Contract
4.
X.xx.: 7504231 JBH/HAR/KRM
Konkurrence- og Forbrugerstyrel- sens standardkontrakt for renove- ring, drift og vedligeholdelse som Offentlig-Privat Partnerskab
[Scenarium 1 - OPP med privat fi- nansiering og offentligt ejerskab]
Aftale
om […]
i Offentlig-Privat Partnerskab
mellem
[Myndighed] [Adresse] [Postnummer] [By]
(Herefter benævnt Bestiller)
og
[Indsættes når aftalen indgås] (Herefter benævnt OPP-selskabet)
(I fællesskab benævnt Parterne, hver for sig Part)
Kammeradvokaten Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx 00 XX-0000 Xxxxxxxxx X
Telefon x00 00 00 00 00
Fax x00 00 00 00 00
Indholdsfortegnelse
1. AFTALENS BAGGRUND, FORMÅL, VILKÅR, YDELSER M.V. 6
1.1 Baggrund og formål 6
1.2 Aftalevilkår 6
1.3 Definitioner 7
1.4 Ikrafttræden 10
1.5 Ydelserne 10
1.5.1 OPP-selskabet 10
1.5.2 Bestiller 11
1.6 Særligt om forsyning af energi 11
1.7 Arbejdsklausul og krav til CSR 12
2. SAMARBEJDET 12
2.1 Samarbejdsmodel 12
2.2 Dokumentation 12
2.3 Bestillers kontrol 12
2.4 Parternes oplysninger 13
2.5 OPP-selskabets samarbejde med Bestillers andre leverandører 13
3. ÆNDRINGER 13
3.1 Bestillers ændringsret 13
3.1.1 Generelt 13
3.1.2 Ændringer i Renoveringsfasen 15
3.1.3 Ændringer i Driftsfasen 15
3.2 OPP-selskabets ændringsret og -pligt 16
3.3 Uenighed om ændringsarbejder 17
3.4 Ændringer i Lovgivningen 17
4. VILKÅR FOR RENOVERINGSFASEN 18
4.1 Bygherrefunktionen 18
4.2 Tilrådighedstillelse af Aktivet 18
4.3 Validerings- og efterprøvningsfasen 18
4.4 Prøver 20
4.5 Ibrugtagningstidspunktet 21
4.6 Forsinkelse der giver OPP-selskabet ret til at udskyde Ibrugtagningstidspunktet og til kompensation 22
5. VILKÅR FOR DRIFTSFASEN 22
5.1 Driftsfasens længde 22
5.2 Funktionsmangler i Driftsfasen 22
5.3 Rådighed i Driftsfasen 23
5.4 Bestillers indtrædelsesadgang. 23
6. FORHOLDET TIL UDBUDSRETTEN 24
6.1 Løbende udbud af Driften 24
6.1.1 Gennemførelse af udbud 25
6.2 Regulering af betalingen for serviceydelsen efter nyt udbud 25
6.3 Udbud efter markedstest 26
7. PRISSÆTNING, BETALING, SIKKERHEDSSTILLELSE MED VIDERE 26
7.1 Prissætning 26
7.1.1 Prissætning ved ændringer 27
7.2 Overordnet princip for betaling 27
7.2.1 Driftsbetalingen 28
7.2.2 Energibetaling 28
7.2.3 Kontant betaling 28
7.2.4 Betalingsanmodning 28
7.3 Prisregulering 29
7.4 Sikkerhedsstillelse i Renoveringsfasen 30
7.5 Sikkerhedsstillelse i Driftsfasen 30
7.6 Sikkerhedsstillelse i forbindelse med Ordinært Ophør 30
7.7 Forsikring 31
8. OVERDRAGELSE AF RETTIGHEDER, FORPLIGTELSER OG EJERANDELE 32
8.1 OPP-selskabets overdragelse af rettigheder og forpligtelser 32
8.2 Overdragelse af ejerandele i OPP-selskabet 32
8.3 Bestillers overdragelse af rettigheder og pligter 32
9. OPSIGELSE 32
10. RISIKOFORHOLD OG FORCE MAJEURE 32
10.1 Risikoforhold 32
10.2 Force majeure 33
11. SKADEFORVOLDELSE OG TAB AF AKTIVET. AFTALENS OPHÆVELSE 34
11.1 Skadeforvoldelse 34
11.2 Tab af Aktivet 35
11.3 Bestillers hæveadgang 35
11.4 Det økonomiske opgør ved Bestillers ophævelse − Generelt 36
11.5 Det økonomiske opgør ved Bestillers ophævelse − Udbud 36
11.6 Udbud af Restaftalen 36
11.7 Det økonomiske opgør ved Bestillers ophævelse − Bestiller overtager Aktivet 37
11.8 OPP-selskabets hæveadgang 38
11.9 Det økonomiske opgør ved OPP-selskabets ophævelse 39
11.10 Fælles regler for ophævelse 40
11.11 Financierens afværgeret 40
12. AFTALENS ORDINÆRE UDLØB 40
12.1 Tidspunkt for Aftalens ordinære udløb 40
12.2 Procedurer i forbindelse med Aftalens ordinære ophør 40
12.3 OPP-selskabets forpligtelser i forbindelse med Aftalens ordinære ophør 41
13. FORTROLIGHED OG INFORMATION 42
14. TVISTER 42
14.1 Hovedregel 42
14.2 [Opmand - [valgfri] 43
14.3 Foregreben tvisteløsning 43
14.4 Syn og skøn 43
14.5 Vurderingskommission. 43
14.6 Voldgift 44
14.7 Inddragelse af en Part ved de ordinære domstole eller voldgift 44
15. UNDERSKRIFTER 45
Bilagsfortegnelse
bilag 1 : Funktionsbaserede krav til renoveringen samt Driften af Aktivet, herunder ved- ligeholdelse, rengøring og andre ydelser. [Angiver de krav Bestiller stiller til projektet for så vidt angår: renovering, drift, vedligehold, rengøring, kantine- drift og andre ydelser, der indgår i projektet. Kravene beskrives på funktionsni- veau.]
bilag 2 : Tilbud fra OPP-selskabet [OPP-selskabets tilbud som udarbejdes af OPP- selskabet på baggrund af udbudsmaterialet] [udfyldes af OPP-selskabet]
bilag 3 : Indhold og beskrivelse af betalingsmekanisme [Angiver model for bod og eventuel bonus som er knyttet til OPP-selskabets opfyldelse af kontraktens krav og på baggrund af hvilken betalingerne til OPP-selskabet justeres]
bilag 4 : Tilbudsmodel [Angiver alle betalinger som den offentlige myndighed skal beta- le til OPP-selskabet, hvorledes OPP-selskabets finansiering er sammensat samt OPP-selskabets beskrivelse af hvorledes priserne er sammensat og angivelse af kalkulationsprincipper m.v.] [udfyldes delvist af OPP-selskabet]
bilag 5 : Trepartsaftale [Aftale mellem Bestiller, OPP-selskabet og den der finansierer anlægget/og eller stiller sikkerhed over for Bestiller om finansierens rettigheder og forpligtelser over for Bestiller og OPP-selskabet]
bilag 6 : Samarbejdsmodel [Angiver den nærmere procesbeskrivelse af parternes samar- bejde, herunder samarbejdsorganisation, mødefrekvens, forretningsorden, krav til dokumentation, krav til gennemgang af aktivet ved overtagelse m.v.]
bilag 7 : Arbejdstagerrettigheder og CSR [Angiver krav om arbejdstagerrettigheder og CSR som stilles til OPP-selskabets opfyldelse af aftalen]
bilag 8 : Fortrolighedsaftale [Fortrolighedsaftale som skal underskrives separat og som regulerer parternes forpligtelse til at holde oplysninger fortrolige]
bilag 9 : Overdragelse af Aktivet [Angiver de procedurer som skal gennemføres dels inden aktivet overdrages til Bestiller, dels når aktivet overdrages samt de krav der stilles til aktivets stand ved aktivets overdragelse til Bestiller]
bilag 10 : Garanti [Standardbilag for afgivelse af garanti i renoveringsfasen]
bilag 11 : Bygningsmæssig tilstandsvurdering [Bilaget omfatter den analyse af byg- ningsmassen, der har været tilgængelig for tilbudsgiverne i forbindelse med ud- buddet. Analysen indeholder en gennemgang af Aktivets tilstand samt en be- skrivelse af energiinstallationerne i bygningsmassen.]
1. AFTALENS BAGGRUND, FORMÅL, VILKÅR, YDELSER M.V.
1.1 Baggrund og formål
Baggrunden for Aftalen er, at [et konsortium bestående af […]/virksomheden […]] i et ud- bud har givet det økonomisk mest fordelagtige tilbud og har foranlediget stiftelse af OPP- selskabet, der er stiftet med følgende ejere:
[…]
[…]
Formålet med Aftalen er at etablere et Offentlig-Privat Partnerskab, hvorved OPP-selskabet mod betaling af et fastsat vederlag påtager sig et totaløkonomisk ansvar for projektering, renovering, vedligehold, drift samt finansiering af renoveringen af Aktivet, der stilles til rådighed for Bestiller i […] år. Det tilsigtes herved at optimere projektets totaløkonomi gennem at fremme samtænkning mellem renovering, vedligeholdelse og drift af et aktiv over en længere periode. Herudover er formålet med Aftalen at sikre Bestiller budgetsik- kerhed i kontraktens løbetid.
Partnerskabets formål er videre at sikre mulighederne for effektive og innovative opgave- løsninger i et langsigtet samarbejde. Da der er tale om en lang kontraktperiode, kan Bestil- lers behov ændre sig over tid. Derfor er det efter Aftalen muligt løbende, herunder i Drifts- fasen, at ændre, udvide og justere ydelsernes omfang og karakter under hensyntagen til Be- stillers behov og økonomiske prioriteringer, jf. punkt 3. Aftalen vedrører en samlet ydelse, hvorfor Driften ikke skal genudbydes før Aftalens ordinære ophør. Dette modificeres dog af reglerne om genudbud af visse serviceydelser, jf. punkt 6.1.
Det er Parternes fælles målsætning, at hverken Bestiller eller andre offentlige enheder skal bruge ressourcer på Arbejdet og Driften, ud over hvad der fremgår af Aftalen.
Aftalen omfatter såvel OPP-selskabets renovering af Aktivet samt Driften heraf. OPP- selskabet bærer ethvert ansvar forbundet med Aftalens opfyldelse, medmindre der indtræder forhold for hvilke Bestiller bærer risikoen, jf. punkt 10.1. Dette betyder, at OPP-selskabet ligeledes bærer risikoen for de dele af Aktivet, som OPP-selskabet ikke har udført arbejde på som en del af renoveringen af Aktivet.
1.2 Aftalevilkår
Ved fortolkning af Aftalen skal Aftalens særlige karakter og formål tages i betragtning, hvor dette måtte være relevant.
Aftalen indeholder de vilkår, der skal gælde i retsforholdet mellem Bestiller og OPP- selskabet. Aftalen sammenfatter udtømmende de vilkår, som Parterne er blevet enige om. Der kan således ikke støttes ret på vilkår, der fremgår af de dokumenter, der er blevet udar- bejdet i forbindelse med den forudgående Udbudsprocedure, hvis sådanne vilkår ikke gen- findes i Aftalen.
Det samme gælder i forhold til enhver viden om de ydelser, der skal leveres i henhold til Aftalen og om OPP-selskabet og Bestiller, som Parterne på anden vis tidligere måtte have opnået kendskab til. Parterne er dog forpligtede til at søge sådanne uklarheder afklaret.
Fravigelser fra Aftalen er kun gyldige, hvis de er skriftlige og tydeligt og udtrykkeligt angi- ver, på hvilke punkter fravigelserne skal ske.
Dokumenter, som knytter sig til det i Aftalen regulerede samarbejde, affattes på dansk. Alle betegnelser med hensyn til mønt, mål og vægt er danske. Forhandlinger, herunder på møder, skal foregå på dansk. Hvis der tillige udfærdiges dokumenter på et andet sprog, og der er uoverensstemmelse i forhold til den danske tekst, gælder den danske tekst. Fortrykte doku- menter og brochurer på skandinaviske sprog eller på engelsk kan dog opretholdes i en fremmedsproget version.
Hvor det i Aftalen er anført, at en Part skal give meddelelse, godkendelse, anmodning eller lignende til den anden Part eller i øvrigt reagere over for den anden Part, skal sådanne med- delelser, godkendelser, anmodninger/reaktioner være skriftlige, med mindre andet fremgår af forretningsorden for samarbejde i bilag 6.
Retsforholdet mellem Parterne afgøres efter dansk ret, med undtagelse af reglerne om lov- valg.
Enhver henvisning til Aftalen eller til bestemmelser i Aftalen indebærer samtidig en hen- visning til Aftalens bilag, i det omfang disse er relevante for den pågældende bestemmelse.
Aftaletekstens vilkår går forud for angivelser i bilagene, medmindre det udtrykkeligt frem- går af bilagene, at Parterne ønsker at foretage en fravigelse af aftaleteksten.
Ydelserne skal leveres i overensstemmelse med de funktionsbaserede krav, jf bilag 1. OPP- selskabet kan derfor ikke påberåbe sig, at det fremgår af Den tilbudte renoveringsløsning, jf. bilag 2, at funktionskrav eller beskrivelser i bilag 1, Aftalen eller øvrige bilag ikke skal op- fyldes, medmindre det fremgår udtrykkeligt af bilag 2, at der er sket en fravigelse.
Hvis en bestemmelse i Aftalen tilsidesættes som ugyldig, skal Aftalen i øvrigt opretholdes som gyldig. Den ugyldige bestemmelse erstattes med en gyldig bestemmelse, der i sit ind- hold ligger så tæt ved den ugyldige bestemmelse, som det er muligt, og således at den øko- nomiske balance mellem Parterne, som er fastlagt i Aftalen, opretholdes.
Aftalte ændringer til Aftalen skal, for at være gyldige i forhold til Aftalens vilkår, udarbej- des i form af skriftlige allonger til Aftalen. Allongerne dateres og underskrives særskilt, men side-nummereres kontinuerligt i forlængelse af aftalens sidenummerering.
