Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026
Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet har den 3. marts 2023 indgået aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026.
Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026 indeholder initiativer for samlet 947,7 mio. kr. fordelt på henholdsvis social-, ældre-, sundheds-, beskæftigelses-, undervisnings-, ligestillings- og kulturområdet. Oversigt over alle initiativerne fremgår af tabel 1, bilag 1.
Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 483,4 mio. kr. til en række initiativer på socialområdet med henblik på at hjælpe mennesker med handicap samt samfundets udsatte børn, voksne og familier. Dertil afsættes der midler til en styrket indsats til specialiseret behandling på senfølgeområdet, til at forlænge og forbedre ordningen med social frikort og til at følge op på specialeplanlægningen.
Aftalepartierne er desuden enige om at afsætte 135,3 mio. kr. til ældreområdet. Midlerne skal bl.a. finansiere forsøg med åbne brugerbestyrelser på plejehjem, en styrket borgernær ledelse i ældreplejen og en styrket demensindsats, herunder pulje til befordring af mennesker med en demensdiagnose til fritidsformål, samt genindførelse af ordningen med opfølgnings- og læringsforløb ved påbud fra ældretilsynet.
Dertil er aftalepartierne enige om at afsætte 206,4 mio. kr. til en række initiativer på sundhedsområdet med henblik på bl.a. at videreføre en række vigtige tilbud og indsatser. Der afsættes bl.a. midler til specialiseret rehabilitering på Sclerosehospitalerne, rehabiliteringstilbud for Parkinson patienter, Sorglinjen, Danske Patienter og tilskud til kurser i og udlevering af naloxon til overdosisbehandling (Antidote Danmark).
Dertil er aftalepartierne enige om at afsætte 91,7 mio. kr. til en række initiativer på beskæftigelsesområdet med henblik på at hjælpe dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Der afsættes bl.a. midler til initiativer vedr. kriminalitetstruede unge (High:five) og Joballiancen med henblik på at flere unge og voksne med psykiske lidelser, funktionsnedsættelser eller andre sociale udfordringer kan komme i beskæftigelse eller uddannelse.
Derudover er aftalepartierne enige om at afsætte 136,1 mio. kr. til en række initiativer i en handlingsplan mod partnervold og partnerdrab med henblik på at styrke forebyggelse, tidlig opsporing og hjælp til voldsudsatte, deres børn og til voldsudøvere. Der afsættes bl.a. midler til at opspore og hjælpe voldsudsatte gravide og nye forældre samt til landsdækkende behandling af voldsudøvere og deres familie. Aftalepartierne er endvidere enige om at afsætte midler til at styrke ambulante tilbud til voldsudsatte, bl.a. med en ansøgningspulje og tilskud til Danners
tilbud ”Sig det til nogen” og til Projekt Q-værks tilbud ”Vores vej ud”.
Endelig er aftalepartierne enige om at afsætte 28,8 mio. kr. til initiativer på kultur-, børne- og undervisningsområdet med henblik på bl.a. at sikre et nyt elevoptag på Gladfondens flexuddannelse for tidligere STU-elever mellem 18 og 30 år, der ønsker og har forudsætningerne for at komme i beskæftigelse, samt sikring af udbud af materiale til personer med læsevanskeligheder (herunder blinde og svagtseende).
Initiativer for samlet 189,9 mio. kr. på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet er målrettet psykiatrien og skal ses i sammenhæng med Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed [S, V, SF, RV, EL K, DD, DF, NB, ALT, LA, FG].
Aftalepartierne noterer sig, at der frem mod SSA24 er behov for at drøfte en række problemstillinger på det familieretlige område, herunder lange ventetider på igangsættelse af undersøgelser mv. i de komplekse forældreansvarssager, kontakt med samværsforældre, forældrefremmedgørelse og voksenadoption.
Aftalepartierne noterer sig endvidere, at aftalekredsen bag aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 afsatte midler til en afdækning af mulighederne for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) til ældreområdet. Afdækningen udarbejdes af VIVE og offentliggøres i foråret 2023.
Aftalepartierne ser frem til at drøfte afdækningen.
