O V E R E N S K O M S T
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN | FORENINGEN AF SPECIALLÆGER |
O V E R E N S K O M S T
for honorarlønnede sygehuslæger
**NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende overenskomst
**NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder i kraft efter overens- komstens ikrafttrædelse
**NYT** pr. dato = Nyt efter overenskomstens ikrafttræden
2011
INDHOLDSFORTEGNELSE
KAPITEL 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE M.V 4
§ 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE 4
§ 2. ARBEJDSOMRÅDE 5
KAPITEL 2. LØN M.V 5
§ 3. LØNDANNELSE 5
§ 4. GRUNDLØN 5
§ 5. FUNKTIONSLØN 6
§ 6. KVALIFIKATIONSLØN 6
§ 7. OVERGANGSBESTEMMELSER 7
§ 8. LØNUDBETALING 7
§ 9. PENSION 7
§ 10. ATP-BIDRAG 9
KAPITEL 3. ARBEJDSTID, XXXX, FRIDAGE M.V 9
§ 11. ARBEJDSTID 9
§ 12. VAGT UDEN FOR TJENESTESTEDET 9
§ 13. EFFEKTIVT ARBEJDE UNDER VAGT UDEN FOR TJENESTESTEDET 10
§ 14. SENIORVILKÅR 11
§ 15. FRIHED OG ERSTATNINGSFRIHED 11
§ 16. HVILETID OG FRIDØGN 11
§ 17. KOMPENSATIONSFRIHED 12
KAPITEL 4. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR 13
§ 18. EFTERUDDANNELSE 13
§ 19. LØN UNDER SYGDOM 13
§ 20. XXXXX FØRSTE OG ANDEN SYGEDAG 13
§ 21. ATTESTUDSTEDELSE 13
§ 22. PATIENTTRANSPORT 14
§ 23. BIBESKÆFTIGELSE 14
§ 24. EFTERLØN 15
§ 25. OPSIGELSE, AFSKEDIGELSE M.V 15
§ 26. OVERGANGSORDNINGER 15
§ 27. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR 16
KAPITEL 5. OVERENSKOMSTENS IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE 17
§ 28. IKRAFTTRÆDELSES- OG OPSIGELSESBESTEMMELSER 17
BILAG 1. BETEGNELSER PÅ DEN ANSATTES LØNSEDDEL FOR GRUNDLØN OG CENTRALT AFTALTE TILLÆG 19
BILAG 2. VEJLEDENDE KRITERIER FOR FUNKTIONSLØN OG KVALIFIKATIONSLØN 20
PROTOKOLLAT NR. 1 VEDRØRENDE SYGEHUSLÆGERS DELTAGELSE I VAGT MED FREMMØDE INDEN FOR 10 MINUTTER, JF. § 12, STK. 7. 22
PROTOKOLLAT NR 2 OM AFTALER OM NEDGANG I KONTANTLØN VED INDGÅELSE AF LOKALE AFTALER OM PERSONALEGODER 23
KAPITEL 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE M.V.
Stk. 1.
Overenskomsten omfatter personer, der ansættes som sygehuslæge.
Stk. 2.
Overenskomsten gælder for sygehuslæger ved blandede kirurgiske medicinske sygehuse med én overlæge inden for Regionernes Lønnings- og Takstnævns forhandlingsområde.
Stk. 3.
Overenskomsten gælder endvidere for sygehuslæger ved selvejende institutioner, med hvilke regioner indgår driftsaftaler med henblik på opfyldelsen af dem i lovgivningen pålagte forpligtelser.
Hvis der på institutionen er aftalt andet overenskomstgrundlag fortsætter dette, med- mindre der indgås anden aftale mellem nærværende overenskomsts parter.
Stk. 4.
Overenskomsten omfatter ikke
1) tjenestemænd,
2) pensionerede tjenestemænd fra
a) staten, folkeskolen og folkekirken,
b) regioner, kommuner og tidligere amter
c) offentligt finansierede eller koncessionerede virksomheder,
3) andre, der får egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag.
Stk. 5.
Efter aftale mellem overenskomstens parter kan der ansættes sygehuslæger ved mindre sygehuse med 2 kliniske afdelinger.
BEMÆRKNINGER:
Et blandet kirurgisk-medicinsk sygehus er karakteriseret ved, at der kun er ansat 1 overlæge, og at der ved sygehuset foregår en reel kirurgisk og medi- cinsk virksomhed med mulighed for akut indlæggelse. Traditionelt har ho- vedvægten ved blandede sygehuse været lagt på den kirurgiske virksomhed.
Opmærksomheden henledes på, at overlægen ved et blandet kirurgisk- medicinsk sygehus skal være lægefagligt bedømt til stillingen.
En sygehuslæge er forpligtet til efter bestemmelse af overlægen ved det syge- hus/afdeling, hvor pågældende er ansat, at deltage i lægearbejdet, der er henlagt til sy- gehuset/afdelingen.
Stk. 1.
Lønnen består af fire elementer: Grundløn, jf. § 4, funktionsløn, jf. § 5, kvalifikations- løn, jf. § 6, og resultatløn, jf. Aftale om lokal løndannelse for overlæger m.fl. (Regio- nernes OK-samling 11.20.15)1.