1.3 Definitioner
Såvel med relation til Renoveringsfasen som med relation til Driftsfasen defineres neden- nævnte ord som følger:
a. Aftalen er denne aftale med tilhørende bilag vedrørende projektering, renovering, drift, vedligehold samt finansiering af […].
b. Aktivet er den eller de fysiske bygninger, som skal renoveres af OPP-selskabet og herefter stilles til rådighed for Bestiller i overensstemmelse med de opstillede Funktionskrav.
c. Arbejdet er summen af de ydelser, der skal erlægges i Renoveringsfasen.
d. Arbejdsdage er alle mandage til og med fredage, der ikke er danske helligdage.
e. Basisbetalingen er den løbende betaling, Bestiller svarer OPP-selskabet i Drifts- perioden, og som dækker betaling for tilrådighedsstillelse af Aktivet, herunder om- fattende forrentning af Renoveringssummen og evt. afskrivninger på Aktivet frem til Ophørsdagen samt ændringsarbejder, der ikke betales kontant.
f. Den tilbudte renoveringsløsning betyder den i bilag 2 anførte renoveringsløs- ning.
g. Driften er summen af ydelserne vedrørende vedligeholdelse og service efter Ibrugtagningstidspunktet, jf. punkt1.5.1.
h. Driftsfasen er perioden fra Ibrugtagningstidspunktet af Aktivet frem til Ophørsda- gen. [Hvis renoveringsarbejderne foregår forskudt, og der er aftalt successiv leve- ring, indtræffer Driftsfasen på tidspunktet for ibrugtagning af den del af aktivet, som er klar til ibrugtagning.]
i. Driftsbetalingen er den løbende kvartalsmæssige betaling, Bestiller svarer OPP- selskabet i Driftsfasen. Driftsbetalingen dækker samtlige OPP-selskabets tilgode- havender hos Bestiller, hvor ikke andet er udtrykkeligt anført i Aftalen. Driftsbeta- lingen er summen af Basisbetalingen, Vedligeholdelsesbetalingen, Servicebetalin- gen og Energibetalingen.
j. Energibetalingen er den løbende betaling, som Bestiller svarer til OPP-selskabet i Driftsfasen. Energibetalingen dækker betaling for forsyning af energi relateret til bygningsdriften fastsat på baggrund af det budgetterede forbrug, jf. punkt 1.6.
k. Financieren er OPP-selskabets primære eksterne finansieringsinstitut i relation til Aftalen. Financieren er betegnelsen, der anvendes, for den eller de finansierings- kilder, der er anført i bilag 5.
l. Force majeure er ekstraordinære omstændigheder, der opstår uden Partens skyld, som Parten ikke er herre over, og som Parten ikke ved Aftalens underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet. Force majeure foreligger eksempelvis ved krig, usædvanlige naturbegivenheder, general- strejke, generallockout, sabotage og terrorisme.
m. Funktionsmangler er manglende overensstemmelse i Driftsfasen mellem på den ene side de af OPP-selskabet leverede ydelser og på den anden side funktionskra- vene i bilag 1 samt Den tilbudte renoveringsløsning, jf. bilag 2.
n. Garanten er det pengeinstitut eller lignende, der på vegne af OPP-selskabet stiller den i punkt 7.4 omhandlede garanti.
o. Gennemgang før ibrugtagning er den overtagelsesprøve, som skal gennemføres ved Renoveringsfasens afslutning vedrørende Arbejdet. Der skal herunder ske en afprøvning af de tekniske anlæg.
p. Ibrugtagningstidspunktet er Driftsfasens første dag.
q. Kalenderdage er alle mandage til og med søndage inklusive danske helligdage.
r. Key Performance Indikatorer er de indikatoer, hvorefter opfyldelsen af de op- stillede funktionskrav måles.
s. Kontraktssum er summen af de tilbagediskoterede Driftsbetalinger samt Revove- ringssummen.
t. Lovgivning er fællesskabsretlige regler, danske love, regler udstedt i medfør af danske love samt andre alment gældende forskrifter.
u. Xxxxxxx relateret til selve renoveringen er manglende overensstemmelse, på Ibrugtagningstidspunktet, mellem på den ene side det af OPP-selskabet leverede Aktiv og på den anden side de funktionsbaserede krav i bilag 1 samt Den tilbudte renoveringsløsning, jf.bilag 2.
v. Ophørsdagen er Driftsfasens sidste dag ved Aftalens ordinære udløb.
w. Projektspecifik lovgivning er Lovgivning, der specifikt retter sig mod ydelser af den i Aftalen omhandlede karakter eller specifikt retter sig mod virksomheder, der som hovedarbejdsområde erlægger sådanne ydelser.
x. Renoveringsfasen er perioden fra Aktivets overdragelse jf. punkt 4.2 frem til Ibrugtagningstidspunktet jf. punkt 4.5.
y. Renoveringssummen betyder den samlede pris for projektering, finansiering og øvrige omkostninger i tilknytning til renovering af Aktivet, jf. Den tilbudte reno- veringsløsning (bilag 2).
z. Restaftalen er Aftalen med de rettigheder og forpligtelser, der består som uopfyldt på et givet tidspunkt før Ophørsdagen.
æ. Servicebetalingen er den løbende betaling, som Bestiller svarer til OPP-selskabet i Driftsfasen. Servicebetalingen dækker betaling for OPP-selskabets serviceydelser i henhold til funktionskravene i bilag 1samt Den tilbudte renoveringsløsning, jf. bilag 2.
ø. Tilrådighedsstillelsen er tidspunktet, hvor OPP-selskabet får fysisk adgang til og råderet over Aktivet, jf. punkt 4.2.
å. Udbudsproceduren er den konkurrenceudsættelse af Aftalen, der gik forud for Aftalens indgåelse.
aa. Underentreprenører er alle OPP-selskabets medkontrahenter, der har relation til Aftalen med undtagelse af Financieren og Garanten.
bb. Validerings- og efterprøvningsfasen er perioden fra tilrådighedsstillelsen af Ak- tivet og frem til den angivne dato for Validerings- og efterprøvningsfasens ophør, jf. punkt 4.3. Validerings- og efterprøvningsfasen er den periode, hvor OPP- selskabet har mulighed for at gennemgå Aktivet med henblik på kontrol af, om
forudsætningerne for Aftalen er rigtige, forstået som beskrivelserne af Aktivet i udbudsmaterialet.
cc. Vedligeholdelsesbetalingen er den løbende betaling, som Bestiller svarer til OPP- selskabet i Driftsfasen. Vedligeholdelsesbetalingen dækker betaling for OPP- selskabets vedligeholdelse af Aktivet i henhold til funktionskravene i bilag 1 og Den tilbudte renoveringssløsning, jf. bilag 2.
1.4 Ikrafttræden
Aftalen træder i kraft på datoen for Aftalens underskrift.
1.5 Ydelserne
1.5.1 OPP-selskabet
OPP-selskabet skal i henhold til kontrakten renovere Aktivet, stille det til rådighed for Be- stiller i den stand, der er aftalt mellem Parterne, samt levere de service- og driftsydelser, der fremgår af Aftalen. OPP-selskabet bærer ligeledes risikoen for de dele af Aktivet, som OPP- selskabet ikke har udført arbejde på som en del af renoveringen af Aktivet, jf. punkt 10.1.
OPP-selskabet skal til opfyldelse heraf navnlig levere følgende delydelser:
a. Projektering, renovering samt myndighedsgodkendelse af Aktivet;
b. Løbende vedligeholdelse af Aktivet i Driftsfasen, både indvendigt og udvendigt, som nærmere angivet i bilag 1;
c. [Løbende levering og forsyning af vand, varme og el.]
d. Løbende levering af serviceydelser i Driftsfasen i form af […], jf.bilag 1.
e. Indhentning samt opretholdelse af alle nødvendige myndighedsgodkendelser i Driftsfasen forbundet med Driften.
Ydelserne skal leveres i overensstemmelse med de funktionsbaserede krav, jf. bilag 1, og Den tilbudte renoveringsløsning, jf. bilag 2.
OPP-selskabet skal sikre, at det i hele Aftalens løbetid råder over de ressourcer, som er nødvendige for sikker levering af ydelserne.
Ydelserne skal, medmindre andet er aftalt, erlægges i en sædvanlig god kvalitet og i over- ensstemmelse med sædvanlig god praksis i branchen samt de på tidspunktet for ydelsernes erlæggelse gældende miljø-, arbejdsmiljø-, sundheds- og sikkerhedsforskrifter. Det præcise- res, at OPP-selskabet ikke har ansvar for de opgaver, som Bestiller påtager sig, jf. punkt 1.5.2.
OPP-selskabet er forpligtet til at sørge for, at opfyldelsen af Aftalen sker under overholdelse af den til enhver tid gældende Lovgivning, herunder at de ydelser, der skal erlægges i hen- hold til Aftalen, opfylder den til enhver tid gældende Lovgivning. Hvis ydelserne erlægges i henhold til dispensation fra myndighederne, skal Bestiller underrettes herom. Bestiller kan,
hvis vægtige grunde vedrørende Aktivets udnyttelse taler herfor, modsætte sig, at ydelserne erlægges i henhold til dispensation fra gældende Lovgivning.
1.5.2 Bestiller
Bestillers ydelser omfatter:
a. Betaling i henhold til punkt, 7.2.1 samt 7.2.3.
b. Udførelse af opgaver, som Bestiller har påtaget sig i medfør af Aftalen, herunder i medfør af punkt 3.1.3, 3.2 samt punkt 5.4.
1.6 Særligt om forsyning af energi
Alle udgifter til energi, der relaterer sig til bygningsdriften af Aktivet, som defineret i byg- ningsreglementets kapitel 7, herunder også alle ikke-forbrugsrelaterede udgifter, for eksem- pel udgifter til afgifter og omkostninger i forbindelse med modtagelse af energi, er omfattet af Energibetalingen. Bestiller afregner selv leverance af energi til applikationer, apparater, værktøj med videre samt vand. OPP-selskabet er forpligtet til at opsætte separate målere, jf. funktionskravene til Aktivet i bilag 1.
OPP-selskabet har i forbindelse med gennemførelse af udbuddet angivet et årligt budgette- ret forbrug for henholdsvis el og varme, jf. bilag 4. Til brug for OPP-selskabets fastsættelse af dette, findes i bilag 11 en beskrivelse af de energimæssige installationer i Aktivet.
OPP-selskabet bærer forbrugsrisikoen, forstået som mængderisikoen for et større energifor- brug end det budgetterede forbrug gennem hele aftaleperioden. [OPP-selskabet får ligeledes fortjenesten helt eller delvist ved et lavere forbrug end det budgetterede forbrug.] Der skal således ikke ske efterregulering af den årlige ydelse, såfremt forbrugsmængden viser sig at overstige den budgetterede forbrugsmængde eller i øvrigt bliver højere gennem aftaleperio- den.
Hvis energiforbruget bliver mindre end det budgetterede forbrug oppebærer OPP-selskabet hele den opnåede besparelse for den del af energiforbruget, der er større end 2/3 af det bud- getterede forbrug.
Hvis energiforbruget bliver mindre end 2/3 af det budgetterede forbrug deles den opnåede besparelse herudover ligeligt mellem Bestiller og OPP-selskabet.
El og varme relateret til bygningsdriften reguleres med udgangspunkt i det budgetterede energiforbrug i overensstemmelse med energiselskabernes tariffer, herunder omfattende både faste og variable udgifter. Prisændringer inden for det budgetterede energiforbrug bæ- res af Bestiller. OPP-selskabet bærer således også risikoen for prisændringer for det for- brug, der ligger ud over det budgetterede forbrug.
Hvert år den […] opgøres graddagetallet, og hvis dette antal afviger med mere end […] % fra norm graddagetallet kompenseres hhv. OPP-selskabet i tilfældet af flere graddage end normen og Bestiller i tilfælde af færre graddage end normen. Kompensationen angår alene varmeudgifterne til Aktivet. Beregningen af kompensationen er nærmere reguleret i bilag 3.
OPP-selskabet er forpligtet til at sikre, at energien leveres til de mest konkurrencedygtige priser. Såfremt OPP-selskabet indgår en aftale med et forsyningsselskab, der har en varig-
hed ud over ét år, skal Bestiller forinden afgive sit skriftlige samtykke hertil. Bestiller kan til enhver tid forlange aftalen med forsyningsselskabet konkurrenceudsat efter de til enhver tid gældende udbudsregler, jf. punkt 6.1.
Af bilag 1 fremgår de nærmere vilkår for og krav til gennemførelse af energibesparende tiltag i aftaleperioden i form af funktionskrav til Aktivets energimæssige stand.
1.7 Arbejdsklausul og krav til CSR
Udførelsen af Aftalen skal ske i overensstemmelse med de af Bestiller formulerede krav til arbejdstagerrettigheder og CSR, jf. bilag 7.
2. SAMARBEJDET
2.1 Samarbejdsmodel
Parterne er forpligtede til i hele Aftalens løbetid at understøtte et samarbejde, således at alle ydelser stedse optimeres og konflikter så vidt muligt undgås. Samarbejdet organiseres i overensstemmelse med forretningsorden for samarbejde, jf. bilag 6.
2.2 Dokumentation
I forretningsorden for samarbejde, jf. bilag 6, er angivet, hvilken dokumentation vedrørende Aktivet og Driftsfasen, som OPP-selskabet skal levere til Bestiller. Herudover fremgår fri- ster for, hvornår dokumentationen skal leveres til Bestiller.
Bestiller har ret, men ikke pligt, til at kommentere den fremsendte dokumentation. Bestiller oplyser løbende og loyalt OPP-selskabet om kritisable forhold, som Bestiller måtte blive opmærksom på.
Det forhold, at Bestiller kommenterer/undlader at kommentere fremsendt dokumentation, ændrer ikke ved OPP-selskabets forpligtelser og ansvar i henhold til Aftalen.
2.3 Bestillers kontrol
Bestiller har ret, men ikke pligt, til at føre løbende kontrol med OPP-selskabets ydelser samt med alle arbejder og leverancer, der indgår eller skal indgå i ydelserne, herunder også ydel- ser og leverancer leveret af OPP-selskabets Underentreprenører. Bestiller er berettiget til at lade kontrollen udføre af tredjemand.
OPP-selskabets forpligtelser i henhold til Aftalen lempes på intet punkt, fordi Bestiller fø- rer/undlader at føre kontrol. Kontrollen skal tilrettelægges, så den ikke er til gene for OPP- selskabet.
Såfremt Bestiller ønsker at gøre brug af sin ret til at føre kontrol, skal dette ske med et var- sel på 5 (fem) Arbejdsdage.
OPP-selskabet skal yde Bestiller praktisk bistand og være imødekommende i forbindelse med Bestillers kontroltiltag.
2.4 Parternes oplysninger
Bestiller indestår for, at oplysningerne i bilagene er korrekte, medmindre oplysningerne stammer fra OPP-selskabet eller det fremgår af bilaget, at oplysningerne alene er til oriente- ring.
Hvis OPP-selskabet bliver opmærksom på forkerte, uoverensstemmende eller ufuldstændige oplysninger i bilagene, er OPP-selskabet forpligtet til uden ugrundet ophold at søge forhol- det afklaret hos Bestiller. Sker dette ikke, er OPP-selskabet afskåret fra at gøre krav gæl- dende over for Bestiller, der skyldes sådanne forkerte, modstridende eller ufuldstændige oplysninger i bilagene. Se dog særlig om bilag relateret til Aktivets tilstand punkt 4.4.
Såfremt OPP-selskabet har behov for yderligere oplysninger fra Bestiller i forbindelse med Aftalens udførelse, kan OPP-selskabet anmode herom. I anmodningen skal OPP-selskabet anføre, dels hvilke oplysninger der efterspørges, dels hvornår oplysningerne skal bruges.
Bestiller er forpligtet til så vidt muligt at meddele sådanne oplysninger til OPP-selskabet uden ugrundet ophold. Såfremt Bestiller ikke kan fremskaffe oplysningerne inden for den tidsfrist, OPP-selskabet har fastsat, skal Bestiller meddele OPP-selskabet, hvornår oplys- ningerne forventes fremsendt. Bestiller er ikke forpligtet til at meddele oplysninger, som Bestiller ikke selv er i besiddelse af.
Bestiller hæfter ikke for sådanne oplysninger, medmindre OPP-selskabet i sin meddelelse har anmodet om, at Bestiller garanterer indholdet af oplysningerne og Bestiller har indvilget heri. OPP-selskabet bærer således ansvaret for at verificere sådanne oplysninger ved egne undersøgelser.
Bestiller og OPP-selskabet skal loyalt og uden ugrundet ophold meddele hinanden om alle forhold, der er af betydning for Aftalen og for brugen af Aktivet.
2.5 OPP-selskabets samarbejde med Bestillers andre leverandører
Såfremt Bestiller i medfør af punkt 3.1 eller punkt 3.2 er berettiget til at lade ændringsar- bejder udføre af tredjemand, er OPP-selskabet forpligtet til loyalt at samarbejde med tred- jemand og give tredjemand adgang til Aktivet, i det omfang dette er nødvendigt for at tred- jemand kan udføre ændringsarbejderne.
OPP-selskabet skal til tredjemand udlevere alle de for ændringsarbejderne nødvendige op- lysninger, herunder, men ikke begrænset til, kopier af projekteringsmateriale, kvalitetssik- ringsmateriale og andre instrukser og vejledninger, som er i OPP-selskabets besiddelse.
