Aftale om brug af klatrevæggen i BaNanna Park
Aftale om brug af klatrevæggen i BaNanna Park
Mellem parterne:
Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Drift
Islands Brygge 37
2300 København S
CVR-nr.: 64 94 22 12
(Herefter ”TMF”)
og
Nørrebro Klatreklub Nørrebrohallen Xxxxxxxxxx 0
2200 København N
CVR-nr.: 34 11 25 09
(Herefter ”NKK”)
1. Baggrund
1. Nærværende aftale er udformet for at tydeliggøre rolle- og ansvarsfordeling mellem TMF og NKK samt at klarlægge, hvordan TMF og NKK i fællesskab sørger for at optimere sikkerheden, minimere ulyk- kesrisici og forhindre utilsigtet brug, alt vedrørende klatrevæggen i BaNanna Park, Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx N, som ejes af TMF.
2. Klatrevæggens formål og brug
1. Klatrevæggen er en sportsfacilitet, der sikrer, at en støt voksende gruppe af klatresportens udøvere kan dyrke disciplinen sportsklatring. Klatrevæggen er en højvæg med sikringspunkter, som ikke må bruges som bouldervæg. Rutebygning og afskærmning skal til enhver tid være indrettet på en sådan måde, at klatrevæggen ikke er tilgængelig for utilsigtet, offentlig brug.
2. Såfremt klatrevæggen stilles til rådighed for andre brugere end NKK, vil klatrevæggen være omfattet af de sædvanlige krav, der stilles til forlystelser efter bekendtgørelse nr. 502 af 17. juni 2015 om of- fentlige forlystelser ”Forlystelsesbekendtgørelsen”.
3. Bruges klatrevæggen af NKK til en bredere skare end medlemmer i forbindelse med konkrete arran- gementer, skal der søges om tilladelse til dette. NKK er selv ansvarlig for at søge relevante myndig- hedstilladelser, herunder hos Københavns Politi og hos TMF, Byens Anvendelse, Byliv.
4. Al klatring foregår på eget ansvar.
3. Drift, vedligehold og ansvar
1. Det overordnede ansvar for klatrevæggens tilstand påhviler ejeren af klatrevæggen (TMF), og omfat- ter bl.a. følgende (ikke-udtømmende oplistning):
1. Ansvar for, at indre og ydre strukturer på klatrevæggen til enhver tid er i overensstemmelse med gældende regler for sikkerhedsmæssig stand for denne type af facilitet.
2. Løbende vedligeholdelse, herunder
a. Ankre og sikringspunkter
b. Årligt indkøb af nye greb mv. som er nødvendige for at kunne opretholde en sikker og klatrermæssig attraktiv væg
c. Opsætning og udskiftning af skilte efter behov
d. Løbende årligt uvildigt tilsyn, hvor der foretages en inspektion af klatre- væggen efter gældende standarder
e. Løbende årligt uanmeldt og uvildigt tilsyn, hvor klatrevæggen inspiceres og tilses, herunder i forhold til skiltning, rutebygning og at afskærmning er in- takt og på plads, når klatrevæggen ikke er i brug for at sikre mod uautori- seret adgang
2. Den klatrermæssige drift har hidtil været, og vil for fremtiden være, varetaget af NKK, som har ansva- ret herfor, og omfatter bl.a. følgende (ikke-udtømmende oplistning):
1. Rutebygning, udskiftning og efterstramning af greb
2. Udskiftning af ekspressslynger og p-led efter behov
3. Underretning til TMF straks ved opdagelse af synlige fejl og mangler af sikkerhedsmæssig karakter
4. Sikre at klatrevæggen til enhver tid er forsvarligt afskærmet og aflåst efter brug
5. Føring af logbog i forbindelse med den klatrermæssige drift for forholdene nævnt under dette pkt. 3.2. NKK skal en gang om året sende en kopi af logbogen til TMFs kontaktperson, jf. pkt. 10, første gang den 1. august 2019 og derefter hver den 1. august.
3. NKK forpligtiger sig derudover til følgende:
1. Gennem klubarrangementer og via de sociale medier at gøre egne brugere af væggen op- mærksomme på reglerne om sikkerhed i forbindelse med brug af klatrevæggen
2. At sørge for at alle rutebyggere er bekendt med regler omkring rutebygning, jf. punkt 4.3
3. At have en kontaktperson med ansvar for kommunikation med TMF, jf. punkt 10.
4. Sikkerhed og umiddelbar utilgængelighed
1. For at øge sikkerheden skal TMF opsætte skilte, hvoraf det fremgår:
1. At al klatring til enhver tid foregår på eget ansvar inkl. generelle klatreregler og information mm. (bilag 1)
2. Piktogram (bilag 2), med ordlyden, ”Ingen klatring uden sikkerhedsudstyr”
3. At man skal huske ”Makkertjek” (bilag 3)
4. At man opfordres til at kontakte TMF eller NKK ved mistanke om, eller observation af, util- sigtet offentlig brug af klatrevæggen
2. Skiltene i punkt 4.1.2 og 4.1.3 skal opsættes, så de er synlige på alle klatreflader.
3. Regler ved NKKs rutebygning
1. Ingen ruter må i begyndelsen være så lette, at utrænede personer og børn kan klatre ube- sværet op på klatrevæggen. Dvs. at grebene skal have en art og karakter, der gør, at bevæ- gelserne for at kunne klatre op kræver en styrke og balance, man ikke kan forvente, at utræ- nede personer eller børn måtte besidde. Dvs. at sværhedsgraden på ruterne mindst skal være 5b (fransk skala) (bilag 4).
2. Der må ikke placeres to eller flere 5. grads ruter med start i samme klatreline, dvs. med samme startposition (bilag 4). Ingen kombination af ruter må føre til en lettere sværhedsgrad end 5b (fransk skala).
3. For at forhindre utrænede personer, herunder børn i at klatre op, må der ikke opsættes po- sitive greb i en højde under 100 cm, og klatrevæggen skal til enhver tid af NKK være forsvar- ligt afskærmet og aflåst efter brug.
4. Alle, der bygger ruter, skal have læst reglerne i punkt 4.3 vedrørende rutebygning, herunder også udenlandske professionelle rutebyggere.
4. Ovenstående pkt. 4.3.1 til 4.3.4 kontrolleres af personer udpeget af NKKs bestyrelse, ligesom der fo- retages et uvildigt, uanmeldt tilsyn hermed, jf. pkt. 3.1.2.e. TMF fører også tilsyn med, at afskærm- ningen er på plads og intakt for at forhindre uautoriseret adgang.
5. Handleplan ved utilsigtet offentlig brug
Ved observation af, eller mistanke om, utilsigtet offentlig brug af klatrevæggen har parterne følgende forplig- telser:
5.1. NKKs forpligtelser
1. NKK er forpligtet til straks at rapportere til TMFs kontaktperson ved mistanke om, eller observation af, utilsigtet offentlig brug af klatrevæggen. Med ”utilsigtet offentlig brug” menes brug af klatrevæg- gen af personer, herunder børn, der ikke har de fornødne klatre- og sikkerhedsmæssige kompeten- cer til at klatre sikkert, som klatrer uden sikkerhedsudstyr eller som har passeret afskærmningen.
2. Ved direkte observation af utilsigtet offentlig brug skal dette påtales umiddelbart, og personen/per- sonerne skal bortvises.
3. Medlemmer af NKK er informeret om at sende en e-mail til NKKs sekretariat på xxxxxxxxxxx@xxx.xx med en beskrivelse af baggrund for mistanke om, eller observation af, hændelsen, hvorefter NKKs sekretariat sender beskeden videre til en udpeget kontaktperson i klubben og til TMFs kontaktper- son, jf. punkt 10.
4. NKK informerer om ovenstående handleplan via klubbens hjemmeside under BaNanna Park.
5. NKK skal straks underrette TMF i tilfælde af uheld forårsaget ved klatring på klatrevæggen.
5.2. TMFs forpligtelser
1. TMF har opsat et skilt ved klatrevæggen med kontaktoplysninger.
2. Hvis TMF observerer, har mistanke om eller bliver informeret om utilsigtet offentlig brug af klatrevæg- gen, vil TMF hurtigst muligt indkalde til et møde med henblik på at identificere karakteren af den util- sigtede brug af klatrevæggen og en drøftelse af, hvilke tiltag, der kræves for at imødegå, at det ikke gentager sig. NKK inddrages i drøftelsen.
6. Forsikring og erstatningsansvar
1. NKK er forpligtet til fra aftalens ikrafttræden og til ophør at tegne og opretholde sædvanlig ansvars- forsikring. NKK skal på TMFs anmodning dokumentere forsikringens eksistens og omfang.
2. TMF er ikke erstatningsansvarlig for skader, herunder for uheld og/eller personskader, der måtte op- stå i forbindelse med NKKs brug af klatrevæggen. TMF er heller ikke erstatningsansvarlig for tab, her- under f.eks. tabt arbejdsfortjeneste mv., der måtte opstå som følge af NKKs brug af klatrevæggen.
7. Ikrafttræden, opsigelse og ophør
Aftalen træder i kraft ved parternes underskrift, og løber indtil en af parterne opsiger aftalen. Aftalen kan opsiges af hver af parterne med et forudgående skriftligt varsel på 6 måneder.
8. Misligholdelse
TMF kan ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning, såfremt der forelægger væsentlig misligholdelse af aftalen fra NKKs side. Som væsentlig misligholdelse fra NKKs side anses bl.a. brug af klatrevæggen i strid med klatre- væggens formål og brug, jf. pkt. 2.
9. Ændring af aftalen
Ændringer til aftalen skal udformes som et tillæg til aftalen og underskrives af begge parter.
10. Kontaktpersoner
TMFs kontaktperson ved aftaleindgåelsen er:
Xxxxx Xxxxxx (Byrumsforvalter)
Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Drift E-mail: xxxxxx@xxx.xx.xx
Tlf. nr.: 00 00 00 00
NKKs kontaktperson ved aftaleindgåelsen er:
Xxx Xxxxx (Medlem af NKK) E-mail: xxxxxx@xxxxx.xxx Tlf. nr.: 00 00 00 00
Parterne skal skriftligt underrette hinanden forud for en eventuel udskiftning af kontaktpersoner.
11. Bilag
Bilag 1: Generelle klatrerregler og information som skilt Bilag 2: Piktogram
Bilag 3: Makkertjek klistermærke
Bilag 4: Klatregrads Konverterings tabel og UIAA beskrivelse (engelsk)
København, den 2018 På vegne af NKKs bestyrelse
Xxx Xxxxxx (Xxxxxxx) og Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx (kasserer) (Tegningsberettigede)
København, den 2018
På vegne af Københavns Kommune (TMF) Xxxxxx Xxxxxxxx (Centerchef)