**NYT**
BEMÆRKNINGER:
Betegnelser på den ansattes lønseddel for grundløn og centralt aftalte til- læg i henhold til denne overenskomst fremgår af bilag 1.
Stk. 2.
Sygehuslæger er omfattet af:
1. Aftale om lokal løndannelse for overlæger m.fl. (OK 11.20.15)
2. Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse (OK 11.20.03)
3. Aftale om gennemsnitsløngaranti (OK 11.20.05)
BEMÆRKNINGER:
Aftale om lokal løndannelse for overlæger m.fl. indeholder bl.a. bestem- melser om forhandlingssystemet, rets- og interessetvister samt opsigelse og ophør af aftaler om funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn.
Stk. 3.
Lønnen til deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen til fuld- tidsbeskæftigede.
**NYT**
Stk. 1.
For sygehuslæger er grundlønnen 401.901 kr. - med virkning fra den 1. januar 2012
407.201 kr.
For sygehuslæger, der ansættes fra den 1. april 2003 eller senere, er grundlønnen
412.501 kr. - med virkning fra den 1. januar 2012 417.801 kr.
Alle løndele er angivet i 31. marts 2000 niveau og er pensionsgivende.
1 Regionernes OK-samling benævnes fremover OK.
**NYT**
Grundlønsforhøjelsen pr. 1, januar 2012 sker med fuldt gennemslag. Alle centralt aftalte tillæg bevares. Alle lokalt aftalte tillæg bevares, medmindre der lokalt er af- talt reduktion som følge af centralt aftalte ændringer. Der foretages modregning i udligningstillæg, medmindre andet er aftalt, herunder om der konkret skal tages særlig stilling for den enkelte ansatte.
Stk. 1.
Funktionsløn ydes ud over grundlønnen og eventuel kvalifikationsløn. Funktionsløn ba- seres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområder), der er knyttet til den enkelte stil- ling, som sygehuslægen varetager. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for grundlønnen.
Stk. 2.
Funktionsløn aftales decentralt på grundlag af de funktioner, sygehuslægen varetager. Funktionsløn ydes som pensionsgivende tillæg.
Ikke-pensionsgivende tillæg, der er aftalt med ikrafttræden tidligere end den 1. april 2003, forbliver ikke-pensionsgivende med mindre andet aftales.
Fastsættelsen af funktionsløn kan bl.a. tage udgangspunkt i de eksempler, der er anført i bilag 2 om vejledende kriterier for funktions- og kvalifikationsløn.
Stk. 1.
Kvalifikationstillæg ydes udover grundlønnen og eventuel funktionsløn. Kvalifikations- tillæg baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer.
Stk. 2.
For sygehuslæger med 14 års anciennitet (eller derover) som læge efter bestået embeds- eksamen ydes et pensionsgivende tillæg på 46.900 kr. årligt (31. marts 2000 niveau).
Stk. 3.
Til sygehuslæger, der har autorisation som speciallæge, ydes et pensionsgivende tillæg på 9.400 kr. årligt (31. marts 2000 niveau).
Stk. 4.
Kvalifikationsløn aftales i øvrigt decentralt. Kvalifikationsløn ydes som pensions- givende tillæg.
Ikke-pensionsgivende tillæg, der er aftalt med ikrafttræden tidligere end den 1. april 2003, forbliver ikke-pensionsgivende med mindre andet aftales.
Fastsættelsen af kvalifikationsløn kan bl.a. tage udgangspunkt i de eksempler, der er an- ført i bilag 2 om vejledende kriterier for funktions- og kvalifikationsløn.
Stk. 1.
Sygehuslæger, der var ansat den 31. marts 2003, bevarede i forbindelse med overgang til nye lønformer pr. 1. april 2003 som minimum deres hidtidige samlede faste løn inkl. tillæg, herunder evt. tillæg af decentral løn.
Denne personlige løngaranti gælder, så længe de pågældende sygehuslæger er ansat i samme stilling, som de var ansat i ved overgang til nye lønformer.
Ændres beskæftigelsesgraden, reguleres den personlige løngaranti tilsvarende.
Den del af lønnen, som har været reguleret med procentregulering, reguleres fortsat.
Aftale om lønforbedringer af decentral løn eller andre lokale lønordninger opretholdes kun i det omfang, der er tale om varige ordninger for den enkelte ansatte. I modsat fald forholdes efter den lokale aftales ordlyd.
Stk. 2.
Sygehuslæger, som ved overgang til nye lønformer fik et ikke-pensionsgivende over- gangstillæg på 17.500 kr. (31. marts 2000 niveau), bevarer dette overgangstillæg under ansættelsen i hidtidig stilling.
Stk. 3.
Overgangstillægget kan ikke modregnes i funktions- og kvalifikationslønnen under den pågældendes ansættelse, dog bortset fra forfremmelser til højere grundlønninger. Over- gangstillægget indgår ikke i vurderingen af, hvilken funktions- og kvalifikationsløn, der skal aftales for den pågældende fremover.
Lønnen udbetales månedsvis bagud.
Stk. 1.
Der indbetales pensionsbidrag til Lægernes Pensionskasse.
Stk.2.
Det samlede pensionsbidrag udgør 17,5 % af de pensionsgivende løndele.
Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indehol- de oplysninger herom.
Stk. 3.