Bilag 1. Oversigt over initiativer inkl. økonomi i Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026
Tabel 1
Aftale om udmøntningen af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026
Mio. kr., 2023-pl | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 | I alt |
I alt | 329,4 | 206,1 | 206,0 | 206,2 | 947,7 |
Social-, Bolig- og Ældreministeriet** | 145,2 | 87,7 | 96,8 | 153,7 | 483,4 |
Straksudmøntning | 5,8 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 5,8 |
Civilsamfund | 8,4 | 12,2 | 11,1 | 5,6 | 37,3 |
1 Ramme til driftstilskud til civilsamfundsorganisationer | 8,4 | 12,2 | 11,1 | 5,6 | 37,3 |
SletDet, Red Barnet | 4,6 | 6,2 | 6,2 | 3,1 | 20,1 |
OMBOLD | 1,1 | 2,2 | 2,2 | 1,1 | 6,6 |
Mentorbarn | 0,6 | 1,1 | 1,1 | 0,6 | 3,4 |
Idræt for Sindet | 0,8 | 1,6 | 1,6 | 0,8 | 4,8 |
Linie14 | 0,2 | 0,3 | 0,0 | 0,0 | 0,5 |
Stenbroens Jurister | 1,1 | 0,8 | 0,0 | 0,0 | 1,9 |
Udsatte børn og unge | 12,2 | 15,0 | 8,7 | 1,8 | 37,7 |
2 GirlTalk | 1,5 | 3,0 | 3,0 | 1,5 | 9,0 |
3 Børneportalen | 0,5 | 0,3 | 0,0 | 0,0 | 0,8 |
4 Hotline for forsvundne børn | 1,5 | 1,5 | 0,7 | 0,0 | 3,7 |
5 Nyt forsøg i forlængelse af nuværende forsøg med ungekrisecentret Joannahuset | 0,0 | 2,9 | 2,4 | 0,0 | 5,3 |
6 Styrkelse af sagsbehandlingen og samarbejdet i børnesager med grønlandske familier | 4,1 | 1,6 | 2,1 | 0,0 | 7,8 |
7 Lær for Livet | 0,0 | 0,0 | 0,5 | 0,3 | 0,8 |
8 Det Nationale Sorgcenter, Behandlings-, Videns- og Kompetencecenter (Børn, Unge & Sorg) | 1,6 | 2,2 | 0,0 | 0,0 | 3,8 |
9 BørneTelefonen – rådgivning om natten | 1,0 | 1,5 | 0,0 | 0,0 | 2,5 |
10 Ungdommens Røde Kors | 2,0 | 2,0 | 0,0 | 0,0 | 4,0 |
Familier | 0,0 | 1,4 | 1,8 | 1,8 | 5,0 |
11 Børnesagkyndige vurderinger i Familieretshuset | 0,0 | 1,4 | 1,8 | 1,8 | 5,0 |
Udsatte voksne | 40,2 | 25,3 | 24,8 | 24,1 | 114,4 |
12 Styrket kvalitet i misbrugsbehandlingen | 1,5 | 2,2 | 1,6 | 0,0 | 5,3 |
13 Landsforeningen SPOR | 0,8 | 0,8 | 0,4 | 0,0 | 2,0 |
14 Socialt frikort: Forlængelse og forbedring | 4,0 | 17,7 | 0,0 | 0,0 | 21,7 |
15 Det Digitale Værested | 0,5 | 0,5 | 0,0 | 0,0 | 1,0 |
16 Landsforeningen af VæreSteder | 0,4 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,4 |
17 Efterværnslignende indsats for unge på herberger | 0,0 | 0,2 | 10,3 | 0,0 | 10,5 |
18 Brugernes Akademi | 0,6 | 0,6 | 0,6 | 0,3 | 2,1 |
19 Styrket indsats til specialiseret behandling og rådgivning på senfølgeområdet | 29,9 | 1,3 | 11,9 | 23,8 | 66,9 |
20 KVINFOs Mentornetværk | 1,0 | 0,5 | 0,0 | 0,0 | 1,5 |
21 Baba | 1,5 | 1,5 | 0,0 | 0,0 | 3,0 |
Borgere med handicap | 6,9 | 0,5 | 4,6 | 57,1 | 69,1 |
22 Evaluering af handicapdiskriminationsloven | 2,4 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 2,4 |
23 Videreførelse af retssikkerhedsenheden i Ankestyrelsen og det tilhørende rådgivende organ | 2,7 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 2,7 |
24 Ramme til opfølgning på specialeplanlægning | 0,0 | 0,0 | 4,0 | 56,7 | 60,7 |
25 Fortsættelse af Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi | 0,2 | 0,2 | 0,2 | 0,2 | 0,8 |
26 Støtte til HandicapBilistCentret | 1,4 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 1,4 |
27 Hjernebarnet | 0,2 | 0,3 | 0,4 | 0,2 | 1,1 |
Psykiatri | 50,3 | 7,5 | 10,5 | 10,5 | 78,8 |
28 Kvalitetsløft i socialpsykiatrien* | 7,5 | 7,0 | 10,0 | 10,5 | 35,0 |
29 Øget kompetenceudvikling i socialpsykiatrien samt støtte i eget hjem efter udskrivelse fra behandlingspsykiatrien* | 42,8 | 0,5 | 0,5 | 0,0 | 43,8 |
Ældre | 21,4 | 25,8 | 35,3 | 52,8 | 135,3 |
30 Åbne brugerbestyrelser på plejehjem | 0,0 | 0,6 | 15,5 | 17,0 | 33,1 |
31 Styrket borgernær ledelse | 0,0 | 0,0 | 0,3 | 18,0 | 18,3 |
32 Opfølgnings- og læringsforløb | 5,0 | 7,5 | 0,0 | 0,0 | 12,5 |
33 Styrket demensindsats | 12,5 | 13,8 | 15,6 | 14,1 | 56,0 |
a, National alliance til nedbringelse af anti-psykotisk medicin | 1,8 | 1,4 | 1,4 | 1,2 | 5,8 |
b. Praksisnær model til nedbringelse af antipsykotisk medicin | 2,5 | 2,2 | 1,2 | 0,0 | 5,9 |
c. Videreførelse af Demensrejseholdet med fokus på nedbringelse af antipsykotisk medicin | 0,0 | 2,4 | 4,5 | 1,3 | 8,2 |
d. Styrket indsats til at forebygge udadreagerende adfærd | 1,7 | 2,3 | 2,3 | 3,3 | 9,6 |
e. Forebyggelse af omsorgstræthed og forråelse i ældreplejen | 6,5 | 5,5 | 6,1 | 7,4 | 25,5 |
f. Samlet erfaringsopsamling og status på Demenshandlingsplanens mål | 0,0 | 0,0 | 0,1 | 0,9 | 1,0 |
34 Pulje til forsøgsordning med befordring af mennesker med en demensdiagnose, som bor i eget hjem, til fritidsformål | 2,5 | 2,5 | 2,5 | 3,0 | 10,5 |
35 Det Nationale Sorgcenter, Gruppeterapeutisk behandlingstilbud til ældre med komplicerede sorgreaktioner | 1,4 | 1,4 | 1,4 | 0,7 | 4,9 |
Indenrigs- og Sundhedsministeriet | 67,5 | 51,0 | 54,3 | 33,6 | 206,4 |
Straksudmøntning* | 11,2 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 11,2 |
Psykiatri* | 36,3 | 10,7 | 10,7 | 10,7 | 68,4 |
36 Psykiatritopmødet | 0,7 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | 3,7 |
37 Pulje til bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet | 12,8 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 12,8 |
38 Kompetencecenter for børn som pårørende til mennesker med psykiske lidelser (KOMBU) | 2,2 | 2,9 | 2,9 | 2,9 | 10,9 |