3. ÆNDRINGER
3.1 Bestillers ændringsret
3.1.1 Generelt
Bestiller kan i medfør af Aftalen kræve ændringer i OPP-selskabets ydelser i form af mer- og mindreydelser samt ændringer i karakteren af de aftalte ydelser, både i Renoveringsfasen og i Driftsfasen.
Dette forudsætter, at ændringerne ligger inden for rammerne af de behov hos Bestiller, som skal dækkes af de udbudte ydelser. Dette gælder tilsvarende, hvis Bestillers behov måtte ændre sig inden Ophørsdagen. Bestiller kan eksempelvis kræve, at der sker ændringer i, eller tilbygninger til, Aktivet, for at imødegå nye eller udvidede behov hos Bestiller, hvis disse behov ligger inden for rammerne af de behov, som de udbudte ydelser skal dække hos Bestiller. Ligeledes kan Bestiller kræve ændringer i Driften i form af udvidede eller nye vedligeholdelses- og serviceydelser i Driftsfasen, hvis disse ydelser skal opfylde nye eller udvidede behov hos Bestiller, forudsat disse behov ligger inden for rammerne af de behov, som de udbudte ydelser skal dække hos Bestiller. [Ligeledes kan Bestiller vælge at lade en bygning udgå af Aktivet, og dermed af Driftsfasen, såfremt det viser sig, at Bestillers behov udvikler sig på en måde, der gør dette relevant.] Ændringerne kan dog ikke føre til, at de indeholdte ydelser væsentligt ændrer karakter.
Bestillers meddelelse om ændringskrav skal angive baggrunden for ændringskravet samt beskrive ændringsarbejdet så detaljeret, at OPP-selskabet kan prissætte ændringsarbejdet i overensstemmelse med punkt 7.1.1. Derudover skal Bestiller angive, hvornår ændringsar- bejdet ønskes udført.
OPP-selskabet skal snarest efter modtagelsen af Bestillers ændringskrav oplyse eventuelle økonomiske konsekvenser for Renoveringssummen og Driftsbetalingen, jf. punkt 7.1.1. OPP-selskabet skal endvidere oplyse eventuelle tidsmæssige konsekvenser af ændringskra- vet, herunder eventuel påvirkning af Ibrugtagningstidspunktet.
De økonomiske konsekvenser skal beregnes i overensstemmelse med punkt 7.1.1. Det præ- ciseres, at ændringer kan føre til både mer- og mindrebetaling og at OPP-selskabet er for- pligtet til at foretage loyale beregninger, uanset om der er tale om mer- eller mindreydelser.
Endelig skal OPP-selskabet fremkomme med forslag til justering af betalingsmekanismen, jf. bilag 4, i det omfang ændringerne giver anledning hertil.
Bestiller har ikke ret til at kræve ændringer, der medfører fradag på mere end […] % af Driftsbetalingen, uden samtidig at kompensere OPP-selskabet for mistet fortjeneste, mistet dækningsbidrag samt ekstra finansieringsomkostninger som følge af den reducerede ydelse.
Bestiller har efter modtagelsen af oplysningerne fra OPP-selskabet ret til at meddele, enten at ændringerne alligevel ikke ønskes udført, eller at ændringerne kun ønskes udført i modi- ficeret form. Bestiller skal i så fald kompensere OPP-selskabet for OPP-selskabets udgifter til at belyse de ændringer, der alligevel ikke ønskes udført. Når Bestiller har godkendt æn- dringerne, indarbejdes de økonomiske konsekvenser heraf i bilag 4.
Hvis de økonomiske konsekvenser af bygningsmæssige ændringer inden for 12 (tolv) må- neder i Driftsfasen overstiger […] % af Renoveringssummen, kan OPP-selskabet eller Be- stiller forlange, at beløbet betales kontant af Bestiller i henhold til punkt 7.2.3. Tilsvarende gælder, hvis de økonomiske konsekvenser af ændringer inden for den samlede Driftsfase overstiger […] % af Renoveringssummen.
Ændringer af Aktivet, der betales kontant i henhold til punkt 7.2.3, tilhører Bestiller. Så- fremt værdien af ekstraarbejder, som Bestiller betaler kontant, overstiger […] % af Renove- ringssummen, reguleres de i punkt 7.4 samt punkt 7.5 omtalte sikkerheder med et beløb svarende til […] % af den del af ekstraarbejdernes værdi, der overstiger […] % af Renove- ringssummen.
Hvis ændringerne har konsekvens for det aftalte Ibrugtagningstidspunkt, jf. punkt 4.5, og Bestiller fastholder sit ændringsønske, skal Parterne skriftligt aftale et nyt Ibrugtagnings- tidspunkt. Indgås en sådan aftale ikke, skal det aftalte Ibrugtagningstidspunkt, jf. punkt 4.5, og Ophørsdagen, jf. punkt 5.1, anses for rykket i det rimelige omfang ændringen giver an- ledning til.
Parterne er enige om at tilsigte, at forhandlinger om konsekvenser af ændringer, som Bestil- ler ønsker, ikke medfører forsinkelse af arbejdets udførelse eller Ibrugtagningstidspunktet. OPP-selskabet er forpligtet til, for så vidt det er praktisk muligt, at indpasse ændringskrav, således at disse kan udføres med lavest mulige omkostninger og tidsmæssige implikationer.
3.1.2 Ændringer i Renoveringsfasen
I Renoveringsfasen forestår OPP-selskabet alle ændringsarbejder. Dette gælder ikke, hvis Bestiller er forpligtet til at udbyde ændringsarbejdet.
Hvis Bestiller kan bevise, at OPP-selskabets betalingskrav væsentligt overstiger markedsni- veauet, har Bestiller ret til at henvise prisfastsættelsen [til opmanden eller] til voldgiftsbe- handling jf. pkt. 14.
Hvis de økonomiske konsekvenser for Anlægssummen af de samlede ændringer i Bygge- og anlægsfasen er mindre end […] % af den oplyste Anlægssum, jf. bilag 2 eller overstiger […] % af den oplyste Anlægssum, jf. bilag 2, kan OPP-selskabet eller Bestiller forlange, at ændringerne betales kontant i henhold til punkt 7.2.3.
Såfremt OPP-selskabet finder, at et ændringskrav fremsat i Renoveringsfasen medfører krav om udskydelse af Ibrugtagningstidspunktet, påhviler det OPP-selskabet at oplyse årsagerne hertil. OPP-selskabet skal i denne forbindelse redegøre for den økonomiske betydning af, at Ibrugtagningstidspunktet udskydes.
Krav vedrørende ændringsarbejder i Renoveringsfasen skal fremsættes af OPP-selskabet senest 6 (seks) måneder efter Ibrugtagningstidspunktet, hvorefter kravet fortabes.
3.1.3 Ændringer i Driftsfasen
Da der er tale om en længerevarende kontrakt, er det aftalt mellem Parterne, at der kan ske justering af kvalitetsniveauet for drifts- og serviceydelserne. For serviceydelserne kan der både ske op- og nedjusteringer. For vedligeholdelse kan der, når Driftsfasen er påbegyndt, imidlertid kun ske opjustering.
Ved opjusteringer af vedligeholdelsesniveauet korrigeres beskrivelsen af overdragelsesni- veauet i bilag 9 for ændringen.
Ved ændringer i Driften indhenter Bestiller tilbud på ændringsarbejdet fra OPP-selskabet. Hvis dette ikke vurderes prismæssigt at stemme overens med, hvad der kan leveres generelt af markedet, har Bestiller ret til at henvise prisfastsættelsen [til opmanden eller] til vold- giftsbehandling jf. pkt. 14.
Bestiller har ligeledes ret til at kræve bygningsmæssige ændringer af Aktivet i Driftsfasen, herunder om- og tilbygninger samt ændringer eller udvidelse af tekniske installationer. OPP-selskabet skal som udgangspunkt forestå alle bygningsmæssige ændringsarbejder, medmindre Bestiller er forpligtet til at udbyde ændringsarbejdet.
Ved bygningsmæssige ændringer i Driftsfasen, som udføres af OPP-selskabet, finder punkt 4 anvendelse.
Krav vedrørende ændringsarbejder i Driftsfasen skal fremsættes af OPP-selskabet senest 6 (seks) måneder efter udløbet af den faktureringsperiode ændringen vedrører, hvorefter kra- vet fortabes.
3.2 OPP-selskabets ændringsret og -pligt
OPP-selskabet har ret til at udføre alle ændringsarbejder, medmindre OPP-selskabet uberet- tiget har afvist at udføre ændringsarbejdet.
Bestiller kan endvidere lade ændringsarbejdet udføre af tredjemand, hvis ændringsarbejdet har en sådan karakter, at Bestiller er forpligtet til at udbyde ændringsarbejdet efter udbuds- reglerne, eller hvis Bestiller i henhold til punkt 6.3 er berettiget til at kræve (dele af) Driften udbudt.
OPP-selskabet er forpligtet til at udføre de ændringsarbejder, Bestiller kan kræve, jf. punkt 3.1, medmindre OPP-selskabet har ret til at afvise ændringskravet, fordi:
a) udførelsen af ændringsarbejdet forringer OPP-selskabets mulighed for at levere sine ydelser i henhold til Xxxxxxx kontraktmæssigt,
b) OPP-selskabets risici og forventede afkast i projektet ændres til skade for OPP- selskabet eller
c) OPP-selskabets mulighed for at anvende Aktivet til andet formål efter Ophørsdagen indskrænkes væsentligt, medmindre Bestiller indvilger i at Aktivet reetableres inden Ophørsdagen.
Bestiller har ikke ret til at lade andre udføre sådanne ændringsarbejder, medmindre det godtgøres, at de under litra a)-c) nævnte forhold ikke gør sig gældende, såfremt ændringsar- bejdet udføres af tredjemand.
Indgår Bestiller aftale med tredjemand om ændringsarbejdets udførelse, kan Bestiller med OPP-selskabets accept transportere denne aftale til OPP-selskabet.
Hvis Aftalen transporteres til OPP-selskabet, overtager OPP-selskabet den anden kontrakt- parts rettigheder og forpligtelser over for Bestiller, således at den pågældende kontraktpart bliver OPP-selskabets Underentreprenør. I så fald finder punkt 6.1.1 anvendelse.
Hvis Aftalen ikke transporteres til OPP-selskabet, kompenserer Bestiller OPP-selskabet for de eventuelle meromkostninger, som OPP-selskabet måtte blive påført som følge af den pågældende tredjemands udførelse af ændringsarbejdet.
Ændringsarbejder, der udføres af tredjemand uden at Aftalen transporteres til OPP- selskabet, tilhører Bestiller.
OPP-selskabet har endvidere ret til at fremsætte forslag om ændringsarbejder med det for- mål at forbedre projektet til gavn for både Bestiller og OPP-selskabet. Bestiller skal uden ugrundet ophold meddele sine bemærkninger til OPP-selskabets forslag til ændringsarbej-
der, herunder vedrørende OPP-selskabets forslag til økonomiske og tidsmæssige konse- kvenser heraf. Bestiller har ikke pligt til at acceptere OPP-selskabets forslag.
3.3 Uenighed om ændringsarbejder
Parterne er enige om, at forhandlinger om konsekvenser af ændringsarbejder, som Bestiller måtte ønske, ikke bør medføre forsinkelse af Arbejdets udførelse eller Ibrugtagningstids- punktet.
Hvis OPP-selskabet modtager et pålæg fra Bestiller, som efter OPP-selskabets opfattelse udgør et ændringsarbejde, eller hvis OPP-selskabet i øvrigt bliver opmærksom på, at Parter- ne har forskellig opfattelse af omfanget af OPP-selskabets forpligtelser, skal OPP-selskabet uden ugrundet ophold give skriftlig meddelelse til Bestiller herom.
Hvis OPP-selskabet ikke giver meddelelse til Bestiller, som nævnt i forrige afsnit, fortaber OPP-selskabet retten til at anse pålægget for et ændringsarbejde.
Når Bestiller modtager meddelelse fra OPP-selskabet om, at et pålæg anses for et ændrings- arbejde, skal Bestiller uden ugrundet ophold skriftligt meddele OPP-selskabet, om Bestiller er enig i, at der foreligger et ændringsarbejde. Ved uenighed skal Bestiller redegøre for, hvorfor der efter Bestillers opfattelse ikke foreligger et ændringsarbejde.
Har Bestiller ikke inden 20 (tyve) Arbejdsdage efter modtagelsen af OPP-selskabets medde- lelse meddelt OPP-selskabet Bestillers opfattelse af, hvorvidt der foreligger et ændringsar- bejde eller ej, skal OPP-selskabets opfattelse lægges til grund.
Såfremt der er tvist om, hvorvidt der foreligger et ændringsarbejde, må Arbejdet ikke igang- sættes før Bestiller har givet OPP-selskabet skriftlig meddelelse om, at Arbejdet skal igang- sættes.
Hvis OPP-selskabet igangsætter et omstridt arbejde uden at have modtaget Bestillers skrift- lige pålæg, kan OPP-selskabet ikke påberåbe sig, at der foreligger et ændringsarbejde, medmindre igangsættelse af Arbejdet er uopsætteligt som følge af fare for helbred, miljø eller sikkerhed.
Bestillers meddelelse om, at der efter Bestillers opfattelse ikke foreligger et ændringsarbej- de, afskærer ikke i sig selv OPP-selskabet fra at rejse krav om tillægsbetaling.
3.4 Ændringer i Lovgivningen
OPP-selskabet bærer risikoen for ændringer i Lovgivningen. Ændringer i Projektspecifik lovgivning kan dog medføre justering af Driftsbetalingen, betaling for energiforsyning m.v.
Ved ændringer i Projektspecifik lovgivning, skal OPP-selskabet økonomisk stilles som om ændringen ikke var trådt i kraft. Ændringen kan således både medføre krav om forøgelse og reduktion af Driftsbetalingen.
Den Part der mener, at der er indtrådt en ændring i Projektspecifik lovgivning, som giver anledning til ændring af Driftsbetalingen, skal skriftligt meddele den anden Part dette med angivelse af:
a) Den pågældende ændring i Lovgivningen,
b) De faktiske konsekvenser af ændringen i Lovgivningen, herunder eventuelle æn- dringer i Driften, og
c) Den forventede betydning for Driftsbetalingen.
De økonomiske konsekvenser, positive som negative, af ændring i Projektspecifik lovgiv- ning skal prissættes efter fremgangsmåden og principperne i punkt 7.1.1.
Ændring i Lovgivning, der ikke er projektspecifik, giver ingen af Parterne ret til ændring af Driftsbetalingen, medmindre andet følger af Aftalen.
4. VILKÅR FOR RENOVERINGSFASEN
4.1 Bygherrefunktionen
OPP-selskabet har, medmindre Bestiller bærer risikoen herfor, jf. punkt 10.1, det fulde an- svar for, at renovering af Aktivet færdiggøres til Ibrugtagningstidspunktet i overensstem- melse med funktionskravene i bilag 1 og den tilbudte renoveringsløsning i bilag 2. Ansvaret omfatter tillige ansvaret i forhold til tredjemand. OPP-selskabet skal dog kun friholde Be- stiller for krav fra tredjemand, der udspringer af forhold, som OPP-selskabet bærer ansvaret for.
OPP-selskabet skal stille samme krav til sine Underentreprenører, som en offentlig bygher- re, herunder indberetning af nøgletal ved aflevering af det renoverede Aktiv, jf. princippet i
§ 5 i bekendtgørelse nr. 1394 af 17. december 2004 om anvendelse af offentlig-privat part- nerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal mv. med senere ændringer og de regler, der måtte træde i stedet herfor. Denne bestemmelse indebærer ikke en udvidel- se af udbudspligten i forhold til, hvad der følger af Aftalens punkt 6.1.
4.2 Tilrådighedstillelse af Aktivet
Aktivet stilles til rådighed for OPP-selskabet senest […], jf. bilag 1.
4.3 Validerings- og efterprøvningsfasen
OPP-selskabet har som grundlag for det afgivne tilbud og Aftalen forinden Aftalens under- skrift haft mulighed for at gennemgå udbudsmaterialet, herunder bilag 11 til Aftalen, samt at besigtige Aktivet [og udføre prøver på dette].
I perioden fra den aftalte tilrådighedsstillelse af Aktivet og frem til […], foretager OPP- selskabet en gennemgang af Aktivet med henblik på en kontrol af, om Aktivets stand i det væsentligste er i overensstemmelse med beskrivelsen i bilag 11.
Såfremt Validerings- og efterprøvningsfasen viser, at de faktiske forhold afviger i ikke uvæ- sentlig grad fra beskrivelserne i udbudsmaterialet, hvorved forstås oplysninger, som har en ikke uvæsentlig betydning for den tilbudte pris, er OPP-selskabet berettiget til at få Aftalen justeret, således at denne fortsat kan holdes inden for den tilbudte samlede kontraktsum, jf. bilag 2. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om åbenbare afvigelser, som OPP-selskabet
burde have afdækket i forbindelse med udbudsprocessen, herunder OPP-selskabets egne undersøgelser, og besigtigelsen af Aktivet.
Ved ikke uvæsentlig betydning forstås en afvigelse fra den tilbudte pris på mere end […] % af den samlede Renoveringssum. Formålet med Validerings- og efterprøvningsfasen er så- ledes ikke at korrigere for mindre, bagatelagtige afvigelser, eller at give OPP-selskabet mu- lighed for at rette op på forhold, som selskabet burde have taget højde for i forbindelse med tilbudsafgivelsen.
En justering af Aftalen kan blandt andet ske ved en ændring af funktionskravene, jf. bilag 1, og/eller de opstillede Key Performance Indikatorer i tilknytning hertil
Bestiller er berettiget til at vælge at kompensere OPP-selskabet i form af en højere betaling i stedet for at justere aftalegrundlaget. Det højere vederlag fastsættes i så fald på baggrund af principperne i punkt 3.1 og må ikke føre til, at den økonomiske balance mellem parterne forrykker sig.
Enhver indsigelse, om at forudsætningerne afgiver fra de faktiske forhold, skal, uanset Va- liderings- og efterprøvningsfasens samlede varighed, ske skriftligt uden ugrundet ophold, efter OPP-selskabet bliver opmærksomt på afvigelsen, og i videst muligt omfang udtøm- mende under hensyntagen til de for OPP-selskabet foreliggende oplysninger, angive de for- hold, som indsigelsen vedrører, samt være bilagt fornøden dokumentation.
Hvis parterne ikke kan blive enige om, hvorvidt der foreligger en afvigelse, eller hvis der gør, om de nye betingelser og vilkår inden 30 dage efter, at OPP-selskabet har fremsat en sådan indsigelse, er hver Part berettiget til at overdrage forholdet til Styregruppen, jf. bilag 6, for at finde en løsning. Hvis Styregruppen ikke kan opnå enighed herom, er hver Part berettiget til at overdrage forholdet til konfliktløsning jf. punkt 14.
Efter udløbet af Validerings- og efterprøvningsfasen vil aftalen ikke kunne justeres som følge af forhold, hvor OPP-selskabet mener, at grundlaget for Aftalen ikke svarer til de fak- tiske forhold, med mindre OPP-selskabet allerede har gjort opmærksom herpå inden udløbet af Validerings- og efterprøvningsfasen, eller der er tale om egentligt ændringer af Aftalen, jf. punkt 3.
Vurderingen af, om der er grundlag for en justering af aftalen, jf. ovennævnte bagatelgræn- se, sker på baggrund af samtlige relevante indsigelser inden for Validerings- og efterprøv- ningsfasen.
De validerede oplysninger træder i kraft, så snart de er vedtaget. Hvis der er delvis enighed Parterne imellem, træder de ændringer i kraft, hvorom der er enighed. De elementer, der ikke kan opnås enighed om, træder først i kraft, når der er fastlagt en løsning via tvistløs- ningsbestemmelserne i punkt 14.
Parterne skal i forlængelse heraf opdatere aftalegrundlaget, således at dette afspejler den justerede aftale.
Bestiller er dog berettiget til at opsige Aftalen, hvis en realisering af projektet, forstået som Renovering og Drift af Aktivet, ikke kan gennemføres uden en justering svarende til […] % af den tilbudte Kontraktssum, hvad enten dette er som en yderligere betaling i forhold til Kontraktssum, eller en værdimæssigt tilsvarende justering af de planlagte renoveringsarbej- der eller af den planlagte drift (tilbagediskonteret værdi).
Bestiller skal varsle opsigelsen af Aftalen senest […] måneder efter modtagelsen af OPP- selskabets skriftlige varsel af den/de afvigelser som tilsammen danner grundlag for ønsket om opsigelsen af Aftalen. Aftalen ophører […] måneder efter varsel om opsigelse.
Bestiller dækker OPP-selskabets rimelige og dokumenterede afholdte udgifter til opgavens egentlige udførelse frem til tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. OPP-selskabet er ikke berettiget til at kræve sine omkostninger til tilbudsafgivelsen eller øvrige omkostninger før kontraktsindgåelsen dækket. Bestiller betaler derudover en kompensation på […] kr., der til fuld og endelig afgørelse dækker OPP-selskabets tab ved ikke at skulle udføre Aftalen. OPP-selskabet har således ikke krav på erstatning, manglende dækningsbidrag, tabt fortje- neste, indirekte tab eller lignende. OPP-selskabet er pligtig til at begrænse tabet efter den almindelige danske lovgivning herom.
OPP-selskabet kan ikke hæve som følge af krav om justering, men er forpligtet til at udføre den af Bestiller justerede Xxxxxx.
Bestiller overtager det arbejde, der måtte være udført inden opsigelsen af Aftalen.
I Validerings- og efterprøvningsfasen skal Bestiller samarbejde med OPP-selskabet og for- syne OPP-selskabet med tilstrækkelig data, oplysninger og dokumentation, som OPP- selskabet rimeligt kan forlange for at kunne gennemføre validerings- og efterprøvningspro- cessen. I Validerings- og efterprøvningsfasen skal Bestiller endvidere give OPP-selskabet adgang til relevant personale og ressourcer hos Bestiller, som OPP-selskabet med rimelig- hed kan kræve i forbindelse med validerings- og efterprøvningsprocessen.
4.4 Prøver
Bestiller kan kræve at overvære prøver i form af […], der på OPP-selskabets initiativ udfø- res på Aktivet, hos OPP-selskabet eller hos OPP-selskabets Underentreprenører. Bestiller er berettiget til at anvende en tredjemand til at overvære udførelsen af prøver.
OPP-selskabets forpligtelser i henhold til Xxxxxxx lempes på intet punkt, fordi Bestiller overværer/undlader at overvære udførelsen af prøver.
OPP-selskabet orienterer med et rimeligt varsel Bestiller om, at sådanne prøver agtes iværk- sat. Bestiller har adgang til byggepladsen efter et forudgående varsel på 5 (fem) Arbejdsda- ge.
Bestiller kan kræve, at OPP-selskabet udfører yderligere prøver efter Bestillers ønske. Hvis disse prøver viser, at ydelserne er kontraktmæssige, betales prøverne af Bestiller. I modsat fald betales prøverne af OPP-selskabet.
4.5 Ibrugtagningstidspunktet
Ibrugtagningstidspunktet er aftalt til […].
[Såfremt OPP-selskabet ønsker Ibrugtagningstidspunktet fremrykket, skal OPP-selskabet give meddelelse herom til Bestiller med mindst […] måneders varsel.
Ibrugtagningstidspunktet kan ikke fremrykkes til tidligere end […].]
Ibrugtagning forudsætter, dels at der gennemføres overtagelsesprøve i form af Gennemgang før ibrugtagning af Aktivet, dels at væsentlige Xxxxxxx relateret til selve renoveringen, der måtte være konstateret under Gennemgang før ibrugtagning, er afhjulpet. De nærmere ret- ningslinjer for Gennemgang før ibrugtagning er fastsat i bilag 6.
Senest fire uger inden Ibrugtagningstidspunktet skal OPP-selskabet skriftligt meddele Be- stiller et tidspunkt, hvor Gennemgang før ibrugtagning af Aktivet kan foretages. Bestiller skal have et varsel på mindst 10 (ti) Arbejdsdage før datoen for afholdelse af Gennemgang før ibrugtagning.
Påvises der under Gennemgang før ibrugtagning væsentlige Mangler relateret til selve re- noveringen, afholdes en ny Gennemgang før ibrugtagning, når OPP-selskabet har givet Be- stiller meddelelse om, at afhjælpning er sket.
I forbindelse med Gennemgang før ibrugtagning udfærdiges et dokument, hvor påberåbte mangler ved renoveringen samt OPP-selskabets mulige bemærkninger hertil anføres. Par- ternes stillingtagen til, om betingelserne for ibrugtagning er opfyldt, skal fremgå af doku- mentet. Dokumentet underskrives af begge Parter.
Hvis en Part ikke er repræsenteret under Gennemgang før ibrugtagning, kan denne gennem- føres uden den pågældende Parts medvirken, forudsat varsling er sket rettidigt. Den mødte Part skal snarest muligt give den anden Part underretning om gennemførelsen af Gennem- gang før ibrugtagning og om indholdet af protokollen.
OPP-selskabet har ret og pligt til at udbedre de Xxxxxxx relateret til selve renoveringen, der konstateres under Gennemgang før ibrugtagning. Udbedring skal ske inden for en rimelig frist fastsat af Bestiller. Sker dette ikke, skal Bestiller fastsætte en yderligere kort frist til udbedring. Xxxxxxx relateret til selve renoveringen, der efter udløbet af denne frist ikke er udbedret, kan Bestiller lade udbedre for OPP-selskabets regning. Beløbet modregnes i førstkommende Driftsbetaling. Indtil udbedring af manglerne kan Bestiller løbende foretage fradrag i Driftsbetalingen, jf. bilag 3.
Såfremt Ibrugtagningstidspunktet ikke kan overholdes, skal OPP-selskabet, når det bliver opmærksomt herpå, uden ugrundet ophold meddele Bestiller årsagen til forsinkelsen samt tidspunktet for det nye forventede Ibrugtagningstidspunkt.
Forsinkelse af Ibrugtagningstidspunktet medfører ikke misligholdelsesbeføjelser over for OPP-selskabet, ud over hvad der følger af punkt 11.3.
4.6 Forsinkelse der giver OPP-selskabet ret til at udskyde Ibrugtagningstidspunk- tet og til kompensation
OPP-selskabet har ret til at udskyde Ibrugtagningstidspunktet, hvis Ibrugtagningstidspunktet er blevet forsinket som følge af en følgende grunde:
a) Ændringsarbejder, jf. punkt 3.1,
b) forhold som Bestiller bærer risikoen for, jf. punkt 10.1, eller
c) Force majeure, jf. punkt 10.2.
Hvis Ibrugtagningstidspunktet forsinkes på grund af ændringsarbejder, jf. punkt 3.1, eller forhold Bestiller bærer risikoen for, jf. punkt 10.1, skal Bestiller betale OPP-selskabet et beløb svarende til den Driftsbetaling, der skulle være betalt i perioden fra det aftalte Ibrug- tagningstidspunkt, jf. punkt 4.5, og til det forsinkede Ibrugtagningstidspunkt, dog fratrukket den besparelse, som OPP-selskabet måtte have ved ikke at levere drifts- og serviceydelser i den pågældende periode. Beløbet udbetales på forfaldstidspunktet for den/de Driftsbeta- ling(er) beløbet erstatter.
Bestiller skal søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.
OPP-selskabet skal snarest muligt underrettes om forsinkelse, der beror på Bestillers for- hold. OPP-selskabet skal ligeledes, når det bliver opmærksomt herpå, uden ugrundet ophold underrette Bestiller om forhold, der medfører forsinkelse, og som Bestiller bærer risikoen for.
5. VILKÅR FOR DRIFTSFASEN
5.1 Driftsfasens længde
Driftsfasen udløber […] år efter Aftalens ikrafttræden (Ophørsdagen).
Driftsfasen forlænges dog med den periode, som Ibrugtagningstidspunktet er blevet ud- skudt, jf. punkt 4.6.
Har opfyldelse af Aftalen i Driftsfasen helt eller delvis været umuliggjort på grund af Force majeure, uden at dette har medført, at Bestiller har overtaget Aktivet, jf. punkt 10.2, har OPP-selskabet krav på at få Driftsfasen forlænget med en periode, hvis Driftsbetaling svarer til summen af de fradrag, der er foretaget i henhold til punkt 10.2.
5.2 Funktionsmangler i Driftsfasen
Ved Funktionsmangler i Driftsfasen sker der fradrag i Driftsbetalingen i henhold til de reg- ler, der er fastsat i bilag 3.
Fradrag beregnes på grundlag af afvigelsen fra de aftalte krav til Aktivet og Driften som nærmere beskrevet i bilag 3.
Hvis det samlede fradrag for den pågældende betaling overstiger […] % af betalingen, kan Bestiller foreløbig ikke foretage fradrag for den del, der overstiger […] %, før proceduren i punkt 11.11 har været gennemført, uden at Financieren har fremlagt tilfredsstillende løs- ningsforslag med henblik på at afhjælpe det eller de forhold, der er årsag til fradraget. Et tilfredsstillende løsningsforslag skal indeholde sikkerhed for betaling af den del af fradra- get, der overstiger […] %.
Fradrag i Driftsbetalingen fritager ikke OPP-selskabet for hurtigst muligt at udbedre Mang- ler relateret til selve renoveringen eller bringe ydelserne vedrørende Driften op på det ni- veau, der er fastlagt i bilag 1.
Bortset fra hvad der følger af punkt 5.3 og 5.4 samt punkt 11.3, er der ikke, ud over de nævnte fradrag, knyttet retsvirkninger til Funktionsmangler eller Xxxxxxx relateret til selve renoveringen i Driftsfasen.
Dette gælder dog ikke, hvis OPP-selskabet eller OPP-selskabets Underentreprenører har tilsidesat Aftalens bestemmelser forsætligt eller ved grov uagtsomhed. I så fald kan Bestiller kræve den del af sit tab, der ikke dækkes af fradraget i henhold til dette punkt, erstattet efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
5.3 Rådighed i Driftsfasen
OPP-selskabet er i Driftsfasen forpligtet til at stille Aktivet til rådighed for Bestiller. Ved rådighed forstås, at Bestiller kan anvende Aktivet som forudsat i Aftalen uden væsentlige indskrænkninger. Såfremt Bestiller ikke kan anvende Aktivet helt eller delvist som følge af manglende rådighed, sker der fradrag i Driftsbetalingen som fastsat i bilag 3, medmindre den manglende rådighed skyldes forhold, som Bestiller bærer risikoen for, jf. punkt 10.1.
Den manglende rådighed indtræder fra det tidspunkt, hvor Bestiller helt eller delvist ikke kan anvende Aktivet som forudsat, og ophører på det tidspunkt, hvor Bestiller igen kan an- vende Aktivet som forudsat.
Bestiller skal give meddelelse til OPP-selskabet uden ugrundet ophold, hvis der indtræder forhold, som medfører, at Aktivet helt eller delvist ikke er til rådighed.
Manglende rådighed over Aktivet foreligger i følgende tilfælde:
[udfyldelse under hensyn til de konkrete behov]
5.4 Bestillers indtrædelsesadgang
Ved Bestillers indtrædelsesadgang menes Bestillers ret til, som beskrevet i denne bestem- melse, i hele eller dele af den resterende aftaleperiode, at fratage OPP-selskabet udførelsen af visse ydelser i henhold til Aftalen. Bestiller har ret til selv at udføre disse ydelser eller lade disse udføre af tredjemand.