Hvis en sygehuslæge afholder ferie med feriegodtgørelse ydet af en tidligere arbejdsgi- ver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, indbetales sæd- vanlige pensionsbidrag, som om der var afholdt ferie med løn.
Stk. 4.
Pensionsbidragene indbetales månedsvis bagud samtidig med lønudbetalingen til pensi- onsordningen.
Stk. 5.
For ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gældende pensionsbi- drag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt på en pensionsordning eller anvendt til køb af frihed.
Ønske om indbetaling på en pensionsordning eller anvendelse til køb af frihed rettes til ansættelsesmyndigheden og kan tidligst ændres efter et år.
Ved udbetaling som løn gælder følgende:
• Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet.
• Beløbet er ikke pensionsgivende.
• Beløbet indgår ikke ved beregning af merarbejdsbetaling.
**NYT**
Stk. 6.
Hvis en ansat ønsker en større indbetaling til sin pensionsordning ved samtidig at få sin løn reduceret tilsvarende, har ansættelsesmyndigheden pligt til at imøde- komme et sådant ønske.
Den ansatte skal oplyse ansættelsesmyndigheden skriftligt om:
1. størrelsen af den forhøjede indbetaling enten i form af et fast kronebeløb el- ler med en procent af lønnen
2. perioden forhøjelsen skal indbetales i.
Med henblik på lettest mulig administration af frivillige pensionsindbetalinger kan ansættelsesmyndigheden fastsætte procedurer for disse, som f.eks. tidspunkt for fremsættelse af anmodninger og ændringer af indbetalinger mv.
Stk. 7.
Ændringer i vedtægter/regulativer for Lægernes Pensionskasse skal godkendes af over- enskomstens parter.
Stk. 8.
Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan ikke finde sted for bidrag, der er indbetalt efter den 1. april 1995. For bidrag indbetalt inden denne dato
gælder de hidtidige regler. Tilbagekøb kan dog finde sted for så vidt angår pensionsbi- drag, der er indbetalt for udenlandske statsborgere i forbindelse med, at de tager bopæl uden for Danmark. Lægernes Pensionskasse har udarbejdet skema om ansættelsesoplys- ninger m.v. herom.
KAPITEL 3. ARBEJDSTID, XXXX, FRIDAGE M.V.
Stk. 1.
For sygehuslæger er ikke fastsat en højeste arbejdstid. Disse sygehuslægers arbejdstid kan derfor ikke afgrænses til et bestemt omfang, hvoraf følger, at der ikke kan ydes godtgørelse for overarbejde. Arbejdet søges tilrettelagt således, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for en fuldtidsbeskæftiget sygehuslæge ikke væsentligt overstiger 37 timer pr. uge.
**NYT**
Stk. 2.
Det daglige arbejde tilrettelægges under hensyn til sygehusets/afdelingens/institutionens drift, herunder patientbehandling samt de af ledelsen nærmere fastsatte bestemmelser herfor.
For den enkelte sygehuslæge udarbejdes for en lokalt nærmere fastsat periode en plan over vagter, ugentlige fridage og eventuelle afspadseringsdage. Det fastsættes ligeledes lokalt, hvor lang tid forud for periodens start, at sygehuslægen kan påregne, at denne plan foreligger. Ved ændringer i vagtformen gives et varsel på 3 måneder.
Stk. 3.
Sygehuslæger er omfattet af Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstan- satte akademikere (OK 33.01.2.1).
§ 12. VAGT UDEN FOR TJENESTESTEDET
Stk. 1.
Sygehuslæger kan pålægges vagt uden for tjenestestedet, hvor sygehuslægen tilkaldes til effektivt arbejde.
Vagt uden for tjenestestedet indebærer, at sygehuslægen skal kunne give møde omgåen- de efter tilkald, dog normalt senest 30 minutter efter tilkald. Sygehuslægen tager ud fra en lægelig vurdering selv stilling til, om det er nødvendigt at indfinde sig på afdelingen.
Vagt uden for tjenestestedet kan normalt højst pålægges hvert 3. døgn.
Stk. 2.
Vagt uden for tjenestestedet betales på hverdage med 1.090,01 kr. pr. vagt (31. marts 2000 niveau) og på lørdage, søndage og søgnehelligdage med 1.486,77 kr. pr. vagt (31. marts 2000 niveau)
Har en sygehuslæge inden for en måned undtagelsesvis mere end 10 vagter uden for tje- nestestedet, betales en særlig godtgørelse, der udgør:
a. 50 % af vagthonoraret for den 11.-15. vagt og
b. 100 % af vagthonoraret for den 16. og følgende vagter.
Stk. 3.
Der ydes sygehuslæger, der varetager vagt ved sygehuse med akut modtagelse uden un- derordnede læger foran, et tillæg på 85,28 kr. pr. vagt (31. marts 2000 niveau).
Stk. 4.
Ved tilkald under vagt uden for tjenestestedet i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 6 transporte- res sygehuslægen vederlagsfrit til og fra tjenestestedet.
Stk. 5.
Overlæger, vagtbærende overlæger, afdelingslæger, sygehuslæger og 1. reservelæger/re- servelæger kan indgå i samme vagt uanset sygehustype.
Stk. 6.
Under fravær på grund af ferie, sygdom, graviditet, barsel, adoption, omsorg og barns første og anden sygedag ydes erstatning for mistet vagtindtægt. Der ydes ikke erstatning for mistet vagtindtægt, når ferie afholdes med feriegodtgørelse.
Stk. 7.
Sygehuslæger kan efter lokalaftale deltage i vagter med hurtigere fremmøde end anført i stk. 1, jf. protokollat nr. 1.
§ 13. EFFEKTIVT ARBEJDE UNDER VAGT UDEN FOR TJENESTESTEDET
Det effektive arbejde under vagt indregnes i arbejdstiden. I stedet for indregning i ar- bejdstiden kan der lokalt aftales betaling for effektivt arbejde under vagt. Betalingen udgør 409,36 kr. pr. time (31. marts 2000 niveau).
Såfremt tilgodehavende afspadsering som følge af vagtarbejde for sygehuslæger ikke er givet ved udgangen af 3. måned efter det er præsteret, udbetales timerne med 409,36 kr. pr. time (31. marts 2000 niveau).
Det effektive arbejde under vagt opgøres pr. påbegyndt time, hvor yderligere arbejde in- den for samme time ikke medregnes. Ved tilkald uden for tjenestestedet regnes det ef- fektive arbejde fra tilkaldelsen til afslutningen af arbejdet. Telefonopkald under vagten opgøres dog svarende til den faktiske belastning.
Det gennemsnitlige antal timers effektive arbejde under vagt fastlægges efter lokal for- handling for vagtlaget.
Hvis parterne ikke kan blive enige, foretages en arbejdstidsregistrering, herunder opgø- relse af det effektive arbejde under vagter, i en 3-måneders periode.
En lokalaftale om gennemsnitsopgørelse kan af hver af parterne opsiges med 3 måne- ders varsel. Når aftalen opsiges, indledes forhandlinger om en ny aftale.
Sygehuslæger, der efter det 62. år har vagt uden for tjenestestedet, har ret til 2 ugers fri- hed med løn om året.
For sygehuslæger, der har ret til en uges kompensationsfrihed, bortfalder denne kom- pensationsfrihed samtidig hermed. For sygehuslæger, der har fraskrevet sig retten til kompensationsfrihed, bortfalder tillægget på 10.600 kr. (31. marts 2000 niveau), som er ydet som erstatning herfor.
§ 15. FRIHED OG ERSTATNINGSFRIHED
Stk. 1.
Sygehuslæger har normalt fri på lørdage, søndage og søgnehelligdage.
Stk. 2.
Har en sygehuslæge haft vagt på en lørdag, søndag eller søgnehelligdag ydes en anden fridag herfor. Denne fridag medregnes ikke i den ugentlige arbejdstid.
Stk. 3.
Der ydes en ugentlig fridøgnsperiode af 55 til 64 timers samlet varighed.
Opdeles fridøgnsperioden skal hver periode udgøre mindst 35 timer, dog 32 timer så- fremt der er indgået aftale om nedsættelse af hviletiden.
Sammenlægning af flere fridøgnsperioder sker ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn.
Med henblik på en fortsat opretholdelse af et rimeligt beredskab inden for sygehus- og institutionsområdet m.v. er der i henhold til kapitel 5 i Beskæftigelsesministeriets be- kendtgørelse nr. 611 af 25. juni 2003 om hvileperiode og fridøgn m.v. (OK 11.10.02) mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn aftalt føl- gende supplerende bestemmelser om daglig hviletid og ugentlig fridøgn til de i ar- bejdsmiljølovens kapital 9 og ovennævnte bekendtgørelses kapitel 2 og 4 omtalte regler:
1) Vagt bortset fra effektiv tjeneste er hviletid.
2) Reglerne i ovennævnte bekendtgørelses § 16, stk. 3, hvorefter nedsættelse eller ud- skydelse af hvileperioden højst kan ske i 10 døgn i hver kalendermåned og i højst 45 døgn i et kalenderår, finder ikke anvendelse.
3) Under vagttjeneste bevirker telefonopkald, der ikke medfører aktivitet, ingen afbry- delse af hviletiden, dog således at der i tidsrummet kl. 23 - 07 kun kan indgå indtil 3 opkald (uden aktivitet), før hviletiden afbrydes.
4) Ved skriftlig aftale mellem de enkelte sygehus/institution og Foreningen af Special- læger kan det fastsættes, at nedsættelse af hviletiden mellem to døgns hovedarbej- der til 8 timer kan finde sted.
5) Ved skriftlig aftale mellem det enkelte sygehus/institution og Foreningen af Speci- allæger kan det fastsættes, at der kan tilrettelægges tjeneste således, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn.
6) Hvor det ikke umiddelbart er muligt at foretage arbejdstilrettelæggelse i overens- stemmelse med ovennævnte bestemmelser, træffes der aftale mellem overenskom- stens parter om særlige løsninger, der skal tilstræbe overholdelse af foranstående bestemmelser og arbejdsmiljølovens og bekendtgørelsens bestemmelser i videst muligt omfang. Aftalen skal forelægges Arbejdstilsynet til godkendelse.
Stk. 1.
For alle, der ansættes fra den 1. april 2003 eller senere, gælder, at de ikke er omfattet af bestemmelser om kompensationsfrihed.
Stk. 2.
