Cirkulære om organisationsaftale for visse lærere ved designskoler
CIR nr 9304 af 04/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juni 2019
Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Journalnummer: Ninisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddan- nelser, x.xx. 142/001153
Senere ændringer til forskriften
Ingen
Cirkulære om organisationsaftale for visse lærere ved designskoler
Generelle bemærkninger
1. Kulturministeriet og Lærernes Centralorganisation har indgået vedlagte organisationsaftale for visse lærere ved designskoler under Kulturministeriet. Efterfølgende er ressortansvaret for sager vedrørende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet samt kunstneriske uddan‐ nelser, som modtager tilskud fra Kulturministeriet, dog bortset fra Statens Teaterskole, Filmskolen, Kunstakademiets Billedkunstskole samt musikkonservatorierne, overdraget fra Kulturministeriet til Mini‐ steriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, jf. Kongelig Resolution af 3. oktober 2011. Følgelig er teksten ændret, så alle referencer til Kulturministeriet er erstattet med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 2011 og udgør sammen med den til enhver tid gældende fæl‐ lesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10- Centralorganisati‐ onen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) det samlede overenskomstgrundlag.
2. I forhold til organisationsaftalen af 3. august 2009 for visse lærere ved designskoler er der alene sket en sproglig og strukturel forenkling af aftalen.
3. For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, opført som bemærkning til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført under ”Generelle bemærknin‐ ger”. Denne redaktionelle ændring medfører ikke nogen ændringer i bestemmelsernes, henholdsvis be‐ mærkningernes retlige status.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra den 1. april 2011. Samtidig ophæves cirkulære nr. 9691 af 3. august 2009 om organisationsaftale for lærere ved visse designskoler. idet bilag 1, Protokollat af 31. august 2004, og bilag 2, Aftale af 29. juni 2004 om pensionsforhold for visse lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved designskoler, fortsat finder anvendelse. Bilagene er optrykt som bilag til nærværende organisationsaftale.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, den 4. juni 2012
P.M.V. E.B.
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx
Organisationsaftale for visse lærere ved designskoler
Bilag
Denne organisationsaftale supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10- Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskom‐ sten).
§ 1. Organisationsaftalens område
Organisationsaftalen omfatter lærere, som er ansat ved designskoler under Ministeriet for Forskning, In‐ novation og Videregående Uddannelser, og som er omfattet af Lærerne Centralorganisations forhand‐ lingsret.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 1, stk. 4, i LC/CO10-fællesoverenskomsten finder organisationsaftalen også anvendelse for ansatte, der som en personlig ordning har bevaret ret til tjenestemandspension.
Cirkulærebemærkning til § 1, stk. 1:
Organisationsaftalen omfatter lærere ved Designskolen Kolding og designuddannelsen og kunsthånd‐ værkeruddannelsen på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konserve‐ ring (tidligere Danmarks Designskole, herunder Danmarks Designskole Bornholm).
Det forudsættes, at den ansatte er beskæftiget med undervisning og andre pædagogiske opgaver.
§ 2. Løn mv.
Lønsystemet er etableret i henhold til den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale.
Stk. 2. Lønsystemet består af en basisløn, jf. § 3, og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter undervisnings‐ tillæg, jf. § 5, stk. 1, samt lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultat‐ løn, jf. § 5, stk. 2.
Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.
Stk. 4. Alle basislønninger og tillæg er angivet i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1997).
Cirkulærebemærkning til § 2:
Det bemærkes, at ansatte, der hidtil har været forudlønnede, bevarer retten hertil ved uafbrudt ansættel‐ se inden for organisationsaftalens dækningsområde.
§ 3. Basisløn
Den ansatte indplaceres i nedenstående basislønforløb i forhold til eventuel anciennitet, jf. § 4. Basis‐ lønnen udgør pr. 1. april 2011:
Basisløntrin | |
1. trin | 191.597 kr. |
2. trin | 217.631 kr. |
3. trin | 217.631 kr. |
4. trin | 234.551 kr. |
5. trin | 249.983 kr. |
6. trin | 253.180 kr. |
7. trin | 257.090 kr. |
Basisløntrin 1-6 er 1-årige.
§ 4. Lønanciennitet
Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på basisforløbets 1. trin, jf. § 3. Lønancienniteten regnes fra den
1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.
Stk. 2. Lønancienniteten kan forhøjes med det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med rele‐ vant arbejde.
§ 5. Tillæg
Den ansatte ydes et pensionsgivende undervisningstillæg på 18.300 kr. Undervisningstillægget ydes ik‐ ke til ansatte omfattet af protokollat af 31. august 2004 til organisationsaftale for visse lærere ved design‐ skoler om de pr. 31. januar 2004 ansatte lærere. De personlige tillæg, aftalt ved dette protokollat, er med virkning fra den 1. april 2009 forhøjet med 600 kr.
Stk. 2. Der kan lokalt aftales funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn efter reglerne i den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer.
§ 6. Arbejdstid
Den årlige arbejdstid udgør 1924 timer, inklusiv ferie og fridage, svarende gennemsnitligt til 37 timer ugentlig.
Cirkulærebemærkning til § 6:
Ved tilrettelæggelsen af arbejdstiden skal det sikres, at den ansatte får den fornødne tid til at udføre ar‐ bejdet i, herunder tid til faglig, pædagogisk og personlig udvikling.
Det forudsættes, at arbejdet fordeles jævnt over året, og at den ansatte til stadighed er orienteret om, hvilke arbejdsopgaver der skal varetages.
Ved tildeling af tid til undervisning tages hensyn til faget, læreren skal undervise i, undervisningsfor‐ men, lærerens erfaring og de studerendes forudsætninger m.v.
§ 7. Merarbejdsgodtgørelse
Der kan ydes godtgørelse for pålagt tjenstligt merarbejde, som har været af større omfang.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden fastsætter omfanget af merarbejdet på grundlag af en skriftlig indberet‐ ning.
Stk. 3. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det godkendte merarbejde, jf. stk. 2, med tillæg af 50 pct. Sådan afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det efterfølgende år. Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, dvs. normalt ikke mindre end 14 dage.
Stk. 4. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte merarbejde, jf. stk. 2, med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den pågældendes årsløn, inkl. eget pensionsbidrag, med tillæg af 50 pct.
Stk. 5. For deltidsbeskæftigede gælder, at timer, der ikke overstiger arbejdstiden ved fuldtidsbeskæfti‐ gelse, godtgøres med afspadsering af samme varighed eller med almindelig timeløn.
§ 8. Plustid
For at bestemmelserne om plustid, jf. stk. 2-7, kan bringes i anvendelse på arbejdspladsen, skal der ind‐ gås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den/de respektive tillidsrepræsentant(er) om, at ordningen
iværksættes. Hvis der for en personalegruppe ikke findes en tillidsrepræsentant, indgås aftalen med den forhandlingsberettigede organisation. Iværksættelsesaftalen skal indeholde en opsigelsesbestemmelse.
Cirkulærebemærkninger til § 8, stk. 1:
Vilkårene for plustidsansættelse fremgår af bestemmelserne i organisationsaftalen og skal derfor ikke fastlægges i iværksættelsesaftalen, der alene skal bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsord‐ ningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads.
Iværksættelsesaftalen skal alene bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsordningen kan an‐ vendes på den pågældende arbejdsplads. Ved eventuelt bortfald af iværksættelsesaftalen, løber allerede indgåede individuelle aftaler om plustid videre efter deres individuelle indhold indtil de eventuelt måtte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i den individuelle aftale.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel arbejdstid, der er højere end den i § 6 anførte fuldtidsbeskæftigelse (plustid).
Cirkulærebemærkninger til § 8, stk. 2:
Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte og bygger således på fri‐ villighed.
Stk. 3. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennemsnitlig 42 timer om ugen.
Stk. 4. Ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt.
Cirkulærebemærkninger til § 8, stk. 4:
Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, eksempelvis sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage.
Den forhøjede løn lægges ligeledes til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb eller an‐ dre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn.
Stk. 5. Af den del af lønnen, der overstiger lønnen for fuldtidsbeskæftigelse, indbetaler ansættelsesmyn‐ digheden sædvanligt pensionsbidrag, jf. § 9, af hele den forhøjede løn.
Stk. 6. En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som ansættelsesmyndigheden opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, med mindre andet aftales.
Cirkulærebemærkninger til § 8, stk. 6:
Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før indgåelse af plustidsaftalen.
Stk. 7. Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende – uanset et eventuelt aftalt længere var‐ sel – ret til at vende tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestidspunktet.
Cirkulærebemærkning til § 8, stk. 7:
Arbejdsdirektoratet har tilkendegivet, at arbejdstimer ud over 37 pr. uge, der er præsteret inden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer. Betalingen for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge.
Det er derfor aftalt, at en ansat, der afskediges uansøgt, kan vælge at vende tilbage til sin tidligere be‐ skæftigelsesgrad 3 måneder før sin fratræden – uanset om den individuelle plustidsaftale indeholder et længere opsigelsesvarsel.
§ 9. Pension
Ansættelsesmyndigheden indbetaler et pensionsbidrag på 18 pct. af:
1) basisløn efter § 3,
2) tillæg efter § 5,
3) tillæg efter § 7, stk. 4.
Den ansattes andel af pensionsbidragene anses at udgøre 1/3.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til PFA Pension. For lærere, der ansættes pr. 1. august 2009 og senere, indbetales pensionsbidragene til Lærernes Pension.
Cirkulærebemærkninger til § 9:
Lærere, for hvem ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag til CO10s pensionsordning i PFA, kan pr. 1. august 2009 og senere vælge at få overført deres pensionsordning til Lærernes Pension.
§ 10. Midlertidig tjeneste i højere stilling
Under midlertidig tjeneste i højere stilling anvendes de for statens tjenestemænd gældende regler.
§ 11. Ikrafttræden og opsigelse af aftalen
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2011 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2013. Samtidig ophæves organisationsaf‐ tale af 3. august 2009idet bilag 1, Protokollat af 31. august 2004, og bilag 2, Aftale af 29. juni 2004 om pensionsforhold for visse lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved designskoler, fortsat finder an‐ vendelse.
København, den 4. juni 2012
Lærernes Centralorganisation Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
P. M.V.
E. B.
Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx
Bilag 1
Protokollat til organisationsaftale for visse lærere ved designskoler
I henhold til organisationsaftalens § 14, stk. 3, aftales følgende:
§ 1. Protokollatet omfattet de pr. 31. januar 2004 ansatte lærere.
§ 2. Hidtidige tillæg bortfalder.
§ 3. Der ydes følgende tillæg, der er angivet i årligt grundbeløb (pr. 1. oktober 1997):
A) Danmarks Designskole: 1) Xxxx-Xxx Xxxxxx | 32.900 kr. |
2) Xxx Xxxxxxx Xxxx | 32.900 kr. |
3) Xxxxx Xxxxx | 32.900 kr. |
4) Xxxxx Xxxxxx | 32.900 kr. |
5) Xxxx Xxxxxxx | 11.000 kr. |
6) Xxxxxx Xxxxxx | 38.500 kr. |
7) Xxxxxx Xxxxxxx | 29.000 kr. |
8) Xxxxxx Xxxxxx | 38.500 kr. |
9) Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx | 38.500 kr. |
10) Xxx Xxxx Xxxxx | 29.000 kr. |
11) Xxxxx Xxxxxxxxx | 29.000 kr. |
12) Xxxxx Xxxxxxxxxx | 25.000 kr. |
13) Xxxx Xxxxx | 11.000 kr. |
14) Xxxxxxx Xxxxxxxxx | 38.500 kr. |
15) Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx | 33.000 kr. |
16) Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx | 42.900 kr. |
17) Xxxxxx Xxxxxxxxx | 29.000 kr. |
18) Xxxx Xxxxxxxx | 42.900 kr. |
19) Xxxxxxx Xxxxxx | 25.000 kr. |
20) Xxxxxxxx Xxxxxxx | 33.000 kr. |
21) Jette With | 38.500 kr. |
22) Eskil Hauchrogh | 42.900 kr. |
23) Xxxxxx Xxxxx | 37.500 kr. |
24) Xxxx Xxxxxxx | 37.500 kr. |
B) Designskolen Kolding: 1) Xxx Xxxxxxxxxx | 35.500 kr. |
2) Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx | 35.500 kr. |
3) Xxxx Xxxxx Xxxxx | 35.500 kr. |
4) Xxxx Xxxxxxxxx | 35.500 kr. |
5) Xxxxx Xxxxxxx | 35.500 kr. |
6) Xxx Xxxxxxx | 35.500 kr. |
7) Xxxxxxxx Xxxxxx | 25.000 kr. |
8) Xxxxxxx Xxxxxx | 34.000 kr. |
9) Xxxxxx Xxxxx Xxxx | 34.000 kr. |
10) Xxxxxx Xxxxxxxx 25.000 kr.
11) Xxxxxx Xxxxxx 36.000 kr.
12) Xxxx Xxxxxx 13.300 kr.
13) Xxxxxx Xxxx 13.300 kr.
14) Xxxxx xx Xxxxx 13.300 kr.
Stk. 2. Ved ansættelse på deltid nedsættes de i stk. 1 anførte tillæg forholdsmæssigt, jf. organisationsaf‐ talens § 15.
§ 4. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag af de i § 3 anførte tillæg efter § 7 eller 7 a i organisationsaftalen.
§ 5. Protokollatet har virkning fra den 1. februar 2004.
København, den 31. august 2004
Statstjenestemændenes Centralorganisation II Xxxx Xxxxxx Filt
Finansministeriet
P. M.V.
E. B.
Xxxxx Xxxx Xxxxxxx
Bilag 2
Aftale om pensionsforhold for visse lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved designskoler
I henhold til § 3 i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i for‐ bindelse med nye lønsystemer aftales følgende:
§ 1. Dækningsområde
Aftalen omfatter tjenestemandslignende ansatte lærere på nyt lønsystem med medlemskab af en statsga‐ ranteret pensionsordning ved designskoler.
§ 2. Pensionsgivende skalatrinsforløb
De i § 1 omhandlede lærere optjener - i medfør af § 3, stk. 1, i aftale af 19. december 2003 om pensi‐ onsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer - tjenestemandspensions‐ ret efter følgende skalatrinsforløb:
Lærere, der aflønnes efter basisløntrin 1-7:
Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb:
23, 24, 26, 28, 32, 34, 36, 40, 42, 43, 45
Alle trin er 2-årige. Skalatrin 45 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensi‐ onsret og opnås efter 2 år på skalatrin 43, uanset om tiden på skalatrin 43 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 43 er opnået, opnås skalatrin 45 fra denne aftales virkningstidspunkt.
Lærere, hvor der er indgået aftale om, at den ansatte er indplaceret i en højere lønramme end det hidtidige gældende pensionsskalatrinsforløb for ovennævnte lærere tillægges 2 ekstra skalatrin til slutska‐ latrinnet i lønrammeforløbet eller til det pensionsskalatrin den enkelte lærer på tidspunktet for implemen‐ tering af denne aftale er indplaceret på, dog maksimalt til skalatrin 48.
De 2 ekstra skalatrin opnås, når den enkelte lærer i 2 år har haft ret til tjenestemandspension fra det samme skalatrin, som den pågældende jf. ovenstående er berettiget til som slutskalatrin, uanset om tiden helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på det pensionsberettigende skalatrin er opnået, tillægges de 2 ekstra skalatrin fra denne aftales virkningstidspunkt.
Hvis en lærer avancerer til højere stilling inden for eget ansættelsesområde (egen skole), opnås i pensi‐ onsmæssig henseende et ekstra skalatrin fra avancementstidspunktet, hvorefter den resterende del af pen‐ sionsskalaen forskydes med et skalatrin, jfr. § 3, stk. 4-5 i aftalen af 19. december 2003.
§ 3. Ikrafttrædelse mv.
Denne aftale træder i kraft og har virkning fra 1. oktober 2004.
Stk. 2. For lærere, der er pensioneret inden for tidsrummet 1. april 2003 og indtil denne aftales virk‐ ningstidspunkt, og som på pensioneringstidspunktet opfyldte betingelserne for oprykning til skalatrin 45 (lærere basisløntrin 1-7) eller opfyldte betingelserne for at få tillagt 2 ekstra skalatrin (lærere indplaceret i højere lønramme), omberegnes pensionen på grundlag heraf med virkning fra pensioneringstidspunktet.
Stk. 3. Denne aftale kan ikke opsiges uden sammenhæng med aftale af 19. december 2003 om pensions‐ forhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer.
København, den 29. juni 2004
Statstjenestemændenes Finansministeriet
Centralorganisation II P. M.V.