39 Nationalt Center for Mental og Digital Sundhed | 1,6 | 1,6 | 1,6 | 1,6 | 6,4 |
40 Fagligt oplæg til national handlingsplan for selvmordsforebyggelse | 0,6 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,6 |
41 Tidlig indsats og forebyggelse af mistrivsel og psykiske lidelser hos børn og unge | 13,2 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 13,2 |
42 Styrket støtte til pårørende til mennesker med psykiske lidelser (Pårørendeindsats) | 5,2 | 5,2 | 5,2 | 5,2 | 20,8 |
Øvrig sundhed | 20,0 | 40,3 | 43,6 | 22,9 | 126,8 |
43 Specialiseret rehabilitering på Sclerosehospitalerne | 0,0 | 11,8 | 11,8 | 5,9 | 29,5 |
44 Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme | 0,9 | 1,9 | 1,9 | 1,9 | 6,6 |
45 Dansk Center for Hjernerystelse | 1,0 | 2,1 | 2,1 | 2,1 | 7,3 |
46 Rehabiliteringstilbud for Parkinson patienter | 0,0 | 10,3 | 10,3 | 5,2 | 25,8 |
47 Forum for Mænds Sundhed | 1,1 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 1,1 |
48 Sjældne sygdomme | 4,3 | 9,0 | 8,6 | 1,5 | 23,4 |
49 Sorglinjen | 1,9 | 2,6 | 2,6 | 1,3 | 8,4 |
50 Videreførelse af bevilling til Danske Patienter | 4,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 4,0 |
51 Tilskud til kurser i og udlevering af naloxon til overdosisbehandling (Antidote Danmark) | 2,2 | 2,6 | 1,3 | 0,0 | 6,1 |
52 Tilskud til de regionale centre for voldtægtsofre | 2,3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 2,3 |
53 SMILfonden | 0,5 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,5 |
54 Danske Hospitalsklovne i Psykiatrien | 0,8 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,8 |
55 AIDS-fondet | 1,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 1,0 |
56 Pulje til begrænsning af risiko og frygt for voldtægter og vold mod kvinder og evt. andre grupper i stofindtagelsesrum | 0,0 | 0,0 | 5,0 | 5,0 | 10,0 |
Beskæftigelsesministeriet | 50,5 | 17,2 | 24,0 | 0,0 | 91,7 |
Straksudmøntning | 3,5 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 3,5 |
Beskæftigelse | 47,0 | 17,2 | 24,0 | 0,0 | 88,2 |
57 Initiativer for kriminalitetstruede unge | 10,5 | 14,0 | 14,0 | 0,0 | 38,5 |
58 IPS for unge* | 33,3 | 0,0 | 8,4 | 0,0 | 41,7 |
59 Handicappolitisk topmøde | 1,0 | 1,0 | 0,5 | 0,0 | 2,5 |
60 Joballiance | 2,2 | 2,2 | 1,1 | 0,0 | 5,5 |
Børne- og Undervisningsministeriet | 1,5 | 3,1 | 2,0 | 0,5 | 7,1 |
Øvrige | 1,5 | 3,1 | 2,0 | 0,5 | 7,1 |
61 Nyt elevoptag på Gladfondens 2-årige flexuddannelse i 2023 | 1,5 | 3,1 | 1,5 | 0,0 | 6,1 |
62 Indhentning og udbredelse af viden om brug af robotter for elever med handicap | 0,0 | 0,0 | 0,5 | 0,5 | 1,0 |
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet | 41,7 | 47,1 | 28,9 | 18,4 | 136,1 |
Ligestilling | 41,7 | 47,1 | 28,9 | 18,4 | 136,1 |
63 Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab | 41,7 | 47,1 | 28,9 | 18,4 | 136,1 |
a. Tidlig systematisk opsporing og behandlingstilbud til voldsudsatte gravide og nye forældre | 5,3 | 21,6 | 2,1 | 2,1 | 31,1 |
b. Pulje til indsatser for børn og unge, der er vokset op med vold i hjemmet | 10,3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 10,3 |
c. Landsdækkende ambulant behandling af voldsudøvere og deres familier | 9,7 | 10,0 | 10,0 | 10,0 | 39,7 |
d. Kriterier for prøveløsladelse af indsatte, der er dømt for partnervold eller partnerdrab | 0,0 | 5,0 | 5,0 | 5,0 | 15,0 |
e. Partnerskab til bekæmpelse af vold i nære relationer og partnerdrab | 0,5 | 1,1 | 2,1 | 0,0 | 3,7 |
f. En national oplysningsindsats om partnervold | 0,0 | 0,8 | 1,2 | 0,0 | 2,0 |
g. Kommunale beredskaber til opsporing og håndtering af vold i nære relationer | 0,0 | 1,0 | 1,0 | 0,0 | 2,0 |
h. Guide - Den rette hjælp til børn og pårørende | 0,7 | 0,3 | 0,0 | 0,0 | 1,0 |
i. Videreførelse og styrkelse af Lev Uden Vold | 0,0 | 5,7 | 5,7 | 0,0 | 11,4 |
j. Undersøgelse om udviklingen i forekomsten af partnervold i Danmark | 0,0 | 0,0 | 0,1 | 0,5 | 0,6 |
k. Pulje til styrkelse af ambulante forløb til voldsudsatte voksne | 11,3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 11,3 |
l. En national vejledning om digital sikkerhed og stalkerware | 0,0 | 0,1 | 0,2 | 0,0 | 0,3 |
m. Tilskud til Danners ambulante tilbud til voldsudsatte kvinder | 3,4 | 1,5 | 1,5 | 0,8 | 7,2 |
n. Tilskud til Projekt Q-værks ambulante tilbud til voldsudsatte kvinder | 0,5 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,5 |
Kulturministeriet | 21,7 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 21,7 |
Straksudmøntning | 5,4 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 5,4 |
Borgere med handicap | 16,3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 16,3 |
64 Sikring af udbud af materiale til personer med læsevanskeligheder (herunder blinde og svagtseende) via Nota | 16,3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 16,3 |
Udlændinge- og Integrationsministeriet | 1,3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 1,3 |
Straksudmøntning | 1,3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 1,3 |
Anm.: Initiativer markeret med
* indgår i Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed (S, V, SF, RV, EL, K, DD, DF, NB, LA, ALT, FG) af september 2022.
** Ramme er opgjort ekskl. handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, hvor der indgår initiativer på SBMs område. SBMs samlede SSA-ramme er ved inklusion af handlingsplanen 570,5 mio. kr.
Det bemærkes, at der er som led i flere af initiativerne er afsat midler til Social- og Boligstyrelsens opgavevaretagelse med henblik på at sikre den bedste understøttelse af initiativernes formål på tværs af hele aftalen. Midlerne anvendes i øvrigt i overensstemmelse med Social- og Boligstyrelsens formål og under hensyntagen til at inddrage aktuel faglig viden i hele i aftaleperioden. Midlerne til Social- og Boligstyrelsen afsættes som rammebevilling.
Bilag 2. Kriterier vedrørende ansøgningspuljer
Puljer under Social-, Bolig- og Ældreministeriets område, som udmøntes og administreres af Social- og Boligstyrelsen
17 Efterværnslignende indsats for unge på herberger
Der afsættes midler til en ansøgningspulje målrettet civilsamfundsorganisationer, som – evt. i samarbejde med kommunale § 110-boformer – kan tilrettelægge en særlig målrettet indsats for unge, som tidligere har været anbragte og som tager ophold på et herberg eller forsorgshjem. Indsatserne skal samlet set bidrage til at sikre den unges overgang til egen bolig og ind i voksenlivet.
Puljeudmøntningen sker i forlængelse af den nuværende pulje Styrket indsats til tidligere anbragte unge, som løber i perioden 2020-2023. Social- og Boligstyrelsen får til opgave i samarbejde med disse tilskudsmodtagere at lave en mindre opsamling af erfaringer med civilsamfundsaktørers rolle og kompetencer fra Styrket indsats til tidligere anbragte unge puljen primo 2024. Denne opsamling af erfaringer kan give viden og input til, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen fastlægger de nærmere puljekriterier for den nye pulje. Den nye pulje udmøntes i én ansøgningsrunde i 2025. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i årene 2025-2026.
Der afsættes 10,3 mio. kr. til ansøgningspuljen i 2025. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til Social- og Boligstyrelsens administration. Det reelle behov opgøres årligt som de faktisk afholdte administrationsudgifter, dog maksimalt 3 pct. af bevillingen.
19 Styrket indsats til specialiseret behandling og rådgivning på senfølgeområdet
Der afsættes midler til en ansøgningspulje med det formål at styrke specialiseret behandling og rådgivning til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. Puljen skal imødekomme den stigende efterspørgsel efter behandling, der er blandt voksne med senfølger.
Formålet med ansøgningspuljen er at støtte civilsamfundsaktører, der yder specialiseret behandling og rådgivning til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Målgruppen er voksne, som har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen, og som har senfølger efter det traume, de har været udsat for. Det er en målgruppe med forskellige støttebehov og belastningsgrader, som både kan have behov for specialiseret behandling og/eller rådgivning. Puljen kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter behandling, der er blandt voksne med senfølger.
Ansøgerkredsen er civilsamfundsaktører, der:
• har eksisterende erfaring med at yde specialiseret behandling og rådgivning målrettet voksne med senfølger efter seksuelle overgreb.
• har eksisterende kompetencer til at yde differentieret specialiseret behandling og rådgivning til en bred målgruppe med forskellige støttebehov og belastningsgrader.
• sikrer en sammenhængende og helhedsorienteret indsats i den specialiserede behandling og rådgivning med inddragelse af brugerperspektiver.
• tager afsæt i den traumebevidste tilgang i den specialiserede behandling og rådgivning.
• sikrer målrettet og effektiv rekruttering af den brede målgruppe af voksne med senfølger til differentierede behandlings- og rådgivningsaktiviteter, så flest mulige borgere kan tilbydes hjælp og støtte.
Alle midlerne i puljen udmøntes i én ansøgningsrunde i 2023. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i årene 2023-2024.
Yderligere ansøgningskriterier for puljen kan efterfølgende blive fastsat af Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Der afsættes 25,8 mio. kr. til ansøgningspuljen i 2023. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til Social- og Boligstyrelsens administration. Det reelle behov opgøres årligt som de faktisk afholdte administrationsudgifter, dog maksimalt 3 pct. af bevillingen.
29 Øget kompetenceudvikling i socialpsykiatrien samt støtte i eget hjem efter udskrivelse fra behandlingspsykiatrien
Der afsættes midler til en ansøgningspulje til deltagelse i kompetenceudvikling for medarbejdere på socialpsykiatriske botilbud samt bostøtte-medarbejdere i socialpsykiatrien og til kvalitets- og kompetenceudvikling af socialpsykiatriske botilbud og bostøtte-teams målrettet borgere med psykiske lidelser. Derudover afsættes midler til en ansøgningspulje til forsøg med forebyggende sociale mentorer til målgruppen af borgere med psykiske lidelser, som kan yde en borgernær og tidsafgrænset forebyggende indsats til de borgere, der udskrives fra psykiatrien uden anden støtte.
Kriterier vedr. ansøgningspulje til kvalitets- og kompetenceudvikling i socialpsykiatrien Formålet med ansøgningspuljen er at styrke kompetencerne og kvaliteten i socialpsykiatrien. Målgruppen for ansøgningspuljen er medarbejdere på socialpsykiatriske botilbud samt bostøttemedarbejdere i socialpsykiatrien. Ansøgerkredsen er kommunale, regionale og private socialpsykiatriske botilbud og bostøtteteams, der har behov for et kompetenceløft af relevante medarbejdere og/eller at styrke kvaliteten af tilbuddet og indsatserne til borgerne.
Det er et krav, at ansøger har behov for et kompetenceløft af medarbejderne eller et kvalitetsløft af tilbuddet, herunder at kvalitetsløftet af tilbuddet vil bidrage til faglig opkvalificering og organisatorisk læring, der styrker kvaliteten i tilbuddet. Såfremt der ansøges om dækning af kursusudgifter til medarbejdere, der deltager i kursusforløb, er det et krav, at der indsendes dokumentation med kursusbeskrivelse og deltagerudgift. Udgifter til kurser, der indgår som en del af kompetencegivende uddannelse, er ikke støtteberettiget.
Ansøgningspuljen vil prioritere midler til de socialpsykiatriske tilbud med den største andel af medarbejdere uden enten 1) en pædagogisk eller sundhedsfaglig erhvervsuddannelse, 2) en pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig kort eller mellemlang videregående uddannelse (herunder professionsuddannelser) eller 3) længerevarende videregående uddannelse.
Ansøgere skal derfor i ansøgningen angive andelen af medarbejdere, der ikke har nogle af de ovennævnte uddannelser.
Alle midlerne i puljen udmøntes i én samlet ansøgningsrunde i 2023. Ansøgningspuljens midler tilstræbes at blive fordelt, så den ene halvdel anvendes til deltagelse i fagligt relevante kurser og den anden halvdel anvendes til udvikling af kvaliteten i tilbuddet. Eventuelt uforbrugte midler efter ansøgningsfristens udløb i en af kategorierne, vil blive overført til anvendelse i den anden kategori. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i årene 2023-2026.
Yderligere ansøgningskriterier for puljen kan efterfølgende blive fastsat af Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Der afsættes 26,3 mio. kr. til ansøgningspuljen i 2023. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til Social- og Boligstyrelsens administration. Det reelle behov opgøres årligt som de faktisk afholdte administrationsudgifter, dog maksimalt 3 pct. af bevillingen.
Kriterier vedr. ansøgningspulje til afprøvning af forebyggende social mentorordning
Formålet med ansøgningspuljen er at afprøve social mentorordning som en borgernær, fleksibel og tidsafgrænset forebyggende indsats til borgere, der udskrives fra psykiatrien uden anden støtte. Målgruppen for ansøgningspuljen er borgere med psykiske lidelser, der udskrives fra psykiatrien uden anden støtte. Ansøgerkredsen er kommuner.
Det er et krav, at medarbejdere, der skal varetage funktionen som social mentor, har relevante kompetencer og erfaring med at understøtte målgruppen af borgere med psykiske lidelser. Det er ligeledes et krav, at ansøger beskriver, hvordan forsøgsordningen tilrettelægges fagligt og organisatorisk, samt at den passer ind i den model, der beskrives af Social- og Boligstyrelsen.
Alle midlerne i puljen udmøntes i én ansøgningsrunde i 2023. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i årene 2023-2025.
Yderligere ansøgningskriterier for puljen kan efterfølgende blive fastsat af Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Der afsættes 15,0 mio. kr. til ansøgningspuljen i 2023. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til Social- og Boligstyrelsens administration. Det reelle behov opgøres årligt som de faktisk afholdte administrationsudgifter, dog maksimalt 3 pct. af bevillingen.
63.b Pulje til indsatser for børn og unge, der er vokset op med vold i hjemmet
Som en del af handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, afsættes der midler til en ansøgningspulje til at støtte gruppeaktiviteter, rådgivning og netværksmuligheder til børn og unge i alderen 6-18 år, der er vokset op med vold i familien.
Formålet med ansøgningspuljen er at støtte projekter, der kan medvirke til bedre trivsel og mindske følelsen af at være anderledes og oplevelsen af stigmatisering hos målgruppen.
Målgruppen er børn og unge i alderen 6-18 år, der er vokset op med vold i familien. Målgruppen omfatter både børn og unge, der har modtaget behandling, og børn og unge, der ikke har et egentligt behandlingsbehov.
Ansøgerkredsen er kommuner og sociale frivillige organisationer og foreninger. Alle midlerne i puljen udmøntes i en ansøgningsrunde i 2023. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i årene 2023-2026.
Ansøgerne skal have erfaringer i at arbejde med målgruppen. Det er et krav, at ansøger iværksætter gruppeaktiviteter og/eller netværksaktiviteter for målgruppen. Det er et krav, at ansøger kan sikre rekruttering af målgruppen svarende til projektets aktiviteter. For kommuner, der søger, må aktiviteterne i projektet ikke erstatte den kommunale forpligtelse til at tilbyde støtte og behandling til målgruppen, hvis der er behov herfor.
Yderligere ansøgningskriterier for puljen kan efterfølgende blive fastsat af Social- Bolig- og Ældreministeriet inden for puljens formål.
Der afsættes 10,3 mio. kr. til ansøgningspuljen i 2023. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til Social- og Boligstyrelsens administration. Det reelle behov opgøres årligt som de faktisk afholdte administrationsudgifter, dog maksimalt 3 pct. af bevillingen
63.k Pulje til styrkelse af ambulante forløb til voldsudsatte voksne
Som en del af handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, afsættes der midler til en ansøgningspulje til en eller flere aktører, der tilbyder ambulante forløb til voldsudsatte voksne. Puljen skal sikre, at flere voldsudsatte får den rette hjælp til at komme ud af volden.
Formålet med ansøgningspuljen er at styrke den ambulante indsats til voldsudsatte voksne. Målgruppen for ansøgningspuljen er voksne, der er udsat for vold i nære relationer, samt eventuelt deres pårørende. Ansøgerkredsen er specialiserede aktører inden for vold i nære relationer, der har eksisterende indsatser til målgruppen i form af ambulante forløb.
Det er et krav, at ansøger har relevante faglige forudsætninger for at arbejde med målgruppen og med ambulante forløb til målgruppen. Det er et krav, at ansøger skal beskrive og redegøre for relevante metoder, tilgange og indsatser, der imødekommer målgruppens støttebehov.
Projekter, der opnår støtte, skal tilbyde ambulante forløb, som har til formål at støtte målgruppen i at bearbejde den vold, de har været udsat for, samt eventuelt at hjælpe målgruppen med anden støtte til at bryde med volden.
Alle midlerne i puljen udmøntes i én ansøgningsrunde i 2023. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i årene 2023-2026.
Yderligere ansøgningskriterier for puljen kan efterfølgende blive fastsat af Social- Bolig- og Ældreministeriet inden for puljens formål.
Der afsættes 11,3 mio. kr. til ansøgningspuljen i 2023. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til Social- og Boligstyrelsens administration. Det reelle behov opgøres årligt som de faktisk afholdte administrationsudgifter, dog maksimalt 3 pct. af bevillingen
30 Åbne brugerbestyrelser på plejehjem
Der afsættes midler til en ansøgningspulje til forsøg med åbne brugerbestyrelser på plejehjem, der kan understøtte en mere inddragende ældrepleje. Formålet med puljen er at styrke plejehjemmene som selvstyrende enheder og åbne plejehjemmene op, så flere aktører får muligheder for at deltage i og bidrage til at styre og udvikle plejehjemmene.
Målgruppen er beboere på plejehjem/plejecentre/friplejehjem. Ansøgningskredsen er kommuner og private plejehjem, herunder friplejehjem. Alle midlerne i puljen udmøntes i én ansøgningsrunde i 2025. Der kan opnås støtte i årene 2025 og 2026. Det er et krav, at ansøger:
• inddrager relevante eksterne aktører i brugerbestyrelser.
• tager afsæt i lokale behov og potentialer for inddragelse med henblik på at understøtte en mere inddragende ældrepleje.
• tildeler brugerbestyrelserne en rolle og et ansvarsområde, som bl.a. kan skabe mere åbne plejehjem, og som kan være med til at sikre, at der følges op på beboernes ønsker og behov og en god dialog med de pårørende.
• løbende inddrager læring og egne erfaringer til at justere forsøget i projektperioden.
• deltager i den løbende vidensdeling med de andre projekter samt løbende evaluering af forsøget.
Yderligere ansøgningskriterier for puljen kan efterfølgende blive fastsat af Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Der afsættes 15,5 mio. kr. til ansøgningspuljen i 2025 og 17,0 mio. kr. til ansøgningspuljen i 2026. Der kan reserveres op til 5 pct. af bevillingen til administration til Social- og Boligstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Det reelle behov opgøres årligt som de faktisk afholdte administrationsudgifter, dog maksimalt 5 pct. af bevillingen.
31 Styrket borgernær ledelse
Der afsættes midler til en ansøgningspulje, der med henblik på at skabe et større ledelsesrum og større grad af selvledelse i det borgernære arbejde på ældreområdet skal understøtte og udvikle borgernær og faglig ledelse på området.
Formålet med ansøgningspuljen er at styrke og udvikle den borgernære og faglige ledelse på ældreområdet ved at afprøve forskellige måder at styrke, udvikle og organisere ledelsen på lokalt, fx gennem forsøg med øget selvledelse og selvorganisering, nye samarbejdsformer og delegation ift. det faglige arbejde samt ledelse af det borgernære forbedrings- og kvalitetsarbejde mv. Målgruppen er medarbejdere og borgere i ældreplejen.
Ansøgningskredsen er kommunale plejehjem, selvejende plejehjem, friplejehjem og kommunale og private aktører, der udfører personlig hjælp og/eller praktisk hjælp i hjemmeplejen Puljen udmøntes i én ansøgningsrunde i 2026. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i årene 2026-2027. Det er et krav, at ansøger:
• styrker og udvikler den borgernære ledelse på ældreområdet.
• afprøver en eller flere metoder til at organisere, udvikle og styrke ledelsen lokalt.
• skaber et realistisk udgangspunkt for en varig forandring.
• styrker det borgernære arbejde.
• bekræfter, at der er 50 pct. medfinansiering af initiativet.
• bidrager til en eventuel evaluering.
Yderligere ansøgningskriterier for puljen kan efterfølgende blive fastsat af Social-, Bolig- og Ældreministeriet inden for puljens formål
Der afsættes 18,0 mio. kr. til ansøgningspuljen i 2026. Der kan reserveres op til 5 pct. af bevillingen til administration til Social- og Boligstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Det reelle behov opgøres årligt som de faktisk afholdte administrationsudgifter, dog maksimalt 5 pct. af bevillingen.
33 Styrket demensindsats
Der afsættes midler til at udvikle og afprøve metoder og/eller modeller til faglig sparring og/eller supervision i ældreplejen via en ansøgningspulje, der kan forebygge omsorgstræthed og forråelse blandt medarbejdere i ældreplejen, der arbejder med borgere med kognitive svækkelser som fx demenssygdomme. Formålet med ansøgningspuljen er at udvikle og afprøve metoder og/eller modeller til systematisk faglig sparring og/eller supervision til medarbejdere og ledere, som arbejder i ældreplejen med mennesker med kognitive svækkelser som fx demenssygdomme.
Alle midlerne i puljen udmøntes i én ansøgningsrunde i 2023. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i perioden ultimo 2023-medio 2026. Ansøgerkredsen er kommuner og private leverandører af personlig pleje i ældreplejen, herunder selvejende institutioner, friplejebogligleverandører og andre, der ejer eller driver plejeenheder. Målgruppen er medarbejdere og ledere i ældreplejen, som arbejder med mennesker med kognitive svækkelser som fx demenssygdomme.
Ansøger skal afprøve metoder og/eller modeller for systematisk faglig sparring og/eller supervision, som kan understøtte psykologisk tryghed på arbejdspladsen og en værdig og helhedsorienteret faglig praksis for at forebygge følelsesmæssige belastninger, omsorgstræthed og forråelse.
Ansøger skal have en realistisk plan for forankring af den model og/eller metode, der afprøves. Tilskudsmodtager skal årligt afrapportere deres erfaringer med udviklede og afprøvede metoder og/eller modeller til systematisk faglig sparring og/eller supervision samt ved projektafslutning og løbende bidrage til evalueringen af puljen.
Yderligere ansøgningskriterier for puljen kan efterfølgende blive fastsat af Social-, Bolig- og Ældreministeriet inden for puljens formål.
Der afsættes 24,0 mio. kr. til ansøgningspuljen i perioden 2023-2026. Der kan reserveres op til 5 pct. af bevillingen til administration til Social- og Boligstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Det reelle behov opgøres årligt som de faktisk afholdte administrationsudgifter, dog maksimalt 5 pct. af bevillingen.
34 Pulje til forsøgsordning med befordring af mennesker med en demensdiagnose, som bor i eget hjem, til fritidsformål
Der afsættes midler til en ansøgningspulje til forsøgsordning med befordring af mennesker med en demensdiagnose, som bor i eget hjem, til fritidsformål.
Formålet med forsøgsordningen er at give mennesker med en demensdiagnose, som bor i eget hjem, mulighed for at få befordring til fritidsformål, herunder besøg hos venner og familie, indkøb, kulturelle tilbud mv.
Alle midlerne i puljen udmøntes i én ansøgningsrunde i 2023. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i perioden ultimo 2023- medio 2026. Ansøgerkredsen er kommuner. Målgruppen er mennesker med en demensdiagnose, som bor i eget hjem.
Ansøger skal:
• tilbyde en velfungerende, tilgængelig og fleksibel befordringsordning for mennesker med demens, som bor i eget hjem.
• muliggøre for målgruppen at få op til 15 timers ledsagelse om måneden under befordring og under aktiviteterne, hvis det er nødvendigt for den enkelte for at kunne benytte befordringsordningen.
• fastsætte en kvalitetsstandard for befordringsordningen, herunder ledsagelse under befordring og under aktiviteter, med nærmere angivne kriterier for befordringsordningen.
• inddrage relevante organisationer, de pårørende og borgere med en demensdiagnose, som bor i eget hjem, i tilrettelæggelse af forsøget.
• opstille præcise og klare mål for forsøget og kriterier for, hvornår disse er opfyldt.
• informere målgruppen om ordningens indhold på lige fod med andre kommunale tilbud.
• bidrage til evalueringen af puljen.
Yderligere ansøgningskriterier for puljen kan efterfølgende blive fastsat af Social-, Bolig- og Ældreministeriet inden for puljens formål.
Der afsættes i alt 10,0 mio. kr. til ansøgningspuljen i 2023-2026. Der kan reserveres op til 5 pct. af bevillingen til administration til Social- og Boligstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Det reelle behov opgøres årligt som de faktisk afholdte administrationsudgifter, dog maksimalt 5 pct. af bevillingen.
Puljer på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område, som udmøntes og administreres af Sundhedsstyrelsen eller Indenrigs- og Sundhedsministeriets Departement
37 Pulje til bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet
Der afsættes midler til at videreføre pulje til bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet. Puljen vil kunne søges af civilsamfundsorganisationer til brug for konkrete projekter, der bl.a. kan være peer-støtte til unge med alvorlige psykiske lidelser. Initiativet er en del af Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed af 27. september 2022.
Der vil i udmøntningen af puljen blive lagt særlig vægt på at videreføre gode erfaringer, men puljen vil også kunne søges til nye projekter hos civilsamfundsorganisationer og i samarbejde med kommuner og regioner.
Der afsættes 12,8 mio. kr. til ansøgningspuljen i 2023. Puljen administreres af Sundhedsstyrelsen.
41 Tidlig indsats og forebyggelse af mistrivsel og psykiske lidelser hos børn og unge Der afsættes midler til at styrke forebyggelse af psykisk mistrivsel og psykiske lidelser hos børn og unge. Initiativet skal afdække erfaringer og udvikle og afprøve indsatser og dertilhørende værktøjer til anvendelse i grundskolen. Initiativet indgår som en del af Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed af 27. september 2022.
Der afsættes 13,2 mio. kr. til ansøgningspuljen i 2023. Puljen administreres af Sundhedsstyrelsen.
56 Pulje til et pilotprojekt om begrænsning af risiko og frygt for voldtægter og vold mod kvinder og evt. andre grupper i stofindtagelsesrum
Der afsættes midler til en pulje, hvorfra der kan ansøges om statslig medfinansiering af et kommunalt pilotprojekt med konkrete foranstaltninger, der kan begrænse risikoen og dermed også frygten for voldtægter og vold mod kvinder og evt. andre grupper i stofindtagelsesrum. De konkrete foranstaltninger vil også kunne omfatte etablering af et helt nyt stofindtagelsesrum målrettet disse grupper.
Puljemidler til pilotprojektet kan ansøges af kommuner, som har Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilladelse til drift af stofindtagelsesrum, og som i deres stofindtagelsesrum har konstateret problemer med voldtægter eller vold mod kvinder og evt. andre grupper eller udbredt frygt herfor.
Puljemidlerne skal anvendes til et pilotprojekt med konkrete foranstaltninger, der kan begrænse risikoen og dermed også frygten for voldtægter og vold mod kvinder og evt. andre grupper. De konkrete foranstaltninger vil også kunne omfatte etablering af et helt nyt stofindtagelsesrum målrettet disse grupper.
Pilotprojektet kan forestås af kommunen i samarbejde med en selvejende institution, som efter aftale med kommunen driver et stofindtagelsesrum. Såfremt der som led i pilotprojektet ønskes oprettet et helt nyt stofindtagelsesrum, skal kommunen – ud over puljeansøgningen – i overensstemmelse med § 3 b, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer fremsende en ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om oprettelse og drift af stofindtagelsesrummet.
Hvis flere kommuner ønsker at forestå pilotprojektet, vil der i forbindelse med vurderingen af, hvilket pilotprojekt der skal have puljemidler, bl.a. blive lagt vægt på:
• alvorligheden af de af den enkelte kommune konstaterede problemer med voldtægter eller vold mod kvinder og evt. andre grupper eller udbredt frygt herfor.
• det enkelte pilotprojekts indhold og forventede resultater samt kommunens plan for deling af projekterfaringer med de øvrige kommuner med stofindtagelsesrum og med de selvejende institutioner, som efter aftale med kommunerne varetager driften af stofindtagelsesrummene.
• stofindtagelsesrumsaktiviteten i den enkelte kommune.
Det forudsættes, at den kommune, som modtager midler fra ansøgningspuljen, selv tilvejebringer finansiering, som mindst svarer til den statslige medfinansiering.
Der afsættes i alt 10,0 mio. kr. til ansøgningspuljen i 2025-2026. Puljen administreres af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Departement.
63.a Tidlig systematisk opsporing og behandlingstilbud til voldsudsatte gravide og nye forældre
Som en del af handlingsplan mod partnervold og partnerdrab afsættes der midler til en ansøgningspulje, der har til formål, at de regionale familieambulatorier vil kunne tilbyde en indsats om støtte og rådgivning til gravide og nybagte mødre/forældre, der er udsat for vold i nære relationer.
Målgruppen er gravide og nybagte forældre, der er udsat for vold i nære relation. Indsatsen skal have særlig opmærksomhed på kvinder med ikke-vestlig baggrund, der udgør en særlig sårbar målgruppe.
Ansøgerkredsen er de regionale familieambulatorier, som kan ansøge i samarbejde med den kommunale sundhedspleje. Frivillige foreninger eller organisationer med eksisterende tilbud på området kan inddrages efter vurdering af deres kvalifikationer.
Med henblik på at bidrage til ejerskab, forankring og potentiale for videreførelse efter forsøgsperioden forudsættes det, at ansøger medfinansierer 25-50 pct. i budgetforslaget.
Alle midlerne i puljen udmøntes i én ansøgningsrunde i 2023. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i årene 2024-2026.
Yderligere ansøgningskriterier for puljen kan efterfølgende blive fastsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden for puljens formål.
Der er afsat midler til evaluering af indsatsen.
Der afsættes 15,4 mio. kr. til ansøgningspuljen i 2024. Puljen administreres af Sundhedsstyrelsen.
Puljer på Beskæftigelsesministeriets område, som udmøntes og administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
58 IPS for unge
Der afsættes midler til at igangsætte et initiativ, der skal hjælpe de mest udsatte unge med psykiske lidelser i kontanthjælpssystemet videre i ordinært job eller uddannelse via IPS- metoden (Individuelt Planlagt Job med Støtte).
Initiativet udmøntes gennem en ansøgningspulje for kommuner. Formålet med puljen er at understøtte kommunernes implementering af IPS-metoden for unge med psykiske lidelser i kontanthjælpssystemet. Målgruppen for IPS-indsatsen er unge med forløb i jobcenteret, der er i kontakt med psykiatrien.
Puljen udmeldes medio 2023. Puljens midler udmøntes som flerårigt tilsagn som bevilling til en 3-årig projektperiode fra 2023-2026. Tilsagn om en treårig projektperiode gives med forbehold for finanslovsvedtagelse i 2025. Det er hensigten, at kommunerne får tildelt midler i hele projektperiodens forløb.
Kommuner, der modtager støtte fra puljen, skal implementere en IPS-indsats for unge med forløb i jobcenteret, der er i kontakt med psykiatrien. Det er et krav, at kommunen samarbejder tværsektorielt med psykiatrien om borgere i IPS-forløb og generelt følger IPS-metoden.
Midlerne kan bl.a. anvendes til undervisning, supervision og rådgivning til udvikling af arbejdsgange samt modeller for lokal organisering og forankring m.m.
Yderligere ansøgningskriterier og principper for tildeling fastlægges nærmere af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i det konkrete arbejde med udmøntningen af puljen.
Der afsættes i alt 41,7 mio. kr. til ansøgningspuljen i 2023-2025. Den samlede bevilling på 41,7 mio. kr. til kommunerne udmøntes som én ansøgningsrunde medio 2023, med tilsagn om en treårig projektperiode. Der tages forbehold for finanslovsvedtagelse for økonomien i 2025 i tilsagnet.