Vejledning - Attestaftale mellem Dansk Psykolog Forening og Forsikring & Pension
Vejledning - Attestaftale mellem Dansk Psykolog Forening og Forsikring & Pension
12. juli 2018
Indhold
1.1. Aftalen er ikke bindende 3
1.2. Psykologstatus kan kun udfyldes af egen psykolog 3
1.3. Blanketsamarbejdets formål 3
2.1. Psykologstatus – Status fra psykolog om aktuelt behandlingsforløb 5
2.2. Psykologstatus – Status fra psykolog om afsluttet behandlingsforløb 5
2.2.1. Forskel på psykologstatus og psykologvurdering 6
2.3. Psykologstatus er førstevalg 6
3.2. Forsikrings- og pensionsselskaberne 8
4.2. Psykologers videregivelse af oplysninger 9
12.07.2018
Forsikring & Pension Xxxxxx Xxxxxxx Allé 1 2900 Hellerup
Tlf.: 00 00 00 00
Fax: 00 00 00 00
Fri tekst xx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Vores ref. abs
Sagsnr. GES-2015-00345 DokID 364738
Brancheorganisation for forsikringsselskaber
4.2.4. Udfyldelse af erklæringer 10
4.2.5. Etiske principper for psykologer 10
4.3 Selskabernes indhentning af oplysninger 11
4.4 Skadelidte har pligt til at afgive helbredsoplysninger 11
5. Formålet med psykologstatus 13
5.1. Hvad er en tab af erhvervsevneforsikring? 13
5.2. Hvordan vurderer selskaberne erhvervsevnetabet? 13
5.2.1. Aktiv skadesbehandling/fastholdelsesindsatser 14
6.2. Psykologstatus - Status fra psykolog om aktuelt behandlingsforløb 17
6.3. Psykologstatus – Status fra psykolog om afsluttet behandlingsforløb 17
Bilag A: De aftalte blanketter 19
Bilag B: Eksempler på udfyldte psykologstatusser 20
1. Indledning
Vejledningen udmønter aftalen mellem Dansk Psykolog Forening og Forsikring & Pension, som trådte i kraft pr. 1. juli 2018. Vejledningen er udarbejdet i samar- bejde mellem Dansk Psykolog Forening og Forsikring & Pension.
Vejledningen beskriver de procedurer, der gælder i medfør af nævnte aftale. Den har desuden til formål at give praktisk vejledning i brugen af de blanketter, som er en del af aftalen.
Vejledningen henvender sig til medlemmerne af Dansk Psykolog Forening og For- sikring & Pension, herunder til sagsbehandlere i forsikrings- og pensionsselskaber (herefter: selskaberne), der i forbindelse med skadesbehandling håndterer sel- skabernes brug af helbredsoplysninger, når dette sker i medfør af nævnte aftale.
Vejledningen har ligeledes til formål at vejlede psykologerne om deres rolle i for- bindelse med selskabernes indhentning af helbredsoplysninger, når dette sker i medfør af nævnte aftale.
Når et selskab indhenter oplysninger i henhold til nævnte aftale, sker det på bag- grund af blanketter aftalt mellem Dansk Psykolog Forening og Forsikring & Pen- sion.
1.1. Aftalen er ikke bindende
Aftalen og vejledningen er ikke bindende for medlemmerne af Dansk Psykolog Forening og Forsikring & Pension.
Hverken aftale eller vejledning hindrer, at selskaber og psykologer individuelt kan indgå aftale – eventuelt via en ekstern leverandør – om blanketter og journalop- lysninger mv. på andre vilkår end dem, der følger af aftalen og denne vejledning.
1.2. Psykologstatus kan kun udfyldes af egen psykolog
Psykologstatus indeholder spørgsmål om enten et aktuelt eller afsluttet behand- lingsforløb.
1.3. Blanketsamarbejdets formål
Formålet med blanketsamarbejdet er at sikre en let, hurtig og smidig kommuni- kation mellem foreningernes respektive medlemmer og at lette arbejdet for sags- behandler og psykolog, når selskabet indhenter oplysninger til for brug sager om tabt erhvervsevne.
Det sikres bl.a. ved, at parterne har aftalt standardiserede blanketter, hvis indhold parterne står inde for over for deres respektive medlemmer. En psykolog, der modtager en blanket, som er udarbejdet i samarbejde mellem Dansk Psykolog Forening og Forsikring & Pension, kan dermed vide sig sikker på, at blankettens indhold lever op til lovgivningens krav, og at blankettens indhold er afgrænset til
det, der er relevant for selskabernes sagsbehandling i sager om tabt erhvervs- evne.
2. Begrebsafklaring
2.1. Psykologstatus – Status fra psykolog om aktuelt behandlingsforløb
I tilfælde, hvor en klient har en forsikringssag vedrørende tabt erhvervsevne og er i gang med et aktuelt behandlingsforløb hos en psykolog, kan det være rele- vant, at selskabet anmoder klientens psykolog om en status vedrørende det ak- tuelle behandlingsforløb. I disse tilfælde anmoder selskabet om ”Status fra psy- kolog om aktuelt behandlingsforløb”.
Et aktuelt behandlingsforløb er defineret som et behandlingsforløb, hvor der fort- sat er kontakt mellem psykolog og klient, eller hvor der er aftalt fremtidig kontakt.
Psykologstatus afgives med udgangspunkt i det aktuelle behandlingsforløb og in- deholder faktuelle oplysninger om det aktuelle behandlingsforløb. Hvis aktuelle psykiske problemer/lidelser har betydning for klientens mulighed for at varetage hverdags- og/eller arbejdsfunktioner, beskrives det også.
Psykologens grundlag for at afgive psykologstatus er eksisterende viden om klienten, som er opnået gennem allerede afholdte konsultationer. Psykologen skal ikke gennemføre yderligere konsultationer (ej heller kortere samtaler) med klien- ten med henblik på at indhente information for at kunne afgive en psykologstatus. Der skal dog påregnes tidsforbrug i forbindelse med indhentning af informeret samtykke i henhold til de fælles nordiske etiske principper og gennemgang af status med klienten. Tidsforbruget afhænger af den konkrete situation. Dette tids- forbrug er inkluderet i det aftalte tidsforbrug og dermed den aftalte pris.
Parterne bør være opmærksom på, at klientens behandlingsforløb hos psykologen kun delvist, ikke direkte eller slet ikke har omhandlet klientens erhvervsevne, arbejdsmarkedstilknytning eller lignende. Parterne bør derfor også være opmærk- som på de begrænsninger for psykologens mulighed for at afgive status, der følger heraf. Således vil der være behandlingsforløb, der ikke giver psykologen grundlag for at give oplysninger med relevans for sager om tabt erhvervsevne. Derfor kan psykologen ikke altid udfylde alle felter i psykologstatus.
Der er tale om en psykologstatus og ikke en egentlig psykologvurdering, jf. afsnit 2.2.1.
2.2. Psykologstatus – Status fra psykolog om afsluttet behandlingsfor- løb
I nogle tilfælde bliver klienten først (lang tid) efter raskmelding opmærksom på, at han kan have ret til udbetaling fra sin tab af erhvervsevneforsikring. I disse tilfælde kan behandlingsforløbet hos psykologen være afsluttet (for lang tid si- den). Alligevel har selskabet brug for en beskrivelse af behandlingsforløbet hos psykologen for, at klienten kan dokumentere sit erhvervsevnetab. Klienten kan typisk anmelde en tab af erhvervsevnesag i tre år efter, at klienten fik kendskab til erhvervsevnetabet.
Et afsluttet behandlingsforløb er defineret som et behandlingsforløb, hvor der ikke længere er kontakt mellem psykolog og klient, og hvor der ikke er aftalt fremtidig kontakt.
I disse tilfælde anmoder selskabet om ”Status fra psykolog om afsluttet behand-
vedrører et aktuelt behandlingsforløb. Forskellen er, at psykologen skal udfylde statussen for en periode og et behandlingsforløb, der ligger tilbage i tid. Det frem- går af anmodningsblanketten fra selskabet, hvilken periode der er tale om.
Selskabet skal være opmærksom på, at psykologer er forpligtiget til at opbevare journaler i fem år efter både psykolog- og sundhedsloven. Psykologen kan derfor ikke udfylde psykologstatus for behandlingsforløb, der er afsluttet for mere end fem år siden.
Der er tale om en psykologstatus og ikke en egentlig psykologvurdering, jf. afsnit 2.2.1.
2.2.1. Forskel på psykologstatus og psykologvurdering
Selskaberne kan have brug for en egentlig psykologvurdering af klientens er- hvervsevne. I de tilfælde skal der laves en selvstændig aftale med en psykolog med henblik på at få udarbejdet en psykologvurdering.
En psykologvurdering i forbindelse med sager om tabt erhvervsevne tager ud- gangspunkt i samtaler og/eller tests, der er foretaget i direkte relation til klientens sag om tabt erhvervsevne på opdrag fra selskabet. I modsætning hertil er en psykologstatus en status over et aktuelt eller afsluttet behandlingsforløb.
Det er almindeligvis en fordel, at det er en anden psykolog, der foretager en vur- dering, end den psykolog, der varetager et eventuelt aktuelt behandlingsforløb. På den måde sikres det, at det aktuelle behandlingsforløb ikke influerer på vurde- ringen.
Der findes en række privatpraktiserende psykologer med særlig ekspertise inden for erhvervsevnevurderinger.
2.3. Psykologstatus er førstevalg
Når et selskab anmoder om helbredsoplysninger om en skadelidt, skal selskabet foretage en afvejning af, hvilke oplysninger der anmodes om. Det skyldes, at sel- skabet ikke må indhente, anvende og registrere flere oplysninger om klienten, end hvad der er relevant. Af samme årsag må selskabet kun bede psykologen om at videregive oplysninger, der er relevante for selskabets behandling af den kon- krete sag, ligesom psykologen kun må videregive de relevante oplysninger.
Der er nogle forhold, der betyder, at det oftest vil være mere hensigtsmæssigt - både for selskab, psykolog og klient - at anvende en psykologstatus i sager om tabt erhvervsevne frem for kopi af de relevante journaloplysninger.
Når selskabet anmoder om psykologstatus, får selskabet et samlet billede af be- handlingsforløbet hos psykologen, hvor psykologen har trukket de relevante op- lysninger ud af journalen og beskrevet dem samlet i en status. En journal inde- holder typisk en række private og personfølsomme oplysninger, som ikke er rele- vante for selskabets behandling af klientens sag om tabt erhvervsevne.
Hvis et selskab anmoder om relevant journalmateriale i stedet for en psykolog- status, vil det dels være tidskrævende for psykologen at adskille relevante oplys- ninger fra ikke relevante oplysninger, dels vil selskabet få oplysningerne på en fragmenteret måde, hvor selskabet selv skal sammenstykke et samlet billede fra
mange forskellige steder i journalmaterialet, som kan være ret omfattende af- hængigt af behandlingsforløbets længde og kompleksitet.
Klienten har, jf. afsnit 4.4, pligt til at afgive helbredsoplysninger til sit forsikrings- selskab om sin egen nuværende og tidligere helbredstilstand. Samtidig har klien- ten, jf. afsnit 4.2.2, ret til aktindsigt i egen journal fra et behandlingsforløb. Hvis en klient vælger at gøre brug af sin ret til aktindsigt for at videregive oplysninger til et forsikringsselskab, er det op til klienten selv at sikre, at han kun videregiver de relevante oplysninger. Regler om ret til aktindsigt er fastsat i sundhedsloven og tilhørende bekendtgørelse og vejledning samt psykologloven.
Parterne er derfor enige om følgende:
• Psykologstatus er selskabets førstevalg til oplysning af sager om tabt er- hvervsevne.
• Selskabet bør kun undtagelsesvist anmode om videregivelse af journaloplys- ninger fra et behandlingsforløb til brug for sager om tabt erhvervsevne.
Selskabet kan kun få udleveret en psykologstatus eller journaloplysninger, hvis der foreligger skriftligt samtykke fra klienten. Hvis det ikke er tilfældet, er det ikke et anliggende for psykologen, men udelukkende et anliggende mellem klienten og selskabet.
3. Parterne
3.1. Psykologerne
Enhver psykolog, der yder psykologbehandling eller andre psykologiske ydelser til klienter med tab af erhvervsevneforsikringer.
3.2. Forsikrings- og pensionsselskaberne
Ethvert forsikrings- og pensionsselskab, som udbyder tab af erhvervsevneforsik- ringer til deres kunder. Det kan både være livs- og skadesforsikringsselskaber.
Tab af erhvervsevneforsikringer er nærmere beskrevet i afsnit 5.1.
4. Lovgivning og etik
4.1. Psykologers journaler
Psykologers journalpligt fremgår af Psykologloven, og journalens indhold er nær- mere beskrevet i bekendtgørelse om autoriserede psykologers pligt til at føre ord- nede optegnelser.
Der skal føres journal for psykologisk rådgivning, undersøgelser eller behandlinger for personlige, familiemæssige eller tilsvarende problemer. Dette gælder indivi- duelle klienter såvel som grupper.
En journal skal oplyse om det forløb, som den enkelte klient er i gang med, og hvad der er aftalt mv. Det vil sige både faktiske og behandlingsmæssige oplys- ninger. Kravet til journalen er også, at den behandlingsmæssige status, som op- tegnelserne er udtryk for, så vidt muligt skal være genkendelig for klienten, og at den skal kunne læses og forstås af en anden psykolog.
4.2. Psykologers videregivelse af oplysninger
Psykologers videregivelse af oplysninger er reguleret i flere forskellige love, der varetager forskellige hensyn. Disse lovregler gælder uanset, om videregivelsen sker inden for eller uden for aftalen mellem Dansk Psykolog Forening og Forsikring & Pension.
De væsentligste love om psykologers videregivelse af oplysninger er:
• Psykologloven
• Sundhedsloven
• Databeskyttelsesforordning med tilhørende danske suppleringslove
• Bekendtgørelse om afgivelse af erklæringer mv.
Tavshedspligten udspringer af et grundlæggende princip om, at klienten skal kunne give oplysninger til psykologen i tillid til, at de ikke videregives. Klienten har krav på beskyttelse af sit privatliv. Tavshedspligten er også en afgørende for- udsætning for, at der kan etableres et tillidsforhold mellem klient og psykolog som et grundlag for, at behandlingen kan fungere. Psykologen bør altid fortælle klien- ten om tavshedspligten i forbindelse med opstart af et behandlingsforløb.
Grundlaget for tavshedspligten for alle psykologer, uanset hvor de virker, er straf- feloven, som gør det strafbart at videregive, skaffe sig (indhente) eller udnytte fortrolige oplysninger.
Psykologers tavshedspligt fremgår primært af Psykologloven samt Sundhedslo- ven.
Xxxxxxxx har ret til aktindsigt i journalen. I tilfælde hvor psykologen skønner, at hensynet til klienten eller andre kræver det, kan retten til indsigt i journalen be- grænses. Klienters ret til aktindsigt fremgår af Psykologloven samt Sundhedslo- ven.
Det forhold, at kopi af journaloplysningerne skal bruges i en forsikringssag, udgør
Oplysninger om patienters helbredsforhold, øvrige private forhold og fortrolige op- lysninger i forbindelse med behandling af patienten kan som udgangspunkt kun videregives med patientens samtykke.
Hos psykologer, der betragtes som sundhedsperson i sundhedslovens forstand, følger det af Sundhedsloven, at samtykket bør være skriftligt. Selvstændige psy- kologer, der udfører behandling, betragtes som sundhedspersoner i sundhedslo- vens forstand.
I de tilfælde, hvor psykologen ikke betragtes som sundhedsperson i sundhedslo- vens forstand, gælder kun Psykologloven, hvoraf der ikke følger krav om, at sam- tykket skal være skriftligt.
Med det udgangspunkt anbefaler Dansk Psykolog Forening, at psykologer altid sikrer sig, at klienten er indforstået med følgende tre forhold i forbindelse med udlevering af oplysninger:
• Hvilke konkrete oplysninger videregives.
• Hvem videregives oplysningerne til.
• Til hvilket formål videregives oplysninger.
Det betyder, at Dansk Psykolog Forening anbefaler, at psykologen skal gennemgå psykologstatus med klienten og sikre sig, at klienten er indforstået med de tre nævnte forhold, inden status fremsendes til selskabet.
4.2.4. Udfyldelse af erklæringer
Autorisationsloven samt bekendtgørelse om afgivelse af erklæringer mv. fastsæt- ter regler for autoriserede sundhedspersoners afgivelse af erklæringer om patien- ters helbredsforhold. En erklæring skal forstås som en skriftlig udtalelse om pati- entens helbred.
Som overordnet regel gælder det, at psykologen skal udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af erklæringer. Ved uhildethed forstås, at hverken personlig vel- eller modvilje må få indflydelse på indholdet af erklæringen eller attesten.
Psykologen skal anføre sin vurdering af klienten og medtage de forhold i erklæ- ringen, som psykologen finder relevant for at kunne opfylde formålet med erklæ- ring.
Psykologen må ikke afgive erklæring om sygdomme eller forhold, som psykologen ikke har fornødent fagligt kendskab til.
4.2.5. Etiske principper for psykologer
4.3 Selskabernes indhentning af oplysninger
Selskabernes indhentning og brug af helbredsoplysninger er reguleret i flere for- skellige love og bekendtgørelser, som varetager forskellige formål og beskyttel- seshensyn. Disse lovregler gælder uanset, om indhentningen sker inden for eller uden for aftalen mellem Dansk Psykolog Forening og Forsikring & Pension.
Lidt firkantet sagt regulerer forsikringsaftaleloven (FAL), erstatningsansvarsloven (EAL) og databeskyttelsesforordningen (GDPR), hvilke oplysninger selskaberne må anmode om og bruge. Lov om finansiel virksomhed (FIL) regulerer, hvilke oplysninger selskaberne må videregive. Databeskyttelsesforordningen (GDPR) in- deholder desuden generelle bestemmelser om behandling af personhenførbare oplysninger, herunder helbredsoplysninger.
De væsentligste love om selskabernes indhentning af oplysninger er dermed føl- gende:
• Forsikringsaftaleloven og Erstatningsansvarsloven (forsikredes pligter og ret- tigheder samt selskabets krav på at få og anvende oplysningerne).
• Lov om finansiel virksomhed (selskabets behandling af oplysninger og videre- givelse til andre; databeskyttelsesforordningens regler finder ikke altid anven- delse, da FIL på nogle områder giver den registrerede en bedre retsstilling).
• Databeskyttelsesforordningen (generelle bestemmelser om behandling af per- sonhenførbare oplysninger, herunder helbredsoplysninger. Databeskyttelses- forordningen regulerer, at der ikke må indsamles flere oplysninger om den enkelte borger, end hvad der er nødvendigt for opfyldelsen af de saglige for- mål, til hvilke oplysningerne indhentes).
Selskabet skal i henhold til databeskyttelsesforordningen foretage en afvejning, så der ikke indhentes, anvendes og registreres flere oplysninger om den forsik- rede, end hvad der er nødvendigt, og selskabet må kun bede psykologen om at videregive oplysninger, der er relevante for selskabets behandling af den konkrete sag. Selskabet foretager vurderingen af, hvilke oplysninger der er relevante for behandlingen af sagen.
4.4 Skadelidte har pligt til at afgive helbredsoplysninger
Skadelidte har pligt til at afgive helbredsoplysninger til selskabet om sin egen nuværende og tidligere helbredstilstand. Denne pligt er reguleret i Forsikringsaf- taleloven (FAL) og Erstatningsansvarsloven (EAL). Pligten modsvares af skadelid- tes ret til at få erstatning, kompensation, udbetaling eller eventuel behandling eller undersøgelse, hvis der er dækning. Forsikringsdækningen er altid bestemt af den konkrete forsikringsaftale.
Når skadelidte fremsætter krav om eksempelvis erstatning, skal selskabet have stillet alle nødvendige oplysninger, der kan have betydning for selskabets vurde- ring af forsikringsbegivenheden og fastsættelse af erstatningens størrelse, til rå- dighed. Det er skadelidte, der skal løfte bevisbyrden. Det gør skadelidte ved at give selskabet alle de nødvendige oplysninger. Hvis skadelidte ikke kan give sel- skabet alle de nødvendige oplysninger, kan selskabet enten ikke træffes en afgø- relse, eller det er nødt til at træffe en afgørelse på et ufuldstændigt grundlag.
Selskabet må dog ikke anmode om, indhente og modtage eller bruge oplysninger, som belyser en persons arveanlæg og risiko for i fremtiden at udvikle sygdomme.
Det betyder også, at psykologen ikke må videregive sådanne oplysninger til sel- skabet.
Selskabet skal i henhold til databeskyttelsesforordningen foretage en afvejning, så der ikke indhentes, anvendes og registreres flere oplysninger om den forsik- rede, end hvad der er nødvendigt.
5. Formålet med psykologstatus
For at forstå, hvorfor selskaberne har brug for psykologstatus, kan det være en fordel at få indsigt i, hvad tab af erhvervsevneforsikringer er, og hvad forsikringen giver ret til, hvis forsikringsbetingelserne er opfyldt. Det beskrives i det følgende.
5.1. Hvad er en tab af erhvervsevneforsikring?
Mange danskere har som led i deres pensionsordning en forsikring ved tab af erhvervsevne. Forsikringen dækker kort fortalt, hvis forsikringstageren helt eller delvist mister sin erhvervsevne – enten midlertidigt eller varigt. De nærmere vil- kår for forsikringen fremgår af forsikringsbetingelserne, som varierer mellem sel- skaberne.
Nedsat erhvervsevne foreligger, når skadelidte ikke længere skønnes at være i stand til ved passende beskæftigelse at tjene mere end halvdelen eller en tredje- del af, hvad der i samme geografiske område er sædvanligt for fuldt erhvervsdyg- tige personer med lignende uddannelse og alder. Ved vurderingen af skadelidtes erhvervsevne er der altså tale om en vurdering af skadelidtes evne til at tjene en indtægt trods de helbredsmæssige gener, som skadelidte har.
Det betyder, at der både er et medicinsk og et økonomisk kriterium i den forsik- ringsmæssige vurdering af erhvervsevnetabet. Evnen til at tjene/skaffe sig en indtægt skal være nedsat med mindst halvdelen eller to tredjedele som følge af helbredsmæssige årsager.
Selskabets vurdering af erhvervsevnen er baseret på de vilkår, som gælder for den konkrete forsikring. Vurderingen følger dermed ikke nødvendigvis reglerne i den sociale lovgivning.
Når en skadelidt får erstatning fra en tab af erhvervsevneforsikring, er der tale om en løbende månedlig ydelse, som supplerer den offentlige ydelse, som skade- lidte måtte være berettiget til. Udbetalingen fra forsikringen har en sådan stør- relse, at denne udbetaling plus den eventuelle udbetaling fra det offentlige ofte sikrer skadelidte en indkomst, der er så tæt som muligt på den indkomst, som skadelidte havde før tabet af erhvervsevnen.
5.2. Hvordan vurderer selskaberne erhvervsevnetabet?
For at vurdere, om erhvervsevnen er nedsat i en sådan grad, at skadelidte er berettiget til en udbetaling, har selskabet brug for oplysninger om bl.a. skadelidtes helbred. Det gælder uanset, om erhvervsevnetabet skyldes somatiske eller psy- kiske forhold.
Som beskrevet ovenfor har skadelidte pligt til at oplyse sin sag. Selskabet beder derfor skadelidte selv om at afgive en række helbredsoplysninger, ligesom selska- bet med kundens skriftlige samtykke indhenter helbredsoplysninger fra skadelid- tes læge.
Rigtigt mange mennesker mister i disse år erhvervsevnen midlertidigt eller varigt på grund af psykiske lidelser. Derfor er det ikke længere nok at indhente oplys- ninger fra skadelidte selv og skadelidtes læge. Selskaberne har brug for oplysnin- ger fra de behandlere, som har skadelidte i behandling, herunder også psykologer.
Psykologstatus indgår dermed i selskabets vurdering sammen med bl.a. de læge- lige oplysninger, kommunale sagsakter og de oplysninger, som skadelidte selv har givet. Ingen sag bliver afgjort alene på grundlag af psykologstatus.
5.2.1. Aktiv skadesbehandling/fastholdelsesindsatser
Psykologstatus spiller også en vigtig rolle i forhold til selskabernes stillingtagen til, om der som supplement til den offentlige indsats skal iværksættes særlige tiltag for enten at fastholde sygemeldte borgere på arbejdsmarkedet eller få sy- gemeldte borgerne tilbage på arbejdsmarkedet.
Hvis lægen eller psykologen har forslag til hjælpeforanstaltninger eller behandling, der kan medvirke til en bedring af klientens forhold, er der således mulighed for, at selskabet vælger at betale for disse foranstaltninger eller denne behandling. Det kan fx være betaling for Body SDS, mindfullness, stresscoach mv.
5.3. Hvad skal selskabet?
Selskabet anmoder skadelidtes psykolog om udfyldelse af psykologstatus. An- modningen sker ved, at selskabet fremsender den aftalte anmodningsblanket og den relevante psykologstatus til psykologen.
I anmodningsblanketten beskriver selskabet kort, hvad skadelidte har oplyst om sin helbredssituation, herunder symptomer, evt. diagnose og igangværende be- handling. Beskrivelsen giver et billede af, hvorfor skadelidte ikke er i stand til at arbejde, og giver dermed input til psykologens udfyldelse af psykologstatus. Af anmodningsblanketten fremgår det også, om der er tale om status på et aktuelt eller afsluttet behandlingsforløb.
Selskabet er forpligtet til at oplyse skadelidte, hver gang selskabet indhenter op- lysninger om vedkommende. Det følger dels af databeskyttelsesforordningen, dels af en mangeårig praksis i forsikringsbranchen. Psykologen kan derfor forvente, at klienten er blevet informeret om, at selskabet indhenter psykologstatus fra ved- kommendes psykolog.
5.4. Hvad skal psykologen?
Psykologen skal på anmodning fra selskabet udfylde ”Status fra psykolog om ak- tuelt behandlingsforløb”, hvis der er tale om et aktuelt behandlingsforløb. Psyko- logen skal på anmodning fra selskabet udfylde ”Status fra psykolog om afsluttet behandlingsforløb”, hvis der er tale om et afsluttet behandlingsforløb.
Her følger en kort vejledning til udfyldelse af psykologstatus for et aktuelt hen- holdsvis afsluttet behandlingsforløb.
Klientens navn og CPR-nr. | |
Dato og år for 1. konsultation | |
Dato og år for seneste konsulta- tion |
Kort vejledning til udfyldelse af psykologstatus om aktuelt behandlings- forløb
Samlet antal konsultationer (indtil nu) | Her beskrives samlet antal konsultatio- ner samt evt. hyppighed og interval for konsultationer. |
Henvendelsesårsag, problemstilling og evt. diagnose. | Her beskrives henvendelsesårsagen og centrale problemstillinger for behand- lingen og evt. diagnose. |
1. Status for det aktuelle behand- lingsforløb Kort beskrivelse af formålet med det aktuelle behandlingsforløb, status og opnået effekt | Her beskrives kort formålet, status og opnået effekt med psykologbehandlin- gen. Se eksempler på udfyldelse i bilag B. |
2. Behandlingsplan i den nærmeste fremtid Kort beskrivelse af det aktuelle plan- lagte behandlingsforløb, herunder forventet antal fremtidige konsulta- tioner samt konsultationernes hyp- pighed | Her beskrives det aktuelle planlagte be- handlingsforløb, forventet antal konsul- tationer og hyppighed for konsultatio- nerne. Se eksempler på udfyldelse i bilag B. |
3. Hverdags- og arbejdsfunktioner Kort beskrivelse af aktuelle psykiske problemer/lidelsers eventuelle be- tydning for muligheden for at vare- tage hverdagsfunktioner og/eller ar- bejdsfunktioner for nuværende | Her beskrives kort - hvis psykologen har kendskab til det - de aktuelle psykiske problemers betydning for klientens konkrete hverdags- og/eller konkrete arbejdsfunktioner. Se eksempler på udfyldelse i bilag B. |
4. Andre forhold Psykologens anbefaling af eventuelle hjælpeforanstaltninger eller behand- ling, der kan medvirke til en bedring af klientens tilstand | Her beskrives - hvis psykologen har kendskab til det - eventuelle anbefalin- ger til hjælpeforanstaltninger eller for- slag til behandlinger, som kan bedre kli- entens tilstand eller klientens situation. Se eksempler på udfyldelse i bilag B. |
Klientens navn og CPR-nr. | |
Dato og år for 1. konsultation | |
Dato og år for seneste konsulta- tion |
Kort vejledning til udfyldelse af psykologstatus om afsluttet behandlings- forløb
Samlet antal konsultationer (indtil nu) | Her beskrives samlet antal konsultatio- ner samt evt. hyppighed og interval for konsultationer. |
Henvendelsesårsag, problemstilling og evt. diagnose. | Her beskrives henvendelsesårsagen og centrale problemstillinger for behand- lingen og evt. diagnose. |
1. Beskrivelse af det afsluttede be- handlingsforløb Kort beskrivelse af formålet med det afsluttede behandlingsforløb, væ- sentlige problemstillinger og opnået effekt ved behandlingens afslutning. | Her beskrives kort formålet med be- handlingen, væsentlige problemstillin- ger i behandlingsforløbet og opnået ef- fekt med psykologbehandlingen. Se eksempler på udfyldelse i bilag B. |
2. Behandlingsplan Kort beskrivelse af den gennemførte behandlingsplan, herunder konsulta- tionernes hyppighed | Her beskrives det gennemførte behand- lingsforløb, samlet antal konsultationer og hyppighed for konsultationerne. Se eksempler på udfyldelse i bilag B. |
3. Hverdags- og arbejdsfunktioner Kort beskrivelse af klientens davæ- rende psykiske problemer/lidelsers eventuelle betydning for klientens mulighed for dengang at varetage hverdagsfunktioner og/eller arbejds- funktioner | Her beskrives kort - hvis psykologen har kendskab til det - den betydning for kli- entens konkrete hverdags- og/eller kon- krete arbejdsfunktioner, som klientens daværende psykiske problemer/lidelser havde i det tidsrum, hvori behandlingen forløb. Se eksempler på udfyldelse i bilag B. |
4. Psykologens bemærkninger Psykologens eventuelle bemærknin- ger til yderligere belysning. | Her har psykologen mulighed for at komme med supplerende bemærknin- ger i relation til det gennemførte be- handlingsforløb. Se eksempler på udfyldelse i bilag B. |
I bilag B findes tre eksempler på, hvordan status kan udfyldes. Der er alene tale om eksempler, som kan bruges som inspiration.
Dansk Psykolog Forening anbefaler, at psykologen gennemgår psykologstatus med klienten og sikre sig informeret samtykke, jf. afsnit 4.2.3, inden psykolog- status sendes til selskabet.
6. Honorarer, frister mv.
Dansk Psykolog Forening og Forsikring & Pension har aftalt følgende honorarer og svarfrister, som gælder, hvis selskabet indhenter psykologstatus – eller i de til- fælde, hvor det er nødvendigt – journaloplysninger.
6.1. Svarfrister
Psykologen besvarer anmodning om ”Psykologstatus – Status fra psykolog om aktuelt behandlingsforløb” inden for 30 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis psykologen ikke kan afsende psykologstatus i udfyldt stand inden for 30 dage fra den dato, hvor psykologen modtager anmodningen, skal psykologen give sel- skabet besked herom.
Psykologen besvarer anmodning om ”Psykologstatus – Status fra psykolog om afsluttet behandlingsforløb” inden for 60 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis psykologen ikke kan afsende psykologstatus i udfyldt stand inden for 60 dage fra den dato, hvor psykologen modtager anmodningen, skal psykologen give sel- skabet besked herom.
I de tilfælde, hvor selskabet anmoder om journaloplysninger, besvarer psykologen anmodningen inden for 30 dage fra modtagelsen af anmodningen.
6.2. Psykologstatus - Status fra psykolog om aktuelt behandlingsforløb
Et aktuelt behandlingsforløb er defineret som et behandlingsforløb, hvor der fort- sat er kontakt mellem psykolog og klient, eller hvor der er aftalt fremtidig kontakt.
Tabel 1: Aktuelt behandlingsforløb, tidsforbrug og pris ekskl. moms
Tidsforbrug | Timepris | Pris | |
12 konsultationer eller færre | 2,0 timer | 1.250 kr. | 2.500 kr. |
Mere end 12 kon- sultationer | 2,5 timer | 1.250 kr. | 3.125 kr. |
6.3. Psykologstatus – Status fra psykolog om afsluttet behandlingsfor- løb
Et afsluttet behandlingsforløb er defineret som et behandlingsforløb, hvor der ikke længere er kontakt mellem psykolog og klient, og hvor der ikke er aftalt fremtidig kontakt.
Tabel 2: Afsluttet behandlingsforløb, tidsforbrug og pris ekskl. moms
Tidsforbrug | Timepris | Pris | |
12 konsultationer eller færre | 3,00 | 1.250 kr. | 3.750 kr. |
Mere end 12 kon- sultationer | 3,50 | 1.250 kr. | 4.375 kr. |
6.4. Journaloplysninger
Psykologen fastsætter sit honorar for videregivelse af journaloplysninger i henhold til det præsterede arbejde og den forbrugte tid.
6.5. Fakturering
Psykologen fremsender faktura til selskabet sammen med den udfyldte psykolog- status eller kopi af de relevante journaloplysninger. Klientens fuldstændige CPR- nr. skal fremgå af fakturaen.
Psykologen skal ved besvarelse af anmodninger oplyse selskabet om enten eget CPR-nr. eller SE/CVR-nr. samt som hovedregel kontonummer eller eventuelt ved- lægge indbetalingskort. Selskabet kan vælge at betale til den NemKonto, som er tilknyttet til psykologens angivne CPR/CVR/SE-nr.
Selskabet oplyser ved betaling af fakturaen psykologen om klientens fuldstændige CPR-nr.
Bilag A: De aftalte blanketter
Anmodningsblanket – Aktuelt behandlingsforløb Anmodningsblanket – Afsluttet behandlingsforløb
Psykologstatus - Status fra psykolog om aktuelt behandlingsforløb Psykologstatus – Status fra psykolog om afsluttet behandlingsforløb
Bilag B: Eksempler på udfyldte psykologstatusser
Eksempel 1- Aktuelt behandlingsforløb
Klientens navn og CPR-nr. | Xxxx Xxxxxx – CPR-nr. |
Dato og år for 1. konsultation | 3/2 2016 |
Dato og år for seneste konsulta- tion | 16/5 2016 |
Samlet antal konsultationer (indtil nu) | Vi har indtil d.d. afholdt 12 konsultationer. Konsultationerne er afholdt med ca. 1 uges interval. |
Henvendelsesårsag, problemstilling og evt. diagnose | Forsinket krisereaktion og belastningsreaktion forårsaget af kom- pliceret sygdomsforløb med kræftdiagnose, som har udviklet sig til angst og let depression. AJ er henvist af egen læge på henvisningskategorien: Depression. |
1. Status for det aktuelle behand- lingsforløb Kort beskrivelse af formålet med det aktuelle behandlingsforløb, status og opnået effekt | Formålet er behandling af depression og angst samt bearbejd- ning af sygdomsforløb med kræftdiagnose og deraf følgende angst, der var udløsende for AJ’s psykiske reaktioner. AJ har et godt udbytte af behandlingen, og en del af sympto- merne var i marts og april mindsket. Aktuelt er der dog flere sammenfaldende begivenheder, som har reaktiveret AJ’s angst for at dø, og hendes tilstand er i store træk som på henvisningstidspunktet. Formålet med behandlingen er således tillige bearbejdning af de indtrådte begivenheder. |
2. Behandlingsplan i den nærmeste fremtid Kort beskrivelse af det aktuelle plan- lagte behandlingsforløb, herunder forventet antal fremtidige konsulta- tioner samt konsultationernes hyp- pighed | Behandlingen fortsættes, og vi har foreløbigt aftalt konsultatio- ner med 1 uges interval de næste 2 måneder. Jeg vil forvente, at behandlingen fortsætter mindst et halvt år endnu og formentlig endnu længere. |
3. Hverdags- og arbejdsfunktioner Kort beskrivelse af aktuelle psykiske problemer/lidelsers eventuelle be- tydning for muligheden for at vare- tage hverdagsfunktioner og/eller ar- bejdsfunktioner for nuværende | AJ’s tilstand går aktuelt ud over hendes evne til at varetage dag- lige funktioner. Hun har svært ved at gennemføre selv enkle dag- lige gøremål som at lave mad, gøre rent og planlægge praktiske ting. Hun er nedtrykt, urolig, har svært ved at sove og bliver hurtig ud- trættet. Hendes opmærksomhed og koncentrationsevne er påvir- |
ket, og hun bliver ofte overvældet i dagligdagen. Klientens kogni- tive funktioner er således tydeligt påvirket af den depressive til- stand. | |
4. Andre forhold Psykologens anbefaling af eventuelle hjælpeforanstaltninger eller behand- ling, der kan medvirke til en bedring af klientens tilstand | AJ kan aktuelt ikke overskue at deltage i yderligere behandling. Det kræver alle hendes ressourcer at komme stabilt til psykolog- behandlingen. På sigt kan det overvejes, om supplerende be- handlingstilbud som fx mindfulness kan være gavnlig. AJ har ud- trykt ønske om dette, når hun har lidt mere overskud. |
Eksempel 2 – Afsluttet behandlingsforløb
Klientens navn og CPR-nr. | Xxxxx Xxxxxxxx – CPR-nr. |
Dato og år for 1. konsultation | 4/5 2015 – BA har tidligere været i behandling hos anden psyko- log. |
Dato og år for seneste konsulta- tion | 9/11 2016. |
Samlet antal konsultationer (indtil nu) | 23 |
Henvendelsesårsag, problemstilling og evt. diagnose | BA blev henvist af egen læge på grund af depression som følge af langvarig belastning/stress. BA’s primære symptomer var ved henvisningstidspunktet nedsat energi, og at daglige gøremål føltes uoverskuelige. Hun havde skyldfølelse og var selvbebrejdende. Hertil kommer, at BA i løbet af behandlingsperioden fik tilta- gende smerter og funktionsnedsættelse i højre arm samt i perio- der voldsom hovedpine. |
1. Beskrivelse af det afsluttede be- handlingsforløb Kort beskrivelse af formålet med det afsluttede behandlingsforløb, væ- sentlige problemstillinger og opnået effekt ved behandlingens afslutning. | Formålet med den psykologiske indsats var behandling af depres- sion samt bagvedliggende psykiske mønstre, der var medvir- kende til overbelastning og stress. BA var ved behandlingens afslutning ikke længere deprimeret og kunne selv arbejde videre med de bagvedliggende psykiske møn- stre for at forhindre tilbagefald. I løbet af behandlingen blev et tiltagende fokus at leve med kro- niske smerter og funktionsnedsættelse i højre arm samt indrette og afpasse daglige gøremål ift. smerter og hovedpine, herunder at sætte relevante grænser og lytte til kroppens signaler. |
2. Behandlingsplan Kort beskrivelse af den gennemførte behandlingsplan, herunder konsulta- tionernes hyppighed | BA var i behandling ca. 1,5 år med de ovenfor beskrevne fokus. I begyndelsen af behandlingen, havde vi konsultationer med 1 uges interval, gradvist udvidet til hver 14 dag. BA har været meget motiveret og er kommet stabilt til behand- lingen. |
3. Hverdags- og arbejdsfunktioner Kort beskrivelse af klientens davæ- rende psykiske problemer/lidelsers eventuelle betydning for klientens mulighed for dengang at varetage hverdagsfunktioner og/eller arbejds- funktioner | Behandlingens primære fokus var behandling af depression, hvorfor jeg udtaler mig på denne baggrund. BA’s dagligdag var ved behandlingens afslutning i høj grad præ- get af hovedpine og smerterne i armen. Der var brug for, at hun lyttede til egne grænser – både psykolo- giske og fysiske - og indrettede sig herpå i hverdagen bl.a. ved ofte at holde pauser og løbende variere og skifte fysiske stillinger. Hun var sårbar over for at skulle skynde sig eller føle sig presset fx af tidsmæssige deadlines. |
4. Psykologens bemærkninger Psykologens eventuelle bemærknin- ger til yderligere belysning. | BA blev ved afslutningen af den psykologiske behandling henvist til smertecenter, som formentlig kan udtale sig mere præcist om udredning af smerter og hovedpine samt betydning af disse ift. hverdags- og arbejdsfunktioner. |
Eksempel 3 – Aktuelt behandlingsforløb
Klientens navn og CPR-nr. | Xxxxxxxxx Xxxxxx – CPR-nr. |
Dato og år for 1. konsultation | 27/10 2014. |
Dato og år for seneste konsulta- tion | 3/2 2016 |
Samlet antal konsultationer (indtil nu) | 25. |
Henvendelsesårsag, problemstilling og evt. diagnose | Stressudløst depression efter vedvarende belastning. CH har dels fået behandlingen betalt via sundhedsforsikring og har dels fået en henvisning af egen læge for depression. Hun har igennem længere tid været belastet på sin arbejdsplads, hvor der er kaotiske tilstande, og flere kollegaer er langtidssyge- meldte. Arbejdspladsen er præget af ekstra opgaver og stort pres og af uforudsigelighed og utryghed, som hun er påvirket af. |
1. Status for det aktuelle behand- lingsforløb Kort beskrivelse af formålet med det aktuelle behandlingsforløb, status og opnået effekt | Formålet er behandling af depression. CH var i begyndelsen stærkt belastet – hun kunne ikke koncentrere sig, var stærkt hu- kommelsespåvirket, grådlabil, blev hurtigt forvirret og mistede fokus. Eksempelvis kunne hun ikke holde koncentrationen selv i en kor- tere samtale og kunne ikke efterfølgende fortælle, hvad der var blevet talt om. Hun havde søvnproblemer, var generelt urolig og kunne ikke samle sig om selv de enkleste daglige gøremål, som madlavning, indkøb mv. Ved den mindste forhindring, eller hvis der skete noget uforudset, blev hendes udtalte kognitive forstyr- relser en hindring for at få hverdagen til at fungere. Hun kunne således føle sig ganske afmægtig og ude af stand til at agere rele- vant i forhold til situationen. I dag har hun det langt bedre og kan fx i højere grad fokusere og koncentrere sig. Hun kan udføre daglige gøremål som indkøb, madlavning og rengøring. Hun er fortsat sårbar, og symptomerne reaktiveres, men med mindre intensivitet, når der sker noget uforudset og uplanlagt. |
2. Behandlingsplan i den nærmeste fremtid Kort beskrivelse af det aktuelle plan- lagte behandlingsforløb, herunder forventet antal fremtidige konsulta- tioner samt konsultationernes hyp- pighed | Behandlingen fortsættes, og vi har foreløbigt aftalt konsultatio- ner med 14 dages interval de næste 2 måneder. Jeg vil forvente, at behandlingen fortsætter mindst et halvt år endnu. |
3. Hverdags- og arbejdsfunktioner Kort beskrivelse af aktuelle psykiske problemer/lidelsers eventuelle be- tydning for muligheden for at vare- tage hverdagsfunktioner og/eller ar- bejdsfunktioner for nuværende | Som det er beskrevet ovenfor er CH’s hverdagsfunktioner påvir- ket. Hun har brug for overskuelighed, at opgaver er forudsigelige og planlagte, og at hun kan planlægge sin hverdag og tilrette- lægge aktiviteter i eget tempo. Hun er særdeles sårbar over for tidspres, som reaktiverer symptomerne. Hun kan kun gøre en ting ad gangen, ellers bliver hun forvirret og kan slet ikke tænke eller koncentrere sig om det, hun er i færd med. Hun har svært ved afbrydelser og forstyrrelser. |
4. Andre forhold Psykologens anbefaling af eventuelle hjælpeforanstaltninger eller behand- ling, der kan medvirke til en bedring af klientens tilstand | Fortsat sygemelding. Hun har glæde af mild fysisk træning, som hun går til. |