

Stk. 2

Der optages snarest, efter virksomhedens optagelse i DIO II, tilpas- ningsforhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale afta- ler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke forryk- kes som helhed. Sådanne forhandlinger sker på DIO II’s foranledning.

Stk. 3

Foreninger og enkeltvirksomheder, som ved deres optagelse i DIO II ingen overenskomst eller lokalaftale har med 3F eller en af 3F’s afde- linger, omfattes af denne overenskomst fra optagelsestidspunktet.

Stk. 4

Uden for denne bestemmelse falder virksomheder, hvis struktur, pro- duktion og arbejdsform på væsentlige punkter adskiller sig fra de øv- rige af overenskomsten omfattede virksomheder.

§ 35 Overenskomstfravigende forsøgsordninger ‌

Der er mulighed for – under forudsætning af lokal enighed – at gen- nemføre forsøg, som fraviger overenkomstens bestemmelser.

Forsøgsordninger forudsætter overenskomstparternes godkendelse.

Se Bilag 17. Generelle retningslinjer for etablering af forsøgsordnin- ger.

§ 36 Overenskomstens varighed ‌

Stk. 1

Overenskomsten kan tidligst opsiges til 1. marts 2025. Opsigelsesfri- sten er 3 måneder, medmindre andet er aftalt mellem hovedorganisa- tionerne.

Stk. 2

Selv om overenskomsten er opsagt eller udløbet, er parterne dog for- pligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstem- melse med reglerne i Hovedaftalen af 31. oktober 1973 med senere ændringer.

København, den 1. marts 2023

3F Fagligt Fælles Forbund, Transportgruppen	DI Overenskomst II v/DI
Xxx Xxxxxxxxx	Xxx Xxxxxxxxx
Xxxxxxxx Xxxxxxxxx	Xxxxx Xxxx
Xxxxxxx Xxxxxxxxxx	Xxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxx
	Xxxx Xxxxxxx Xxxxx

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR ‌

LAGERARBEJDERE

§ 1 Gyldighedsområde ‌

De særlige bestemmelser er gældende for lagerarbejdere samt medar- bejdere, der naturligt henhører under Fællesoverenskomstens faglige gyldighedsområde. Undtaget er de medarbejdere, der henhører under de særlige bestemmelser for hhv. chauffører og havnearbejdere.

§ 2 Tillægsbetalinger ‌

Stk. 1 Anciennitetstillæg

Til de overenskomstmæssige lønninger ydes efter 6 måneders uaf- brudt beskæftigelse i virksomheden kr. 8,15 pr. time.

Hvor der ydes personlige tillæg, er der adgang til modregning heri.

Som afbrydelse af ancienniteten regnes ikke fravær på grund af syg- dom eller tilskadekomst, såfremt dette er meddelt virksomheden uden ugrundet ophold, samt indkaldelse til militærtjeneste, såfremt arbejderen umiddelbart efter hjemsendelsen bliver genansat på virk- somheden.

Hvis en arbejder fratræder efter egen opsigelse, fortabes den opnåede anciennitet.

I tilfælde, hvor en arbejder afskediges, men genansættes efter en pe- riode, der ikke overstiger 12 måneder, bevarer han dog den på afske- digelsestidspunktet opnåede anciennitet.

Ved afskedigelse, der har en uafbrudt varighed på over 12 måneder,

bortfalder den tidligere opnåede anciennitet.

Stk. 2 Lagertillæg

Der ydes et lagertillæg på kr. 9,65 pr. time.

Der udbetales ikke lagertillæg til medarbejdere, der 1. marts 2007 var

omfattet af en eksisterende produktionstillægsordning.

De aftalte stigninger i lagertillægget i perioden 2007 til 2010 på ialt kr. 4,95 pr. time, udbetales dog til alle medarbejdere, uanset om de er omfattet af en eksisterende produktionstillægsordning.

I forbindelse med nye produktionstillægsordninger henholdsvis revi- sion af eksisterende ordninger skal der tages højde for, at lagertillæg- get herefter udbetales.

Stk. 3 Arbejdsbestemte tillæg

Der ydes et tillæg på kr. 3,50 pr. time til arbejdere, der ikke omfattes

af en produktionstillægsordning eller jobvurderingsordning.

Dette tillæg forhøjes til kr. 5,50 pr. time for arbejdere, der uden yder- ligere tillægsbetalinger alene aflønnes med den overenskomstmæs- sige løn.

Til arbejdere, der ikke omfattes af en produktionstillægsordning eller jobvurdering, betales et tillæg for føring af mobilkran på kr. 4,65 pr. time.

Stk. 4 Xxxxx xxxxxx

I nedennævnte tilfælde betales et tillæg på kr. 2,32 pr. time.

Hvor der efter arbejdsmiljølovgivningen, herunder de i henhold hertil udstedte regulativer, udkræves særlige sikkerhedsforanstaltninger ved behandling af farlige stoffer, så som handsker eller maske, hvis anvendelse er forbundet med særlige gener. Tillæg betales for den tid, beskyttelsesforanstaltningen er i brug.

§ 3 Overarbejde ‌

Stk. 1 Satser for overarbejde

For overarbejde betales følgende tillæg:

De 3 første timer efter normal arbejdstids ophør	50%
Timen før normal arbejdstids begyndelse	50%
Alt arbejde derudover samt søn- og helligdage	100%

Når der således har været arbejdet om morgenen, afregnes i tilfælde af fortsat overarbejde samme dag de første 2 overarbejdstimer efter normal arbejdstids ophør med et tillæg på 50% og herefter følgende timer med et tillæg på 100%.

For arbejde i spisepauser ydes et tillæg på 50%, medmindre anden af-

tale foreligger.

Ved overarbejde om lørdagen, som påbegyndes på det klokkeslæt, der på andre hverdage gælder for den normale arbejdstids begyndelse, starter man med de laveste procenter. Ved senere påbegyndelse af ar- bejdet anvendes de for overarbejde i øvrigt gældende regler.

Stk. 2 Lastning og losning

Når der arbejdes i forbindelse med lastning og losning, lægges tids- punktet for havnens normale arbejdstids ophør til grund for bereg- ning af de i stk. 1 anførte procenttillæg.

Stk. 3 Beregningsgrundlag

Overarbejdsprocenterne beregnes for såvel timelønnede som arbej- dere på fuldlønsordning af den normale timeløn, jf. Fællesbestemmel- ser, § 9, stk. 1. Ved akkordarbejde beregnes overtidstillæg af akkord- fortjenesten.

Stk. 4 Varsling

Såfremt der skal etableres overarbejde, skal dette meddeles arbej- derne senest 4 timer efter arbejdets påbegyndelse. I modsat fald ydes en godtgørelse svarende til en overarbejdstime.

Det samme gælder, såfremt varselspligtigt overarbejde annulleres, så- fremt afvarsling finder sted senere end 4 timer efter, at arbejdet er påbegyndt.

Bestemmelsen kommer dog ikke til anvendelse for overarbejde indtil 1 times varighed og for så vidt angår losning og lastning og arbejde i forbindelse hermed, heller ikke, såfremt det pågældende skibs losning eller lastning påbegyndes efter middagspausen.

Stk. 5 Afspadsering af systematisk overarbejde

Overarbejde udføres, når virksomheden har et driftsmæssigt behov.

I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig

arbejdstid, jf. Bilag 2, stk. 4, kan virksomheden iværksætte opsparing af systematisk overarbejde til senere afspadsering.

Opsparing af systematisk overarbejde til senere afspadsering kan

maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag.

Opsparing af systematisk overarbejde til afspadsering skal varsles se- nest inden normal arbejdstids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

Opsparet systematisk overarbejde skal – medmindre andet aftales om varslet opsparing af systematisk overarbejde til senere afspadsering mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadse- res som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets udfø- relse. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.

Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren, idet der dog

skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 gange 24 timer.

Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke pla- ceres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejde- ren er enige herom.

Note: Se Bilag 27 Forståelsen af afspadsering af systematisk overar- bejde.

Tillægsoverenskomst vedrørende de under DIO II hørende kølehuse og isværker

Fællesoverenskomsten er gældende for disse arbejdsforhold med føl- gende tilføjelser og ændringer:

1. Nærværende tillægsoverenskomst omfatter alt i de pågældende virksomheder forefaldende arbejde (kølehusarbejde), idet afløn- ningen*) er den samme uden hensyn til om der anvendes gaffel- trucks o.lign.

2. Ud over den i Fællesbestemmelser, § 9 anførte løn ydes til såvel timelønnede som arbejdere på fuldlønsordning et kølehustillæg på kr. 8,55 pr. time.

3. Fællesordning for arbejde i holddrift er gældende, dog således at arbejde i holddrift kan udføres uden iagttagelse af aftalens vars- lings- og varighedsbestemmelser.

*) Det i Særlige bestemmelser vedrørende lagerarbejdere, § 2, stk. 3, an- førte tillæg finder således ikke anvendelse inden for det af nærværende tillægsoverenskomst omfattede område, jf. i øvrigt punkt. 2.

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR CHAUFFØRER ‌

§ 1 Tillægsbetalinger ‌

Stk. 1 Anciennitetstillæg*)

Til de overenskomstmæssige lønninger ydes efter 6 måneders uaf-

brudt beskæftigelse i virksomheden kr. 8,15 pr. time.

Hvor der ydes personlige tillæg, er der adgang til modregning heri.

Hvis en arbejder fratræder efter egen opsigelse, fortabes den opnåede anciennitet.

I tilfælde, hvor en arbejder afskediges, men genansættes efter en pe- riode, der ikke overstiger 12 måneder, bevarer han dog den på afske- digelsestidspunktet opnåede anciennitet.

Ved afskedigelse, der har en uafbrudt varighed på over 12 måneder,

bortfalder den tidligere opnåede anciennitet.

*) Medarbejdere, der er i besiddelse af kursusbevis for chaufføruddan- nelse, får anciennitetstillæg udbetalt fra første ansættelsesdag.

Stk. 2 Chaufførtillæg

Chaufførtillægget (tidligere benævnt Afløsningtillægget af 1965, der bl.a. kompenserer for bortfald af fejltællingspenge) er kr. 13,45 pr. time.

Stk. 3 Lastbiler med påhængsvogne

For kørsel med lastbiler med påhængsvogne, herunder også sætte- vogne, ydes et tillæg på kr. 3,00 pr. time. For så vidt der er mere end en mand på vognen, ydes tillægget kun til den, der kører vognen.

Stk. 4 Påmonteret kran

Der betales et tillæg på kr. 2,00 pr. time for kørsel med vogne med påmonteret kran. Forudsætningen for tillægget er, at chaufføren skal være i besiddelse af krancertifikat samt, at kranen benyttes. Hvor kra- nen benyttes, betales tillægget for samtlige præsterede timer den på- gældende dag.

Stk. 5 Tærepenge

For landture, der ikke er tilendebragt til kl. 13.00, betales i tærepenge kr. 23,95. Såfremt hjemkomsten efter en sådan tur finder sted senere end 3 timer efter normal arbejdstids ophør, betales dog kr. 30,28.

Såfremt en chauffør efter middagspausen bliver sendt på en landtur, og hjemkomsten efter denne finder sted senere end 3 timer efter nor- mal arbejdstids ophør, betales tærepenge kr. 23,95.

Stk. 6 Særligt tillæg

Der ydes et tillæg på kr. 3,50 pr. time til chauffører, der ikke omfattes af en produktionstillægsordning eller jobvurderingsordning.

Dette tillæg forhøjes til kr. 5,50 pr. time for chauffører, der uden yder- ligere tillægsbetalinger alene aflønnes med den overenskomstmæs- sige løn.

§ 2 Overarbejde ‌

Stk. 1 Satser for overarbejde

For overarbejde betales følgende tillæg:

De 3 første timer efter normal arbejdstids ophør	50%
Timen før normal arbejdstids begyndelse	50%
Alt arbejde derudover samt søn- og helligdage	100%

Ved arbejde et kvarter før og et kvarter efter den normale arbejdstid

kan afregnes for et kvarter med tillæg af 25%.

Arbejdes der ud over et kvarter, gælder de almindelige overarbejds- regler også for dette kvarter.

Når der har været arbejdet om morgenen, afregnes i tilfælde af fortsat overarbejde samme dag de første 2 overarbejdstimer efter normal ar- bejdstids ophør med et tillæg på 50% og herefter følgende timer med et tillæg på 100%.

Stk. 2 Beregningsgrundlag

Overarbejdsprocenter beregnes for såvel timelønnede som arbejdere på fuldlønsordning af den normale timeløn, jf. Fællesbestemmelser,

§ 9, stk. 1 .

Stk. 3 Afspadsering af systematisk overarbejde

Overarbejde udføres, når virksomheden har et driftsmæssigt behov.

I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, jf. Bilag 2, stk. 4, kan virksomheden iværksætte opsparing af systematisk overarbejde til senere afspadsering.

Opsparing af systematisk overarbejde til senere afspadsering kan

maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag.

Opsparing af systematisk overarbejde til afspadsering skal varsles se- nest inden normal arbejdstids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren, idet der dog

skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 gange 24 timer.

Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke pla- ceres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejde- ren er enige herom.

Note: Se Bilag 27. Forståelsen af afspadsering af systematisk overar- bejde.

§ 3 Af- og pålæsning ‌

Chaufførerne er ikke pligtige at deltage i af- og pålæsning, hvor dette arbejde udføres i akkord eller i forbindelse med losning og lastning, men de skal dog være behjælpelig med varens rette anbringelse på vognen. Ved læsning skal de modtage varen på vognen og ved aflæs- ning aflevere varen fra vognen.

I tilfælde af, at en chauffør ikke er beskæftiget med kørsel, rengøring eller tilsyn af vognen, er han pligtig at deltage i andet forefaldende ar- bejdsmandsarbejde.

§ 4 Førerkort til den digitale takograf ‌

Virksomheden afholder omkostningerne ved chaufførens erhver- velse/generhvervelse af førerkort.

Såfremt chaufføren inden for en periode på 6 måneder fra kortets ud- stedelse/-fornyelse opsiger ansættelsesforholdet, kan virksomheden kræve omkostninger til udstedelse af kortet refunderet i fuldt omfang. Refusion af omkostningerne kan ske ved modregning i forbindelse med sidste lønafregning.

Ved bortkomst af førerkortet afholder chaufføren selv omkostnin- gerne til udstedelse af erstatningskort, dog ikke ved røveri/overfald, hvor der foreligger politirapport.

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR HAV- NEARBEJDERE ‌

§ 1 Frihed/feriefridage for løsarbejdere (havnearbej- dere)‌

Stk. 1 Friheden

Løsarbejderne har ret til frihed 1. maj fra kl. 12.00, Grundlovsdag fra kl. 12.00, Juleaftensdag, Nytårsaftensdag, søgnehelligdage og efter optjening indtil 5 feriefridage pr. kalenderår.

Stk. 2 Optjening af feriefridage

Retten til feriefridage baseres på en løbende optjening, hvor der fra hvert kalenderårs begyndelse optjenes en feriefridag for hver 324 ti- mers beskæftigelse. Efter 1.620 timers beskæftigelse opnås således ret til i alt 5 feriefridage pr. kalenderår.

En feriefridag udgør 7,4 timer.

Stk. 3 Administration og placering af feriefridage

Den stedlige A-kasse, hvor løsarbejderen er forsikret, varetager admi- nistrationen vedrørende beregning af antal optjente feriefridage. Fe- riefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. Ferieloven.

Timer i beskæftigelse anføres af arbejdsgiveren på løsarbejderens løn- seddel.

Efter anmodning skal arbejdsgiveren orientere den stedlige a-kasse om antallet af timer i beskæftigelse til brug for A-kassens administra- tion af ordningen.

Stk. 4 Betaling

Til løsarbejderne henlægger arbejdsgiveren 6,75% af den ferieberetti- gede løn til dækning af frihed de nævnte dage. I dette beløb er inde- holdt feriegodtgørelse.

Saldoen på frihedskontoen gøres op ved kalenderårets udløb og udbe- tales i to terminer i det følgende kalenderår.

Udbetalingen finder sted med 2/3 til påsken og 1/3 til julen.

Viser det sig ved opgørelsen, at der på frihedskontoen er opsparet et beløb, som er mindre end kr. 120,00, udbetales beløbet sammen med feriegodtgørelsen.

DIO II garanterer for beløbenes udbetaling.

Stk. 5 1. maj og Grundlovsdag

Presserende arbejde kan dog udføres 1. maj efter kl. 12.00 og Grund- lovsdag efter kl. 12.00 og betales da med højeste overtidssats. Såfremt der er fastlagt en middagspause umiddelbart forud for dette klokke- slæt, arbejdes igennem i middagspausen uden særligt vederlag.

Stk. 6 Juleaftensdag og Nytårsaftensdag

Friheden regnes fra kl. 06.00 morgen eller normal arbejdstids begyn- delse til samme tidspunkt næste dag. Såfremt der arbejdes på disse dage, betales der med højeste overtidssats.

§ 2 Tillægsbetalinger eller forhøjet timeløn ‌

Stk. 1 Forklifts, bobcats m.m.

For kørsel med forklifts, bobcats o.lign. mekaniske hjælpemidler, ydes

et tillæg på kr. 6,90 pr. time.

Tillægsbetalingen ydes ikke, såfremt arbejderen oppebærer akkord el- ler deltager i produktionstillægsordninger.

Der ydes ikke overarbejdsprocenter af tillægsbetalingen.

Anmærkning: Da det er oplyst, at der flere steder er indført den ord- ning, at der aflønnes med samme timefortjeneste, som er oparbejdet af akkordarbejdere, vil overenskomstparterne ikke modsætte sig, at der andre steder forhandles lokalt om indførelse af en tilsvarende ordning.

Stk. 2 Lempning til kran m.m.

Ved lempning i skib til kran, sugeanlæg eller elevator ydes et tillæg til den normale timeløn, jf. Fællesbestemmelser, § 9, stk. 1, på kr. 20,00.

Tillægsbetalingen ydes kun, hvor sådant arbejde udføres på timeløn, og der dertil ikke ydes produktionstillæg.

Stk. 3 Mobilkran

For føring af mobilkran ydes et tillæg på kr. 9,75 pr. time. Tillægsbe- talingen ydes kun, hvor sådant arbejde udføres på timeløn, og der til denne ikke ydes produktionstillæg.

§ 3 Overarbejde ‌

Stk. 1 Satser for overarbejde

For overarbejde betales følgende tillæg:

De 3 første timer efter normal arbejdstids ophør	50%
Timen før normal arbejdstids begyndelse	50%
Alt arbejde derudover samt søn- og helligdage	100%

Stk. 2 Beregningsgrundlag

Overarbejdsprocenterne beregnes ved timelønsarbejde af den nor- male timeløn (ved arbejde på forhøjet timeløn, f.eks. ved lempning til kran, med tillæg af den særlige betaling for dette arbejde).

Ved akkordarbejde beregnes overtidstillæg af akkordfortjenesten.

Stk. 3 Varsling

Såfremt der skal etableres overarbejde ved et skib, skal dette meddeles arbejderne inden kl. 12.00 middag. I modsat fald ydes en godtgørelse svarende til en overarbejdstime. Det samme gælder, såfremt varsels- pligtigt overarbejde annulleres, medmindre afvarsling har fundet sted inden kl. 12.00.

Bestemmelsen kommer ikke til anvendelse for overarbejde indtil en halv times varighed og – for så vidt angår losning og lastning og

arbejde i forbindelse hermed – heller ikke, såfremt det pågældende skibs losning eller lastning påbegyndes efter middagspausen.

Stk. 4 Aflysning

Såfremt arbejdere på akkord i fortsættelse af dagarbejdet efter endt spisepause møder til overarbejde, og dette bliver aflyst umiddelbart efter spisetiden, betales for 2 overarbejdstimer.

Hvis det pågældende arbejde bliver genoptaget umiddelbart efter spi- sepausen og senere aflyst, inden skibet eller lugen er færdiggjort, skal der mindst afregnes med betaling for 2 overarbejdstimer, medmindre overarbejdet er varslet til ophør på et tidligere tidspunkt.

§ 4 Antagelse af arbejdskraft ‌

Stk. 1

Mønstring finder sted som lokalt fastlagt ved sædvane eller overens- komstmæssige regler.

Senest i sidste mønstringstid kan der mønstres til:

• Arbejde dagtiden ud samme dag,

• arbejde samme dag fra normal arbejdstids ophør,

• arbejde fra normal arbejdstids begyndelse eller tidligere næste dag og

• arbejde på lørdage og/eller søn- og helligdage.

Efter et arbejdes tilendebringelse kan den pågældende arbejdsgiver overføre arbejderne til andet arbejde samme dag eller næste dag.

Stk. 2

Såfremt ledig arbejdskraft ikke er til stede ved de fastsatte møn- stringstider, kan der antages arbejdskraft uden for mønstringsti- derne.

Såfremt enkelte arbejdere udebliver eller under arbejdet bliver uar- bejdsdygtige, er de øvrige arbejdere i holdet forpligtede til at gøre ar- bejdet færdigt.

Arbejderne oppebærer det fulde holds betaling, herunder alle tillæg.

Krav om ventepenge eller mindstebetaling udredes i overensstem- melse med overenskomstens regler herom for de beskæftigede arbej- dere.

Stk. 3

Såfremt der ved påbegyndelse af et lastnings- eller losningsarbejde ikke er tilstrækkkelig arbejdskraft til stede til udførelsen af det sam- lede arbejde, men dog tilstrækkelig arbejdskraft til udførelsen af ar- bejdet ved en luge, kan arbejdsgiveren kræve, at arbejdet påbegyndes.

Stk. 4

Hvis der samtidig indkommer skibe til losning eller lastning til ar- bejdsgivere inden for og uden for arbejdsgiverorganisationen, skal der fortrinsvis losses eller lastes for organisationens medlemmer.

§ 5 Ventepenge ‌

Stk. 1

Når akkordarbejde standses ud over en halv time, betales ventepenge fra standsningens begyndelse med almindelig timeløn (ved overar- bejde med tillæg af procenter) i den tid, standsningen varer, eller ind- til arbejderne afmønstres.

Ventepenge påløber dog ikke, når et arbejde under overtid uden af- mønstring aflyses og skal fortsættes næste dag.

Standsninger i løbet af dagen sammenlægges.

Stk. 2

Det er i alle tilfælde arbejdsgiveren, der af hensyn til at undgå varebe- skadigelse, af hensyn til arbejderne eller af andre årsager bestemmer, om og hvornår et arbejde skal standses og genoptages på grund af vejrliget.

Stk. 3

Såfremt der antages arbejdskraft til at påbegynde et arbejde efter kl. 13.00, men inden for den normale arbejdstid, betales der ventepenge fra kl. 13.00 til arbejdets påbegyndelse.

Såfremt der antages arbejdskraft til at påbegynde et arbejde fra nor- mal arbejdstids begyndelse eller i timen før normal arbejdstids begyn- delse næste dag, kan der ikke kræves ventepenge for den mellemlig- gende tid.

Stk. 4

Ved tilsigelse til arbejde uden for den normale arbejdstid erholder havnearbejderne almindelig ventetidsbetaling fra kl. 18.30, dog lør- dage og søn- og helligdage fra tidspunktet for den normale arbejdstids begyndelse, og natarbejde på disse dage fra kl. 18.30, og indtil arbejdet påbegyndes, eller arbejderne afmønstres. Dette gælder dog ikke ved arbejde, der påbegyndes indtil en time forinden den normale arbejds- tids begyndelse.

Andre løsarbejdere antaget til et arbejdsforhold i forbindelse med lastning og losning af indtil 1 uges varighed er omfattet af denne be- stemmelse.

Bestemmelsen gælder ikke arbejde i holddrift, eller hvor der lokalt er truffet aftale om arbejde i skiftende hold (afløsningshold) eller ved ar- bejde, der lokalt er fastlagt til bestemte tider.

Stk. 5

Når arbejdere udmønstres gennem kontrolkontoret, og sidste mand ankommer til arbejdsstedet senere end 1 time efter udmønstringen, bortfalder ventepenge til hele holdet.

Udeblivelse af mønstrede arbejdere, som ikke kan dokumentere lov- ligt forfald, kan ikke begrunde ventepengekrav fra de øvrige arbejde- res side.

§ 6 Mindstebetaling ‌

Stk. 1

Mindstebetalingen er gældende for mønstrede arbejdere som en ind- tjeningsgaranti pr. dag. Arbejdsgiveren kan kræve, at arbejderne efter afslutning af et arbejde overgår til et andet hos samme arbejdsgiver, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 2

Mindstebetalingen udgør:

a) mandag til fredag – normal arbejdstid	kr. 594,00
b) mandag til fredag ved fremmøde uden for normal arbejdstid og på lørdage, hvor arbejderne er tilsagt til normal arbejdstids begyndelse	kr. 680,00
c) ved fremmøde lørdage senere end normal arbejds- tids begyndelse samt søn- og helligdage	kr. 750,00

Stk. 3

Såfremt krævet overarbejde på grund af arbejdernes forhold ikke kommer til udførelse, og dette bevirker, at arbejdet må fortsætte den følgende dag, ydes der ikke mindstebetaling denne dag.

§ 7 Indenbords arbejde ‌

Til arbejde om bord i skibe på over 160 tons d.w., dog i skibe på over 400 tons d.w. med trælast, antages arbejdere fra land.

§ 8 Winchman ‌

Stk. 1

Når havnearbejderne udfører arbejdet om bord i et skib med meka- nisk spil, antages – når spillet benyttes – winchman fra land og beta- les som en mand af holdet.

Hvor et skib vægrer sig ved at antage winchman fra land, men kræver spillet betjent af besætningen, forhøjes taksten for såvel bord- som landarbejde med 10%.

Ved alle skibe af anden nationalitet end dansk, norsk og svensk skal, når havnearbejderne udfører arbejdet om bord, winchman tages fra land.

I de tilfælde, hvor der skal antages winchman fra land, og hvor der ikke blandt arbejderne kan skaffes mandskab til betjening af skibets spil, er et skib berettiget til med eget mandskab at udføre dette ar- bejde, uden at der kan kræves tillægsbetaling af nogen art.

Stk. 2

De ovennævnte regler gælder ikke for skibe under de i § 7 anførte bordarbejdsgrænser, uanset om havnearbejderne udfører det inden- bords arbejde, og på områder, hvor der på grundlag af praksis eller overenskomstmæssige regler findes en højere winchman-grænse, hel- ler ikke for skibe indtil denne grænse.

§ 9 Af- og tildækning af luger ‌

Når arbejdsgiveren kræver, at havnearbejderne skal foretage af- og til- dækning af luger, hejsning af bomme og skærstokke, anbringelse og fjernelse af presenninger, kiler og skalkejern og andet normalt i for- bindelse hermed stående arbejde, forhøjes losnings- eller lastnings- akkorden med 8%.

Denne forhøjelse af akkorden gælder dog ikke luger med fryseluger, med hensyn til hvilke de lokalt gældende bestemmelser bibeholdes.

§ 10 Nyt arbejde ‌

Når nye varer, som ikke er nævnt i den lokale overenskomst, frem- kommer til losning eller lastning, eller der ved losning eller lastning fremtidig indføres sådanne maskinelle indretninger, der omstøder det hidtil gældende akkordgrundlag, eller som andetsteds betjenes i ak- kord, fastsættes akkordtakster ved lokal forhandling.

Xxxxxx gives en frist af 10 dage, og såfremt der ikke inden dette tids-

punkt er opnået enighed, fastsættes akkordprisen ved faglig voldgift.

Indtil akkordprisen er fastsat, udføres arbejdet med udbetaling af den gældende normale timeløn, jf. Fællesbestemmelser, § 9, stk. 1 (pr. 1. marts 2023 kr. 142,95, og pr. 1. marts 2024 kr. 148,70) med tillæg af

70% (pr. 1. marts 2023 i alt kr. 243,02, pr. 1. marts 2024 i alt kr.

252,79), men akkordprisen får tilbagevirkende kraft.

§ 11 Kontaktudvalg ‌

Som supplement til Fællesbestemmelser, § 1, der under de nuværende ansættelsesforhold alene finder anvendelse for havnearbejdere ansat således, at de daglig møder til arbejde på samme virksomhed uden mønstring, gælder følgende regler, idet det forudsættes, at der mellem de lokale virksomheder og de af virksomhederne beskæftigede arbej- dere er enighed om oprettelse af kontaktudvalg:

1. Mellem firmaet og de af firmaet beskæftigede havnearbejdere op- rettes der et kontaktudvalg med det formål at fremme produktivi- teten, trivslen og sikkerheden på arbejdspladsen.

2. Udvalgets opgave er at virke for, at det størst mulige antal af de beskæftigede i firmaet engageres i det foran beskrevne formål for gennem samarbejde at øge firmaets konkurrencedygtighed.

3. Udvalget består af 2 grupper hver på 3 til 5 personer:

a. Repræsentanter for den ansvarlige ledelse og de tekniske og mer- kantile funktionærer, der ikke er tilsluttet nogen arbejderorgani- sation. Firmaets ledelse udpeger denne gruppe.

b. Repræsentanter for de af firmaet beskæftigede havnearbejdere, der vælges blandt og af disse ved skriftlig afstemning. Valgperio- den for samtlige repræsentanter er 1 år.

Som formand fungerer et af virksomheden udpeget medlem af gruppe A og som næstformand et af de i gruppe B valgte medlem- mer. Gruppen vælger i fællesskab en sekretær, der fører en møde- protokol, som efter hvert møde underskrives af formand og næst- formand.

4. Formanden leder møderne. I hans forfald ledes møderne af næst- formanden. Møderne afholdes efter aftale mellem formanden og næstformanden og indkaldes så vidt muligt inden for en frist af 8 dage.

5. Møder afholdt i arbejdstiden må ikke medføre tab af arbejdsfortje- neste for udvalgsmedlemmerne. Møder afholdt uden for arbejds- tiden honoreres med kr. 225,00.

6. Udvalget skal i sit arbejde respektere gældende love og bestem- melser samt faglige overenskomster og kan ikke behandle spørgs- mål, der vedrører oprettelse, forlængelse, opsigelse, fortolkning el- ler tilpasning af kollektive overenskomster eller lokale lønaftaler eller andre forhold, som normalt fastlægges ad forhandlingens vej, respektiv fagretlig vej.

7. Ingen af parterne kan kræve information om forhold, hvorved par- ternes interesser kan lide skade, og oplysninger om personlige for- hold kan ikke kræves.

8. Hvor der i henhold til nærværende aftale oprettes kontaktudvalg, skal de respektive organisationer underrettes herom.

§ 12 Godtgørelse af arbejdsmiljørepræsentanters ind- tægtstab ‌

Godtgørelse af arbejdsmiljørepræsentanters indtægtstab udredes så-

ledes:

Stk. 1 Under kursusophold

Pr. kursusdag udbetales et beløb svarende til 7,4 gange den i § 10 an-

førte betaling pr. time.

Arbejdsgiveren skal herudover udrede rejseomkostninger med offent- lige transportmidler (standard) og andre aftalte udgifter efter regning.

Stk. 2 Ved varetagelsen af hvervet

Såfremt arbejdsmiljørepræsentanter midlertidigt må afbryde deres arbejde, og dette medfører indtægtstab, oppebærer de pr. påbegyndt halve time et beløb svarende til normal timeløn med tillæg af 70% di- videret med 2, jf. § 10.

Stk. 3 Ved deltagelse i møder i sikkerhedsudvalget

a. I arbejdstiden: Afregnes som fastsat i stk. 2.

b. Uden for arbejdstiden: Afregnes med kr. 225,00 pr. møde.

§ 13 Uddannelse til havnearbejdere ‌

Til havnearbejdere med 933 timers beskæftigelse under Særlige be- stemmelser om havnearbejdere eller de dertil knyttede lokale over- enskomster, gives der ret til 2 ugers selvvalgt uddannelse efter be- stemmelsen om kompetenceudvikling i § 32 i Fællesbestemmelser.

Tilskud søges igennem den virksomhed, der sidst har beskæftiget hav- nearbejderen på ansøgningstidspunktet.

BILAG 1 ‌

Lønopstilling for lagerarbejdere og chauffører ‌

Lagermedarbejdere	1. marts 2023	1. marts 2024
Normaltimeløn	kr. 142,95	kr. 148,70
Lagertillæg	kr. 9,65	kr. 9,65
Arbejdsbestemt tillæg (uden bonus og tillæg)	kr. 5,50	kr. 5,50
I alt	kr. 158,10	kr. 163,85
Anciennitetstillæg efter 6 måneder	kr. 8,15	kr. 8,15
I alt efter 6 måneder	kr. 166,25	kr. 172,00
Fuldløn pr. uge inkl. anciennitets- tillæg	kr. 6.151,25	kr. 6.364
Overtidsprocenter beregnes af	kr. 142,95	kr. 148,70
Chauffører	1. marts 2023	1. marts 2024
Normaltimeløn	kr. 142,95	kr. 148,70
Chaufførtillæg	kr. 13,45	kr. 13,45
Arbejdsbestemt tillæg (uden bonus og tillæg)	kr. 5,50	kr. 5,50
I alt	kr. 161,90	kr. 167,65
Anciennitetstillæg efter 6 måneder	kr. 8,15	kr. 8,15
I alt efter 6 måneder	kr. 170,05	kr. 175,80
Fuldløn pr. uge inkl. anciennitets- tillæg	kr. 6.291,85	kr. 6.504,6
Overtidsprocenter beregnes af	kr. 142,95	kr. 148,70

Faglært tillæg

kr. 4,00

Kølehustillæg

kr. 8,55

Forskudttidstillæg
Kl. 18.00 til kl. 21.00	kr. 39,30	kr. 40,65
Kl. 21.00 til kl. 04.00	kr. 89,25	kr. 92,35
Kl. 04.00 til kl. 06.00	kr. 46,20	kr. 47,80

Holddriftstillæg (særskilt aftale)
Kl. 18.00 til kl. 06.00	kr. 44,30	kr. 45,85
Lærdage efter kl. 14.00 og søn- og helligdage	kr. 96,18	kr. 99,55
Engangsbeløb ved unormal overflytning	kr. 214,37	kr. 221,87
Arbejde på erstatningsfridage	kr. 93,22	kr. 96,49
Forskydning af vagtlistefridage	kr. 30,52	kr. 31,59

Fratrædelsesgodtgørelse
Efter 3 års ansættelse	kr. 5.000	kr. 5,000
Efter 6 års ansættelse	kr. 10.000	kr. 10.000
Efter 8 års ansættelse	kr. 15.000	kr. 15.000

Fridagsbetaling, inkl. feriepenge

6,75%

Særlig opsparing, inkl. feriepenge

Pension	1. marts 2023	1. juni 2023
Arbejdsgivers pensionsbidrag	8 pct.	10 pct.
Lønmodtagers pensionsbidrag	4 pct.	2 pct.
Pensionsbidrag i alt	12 pct.	12 pct.

BILAG 2 ‌

Særlig arbejdstidstilrettelægning ‌

Der kan træffes aftaler om nedenstående ordninger vedr. arbejdstids- tilrettelægning.

Aftalen kan indgås mellem tillidsrepræsentanten på virksomheden og virksomhedens ledelse*).

Såfremt der ønskes etableret ordninger, som ikke omfattes af de ne- denfor under stk. 1 til 5 omhandlede eksempler, optages der forhand- linger herom mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten samt den lokale afdeling af 3F, og ordningens gennemførelse beror på, om der kan opnås enighed herom.

De indgåede aftaler kan opsiges i henhold til reglerne om lokale afta- ler.

Aftalen gælder ikke for havnearbejdere.

*) Hvis der er indgået en aftale med en tillidsrepræsentant, der på et tidspunkt ikke er valgt tillidsrepræsentant, indtræder den lokale afde- ling af 3F som aftalepart.

Stk. 1 Etablering af 6-dages uge

Hvor der ikke er en særlige driftsmæssig begrundelse, kræver det lo- kal enighed at etablere 6-dages uge, jf. indledningen til nærværende bilag.

Hvis der er tale om særlige driftsmæssige forhold, kan der på virksom- hedens foranledning etableres 6-dages uge. Udgangspunktet er, at det er virksomhedens vurdering af, om det er tilfældet, der lægges til grund. Virksomhedens vurdering drøftes med tillidsrepræsentan- ten/medarbejderne.

Såfremt medarbejderne ikke er enige i virksomhedens vurdering, jf. afsnit 2, 2. punktum, så er det aftalt, at sagen behandles i organisati- onsudvalget med henblik på at afklare, om den konkrete situation fal- der ind under formuleringen ”særlige driftsmæssige forhold”.

Stk. 2 Weekendarbejde

Weekendarbejde kan etableres på virksomheder, der har en særlig og længerevarende interesse i at udvide den ugentlige driftstid, således at behovet ikke rimeligt kan dækkes ved almindeligt overarbejde.

Til weekendarbejde ansættes medarbejdere, der ikke har anden løn- net beskæftigelse. Der kan således ikke udbetales supplerende under- støttelse.

Weekendarbejde skal normalt være af mindst 24 timers varighed pr. uge og kan normalt tidligst påbegyndes ved normal driftstids afslut- ning om fredagen, og kan planlægges således, at det slutter ved ar- bejdstids begyndelse mandag morgen.

Der garanteres de pågældende medarbejdere en indtjent ugeløn, der svarer til 37 timer ganget med den for tilsvarende medarbejdere på virksomheden i almindelig dagtid gældende timefortjeneste.

Lønnen beregnes i øvrigt som summen af den normale timeløn inkl. gældende tillæg for det præsterede antal timer. Hertil ydes for arbejde om fredagen forskudttidstillæg og for arbejde om lørdagen efter kl.

14.00 overarbejdstillæg med et tillæg på 50% for de første tre timer. For det øvrige arbejde om lørdagen samt for arbejde om søndagen ydes et tillæg på 100%. For arbejde søndag kl. 00.00 til mandag kl.

05.00 ydes et tillæg på 100% og mellem kl. 05.00 og kl. 06.00 et tillæg på 50%. Der beregnes fuldt ATP-bidrag.

Medarbejdere omfattet af denne ordning modtager betaling efter pro- centmodellen i bestemmelsen om frihed/feriefridage.

Parterne finder det naturligt, at weekendarbejdere er medlemmer af den samme faglige organisation, som de øvrige på virksomheden be- skæftigede tilsvarende arbejdere.

Stk. 3 “Fire-dages vagter”

“Fire-dages vagter” kan etableres på virksomheder, hvor en sådan ordning imødekommer driftstekniske eller driftsøkonomiske hensyn.

Medarbejdere på “Fire-dages vagter” afvikler den normale ugentlige arbejdstid på 4 ugentlige hverdagsvagter á 9 timer og 15 minutter, idet det skal sikres, at der regelmæssigt er 2 sammenhængende fridage.

For arbejdet betales sædvanlig løn og løntillæg samt forskudttidstil- læg for de timer, der falder udenfor de sædvanlige rammer for

arbejdstidens lægning. Om lørdagen betales der som forskudttidstil- læg overarbejdstillæg fra kl. 14.00, begyndende med tre timer med et tillæg på 50% og derefter med et tillæg på 100%.

Stk. 4 Varierende ugentlig arbejdstid

Arbejdstiden kan iværksættes med varierende ugentlig arbejdstid, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdsti- den i den enkelte uge må ikke overstige 44 timer. Forudsætningen for varierende ugentlige arbejdstider er, at de fastlægges for mindst 4 uger og indtil 12 måneder ad gangen, og at det angives ved opslag eller anden form for meddelelse, hvorledes arbejdstiden er fordelt over pe- rioden.

Stk. 5 Arbejde på ikke kystnære havvindmøller samt direkte tilknyttet arbejde, der foregår på land

Hvor en virksomhed af Arbejdstilsynet opnår dispensation til at plan- lægge arbejdstiden med en arbejdsperiode på op til 14 dage efterfulgt af 14 dages frihed i land, kan virksomheden og en tillidsrepræsentant efter reglen i § 2, stk. 2, litra c, fravige Fællesoverenskomsten, således at arbejdstiden kan planlægges med en arbejdsperiode på op til 14 dage efterfulgt af 14 dages frihed i land.

Denne regel gælder for arbejde på havvindmøller (såvel kystnære hav- vindmøller som ikke kystnære havvindmøller), samt for arbejde og opgaver, der er direkte tilknyttet arbejde på havvindmøller og foregår på land.

Arbejdet skal udføres af medarbejdere, hvis jobfunktion er at udføre arbejde på havvindmøller, og som arbejder i samme turnus, som ar- bejdet på havvindmøllerne foregår i.

Medarbejdere, der hovedsageligt arbejder på land, kan ikke omfattes af ovenstående.

Bemærkning: Såfremt direktøren for Arbejdstilsynet godkender nedenstående bestemmelse, vil den erstatte ovenstående afsnit, hvor virksomheden skal søge om dispensation.

En virksomhed og en tillidsrepræsentant kan, efter reglen i § 2, stk. 2, litra c, fravige Fællesoverenskomsten, således at arbejdstiden kan planlægges med en arbejdsperiode på op til 14 dage efterfulgt af 14 dages frihed i land.

Arbejdet skal udføres af medarbejdere, hvis jobfunktion er at udføre arbejde på havvindmøller, og som arbejder i samme turnus, som ar- bejdet på havvindmøllerne foregår i.

Medarbejdere, der hovedsageligt arbejder på land, kan ikke omfattes af ovenstående.

Afspadsering af overarbejde ‌‌‌

Rammeaftale for afspadsering af overarbejde, der ikke hidrører fra varslet opsparing af systematisk overarbejde til senere afspadsering:

1. Ved lokal aftale med medarbejderne på den enkelte virksomhed kan der træffes aftale om afspadsering af overarbejde.

2. Aftaler om afspadsering af overarbejde skal i enhver henseende re- spektere de gældende arbejdsmiljøregler om daglig hviletid og ugentligt fridøgn samt de overenskomstmæssige regler om vars- ling af og betaling for overarbejde.

3. Aftalerne skal klart markere de nærmere regler for afspadserin- gens gennemførelse, herunder:

a. Om afspadseringen omfatter alt overarbejde eller alene overar- bejde over et vist nærmere angivet maksimum, herunder om af- spadsering kun skal gennemføres, såfremt den omfatter en eller flere hele fridage.

b. Om afspadseringen skal være gennemført indenfor et nærmere an- givet tidsrum.

c. Om afspadseringen sker efter en på forhånd lagt plan eller efter aftale mellem vedkommende medarbejder og arbejdsledelsen.

d. Om afspadseringen sker med 1,0 time for hver udført overarbejds- time – eller med 1,5 time for hver udført overarbejdstime med et tillæg på 50% og med 2,0 timer for hver udført overarbejdstime med et tillæg på 100%.

Såfremt afspadseringen sker time for time forudsættes det, at virk- somheden udbetaler de optjente overarbejdstillæg for den lønpe- riode, hvor overarbejdet er udført, medens lønnen for overarbejds- timerne hensættes, således at den udbetales for den lønperiode, hvor afspadseringen finder sted.

Såfremt afspadseringen sker med 1,5 time – respektive med 2,0 timer – pr. udført overarbejdstime, forudsættes det, at såvel de op- tjente overarbejdstillæg som den optjente løn for overarbejdet hensættes, således at beløbene udbetales for den lønperiode, hvor afspadseringen finder sted.

I sidstnævnte tilfælde kan der træffes aftale om en beregnet time- sats, der udbetales for hver afspadseringstime af det samlede hen- satte beløb.

4. Lokalt aftalte afspadseringsordninger kan af enhver af parterne til enhver tid opsiges med tre måneders varsel til udgangen af en løn- ningsperiode. Når opsigelsesfristen er udløbet, udbetales afspad- seringsbeløb til de pågældende medarbejdere.

5. Nærværende retningslinjer kan af enhver af organisationerne til enhver tid opsiges med 3 måneders varsel. Ved opsigelsesfristens udløb ophører enhver i henhold til retningslinjerne indgået lokal aftale om afspadsering med virkning fra udløbet af den nærmest følgende hele lønningsperiode.

Arbejdsfordeling ‌‌‌

Beskæftigelsessituationen kan i konkrete situationer med føje foran- ledige virksomheder til at anvende arbejdsfordeling for at undgå af- skedigelser som følge af midlertidig produktionsnedgang.

På denne baggrund er organisationerne enige om nedenstående ret- ningslinjer for indførelse af arbejdsfordelingsordninger inden for de mellem parterne bestående overenskomstområder:

1. Arbejdsfordeling skal være begrundet i driftsmæssige årsager af forventelig kortvarig karakter.

2. Arbejdsfordeling aftales mellem den lokale afdeling af 3F, medar-

bejderne og virksomheden.

3. Arbejdsfordeling er en midlertidig foranstaltning og kan ikke afta-

les for længere tid end 3 måneder.

4. Ledighed som følge af arbejdsfordeling skal tilstræbes samlet i sammenhængende perioder fra en kalenderuges begyndelse. Der kan således ikke træffes aftale om nedsættelse af den daglige ar- bejdstid.

5. Afskedigelse af en medarbejder under en løbende arbejdsfordeling kan kun ske af årsager, der kan henregnes til den pågældendes egne forhold.

Er det bortset fra sådanne tilfælde nødvendigt at foretage yderli- gere afskedigelser, skal aftalen om arbejdsfordeling forinden tages op til ny lokal drøftelse.

6. Aftaler om arbejdsfordeling efter nærværende retningslinjer skal tilsendes DIO II og 3F’s Transportgruppe til orientering forud for iværksættelsen, idet virksomheden skal garantere, at krav i forhold til Arbejdsformidlingen er opfyldte.

7. Nærværende retningslinjer kan af enhver af organisationerne til

enhver tid opsiges med 3 måneders varsel. Ved opsigelsesfristens

udløb ophører enhver i henhold til retningslinjerne indgået lokal aftale om arbejdsfordeling.

BILAG 5 ‌

Ansættelsesaftale ‌

Anmærkning: Dette bilag er gældende, indtil bilag 6 om Implemente- ring af direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtighed og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (arbejdsvilkårsdi- rektivet) træder i kraft.

Den til dette bilag vedhæftede ansættelsesaftale opfylder EF-direktiv (91/533/-EØF) om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstage- ren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Frister for oprettelse af ansættelsesaftale er:

Nye ansættelsesforhold:

For nye ansættelsesforhold skal arbejdsgiveren senest 1 måned efter

ansættelsesforholdets begyndelse udlevere ansættelsesbeviset.

Gamle ansættelsesforhold:

Hvis ansættelsesforholdet er indgået før 1. juli 1993 og fortsætter der- efter, skal arbejdsgiveren give lønmodtageren de relevante oplysnin- ger senest 2 måneder efter, lønmodtageren har bedt om at få oplys- ningerne.

Eventuelle uoverensstemmelser om oplysningspligt og ansættelsesaf- taler behandles efter de fagretlige regler, der gælder mellem parterne.

Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen i over- ensstemmelse med de gældende tidsfrister, kan bod ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 15 dage efter, at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om manglende ansættelsesbevis, efter- kommer kravet, medmindre der foreligger systematisk brud på be- stemmelsen om ansættelsesaftaler.

Medarbejderen skal i forbindelse med modtagelsen af ansættelsesaf- talen kvittere for modtagelsen.

Document Metadata

Table of Contents

Fælles- overenskomst

Document Metadata

Fælles- overenskomst

7

8

63

68

72

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Stk. 2 Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbej- dere, der har arbejdet mindst 1 år på den pågældende virksomhed.‌

A. Aflønning

B. Vederlag

Stk. 1 Den normale arbejdstid

Stk. 2 Fastlæggelse af arbejdstiden

Stk. 3 Ændring af den planlagte arbejdstid

Stk. 4 Særlig honorering for arbejde på lørdage, søndage, søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage

Stk. 5 Generelle bestemmelser

Stk. 2 Betaling til medarbejdere på fuldlønsordning Medarbejdere ansat på fuldlønsordning holder fri uden afkortning i uge- eller månedslønnen.

a. Timeløn med lokalløn

b. Årlig opgørelse og udbetaling

c. Opsigelse af lokallønsordning

Fra arbejdsgiverside:

Fra arbejderside:

§ 20 Løn og dagpenge under sygdom og tilskadekomst

For børn født eller modtaget før 1. juli 2023:

For børn født eller modtaget 1. juli 2023 eller senere gælder følgende:

Stk. 2

Stk. 3

Stk. 4

Ændring pr. den 1. juni 2023:

Pension af feriepenge omfattet af feriegarantiordningen Der beregnes pension af feriegodtgørelse til medarbejdere, der er be- rettiget til pension.

Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov

Med virkning fra 1. juli 2023 gælder følgende:

Pensionsbetaling til medarbejdere over folkepensions- alderen

Overførsel af pensionsdepot fra Pension Danmark