Indholdsfortegnelse - Bilag
Indholdsfortegnelse - Bilag
1
2
Bilag 1: Bilag. Baggrund for regeringens beslutning om opfølgning på
3.1 Resultatkontrakt 2022 mellem Erhvervshus Nordjylland og KKR
14
Bilag 1: Udkast til resultatkontrakt 2022_sendt til KKR_08.10.21 14
3.3 KKR Nordjyllands frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet
48
Bilag 1: Bilag. Brev til frikommunenetværk om opfølgning på frikommuneforsøg 48
5.2 Forretningsorden for KKR 2022-26
51
Bilag 1: Revideret forretningsorden for KKR 2022-2026 - KKR oktober 2021 51
58
Bilag 1: Oversigt - udpegninger 58
5.5 KKR's anbefalinger til kriterier og organisationer for de nye
erhvervshuses bestyrelser 2022-2026 61
Bilag 1: Oversigt over erhvervsorganisationer KKR Nord 61
Bilag 2: Tidslinje og proces for udpegelser til erhvervshuse 63
Sagsnr.
2021 - 4454
Dato
26-08-2021
Bilag 1 – Baggrund for regeringens beslutning om opfølgning på Frikommuneforsøg II
En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats
Tabel 1
Forsøg, der følges op i andet regi
Titel Forsøgsmuligheder Beslutningsgrundlag
Resultaterne fra evalueringen viser, at fsva. dagpengemodtagere har forsøget haft en negativ effektiv på beskæftigelsen. For de øvrige målgrupper konkluderer evalueringen, at frikommunerne hverken klarer sig bedre eller dårligere end resten af landet ift. beskæftigelse og varighed på ydelsen. Forsøgene viser øget tilfredshed blandt medarbejdere.
Formkrav ved lovpligtige
Fritagelse fra krav til frekvens, form og indhold vedrørende de lovpligtige samtaler med henblik
Forsøget er delvist imødekommet med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, hvor kontaktforløbet vedr. samtaleindhold og samtalekadence blev forenklet betydeligt fra den 1. januar 2020. Derudover får ledige efter seks måneders ledighed mulighed for at vælge, om samtaler med jobcenter eller a-kasse skal afholdes ved
samtaler
på at kunne tilrettelægge en mere personligt fremmøde, over video eller telefonisk med
fleksibel og individuelt tilpasset indsats.
Første delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen fra juni 2021.
Der er et solidt evidensgrundlag, der er baseret på fysiske samtaler. Evidensgrundlaget viser, at individuelle fysiske samtaler de første seks måneder af ledighedsforløb er et effektivt værktøj til at få ledige i job. Det er vigtigt at være sikre på, at digitale samtaler har lige så gode effekter som de fysiske samtaler.
Beskæftigelsesministeriet arbejder derfor på at analysere og dokumentere effekterne af digitale samtaler.
Rehabiliteringsteams – JAF-sager og LÆ265
Ledighedsydelse -
Fritagelse fra krav om at indhente lægeattest – LÆ265 – i de tilfælde, hvor der i forvejen foreligger tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger.
Fritagelse fra forelæggelse af visse sager ift. jobafklaringsforløb for rehabiliteringsteamet.
Fritagelse fra at indhente lægeattest LÆ265 i sager om jobafklaringsforløb, hvor der i forvejen foreligger tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger
Fritagelse fra § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, hvor kommunen skal
Forsøget forlænges et år mens effekterne af digitale samtaler undersøges nærmere.
Evalueringen konkluderer, at der er positive erfaringer med forsøget, herunder procesmæssige forenklinger og evt. besparelser.
Mulighed for fuld fleksibel indhentelse af LÆ 265 i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet vurderes ikke hensigtsmæssig, da den praktiserende læge er en central fagperson i forhold til borgeren. Inddragelse af borgerens praktiserende læge er derfor et vigtigt element i oplysningen af sager, der behandles i teamet.
Regeringen har iværksat en kritisk gennemgang af reform af førtidspension og fleksjob, hvor erfaringerne kan indgå i vidensgrundlaget. Dertil vil den fleksible mulighed for JAF vedr. sager til rehabiliteringsteamet være en del af grundlaget for den kritiske gennemgang af sygedagpengereformen.
Evalueringen viser, at fritagelsen for revurderingen efter 12 måneder i nogen grad eller i høj grad har forenklet
fritagelse for revurdering i vurdere om en borger fortsat skal sagsbehandlingen på området.
12. måned inden for 18 måneder
være en del af fleksjobordningen (og modtage ledighedsydelse) efter de har været det i 12 af de
Erfaringerne vil kunne indgå i vidensgrundlaget for den kritiske gennemgang af reformen af førtidspension og
seneste 18 måneder. fleksjob. | ||
Fleksible rammer for løntilskud/ jobrotation | Evalueringen viser god erfaring med beskæftigelseseffekten for den del af forsøget, som angår jobrotation. Der kører allerede et andet forsøg med Dispensation fra kravet om en udvidelse af jobrotationsordningen i regi af Aftale om forudgående ledighed for stimuli og grøn genopretning, som udløber ved bestemte målgrupper ved udgangen af 2021. Resultaterne heraf afventes sammen ansættelse med løntilskud hos med en generel evaluering af ordningen. offentlige arbejdsgivere og ved ansættelse som jobrationsvikar Idet forsøget vedrørende fleksible rammer for løntilskud hos både offentlige og private kun har været anvendt i forsøgsperioden i begrænset arbejdsgivere omfang, er det vurderingen, at gældende lovgivning indeholder tilstrækkelige muligheder for bevilling af offentlige job med løntilskud. Der er derfor ikke behov for ændringer af nuværende lovgivning. | |
Forlængelse af ressourceforløbssager | Det fremgår af evalueringen, at kommunen mener, at der er et potentiale i at fjerne proceskravet, og at de 15 borgere, der har været administrativt forlænget har oplevet fritagelsen ”positivt” eller ”meget positivt”. Der søges om mulighed for at Evalueringen konkluderer dog, at det er vanskeligt, forlænge ressourceforløbet uden grundet det relative lille antal borgere, som har været forelæggelse for omfattet af forsøget, at lave meget solide målinger af rehabiliteringsteamet i op til 12 borgerens oplevelse af forløbet, eller hvorvidt der er måneder for borgere, når tidligere opnået administrative lettelser. Derfor vurderes det, at de indstilling fra rehabiliteringsteamet hidtidige resultater ikke er anledning til lovmæssig ikke er gennemført. opfølgning eller ændringer på nuværende tidspunkt. Her vil erfaringerne kunne indgå i de videre overvejelser på området, herunder i forbindelse med den kritiske gennemgang af reformen af førtidspension og fleksjob. | |
Færre opfølgninger i relation til førtidspensionister i job med løntilskud | Evalueringen viser lovende resultater, idet der ikke har været behov for hyppigere opfølgninger. Forsøget har ikke medført, hverken flere eller færre afbrudte Opfølgning ift. førtidspensionister, ansættelser, og virksomhedskonsulenterne har kunnet der er ansat i job med løntilskud, anvende de sparede ressourcer i den hvert 2½. år i stedet for hvert år. virksomhedsrettede indsats for andre målgrupper. Her vil erfaringerne være en del af grundlaget i de videre overvejelser på området, | |
Mikrolån | Det fremgår af evalueringen, at forsøget med mikrolån Mulighed for at tilbyde ledige med vurderes at være et rentabelt tilbud over for målgruppen. en realistisk forretningsidé og Ifølge evalueringen er der blandt borgerne positive evner for iværksætteri et mikrolån oplevelser forbundet med mikrolånene, men også en del til opstart af virksomhed. Forsøget administrative udfordringer for både borgere og vil udvide muligheden til andre medarbejdere. Derudover var der et lavt antal deltagere. målgrupper Forsøget forlænges et år med henblik på at afklare, om forsøget eventuelt skal permanentgøres. | |
Psykologbehandling i xxxxxxxxxxx | Xxxxxxx og sagsbehandlere har udvist tilfredshed med forsøget. Det er dog uvist, i hvilket omfang borgeres sygemelding forkortes som direkte følge af tilbuddet om psykologbehandling. Mulighed for at give psykolog- Psykologbehandling er ikke omfattet af behandling i jobcenterregi til visse beskæftigelseslovgivningen og gives dermed ikke som et målgrupper af sygedagpenge- beskæftigelsesrettet tilbud. Der er ikke noget i modtagere. beskæftigelseslovgivningen, der er til hinder for, at kommunerne kan tilbyde borgere psykologhjælp, det kan bare ikke indgå som et beskæftigelsestilbud. Forsøget forlænges et år med henblik på at afklare en eventuel forankring af ordningen. | |
Tabel 2 | |||
Forsøg, der ikke udbredes | |||
Titel | Forsøgsmuligheder | Beslutningsgrundlag | |
Fremme af iværksætteri for dimittender | Mulighed for at tilbyde ledige dimittender et iværksætterforløb, hvor der bl.a. fritages for rådighedsreglerne. | Grundet spinkelt datagrundlag og snæver målgruppe er det besluttet ikke at permanentgøre forsøget. Der vurderes ikke at være grundlag for at lave generelle regler om fritagelse af akademikere fra rådighedsforpligtelsen på det foreliggende vidensgrundlag, ligesom der heller ikke er belæg for, hvorfor netop denne målgruppe ikke bør stå til rådighed for arbejde. I stedet kan mulighederne for selvstændig virksomhed i dagpengereglerne | |
Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene
Fritagelse fra forholdstalskravene ved virksomhedspraktik i perioder, hvor en ledig udgør en begrænset arbejdskraft for virksomheden.
anvendes. Der er i dagpengereglerne allerede en generel mulighed for, at man som ledig på dagpenge kan starte egen virksomhed op som bibeskæftigelse og få supplerende dagpenge. Der er dog her fuld rådighedsforpligtelse modsat frikommuneforsøget.
Forsøget vurderes, at kunne risikere at flytte fokus fra jobsøgning.
Ifølge evalueringen viste forsøget positive resultater, men det er besluttet, at forsøget ikke permanentgøres. Det skyldes, at der i forbindelse med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats pr. 1. januar 2020 er foretaget en række lempelser af forholdstalskravet, hvor flere ledige kan deles om en fuldtidspraktikplads, herunder regler om timebaseret opgørelse. Dette giver plads til flere praktikanter, også på mindre virksomheder, hvorfor det vurderes at der ikke længere er samme behov for at kunne fravige forholdstalskravet.
Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering
Fritagelse fra at skulle indhente lægeattest LÆ265 forud for afgørelser om revalidering, hvis sagen allerede er tilstrækkeligt lægeligt oplyst.
Fritager borgere på
Det vurderes, at mulighed for fuld fleksibel indhentelse af LÆ 265 i sager om revalidering ikke er hensigtsmæssig, da inddragelse af borgerens praktiserende læge er et vigtigt element i oplysningen af sager om revalidering. Årsagen er, at det er en forudsætning for at kunne tilkendes revalidering, at personer har begrænsninger i arbejdsevnen, og at andre beskæftigelsesrettede indsatser efter LAB eller andre indsatser efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at personen kan bringes til at forsørge sig selv. Retten til revalidering er således betinget af begrænsninger i arbejdsevnen, og at alle andre muligheder for at få personen tilbage i arbejde er afprøvet. For tildeling af revalidering er det således vigtigt, at indhente nyeste helbredsoplysninger fra den praktiserende læge om borgerens helbred og hvordan det har betydning borgerens begrænsning i arbejdsevnen. På den baggrund er det besluttet ikke at permanentgøre denne del af forsøget.
Endvidere er dele af forsøget allerede permanentgjort pr. 1. januar 2020, således at der ikke skal indhentes en ny LÆ 265 ved ændring, forlængelse eller ophør af revalideringsplanen.
Der er i dag mulighed for timebaseret opgørelse af forholdstallet, dvs. flere ledige kan deles om en
ledighedsydelse med under 18 fuldtidspraktikplads. Dermed er der plads til flere ledige
Lempelse af forholdstalskrav ift. praktikker for ledighedsydelsesmodtagere
måneder ledighed fra rimelighedskravet i kortvarig virksomhedspraktik på 2-4 uger forud for en ansættelse i fleksjob.
i praktik, og der er ikke længere samme behov for at kunne fravige forholdstalskravet. På den baggrund er det besluttet ikke at permanentgøre forsøget.
Desuden er forsøget kun anvendt 8 gange, hvorfor det ikke er muligt at komme med en vidtrækkende konklusioner, iflg. evalueringen.
Tabel 3
Titel Forsøgsmuligheder Beslutningsgrundlag
Forsøg, der allerede er helt eller delvist udbredt
Fleksible rammer for uddannelse
Fritagelse fra krav om opdatering af indsatsplanens tilbud hver 6. måned ifm. ressourceforløb
Fritagelse for regler om maksimalt 6 ugers vejledning og opkvalificering inden for de første 26 ugers ledighed for dagpengemodtagere under 30 år med en kompetencegivende uddannelse og dagpengemodtagere over 30 år
Fritagelse fra krav om opdatering af indsatsplanens tilbud hver 6. måned i forbindelse med ressourceforløb.
Forsøget er delvist imødekommet via aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne beskriver i evalueringen, at de kan konstatere, at der med LAB- forenklingen, samt de politiske aftaler fra juni 2020 der skal styrke mulighederne for opkvalificering af de ledige, så er jobcentrenes fremadrettede muligheder for at iværksætte opkvalificering af ledige målrettet arbejdsmarkedets behov tidligt i ledighedsforløbet blevet indfriet.
Det fremgår af evalueringen, at LAB- forenklingen har medvirket til mindre administration og forenkling af sagsgange til gavn for borgere og medarbejdere, hvilket var forsøgets formål.
Forsøget er kun anvendt 1 gang, hvorfor det iflg. evalueringen ikke er muligt at komme med yderligere anbefalinger.
Xxxxxxx mentorregler Xxxxxxxxxxxxxxx gøres mere fleksibel ved: Forsøget er blevet overhalet af LAB-
1) Borgeren fritages for ret og pligt-mentor, forenkling, hvor mentor som ret- og pligt- hvis vedkommende fx er alvorligt syg. 2) tilbud og som tilbud blev afskaffet. Nu kan Borgeren fritages for den lovpligtige kontakt kommunerne i højere grad tilpasse
med ret og pligt-mentor, når borgeren har indsatsen individuelt. Forsøget blev derfor
Differentiering i valg af lægeattester på sygedagpengeområdet
behov for hjælp til ting, som ikke behøves at også indstillet ved udgangen af 2019. ske hver anden uge.
Evalueringen kan desuden ikke drage konklusioner vedrørende forsøgets resultater. Det skyldes, at forsøget er anvendt i så lav grad, at det ikke er muligt.
Forsøget er overhalet af aftalen om styrket arbejdsmiljø, som trådte i kraft den 1. januar 2020.
Fritagelse fra krav i sygedagpengesager
med forventning om mere end 8 ugers sygefravær om at indhente lægeattesten, LÆ285, inden første opfølgning.
Efter lovændringen pr. 1. januar 2020, der giver mulighed for en mere fleksibel indhentelse af lægeattest til første opfølgningssamtale, vurderes der ikke at være behov for yderligere justering af lovgivning eller anden opfølgning.
Forsøg, der ikke indgår i opfølgningen
Dels fritagelse fra krav om, at individuelle samtaler skal afholdes som CV eller
Forsøget har kun været anvendt i 7 sager, hvorfor datagrundlaget er for spinkelt til at
Fleksibelt kontaktforløb jobsamtaler, og dels mulighed for fleksibilitet kunne konkludere på mål og resultater. for integrationsborgere i formen på opfølgningen, herunder at den Dermed foreligger der ikke dokumentation
foretages af virksomhedskonsulent eller for at permanentgøre forsøget. mentor.
Delvis fritagelse fra Mulighed for at fritage unge, som varigt ikke Forsøget er ikke iværksat, da netværket uddannelsespålæg er i stand til at gennemføre en uddannelse vurderede, at det ville være for
over STU-niveau, for uddannelsespålæg. bureaukratisk at gennemføre i praksis.
Tabel 4
Titel Forsøgsmuligheder Beslutningsgrundlag
Kommunernes Landsforening Xxxxxxxxxxxxxx 00
Postboks 3370 2300 København S
30. september 2021
Udlændingestyrelsen
1. Asylkontor
Kommunekvoter for 2022 og orientering vedrørende evakuerede afghanske statsborgere
Ved brev af 29. april 2021 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2022 blev fastsat til 500 personer.
Udlændingestyrelsen fastsatte samtidig regionskvoterne for 2022.
Samtidig bad Udlændingestyrelsen kommunerne i hver region om at søge at indgå aftale om kommunekvoter for 2022 og meddele disse til Udlændingesty- relsen inden den 10. september 2021, jf. integrationslovens § 8, stk. 1.
KKR Sjælland meddelte den 16. juni 2021 til Udlændingestyrelsen, at KKR Sjæl- land den 8. juni 2021 tiltrådte fordelingen mellem kommunerne svarende til de beregnede kommunekvoter efter den matematiske model.
KKR Syddanmark meddelte den 4. september 2021 til Udlændingestyrelsen, at KKR Syddanmark tilslutter sig den forslåede fordelingen mellem kommunerne svarende til de beregnede kommunekvoter efter den matematiske model.
KKR Midtjylland meddelte den 9. september 2021 til Udlændingestyrelsen, at KKR Midtjylland den 8. juni 2021 tiltrådte fordelingen mellem kommunerne sva- rende til de beregnede kommunekvoter efter den matematiske model.
KKR Hovedstaden meddelte den 7. september 2021 til Udlændingestyrelsen, at KKR Hovedstaden på et møde den 16. juni 2021 har besluttet at tage Udlændin- gestyrelsens fordeling mellem kommunerne i KKR Hovedstaden til efterretning med den justering, at Bornholms Regionskommune overtager kvoterne tildelt Dragør, Hvidovre, Tårnby, Hillerød, Rudersdal, Glostrup og Hørsholm kommu- ner.
KKR Nordjylland meddelte den 22. juni 2021 til Udlændingestyrelsen, at KKR Nordjylland på et møde den 11. juni 2021 har indgået en aftale om, at KKR
Xxxxxxxxxxx 00X 0000 Xxxxxxx
Tlf.: 00 00 00 00
Sagsnummer 21/084053
Nordjylland tilslutter sig den forslåede fordelingen mellem kommunerne sva- rende til de beregnede kommunekvoter efter den matematiske model.
KKR Nordjylland meddelte samtidigt, at aftalen om at friholde Læsø Kommune for at modtage flygtninge fortsat skal gælde, hvis landstallet for 2022 bliver æn- dret på et senere tidspunkt.
For de kommuner, som ikke har indgået aftaler om fordeling af kommunekvo- ter, jf. integrationslovens § 8, stk. 1, og boligplaceringsbekendtgørelsens § 5, fastsætter Udlændingestyrelsen kommunekvoterne for 2022 i medfør af inte- grationslovens § 8, stk. 3, og boligplaceringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1.
Kommunekvoterne for 2022 fremgår af bilag A.
Orientering vedrørende evakuerede afghanske statsborgere
I forhold til landstallet for både 2021 og 2022 vil Udlændingestyrelsen allerede på nuværende tidspunkt gøre opmærksom på, at der forventes fremsat lov- forslag for Folketinget ved Folketingets åbning i oktober 2021 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder
m.v. Et udkast til dette lovforslag er den 17. september 2021 sendt i ekstern hø- ring. Såfremt lovforslaget vedtages i den form, som er sendt i ekstern høring, vil de personer, der opfylder lovens betingelser, være omfattet af integrationslo- ven og således skulle boligplaceres i kommunerne. Det forventes at dreje sig om mellem 800 og 900 personer fra Afghanistan.
Med forbehold for Folketingets behandling af lovforslaget og tidspunktet for dets eventuelle vedtagelse, vil de første opholdstilladelser efter loven forvente- ligt kunne meddeles i slutningen af 2021, og de resterende i løbet af de første måneder af 2022. Det vil således kunne påvirke landstallet for både 2021 og 2022.
Som overordnet illustration af betydningen af, at der i løbet af 2021 og 2022 for- ventes at skulle visiteres 800-900 evakuerede afghanske statsborgere, kan det oplyses, at en fordeling af 900 personer isoleret set vil betyde, at de tre kommu- ner, der vil skulle modtage flest, vil modtage i størrelsesordenen 30-50 perso- ner, mens det for landets øvrige kommuner vil være op til 20 personer og for de fleste kommuner langt færre.
Det bemærkes hertil, at den endelige beregning dels vil skulle tage højde for, om visiteringen sker i 2021 eller 2022, og dels inddrage det landstal, der alle- rede er fastsat for de pågældende år.
Hvis det viser sig nødvendigt at ændre landstallet for 2021, vil Udlændingesty- relsen gennemføre en høringsproces, der vil gøre det muligt for kommunerne at indmelde frivillige ønsker, jf. boligplaceringsbekendtgørelsens § 7, stk. 11. Fri- sten for indmeldinger forventes i så fald at blive meget kort. Det bemærkes i den forbindelse, at en ændring af landstallet ikke vil kunne ske, før der evt. er sket vedtagelse af lovforslaget i Folketinget.
På tilsvarende vis vil der blive gennemført en høringsproces forud for en evt. ændring af landstallet for 2022.
Med venlig hilsen
Xxxxxx Xxxxxxx
Bilag A:
Beregnede kommunekvoter 2022 | |
Region Hovedstaden | |
101 København | 30 |
147 Frederiksberg | 9 |
151 Ballerup | 2 |
153 Brøndby | - |
155 Dragør | - |
000 Xxxxxxxx | 0 |
159 Gladsaxe | 3 |
161 Glostrup | - |
163 Herlev | 1 |
165 Albertslund | - |
167 Hvidovre | - |
169 Høje-Taastrup | - |
173 Lyngby-Taarbæk | 6 |
175 Rødovre | - |
183 Ishøj | - |
185 Tårnby | - |
187 Vallensbæk | - |
190 Furesø | 4 |
201 Allerød | 3 |
210 Fredensborg | 3 |
217 Helsingør | 4 |
219 Hillerød | - |
223 Hørsholm | - |
230 Rudersdal | - |
240 Egedal | 5 |
250 Frederikssund | 6 |
260 Halsnæs | 2 |
270 Gribskov | 5 |
400 Bornholm | 25 |
Region Hovedstaden i alt | 113 |
Region Sjælland | |
253 Greve | 3 |
259 Køge | 3 |
265 Roskilde | 10 |
269 Solrød | 2 |
306 Odsherred | 5 |
000 Xxxxxx | 0 |
320 Faxe | 5 |
326 Kalundborg | 6 |
329 Ringsted | 2 |
330 Slagelse | 2 |
000 Xxxxxx | 0 |
340 Sorø | 4 |
350 Lejre | 3 |
360 Lolland | 4 |
370 Næstved | 3 |
376 Guldborgsund | 7 |
390 Vordingborg | 6 |
Region Sjælland i alt | 75 |
Region Syddanmark | |
410 Middelfart | 3 |
420 Assens | 6 |
430 Faaborg-Midtfyn | 5 |
440 Kerteminde | - |
450 Nyborg | 4 |
461 Odense | 8 |
479 Svendborg | 7 |
480 Nordfyns | 4 |
482 Langeland | 2 |
492 Ærø | 1 |
510 Haderslev | 6 |
530 Billund | 3 |
540 Sønderborg | 7 |
550 Tønder | 5 |
561 Esbjerg | 11 |
563 Fanø | - |
573 Varde | 7 |
575 Vejen | 5 |
580 Aabenraa | 7 |
607 Fredericia | 5 |
621 Kolding | 7 |
630 Vejle | 10 |
Region Syddanmark i alt | 113 |
Region Midtjylland | |
615 Horsens | 9 |
657 Herning | 9 |
000 Xxxxxxxxx | 0 |
665 Lemvig | 3 |
000 Xxxxxx | 0 |
706 Syddjurs | 6 |
707 Norddjurs | 4 |
710 Favrskov | 7 |
727 Odder | 1 |
730 Randers | 9 |
740 Silkeborg | 11 |
741 Samsø | 1 |
746 Skanderborg | 8 |
751 Århus | 15 |
756 Ikast-Brande | 5 |
760 Ringkøbing-Skjern | 8 |
766 Hedensted | 7 |
779 Skive | 2 |
791 Viborg | 12 |
Region Midtjylland i alt | 126 |
Region Nordjylland | |
773 Morsø | 3 |
787 Thisted | 5 |
000 Xxxxxxxxxxx | 0 |
813 Frederikshavn | 8 |
820 Vesthimmerland | 4 |
825 Læsø | - |
840 Rebild | 5 |
846 Mariagerfjord | 6 |
849 Jammerbugt | 6 |
851 Aalborg | 24 |
000 Xxxxxxxx | 0 |
Region Nordjylland i alt | 73 |
Danmark ialt | 500 |
3.1 Resultatkontrakt 2022 mellem Erhvervshus Nordjylland og KKR
Udkast til resultatkontrakt for Erhvervshus Nordjylland 2022
Mellem KKR Nordjylland og Erhvervshus Nordjylland
2. Om Erhvervshus Nordjylland 3
3. Visioner og styrende principper i et sammenhængende nordjysk erhvervsfremmesystem 4
Arbejdsdelingen og samspillet mellem lokalt niveau og Erhvervshus Nordjylland 5
4. Særlige indsatsområder 5
Digitalisering 6
Grøn omstilling og cirkulær økonomi 6
Innovationskultur og innovationskapacitet 6
Internationalisering og eksport 6
Samordning om kvalificeret arbejdskraft 7
Medarbejdernes kompetencer og bestyrelsens ansvar i Erhvervshus Nordjylland 7
5. Oversigt over mål for Erhvervshus Nordjylland i 2022 8
Mål 1 - Virksomhedernes kendskab til Erhvervshusene 9
Mål 2 – Bred geografisk spredning 10
Mål 3 – Kvalitet, kompetencer og virksomhedernes tilfredshed 11
Mål 4 – Erhvervshusenes knudepunktsfunktion 12
Mål 5 – Grøn omstilling og cirkulær økonomi 13
Mål 6 – Effekt i virksomhederne 14
Mål 7 – Digitalisering og nye teknologier 15
Mål 8 – Styrket regional strategi og styrket indsats 16
Mål 9 – Styrket regionalt samarbejde 17
Mål 10 – Grøn omstilling og cirkulær økonomi 19
Mål 11 – Specialiseret vejledning til Erhvervshusenes forskellige målgrupper 20
6. Økonomi 21
7. Resultatopgørelse og afrapportering 21
8. Ikrafttrædelse 21
Bilag til resultatkontrakt 2021 22
Bilag 2. Samarbejdsaftale 2020-2023 mellem de lokale erhvervskontorer i Nordjylland og Erhvervshus Nordjylland om erhvervsserviceindsatsen 23
Individuel handlingsplan mellem erhvervskontor xxx og Erhvervshus Nordjylland om erhvervsfremmeindsatsen i 2022 30
Bilag 2a. Tillæg til Samarbejdsaftale 2020-2023 31
Bilag 4. Nye programmer 2022 og frem 33
1. Indledning
Denne resultatkontrakt er en aftale mellem de 11 nordjyske kommuner i KKR Nordjylland og Erhvervshus Nordjylland om samarbejdsrelationer, mål og aktiviteter for Erhvervshus Nordjylland i 2022.
Resultatkontrakten aftales inden for rammerne af Aftale om etablering af tværkommunale Erhvervshuse og Aftale om rammerne for Erhvervshuse 2021-2023, der bl.a. beskriver Erhvervshusenes formål, målgrupper, opgaver og nationale mål for Erhvervshusene.
Ud over de syv forpligtende, nationale mål for Erhvervshusene er der i resultatkontrakten yderligere 4 regionalt aftalte mål med fokus på Nordjylland. De regionalt aftalte mål for Erhvervshus Nordjylland tager udgangspunkt i tværkommunale erhvervsforhold, virksomhedernes behov og tværkommunale prioriteringer på erhvervsfremmeområdet i Nordjylland. Fælles for alle mål for Erhvervshus Nordjylland er, at de skal understøtte Erhvervshusets formål og være rettet mod virksomhedernes behov.
Målet med denne aftale er dels at tilvejebringe de bedste udviklingsmuligheder for alle virksomheder i Nordjylland via adgang til specialiserede erhvervsserviceydelser, dels at sikre nordjyske erhvervsmæssige styrkepositioner og interesser de bedste forudsætninger for videre udvikling og vækst via bidrag til den samlede strategi for decentral erhvervsfremme 2020-2023 og samspil med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Erhvervshus Nordjylland indgår i et krydsfelt mellem flere forskellige offentlige aktører. Dels som regionalt/lokalt bindeled til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse - og som bidragsyder i forhold til den nationale erhvervsfremmestrategi. Dels som led i det samlede arbejde på regionalt plan for at udvikle det nordjyske erhvervsliv – i samarbejde med BRN, KKR, kommunerne og de lokale erhvervsserviceenheder. Arbejdsdelingen i det nordjyske erhvervsfremmesystem skal sikre, at indsatserne mellem de forskellige aktører opleves som koordineret og sammenhængende for virksomhederne.
2. Om Erhvervshus Nordjylland
Erhvervshus Nordjylland er fysisk placeret i Aalborg med en filial på Mors.
Erhvervshuset og de 11 nordjyske kommuner udgør - sammen med den digitale erhvervsfremmeplatform - kernen i den decentrale erhvervsservice.
Den overordnede opgave i dette er at bidrage til at øge bæredygtig vækst, produktivitet og konkurrenceevne i erhvervslivet i Nordjylland. Opgaven omfatter både vækstvirksomheder og den store brede gruppe af øvrige virksomheder med behov for specialiseret erhvervsservice.
Et effektivt nordjysk erhvervsfremmesystem bygger på, at en række specialiserede opgaver varetages tværkommunalt af Erhvervshuset. Erhvervshuset er et stærkt kompetencecenter med specialiserede ydelser, der adskiller sig fra den brede generelle problemafklaring og erhvervsfremme, der varetages på lokalt niveau af de 11 lokale erhvervskontorer.
Erhvervshus Nordjyllands fire nedenstående hovedopgaver er nærmere beskrevet i kapitel 4 i rammeaftalen for 2021-2023:
• Specialiseret og målrettet vejledning til alle typer af virksomheder
• Knudepunkt i erhvervsfremmesystemet og samarbejde med innovationsfremmeaktører
• Operatør på erhvervsfremmeprojekter
• Strategisk sparringspartner for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Erhvervshuset har mulighed for at være operatør på større programmer og projekter. I 2022 har Erhvervshus Nordjylland en programportefølje på xx mio. kr. for eksisterende rammeprogrammer. Dertil kommer andre programmer, der ikke er rammeprogrammer samt nye programmer. Basisbevillingen er på 17,291 mio. kr.1 Projektmidlerne er afgørende for målenes succes, da de medvirker til at geare aktiviteterne for virksomhederne i den specialiserede vejledning og skabe sammenhængende udviklingsforløb.
Erhvervshus Nordjylland skal med udgangspunkt i både basisbevilling og programportefølje understøtte indsatser i forhold til de nordjyske prioriteter "Vilje til at vækste" og "Kvalificeret arbejdskraft" samt de særligt prioriterede erhvervsområder for Nordjylland beskrevet i Strategi for decentral erhvervsfremme 2020-2023: Det smarte, Det grønne, Det blå og Det attraktive.
I samarbejde med de øvrige Erhvervshuse aftales hvilke programmer og projekter, der skal prioriteres samt styrkelse af viden og værktøjer om efterspørgslen efter specialiseret vejledning hos de nordjyske virksomheder. Samarbejde om programmer og projekter sker naturligt også med andre relevante aktører.
Erhvervshus Nordjylland tager ansvar for at styrke den strategiske erhvervsudvikling i Nordjylland med afsæt i virksomhedernes behov og i tæt samspil med Business Region North Denmark (BRN) og de 11 nordjyske kommuner (KKR).
Målet er, at den decentrale erhvervsfremmestrategi for Nordjylland sætter klar retning for erhvervsudviklingen i Nordjylland og nyder bred opbakning blandt nordjyske aktører - herunder virksomheder, brancheorganisationer, politikere, videninstitutioner, arbejdsmarkedsaktører og erhvervsfremmeaktører.
Erhvervshus Nordjylland vil løbende tage ansvar for strategiudviklingen, herunder følge op på indsatsen i samarbejde med Erhvervsstyrelsen og de øvrige Erhvervshuse samt regionalt i samarbejde med BRN, KKR, lokale erhvervskontorer, videninstitutioner, brancheorganisationer og arbejdsmarkedsaktører. I den sammenhæng er der nedsat en analysegruppe med deltagelse af de seks Erhvervshuse, Erhvervsstyrelsen og KL for at følge op og løbende præcisere de erhvervsmæssige udfordringer i de enkelte regioner.
KKR Nordjylland varetager en rammefastsættende rolle for Erhvervshus Nordjylland, herunder indgåelse af en årlig resultatkontrakt med Erhvervshus Nordjylland, og inddrages sammen med Business Region North Denmark i Erhvervshusets bidrag til erhvervsfremmestrategien fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Erhvervshusets formand orienterer desuden løbende KKR Nordjylland om bestyrelsens samarbejde med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
KKR Nordjylland varetager i hver funktionsperiode endvidere den samlede proces for udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Erhvervshus Nordjylland, herunder beslutter de indstillingsberettigede repræsentanter fra erhvervs- og brancheorganisationer, arbejdstagerorganisationer og videninstitutioner, jf. Lov om erhvervsfremme.
3. Visioner og styrende principper i et sammenhængende nordjysk erhvervsfremmesystem
Der er formuleret en fælles vision for erhvervsfremme- og erhvervsserviceindsatsen i Nordjylland, som tager afsæt i, at de forskellige aktører i et ligeværdigt og stærkt samspil skal sikre en god kobling af indsatserne til gavn for virksomhederne. Visionen er:
Et stærkt og sammenhængende system i Nordjylland, hvor de forskellige aktører, herunder den lokale erhvervsservicefunktion og Erhvervshuset, arbejder sammen, i et tæt, tillidsfuldt og værdiskabende samarbejde.
1 Af bilag 1 fremgår hvor stor en andel af Erhvervshus Nordjyllands samlede bevilling, der er projektmidler og hvor stor en andel, der er basisbevilling.
Følgende centrale principper er styrende for både den daglige indsats og udviklingen af erhvervsfremmeindsatsen i Nordjylland. Vi vil have et nordjysk erhvervsfremmesystem, der:
• Tager afsæt i virksomhedernes behov – både de erkendte og uerkendte (dialog- og analysebaserede behov).
• Er sammenhængende med en koordineret, fleksibel og samarbejdsbaseret indsats mellem den lokale erhvervsservice og Erhvervshuset.
• Har fokus på fællesskab om udvikling af virksomhederne, hvor der arbejdes ud fra en fælles retning og hvor de samlede tilbud fra den lokale erhvervsservicefunktion og Erhvervshuset ses som ’vores’ fælles tilbud til virksomhederne.
• Har skarpt fokus på, at kompetencerne skal komplementere hinanden på tværs af den lokale erhvervsservicefunktion og Erhvervshuset.
• Har fælles rammer med mulighed for forskellighed f.eks. ift. særlige lokale erhvervsmæssige prioriteter i den enkelte kommune i forhold til brancher, fagområder og begivenheder.
Arbejdsdelingen og samspillet mellem lokalt niveau og Erhvervshus Nordjylland
Arbejdsdelingen og samarbejdet mellem de lokale erhvervskontorer og Erhvervshus Nordjylland skal sikre, at virksomhederne møder et sammenhængende erhvervsfremmesystem.
Virksomhederne skal møde et ensartet højt kompetenceniveau på alle lokaliteter, dvs. både i Erhvervshus Nordjylland i Aalborg og i Morsø-filialen. Det indebærer, at Erhvervshus Nordjyllands ydelser er let tilgængelige via filialen, og at virksomhederne også ved kontakt med filialen oplever let adgang til vejledning af høj kvalitet og til et sammenhængende erhvervsfremmesystem.
Den lokale erhvervsfremmeindsats i de 11 kommuner i Nordjylland tilbyder vejledning af grundlæggende karakter. Erhvervshus Nordjylland tilbyder specialiseret vejledning til alle virksomheder om udvikling og drift af deres forretning med specielt henblik på vejledning om kvalificeret arbejdskraft, grøn omstilling og cirkulær økonomi, innovation, digitalisering og automatisering, internationalisering, salg/markedsføring, ledelse/organisation samt finansiering.
Et aktivt samspil - både strategisk og operationelt - mellem den lokale indsats i de 11 kommuner og Erhvervshuset er en forudsætning for sammentænkning af initiativer og udnyttelse af viden og synergier mellem indsatser. Samtidig er det vigtigt, at man ledelsesmæssigt mellem de lokale erhvervskontorer og Erhvervshuset løbende afklarer evt. gråzoner i forhold til hvem, der tager sig af hvilke dialoger med virksomhederne.
På den baggrund er der udarbejdet en samarbejdsaftale2 baseret på ”Nordjysk indspil til strategi for decentral erhvervsfremme 2020 og frem” af 30. april 2019 og ”Det fremtidige nordjyske samarbejde om erhvervsfremme- og erhvervsservice” af november 2018 samt dialog mellem og input fra medarbejdere og ledelse fra de nordjyske erhvervsfremmeaktører i 2019. Dertil kommer årlige bilaterale aftaler 2020 og 2021. Den bilaterale 2021-aftale videreføres i 2022.
4. Særlige indsatsområder
Erhvervshus Nordjylland fokuserer på regionens hovedudfordring med at bidrage til regionens produktivitetsvækst. Nordjylland har et efterslæb på produktiviteten. Produktiviteten kan løftes ved at styrke virksomhedernes digitalisering, internationalisering, grønne omstilling, innovation og igennem at styrke medarbejdernes kvalifikationer mv. I den sammenhæng er især digitalisering en af de helt centrale drivkræfter for at løfte produktiviteten sammen med eksporten og internationaliseringen, der skal styrkes. De nordjyske virksomheder skal også have adgang til at styrke deres innovation, ligesom grøn og cirkulær omstilling er helt nødvendig for virksomhedernes konkurrencekraft i årene fremover.
2 Samarbejdsaftale 2020-2023 mellem de 11 lokale erhvervskontorer i Nordjylland og Erhvervshus Nordjylland om erhvervsserviceaftalen kan læses i sin fulde form i bilag 2.
Erhvervshus Nordjyllands indsatsområder tager også i 2022 naturligt udgangspunkt i disse behov i virksomhederne.
Digitalisering
Digitalisering er et af de nødvendige og effektive virkemidler for at styrke virksomhedernes produktivitet. Desværre er digitaliseringsgraden generelt fortsat en af udfordringerne for regionens virksomheder. De nordjyske virksomheder har den laveste digitaliseringsgrad i landet, og mange virksomheder i regionen er kun digitaliseret på et basalt niveau, mens meget få er digitaliseret på avanceret niveau.
Samtidig har Nordjylland væsentlige styrker inden for digitalisering, som kan udnyttes til at løfte digitaliseringsgraden i de nordjyske virksomheder, herunder kan især kompetencer på Aalborg Universitet og hos private konsulentvirksomheder anvendes til dette. Øget digitalisering i virksomhederne kan også understøtte en mere bæredygtig og grøn erhvervsudvikling igennem anvendelse af blandt andet færre ressourcer i produktion og service.
Coronakrisen har medført, at mange nordjyske virksomheder har sat fokus på styrke deres digitaliseringsgrad. En undersøgelse fra DI’s virksomhedspanel viser, at ud af de virksomheder, der forventer at komme styrket ud af krisen, angiver 70% af disse, at øget anvendelse af digitale løsninger er årsagen.
Erhvervshus Nordjylland vil skærpe sin indsats for at bidrage til at styrke digitaliseringsgraden i de nordjyske virksomheder og dermed konkurrenceevnen og produktiviteten i Nordjylland.
Grøn omstilling og cirkulær økonomi
Grøn omstilling og cirkulær økonomi har afgørende betydning for det nordjyske erhvervsliv, og der er fortsat er stort potentiale for at løfte niveauet yderligere. En analyse udført af Erhvervshus Nordjylland hos de nordjyske virksomheder ”Bæredygtige indsatser i Nordjyske Virksomheder” viser, at bæredygtighed for alvor er kommet på dagsordenen hos de nordjyske virksomheder. Næsten 2/3 svarer, at de i høj eller i nogen grad arbejder med bæredygtighed. Det tyder på, at de nordjyske virksomheder er godt i gang. Analysen viser dog også, at 54% kan betragtes som absolutte begyndere, 39% er godt i gang, og kun 7% kan betragtes som bæredygtighedsledere. Der er således fortsat et stort behov for at skærpe den grønne omstilling i de nordjyske virksomheder. Erhvervshus Nordjylland har gennem årene opbygget både stor erfaring indenfor dette felt og metoder, som der bygges videre på i indsatsen overfor virksomhederne i 2022.
Erhvervshus Nordjylland vil proaktivt arbejde for at vejlede alle typer af SMV’ere i den grønne omstilling mht. udvikling af ledelseskraften og udvikling af forretningsplaner, styrke sin knudepunktsfunktion i forhold til dialog med relevante klynger på området, de kommunale relevante aktører, GTS’erne, uddannelsesinstitutioner m.fl. og sikre vedvarende udviklingsmuligheder for virksomhederne i deres grønne omstilling.
Derudover vil Erhvervshuset stille sig til rådighed for at bidrage til den klimaindsats, der aftales i den fælles nordjyske klimaambition mellem de nordjyske kommuner og Regionen i regi af BRN og KKR Nordjylland. Herigennem kan Erhvervshuset være med til at sikre sammenhæng imellem tiltagene og målene på området.
Innovationskultur og innovationskapacitet
Den nordjyske produktivitetsudfordring udfordres også af, at de nordjyske virksomheders tradition for investering i innovation og udvikling er lav. Der investeres ikke så meget i innovation i de nordjyske virksomheder sammenlignet med virksomheder i de øvrige danske regioner. Erhvervshus Nordjylland vil bidrage til styrkelse af investering i innovation i de nordjyske virksomheder - i et stærkt samspil med særligt de nationale klynger og videninstitutioner. Innovation er for de nordjyske virksomheder ikke alene stærke forskningsmæssige innovationssamarbejder. Det er også – og især for Erhvervshus Nordjyllands målgrupper
– et differentieret behov for individuel vejledning om bl.a. procesinnovation, produktinnovation, markedsinnovation, teknologisk udvikling mv.
Erhvervshus Nordjylland vil arbejde for at løfte bredden i innovationsindsatsen i de nordjyske virksomheder, hvor indsatsen ikke naturligt kan løftes i de nationale klynger eller de øvrige statslige innovationstilbud.
Internationalisering og eksport
Produktivitetsfremgang, velstand og øget vækst er afhængig af, at virksomhederne henter både viden og omsætning udenfor landets grænser. For de nordjyske virksomheder udgør eksporten en relativt lille andel af
den samlede produktion, hvilket blandt andet skyldes, at de nordjyske virksomheder ofte er under- leverandører til andre eksporterende virksomheder.
En fortsat internationalisering er helt central for udviklingen i de nordjyske virksomheder - i forhold til fx logistik, arbejdskraft, e-handel og online platforme.
Generelt er vores videngrundlag i Nordjylland i forhold til internationaliseringen i de nordjyske virksomheder lavt, og Erhvervshus Nordjylland vil fokusere på at tilvejebringe stærkere videngrundlag i de kommende år som udgangspunkt for en mere målrettet vejledning og tilvejebringelse af stærkere udviklingsydelser for de nordjyske virksomheder.
Samordning om kvalificeret arbejdskraft
Adgang til kvalificeret arbejdskraft er et centralt område for Nordjylland. De nordjyske virksomheder har behov for nye og andre kompetencer for at løfte vækst og udvikling i virksomhederne, herunder understøtte digitalisering, grøn omstilling mv. De lokale jobcentre og det regionale arbejdsmarkedskontor spiller naturligt en hovedrolle på dette område. Erhvervshus Nordjyllands indsats består i en koordinerings- og samordningsfunktion for at sikre, at virksomhedernes behov for højtuddannede og faglærte løftes i en fælles indsats i regionen. I 2022 vil Erhvervshuset arbejde målrettet på at fortsætte denne indsats.
Medarbejdernes kompetencer og bestyrelsens ansvar i Erhvervshus Nordjylland
Erhvervshus Nordjylland forelægger hvert år for bestyrelsen ambitioner og plan for kompetenceudvikling af medarbejderne med fokus på alle 4 kerneopgaver i Erhvervshus Nordjyllands indsats. For forretningsudviklerne er der et vedvarende fokus på specialiserede kompetencer, og rekrutteringen af nye medarbejdere sker i lyset af behovet her. I løbet af 2021 har Erhvervshus Nordjylland rekrutteret nye forretningsudviklere med stærkt fokus på digitalisering, grøn og cirkulær omstilling samt vejledning i forhold til at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne.
Rammeaftalen for Erhvervshusene 2021 – 2023 fremhæver medarbejdernes kompetencer som det vigtigste aktiv for Erhvervshusenes arbejde, herunder at Erhvervshusene skal være tværkommunale kompetencecentre, hvor medarbejderne har specialiserede faglige og tidssvarende kompetencer indenfor forretningsdrift og – udvikling. Medarbejderne, der vejleder virksomheder, skal gerne have konkret erfaring fra det private erhvervsliv.
Erhvervshusene kan udveksle kompetencer samt videndele på tværs imellem Erhvervshusene, hvor der ikke er tilstrækkelig kritisk masse i det enkelte Erhvervshus. Herved sikres, at virksomhederne har adgang til specialiserede ydelser over hele landet.
Bestyrelsen og ledelsen for Erhvervshus Nordjylland prioriterer kompetenceudvikling og adgang til specialiserede kompetencer højt.
Derfor målsættes kompetenceudvikling både i forhold til Erhvervshusets budget med hensyn til investering i kompetenceudvikling og i den enkelte medarbejders timebudget, idet kompetenceudvikling gennemføres på forskellige måder ved blandt andet undervisning, kurser, sidemandsoplæring, videndeling, online-læring samt individuel desk- og fieldresearch.
5. Oversigt over mål for Erhvervshus Nordjylland i 2022
Nationalt fastsatte mål De nationale mål for Erhvervshusene er næsten ens for alle seks Erhvervshuse og fastsat i rammeaftalen 2021 – 2023 mellem KL og Erhvervsministeriet. |
1. Virksomhedernes kendskab til Erhvervshusene |
2. Bred geografisk spredning |
3. Kvalitet, kompetencer og virksomhedernes tilfredshed |
4. Erhvervshusenes knudepunktsfunktion |
5. Grøn omstilling og cirkulær økonomi |
6. Effekt i virksomhederne |
7. Digitalisering og nye teknologier |
Lokale mål De lokale mål aftales mellem KKR Nordjylland og Erhvervshus Nordjylland |
8. Styrket regional strategi og styrket indsats |
9. Styrket regionalt samarbejde |
10. Grøn omstilling og cirkulær økonomi regionalt |
11. Specialiseret vejledning til Erhvervshusenes forskellige målgrupper |
Mål 1 - Virksomhedernes kendskab til Erhvervshusene
Erhvervshusene skal kunne betjene alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning. For at virksomhederne kan få gavn af Erhvervshusene forudsættes det, at virksomhederne kender Erhvervshusene og deres ydelser.
For at Erhvervshusene kan løfte den opgave, kræver det et bredt kendskab til Erhvervshusene hos dansk erhvervsliv. I september 2020 blev der gennemført en måling af virksomhedernes kendskab til Erhvervshusene, som viste en kendskabsgrad på 33 pct. på landsplan.
Mål | Virksomhedernes kendskab til hvert Erhvervshus skal i efteråret 2021 være steget med 5 procentpoint sammenlignet med kendskabet i efteråret 20203. For Erhvervshus Nordjylland skal virksomhedernes kendskab til Erhvervshuset i efteråret 2021 være 45 pct. Målet er, at der i 2022 gennemføres en kendskabskampagne, som gør det muligt at opnå det opstillede kendskabsmål for 2023. Denne kampagne forsøgets navnlig rettet imod nye virksomheder, der ikke har modtaget vejledning fra Erhvervshuset før. I 2023 skal kendskabsgraden for Erhvervshuset være mindst 50 pct. Mindst 50 pct. af de vejledte og evaluerede virksomheder skal være nye i forhold til de virksomheder, der modtog vejledning fra Erhvervshuset året før. |
Metode | Målet opgøres af Erhvervshus Nordjylland ultimo 2022 ved afrapportering på den gennemførte kendskabskampagne. |
Afrapportering | Erhvervsstyrelsen afrapporterer til Erhvervshusene og KL vedr. virksomhedernes kendskab i efteråret 2021 og 2023. Erhvervsstyrelsen afrapporterer årligt til KL og Erhvervshusene vedr. andelen af nye vejledte virksomheder i forhold til året før. Erhvervshus Nordjylland afrapporterer på den baggrund til KKR Nordjylland, herunder også om gennemførelsen af kendskabskampagnen. |
3 Ved kendskabsmålingen i september 2020 er kendskabsgraden på landsplan 33 pct., og for de enkelte Erhvervshuse: Nordjylland 40 pct., Midtjylland 36 pct., Sjælland 34 pct., Fyn 33 pct., Sydjylland 32 pct. og Hovedstaden 26 pct.
Mål 2 – Bred geografisk spredning
For at understøtte erhvervsudviklingen i hele Danmark og virksomhedernes brug af Erhvervshusene i både land og by, er det vigtigt, at virksomheder i landdistriktskommuner såvel som bykommuner kender til og gør brug af Erhvervshusenes ydelser.
Mål | Der skal sikres en geografisk spredning blandt de virksomheder, som det enkelte Erhvervshus hjælper. |
Metode | Målet fastsættes nærmere under de regionale mål (mål 10) - og som et element i samarbejdsaftalerne imellem de 11 lokale erhvervskontorer/kommuner og Erhvervshuset |
Afrapportering | Afrapportering fra Erhvervshus Nordjylland til KKR Nordjylland, KL og Erhvervsstyrelsen sker en gang årligt. |
Mål 3 – Kvalitet, kompetencer og virksomhedernes tilfredshed
Virksomhederne skal opleve en høj kvalitet i vejledningen og kompetente medarbejdere, så Erhvervshusene opbygger et godt omdømme.
På den baggrund er der i rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2021-2023 aftalt et mål om, at mindst 80 procent af de vejledte virksomheder, der har modtaget vejledning - og som er sendt til brugerevaluering – angiver, at de er meget tilfredse med erhvervshusmedarbejderens kompetencer. Målet er uddybet i tabellen nedenfor.
Mål | Mindst 80 pct. af de vejledte virksomheder angiver i brugerevalueringen, at de er ”Meget tilfredse” med erhvervshusmedarbejdernes faglige kompetencer. Målet skal være opfyldt for hvert af Erhvervshusenes drifts- og vækstsegmenter. Erhvervshusene opnår en Net Promotor Score (NPS) på mindst 70 for hhv. deres drifts- og vækstsegment. |
Metode | Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2022 samt er tilmeldt brugerevaluering, bedes vurdere, hvorvidt virksomheden er tilfreds med erhvervshusmedarbejderens faglige kompetencer. Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”Hvor tilfreds er du med erhvervshusmedarbejderens faglige kompetencer” besvares med ”Meget tilfreds”, ”Xxxxxxxx”, ”Hverken/eller”, ”Utilfreds”, ”Meget Utilfreds” eller ”Ved ikke”. NPS-scoren måles ved, at virksomhederne angiver i brugerevalueringen, at de vil anbefale Erhvervshusene til andre virksomheder. |
Afrapportering | Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og Erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Nordjylland afrapporterer årligt til KKR Nordjylland. |
Mål 4 – Erhvervshusenes knudepunktsfunktion
Erhvervshusene fungerer som indgang og knudepunkt i det samlede erhvervsfremmesystem og skal kunne henvise de vejledte virksomheder, som har brug for yderligere sparring og rådgivning til relevante private rådgivere og andre aktører og ydelser i det offentlige erhvervsfremme- eller innovationssystem. På den baggrund fastsættes følgende målepunkt:
Mål | Målet er, at i 2021 angiver mindst 45 pct. af de henviste virksomheder, at de har benyttet den eksterne rådgivning eller vejledning efter henvisning fra Erhvervshuset. Målet er, at dette er steget til 47% i 2022 og når 50% i 2023, som er et mål sat op i rammeaftalen mellem Erhvervsministeriet og KL. |
Metode | Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2022 samt er tilmeldt brugerevaluering, bedes vurdere, hvorvidt virksomheden har benyttet sig af den henvisning til ekstern rådgivning, de fik henvist af Erhvervshus Nordjylland. Virksomhederne tæller med, hvis de angiver, at de har modtaget henvisning til ekstern rådgivning eller vejledning af Erhvervshuset. Virksomheder tælles med i andelen, hvis de har benyttet henvisningen. |
Afrapportering | Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og Erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Nordjylland afrapporterer årligt til KKR Nordjylland. |
Mål 5 – Grøn omstilling og cirkulær økonomi
Grøn omstilling og cirkulær økonomi kan både styrke virksomhedernes konkurrenceevne og bidrage til de danske målsætninger på klimaområdet mm.
Erhvervshusene skal understøtte og konkretisere grøn omstilling og cirkulær økonomi for virksomhederne herunder forretningsmuligheder i forbindelse hermed. På den baggrund fastsættes følgende målepunkter:
Mål | Baseret på Erhvervshusenes eksisterende værktøjer og aktiviteter inden for grøn omstilling og cirkulær økonomi udviklede og implementerede Erhvervshusene i 2021 et fælles dialogværktøj, der kan understøtte en ensartet og kvalificeret vejledning af virksomheder om grøn omstilling og cirkulær økonomi I 2022 skal Erhvervshus Nordjylland anvende dette værktøj i forbindelse med vejledning af virksomhederne og sikre, at værktøjet er synligt og let tilgængeligt som selvhjælpsværktøj til regionens virksomheder I 2021 skulle virksomhedernes kendskab til Erhvervshusenes ydelser inden for bæredygtighed, grøn omstilling og cirkulær økonomi være steget med 5 procentpoint for hvert Erhvervshus i forhold til kendskabsmålingen i september 2020 (fra 64% til 69% og i 2023 med yderligere 5 procentpoint4. For Erhvervshus Nordjylland skal virksomhedernes kendskab til, at Erhvervshuset har ydelser på dette område i efteråret 2023, af gruppen der kender Erhvervshuset, være 74 %. |
Metode | Erhvervshus Nordjylland dokumenterer, at Erhvervshuset har anvendt dette værktøj i forbindelse med vejledning af virksomhederne og sikrer, at værktøjet er synligt og let tilgængeligt som selvhjælpsværktøj til regionens virksomheder. |
Afrapportering | Erhvervshuset afrapporterer på dette ultimo 2022 til KKR. |
4 Ved kendskabsmålingen i september 2020 er kendskabsgraden til erhvervshusenes ydelser inden for bæredygtighed, grøn omst illing og cirkulær økonomi for virksomheder der kender erhvervshusene på landsplan 61 pct., og for de enkelte erhvervshuse: Sydjylland 68 pct. Nordjylland 64 pct., Hovedstaden 60 pct., Midtjylland 60 pct., Fyn 59 pct., Sjælland 53 pct.
Mål 6 – Effekt i virksomhederne
Erhvervshusenes formål er at styrke erhvervsudviklingen i hele Danmark, herunder bl.a. at forbedre virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. På den baggrund fastsættes følgende målepunkter:
Mål | • I 2022 vurderer 65 pct. af de virksomheder, der har modtaget hjælp i Erhvervshusene, at vejledningen ”I høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden. • For virksomheder i Erhvervshusenes vækstsegment skal der to år efter endt vejledning kunne måles en mervækst på mindst 10 procentpoint i omsætning og mindst 5 procentpoint i beskæftigelse i forhold til en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder. • Virksomheder i Erhvervshusenes driftssegment har to år efter endt vejledning en øget produktivitet sammenlignet med en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder. |
Metode | • Målet omkring forventet positiv effekt opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget vejledning i 2022 samt er tilmeldt brugerevaluering, bedes vurdere, hvorvidt vejledningen i høj grad forventes at have en positiv effekt for virksomheden. Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”I hvor høj grad vurderer du, at vejledning vil have en positiv effekt for virksomheden” kan besvares med ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I lav grad”, ”Slet ikke” eller ”Ved ikke”. • Mht. delmål 2 og 3 besluttes metoden først endeligt de kommende måneder. Vi afventer Erhvervsstyrelsen. |
Afrapportering | Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og Erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Nordjylland afrapporterer årligt til KKR Nordjylland. |
Mål 7 – Digitalisering og nye teknologier
For mange virksomheder kan styrket digitalisering og brug af nye teknologier være et vigtigt element i forhold til at udvikle eller gentænke virksomhedens drift og forretningsudvikling med henblik på at øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen. På den baggrund fastsættes følgende målepunkt:
Mål | I 2022 vurderer 70 pct. af de virksomheder, der har modtaget vejledning indenfor digitalisering og brug af nye teknologier, at vejledningen ”I høj grad” forventes at have en positiv effekt for virksomheden. |
Metode | Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen ved, at de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning i 2022, er tilmeldt brugerevaluering samt angiver, at de har modtaget vejledning indenfor digitalisering og automatisering, giver udtryk for, at Erhvervshusets vejledning i høj grad forventes at have en positiv effekt for virksomheden. Målet opgøres på baggrund af data i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet ”i hvor høj grad forventer du, at Erhvervshusets vejledning vil have en positiv effekt for virksomheden” kan besvares med ”i høj grad”, ”i nogen grad”, ”i lav grad”, ”slet ikke” eller ”ved ikke”. Kun virksomheder, der har svaret, at de har modtaget vejledning indenfor digitalisering og automatisering, medtages i opgørelsen. |
Afrapportering | Erhvervsstyrelsen afrapporterer til KL og Erhvervshusene en gang årligt. Erhvervshus Nordjylland afrapporterer årligt til KKR Nordjylland. |
Mål 8 – Styrket regional strategi og styrket indsats
Mål | Erhvervshus Nordjylland vil fortsat tage ansvar for at styrke den strategiske erhvervsudvikling i Nordjylland med afsæt i virksomhedernes behov. Udgangspunkt for indsatsen er den decentrale erhvervsfremmestrategi 2020 – 2023 for Nordjylland samt rammeaftalen for Erhvervshusene i perioden 2021-2023. Virksomhederne i Nordjylland skal have hjælp til den relevante udviklingsindsats igennem let tilgængelige ydelser. Målet er, at Erhvervshus Nordjylland i 2022 arbejder for at sikre dette ved: - At bidrage til at udmønte så mange nye midler som muligt til at realisere virksomhedernes udviklingsindsats på de 8 områder i den specialiserede vejledning. - At bidrage til at styrke og realisere nye prioriteringer i den statslige indsats regionalt i forhold til arbejdet med at udvikle nordjysk erhvervsfyrtårn og den nye vækstteamindsats. . - At Erhvervshus Nordjylland bidrager til at styrke viden- og analysegrundlaget for kommende aktiviteter gennem samarbejdet med Erhvervsstyrelsen, samarbejdet med REG LAB, videninstitutioner, erhvervs- og brancheorganisationer mv. |
Metode | Målet opgøres af Erhvervshus Nordjylland ultimo 2022 ved afrapportering på ovenstående tre aktiviteter. |
Begrundelse | Det er vigtigt at sikre, at nordjyske virksomheder får en stærk andel af de tilgængelige erhvervsfremmemidler til at styrke udvikling og produktivitet i de nordjyske virksomheder indenfor rammerne af den decentrale erhvervsfremmestrategi for Nordjylland. Og det er helt centralt, at region Nordjylland får skabt en stærk visionær erhvervsudvikling med fokus på bæredygtig vækst og beskæftigelse, som alle offentlige og private aktører kan samles om - og motiveres af. Målet understøtter Erhvervshusets kerneopgaver. |
Afrapportering | Afrapportering til KKR sker en gang årligt. Målet er 100% opfyldt, når de 3 indsatser er tilfredsstillende gennemført. |
Mål 9 – Styrket regionalt samarbejde
Mål
Erhvervshus Nordjylland vil arbejde for at styrke det regionale samarbejde om erhvervsudvikling til gavn for virksomhederne i regionen. Fokus er fortsat på at styrke samarbejdet mellem Erhvervshuset og de lokale erhvervskontorer og styrke samarbejdet og arbejdsdelingen med de nye nationale klynger. Derudover vil samarbejdsindsatsen blive skærpet med regionens videninstitutioner, beskæftigelsesaktører og øvrige erhvervsfremmeaktører.
Samarbejdsaftalen mellem Erhvervshus Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner er 3-årig og følger erhvervsfremmestrategien 2020-2023 og understøttes af en årlig bilateral aftale med hver af de 11 nordjyske kommuner, hvor aftalen for 2021 videreføres udændret i 2022 for at sikre dens stærke implementering.
Samarbejdsaftalen sikrer, at alle virksomheder og kommuner har lige adgang til Erhvervshusets tilbud. I 2021 og 2022 har de bilaterale aftaler fokus på at sikre fælles ejerskab til de nordjyske program- og projekttilbud til gavn for virksomhedernes udviklingsindsats.
Målet er, at Erhvervshuset Nordjylland fortsat bidrager til at styrke det regionale samarbejde i 2022 ved:
− At der som det fremgår af samarbejdsaftalen fortsat, er styrket fokus på, hvordan der opnås systematisk fælles ejerskab til de nordjyske projekt- og programtilbud igennem tæt dialog, orientering og fælles identifikation af behov og udvikling af nye projekter. Samt at den bilaterale samarbejdsaftale, der er indgået for 2021 med de 4 møder årligt har fundet en god form i 2022 ift. de 11 lokale erhvervskontorer.
− Samarbejdet imellem de 11 lokale erhvervskontorer/kommuner og Erhvervshus Nordjylland skal sikre en geografisk spredning blandt de virksomheder og sikre, at alle virksomheder har lige adgang til Erhvervshus Nordjyllands tilbud. Erhvervshus Nordjylland vil arbejde for dette gennem:
o En vedvarende opmærksomhed på, at HELE det kommunale opland tilgodeses i alle sammenhænge – for så vidt angår både by- og landkommuner.
o Målrettet information og kommunikation til alle kommuner.
o Fælles ejerskab til nye initiativer og projekter, og gennem øget indsigt i eksisterende tilbud.
o Erhvervshus Nordjylland vil arbejde for, at også andre nationale tilbud sikres en passende nordjysk andel og dermed bred forankring, herunder også at blive mere præcise på arbejdsdelingen i iværksætteri.
o En passende dialog med både by- og landkommuner om deres andel af de fælles tilbud.
− At Erhvervshusets direktion årligt stiller sig til rådighed for at mødes med borgmester og erhvervschef i hver kommune, hvor samarbejdet drøftes. På mødet kan andre relevante ressourcer fra den enkelte kommune deltage. Og Erhvervshusets direktion deltager såvel med indlæg om resultatopfyldelse og planer fremad på KKR- og BRN-møder i løbet af året.
− At Erhvervshus Nordjylland sikrer et systematisk afklaret samarbejde med de nye klynger blandt andet på grundlag af de samarbejdsaftaler, der er indgået imellem en række af de nationale klynger og Erhvervshuset i 2021. − At Erhvervshuset løbende etablerer målrettede arbejdsgrupper og ressourcegrupper inden for relevante fagområder for at styrke vidensniveau, samarbejde og arbejdsdeling med deltagelse af lokale erhvervskontorer, videninstitutioner, beskæftigelsesaktører, øvrige erhvervsfremmeaktører mv. | |
Metode | Målet opgøres af Erhvervshus Nordjylland ultimo 2022 ved afrapportering på ovenstående 4 aktiviteter. |
Begrundelse | Det er en styrke for de nordjyske virksomheder, at vi har såvel et tværkommunalt Erhvervshus og 11 lokale erhvervskontorer samt stærke øvrige erhvervsfremmeaktører, videninstitutioner og beskæftigelsesaktører. Erhvervshus Nordjylland vil arbejde for, at der er synergi og styrke for virksomhederne på dette grundlag gennem optimalt samarbejde og koordinering af indsatsen mellem aktørerne regionalt. |
Afrapportering | Afrapportering til KKR sker en gang årligt. Målet er 100% opfyldt, når de 5 indsatser er gennemført tilfredsstillende. |
Mål 10 – Grøn omstilling og cirkulær økonomi
Mål | Grøn omstilling og cirkulær økonomi er højt prioriteret i region Nordjylland, således, at der er tilbud til virksomhederne på området uanset deres størrelse, branche og modenhed. Erhvervshus Nordjylland understøtter særligt den brede tilgang til grøn omstilling og cirkulær økonomi og arbejder vedvarende for et øget fokus gennem alle 4 kerneopgaver. Målet er, at Erhvervshus Nordjylland i 2022 arbejder for: - At gøre kompetent og faglig specialiseret vejledning indenfor dette fagområde tilgængelig for alle virksomheder. - At styrke knudepunktet mellem regionens aktører, herunder at øge kendskabet hos kommunernes miljøforvaltninger til virksomhedernes behov for grøn omstilling og sikre et stærkt samarbejde og tydelig arbejdsdeling i forhold til øvrige erhvervsfremmeaktørers indsats. - At udmønte så mange nye udviklingsmidler i Nordjylland til SMV’ere fra REACT-programmet - At bidrage til udmøntningen af den fælles nordjyske klimaambition og herigennem være med til at sikre sammenhæng og koordinering mellem igangværende og kommende tiltag og mål - sammen med øvrige aktører på området. |
Metode | Målet opgøres af Erhvervshus Nordjylland ultimo 2022 ved afrapportering på ovenstående aktiviteter. |
Begrundelse | En analyse udført af Erhvervshus Nordjylland hos de nordjyske virksomheder ”Bæredygtige indsatser i Nordjyske Virksomheder” viser, at bæredygtighed er kommet på de nordjyske virksomheders dagsorden. Næsten 2/3 af de nordjyske virksomheder svarer, at de i høj grad eller i nogen grad arbejder med bæredygtighed. Det tyder på, at de nordjyske virksomheder er godt i gang, og at der i hele Nordjylland foregår en læring og samles gode erfaringer i en øget grøn omstilling. Mere præcist viste en modenhedsanalyse, dvs. en analyse af hvor langt nordjyske virksomheder er kommet op ad bæredygtighedsstigen, at ca. 54% af virksomhederne kan betragtes som absolutte ”Begyndere”, 39% som” Godt i Gang” og kun 7% som ”Bæredygtighedsledere”. Der er således fortsat et stort behov for at arbejde med at gøre grøn omstilling og cirkulær økonomi endnu mere konkret for de nordjyske virksomheder. |
Afrapportering | Afrapportering til KKR sker en gang årligt i forhold til de 4 indsatser. Målet er 100% opfyldt, når de 4 indsatser er gennemført tilfredsstillende. |
Mål 11 – Specialiseret vejledning til Erhvervshusenes forskellige målgrupper
Mål | Erhvervshus Nordjylland skal tilbyde specialiseret vejledning til alle virksomheder i Nordjylland og vil igennem sin vejledning bidrage til udvikling og vækst af SMV’ere indenfor de områder, hvor Nordjylland har særlige styrker jf. Strategi for decentral Erhvervsfremme 2020-2023. I praksis betyder det, at Erhvervshus Nordjylland vil fokusere på ydelser, som i væsentlig grad understøtter produktivitetsudvikling. Konkret er disse: o Kvalificeret arbejdskraft o Grøn omstilling og cirkulær økonomi o Innovation o Digitalisering og automatisering o Internationalisering o Ledelse/organisation o Salg/markedsføring o Finansiering - Erhvervshus Nordjylland skal vejlede mindst 800 unikke virksomheder årligt, og der arbejdes med en leverancemodel udviklet i opstartsåret 2019 med 4 kategorier. Erhvervshus Nordjylland vil i sin registrering over vejledte virksomheder anføre vejledningens tematik således, at den sammen med øvrig viden om målgruppen kan danne grundlag for udvikling af målrettede ydelser. Vejledningen kategoriseres i: o Vækstforløb o Driftsforløb o Korte forløb o Early Warning forløb Målsætning for antal vejledninger: o Vækst- & Driftsforløb: 350 o Korte forløb og Early Warning: 600 Fordelingen mellem Vækst/Drift og Korte forløb/Early Warning holdes fleksibelt og afspejler ønsket om leverancer baseret på virksomhedernes behov. Der kan være virksomheder, som både er igennem fx et kort forløb og et vækstforløb. |
Metode | Målet opgøres af Erhvervshus Nordjylland ved afrapportering på antal vejledte kunder inden for de 4 kategorier. |
Begrundelse | Erhvervshusene skal være et relevant vejledningstilbud til de forskellige målgrupper af virksomheder med forskellige behov. Vejledningen dækker mange forskellige områder i virksomhedernes forretning. Kendetegnende for vejledningen er, at den tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og har det grundlæggende formål at øge virksomhedernes konkurrencekraft. |
Afrapportering | Afrapportering til KKR sker en gang årligt. Målet er 100 pct. opfyldt, når der foreligger en afrapportering på procesmål vedlagt statistik og vidensgrundlag om de vejledte kunder i 2022, der lever op til, at antallet er nået. |
6. Økonomi
De 11 nordjyske kommuner finansierer Erhvervshus Nordjyllands basisbevilling med kr. 17,291 mio. kr. i 2022. Beløbet faktureres kommunerne efter følgende fordelingsnøgle5:
Kommune | 1.000 kr. |
Morsø | 588 |
Thisted | 1.264 |
Brønderslev | 1.059 |
Frederikshavn | 1.729 |
Vesthimmerland | 1.065 |
Læsø | 52 |
Rebild | 894 |
Mariagerfjord | 1.216 |
Jammerbugt | 1.118 |
Aalborg | 6.428 |
Hjørring | 1.879 |
Nordjylland i alt | 17.291 |
Udover basisbevillingen driver Erhvervshus Nordjylland en række programmer i samarbejde med regionale og nationale aktører. En oversigt over programmerne findes i bilag 3.
7. Resultatopgørelse og afrapportering
Efter vedtagelse indsendes resultatkontrakten til KL og Erhvervsstyrelsen.
Erhvervshus Nordjylland skal årligt afrapportere til KKR om resultatopfyldelse – eller når KKR anmoder om det - med udgangspunkt i den indgåede resultatkontrakt.
Der foretages opfølgning på målene i første kvartal 2023. Direktøren har ansvaret for overholdelse af og afrapportering på resultatkontrakten.
8. Ikrafttrædelse
Samarbejdsaftalen træder i kraft d. 1. januar 2022.
For KKR Nordjylland For Erhvervshus Nordjylland
d. x/x – 2021 d. x/x - 2021
Xxxx Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxx
Formand for KKR Nordjylland Formand for Erhvervshus Nordjylland
5 Beregnet beløb fordelt efter bopælskommunefolketal pr. 1. kvt. 2021 i 1000 kr.
Bilag til resultatkontrakt 2021
Bilag 1. Diagram over basisbevilling og regionale programmer
Bilag 2. Samarbejdsaftale 2020-2023 mellem de lokale erhvervskontorer i Nordjylland og Erhvervshus Nordjylland om erhvervsserviceindsatsen
Bilag 2a. Tillæg til Samarbejdsaftale 2020-2023
Bilag 3. Erhvervshus Nordjyllands regionale og nationale programmer 2019-2022
Bilag 4. Nye programmer 2022 og frem
Bilag 2. Samarbejdsaftale 2020-2023 mellem de lokale erhvervskontorer i Nordjylland og Erhvervshus Nordjylland om erhvervsserviceindsatsen
Samarbejdsaftale 2020-2023 mellem de 11 lokale erhvervskontorer i Nordjylland og Erhvervshus Nordjylland om erhvervsserviceindsatsen
Denne samarbejdsaftale er baseret i høj grad på ”Nordjysk indspil til strategi for decentral erhvervsfremme 2020 og frem” af 30. apr. 2019 og ”Det fremtidige nordjyske samarbejde om erhvervsfremme- og erhvervsservice” af nov. 2018 samt dialog mellem og input fra medarbejdere og ledelse fra de nordjyske erhvervsfremmeaktører i 2019.
Den fælles nordjyske samarbejdsmodel er beskrevet i afsnit 1 og 2 og skal understøtte en fælles samskabelsestilgang i nordjysk erhvervsfremme med det formål at styrke produktiviteten i de nordjyske virksomheder. Kort sagt at skabe bæredygtig vækst og jobskabelse i hele regionen.
Samskabelse (co-creation) betyder fokus på “vi” i opgaveløsningen og et ønske om at dele viden med hinanden og fokusere på virksomhederne behov - både de erkendte og de uerkendte. Vi hjælper hinanden og udnytter kompetencen - der hvor den findes.
Denne samarbejdsaftale, afsnit 1 og afsnit 2, er en fælles aftale mellem de 11 erhvervskontorer og Erhvervshus Nordjylland. Afsnit 3 fokuserer på særlige prioriteringer i indholdet og samarbejdsmønstret mellem det enkelte lokale erhvervskontor og Erhvervshus Nordjylland. Og er således indgået mellem det enkelte lokale erhvervskontor og Erhvervshus Nordjylland.
1. Fælles: Strategisk retning for Nordjysk Erhvervsfremme Samarbejde - NES
2. Fælles: Samarbejdet i praksis
3. Lokalt: Særlige fokusområder i indhold og samarbejdsmønster mellem den enkelte kommune og Erhvervshus Nordjylland
Samarbejdsaftalen er indgået frivilligt mellem parterne og kan opsiges og justeres efter aftale.
1. Fælles: Strategisk retning for Nordjysk Erhvervsfremme Samarbejde
De nordjyske erhvervsfremmeaktører – i denne sammenhæng de lokale erhvervskontorer og Erhvervshus Nordjylland - har en fælles vision samt nogle styrende principper for samarbejdet.
Visionen er at skabe et stærkt og sammenhængende erhvervsfremmesystem i Nordjylland, hvor de forskellige aktører, herunder den lokale erhvervsservice og Erhvervshus Nordjylland arbejder sammen i et tæt, tillidsfuldt og værdiskabende samarbejde, som imødekommer, afdækker og udfordrer virksomhederne på både deres erkendte og uerkendte behov og derved skaber forbedringer, kvalitetsløft samt udvikling og vækst i nordjyske virksomheder.
Fælles: Strategisk retning for erhvervsfremme6 – 2020-2023
Den fælles nordjyske erhvervsfremmeindsats tager afsæt i de generelle drivkræfter for vækst og udvikling i hele Danmark. Disse går på tværs af virksomhedernes branche, type og størrelse, og byder på muligheder og udfordringer for virksomheder i hele landet.
Fælles: Strategisk retning for Nordjylland7 – 2020-2023
Den fælles nordjyske indsats skal bidrage til at løfte produktiviteten i de nordjyske virksomheder.
Hovedudfordring i Nordjylland: Lav produktivitet 8
6 Fra ‘Strategi for decentral erhvervsfremme 2020-2023’ (udkast i høring frem til nov. 2019)
7 Fra ‘Nordjysk indspil til strategi for decentral erhvervsfremme 2020 og frem’
8 Fra ”Nordjysk indspil til strategi for decentral erhvervsfremme 2020 og frem”
Virksomhedsløft til bredden af virksomheder
Virksomhederne har behov for sparring, vejledning og rådgivning i deres strategi- og forretningsudvikling i forhold til at vurdere 360° muligheder og potentialer for deres udvikling. Derudover kan virksomhederne i forlængelse heraf have behov for vejledning i de seks drivkræfter beskrevet ovenfor. Endvidere er det helt centralt at yde vejledning til de nordjyske virksomheders arbejde med ledelse/organisation, salg/markedsføring og finansiering.
Kvalificeret arbejdskraft
En helt central udfordring er specifikt at sikre et bedre match mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft, og der er her behov for et målrettet og koordineret samspil på tværs af erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesaktører.
Fire erhvervsstyrker er centrale for fremtidig nordjysk vækst
Nordjyllands stærke erhvervsområder tager afsæt i de nordjyske erhvervs-, kompetence-, og forskningsmæssige styrker – samt de stedbundne potentialer - som er vigtige forudsætninger for øget vækst og produktivitet. De 4 nordjyske styrkepositioner er jf. ovenstående figur:
o Det smarte – IKT og digitalisering
o Det grønne – Energi og grøn omstilling
o Det blå – Maritime og fiskeri
o Det attraktive – Turisme
Et stærkt sammenhængende erhvervsfremmesystem er forudsætningen for at lykkes med denne indsats.
Fælles: Styrende principper
Følgende centrale principper er styrende for både ’det daglige arbejde’ og udviklingen af den samlede erhvervsfremmeindsats i Nordjylland9.
Afsæt i virksomhedernes behov
Vi vil have et erhvervsfremmesystem, der tager afsæt i virksomhedernes behov – både de erkendte og uerkendte. Virksomhedernes behov kommer altid i første række, og deres aktiviteter og egen dømmekraft skal altid betragtes med en positiv tilgang uanset aktør. Vi skal både kunne finde løsninger på erkendte behov i virksomhederne, men samtidig formå at udfordre og hjælpe virksomhederne til at afdække og erkende muligheder i deres ellers uerkendte behov. Med andre ord systemet skal være ambitiøst på virksomhedernes vegne.
Et sammenhængende erhvervsfremmesystem
Vi vil have et sammenhængende erhvervsfremmesystem i Nordjylland med en koordineret og samarbejdsbaseret indsats mellem den lokale erhvervsservice og Erhvervshus Nordjylland, hvor indsatsen er baseret på hhv. lokalkendskab og netværksrelationer til virksomhederne og specialiseret faglig kompetence og viden. Arbejdsdelingen skal være gennemsigtig, og der skal arbejdes på at undgå overlappende indsatser. Herudover skal arbejdsdelingen være præget af en fælles forståelse og gensidig respekt, ligesom vi gensidigt udnytter vores kompetencer og bringer de bedste i spil til gavn for virksomhederne. Der skal derfor også være fokus på flow i opgaveløsningen, fleksibilitet i samarbejdet og gode overleveringer.
Fællesskab om udvikling af virksomhederne
Vi skal have et erhvervsfremmesystem, hvor der arbejdes ud fra en fælles retning om udvikling af virksomhederne og de samlede tilbud, projekt og programmer fra den lokale erhvervsservicefunktion og Erhvervshus Nordjylland ses som ’vores’ fælles tilbud til virksomhederne, som vi alle har kendskab til. Det betyder konkret, at aktørerne i fællesskab ser virksomhederne som fælles kunder, at der er fokus på at skabe fælles retning på tværs af den lokale erhvervsservicefunktion, Erhvervshus Nordjylland og de højt specialiserede statslige ordninger, bl.a. ved udvikling af et tættere dagligt samarbejde, involvering i centrale processer, deling af viden, fælles arrangementer mv.
Komplementære kompetencer til gavn for virksomhederne
Vi vil have et erhvervsfremmesystem, hvor vi har skarpt fokus på, at kompetencerne skal komplementere hinanden på tværs af den lokale erhvervsservice og Erhvervshus Nordjylland. Hos den lokale erhvervsservice skal lokalkendskabet og den nære kontakt til virksomhederne, via opsøgende kontakt, sikre afdækning af virksomhedernes behov og vejledning om muligheder for virksomheden, mens Erhvervshus Nordjyllands specialiserede kompetencer skal bringes i spil på baggrund heraf eller ved direkte kontakt med virksomhederne. Den opsøgende kontakt til virksomhederne aftales mellem den enkelte kommune og Erhvervshus Nordjylland årligt og løbende – se yderligere på næste side.
Fælles rammer med mulighed for forskellighed
Vi vil have et nordjysk erhvervsfremmesystem med fælles rammer for samarbejdet mellem den lokale erhvervsservice og Erhvervshus Nordjylland. Samtidig skal systemet dog være fleksibelt indrettet, så der kan tages hensyn til lokale forskelle, f.eks. ift. særlige lokale erhvervsmæssige prioriteter i den enkelte kommune, forskelle i kommunestørrelser mv.
Fælles målsætninger for aktørerne i erhvervsfremmesystemet
For at sikre det mest effektive samspil mellem den lokale erhvervsservicefunktion og det tværkommunale Erhvervshus, bør disse – ud over det fælles kommunale ’ejerskab’ – også være bundet sammen af fælles planer og fælles mål. De fælles mål og planer bør holde den lokale erhvervsservice og Erhvervshus Nordjylland koordineret og levere på deres respektive kompetencer: De lokale erhvervskontorer med kompetence og fokus på indsigtsfulde relationer til den størst mulige kreds af lokale virksomheder og vejledning om etablering, virksomhedsnetværk, kontakt til kommunen, 360° vejledning m.v. Erhvervshus Nordjylland med kompetence og fokus på specialiseret vejledning, knudepunktsrolle og operatørrolle inden for 8 fagområder (jf. figur side 6).
2. Fælles: Samarbejdet i praksis
”Arbejdsdelingen mellem kommuner og erhvervshuse indebærer, at kommunerne bl.a. kan tilbyde lokale virksomheder grundlæggende erhvervsfremmeydelser, herunder 1:1 vejledning, der hjælper virksomhederne videre, varetage lokal erhvervsudvikling og udvikling af lokale rammevilkår, mens erhvervshusene får ansvaret for erhvervsfremmetilbud, der kræver mere specialiserede faglige kompetencer.”10
Mål & indsatser
Afgørende mål og indsatser i ’det daglige arbejde’, der kan sikre et stærkt og sammenhængende erhvervsfremmesystem – tager afsæt i ovenstående uddrag og ikke mindst i helt konkrete input/ønsker fra medarbejdere og ledere i de nordjyske erhvervskontorer og i Erhvervshus Nordjylland. Disse input er omsat til mål og indsatser, som i fællesskab skal implementeres i ’det daglige arbejde’.
NES-chefgruppen har mulighed for at udarbejde et årshjul som afsæt for det strategiske samarbejde mellem de lokale erhvervskontorer og Erhvervshus Nordjylland. Årshjulet kan beskrive emner, der drøftes og besluttes i NES-chefgruppen i løbet af kalenderåret.
Overordnet er der et fælles ønske om at sikre flest mulige virksomhedshenvisninger11 erhvervskontorerne og Erhvervshus Nordjylland imellem. Erhvervshus Nordjylland registrerer i dag henvisninger fra lokale erhvervskontorer og øvrige12. Samtidig orienterer alle hinanden om udfald/resultat af de virksomheds- indsatser, som er delt med/henvist til hinanden. Der er enighed om, at målet er større gensidig information, gerne støttet op af en IT-platform.
Fælles projekter/initiativer & Den opsøgende indsats
Ud fra ovenstående fælles principper for Nordjysk Erhvervsfremme Samarbejde fokuseres der i nedenstående på det mere operationelle niveau. Således, at der i ’det daglige arbejde’ er en fælles forståelse og samarbejdskultur, som sikrer et konstant fokus på værdiskabende indsatser med afsæt i virksomhedernes behov. Her er særligt to fokusområder afgørende:
Fælles projekter/initiativer
Udviklingen af fælles projekter/initiativer vil tage afsæt i en data-/analyse- og dialogbaseret tilgang og tage udgangspunkt i de gældende retningslinjer for projekter og programmer. Den data-/analysemæssige tilgang vil Erhvervshus Nordjylland tage ansvaret for at opbygge og kvalificere sammen med samarbejdspartnere (virksomheder, videninstitutioner, højtspecialiserede nationale aktører, brancheorganisationer, klynger, lokal erhvervsservice, uddannelses- og beskæftigelsesaktører mv). Der arbejdes på, at såvel de lokale erhvervskontorer som Erhvervshus Nordjylland har et fælles kendskab til - og ejerskab til - de relevante projekter og programmer, der tilbydes de nordjyske virksomheder. Målet er, at der ad hoc kan etableres hurtigarbejdende arbejdsgrupper på tværs af erhvervskontorer, Erhvervshus Nordjylland m.fl. for at identificere behov for virksomhederne. Hvert erhvervskontor har således mulighed for at allokere specifik leder/medarbejder, der kan deltage i tilblivelsen af fremtidige indsatser (se afsnit 3). Herudover kan NES- chefgruppen arbejde strategisk med at påvirke udmøntningsplanerne fra Danmarks Erhvervsfremme- bestyrelse ud fra et nordjysk virksomhedsbehov perspektiv13.
Formidling af åbne og kollektive arrangementer er ligeledes del af et fælles Nordjysk Erhvervsfremme Samarbejde. Som ved ovenstående udviklingsarbejde vil der ligeledes her være mulighed for, at Erhvervshus Nordjylland i fællesskab med et eller flere erhvervskontorer kan skabe og afholde disse arrangementer.
Begge har mulighed for at tage initiativ hertil og kan drøftes ved indgåelse af aftalen eller kontinuerligt.
Opsøgende indsats over for virksomheder
Udgangspunktet er her, at de lokale erhvervskontorer har ansvaret for den opsøgende indsats i forhold til iværksættere.
I forhold til SMV’erne på indtil 250 medarbejdere tager de lokale erhvervskontorer sig af den opsøgende indsats i forhold til den generelle vejledning, mens Erhvervshus Nordjylland tager sig af den opsøgende indsats i forhold til specialiseret vejledning. Den konkrete opsøgende indsats ift. SMV’ere aftales årligt og
11 En henvisning er kendetegnet ved, at i en ’virksomhedsdialog’ oplyses kontaktperson (mundtligt/skriftligt) om den ’indsats’, der kan fås hos kollega-organisation inden for Nordjysk Erhvervsfremme (optimalt med kontaktdata på specifik person herfra): ex.
Erhvervshus Nordjylland i dialog med en før-starter, som anbefales at kontakte iværksætterkonsulent fra erhvervskontor for vejledning vedr. forretningsmodel/fundament mv.
12 Erhvervskontorerne har ligeledes mulighed for at udbygge CRM-systemet ’SalesForce’ med samme funktionalitet
13 Med afsæt i ”Nordjysk indspil til strategi for decentral erhvervsfremme 2020 og frem”
løbende mellem det enkelte erhvervskontor og Erhvervshus Nordjylland jf. den individuelle handlingsplan (afsnit 3).
I forhold til de store virksomheder udvikles og udbydes ikke løbende konkrete ydelser til disse, men dialogen med disse tages i forhold til mere strategiske spørgsmål. Den opsøgende indsats her drøftes løbende mellem det lokale erhvervskontor og Erhvervshus Nordjylland.
Samarbejdsrelationer og samarbejdsværktøjer
Der er enighed om, at det er helt centralt, at der mellem de lokale erhvervskontorer og Erhvervshus Nordjylland arbejdes målrettet for at styrke de personlige relationer, og at ledelserne har et særligt ansvar for at styrke den positive nysgerrige tilgang for at sikre fælles målopfyldelse. I den sammenhæng stiller vi alle gæstearbejdspladser til rådighed for hinanden og brugen heraf prioriteres.
Erhvervshus Nordjyllands ambassadører bliver til kontaktpersoner
For at sikre samarbejdsaftalens implementering, og den løbende opfølgning for så vidt især angår afsnit 3 vedrørende den konkrete individuelle handlingsplan mellem Erhvervshus Nordjylland og det lokale erhvervskontor, udpeger Erhvervshus Nordjylland en kontaktperson, der varetager den generelle dialog med erhvervskontoret. Kontaktpersonen deltager sammen med en repræsentant fra Erhvervshus Nordjyllands ledelse i forbindelse med dialog med den lokale erhvervschef og medarbejdere om indgåelse af den individuelle handlingsplan (afsnit 3). For at styrke det generelle vidensniveau og samarbejdet mellem de lokale erhvervskontorer og Erhvervshus Nordjylland udarbejder Erhvervshus Nordjylland en tydelig oversigt over deres kontaktpersoner i forhold til hvert af de 11 erhvervskontorer (geografivinklen) og præcisering af hvilke af de 8 fagområder de enkelte forretningsudviklere i Erhvervshus Nordjylland varetager ansvaret for (fagvinklen). Derudover opdateres i den sammenhæng en oversigt over hvilke projekter og programmer, virksomhederne kan deltage i – med fokus på at udvikle sig på de enkelte fagområder (projekt- og programvinklen) – nedenstående figur er 1. udgave.
Figur: Nordjysk Erhvervsfremme Samarbejde
Det specifikke indhold af de 8 fagområder, som Erhvervshus Nordjylland i et samarbejde eller selv varetager, vil i løbet af 2020 bliver præciseret.
Faglige ressourcegrupper
Der etableres faglige ressourcegrupper på tværs af nordjysk erhvervsfremme på de områder, hvor en eller flere af de lokale erhvervskontorer har en specialiseret vejledningskompetence, og hvor der er en interesse i forhold til at tænke fælles strategi og indsats. Aktører uden for Nordjysk Erhvervsfremme Samarbejde (ex. klynger, uddannelse, beskæftigelse m.fl.) kan involveres efter behov. I første omgang etableres en faglig ressourcegruppe på området: internationalisering.
Samarbejdsværktøjer
For at sikre øget produktivitet og øget transparens er målet at sikre stærkere gensidige videndeling understøttet af IT-værktøjer. Erhvervsstyrelsen forbereder et initiativ (Forventet lancering 2020) på dette område: ’Fællesoffentlig datadeling mellem erhvervsfremmeaktører’.
På kort sigt fastholdes nuværende model, hvor Erhvervshus Nordjylland orienterer lokale erhvervskontorer i forbindelse med virksomhedsmøder.
Også på kort sigt arbejdes endvidere på en fælles videndelingsplatform igennem Erhvervshus Nordjyllands Sharepointløsning. Afklaring af omfang og anvendelsesmuligheder er i gang. Brugervenligheden er her afgørende, og der nedsættes en mindre ’brugergruppe’ til at udvikle denne (se afsnit 3).
Individuel handlingsplan mellem erhvervskontor xxx og Erhvervshus Nordjylland om erhvervsfremmeindsatsen i 2022
De særlige prioriteringer i Kommune XXX er i 2022 følgende med relevans for målsætning, prioritering og indsats i samarbejdet mellem den lokale erhvervsfremmeindsats og Erhvervshus Nordjylland generelt og specifikt i forhold til den opsøgende kontakt med virksomhederne og det fælles ejerskab til projekter og projektudvikling:
-
-
-
I januar 2022 aftales følgende i fællesskab mellem Erhvervskontoret og Erhvervshus Nordjylland i forhold til indsatsen i 2022, idet repræsentanter fra ledelsen og medarbejder på erhvervskontoret og repræsentant fra ledelse og kontaktperson i Erhvervshus Nordjylland deltager i denne handlingsplan herom:
1. Hvordan struktureres den konkrete dialog med virksomhederne i kommunen i løbet af året, herunder dialogen om indsatsen på grundlag af data/analyse?
2. Hvilke fagområder og ydelser skal prioriteres overfor kommunens virksomheder i 2022, og hvilke virksomheder skal opsøges i løbet af 2022, og af hvem?
3. Fælles udvikling: ønskes deltagelse heri med leder/medarbejder – dvs. hvem fra erhvervskontor allokeres hertil i forhold til fremtidige indsatser og/eller videndelingsplatform?
Indgået frivilligt mellem parterne og kan opsiges og justeres efter aftale.
-
På vegne af Erhvervskontor xxxx På vegne af Erhvervshus Nordjylland
Bilag 2a. Tillæg til Samarbejdsaftale 2020-2023
Tillæg til samarbejdsaftalen 2020-2023 fra 2021 i ”Nordjysk erhvervsfremme” mellem de 11 lokale erhvervskontorer og Erhvervshus Nordjylland om erhvervsserviceindsatsen
1.Baggrund
Der er i 2019 indgået en tre-årig samarbejdsaftale i Nordjysk erhvervsfremme mellem de 11 lokale erhvervskontorer og Erhvervshus Nordjylland om erhvervsserviceindsatsen. I 2020 er der indgået bilaterale 1-årige aftaler mellem de enkelte kommuner/erhvervskontorer og Erhvervshus Nordjylland om indsatsen.
Det er i lyset af erfaringerne i 2020, herunder Coronasituationen, relevant at konkretisere praksis af nogle elementer i den 3-årige aftale.
Og det er relevant at se på en mere løbende systematisk dialog om indsatsen i de enkelte bilaterale aftaler i 2021/2022.
Det er vurderingen, at denne justering kan ske i dialogen mellem cheferne for de 11 erhvervskontorer og direktionen i Erhvervshus Nordjylland - med efterfølgende orientering af de 11 borgmestre.
Det er aftalt, at Erhvervshusets direktion årligt mødes med borgmester og erhvervschef i hver kommune, hvor samarbejdet drøftes. På mødet kan andre relevante ressourcer fra den enkelte kommune deltage. Erhvervshusets direktion deltager med indlæg om resultatopfyldelse og planer fremad på KKR- og BRN- møder i løbet af året.
2. Forslag til konkretisering af praksis i den 3-årige fælles aftale
Der foreslås to konkretiseringer i forhold til den eksisterende 3-årige aftale:
2.1. Systematisk fælles ejerskab til de nordjyske udviklings- og programtilbud til virksomhederne
I løbet af 2020 er der kommet flere fælles tilbud til de nordjyske virksomheder på nationalt og regionalt niveau. For at sikre, at alle medarbejdere med tæt løbende virksomhedsvejledning er tilstrækkeligt opdaterede om alle relevante tilbud til virksomhederne, er målet, at der til stadighed foreligger en opdateret digital tilgængelig oversigt over alle relevante fælles erhvervsfremmetilbud for virksomhederne i Nordjylland, som er relevante for erhvervskontorernes og Erhvervshusets indsats. Erhvervshuset sørger for dette. Derudover vil der løbende blive afholdt webinarer mv. og udsendt nyhedsbreve mv. om nye tilbud.
2.2. Fælles udvikling af nye strategier for Nordjylland og projekter, tilbud og programmer til de nordjyske virksomheder
Erhvervshuset arbejder systematisk med at indhente viden om virksomhedsbehov fra egne og andres analyser, dialog med brancheorganisationer mv.
På de kvartalsvise NES-møder vil nye behov for tilbud og ønsker til justeringer af eksisterende tilbud blive drøftet som fast punkt på dagsordenen med input fra alle. Derudover vil nye strategiske satsninger blive drøftet. I den sammenhæng nedsættes der arbejdsgrupper, blandt andet med udgangspunkt i NES-kredsen,
når særlige behov identificeres. Et aktuelt eksempel på dette er arbejdsgruppen ift. iværksætterindsatsen. Et andet eksempel er behovet i den kommende tid for at udvikle en særlig nordjysk fyrtårnsindsats, hvor der forventes at deltage flere relevante aktører i udviklingsindsatsen. Et tredje eksempel kunne være, når erhvervsfremmestrategien for Nordjylland skal udvikles. Mht. nationale indsatser/calls og tilbud, hvor Erhvervshus Nordjylland ikke har særlig strategisk mulighed for at påvirke indsatsens indhold, orienteres NES-kredsen løbende om udviklingen af - og mulighederne i - de nye tilbud.
3. Justeringer i de bilaterale aftaler
Ift. de konkrete bilaterale 11 aftaler præciseres, at der afholdes kvartalsvise status- og arbejdsmøder med deltagelse af alle virksomhedsrettede medarbejdere på Erhvervskontoret og Erhvervshusets kontaktperson. Årshjulet kunne fra 2021 med fordel tage udgangspunkt i 4 faste møder i løbet af året på følgende vis:
1. møde: Fælles afstemning af fokus – specialiseret fagligt områdefokus ift. Erhvervshusets 8 fagområder, branche- og virksomhedsfokus, ønsker til kollektive forløb, særlig proaktivt målrettet virksomhedsindsats, afstemning af kalendere - ift. generalforsamlinger, nytårskure, andre møder, hvor kontaktpersonen kunne deltage -, etc.
2. møde: Opfølgning og korrektioner
3. møde: Opfølgning og korrektioner
4. møde: Opfølgning, korrektioner og konklusioner
På den måde kan der løbende ske en tilpasning ift. aktuelle udfordringer og muligheder lokalt.
Bilag 4. Nye programmer 2022 og frem
Erhvervshus Nordjylland forventer at udnytte alle relevante muligheder for at søge projektmidler, der kan styrke de nordjyske virksomheders udvikling og understøtte Erhvervsfremmestrategien for Nordjylland.
Den nuværende strukturfondsperiode står foran sin afslutning. Rammerne for den nye strukturfondsperiode 2021 - 2027 inklusive Erhvervsfremmebestyrelsens strategi for udmøntning kommunikeres fra efteråret 2021 og foråret 2022.
Erhvervshus Nordjylland forventer i 2022 at benytte sig af ansøgningsmuligheder under:
• Decentrale midler udmøntet for 2022
• Udmøntninger under strukturfondsperioden 2021 – 2027
• Eventuelle direkte tildelinger fra Erhvervsstyrelsen
• European Digital Innovation Hubs
• Midler udmøntet mod realisering af den Nordjyske Fyrtårnsambition
• Øvrige muligheder for at ansøge fondsmidler og erhvervsfremmemidler
3.3 KKR Nordjyllands frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet
Frikommunenetværket En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats
Stormgade 2-6
1470 København K
Sagsnr.
2021 - 4454
Dato
26-08-2021
Kære frikommunenetværk
Regeringen har nu truffet beslutning om opfølgningen for Frikommuneforsøg II, herunder de 18 forsøg i netværket En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats.
I den forbindelse er der truffet beslutning om følgende:
• At forsøgene Formkrav ved lovpligtige samtaler, Rehabiliteringsteams – JAF- sager og LÆ265, Ledighedsydelse - fritagelse for revurdering i 12. måned inden for 18 måneder, Fleksible rammer for løntilskud/ jobrotation, Forlængelse af ressourceforløbssager, Færre opfølgninger i relation til førtidspensionister i job med løntilskud, Mikrolån og Psykologbehandling i jobcenteret henvises til opfølgning i andet regi. Se nærmere i vedhæftede bilag.
• At forsøgene Fremme af iværksætteri for dimittender, Fleksibilitet i forhold til forholdstalskravene, Forenkling af bevillingsgrundlaget for revalidering og Lempelse af forholdstalskrav ift. praktikker for ledighedsydelsesmodtagere ikke udbredes og dermed ikke giver anledning til yderligere opfølgning.
Nogle forsøg er allerede udbredt helt eller delvist gennem regelændringer og der vil derfor ikke ske yderligere opfølgning. I jeres netværk gælder det forsøgene Fleksible rammer for uddannelse, Fritagelse fra krav om opdatering af indsatsplanens tilbud hver 6. måned ifm. ressourceforløb, Xxxxxxx mentorregler og Differentiering i valg af lægeattester på sygedagpengeområdet.
Endelig er der forsøg, hvor der ikke sker opfølgning, da der er manglende grundlag herfor. Eksempelvis forsøg, der er lukket tidligere eller med lav forsøgsaktivitet. I jeres netværk gælder det forsøgene Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere og Delvis fritagelse fra uddannelsespålæg.
Vedhæftede bilag indeholder en uddybende baggrund for beslutningen vedr. opfølgning på forsøgene.
Flere forsøg henvises til mulig opfølgning i andet regi, hvor tidsperspektivet for lovændringer er senere end 31. december 2021, hvor forsøgshjemlerne udløber. Regeringen har derfor besluttet at søge Folketingets opbakning til at forlænge lov om frikommunenetværk for de forsøg, som henvises til opfølgning i andet regi, indtil 31. december 2022. Forsøg, der er hjemlet i Bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på
beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, og som henvises til opfølgning i andet regi, vil blive forlænget.
Jeg vil gerne takke jer, for den store indsats I har lagt i arbejdet som frikommunenetværk og dermed de indsigter, I har bidraget med til arbejdet med nytænkning og forenkling af den kommunale sektor. Det er vi i regeringen meget taknemmelige for.
Med venlig hilsen
Xxxxx Xxxxxx Bek
2
5.2 Forretningsorden for KKR 2022-26
NOTAT
Revideret forretningsorden for KKR 2022-2026 - KKR oktober 2021
KL’s medlemskommuner i hver region danner et kommunekontaktråd (KKR), som betegnes ”Kommunekontaktrådet i region Nordjylland” (KKR Nordjylland).
Ifølge § 15 i KL’s love består hvert KKR af borgmestrene og et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, valgt af kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra de politiske partier og listesamarbejder, fra KL’s medlemskommuner i den pågældende region.
§ 1. Formål
KKR har, i overensstemmelse med § 14 i KL’s love, til formål:
– At fremme de fælleskommunale interesser for kommunalbestyrelserne i regionale spørgsmål
– Gennem samarbejde og koordinering af regionale spørgsmål at styrke rammer og betingelser for, at den enkelte kommunalbestyrelse effektivt kan levere den bedst mulige service til sine borgere
– At styrke kommunernes samarbejde i varetagelsen af opgaver, der går på tværs af kommunerne i regionen.
§ 2. Opgaver
KKR er en del af KL’s politiske organisation. KL’s bestyrelse varetager alle kommuners interesser over for regeringen, Folketinget m.fl. KKR varetager kommunernes interesser i hver region på områder, hvor:
– Kommunalbestyrelserne har et tæt samspil med regionen og andre regionale aktører
– Kommunerne har en tæt indbyrdes afhængighed i opgaveløsningen regionalt
– Kommunerne gennem samarbejde bedre kan opnå de ønskede resultater.
Stk. 2. KKR skal:
– Drøfte regionale problemstillinger og afklare, hvordan samarbejde og koordinering kan styrke kommunalbestyrelsernes rammebetingelser, udviklingsmuligheder og kvalitet for borgere og virksomheder.
– Bidrage til koordinering og samordning i forhold til de spørgsmål, som skal koordineres eller løses i samarbejde mellem kommunalbestyrelserne og mellem kommuner og region.
– Varetage politiske udpegelser af kommunale repræsentanter til regionsdækkende nævn, udvalg m.v.
– Tage initiativ til, at kommunalbestyrelserne drøfter, koordinerer og samordner holdninger og synspunkter i regionalpolitiske spørgsmål, herunder arbejdet i de forskellige regionsdækkende organer (fx Erhvervshuse, Sundhedskoordinationsudvalg mv.)
– Sikre et tæt samspil og en løbende dialog med kommunalbestyrelserne.
Dato: 16. september 2021
Sags ID: SAG-2021-04818 Dok. ID: 3136137
E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3632
Xxxxxxxxxxxxxx 00
Postboks 3370
2300 København S
xxx.xx.xx Side 1 af 6
NOTAT
– Indgå i tværgående koordinering med KL, herunder også mellem de fem KKR, om udvikling, implementering og varetagelse af kommunernes fælles interesser på centrale, og for kommunerne vigtige, politisk- strategiske områder.
§ 3. Sammensætning
KKR består af:
– Borgmestrene i KL’s medlemskommuner i regionen.
– Et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, valgt af kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra de politiske partier og godkendte listesamarbejder, således at sammensætningen af det enkelte KKR svarer til stemmefordelingen ved valget til kommunalbestyrelser i KL’s medlemskommuner i regionen. Bestemmelsen i § 6, stk. 2, i KL’s love om anmeldelse af listesamarbejder finder tilsvarende anvendelse vedrørende beregning af antallet og fordelingen af pladser mellem de forskellige partier og listesamarbejder.
Stk. 2 KKR kan maksimalt have det dobbelte antal medlemmer i forhold til antallet af kommuner i den pågældende region.
Hvis beregningen af sammensætningen af KKR efter § 3, stk. 1. fører til et større antal medlemmer end dette maksimale antal, foretages der en forholdsmæssig reduktion af antallet af medlemmer fra de repræsenterede partier/listesamarbejder.
Beregningen af den forholdsmæssige reduktion sker med udgangspunkt i følgende hovedprincipper:
– Et parti/listesamarbejde kan ikke få færre medlemmer i KKR end det antal borgmestre, som er valgt for partiet/listesamarbejdet i kommunerne i regionen.
– Et parti/listesamarbejde, der opfylder betingelserne i KL’s loves § 15, stk. 2, for at komme i betragtning ved valget af supplerende medlemmer til KKR, skal have mindst et medlem i KKR.
– Slutresultatet af reduktionen er, at underrepræsentationen (dvs. forholdet mellem procentvise andel af stemmerne og procentvise andel af pladserne i KKR) er mindst muligt for det parti/listesamarbejde, der samlet set er blevet mest underrepræsenteret.
Personlige stedfortrædere
Stk. 3. Der udpeges personlige stedfortrædere for medlemmerne af KKR:
– Viceborgmesteren er stedfortræder for borgmesteren. Hvis 1. viceborgmesteren vælges som medlem af KKR af et politisk parti eller listesamarbejde, er 2. viceborgmesteren stedfortræder for borgmesteren. Hvis også 2. viceborgmesteren vælges som medlem af KKR af et politisk parti eller listesamarbejde, vælger kommunalbestyrelsen af sin midte en stedfortræder for borgmesteren til KKR.
– Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert af de medlemmer af KKR, som vælges af kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra de politiske partier og listesamarbejder.
Stk. 4. En stedfortræder kan kun være stedfortræder for et medlem af KKR. Et medlem af KKR kan ikke også være stedfortræder for et andet medlem af KKR.
Dato: 16. september 2021
Sags ID: SAG-2021-04818 Dok. ID: 3136137
E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3632
Xxxxxxxxxxxxxx 00
Postboks 3370
2300 København S
xxx.xx.xx Side 2 af 6
NOTAT
Fravær
Stk. 5. Er en borgmester efter reglerne i den kommunale styrelseslov midlertidigt fritaget for sine kommunale hverv i hjemkommunen i en forventet periode på mindst 3 måneder, indtræder den personlige stedfortræder, jf. § 3, stk. 3, i den periode, fritagelsen varer. Er et medlem af KKR, valgt af et politisk parti eller listesamarbejde, på tilsvarende måde fritaget for sine hverv i hjemkommunen, indtræder den personlige stedfortræder efter tilsvarende regler.
Stk. 6. Når formanden får meddelelse om, at et medlem af KKR, valgt af et politisk parti eller listesamarbejde, vil være forhindret i at varetage hvervet i en forventet periode af mindst 3 måneder på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller andre grunde, der kan sidestilles hermed, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i KKR. KKR træffer på dette møde beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede. Når medlemmet på ny kan varetage sit hverv i KKR, udtræder stedfortræderen af KKR.
Ophør
Stk. 7. Ophører et medlem eller en stedfortræder for et medlem, valgt af et politisk parti eller listesamarbejde, i valgperioden med at være kommunalbestyrelsesmedlem, eller udtræder medlemmet/stedfortræderen af det parti eller listesamarbejde, hvis kommunalbestyrelsesmedlemmer har valgt den pågældende til KKR, udtræder det pågældende medlem eller stedfortræder også af KKR (jf. § 6, stk. 4, i KL’s love). I tilfælde af udmeldelse af KL finder § 6, stk. 5, i KL’s love tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Hvis en borgmester udtræder af det parti eller listesamarbejde, som borgmesteren hidtil har repræsenteret, forbliver borgmesteren som medlem af KKR. Der foretages ikke en ny beregning af den partimæssige sammensætning i KKR som følge af en borgmesters partiskifte i løbet af valgperioden.
Stk. 9. Hvis en borgmester, der udtræder af et parti eller listesamarbejde, er den eneste repræsentant for partiet/listesamarbejdet i KKR, udpeger kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra det pågældende parti eller listesamarbejde af deres midte et nyt medlem til KKR. Forudsætningen for i et sådant tilfælde at kunne udpege et nyt kommunalbestyrelsesmedlem til KKR er, at partiet eller listesamarbejdet er berettiget til at være repræsenteret i det pågældende KKR, det vil sige har opnået mindst 2% af stemmerne ved det seneste valg af kommunalbestyrelser i KL’s medlemskommuner i regionen.
Stk. 10. Hvis § 3, stk. 9 finder anvendelse, fraviges bestemmelsen i § 3, stk. 2 om det maksimale antal medlemmer i et KKR.
Stk. 11. Når et medlem, valgt af et politisk parti eller listesamarbejde, udtræder af KKR, indtræder vedkommendes personlige stedfortræder som medlem af KKR, og kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra det pågældende parti/listesamarbejde vælger en ny stedfortræder. Hvis stedfortræderen ikke ønsker at indtræde som medlem af KKR, vælger kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra det pågældende parti/listesamarbejde et nyt medlem til KKR, og stedfortræderen forbliver som personlig stedfortræder for dette nye medlem.
Dato: 16. september 2021
Sags ID: SAG-2021-04818 Dok. ID: 3136137
E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3632
Xxxxxxxxxxxxxx 00
Postboks 3370
2300 København S
xxx.xx.xx Side 3 af 6
NOTAT
Stk. 12. Når en stedfortræder for et medlem, valgt af et politisk parti eller listesamarbejde, ophører med at være stedfortræder, vælger kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra det pågældende parti/listesamarbejde en ny stedfortræder.
Stk. 13. Er KKR’s formand eller næstformand definitivt udtrådt af kommunalbestyrelsen, foretages valg af ny formand eller næstformand af den gruppe, der har valgt den pågældende formand eller næstformand.
Stk. 14. Er KKR’s formand eller næstformand i en forventet periode på mindst 3 måneder forhindret i at varetage formands- eller næstformandshvervet, foretages på tilsvarende måde valg af ny formand eller næstformand for den periode, som forhindringen varer.
§ 4. Konstituering
KKR tiltræder, når det konstituerende møde er afholdt, og fratræder, når et nyt KKR tiltræder. De nyvalgte og nyudpegede medlemmer af KKR afholder efter kommunevalget konstituerende møder senest den 31. januar i det år, der følger umiddelbart efter kommunevalget.
Indkaldelse til mødet foretages af den borgmester i regionen, der længst har været borgmester, eller, hvis flere har været borgmester lige længe, af den ældste af disse.
Stk. 2. På det konstituerende møde vælges formand og næstformand for KKR blandt medlemmerne. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet. Valgene sker ved forholdstalsvalg på grundlag af stemmetallene ved det forudgående kommunevalg i KL’s medlemskommuner i regionen.
Ved valget kan der indgås valgforbund mellem de repræsenterede politiske partier og listesamarbejder. Valgforbund skal være meddelt til KKR’s sekretariat senest tre hverdage før afholdelsen af det konstituerende møde.
Stk. 3. På det konstituerende møde udpeger eller indstiller KKR kommunale repræsentanter for kommunerne i regionen til forskellige regionale organer, jf. KL’s love, § 14 stk. 3.
Stk. 4. Udpegelse af en enkelt repræsentant for kommunerne i regionen til varetagelse af et hverv foretages ved flertalsvalg, jf. § 24, stk. 1, i kommunestyrelsesloven. Udpegelse af flere repræsentanter for kommunerne i regionen til varetagelse af samme hverv foretages ved forholdstalsvalg, jf. § 24,
stk. 3 i kommunestyrelsesloven. Som politiske repræsentanter kan kun udpeges medlemmer af kommunalbestyrelserne i kommunerne i regionen.
§ 5. Mødevirksomhed
KKR’s møder er ikke offentlige.
Stk. 2. KKR fastlægger en mødeplan for året og træder sammen i øvrigt, når formanden eller mindst en tredjedel af medlemmerne ønsker det. Hvert KKR mødes som udgangspunkt fem gange om året.
Dato: 16. september 2021
Sags ID: SAG-2021-04818 Dok. ID: 3136137
E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3632
Xxxxxxxxxxxxxx 00
Postboks 3370
2300 København S
xxx.xx.xx Side 4 af 6
NOTAT
Stk. 3. Møder i KKR kan afholdes virtuelt, hvis der er behov for det. Virtuelle møder er ligestillet med fysiske møder. Det er formanden og næstformanden, der træffer beslutning om evt. virtuelle møder.
Stk. 4. Formanden for KKR sørger for indkaldelse til møder og forbereder KKR’s møder og udsender dagsorden i samarbejde med sekretariatet.
Sagerne på dagsordenen skal ledsages af fornødent materiale til sagernes bedømmelse. Ethvert medlem af KKR har ret til senest 10 dage forud for et ordinært møde skriftligt at stille forslag om at få en sag af regionalpolitisk/tværkommunal karakter optaget på dagsordenen, hvorefter formanden for KKR drager omsorg for, at forslaget sættes på dagsordenen.
Stk. 5. Dagsorden udsendes senest ugedagen forud for hvert ordinært møde. Denne frist kan i særlige tilfælde fraviges. Dagsordener fra KKR’s møder publiceres på xxx.xx.xx/xxx
Dato: 16. september 2021
Sags ID: SAG-2021-04818 Dok. ID: 3136137
E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3632
Xxxxxxxxxxxxxx 00
Postboks 3370
2300 København S
xxx.xx.xx Side 5 af 6
Stk. 6. KKR’s beslutninger noteres i et referat. Referater fra KKR’s møder publiceres på xxx.xx.xx/xxx
Stk. 7. Formanden for KKR, og i dennes forfald næstformanden, leder KKR’s møder. Formanden træffer bestemmelse i alle spørgsmål vedrørende mødets ledelse og iagttagelse af god orden under mødet. Endvidere formulerer formanden eventuelle afstemningstemaer.
Stk. 8. Sagerne behandles på mødet i den rækkefølge, som formanden bestemmer.
Stk. 9. KKR er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. KKR træffer sine afgørelser ved almindeligt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Stk. 10. Formanden for KKR kan i særlige tilfælde sende sager i skriftlig høring blandt KKR’s medlemmer.
Stk. 11. Er et medlem af KKR forhindret i at deltage i et møde, meddeles dette til sekretariatet inden mødets afholdelse. Det noteres i referatet, hvilke medlemmer der har været fraværende under mødet. Når et medlem har forfald til et møde, kan den pågældendes personlige stedfortræder deltage i mødet i KKR. Det påhviler medlemmet at orientere stedfortræderen herom.
Stk. 12. Medlemmer af KL’s bestyrelse og udvalg fra kommunerne i den pågældende region kan deltage i møderne i det pågældende KKR.
§ 6. Økonomi og sekretariat
KL finansierer KKR’s virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed for KKR.
Stk. 2. KKR tilrettelægger, i samråd med kredsen af kommunaldirektører fra kommunerne i regionen, hvordan kommunernes administrationer medvirker til sekretariatsbetjeningen af KKR og kommunernes tværkommunale samarbejde i øvrigt.
Stk. 3. I forbindelse med KKR’s afholdelse af politiske mødearrangementer for kommunalpolitikere kan der opkræves deltagerbetaling.
NOTAT
Stk. 4. KKR kan foreslå, at finansiering af særlige aktiviteter/projekter af interesse for alle kommuner i regionen kan ske ved bidrag fra de enkelte kommuner, hvis kommunerne i regionen giver tilslutning i det konkrete tilfælde.
Stk. 5. KL’s bestyrelse fastsætter nærmere regler om KL’s afholdelse af udgifter til KKR’s mødevirksomhed samt om honorering af medlemmerne af KKR og de repræsentanter, der af KKR er udpeget til regionale organer i henhold til § 2, str. 2.
§ 6. Ikrafttrædelse
Ændringer i og tillæg til forretningsordenen skal vedtages af KL’s bestyrelse.
Stk. 2. Denne forretningsorden er vedtaget af KL’s bestyrelse den 26. august 2021, og den træder i kraft den 1. januar 2022.
Dato: 16. september 2021
Sags ID: SAG-2021-04818 Dok. ID: 3136137
E-mail: XXXX@xx.xx Direkte: 3370 3632
Xxxxxxxxxxxxxx 00
Postboks 3370
2300 København S
xxx.xx.xx Side 6 af 6
Oversigt - udpegninger
Forum | Xxxxx udpegede | Suppleanter | Grundlag for udpegning |
KKR Nordjylland | 22 | 11 | KL's love |
Beskæftigelsesområdet | |||
RAR Nordjylland | 5 | 5 | Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. |
Erhvervsområdet | |||
Bestyrelsen for Erhvervshus Nordjylland | 4 | Lov om erhvervsfremme. Hvert KKR udpeger fire bestyrelsesmedlem - 1 formand som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv samt 3 medlemmer blandt kommunale politiske repræsentanter. | |
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse | 1 | Lov om erhvervsfremme | |
Sundhedsområdet | |||
Center for Døvblindhed og Høretab | 1 | 1 | Vedtægter for skolebestyrelsen for Center for Døvblindhed og Høretab i henhold til lov om specialundervisning for voksne |
Hospice – Vangen – bestyrelse | 2 | Vedtægter for Hospice - Vangen | |
Institut for Syn og Hørelse | 1 | 1 | Vedtægter for bestyrelsen på Institut for Syn og Hørelse |
Koordinationsudvalg for tandlæger | 1 | Bekendtgørelse om tandpleje | |
Nord-KAP, bestyrelse | 1 | Forretningsorden for Nord-KAPs bestyrelse, jf. landsoverenskomst om Almen Praksis | |
Praksisplanudvalget | 5 | Sundhedsloven | |
Samarbejdsudvalg på praksisområdet – Almen praksis | 2 | Overenskomst på praksisområdet | |
Samarbejdsudvalg på praksisområdet – Apotekerområdet | 1 | Overenskomst på praksisområdet | |
Samarbejdsudvalg på praksisområdet – Fysioterapeuter | 2 | Overenskomst på praksisområdet | |
Samarbejdsudvalg på praksisområdet – Kiropraktorer | 1 | Overenskomst på praksisområdet | |
Samarbejdsudvalg på praksisområdet – Psykologer | 1 | Overenskomst på praksisområdet | |
Samarbejdsudvalg på praksisområdet – Speciallæger | 1 | Overenskomst på praksisområdet | |
Sundhedskoordinationsudvalget | 5 | Sundhedsloven | |
Uddannelsesområdet | |||
AMU Center Nordjylland | 1 | Vedtægter for AMU Nordjylland | |
FGU Danmark – bestyrelse | 1 | Kommunerne har fem medlemmer i FGU Danmark. Fra 2022 udpeger hvert KKR et medlem til bestyrelsen for FGU Danmark, på tværs udpeges en suppleant fra kommunerne (1-årig). | |
SOSU Nord – bestyrelse | 1 | Vedtægter for SOSU Nord | |
University College Nordjylland – bestyrelse | 1 | University College Nordjyllands vedtægter | |
VUC Nordjylland – bestyrelse | 1 | VUC Nordjyllands vedtægter | |
Øvrige områder | |||
Kattegat – Skagerrak, styringsudvalg | 1 | 1 | Styringskomiteerne er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 og kapitel 5 i Interreg Öresund-Kattegat Skagerrak Operationel Program 2014-2020. |
NordDanmarks EU-kontor | 3 (med indstilling fra BRN) | EU kontorets vedtægter | |
Nordjyllands Trafikselskab – bestyrelse | 7 | NT's vedtægter. Aalborg Kommune tegner formandsposten, Region Nordjylland tegner næstformandsposten, jf. NT’s forretningsorden.s | |
Politisk partnerskabsgruppe DK2020 | 1 | Partnerskabsprojekt mellem KL, Realdania og regionerne om DK2020. Hver KKR udpeger en politisk repræsentant til partnerskabsgruppen | |
5.5 KKR's anbefalinger til kriterier og organisationer for de nye erhvervshuses bestyrelser 2022-2026
NOTAT
Oversigt over erhvervsorganisationer KKR Nord
Rammerne på området angiver ikke nærmere hvilke erhvervsorganisationer, der er indstillingsberettigede til erhvervshusenes bestyrelser.
Til inspiration kan tages afsæt i de erhvervsorganisationer, der er indstillingsberettigede i henhold til bekendtgørelse om udpegning af medlemmer og fastsættelse af indstillingsberettigede parter til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Listen dækker også de erhvervsorganisationer, der, på tværs af KKR’erne, var valgt som indstillingsberettigede for 1. funktionsperiode.
- DI (inkl. Dansk Byggeri, der i dag er en del af DI)
- Dansk Erhverv
- Landbrug & Fødevarer
- SMVdanmark
- Tekniq
- Finans Danmark
- Forsikring & Pension
- HORESTA
Listen er ikke udtømmende ift. mulige indstillingsberettigede erhvervsorganisationer. Oversigten er alene vejledende, andre erhvervsorganisationer kan tages i betragtning.
Dato: 16. september 2021
Sags ID: SAG-2021-04818 Dok. ID: 3136184
E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 3370 3740
Xxxxxxxxxxxxxx 00
Postboks 3370
2300 København S
xxx.xx.xx Side 1 af 1
5.5 KKR's anbefalinger til kriterier og organisationer for de nye erhvervshuses bestyrelser 2022-2026
NOTAT
Tidslinje og proces for udpegelser til erhvervshuse
Hovedpunkter i processen
– Bestyrelsens funktionsperiode løber til førstkommende 1. april efter valg til kommunalbestyrelser og regionsråd.
– Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen med mulighed for genudpegning.
– I forlængelse af kommunalvalg opretholder medlemmer deres plads i bestyrelsen, indtil nyudpegning har fundet sted, hvor der nedsættes en ny bestyrelse.
– Hvert erhvervshus ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen består af 11 medlemmer, herunder 1 formand, og en observatør, jf. lov om erhvervsfremme §13.
o 1 formand, der udpeges af KKR, som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv
o 3 medlemmer, der udpeges af KKR blandt kommunale politiske repræsentanter
o 4 medlemmer, der udpeges af KKR blandt virksomhedsrepræsentanter, herunder små og mellemstore virksomheder, efter indstilling fra erhvervsorganisationer
o 1 medlem, der udpeges af KKR blandt repræsentanter fra en videninstitution,
o 1 medlem, der udpeges af KKR fra en arbejdstagerorganisation efter indstilling fra de faglige hovedorganisationer (FH og AC) i fællesskab,
o 1 medlem, der udpeges af regionsrådet
– Lovgrundlaget/standardvedtægterne for erhvervshusene angiver ikke nærmere rammer for, hvordan KKR skal udpege medlemmerne eller hvilke erhvervsorganisationer og vidensinstitutioner, der er indstillingsberettigede.
Af standardvedtægterne (§ 5.2) fremgår dog, at ”med erhvervsorganisationer forstås privatoprettede organisationer, herunder de forhandlingsberettigede arbejdsgiverorganisationer, der varetager medlemmernes brancheinteresser over for beslutningstagere i det politiske system”.
Med nedstående oversigt lægges der op til, at de fem KKR – i videst muligt omfang - koordinerer/ tilrettelægger en fælles proces for udpegninger til erhvervshusenes bestyrelser.
Dato: 4. september 2021
Sags ID: SAG-2021-04818 Dok. ID: 3136183
E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 3370 3740
Xxxxxxxxxxxxxx 00
Postboks 3370
2300 København S
xxx.xx.xx Side 1 af 5
NOTAT
Aktivitet | Tidsplan |
Valgperioden 2018-2022 | |
KKR indstiller på de sidste møder i de fem KKR for valgperioden 2018- 2022, til det nye KKR, hvilke organisationer, der skal tages i betragtning og hvilke kriterier, der skal lægges vægt på ved udpegningen af kandidater for valgperioden den 1. april 2022 – 1. april 2026 | - KKR Nordjylland den 15. oktober 2021 |
Ny valgperiode 2022-2026 | |
KKR udpeger kommunale repræsentanter til erhvervshusenes bestyrelser på konstituerende møder i de fem KKR for valgperioden den 1. april 2022 – 1. april 2026 Hver KKR udpeger: – 1 formand, der udpeges af KKR, og som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv, – 3 medlemmer, der udpeges af KKR blandt kommunale politiske repræsentanter | - KKR Nordjylland den 21. januar 2022 |
KKR behandler og godkender på de konstituerende møder i de fem KKR, efter indstilling fra det tidligere KKR, hvilke organisationer, der skal tages i betragtning og hvilke kriterier, der skal lægges vægt på ved udpegningen af kandidater Hver KKR skal udpege: – 4 medlemmer blandt virksomhedsrepræsentanter, herunder små og mellemstore virksomheder, efter indstilling fra erhvervsorganisationer. – 1 medlem blandt repræsentanter fra en videninstitution – 1 medlem fra en arbejdstagerorganisation efter indstilling fra de faglige hovedorganisationer (LO, FTF og AC) i fællesskab | - KKR Nordjylland den 21. januar 2022 |
Dato: 4. september 2021
Sags ID: SAG-2021-04818 Dok. ID: 3136183
E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 3370 3740
Xxxxxxxxxxxxxx 00
Postboks 3370
2300 København S
xxx.xx.xx Side 2 af 5
NOTAT
KKR anmoder, efter de konstituerende møder, erhvervsorganisationer, arbejdstagerorganisationer og videninstitutioner om skriftligt indstillinger af kandidater Der lægges op til, at deadline er fælles for alle KKR. | - Deadline er fastsat til den 28. februar 2022 |
Hver KKR anmoder hver region om, o at regionsrådene udpeger et medlem til bestyrelsen for erhvervshusene i den enkelte KKR-geografi. Der lægges op til, at deadline er fælles for alle KKR. | – Deadline er fastsat til den 28. februar 2022 |
Afklaring af kandidater (intern proces) | - Primo – medio marts 2022 |
KKR udpeger, efter indstilling fra organisationer, virksomhedsrepræsentanter, repræsentant for videninstitution og repræsentant for arbejdstagerorganisation | – KKR Nordjylland fra den 21.- 25. marts 2022 |
Erhvervshusenes nye bestyrelser konstitueres pr. 1. april 2022 | - Frem til 1. april 2022 sidder de nuværende repræsenter i erhvervshusenes bestyrelser |
Dato: 4. september 2021
Sags ID: SAG-2021-04818 Dok. ID: 3136183
E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 3370 3740
Xxxxxxxxxxxxxx 00
Postboks 3370
2300 København S
xxx.xx.xx Side 3 af 5
NOTAT
Bilag 1: Sammensætning og udpegninger fra standardvedtægterne fra de tværkommunale erhvervshuse, december 2018
§ 5.2. Sammensætning og udpegninger
Bestyrelsen sammensættes af 11 medlemmer, herunder 1 formand, og 1observatør:
o 1 formand, der udpeges af KKR Nordjylland, og som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv.
o 3 medlemmer, der udpeges af KKR Nordjylland blandt kommunale repræsentanter.
o 4 medlemmer, der udpeges af KKR Nordjylland blandt virksomhedsrepræsentanter, herunder små og mellemstore virksomheder, efter indstilling fra erhvervsorganisationer.
o 1 medlem der udpeges af KKR Nordjylland blandt repræsentanter fra en videninstitution.
o 1 medlem, der udpeges af KKR Nordjylland fra en arbejdstagerorganisation efter indstilling fra de faglige hovedorganisationer (FH og AC) i fællesskab.
o 1 medlem, der udpeges af Regionsrådet i Nordjylland.
I bestyrelsen deltager 1 observatør fra Erhvervsministeriet. Bestyrelsen kan af sin midte vælge en næstformand.
Ligestillingsloven finder anvendelse ved nedsættelse af bestyrelsen.
Med erhvervsorganisationer forstås privatoprettede organisationer, herunder de forhandlingsberettigede arbejdsgiverorganisationer, der varetager medlemmernes brancheinteresser over for beslutningstagere i det politiske system.
KKR Nordjylland beslutter i hver funktionsperiode hvilke erhvervsorganisationer og videninstitutioner, der er indstillingsberettigede til Erhvervshus Nordjyllands bestyrelse. De fire virksomhedsrepræsentanter skal tilsammen
repræsentere et bredt udsnit af de typer af virksomheder, der er fremtrædende i Nordjylland.
Beslutningen om hvilke erhvervsorganisationer, der er indstillingsberettiget, skal baseres på en saglig overvejelse om, hvilken sammensætning af virksomhedsinteresser, der bedst afspejler de behov, som Erhvervshus Nordjylland ydelser skal møde. De indstillede skal være aktive erhvervsdrivende. Herudover kan erhvervsorganisationerne ikke pålægges krav udover, at en eller flere indstillingsberettigede erhvervsorganisationer skal indstille fra en SMV.
Det er et væsentligt hensyn, at bestyrelsen bliver en operationel enhed, der sikrer reel indflydelse til det enkelte medlem. Medlemmerne af bestyrelsen varetager således ikke andre interesser end erhvervshusets og udpeges i personlig egenskab af KKR (et medlem af regionen). De vil således ikke handle under mandat eller instruktion fra de indstillings- og udpegningsberettigede organisationer. Det skal blandt andet sikre, at medlemmerne ikke instrueres i at varetage særinteresser, men at den
Dato: 4. september 2021
Sags ID: SAG-2021-04818 Dok. ID: 3136183
E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 3370 3740
Xxxxxxxxxxxxxx 00
Postboks 3370
2300 København S
xxx.xx.xx Side 4 af 5
NOTAT
samlede bestyrelse kan finde fælles løsninger for Erhvervshus Nordjylland og dets opland.
Der udpeges ikke suppleanter til bestyrelsen.
Et medlem af Erhvervshus Nordjyllands bestyrelse kan ikke give fuldmagt til et andet bestyrelsesmedlem eller til andre til at repræsentere sig i bestyrelsen.
Et medlem af bestyrelsen må ikke samtidigt være direktør i erhvervshuset.
Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen med mulighed for genudpegning. Bestyrelsens funktionsperiode løber til førstkommende 1. april efter valg til kommunalbestyrelser og regionsråd har været afholdt. Hvis et medlem af bestyrelsen udtræder før udløbet af perioden, udpeges et nyt medlem efter samme procedure, som ved udpegelsen af det udtrådte medlem.
I forlængelse af kommunalvalg opretholder medlemmer deres plads i bestyrelsen, indtil nyudpegning har fundet sted, hvor der nedsættes en ny bestyrelse.
Det skal fremgå af erhvervshusenes forretningsorden, at bestyrelsen kan træffe afgørelse om at afsætte et bestyrelsesmedlem efter henstilling fra erhvervsministeren. Fx hvis det pågældende medlem groft uagtsomt har handlet i strid med vedtægterne eller ikke lever op til kravet om decorum, f.eks. i tilfælde af at have begået strafbare handlinger, som kan skade Erhvervshus Nordjyllands omdømme.
Link til standardvedtaegterne-for-de-tvaerkommunale-erhvervshuse.pdf (xx.xx)
Dato: 4. september 2021
Sags ID: SAG-2021-04818 Dok. ID: 3136183
E-mail: XXX@xx.xx Direkte: 3370 3740
Xxxxxxxxxxxxxx 00
Postboks 3370
2300 København S
xxx.xx.xx Side 5 af 5