Følgende bestemmelser er gældende for sygehuslæger ansat før den 1. april 2003:
I stedet for ulempegodtgørelse for tjeneste på søn- og helligdage m.v. ydes der sygehus- læger 1 uges kompensationsfrihed årligt.
Kompensationsfrihed holdes så vidt muligt i sammenhængende perioder og fortrinsvis på tidspunkter, hvor fraværet er mindst føleligt for afdelingens drift.
Afviklingen af kompensationsfriheden sker uden begrænsning af reglerne i aftale om fe- rie for personale ansat regioner.
Fraskriver en sygehuslæge sig retten til 1 uges frihed, ydes et pensionsgivende tillæg på 10.600 kr. årligt (31. marts 2000 niveau). Vedrører fraskrivelsen en tidsbegrænset perio- de, kan dette kun ske med regionens accept.
Kompensationsfriheden kan efter aftale mellem den ansatte og regionen opspares med henblik på afvikling efter det 60. år eller på et andet aftalt tidspunkt.
Fratræder den ansatte sin stilling inden den opsparede kompensationsfrihed er afviklet, udbetales de manglende dage med 7,4/1924 af den årlige faste løn (ekskl. pensionsbi- drag) pr. ikke afviklet kompensationsfridag.
KAPITEL 4. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR
Af hensyn til den enkelte sygehuslæges faglige udvikling og kvaliteten i patientbehand- lingen m.v. sikres sygehuslæger deltagelse i efteruddannelse i mindst 10 dage årligt. Af hensyn til koordineringen af de driftsmæssige forhold m.v. sker deltagelse i efteruddan- nelse efter indstilling fra den ledende overlæge/områdets lægechef.
Under sygdom oppebærer sygehuslæger løn efter de for regionale tjenestemænd gæl- dende regler.
§ 20. BARNS FØRSTE OG ANDEN SYGEDAG
Stk. 1.
Regionen kan give en sygehuslæge hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af sygt barn på dettes første og anden sygedag, hvis
1) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,
2) forholdene på tjenestestedet tillader det,
3) barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte.
BEMÆRKNINGER:
I vurderingen af, om der skal gives tjenestefrihed, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter.
Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær, men fraværslisten suppleres med oplysninger om fraværet på grund af barnets første og anden syge- dag.
Stk. 2.
Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.
Indtil ændrede bestemmelser måtte blive fastsat ved forhandling mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Lægeforeningen gælder følgende:
1. Det påhviler sygehuslæger uden særligt vederlag at udfærdige eller medvirke ved udfærdigelsen af attester om de foretagne lægelige undersøgelser og behandlinger samt om disses resultat og om patienternes tilstand, for så vidt den pågældende at- test vedrører den sygdom, som patienten behandles eller har været behandlet for på institutionen, eller attesten vedrører sådanne oplysninger, som institutionen måtte ligge inde med, og som i øvrigt ikke uden særlig vanskelighed vil kunne tilveje- bringes.
Uden særligt vederlag påhviler det herefter sygehuslæger at udstede:
Dødsattester, herunder kopier, medicolegale ligsynsattester og attester vedrø- rende transport af lig, indstillings- og optagelsesattester til helbredelsesinstitu- tioner, plejehjem, alderdomshjem o.l., simple syge- og raskmeldinger, samt
udtalelser, der kan ligestilles med lægebreve og journaludskrifter, herunder så- danne politiattester, hvis indhold svarer til vidneudsagn.
2. Sygehuslæger kan kræve særskilt honorar for udstedelse af følgende attester, for så vidt honorar efter tidligere anerkendt praksis har kunnet kræves:
Attester til pensions- og forsikringsselskaber, samt attester til ankenævn, anke- styrelsen og arbejdsskadestyrelsen,
attester til sikringsstyrelsen i det omfang, hvor taksten er i henhold til gældende lov,
speciallægeerklæringer og sådanne erklæringer, der efter deres form og indhold må sidestilles hermed, samt
politierklæringer og erklæringer til retsligt brug indeholdende nærmere motive- ret skøn.
3. Den tid, der medgår til udfærdigelsen af de attester, for hvilke særskilt honorar kan kræves, kan ikke medregnes i arbejdstiden.
I de tilfælde, hvor sygehuslæger tjenstligt deltager i ambulancetransporter med bil eller flyvemaskine, tegnes der rejseforsikring, der giver en dækning på 5.000.000 kr. ved død eller ulykke.
Funktionærlovens § 15 om bibeskæftigelse er gældende for sygehuslæger.
Sygehuslæger skal orientere ansættelsesstedet, såfremt de påtager sig bibeskæftigelse ved privathospitaler og lignende institutioner.
Der ydes efterløn i henhold til reglerne i funktionærlovens § 8.
§ 25. OPSIGELSE, AFSKEDIGELSE M.V.
Stk. 1.
Enhver sygehuslæge kan opsige sin stilling med 3 måneders varsel og kan opsiges fra sin stilling med 6 måneders varsel til den 1. i en måned.
Stk. 2.
Stk. 3.
Såfremt afskedigelse af en sygehuslæge er begrundet i nedlæggelse eller omdannelse af et sygehus, hvor pågældende er ansat, forlænges opsigelsesvarslet til 1 år. I sådanne til- fælde er sygehuslægen, såfremt der kan tilvejebringes mulighed herfor, pligtig at mod- tage anden stilling af tilsvarende art eller anden stilling inden for pågældende regions sygehusvæsen, og der bortses her fra begrænsningen af sygehuslægers ansættelsesområ- de, jf. § 1. I sidstnævnte tilfælde vil sygehuslægens løn- og ansættelsesvilkår fortsat bli- ve fastsat efter reglerne i nærværende overenskomst.
Stk. 4.
BEMÆRKNINGER:
Sygehuslæger har i lighed med funktionærlovens § 10, stk. 2, adgang til for- handling i forbindelse med afskedigelse (af en sygehuslæge) på grund af nedlæggelse eller omdannelse af et sygehus.
Rådighedslønnen efter stk. 4 består af de i §§ 4 – 7 nævnte løndele.
I visse situationer er sygehuslæger omfattet af funktionærlovens § 2 om fra- trædelsesgodtgørelse (OK 11.03.1).
1. For de ved Ærøskøbing sygehus ansatte sygehuslæger gælder, at der ikke ydes sær- skilt betaling for de første 10 vagter, idet disse vagter betales ved fortsat ydelse af et ikke-pensionsgivende bestillingstillæg på 109.600 kr. årligt (31. marts 2000 ni- veau).
Såfremt der - som en fast ordning - pålægges vagter ud over 10, skal disse honore- res efter følgende regler:
A. For de første 5 vagter ydes 1.397,27 kr. pr. vagt (31. marts 2000 niveau).
B. For de følgende vagter ydes 1.863,02 kr. pr. vagt (31. marts 2000 niveau).
BEMÆRKNINGER:
Det er som hidtil forudsat, at de 10 vagter, som de under overgangsordnin- gerne værende sygehuslæger er forpligtet til at holde pr. måned, fordeles jævnt over måneden, ligesom det pligtige vagtantal reduceres forholdsmæs- sigt i måneden, f.eks. på grund af ferie, sygdom og lignende.
Under fravær på grund af ferie, sygdom, graviditet, barsel, adoption, om- sorg og barns første og anden sygedag oppebærer sygehuslæger godtgørelse for eventuel mistet vagtbetaling, beregnet som et gennemsnit af de i de sidste 3 måneder holdte vagter.
2. For sygehuslæger ansat før den 26. oktober 1990 gælder følgende:
Rådighedslønnen, der ydes i henhold til § 25, stk. 4, omfatter de i §§ 4 – 7 nævnte løndele tillagt et ikke-pensionsgivende bestillingstillæg på 109.600 kr. årligt (31. marts 2000 niveau).
3. Sygehuslæger ansat inden den 31. marts 1995 har ret til konsultation og koncilier praksis, men må ikke kontraktlig være tilknyttet praksissektoren som alment prakti- serende læge. I øvrigt er de for overlæger gældende pligter og rettigheder vedrøren- de konsultation herunder speciallægekonsultation på grundlag af tilslutning til læ- gepraksisoverenskomsten gældende for sygehuslæger, jf. § 7, stk. 1, 2 og 4, i proto- kollat nr. 1 til aftalen for lægelige chefer.
4. Sygehuslæger, der efter den 1. april 2005 pålægges vagtfri stilling i forbindelse med nedlæggelse eller omdannelse af et sygehus, hvor pågældende er ansat, tildeles et ikke-pensionsgivende tillæg på 43.800 kr. (31. marts 2000 niveau).
I tillægget indgår en forpligtelse til og betaling for op til 3 månedlige vagter efter reglerne i overenskomsten.
Bestemmelsen omfatter ikke sygehuslæger, der som led i en seniorordning overgår til en vagtfri stilling.
§ 27. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR
**NYT**
Følgende aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (OK 11.32.1) gælder:
1. Ansættelsesbreve (OK 11.21.1).
2. Xxxxxxxxx (OK 21.03.1).
4. Løngaranti for ansatte omfattet af opgave- og strukturreformen (OK 11.20.22).
6. Midlertidig tjeneste i højere stilling (funktion) (OK 21.07.1).
7. Lønberegning/lønfradrag (OK 11.12.1).
8. Åremålsansættelse (OK 21.15.1).
9. Supplerende pension (OK 11.25.1).
12. Tilrettelæggelse af arbejdstid (OK 11.05.0).
13. Decentrale arbejdstidsaftaler (OK 11.05.02).
14. Deltidsarbejde (OK 11.28.1).
En sygehuslæge kan ansættes på deltid efter konkret aftale mellem regionen og Foreningen af Speciallæger.
15. Deltidsansattes adgang til højere timetal (OK 11.28.2).
16. Tidsbegrænset ansættelse (OK 11.27.1).
19. Tele- og hjemmearbejde (OK 11.26.1). 20. Ferie (OK 11.04.1).
21. Barsel mv. (OK 11.09.2).
22. Tjenestefrihed uden løn (OK 11.30.1).
23. Seniorpolitik (OK 11.22.1).
25. Befordringsgodtgørelse (OK 21.14.1).
Udgifter ved tjenesterejser godtgøres efter de regler, der gælder i regionen.
26. Kompetenceudvikling (OK 11.16.2).
27. Socialt kapitel (OK 11.08.1).
28. Trivsel og sundhed (OK 11.35.1)
29. Kontrolforanstaltninger (OK 11.16.4)
30. Virksomhedsoverenskomster (OK 11.24.1).
31. Retstvistaftalen (OK 21.04.2).
32. Ansættelsesvilkår for ansatte ved regionens overtagelse af social institution (OK 21.03.5).
33. SU og tillidsrepræsentanter (OK 11.06.1).
34. MED og tillidsrepræsentanter (OK 11.06.2).
35. Sammenhængende personalepolitisk drøftelse
36. Statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger (OK 11.20.04)
KAPITEL 5. OVERENSKOMSTENS IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE
§ 28. IKRAFTTRÆDELSES- OG OPSIGELSESBESTEMMELSER
**NYT**
Stk. 1.
Overenskomsten har virkning fra den 1. april 2011.
**NYT**
Stk. 2.
Overenskomsten kan af hver af parterne opsiges med mindst 3 måneders varsel til en
31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2013.
Opsigelsen skal ske skriftligt.
København, den 27. oktober 2011
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN:
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
For FORENINGEN AF SPECIALLÆGER:
Xxx X. Xxxxxxxx
/ Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx
**NYT** pr. 15. maj 2012
BILAG 1. BETEGNELSER PÅ DEN ANSATTES LØNSEDDEL FOR GRUND- LØN OG CENTRALT AFTALTE TILLÆG
Nedenstående oversigt angiver betegnelser på den ansattes lønseddel for grundløn og centralt aftalte tillæg i henhold til denne overenskomst.
Paragraf | Betegnelser på den ansattes lønseddel |
§ 4, stk. 1 | Grundløn |
§ 6, stk. 2 | 14 års anc. |
§ 6, stk. 3 | Sp.lægeautorisation |
§ 7, stk. 2 | Overgangstillæg |
§ 17, stk. 2 | Fraskr. komp.frihed |
§ 26, pkt. 1 | Bestillingstillæg |
§ 26, pkt. 4 | Vagtfri stilling |
BILAG 2. VEJLEDENDE KRITERIER FOR FUNKTIONSLØN OG KVALIFIKATI- ONSLØN
Det bemærkes, at listen over vejledende kriterier ikke er udtømmende.
Som eksempler på funktioner og arbejdsområder, der decentralt kan anvendes som eventuelle kriterier for aftaler om funktionsløn/tillæg kan nedenstående nævnes.
Tillæggene kan ydes til sygehuslæger, der enten selv varetager opgaverne eller er an- svarlige for opgavernes varetagelse:
• Formidlings- og informationsaktiviteter
• Særligt belastet arbejde eller arbejdsvilkår. Eksempelvis belastede arbejdsforhold, særligt belastende eller hyppige vagter, bagvagtfunktion for lægestuderende eller læger tidligt i uddannelsesforløbet
• Særlige instruktions- eller supervisionsopgaver
• Præhospitalbehandling
• Udvikling af samarbejdsformer, eksempelvis projektarbejde, teamarbejde
• Arbejde ved geografisk adskilte enheder
• Ekstraordinært meget planlagt merarbejde
• Særlig aftalt assistance på eller for andre afdelinger, afsnit eller for eksterne parter
• Patienttransport
• Deltagelse i udrykningstjeneste med lægeambulance – patient eller donortransport
• Katastrofeberedskab
• Kvalitetssikring
B. KVALIFIKATIONSLØN
Som eksempler på elementer, der kan indgå ved fastsættelse af kvalifikationsløn kan nedenstående nævnes.
• Relevant efteruddannelse af betydning for arbejdet
• Samarbejdskvalifikationer, eksempelvis i forbindelse med tværfagligt samarbejde
• Forskningsmæssige kvalifikationer
• Særlig faglig ekspertise eller interesse
• Høj faglig standard såvel diagnostisk som behandlingsmæssigt
• Kvalitet, etik og effektivitet i opgaveløsningen
• Høje operative færdigheder
• Kommunikative kvalifikationer
• Pædagogiske kvalifikationer. Eksempelvis undervisningserfaring, pædagogisk ud- dannelse
• Særlige kvalifikationer til brug for instruktions- eller supervisionsopgaver
• Udviklingsorienteret, idérig
• Lokalkendskab
• Rekruttering og fastholdelse
• Øvrige personlige egenskaber
Efter lokalaftale kan sygehuslæger indgå i vagter med hurtigere fremmøde end nævnt i
§ 12, stk. 1. Aftale om vagter med hurtigere fremmøde kan alene etableres ved blandede kirurgiske-medicinske sygehuse, jf. § 1, stk. 1, hvor der traditionelt har været ansat sy- gehuslæger.
Ved tilkald til sygehuset under sådanne vagter skal sygehuslægen kunne indfinde sig in- den for 10 minutter.
Etablering af denne vagtform vil kun finde sted, såfremt der er etableret en vagtordning i optageområdet. Det forudsættes, at sygehusets skadestue fungerer som en "lukket" skadestue, dvs. hvor akutbehandling som hovedregel sker efter visitation hos en alment praktiserende læge.
Det forudsættes endvidere, at der bl.a. gennem visitationsretningslinjer er etableret et nært samarbejde med et større sygehus (centralsygehus) i området.
Med mindre andet aftales lokalt deltager sygehuslægerne ikke ved lægeledsagelse under patienttransporter.
Vagt af denne art kan normalt højst pålægges hvert 6. døgn. Hvis vagt af denne type til- rettelægges i en kombination med vagt uden for tjenestestedet, kan vagter normalt højst pålægges hvert 5. døgn. Regler for vagthyppighed gælder som et gennemsnit for den pe- riode vagtplanen dækker.
Vagten betales på hverdage med 2.180,02 kr. pr. vagt (31. marts 2000 niveau) og på lør- dage, søndage og søgnehelligdage med 2.973,55 kr. pr. vagt (31. marts 2000 niveau).
Parterne er enige om, at der mellem regionen og (lokale) repræsentanter for den for- handlingsberettigede organisation kan indgås aftale om, at regionen og den ansatte kan indgå aftale om nedgang i kontantløn for at modtage personalegoder.
Aftalen kan angå såvel nedgang i de centralt aftalte løndele som nedgang i de lokalt af- talte løndele.
Lønafledede ydelser (som fx pension og feriegodtgørelse) beregnes på grundlag af brut- tolønnen, dvs. den enkeltes aflønning forud for det løntræk, der finder sted som følge af aftalen mellem regionen og den ansatte.
Parterne er enige om, at hidtidig regional praksis vedrørende tiltag om trivsel og sund- hed mv. (Aftale om trivsel og sundhed) samt uddannelse og kompetenceudvikling ikke påvirkes af aftalen, ligesom aftalen ikke ændrer arbejdsgivers praksis for at stille de ar- bejdsredskaber, der er nødvendige for arbejdets udførelse, til rådighed for medarbejde- ren. Krav om indgåelse af individuelle aftaler om nedgang i kontantløn kan ikke gøres til en forudsætning for ansættelsen.
BEMÆRKNINGER:
Efter beslutning i Regionernes Lønnings- og Takstnævn kan den enkelte re- gion indgå aftaler om nedgang i kontantløn for personalegoder efter føl- gende retningslinjer og i det nævnte omfang:
1. Aftalen må kun vedrøre skattebegunstigede personalegoder og skal være overensstemmende med skattelovgivningen.
2. Regionen skal som arbejdsgiver have en saglig interesse i ydelsen af det personalegode, der er genstand for aftalen.
3. Adgangen er begrænset til at omfatte følgende kategorier af personalego- der:
a) Multimedier
Ordninger der har en arbejdsmæssig relevans med henblik på at fremme effektiviteten og fleksibiliteten i opgaveløsningen, herunder at understøtte dialogen og kommunikationen mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. (Fx datakommunikation, bredbånd, telefon, mobiltele- fon).
b) Sundhedsordninger
Ordninger der tilbydes som led i en generel personalepolitik og har til formål at fremme en forebyggende og helbredende indsats i forhold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø med henblik på at opnå ef- fekter som fx øget trivsel på arbejdspladsen og nedbringelse af syge- fraværet. (Fx massage, fysioterapi, kiropraktor, rygestopkurser, kost- vejledning, psykologhjælp, helbredsvurdering, zoneterapi).
Specifikt vedr. sundhedsordninger kan der ikke etableres ordninger for medarbejdere, omfattet af offentlige overenskomster, i form af nedgang i kontantløn, hvor den konkrete ordning betyder, at disse medarbejdere får en fortrinsadgang til offentlige ydelser eller tilsvarende ydelser udbudt af private udbydere. Dette betyder, at almindelige regler om visitation skal følges.
c) Befordring
Ordninger der har til formål at understøtte rekruttering og fastholdel- se af medarbejdere, hvor arbejdspladsens geografiske placering og/eller medarbejderes bopælsstatus vil kunne virke hæmmende her- for. (Fx parkeringsplads/-kort, offentlig transport (bus, tog, fly), bro- bizz/ færgeabonnement).
d) Øvrige
Ordninger der understøtter medarbejdernes mulighed for konkret og/eller mere generelt at kunne varetage sit arbejde. (Fx aviser/tids- skrifter, uddannelser, coaching - hvis erhvervsmæssigt relevant)
Protokollatet træder i kraft ved udsendelsen.
Protokollatet kan opsiges skriftligt af hver af parterne med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Lokale og individuelle aftaler efter dette protokollat fortsætter efter protokol- latets opsigelse uændret, til de bortfalder eller opsiges i henhold til bestemmelsen herom i de lokale og/eller individuelle aftaler, idet parterne forudsætter, at sådanne aftaler in- deholder en bestemmelse om opsigelse.
BEMÆRKNING:
Organisationen har tilkendegivet, at protokollatet er indgået på grundlag af Regionernes Lønnings- og Takstnævns beslutning om, hvad der er adgang til at indgå aftale om jfr. pkt. 3 a-d i ovenstående bemærkning. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har tilkendegivet, at organisationen orienteres om evt. ændringer heri, således at organisationen gives mulighed for at opsige protokollatet, jf. protokollatets opsigelsesbestemmelse. Opsiges protokolla- tet, kan der ikke i opsigelsesperioden indgås nye lokale eller individuelle af- taler om emner ud over det i pkt. 3 a-d nævnte.
København, den 12. april 2010
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
For FORENINGEN AF SPECIALLÆGER
Xxxx Xxxxxxxxxx
/ Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx