Gribvand Spildevand A/S søger 1 driftsmedarbejder
Gribvand Spildevand A/S søger 1 driftsmedarbejder
Gribskov Kommunes Spildevand består af to driftsselskaber – Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S. Gribvand A/S er ejet af Gribskov Kommune. Gribvand Spildevand A/S er ejet af Gribvand A/S. Der er pt. 20 medarbejdere i selskabet.
Vi søger en ny drift medarbejder, da en af vores medarbejder har valgt at gå på pension.
Spildevandsforsyningen drifter
8 renseanlæg, 867 km. kloakledning og ca. 317 pumpestationer, som skal driftes, vedligeholdes og renoveres. Dertil kommer udbygningen af kloaknettet som følge af nye kloakeringer, byudvikling, kapacitetsudvidelser, klimaforandringer og stigende miljømæssige krav. Desuden føres der kontrol med en tømningsordning for bundfældnings- og samletanke på ukloakerede ejendomme.
Spildevandsforsyningen dækker ca. 28.500 ejendomme, hvoraf knap halvdelen er sommerhuse. De ældre bydele i Helsinge, Græsted og Gilleleje er fælleskloakerede, mens nyere dele af byerne er separatkloakerede. I sommerhusområderne langs nordkysten er der typisk kun kloakeret for husspildevand. Derudover er der en række projekter i gang med kapacitetsudvidelser som følge af stigende mængder af overfladevand og stigende miljømæssige krav.
Vi forventer at du
- har en relevant faglig uddannelse, men det er ikke et krav
- erfaring eller interesse i at arbejde med drift og service af renseanlæg, pumpestationer, ledninger, bassiner mv.
- har erfaring i eller lyst til at arbejde med alarmhåndtering, samt anvendelse af måleudstyr og kalibrering.
- har teknisk snilde og ordenssans.
- har kørekort (mindst kategori B gerne C).
- har almene EDB-kundskaber.
- er omstillingsparat da der kan være mange forskellige opgaver.
- kan arbejde selvstændigt og har rigtig gode samarbejdsevner.
- har et positivt livssyn og er åben for nye opgaver.
- efter oplæring kan indgå i Gribvand Spildevands rådighedsvagter hver 7 uge.
- er indforstået med Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx personale politik.
Vi tilbyder
- en attraktiv og alsidig arbejdsplads i gode omgivelser.
- et selvstændigt job med mange forskellige opgaver.
- grundig oplæring inden du skal indgå i rådighedsvagten.
- de nødvendige kurser (spildevandoperatør).
- gode kollegaer.
- arbejdstøj, nødvendigt sikkerhedsudstyr og vaccinationer betalt af virksomheden
Tid: 37 timer pr. uge
Stilling: Opstart efter aftale eller snarest muligt. Løn i henhold til overenskomst
Ansøgning med cv sendes til selskabets drift afdeling på Xxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx, xxxxxx ”driftsmedarbejder” eller på mail til: xxx@xxxxxxxx.xx senest den 2. september 2021
Har du spørgsmål til jobbet kan du kontakte: Driftsleder Xxxx Xxx Xxxxxxxx på tlf. 00000000.