Bestiller har indtrædelsesadgang i følgende tilfælde:
a) Hvis der er en betydelig risiko for skade på personer eller en betydelig risiko for væsentlig skade på ting ved en fortsættelse af Aftalen.
b) Hvis indtrædelse er uomgængeligt nødvendigt for, at Bestiller kan erlægge væsent- lige ydelser, som Bestiller i henhold til Lovgivningen er forpligtet til at erlægge til offentligheden.
c) Hvis OPP-selskabet trods påkrav og fradrag i Driftsbetalingen, jf. punkt 5.2, ikke inden 80 (firs) Arbejdsdage har udbedret et væsentligt mangelfuldt forhold, med- mindre den manglende udbedring skyldes forhold, Bestiller bærer risikoen for, jf. punkt 10.1.
Hvis Bestiller vil benytte sin indtrædelsesadgang, skal OPP-selskabet med rimeligt varsel underrettes om følgende:
a) De ydelser, Bestiller ønsker at overtage.
b) De grunde, Bestiller støtter sin ret på.
c) Den dato, fra hvilken Bestiller ønsker at overtage ydelserne.
d) Den forventelige udstrækning af den periode, hvori Bestiller skal overtage ydelser- ne.
OPP-selskabet skal snarest efter modtagelsen af Bestillers underretning beregne de økono- miske konsekvenser af ændringerne, jf. punkt 3.1, og oplyse, hvilke konsekvenser indtræ- delsen har for Driftsbetalingen.
Bestiller kan benytte sin indtrædelsesadgang uden at underrette OPP-selskabet om de under a-d nævnte forhold, hvis der er betydelig risiko for skade på personer eller ting ved en fort- sættelse af Aftalen, og hvis underretningen medfører, at formålet med Bestillers indtrædelse forspildes.
Bestillers indtrædelsesadgang kan ikke, hverken i arbejdsomfang eller tid, benyttes udover det, der er nødvendigt for at sikre Bestillers interesser.
Bestillers indtrædelsesadgang skal i øvrigt benyttes med respekt for Financierens interesser, jf. punkt 11.11.
OPP-selskabet skal give Bestiller rimelig assistance ved udførelsen af de overtagne ydelser. Bestiller er mod betaling, jf. punkt 7.1.1, endvidere berettiget til at anvende OPP-selskabets materialer og materiel, indtil Bestiller selv kan skaffe sig rådighed over tilsvarende materia- ler og materiel.
Det ovenfor anførte indskrænker ikke Bestillers rettigheder efter dansk rets almindelige regler om nødret og nødværge.
6. FORHOLDET TIL UDBUDSRETTEN
6.1 Løbende udbud af Driften
Som udgangspunkt er Aftalen at anse som en samlet ydelse, hvorfor Driften ikke skal gen- udbydes, før Aftalens ordinære ophør.
6.1.1 Gennemførelse af udbud
I det omfang serviceydelser, der er indeholdt i bilag 1, efter de til enhver tid gældende ud- budsregler skal udbydes i løbet af Driftsfasen, skal Parterne forholde sig som fastsat i nær- værende punkt:
Udbud i henhold til dette punkt sker efter de på udbudstidspunktet gældende regler.
Udbuddet forestås af Den Offentlige Part i samarbejde med OPP-selskabet. Aftaleparten er OPP-selskabet og vinderen af udbuddet bliver OPP-selskabets Underentreprenør. Udbud sker efter de på udbudstidspunktet gældende regler.
Udbudsmaterialet udarbejdes af Bestiller.
Hvis OPP-selskabet ikke ønsker at byde på opgaven, udarbejdes ydelsesbeskrivelsen dog af OPP-selskabet, og skal modsvare beskrivelsen i bilag 1 med eventuelle aftalte ændringer i den forgangne aftaleperiode. Hvis en Part i forbindelse med et nyt udbud ønsker ændringer i ydelsesbeskrivelsen, kan dette ske inden for rammerne af punkt 3.1.
Hvis OPP-selskabet ønsker at byde på opgaven, skal OPP-selskabet gøre al relevant infor- mation tilgængelig for Bestiller samt på anmodning fra Bestiller ligeledes gøre denne of- fentlig tilgængelig.
Øvrige vilkår for udbuddet skal fastsættes efter drøftelse mellem Parterne. Vilkårene skal på rimelig måde afspejle vilkårene i Aftalen mellem Bestiller og OPP-selskabet samt afspejle god praksis inden for det pågældende område.
Bestiller foretager evaluering af tilbuddene og indgår aftale med vinderen af udbuddet.
Bestiller skal af egen drift holde OPP-selskabet løbende orienteret om udbudsforretningen, herunder løbende fremsende kopi af alt materiale, Bestiller modtager og sender.
Hvis udbud, eller krav om udbud, giver anledning til klage til Klagenævnet for Udbud i forhold til OPP-selskabet, er OPP-selskabet berettiget til at være repræsenteret ved egen advokat og i øvrigt − efter forudgående drøftelse med Bestiller − tage de fornødne skridt i anledning af klagen. I tilfælde, hvor den økonomiske konsekvens af genudbud deles mellem Bestiller og OPP-selskabet, har OPP-selskabet ret til at kræve klagesag gennemført for egen regning.
OPP-selskabet er forpligtet til at friholde Bestiller for samtlige omkostninger, Bestiller har haft i anledning af klagen, forudsat klagen er en følge af fejl begået af OPP-selskabet.
6.2 Regulering af betalingen for serviceydelsen efter nyt udbud
Efter et udbud i Driftsfasen i henhold til punkt 6.1 sker der regulering af den fremtidige betaling for den pågældende serviceydelse i henhold til dette punkt:
Der opgøres en differencen mellem det beløb, OPP-selskabet kvartalsvis skal betale til den Underentreprenør, der har fået overdraget opgaven i henhold til punkt 6.1, og det beløb, Bestiller hidtil har betalt. Bestillers hidtidige betaling opgøres som den del af betalingen, som vedrører den pågældende serviceydelse. Opgørelsen tager udgangspunkt i Bestillers betaling det sidste kvartal, før serviceydelsen erlægges i henhold til det nye udbud. Der ta-
ges ikke hensyn til eventuelle fradrag i henhold til punkt 5.2. Der sker regulering for even- tuelle ændringer af ydelsesomfang ved det nye udbud.
Differencebeløbet deles ligeligt mellem Bestiller og OPP-selskabet. Dette indebærer, at Bestillers betaling, der vedrører den udbudte serviceydelse frem til denne udbydes igen, andrager det beløb, som OPP-selskabet kvartalsvis skal betale den Underentreprenør, der har fået overdraget aftalen med, dog fradrag for halvdelen af det differencebeløb, der opgø- res som beskrevet ovenfor. Hvis betalingen til Underentreprenøren efter udbuddet bliver højere end den hidtidige betaling, betaler Bestiller det fulde differencebeløb.
Ved efterfølgende udbud i aftaleperioden sker der regulering af den fremtidige betaling for de udbudte serviceydelser, således at disse betalinger svarer til det beløb, OPP-selskabet kvartalsvist skal betale den Underentreprenør, der har fået overdraget aftalen i henhold til punkt 6.1. Der sker ikke yderligere regulering foranlediget af udbuddet.
6.3 Udbud efter markedstest
Når en ydelse har været genstand for genudbud, jf. punkt 6.1, er ydelsen i 4 (fire) år efter den tildelte kontrakts ikrafttræden at betragte som prissat på markedsvilkår.
Serviceydelser, der ikke har været genudbudt inden for de sidste 4 (fire) år, kan af Bestiller kræves genudbudt i overensstemmelse med reglerne i punkt 6.1 samt punkt 6.2, hvis Bestil- ler ved henvisning til nøgletal eller kontrakter om sammenlignelige arbejder kan påvise, at den del af betalingen, som vedrører den pågældende serviceydelse, væsentligt overstiger markedsniveauet.
OPP-selskabet kan dog modsætte sig genudbud ved at sænke den del af betalingen, som vedrører den pågældende serviceydelse, således at prisen svarer til markedsprisen.
Hvis der genudbydes i henhold til dette punkt, betaler Bestiller alle udbuddets omkostnin- ger, og den økonomiske virkning følger punkt 6.2.
7. PRISSÆTNING, BETALING, SIKKERHEDSSTILLELSE MED VIDERE
7.1 Prissætning
OPP-selskabets prissætning af ydelser, der skal leveres i henhold til Aftalen, er specificeret nærmere i bilag 4.
Alle priser og ydelser, der leveres i henhold til Aftalen, er eller bliver fastsat efter et åbent kalkulationsgrundlag, hvor alle forudsætninger og beregninger skal lægges frem.
De kalkulationer, der ligger til grund for OPP-selskabets prissætning, fremgår tillige af bi- lag 4. OPP-selskabet skal på forlangende fremkomme med enhver oplysning til vurdering af fremlagte kalkulationer. Denne forpligtigelse gælder endvidere alle kalkulationer, der bliver udarbejdet i aftaleperioden.
7.1.1 Prissætning ved ændringer
I forbindelse med tilbudsafgivelsen har OPP-selskabet anført sine kalkulationsprincipper, jf. bilag 4. Disse kalkulationsprincipper kan danne baggrund for prissætningen af eventuelle ændringsanmodninger fra Bestiller, jf. punkt 3.1.
OPP-selskabet har krav på betaling for alle ændringsarbejder, som har betydning for OPP- selskabets tidsplan og/eller medfører forøgede udgifter for OPP-selskabet, herunder finan- sieringsomkostninger. Der skal ved vurderingen af ændringsarbejdernes betydning for tid og pris tages hensyn til det materiel og den bemanding OPP-selskabet råder over på tids- punktet for Bestillers fremsættelse af krav om udførelse af ændringsarbejdet. Ved ændringer af Arbejdet eller ændringer af Aktivet i Driftsfasen skal Vedligeholdelses- og Servicebeta- lingen reguleres op eller ned, i det omfang de bygningsmæssige ændringer medfører behov for ændringer af Driften.
Ved forøgelse af Arbejdet i Renoveringsfasen reguleres Renoveringssummen i overens- stemmelse med de kalkulationsprincipper, der fremgår af bilag 4. Medmindre ændringen skal betales kontant, jf. punkt 7.2.3, afregnes den del af Renoveringssummen, der forøges over Basisbetalingen, efter de kalkulationsprincipper for fastsættelse af Basisbetalingen som fremgår af bilag 4.
Ved forøgelse af Driften i Driftsfasen reguleres Vedligeholdelses- eller Servicebetalingen med udgangspunkt i de kalkulationsprincipper for fastsættelse af Vedligeholdelses- eller Servicebetalingen, der fremgår af bilag 4.
Ved bygningsmæssige ændringer af Aktivet i Driftsfasen fastsættes en pris for ændringen med udgangspunkt i de kalkulationsprincipper for fastsættelse af Renoveringssummen, der fremgår af bilag 4. Medmindre ændringen skal betales kontant, jf. punkt 7.2.3, afregnes den fastsatte pris over Basisbetalingen efter de kalkulationsprincipper for fastsættelse af Basis- betalingen, som fremgår af bilag 4.
Hvis Bestiller kræver formindskelse af Arbejdet i Renoveringsfasen, skal Renoverings- summen reduceres med de udgifter, der i henhold til tilbudsmodellen, jf. bilag 4, spares eller burde have været sparet ved ikke at udføre de pågældende dele af Arbejdet. Den del af Renoveringssummen som formindskes som følge af besparelser i Renoveringsfasen, regule- res i Basisbetalingen efter de kalkulationsprincipper for fastsættelse af Basisbetalingen, som fremgår af bilag 4.
7.2 Overordnet princip for betaling
Alle betalinger ifølge Aftalen sker, hvor ikke andet er angivet, som løbende Driftsbetalinger i Driftsfasen reguleret i overensstemmelse med betalingsmekanismen, jf. bilag 3. Hertil kommer eventuel kontant betaling, jf. punkt 7.2.3.
Xxxxxxxxxx i henhold til Aftalen tillægges moms i henhold til den til enhver tid gældende momslovgivning.
Vederlaget for OPP-selskabets ydelser efter Aftalen omfatter:
a) Driftsbetalingen, som består af:
i. Basisbetalingen, der dækker betaling for tilrådighedsstillelse af Aktivet, her- under forrentning af Renoveringssummen og evt. afskrivninger på Aktivet frem til Ophørsdagen samt af ændringsarbejder, der ikke betales kontant.
ii. Servicebetalingen, der dækker betaling for OPP-selskabets serviceydelser i henhold til funktionskravene i bilag 1 samt Den tilbudte renoveringssløs- ning, jf. bilag 2.
iii. Vedligeholdelsesbetalingen, der dækker betaling for OPP-selskabets vedli- geholdelse af Aktivet i henhold til funktionskravene i bilag 1 og Den tilbud- te renoveringssløsning, jf. bilag 2.
iv. Energibetalingen, der dækker betaling for forsyning af energi relateret til bygningsdriften og betales særskilt, jf. punkt 1.6, punkt 7.2.2 samt bilag 3.
b) Kontant betaling, der dækker betaling for ekstraarbejder, der af OPP-selskabet kan kræves betalt kontant, jf. punkt 3.1.1.
7.2.1 Driftsbetalingen
Driftsbetalingen udgør pr. [Ibrugtagningstidspunktet] DKK […].
7.2.2 Energibetaling
Energibetaling, jf. punkt 1.6, sker i kvartalet efter, at OPP-selskabet er blevet opkrævet be- taling. OPP-selskabet vedlægger dokumentation for de faktiske tariffer og de opkrævede omkostninger.
Fakturering sker herudover i overensstemmelse med punkt 7.2.4.
7.2.3 Kontant betaling
Når OPP-selskabet har krav på kontant betaling i henhold til Xxxxxxx, betaler Bestiller kon- tant i henhold til en acontobetalingsplan, som aftales inden arbejdet påbegyndes.
Fakturering sker herudover i overensstemmelse med punkt 7.2.4.
7.2.4 Betalingsanmodning
Ved begyndelsen af et kvartal, 1/1, 1/4, 1/7 samt 1/10, er OPP-selskabet berettiget til at fremsende betalingsanmodning vedrørende Driftsbetalingen for det kommende kvartal, første gang på Ibrugtagningstidspunktet. Første Driftsbetaling reduceres til at omfatte en forholdsmæssig andel af det kvartal, som Ibrugtagningstidspunktet falder i. Sidste Driftsbe- taling reduceres til at omfatte en forholdsmæssig andel af det kvartal, som Ophørsdagen falder i.
Betalingsanmodningen skal med hensyn til form, indhold og dokumentation opfylde krave- ne i bilag 4. Betalingsanmodningen faktureres med vilkår om løbedage på 30 Kalenderdage efter forfaldstid.
Fakturering skal ske under overholdelse af lov om offentlige betalinger mv. (lovbekendtgø- relse nr. 798 af 28. juni 2007 om offentlige betalinger mv. med senere ændringer) og de regler, der er udstedt eller udstedes med hjemmel i loven.
Hvis Bestiller mener, at der skal ske fradrag i Driftsbetalingen i henhold til punkt 5.2, ud over de fradrag, der er indeholdt i betalingsanmodningen, er Bestiller berettiget til at mod- regne sådanne beløb. Viser det sig siden, at Bestiller har modregnet for meget, skal det for meget modregnede med tillæg af renter efterbetales uden ugrundet ophold.
I tilfælde af uenighed om Driftsbetalingen, skal Bestiller betale de ubestridte dele af beta- lingsanmodningen. OPP-selskabet er ikke berettiget til at undlade at erlægge kontraktmæs- sige ydelser på grund af uenighed om Driftsbetalingen.
Betaler Bestiller ikke rettidigt, påløber der renter fra forfaldsdagen i overensstemmelse med rentelovens rentesats.
7.3 Prisregulering
Renoveringsummen er fast indtil Ibrugtagningstidspunktet og reguleres således ikke.
[Basisbetalingen er fast i Driftsfasen og reguleres således ikke./Basisbetalingen pristalsre- guleres én gang årligt med den procentvise ændring i det af Danmarks Statisik beregnede […]indeks (januar […]=100 som basistal)][, jf. dog punkt […]. - tilføjes kun hvor der er tilvalgt refinansiering]
Servicebetalingen pristalsreguleres én gang årligt med den procentvise ændring i det af Danmarks Statistik beregnede […]indeks (januar […]= 100 som basistal).
Vedligeholdelsesbetalingen pristalsreguleres én gang årligt med den procentvise ændring i det af Danmarks Statistik beregnede […]indeks (januar […]= 100 som basistal).
Priserne reguleres den 1. januar på baggrund af udviklingen i det valgte indeks fra oktober måned [yy - år for indgåelse af kontrakt] til oktober måned i året før prisreguleringen. Før- ste regulering sker den 1. januar [yy (1 år efter Ibrugtagningstidspunktet)] på baggrund af udviklingen i prisindekset fra 1. oktober [yy (år for indgåelse af kontrakt)] til 1. oktober [yy (året for Ibrugtagningstidspunktet)].
Den forhøjede pris pr. 1. januar [20xx] beregnes således efter følgende principper: Pris i bilag 2 x indeks (oktober [20xx])
indeks oktober [yy (år for indgåelse af kontrakt)]
Såfremt et eller flere af de anvendte indeks ophører med at blive udregnet, er Parterne enige om at anvende et andet prisindeks, som i størst muligt omfang svarer til det udgåede indeks.
Særlig med hensyn til den del af ydelsen, der vedrører energiforsyning, jf. punkt 1.6, betaler Bestiller med udgangspunkt i den budgetterede forbrugsmængde, der løbende opgøres i overensstemmelse med energiselskabernes tariffer. Ydelsen holdes således helt ude af den almindelige pristalsregulering, idet OPP-selskabet i stedet løbende modtager en reguleret betaling svarende til den oprindeligt i tilbuddet budgetterede forbrugsmængde og de gæl- dende tariffer for de enkelte forbrugstyper.
7.4 Sikkerhedsstillelse i Renoveringsfasen
Ved Aftalens underskrift stiller OPP-selskabet en garanti på DKK […] til sikkerhed for alle krav, Bestiller måtte have mod OPP-selskabet i Renoveringsfasen. Garantien skal udarbej- des i overensstemmelse med bilag 10.
Da garantien i Renoveringsfasen som udgangspunkt alene vil være relevant, hvis Bestiller ophæver Aftalen, jf. punkt 11.3, frigives garantien trinvis i takt med, at der afholdes udgifter til renoveringen af Aktivet i form af udført arbejde og erhvervelse af ubehæftede materialer i overensstemmelse med tilbudsmodellen, jf. bilag 4.
Når der er afholdt udgifter på mindst DKK […] eksklusiv moms til Aktivets opførelse i form af udført arbejde og erhvervelse af ubehæftede materialer, nedskrives garantien til DKK […]. Når der er afholdt udgifter på mindst DKK […], nedskrives garantien til DKK […]. Ved Ibrugtagning frigives garantien. Nedskrivning kan dog først ske når en af OPP- selskabet og OPP-selskabets ejere uafhængig statsautoriseret revisor har erklæret, at de på- gældende beløb er afholdt til udført arbejde og erhvervelse af ubehæftede materialer.
Hvis Bestiller ønsker udbetaling i henhold til garantien, skal dette skriftligt og samtidigt meddeles OPP-selskabet og Garanten. Bestiller skal angive arten og omfanget af den påstå- ede misligholdelse samt størrelsen af det krævede beløb. Dette beløb udbetales til Bestiller inden 20 (tyve) Arbejdsdage fra meddelelsens fremkost, medmindre der forinden anlægges voldgiftssag.
7.5 Sikkerhedsstillelse i Driftsfasen
I Driftsfasen udgør Bestillers mulighed for fradrag i Driftsbetalingerne Bestillers økonomi- ske sikkerhed.
7.6 Sikkerhedsstillelse i forbindelse med Ordinært Ophør
Ved Ibrugtagning stiller OPP-selskabet DKK […] til sikkerhed for alle krav, Bestiller måtte have mod OPP-selskabet i forbindelse med Ordinært Ophør.
Sikkerheden stilles som en garanti til sikkerhed for alle krav, Bestiller måtte have mod OPP-selskabet i forbindelse med Ordinært Ophør.
Hvis Bestiller ønsker udbetaling i henhold til garantien, skal dette skriftligt og samtidigt meddeles OPP-selskabet og Garanten. Bestiller skal angive arten og omfanget af den påstå- ede misligholdelse samt størrelsen af det krævede beløb. Dette beløb udbetales til Bestiller inden 20 (tyve) Arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, medmindre der forinden anlæg- ges voldgiftssag.
1 (et) år efter Ophørsdagen frigives sikkerheden, medmindre der forinden anlægges vold- giftssag.
Sikkerheden nedskrives med udbetalte beløb.
7.7 Forsikring
OPP-selskabet er forpligtet til at tegne de følgende anførte forsikringer: Renoveringsfasen:
- Brand- og stormskadeforsikring samt grundejeransvar for Aktivet med fuld- og nyværdi.
- All-risks forsikring for Aktivet med en passende sum.
- Objektansvarsforsikring for rådgivere og underrådgivere med en sum på mini- mum kr. […] mio.
- Relevante ansvarsforsikringer, herunder motoransvarsforsikring for arbejdsma- skiner, med person- og tingskadesum på minimum kr. […] mio. og maksimal selvrisiko pr. skadesbegivenhed på kr. […].
- […]
Driftsfasen:
- Relevant bygningsforsikring inkl. husejeransvarsforsikring.
- Relevant erhvervsansvarsforsikring.
- Professionel ansvars-/produktansvarsforsikring, herunder motoransvarsforsik- ring for arbejdsmaskiner, for en sum på kr. […] mio. og en maksimal selvrisiko pr. skadesbegivenhed på kr. […].
- […]
OPP-selskabet har forud for Aftalens indgåelse dokumenteret, at de nævnte forsikringer er eller vil blive tegnet. OPP-selskabet er forpligtet til at holde de anførte forsikringer i kraft i hele Renoveringsfasen henholdsvis hele Driftsfasen. Dokumentation for, at OPP-selskabet har opfyldt disse forpligtelser, sker ved fremsendelse af forsikringscertifikat eller bindende tilsagn om, at forsikringer vil blive tegnet.
OPP-selskabet er forpligtet til at sørge for, at Underentreprenører i hele Driftsfasen har sædvanlig ansvarsforsikring. OPP-selskabet skal på forlangende kunne dokumentere dette ved at fremsende forsikringscertifikater.
Hvor det er muligt, skal OPP-selskabet sørge for, at forsikringsselskabet giver Bestiller skriftlig meddelelse, hvis en af de nævnte forsikringer opsiges, eller hvis præmien ikke be- tales. En sådan meddelelse skal gives med et varsel på minimum 20 (tyve) Arbejdsdage før ophør af dækning.
Hvis præmien ikke betales, eller forsikringen ophører, er Bestiller berettiget til at betale præmien, alternativt tegne en tilsvarende forsikring. Disse tiltag sker for OPP-selskabets regning.
OPP-selskabet er forpligtet til uden ugrundet ophold at meddele Bestiller enhver ændring af de forsikringsvilkår, der er oplyst i henhold til disse bestemmelser.
Ved enhver forsikringsbegivenhed, der kan udløse en udbetaling af en forsikringssum, der overstiger DKK […], skal Bestiller deltage i drøftelser mellem det pågældende forsikrings- selskab og OPP-selskabet vedrørende taksering af forsikringsbegivenheden samt udbetaling af forsikringssummen.
OPP-selskabet og OPP-selskabets forsikringsselskab er forpligtet til at anvende enhver for- sikringssum på den måde, der hurtigst og bedst muligt sikrer den fortsatte levering af OPP-
selskabets ydelser til Bestiller, jf. punkt 1.5.1, med mindre Bestiller konkret meddeler sam- tykke til andet. Dette gælder ikke ved personskadeerstatning.
8. OVERDRAGELSE AF RETTIGHEDER, FORPLIGTELSER OG EJERAN- DELE
8.1 OPP-selskabets overdragelse af rettigheder og forpligtelser
OPP-selskabet kan ikke overdrage sine rettigheder og forpligtelser i medfør af Aftalen uden dette sker i form af en overdragelse af ejerandelene i OPP-selskabet, medmindre overdra- gelsen sker som led i Financierens afværgeret, jf. punkt 11.11.
8.2 Overdragelse af ejerandele i OPP-selskabet
Indtil 1 (et) år efter Ibrugtagningstidspunktet kan overdragelse af ejerandele i OPP-selskabet alene ske med Bestillers accept. Derefter kan Bestiller kun modsætte sig overdragelse når saglige hensyn vedrørende modtagerens økonomiske eller faglige styrke taler for det.
Ejerandele i OPP-selskabet kan dog uden Bestillers accept overdrages til ejernes koncern- forbundne selskaber eller imellem de bestående ejere.
8.3 Bestillers overdragelse af rettigheder og pligter
Bestiller kan overdrage sine rettigheder i henhold til Aftalen, herunder ved hel eller delvis fremleje af Aktivet, hvis dette sker som led i en omstrukturering af de opgaver, Bestiller udfører.
Såfremt overdragelse ikke sker til den Danske Stat eller anden offentlig dansk myndighed, kan OPP-selskabet kræve, enten at Bestiller indestår for den nye parts betalingsevne, eller at den nye part stiller betryggende sikkerhed i form af en bankgaranti svarende til summen af samtlige betalinger, der skal svares af Bestiller fra tidspunktet for Aftalens overdragelse og indtil Ophørsdagen.
9. OPSIGELSE
Aftalen er uopsigelig i den i punkt 5.1 angivne driftsperiode, medmindre der foreligger hæ- veberettigende misligholdelsesbeføjelser jf. punkt 11.3 eller 11.8, eller Bestiller udnytter opsigelsesadgangen som beskrevet i punkt 4.3.
10. RISIKOFORHOLD OG FORCE MAJEURE
10.1 Risikoforhold
OPP-selskabet bærer risikoen for Aftalens opfyldelse i overensstemmelse med kravene i Aftalen, medmindre andet fremgår af nærværende punkt.
Bestiller bærer risikoen for følgende forhold:
a) Ændringer i Projektspecifik lovgivning, jf. punkt 3.4.
b) Forsinkelse af Ibrugtagningstidspunktet, enten i forbindelse med Bestillers ud- nyttelse af muligheden for selv at udføre ændringsarbejder efter punkt 3, eller ved Bestillers udnyttelse af indtrædelsesadgangen efter punkt 5.4, forudsat at der er en sammenhæng mellem tredjemands handlinger og den forsinkelse, der indtræder.
c) Skader på Aktivet begået af tredjemand, enten i forbindelse med Bestillers ud- nyttelse af muligheden for selv at udføre ændringsarbejder efter punkt 3, eller ved Bestillers udnyttelse af indtrædelsesadgangen efter punkt 5.4, forudsat at der er en sammenhæng mellem tredjemands handlinger og den skade, der måtte kunne konstateres på Aktivet.
d) Skader ved Aktivet, herunder hel eller delvis undergang, jf. punkt 11.2, frem til Tilrådighedsstillelsen af Aktivet. Dette gælder dog ikke, hvis OPP-selskabet har fået adgang til Aktivet på et tidligere tidspunkt, og skaden kan henføres til sel- skabets adfærd.
e) Skader på Aktivet begået af Bestiller selv i forbindelse med brugen af Aktivet.
f) Offentlige påbud, der skyldes Bestillers egne forhold.
g) Bestillers undladelse af at medvirke til Aftalens gennemførelse i det omfang, det følger af Aftalen, at Bestiller skal medvirke.
h) Bestillers oplysninger som angivet i punkt 2.4, særligt oplysningerne i bilag 11 frem til afslutningen af Validerings- og efterprøvningsfasen, jf. punkt 4.3.
i) Forsinkelser pga. myndigheders sagsbehandling, hvor OPP-selskabet ikke årsa- gen.
j) […]
Hvis der indtræder sådanne forhold, som Bestiller bærer risikoen for, kan OPP-selskabet alene kræve, at forholdet anses som et ændringsarbejde, hvis dette fremgår af Aftalen. Be- stemmelserne om ændringsarbejder i punkt 3, herunder varslingsreglerne, finder i så fald anvendelse.
OPP-selskabets bærer risikoen for alle andre begivenheder, omstændigheder og forhold, medmindre der foreligger Force majeure, jf. punkt 10.2. I så fald gælder alene reglerne om Force majeure i punkt 10.2. Dette betyder, at OPP-selskabet ligeledes bærer risikoen for de dele af Aktivet, som OPP-selskabet ikke har udført arbejde på som en del af renoveringen af Aktivet.
10.2 Force majeure
Der foreligger Force majeure, hvis en Part hindres i at opfylde sine forpligtelser efter Afta- len som følge af omstændigheder, der kan kvalificeres som Force majeure.
Forhold hos en Underentreprenør anses kun for Force majeure, såfremt der hos Underentre- prenøren foreligger omstændigheder, der kan kvalificeres som Force majeure, og OPP-
selskabet ikke burde have undgået eller overvundet den forårsagede hindring, f.eks. ved anvendelse af en anden Underentreprenør eller ved selv at udføre opgaven.
Hvis der foreligger Force majeure, der medfører, at en Part ikke kan opfylde sine forpligtel- ser efter Aftalen, anses dette ikke for misligholdelse. Force majeure kan dog højst gøres gældende af OPP-selskabet med det antal dage, som dokumenterbart skyldes Force majeure, herunder medregnet nødvendig tid til planlægning og genopstart.
OPP-selskabet er ikke berettiget til betaling for de ydelser, der ikke leveres på grund af For- ce majeure. Såfremt en tidsfrist for OPP-selskabet udskydes på grund af Force majeure, udskydes de hertil knyttede betalinger fra Bestiller tilsvarende.
Såfremt en Part ønsker at gøre Force majeure gældende, skal denne uden ugrundet ophold give skriftlig meddelelse herom til den anden Part, og senest 5 (fem) Arbejdsdage efter, at Force majeure er indtrådt, medmindre forholdet er af en sådan karakter, at det ikke er muligt at give meddelelse.
Hver Part afholder egne omkostninger og bærer egne tab som skyldes Force majeure.
Hvis opfyldelse af Aftalen helt eller i det væsentlige har været umuliggjort på grund af For- ce majeure i en sammenhængende periode på mere end 6 (seks) måneder eller i mere end sammenlagt 180 (ethundredeogfirs) Kalenderdage inden for en periode på ét år, og hvis det ikke efter en forudgående forhandling mellem Parterne er lykkedes at finde en for begge Parter tilfredsstillende løsning, kan Bestiller kræve at overtage Aktivet på de vilkår, der er fastsat i punkt 11.7, idet prisen for byggeriet dog fastsættes i medfør af punkt 11.9, når Ak- tivet ikke er gået under. Herudover har Parterne ingen krav mod hinanden.
Hvis den kollektive forsyningsvirksomhed standser levering af el, vand, varme eller andre forsyninger til Aktivet for en periode, uden at dette skyldes forhold, der kan tilskrives OPP- selskabet, er OPP-selskabet ikke ansvarlig over for Bestiller, hvis OPP-selskabet er afskåret fra at videreføre ansvaret over for forsyningsvirksomheden.
11. SKADEFORVOLDELSE OG TAB AF AKTIVET. AFTALENS OPHÆVELSE
11.1 Skadeforvoldelse
OPP-selskabet er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig for person- eller tingskade, som måtte forvoldes i forbindelse med Aftalens opfyldelse.
Hvis OPP-selskabets Underentreprenør i forbindelse med Aftalens opfyldelse forvolder person- eller tingskade under omstændigheder, der efter dansk rets almindelige erstatnings- regler er ansvarspådragende for den pågældende Underentreprenør, hæfter OPP-selskabet herfor, både over for Bestiller og over for tredjemand.
Hvis tredjemand rejser krav mod Den Offentlig Part på grund af forhold, OPP-selskabet er ansvarlig for eller hæfter for, skal OPP-selskabet friholde Bestiller for enhver deraf følgen- de udgift.
Når krav efter dette punkt kan opgøres, er Bestiller berettiget til at modregne dette krav i betalinger til OPP-selskabet, herunder kontantbetalinger, jf. punkt 7.2.3, og Driftsbetalin-
gen. OPP-selskabets ansvar for tingskade er dog begrænset til forsikringssummen for OPP- selskabets ansvarsforsikring, jf. punkt 7.7.
Såfremt tredjemand forårsager skade på Aktivet, bærer OPP-selskabet enhver udgift for- bundet med at bringe Aktivet i den stand, som kræves efter Aftalen, medmindre Bestiller bærer risikoen for tredjemands handlinger, jf. punkt 10.1.
11.2 Tab af Aktivet
I tilfælde af Aktivets hele eller delvise undergang i perioden fra tilrådighedstillelsen af Ak- tivet til udløbet af kontrakten, er OPP-selskabet forpligtet til for egen regning og risiko at genopføre Aktivet, medmindre tabet skyldes forhold, Bestiller bærer risikoen for, jf. punkt
10.1. OPP-selskabet oppebærer enhver forsikringssum, der udløses som følge af Aktivets undergang.
I den periode, hvor Aktivet ikke er til Bestillers rådighed grundet Aktivets undergang, fin- der reglen i punkt 5.3 anvendelse.
11.3 Bestillers hæveadgang
Bestiller kan ophæve Aftalen, hvis OPP-selskabet væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til Xxxxxxx.
Følgende forhold, men ikke begrænset hertil, anses for væsentlig misligholdelse:
• Ibrugtagningstidspunktet forsinkes i mere end […].
• Det samlede fradrag i Driftsbetalingen inden for en periode på 12 (tolv) måneder ud- gør mere end […].
• Bestiller har været berettiget til at benytte sin indtrædelsesadgang, jf. punkt 5.4, mere end […] gange.
• OPP-selskabet stiller ikke den i punkt 7.4 eller 7.5 krævede sikkerhed.
• OPP-selskabet er ikke forsikret i henhold til kravene i punkt 7.7.
• OPP-selskabets konkurs, rekonstruktionsbehandling, åbning af forhandlinger om ak- kord eller væsentligt forringede økonomiske forhold i øvrigt, der bringer Aftalens ret- te opfyldelse i fare, i det omfang konkursloven gør dette muligt.
• OPP-selskabet kræves opløst af Erhvervsstyrelsen eller anden tilsvarende udenlandsk myndighed, medmindre OPP-selskabet senest 10 (ti) Arbejdsdage fra fremkomsten af påkrav fra Bestiller dokumenterer, at betingelserne for selskabets opløsning ikke er til stede.
• OPP-selskabet får endelig dom eller afgørelse for ulovlig priskoordination eller lig- nende overtrædelser i forbindelse med indgåelsen af Aftalen.
Ovenstående opremsning er ikke udtømmende, men arten af de forhold, som er nævnt, skal være vejledende for, hvad der kan anses for væsentlig misligholdelse.
Ophævelse kræver i alle tilfælde, at Bestiller forudgående iagttager proceduren vedrørende Financierens afværgeret, jf. punkt 11.11.
11.4 Det økonomiske opgør ved Bestillers ophævelse − Generelt
Det økonomiske opgør ved Bestillers ophævelse foretages i medfør af punkt 11.6, medmin- dre der ikke findes et marked, jf. punkt 11.5, eller proceduren i punkt 11.6 har været gen- nemført uden resultat. I så fald sker det økonomiske opgør efter Bestillers valg i medfør af punkt 11.7.
Bestiller skal senest […] Arbejdsdage efter ophævelsen meddele OPP-selskabet, hvilken opgørelsesform der skal finde anvendelse.
Parterne kan ikke rejse krav mod den anden Part i anledning af Bestillers ophævelse, ud over hvad der fremgår af punkt 11.5 -11.7.
11.5 Det økonomiske opgør ved Bestillers ophævelse − Udbud
Bestemmelserne i punkt 11.6 kan alene bringes i anvendelse, hvis der er et marked.
Et marked foreligger, hvis der er et tilstrækkeligt antal udbydere af de ydelser, der skal er- lægges i den resterende aftaleperiode, som er villige til at byde på Aftalen, således at der kan opnås en reel konkurrence.
Hvis Financieren har udnyttet sin ret til at søge Aftalen videreført, jf. punkt 11.11, men be- viseligt har måttet opgive dette som følge af, at der ikke har været noget marked, kan be- stemmelsen i punkt 11.6 ikke anvendes.
11.6 Udbud af Restaftalen
Udbud af Restaftalen indebærer, at den nye aftalepart indtræder i samtlige Aftalens rettig- heder og forpligtelser. Dette indebærer bl.a., at den nye aftalepart oppebærer Driftsbetalin- gen, fra indtrædelsesdagen, det vil sige den dag, hvor den nye aftalepart påbegynder sin opfyldelse af Restaftalen.
Udbuddet har til formål at sikre, at Bestiller bliver stillet, som om Aftalen var gyldigt op- fyldt af OPP-selskabet, og at den pris, den nye aftalepart betaler for at overtage Restaftalen, bliver så høj som muligt.
I konsekvens af ophævelsen forestås og tilrettelægges udbuddet af Bestiller, men OPP- selskabet er berettiget til at blive holdt løbende orienteret om udbuddet.
OPP-selskabet modtager senest 10 (ti) Arbejdsdage efter indtrædelsesdagen det beløb, den nye aftalepart betaler for at overtage Aftalen, dog med følgende fradrag:
a) Udgifter til udbuddet.
b) Krav vedrørende perioden før ophævelsen, som Bestiller ikke kan gøre gældende mod den nye aftalepart.
c) Krav, Bestiller i øvrigt har mod OPP-selskabet i anledning af ophævelsen, herunder eventuelle omkostninger til rydning af grund, hvis ophævelse finder sted før Akti- vets færdiggørelse eller i forbindelse med Aktivets eventuelle undergang.
d) Værdien af ekstraarbejder udført af tredjemand og hvor Aftalen ikke er transporteret til OPP-selskabet, jf. punkt 3.2.
e) Værdien af ekstraarbejder, som Bestiller har betalt kontant, jf. punkt 7.2.3.
Hvis det beløb, den nye aftalepart betaler for at overtage Aftalen, ikke kan dække de oven- for angivne udgifter, skal OPP-selskabet betale det resterende beløb på det ovenfor angivne tidspunkt.
OPP-selskabet er, hvis Bestiller ønsker det, forpligtet til at fortsætte med at opfylde Aftalen i perioden fra ophævelsen til indtrædelsesdagen.
OPP-selskabet betales efter Aftalens bestemmelser for ydelserne i mellemperioden, dog således at Bestiller er berettiget til at modregne enhver udgift, der opstår i mellemperioden som følge af OPP-selskabets misligholdelse, i det omfang denne udgift ikke er dækket ved de tilbagehold i Driftsbetalingen, der kan foretages i henhold til Aftalens punkt 5.2.
Hvis det, efter at udbuddet har været foretaget, kan konstateres, at der alligevel ikke var et marked, som defineret i punkt 11.5, skal det økonomiske opgør ske efter reglerne i punkt
11.7. Alle omkostninger og tab som følge af det forgæves udbud skal afholdes af OPP- selskabet, medmindre det kan eftervises, at Bestiller ikke på tidspunktet for beslutningen om udbud havde rimelig grund til at antage, at der forelå et marked. Under disse omstæn- digheder skal de nævnte omkostninger og tab bæres af Bestiller.
11.7 Det økonomiske opgør ved Bestillers ophævelse − Bestiller overtager Aktivet
Hvis der ikke foretages udbud i henhold til punkt 11.5 samt punkt 11.6, eller hvis udbud har været forgæves, overtager Bestiller Aktivet.
Ved ophævelse i Renoveringsfasen gennemføres et økonomisk opgør mellem Parterne, hvorved OPP-selskabet kompenserer Bestiller med […] % af Renoveringssummen.
OPP-selskabet godskrives en forholdsmæssig andel af Renoveringssummen fastsat på bag- grund af værdien af de af OPP-selskabet udførte renoveringsarbejder. Værdien af de udførte renoveringsarbejder fastsættes af vurderingskommissionen, jf. punkt 14.5, og opgøres som Renoveringssummen med fradrag af udgiften til færdiggørelse af Arbejderne.
Kompensationen kan dog ikke overstige Bestillers samlede tab ved ophævelsen. Endvidere godskrives OPP-selskabet alene en forholdsmæssig andel af Renoveringssummen, i det omfang den på ophævelsestidspunktet bestående del af Arbejdet kan indgå i en færdiggørel- se af Aktivet. Bestiller overtager ejerskabet til den del af Aktivet, der er opført på ophævel- sestidspunktet, samt alt på ophævelsestidspunktet eksisterende projektering, immaterielle rettigheder, byggematerialer, midlertidige arbejder m.v., der er nødvendige for Arbejdets færdiggørelse.
Ved ophævelse i Driftsfasen overtager Bestiller Aktivet. Aktivets værdi godskrives OPP- selskabet. Aktivets værdi opgøres i overensstemmelse med principperne for fastsættelse af Renoveringssummen i bilag 4, dog således at der sker en tilbagediskontering af de løbende
Basisbetalinger indtil ophævelsestidspunktet. Ved fastsættelsen medregnes ikke værdien af de ekstraarbejder som er udført af tredjemand, og hvor aftalen ikke er overdraget til OPP- selskabet, jf. punkt 3.2 eller værdien af de ekstraarbejder der er betalt kontant, jf. punkt
7.2.3. Tilbagediskonteringsfaktoren fastsættes af vurderingskommissionen med udgangs- punkt i den økonomiske model (bilag 4).
Hvis ikke Aktivet er vedligeholdt i henhold til Xxxxxxx, skal der justeres i det nævnte beløb for omkostninger til at bringe Aktivet op på en kontraktmæssig vedligeholdelsesstandard. Omkostninger hertil fastsættes af vurderingskommissionen, jf.punkt 14.5.
Hvis ophævelsen sker i forbindelse med Aktivets undergang i Driftsfasen, godskrives OPP- selskabet en værdi af Aktivet. Ved fastsættelsen heraf skal der lægges vægt på tidspunktet for Aftalens ophævelse samt den aftalte vedligeholdelsesstandard. Værdien af Aktivet fast- sættes af vurderingskommissionen, jf. punkt 14.5. OPP-selskabet modtager dog kun beta- ling for Aktivet i det omfang den på ophævelsestidspunktet bestående del af Aktivet kan indgå i en genopførelse af Aktivet.
Ved ophævelse i Renoveringsfasen eller Driftsfasen overdrager OPP-selskabet til Bestiller eventuelle garantier stillet af tredjemand.
Ved ophævelse i Renoveringsfasen eller Driftsfasen hæfter OPP-selskabet for mangler ved det overtagne i 5 (fem) år efter overtagelsestidspunktet. Ved mangler forstås, at det overtag- ne ikke er udført i overensstemmelse med Aftalen eller ikke er udført håndværksmæssigt korrekt.
Ved ophævelse i Renoveringsfasen tilbageholder Bestiller 10 (ti) % af værdien af de udførte renoveringsarbejder, som opgjort i overensstemmelse med dette punkts afsnit 3.
Ved ophævelse i Driftsfasen tilbageholder Bestiller 10 (ti) % af værdien af Aktivets værdi, som opgjort i overensstemmelse med dette punkts afsnit 5.
OPP-selskabet kan som sikkerhed i stedet for det i de foregående afsnit anførte tilbagehold stille en garanti på beløbet efter reglerne i punkt 7.4. Beløbet tjener til sikkerhed for mang- ler ved det overtagne og frigives 5 (fem) år efter overtagelsestidspunktet, medmindre Bestil- ler forinden har fremsat krav om mangelsudbedring. Xxxxxxx udbedres af tredjemand for OPP-selskabets regning.
Ved ophævelse i Driftsfasen godskrives der Bestiller et beløb på DKK […] pr. år fra tids- punktet for ophævelsen og indtil Ophørsdagen, dog maksimalt for […] år. Beløbet dækker den gene og eventuelle merudgift, som Bestiller påføres ved, at OPP-selskabet ikke skal forestå Driften i den resterende del af Driftsfasen.
11.8 OPP-selskabets hæveadgang
OPP-selskabet kan ophæve Aftalen, hvis Bestiller væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til Xxxxxxx.
Følgende forhold, men ikke begrænset hertil, anses for væsentlig misligholdelse:
• Bestiller ikke senest 20 (tyve) Arbejdsdage efter afholdelsen af et særskilt møde mel- lem Parterne om manglende betaling af forfaldne ydelser, hvorom der er enighed på
mindst DKK […], har betalt det skyldige beløb til OPP-selskabet eller har deponeret det i et pengeinstitut.
• OPP-selskabet i mere end 6 (seks) måneder er afskåret fra at levere sine ydelser i henhold til Aftalen som følge af risikoforhold, som Bestiller bærer risikoen for, jf. punkt 10.1, uden at OPP-selskabet kan opnå rimelig kompensation herfor i form af tidsfristforlængelse og/eller merbetaling.
Ovennævnte opremsning er ikke udtømmende, men arten af de forhold, som er nævnt, skal være vejledende for, hvad der kan anses for væsentlig misligholdelse.
Hvis Aftalen ophæves i henhold til dette punkt, skal det økonomiske opgør ske i henhold til punkt 11.9.
11.9 Det økonomiske opgør ved OPP-selskabets ophævelse
Ved ophævelse i Renoveringsfasen gennemføres et økonomisk opgør mellem Parterne, hvorved Bestiller kompenserer OPP-selskabet med […] % af Renoveringssummen.
OPP-selskabet godskrives endvidere en forholdsmæssig andel af Renoveringssummen fast- sat som de faktisk dokumenterbart afholdte udgifter vedrørende Arbejdet, herunder renter og andre finansielle omkostninger, som OPP-selskabet måtte have haft.
Bestiller overtager ejerskabet til den del af Aktivet, der er opført på ophævelsestidspunktet, samt alt på ophævelsestidspunktet eksisterende projektering, immaterielle rettigheder, byg- gematerialer, midlertidige arbejder m.v., der er nødvendige for Arbejdets færdiggørelse.
Som kompensation for OPP-selskabets tab af fortjeneste ved ikke at skulle forestå Driften i den resterende del af Driftsfasen, godskrives denne […] % af den samlede Servicebetaling og Vedligeholdelsesbetaling pr. år i […] år fra Ibrugtagningstidspunktet.
Ved ophævelse i Driftsfasen overdrages Aktivet til Bestiller og OPP-selskabet godskrives et beløb opgjort som den tilbagediskonterede værdi af Basisbetalingen fra ophævelsestids- punktet og indtil Ophørsdagen, dog makimalt for […] år, tillagt den regulerede Overtagel- sessum opgjort i overensstemmelse med punkt 11.7, afsnit 5.
Tilbagediskonteringsfaktoren i forbindelse med ophævelse fastsættes af vurderingskommis- sionen med udgangspunkt i den økonomiske model (bilag 4), som er lagt til grund for be- regning af Basisbetalingerne og forrentningen heraf.
Hvis ikke Aktivet er vedligeholdt i henhold til Xxxxxxx, justeres det nævnte beløb for om- kostninger anvendt til at bringe Aktivet op på en kontraktmæssig vedligeholdelsesstandard. Omkostninger hertil fastsættes af vurderingskommissionen, jf. punkt 14.5.
Som kompensation for OPP-selskabets tab af fortjeneste ved ikke at skulle forestå Driften i den resterende del af Driftsfasen, godskrives denne […] % af den samlede Servicebetaling og Vedligeholdelsesbetaling pr. år fra ophævelsestidspunktet og indtil Ophørsdagen, dog makimalt for […] år.
Ved ophævelse i Renvoeringsfasen eller i Driftsfasen overdrager OPP-selskabet til Bestiller eventuelle garantier stillet af tredjemand, men hæfter herudover ikke for mangler ved Akti- vet konstateret efter overtagelsesdagen.
OPP-selskabet kan ikke rejse krav mod Bestiller i anledning af OPP-selskabets ophævelse af Aftalen, ud over hvad fremgår af dette punkt.
11.10 Fælles regler for ophævelse
OPP-selskabet anerkender Bestillers væsentlige interesse i, at en ophævelse er til mindst mulig gene for Aktivets brugere, og vil loyalt bestræbe sig på at minimere sådanne gener. En tilsvarende forpligtelse påhviler Bestiller over for OPP-selskabet.
Samtidig med ophævelsen skal den Part, der hæver Aftalen, sørge for, at der skriftligt ind- kaldes til en registreringsforretning. Registreringsforretningen skal afholdes hurtigst muligt.
Ved registreringsforretningen skal der udfærdiges et dokument, der beskriver, hvilke aktiver der overdrages i forbindelse med ophævelsen, samt kvaliteten heraf. Der foretages herunder en tilstandsvurdering af Aktivet, for derved at identificere og anslå eventuelle udgifter for- bundet med opretning heraf. Tilstandsvurderingen skal kun identificere de Mangler relateret til selve renoveringen og Funktionsmangler, der efter almindelige normer ikke ville være ved et byggeri med den pågældende alder, der har været vedligeholdt løbende i overens- stemmelse med Aftalen. Registreringen foretages af vurderingskommissionen, jf. punkt 14.5.
Hvis en Part, der har været indvarslet, ikke er repræsenteret ved registreringsforretningen, kan denne gennemføres uden den pågældendes Parts medvirken. Den mødte Part skal sna- rest muligt give den anden Part skriftlig underretning om registreringens gennemførelse og om registreringsprotokollens indhold.
11.11 Financierens afværgeret
Bestiller er ikke berettiget til at ophæve Aftalen uden forinden at følge de procedurer, der er beskrevet i bilag 5.
12. AFTALENS ORDINÆRE UDLØB
12.1 Tidspunkt for Aftalens ordinære udløb
Aftalen ophører uden varsel kl. 12.00 på dagen for udløbet af Driftsfasen, jf. punkt 5.1.
Hvis Driftsfasen ikke udløber på en Arbejdsdag, udsættes Aftalens ophør til kl. 12.00 på førstkommende Arbejdsdag.
12.2 Procedurer i forbindelse med Aftalens ordinære ophør
To år forud for Ophørsdagen foretager Parterne i fællesskab en gennemgang af Aktivet med henblik på at kontrollere, om Aktivet er i kontraktmæssig vedligeholdelsesstand og i øvrigt i den stand, det i henhold til bilag 9 skal være på Ophørsdagen. Der foretages en bygnings- mæssig tilstandsvurdering, for derved at identificere eventuelle Mangler relateret til selve renoveringen og Funktionsmangler og anslå udgifter forbundet med opretning heraf. Til- standsvurderingen skal kun identificere de Mangler relateret til selve renoveringen og Funk- tionsmangler, der efter almindelige normer ikke ville være ved et byggeri med den pågæl- dende alder, som har været vedligeholdt løbende i overensstemmelse med Aftalen.
Den nævnte gennemgang skal ske efter de i punkt 11.10 nævnte regler.
OPP-selskabet stiller forud for gennemgangen garanti efter de i punkt 7.6 angivne regler.
OPP-selskabet har ret og pligt til at udbedre de Funktionsmangler og Xxxxxxx relateret til selve renoveringen, der konstateres ved gennemgangen af Aktivet, jf. dette punkt. Udbed- ring skal ske inden for en rimelig frist fastsat af Bestiller. Sker dette ikke, skal Bestiller fast- sætte en yderligere kort frist til udbedring af Funktionsmangler og Xxxxxxx relateret til sel- ve renoveringen identificeret på gennemgangen. De Funktionsmangler og Xxxxxxx relateret til selve renoveringen, der efter udløbet af denne frist ikke er udbedret, kan Bestiller lade udbedre for OPP-selskabets regning.
Bestiller er berettiget til i de sidste 6 (seks) måneder før Ophørsdagen at tilbageholde Driftsbetalingen til sikkerhed for, at OPP-selskabet lever op til forpligtelserne i henhold til bilag 1. Denne bestemmelse indskrænker ikke Bestillers tilbageholdelsesret efter de almin- delige regler. OPP-selskabet er berettiget til at afværge modregning ved at stille anden til- svarende sikkerhed, der er godkendt af Bestiller.
OPP-selskabet er forpligtet til senest 12 (tolv) måneder forud for Ophørsdagen at overgive Bestiller alle oplysninger og alt materiale, der er nødvendigt for, at de ydelser, der skal er- lægges i Driftsfasen i henhold til Aftalen efter dennes udløb, kan erlægges af Bestiller eller af tredjemand. I det omfang der overgives materiale til Bestiller, skal dette være systemati- seret, let tilgængeligt og i en form, der gør det nemt at viderekommunikere.
Hvis lov om virksomhedsoverdragelse eller tilsvarende Lovgivning vil, eller muligvis vil, finde anvendelse i forbindelse med Aftalens ophør, skal OPP-selskabet senest 12 (tolv) må- neder før Ophørsdagen meddele Bestiller alle oplysninger, der er relevante for at vurdere rækkevidden af de retsvirkninger, der kan udløses i henhold til denne Lovgivning.
12.3 OPP-selskabets forpligtelser i forbindelse med Aftalens ordinære ophør
10 (Ti) Arbejdsdage inden Ophørsdagen foretages en gennemgang af Aktivet for at sikre, at dette lever op til kravene i bilag 9.
Ovennævnte gennemgang skal ske efter de i punkt 11.10 nævnte regler.
OPP-selskabet har ret og pligt til at udbedre de Funktionsmangler og Xxxxxxx relateret til selve renoveringen, der konstateres på gennemgangen i henhold til det ovenfor anførte. Ud- bedring skal ske inden for en rimelig frist fastsat af Bestiller. Sker dette ikke, skal Bestiller fastsætte en yderligere kort frist til mangeludbedringen. Hvad der efter udløbet af denne frist ikke er udbedret, kan Bestiller lade udbedre for OPP-selskabets regning.
På Ophørsdagen frigives det kumulerede tilbagehold eller anden tilsvarende sikkerhed i henhold til punkt 12.2, medmindre dette skal tjene til sikkerhed for udbedring af ukontrakt- mæssige forhold.
Eventuelle garantier stillet af tredjemand overdrages til Bestiller. OPP-selskabet hæfter her- udover ikke for Xxxxxxx relateret til selve renoveringen eller Funktionsmangler der ikke konstateres inden Ophørsdagen.
OPP-selskabet er, ud over hvad der følger af nærværende punkt, forpligtet til loyalt at med- virke til, at erlæggelsen af de ydelser, der har været erlagt i henhold til Aftalen, efter dennes ophør så let som muligt kan erlægges af Bestiller eller af tredjemand, således at gener for brugere bliver minimeret mest muligt.
Indtil ét år efter Ophørsdagen er OPP-selskabet mod betaling forpligtet til at yde Bestiller, eller den nye aftalepart, råd og vejledning i alle forhold vedrørende ydelserne i Driftsfasen.
13. FORTROLIGHED OG INFORMATION
Parterne skal behandle oplysning som Parterne bliver bekendt med som led i samarbejdet om Aftalen fortroligt, jf. bilag 8.
14. TVISTER
14.1 Hovedregel
Det tilstræbes, at tvister løses hurtigt og på lavest muligt niveau. Tvister, der ikke kan løses ud fra disse retningslinjer, henvises til afgørelse i den i bilag 6 nævnte styregruppe efter følgende procedure:
1. Alle spørgsmål og uenigheder skal senest […] Arbejdsdage efter, at de er opstået, være færdigbehandlet i styregruppen.
I styregruppen kan Parterne, hvis der er enighed herom, aftale en forlængelse af fri- sten under hensyntagen til karakteren af spørgsmålet/uenigheden.
2. Hvis det opståede spørgsmål eller uenigheden ikke er afklaret i styregruppen inden den i pkt. 1 fastsatte frist eller inden den af styregruppen forlængede frist, skal spørgsmålet forelægges opmanden, jf. punkt 14.2.
3. Opmanden, skal − så vidt det under hensyntagen til det opståede spørgsmåls karak- ter er muligt − fremkomme med sit løsningsforslag inden […] Arbejdsdage; eller så hurtigt som det er praktisk muligt.
Opmanden skal dog søge at bringe Parterne frem til en løsning, der i højere grad styres af Parternes interesser og behov, end af Parternes juridiske rettigheder og for- pligtelser. Opmanden kan under sit virke afholde møder med Parterne, herunder bå- de fællesmøder og møder med Parterne hver for sig. Parternes oplysninger til op- manden under sådanne møder er fortrolige. Opmandsbehandlingen skal således så vidt muligt følge de principper, der kendes fra mediation, med de for nærværende Aftale nødvendige tilpasninger.
4. Hvis Parterne − uanset opmandens forslag til løsning af det opståede spørgsmål − ikke kommer overens inden […] Arbejdsdage efter, at de er blevet bekendt med opmandens løsningsforslag, er hver af Parterne berettigede til at overlade sagen til formel afgørelse, enten ved foregreben tvistløsning, jf. punkt 14.3, eller ved vold- gift, jf. punkt 14.6.
14.2 [Opmand - [valgfri]
På første styregruppemøde udpeger styregruppen en opmand. Opmanden er fast i kontrak- tens løbetid. I tilfælde af opmandens varige forfald udpeger Parterne en ny opmand.
Opmanden skal være bekendt med, og så vidt muligt have erfaring fra mediation.
Opmanden har til opgave løbende at følge sagen med det formål hurtigt at kunne indtræde og medvirke til konfliktløsning i hele Aftalens løbetid, jf. punkt 14.1. Opmanden deltager i samtlige styregruppens møder som observatør. OPP-selskabet skal herudover løbende holde opmanden orienteret om alle væsentlige forhold af betydning for Aftalen.
Omkostningerne til opmandens medvirken afholdes med halvdelen til hvert Part.]
14.3 Foregreben tvisteløsning
Ved tvister, der ikke kan løses efter fremgangsmåden beskrevet i pkt. 14.1, kan hver Part anmode Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed om at udpege en bedømmer i henhold til nævnets regler om foregreben tvistløsning, med de følgende modifikationer:
a) Hver Part kan i almindelighed kun afgive ét skriftligt indlæg til bedømmeren.
b) Bedømmerens tilkendegivelse anses for accepteret med bindende virkning for en Part, hvis den pågældende Part ikke senest 10 (ti) Arbejdsdage efter tilkendegivel- sens afgivelse skriftligt har meddelt bedømmeren, at tilkendegivelsen afvises.
c) Parterne kan tidligst foranstalte syn og skøn, jf. punkt 14.4, eller iværksætte vold- giftsbehandling, jf. punkt 14.6, 2 (to) måneder efter forelæggelse for bedømmeren er iværksat. Syn og skøn kan dog foranstaltes tidligere, hvis øjemedet i modsat fald forspildes.
14.4 Syn og skøn
Hvis der i tilfælde af uoverensstemmelser mellem Parterne, eller for at sikre bevisets stil- ling, ønskes udmeldt syn og skøn, sker dette i overensstemmelse med reglerne om udmel- delse af skønsmænd ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og anlægsvirksomhed.
14.5 Vurderingskommission
Til brug for det økonomiske opgør ved Aftalens ophævelse, jf. punkt 11.7 og punkt 11.9, , udpeges en vurderingskommission, som i mangel af enighed udpeges med bistand fra den voldgiftsret, der måtte være nedsat efter punkt 14.6. Vurderingskommissionen består af 2 (to) sagkyndige medlemmer og 1 (en) opmand. Hver Part udpeger 1 (en) sagkyndig, og de 2 (to) sagkyndige udpeger i fællesskab kommissionens opmand, hvis afgørelse skal være ud- slagsgivende i tilfælde af uenighed mellem de udpegede sagkyndige.
Vurderingskommissionens afgørelse skal i hvert tilfælde være skriftlig og motiveret.
Hvis der er uenighed mellem Parterne om grundlaget for vurderingskommissionens arbejde, herunder fortolkningstvivl af betydning for vurderingskommissionens konklusioner, afgøres en sådan tvivl af en voldgiftsret nedsat efter punkt 14.6.
14.6 Voldgift
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med Aftalen, som ikke løses enten efter frem- gangsmåden beskrevet i pkt. 14.1 eller pkt. 14.3, skal afgøres ved voldgift efter reglerne for behandling af sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut. Voldgiftsretten sammensættes såle- des, at hver Part peger på 1 (et) medlem af voldgiftsretten, og voldgiftsrettens formand ud- peges af Det Danske Voldgiftsinstitut.
Ved sager som økonomisk vedrører mere end kr. 100 mio., er hver Part berettiget til at kræ- ve en udvidet voldgiftsret, således at hver Part udpeger 2 (to) voldgiftsdommere, hvoraf den ene skal opfylde retsplejelovens betingelser for at virke som dommer.
Voldgiftsretten sættes i den kommune, hvor Bestiller er hjemhørende, medmindre Parterne aftaler andet.
Retssproget under voldgiftsssagen skal være dansk. Det vil sige, at alle processkrifter og bilag skal være udarbejdet på dansk og at Parternes mundtlige indlæg skal foregå på dansk. Bilag kan dog fremlægges på engelsk, såfremt bilagets original er udarbejdet på engelsk. Parts- og vidneforklaringer skal ske på dansk eller engelsk eller ved anvendelse af tolk til dansk. Voldgiftsrettens mundtlige og skriftlige indlæg skal ske på dansk, og voldgiftsrettens afgørelser skal udfærdiges på dansk.
Med henblik på at sikre en hurtig behandling af voldgiftsagen, er Parterne enige om, at der efter afgivelse af klageskrift og svarskrift snarest skal afholdes et møde, hvor sagens videre forløb aftales med bindende virkning. På mødet fastsættes bindende frister for forberedel- sens yderligere skridt samt den mundtlige forhandlings begyndelsestidspunkt.
En tvist kan, hvis Bestiller ønsker det, kumuleres med andre tvister, der måtte opstå i for- bindelse med, eller som et resultat af, denne Aftale eller Trepartsaftalen jf. bilag 6.
14.7 Inddragelse af en Part ved de ordinære domstole eller voldgift
Parterne er uanset indholdet af punkt 14.1 - 14.6 berettigede til at inddrage den anden Part i sager ved de ordinære danske domstole, hvis tredjemand anlægger sag ved de ordinære dan- ske domstole mod en Part og sagen vedrører et krav, som denne Part i medfør af Aftalen kan videreføre mod den anden Part.
På samme måde er Parterne berettiget til at inddrage den anden Part i sager mod Underen- treprenører eller rådgivere, som føres ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og anlægsvirksom- hed, såfremt tvisten her vedrører et forhold af relevans for Aftalens opfyldelse.
15. UNDERSKRIFTER
[Sted], den [Sted], den
For [Bestiller] For OPP-selskabet
Navn: Navn:
Stilling: Stilling: