Aftalegrundlaget
Betingelser for
Husforsikring
Gældende fra 1. januar 2017
Aftalegrundlaget
Din husforsikring består af forsikringsaftalen (policen), policetillæg (eventuelle særlige vilkår) og forsikringsbetingelserne.
Forsikringsaftalen (policen) er de dækninger og de selvrisikobeløb, du har valgt til din husforsikring.
Lovgrundlaget
Dansk lovgivning danner grundlag for forsikringen - Lov om forsikringsaftaler og Lov om finansiel virksomhed. Medmindre der er aftalt fravigelser i policetillæg (eventuelle særlige vilkår).
Anmeld skade
• Er der sket en skade, så husk at anmelde den til os hurtigst muligt. Det kan du gøre på xxx.xxxxx.xx eller tlf. 00 00 00 00
• Du skal efter bedste evne forsøge, at begrænse omfanget af skaden
• Du skal ikke udbedre, nedrive eller fjerne noget af det beskadigede før du har aftalt det med os, medmindre en foreløbig udbedring er nødvendig for, at afværge yderligere følger
• Tyveri og hærværk anmeldes til politiet, så snart skaden opdages
• Råd-, svampe- og eller insektangreb skal anmeldes til os, så snart der opstår blot mistanke, da det er vigtigt at bekæmpelse sker så tidligt som muligt
Vedligeholdelse
Din bolig er formodentlig en stor investering for dig - derfor er det vigtigt, at den er rigtigt forsikret - men du skal også selv sørge for, at vedligeholde den.
Fx ved, at beskære træer og buske der er til fare for, at beskadige huset, reparere utætheder i tag, skotrender og inddækninger, fæstne løse tagsten og -plader, udskifte defekte og slidte dele, rense tagrender, brønde og nedløbsrør, overfladebehandle træværket med maling og træbeskyttelse o.l. Sørge for daglig udluftning og en jævn indendørs temperatur.
Det kan få betydning for en skades bedømmelse og din ret til erstatning, hvis skaden opstår på grund af mangelfuld vedligeholdelse.
Indholdsfortegnelse
1. Hvem er forsikret? 4
2. Hvor dækker forsikringen? 4
3. Hvornår dækker forsikringen? 4
4. Hvilke dækninger har forsikringen? 5
5. Hvad omfatter forsikringen? 5
6. Hvilke skader dækker forsikringen? 6
6.1. Xxxxxxxxxx 0
6.2. Anden xxxxxxxxxxxxx 0
6.3. Glas- og sanitetsskade 8
6.4. Skjult rør- og xxxxxxxxxx 0
6.5. Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00
6.6. Svamp- og insektskade 10
6.7. Xxxxxxxx 00
6.8. Udvidet vandskade 12
6.9. Udvidet bygningsskade 13
6.10. Skadedyrsbekæmpelse 15
7. Hvordan beregnes erstatningen? 15
7.1. Generelle regler for erstatningsopgørelse 16
7.2. Afskrivningstabeller 16
7.3. Svamp-, insekt- og rådskade 18
7.4. Kontanterstatning 18
7.5. Bygninger der er forladte 19
7.6. Bygninger eller bygningsdele bestemt til nedrivning 19
7.7. Bygninger eller bygningsdele under renovering/modernisering 19
7.8. Udvendig udsmykning af bygningerne, haveskulpturer o.l 19
7.9. Haveanlæg 19
7.10. Restværdi 20
7.11. Lovliggørelse 20
7.12. Andre udgifter 20
8. Husejeransvar 21
9. Retshjælp 23
10. Generelle bestemmelser 24
11. Fortrydelsesret 27
12. Tilsyn, Xxxxxxx og andre forsikringsoplysninger 28
1. Hvem er forsikret?
Forsikringen dækker forsikringstageren som ejer eller bruger af det forsikrede hus og matriklen.
Er ejerforholdet en virksomhed, dækkes ikke privat retshjælp. Medhjælp der passer huset er forsikret af husejeransvar.
Entreprenører og underentreprenører er forsikret ved skade som følge af brand ved nybygning, om- og tilbygning, hvis dækningerne er etableret og kontraktgrundlaget er AB92, ABT93, SL97 eller AB Forbruger. Ved brandskade som følge af varmt arbejde gælder en selvrisiko på 10.000 kr. hvis Brandteknisk Instituts vejledninger nr. 10, 10A og 10B ikke er overholdt.
Ny ejer af huset er dækket indtil ny forsikring er etableret, dog højst i 30 dage efter overtagelsesdatoen.
2. Hvor dækker forsikringen?
Forsikringen dækker på adressen og matrikelnummeret nævnt i forsikringsaftalen (policen).
3. Hvornår dækker forsikringen?
Forsikringen dækker fra den dag den træder i kraft. Det betyder, at skade som følge af forhold nævnt i en tilstandsrapport ikke er dækket.
Ved ejerskifte ophører forsikringen. Dog er ny ejer dækket jfr. punkt 1. Hvem er forsikret?
4. Hvilke dækninger har forsikringen?
Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.
Forsikringen kan omfatte følgende dækninger
• Bygningsbrand (brandskade)
• Anden bygningsskade (stormskade, tyveri mm.)
• Glas- og sanitetsskade
• Skjulte rør- og kabelskade
• Stikledningsskade
• Svamp- og insektskade
• Rådskade
• Udvidet vandskade
• Udvidet bygningsskade
• Skadedyrsbekæmpelse
• Husejeransvar
• Retshjælp
5. Hvad omfatter forsikringen?
Forsikringen omfatter
• bygninger på forsikringsstedet, nævnt i policen, inklusive fundamenter og pilotering
• fastmonteret bygningstilbehør og fastmonterede sædvanlige bygningsdele
• fastmonterede installationer herunder anlæg til vedvarende energi fx solvarme, jordvarme og varmepumper
• fastmonterede solcelleanlæg
• skjulte rørinstallationer i bygning
• skjulte elkabler til opvarmning i bygning
• ledninger, kabler og rør i luft og jord samt fælles installationer med den strækning af ledning du selv har vedligeholdelsespligten for
• hårde hvidevarer
• gulvbelægninger, tæpper der er limet fast til et underlag der ikke betragtes som et færdigt gulv
• svømmebassin, støbt eller specielt konstrueret til nedgravning for, at bevare stabiliteten ved tømning med tilhørende faste installationer samt over- og tildækninger
• udendørs spa- og boblebade samt over- og tildækninger
• stikledninger fra bygning til svømmebassiner, udendørs spa- og boblebade
• brand-, vand- og tyverisikringsanlæg
• plankeværker, stakitter, murede hegn
• hobbydrivhuse
• antenner
• el-producerende husstandsvindmøller
• udvendig udsmykning af bygningerne fx vægmalerier, relieffer o.l. for den håndværksmæssige værdi
• haveskulpturer, flagstænger, fuglebade, fritstående postkasser, havelamper o.l. når de er fastmonteret på støbt fundament
• haveanlæg fx, beplantning, græsplæne, stensætning, fliser, terrasser, springvand, fiskebassin, småstens- og træbelægninger o.l.
• byggematerialer til eksisterende bygninger, der befinder sig på matriklen og som endnu ikke er fastmonteret
• nybygninger under opførelse og til- og ombygninger
Forsikringen omfatter ikke
• indbo, der kan forsikres på indboforsikring
• bygningstilbehør, -dele og –installationer med erhvervsmæssig karakter
• udendørs svømmebassiner eller andre bassiner der ikke er nedgravede eller -støbte
• genstande dækket af garanti eller reklamationsret
• lysstofrør, pærer, lysreklamer og lysskilte
• mindre hårde hvidevarer fx mikrobølgeovne, miniovne o.l.
6. Hvilke skader dækker forsikringen?
6.1. Brandskade
Forsikringen dækker skader der er en følge af
• brand en løssluppen flammedannende ild der kan brede sig ved egen kraft (ildsvåde)
• lynnedslag når der er synlige skader på bygninger eller bygningsdele på forsikringsstedet, ved en direkte følge af varme- eller kraftpåvirkningen fra lynet der rammer jorden
• eksplosion en pludselig kemisk proces der forløber så hurtigt, at der udvikles stærk varme og dannes et tryk så der indtræffer en voldsom rumfangsforøgelse af reagerende stoffer
• tilsodning når der er opstået pludselig skade fra lovligt installerede anlæg til rumopvarmning
• tørkogning af kedler der anvendes til rumopvarmning
• sprængning af luft- og damptætte kedler
• el-skade når der sker skade på elektriske ledninger eller installationer fx ved lynnedslag, kortslutning i elektriske kredsløb eller overspænding ved fejl i elforsyningen o.l.
• nedstyrtet luftfartøj eller dele fra luftfartøjet
Forsikringen dækker ikke
• skade ved svidning, forkulning, overophedning og smeltning hvor der ikke har været brand. Fx gløder fra tobaksrygning eller pejse/brændeovne. Smeltning efter varme gryder, strygejern o.l.
• skade fra løbesod
• kortslutning, overspænding eller lignende i skjulte elkabler til rumopvarmning (er dækket hvis 6.4. Skjult rør- og kabelskade er valgt)
6.2. Anden bygningsskade
6.2.1 Vejrskader, storm mm.
Forsikringen dækker skader der er en følge af
• storm er når vindstyrke/vindstød når op på mindst 17,2 meter pr. sekund
• voldsomt sky- eller tøbrud når nedbørsmængden ikke kan få normalt afløb gennem korrekt dimensionerede og vedligeholdte afløb og oversvømmer bygningerne, stiger op gennem afløbssystemet, trænger ind i bygningerne gennem naturlige åbninger, som fx korrekt monterede ventilationsåbninger, kælderskakter, lyskasser, skorstene, lukkede døre og vinduer
• frostsprængning i rør, der tilfører bygningen vand eller varme samt skader som følge af frostsprængning i indendørs røranlæg og forbundne installationer
• snetryk og sneskred der beskadiger bygninger når det ikke har været muligt at fjerne sneen
• vandskade der er en umiddelbar følgeskade af en anden dækket skade
Voldsomt skybrud er når der falder 15 mm regn i løbet af 30 min. eller 30 mm regn pr. døgn. Voldsomt tøbrud er når der sker en så stor og pludselig afsmeltning af sne eller is, at store mængder smeltevand ikke kan få normalt afløb.
Forsikringen dækker ikke
• frostsprængning i bygninger eller lokaler der ikke er tilstrækkeligt opvarmede, medmindre det skyldes tilfældigt svigtende varmeforsyning. Hvis man selv er skyld i manglende oliebeholdning eller energiforsyning, er der ikke tale om tilfældigt svigt.
• frostsprængning af udvendig udsmykning af bygningerne fx vægmalerier, relieffer o.l.
• skade der er en følge af frost på svømmebassin, udendørs spa- og boblebade, tilhørende faste installationer samt over- og tildækninger
• vandskade efter vand fra tagrender, nedløbsrør, afløb og brønde, medmindre det er en følgeskade af en dækket skade under 6.2.1. Stormskade mm.
• oversvømmelse fra hav, fjord, sø, å eller vandløb
• skade der er en følge af bygge- og reparationsarbejde på bygninger eller matriklen fx udgravning til dræn, kloak og vandseparation
• skade der er en følge af fejl i udførelse, materialer, konstruktioner eller montering
• følgeskade som svamp og råd (er dækket hvis 6.6. Svamp- og insektskade samt 6.7. Rådskade er valgt)
Følgende bygninger og bygningsdele er ikke dækket
• alle de bygninger, bygningsdele samt andet nævnt under punkt 5., som ikke er fastmonteret på muret eller støbt fundament, sokkelsten eller trykimprægnerede stolper der er nedgravet forsvarligt til min. Frostfri dybde
• nybygninger og tilbygninger under opførelse, dog mulighed for tilvalg (udvidet bygningsskade).
• haveanlæg fx, beplantning, græsplæner, stensætning, fliser, terrasser, springvand, fiskebassin, småstens- og træbelægninger
• organiske materialer og gipsplader i din kælder, hvis der sker vandskade mere end én gang
Hvis du får en vandskade i din kælder som er dækket af forsikringen, skal du reetablere uden brug af organiske materialer som fx træ- eller laminat gulve, maling og lakering på gulv, isolering, gips, glasvæv og filt. Bliver reetablering ikke gjort uden organiske materialer er der ingen dækning. Eventuel ekstra udgift til ikke-organiske materialer efter 1. skade er ikke dækket.
6.2.2. Anden pludselig skade
Forsikringen dækker skader der er en følge af
• tyveri og hærværk forårsaget af personer der ikke har lovlig adgang til bygninger eller matriklen
• udstrømning af vand, damp, olie, kølevæske o.l. der strømmer ud fra røranlæg og forbundne installationer, køle- og fryseanlæg, akvarier, og andre lignende beholdere
• påkørsel der beskadiger bygninger og genstande der er omfattet af forsikringens pkt. 5
• pludselige skader som ikke er påregnelige, og ikke er nævnt under nogen af de andre dækninger, undtagelser og begrænsninger
Pludselig skade er, skade der skyldes en udefra kommende årsag, med øjeblikkelig virkning.
Årsag og virkning skal derfor ske samtidigt.
Forsikringen dækker ikke
• skade der er en følge af opstigende grund- og kloakvand, medmindre det er en følge af voldsomt sky- og tøbrud eller (er dækket hvis 6.8. Udvidet vandskade er valgt)
• skade der er en følge af nedbør og frost
• skade der er en følge af vand, damp, olie, kølevæske o.l. der siver eller drypper
• skade der er en følge af påfyldning og aftapning af olietanke
• skade der er en følge af rystelser og sætninger fra trafik o.l.
• skade der er en følge af bygge- og reparationsarbejde på bygningen eller matriklen fx udgravning til dræn, kloak og vandseparation
• skade der er en følge af fejl i udførelse, materialer, konstruktioner eller montering
• følgeskade som svamp og råd (er dækket hvis 6.6. Svamp- og insektskade samt 6.7. rådskade er valgt)
• skader som ridser, skrammer, slid o.l. Dog dækkes når det er en følge af tyveri og hærværk
• skader lavet af dyr der gnaver eller bygger reder (er dækket hvis 6.9. Udvidet bygningsskade er valgt)
Følgende bygninger og bygningsdele er ikke dækket
• alle bygninger, bygningsdele og øvrige ting nævnt under punkt 5., som ikke er fastmonteret på muret eller støbt fundament, sokkelsten eller nedgravede trykimprægnerede stolper
• nybygninger og tilbygninger under opførelse
• haveanlæg fx, beplantning, græsplæner, stensætning, fliser, terrasser, springvand, fiskebassin, småstens- og træbelægninger (er dækket hvis 6.9. Udvidet bygningsskade er valgt, så dækker vi tyveri, hærværk og påkørsel)
• byggematerialer til eksisterende bygninger, der befinder sig på matriklen og som endnu ikke er fastmonteret (er dækket hvis 6.9. udvidet bygningsskade er valgt)
• skjulte rør, kabler og stikledninger, medmindre det er en følge af påkørsel
6.3. Glas- og sanitetsskade
Forsikringen dækker skader der er en følge af, at
• glas bliver uanvendeligt på grund af brud uanset årsag
• sanitet bliver uanvendeligt på grund af brud, ridser eller afskalninger
Forsikringen dækker også udgifter til nyt toiletsæde, blandingsbatteri og lignende tilbehør i samme standard og kvalitet som det eksisterende, hvis det ikke kan anvendes af konstruktionsmæssige årsager.
Glas er glas eller erstatningsmateriale for glas, herunder indmurede spejle, glaskeramiske kogeplader, ovnglas, glas i emhætter, døre til brusekabiner, indbyggede skabe, glas i brændeovne og indmurede spejle.
Sanitet er håndvaske, toiletkummer, badekar, fodbadekar, bideter, cisterner og køkken- og bryggersvaske.
Det er en forudsætning, at det forsikrede er endeligt fastmonteret som en bygningsdel på den blivende plads.
Forsikringen dækker ikke
• termoruder der er punkterede
• skade af kosmetisk art fx farveforskelle mellem det udskiftede og det ubeskadigede (er xxxxxx xxxx 0.0. udvidet bygningsskade er valgt
• skade der sker i forbindelse med reparation, vedligeholdelse, ombygning, montering og demontering
• glas i hobbydrivhuse, medmindre det er en følgeskade af en dækket skade under 6.2.1, vejrskader, storm mm.
Følgende bygninger og bygningsdele er ikke dækket
• nybygninger og tilbygninger under opførelse
Selvrisiko
For glas- og sanitetsskader gælder ingen selvrisiko.
6.4. Skjult rør- og kabelskade
Forsikringen dækker skade der er en følge af
• utætheder i skjulte rørinstallationer
• utætheder i slanger bag indbyggede hårde hvidevarer
• funktionsfejl i skjulte elkabler til rumopvarmning
Forsikringen dækker også
• udgifter til opsporing af fejl og/eller utætheder ifølge aftale med os
• følgeskader der sker på bygningerne efter en dækket skade
Skjulte rør og kabler er de installationer der befinder sig i eller under de forsikrede bygninger, regnet fra den udvendige side af bygningernes fundament og ind i huset.
Skjult betyder, at der ikke er direkte adgang til installationerne uden brug af værktøj eller permanent trappe. Fx installationer der er indstøbt eller skjult i vægge, gulve skunkrum o.l. Er installationerne kun dækket til med isolering er de ikke skjulte.
Forsikringen dækker ikke
• skade der er en følge af svamp- og rådskade (er dækket hvis 6.6. svamp- og insektskade samt 6.7. rådskade er valgt)
• skade der er en følge af frostsprængning
• kosmetiske forskelle mellem udskiftede og ubeskadigede fliser og klinker (er dækket hvis
6.9. Udvidet bygningsskade er valgt)
• tab af vand og olie (er dækket hvis 6.8. udvidet vandskade er valgt)
• udgifter til fjernelse af lugtgener, ekskrementer efter rotter o.l.
Følgende bygninger og bygningsdele er ikke dækket
• kedler, tanke og beholdere, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, olie-, jordvarme- og gasfyrunits, pillefyringsanlæg, varmevekslere, varmepumper og solvarmeanlæg samt rørene heri
• nybygninger og tilbygninger under opførelse
6.5. Stikledningsskade
Forsikringen dækker skade der er en følge af
• utætheder på rørinstallationer og fejl i kabler
• utætheder og fejl i afløbsinstallationer i jord, fx kloakledninger og brønde, hvor det medfører funktionssvigt - ifølge en TV-inspektion er dette kategoriseret som fejlklasse 3 eller 4
Forsikringen dækker også
• udgifter til opsporing af fejl og/eller utætheder ifølge aftale med os
• følgeskader der sker på bygningerne efter en dækket skade
Stikledninger er de installationer der løber fra den udvendige side af bygningernes fundament og videre ud i den strækning af ledningen, hvor du har vedligeholdelsespligten. Har flere ejere fælles vedligeholdelsespligt ifølge servitutter, erstatter vi forholdsmæssigt.
Forsikringen dækker ikke
• følgeskade af svamp- og rådskade (er dækket hvis 6.6. Svamp- og insektskade samt 6.7. rådskade er valgt)
• frostsprængning
• kosmetiske forskelle mellem udskiftede og ubeskadigede fliser og klinker (er dækket hvis
6.9. Udvidet bygningsskade er valgt)
• tab af vand og olie (er dækket hvis 6.8. Udvidet vandskade er valgt)
• udgifter til fjernelse af lugtgener, ekskrementer efter rotter o.l.
• utætheder der ikke medfører funktionssvigt men kan forhindres ved normal vedligeholdelse fx spuling og oprensning af kloak og rodskæring
• skade der er en følge af afløbsledninger med for lidt fald
Følgende bygninger og bygningsdele er ikke dækket
• drænrør, septiktanke, trixtanke, olietanke, faskiner o.l. samt rørene heri
• nybygninger og tilbygninger under opførelse
6.6. Svamp- og insektskade
Forsikringen dækker skader der er en følge af
• aktive angreb af svampe der medfører nedbrud på træværket
• aktive angreb af træødelæggende insekter
Forsikringen dækker også
• udgifter til bekæmpelse af aktive angreb af xxxxxxxx ifølge aftale med os
Skader skal være konstateret og anmeldt i forsikringstiden eller inden 6 måneder efter ophør, medmindre der er tegnet anden forsikring.
Svamp i et aktivt angreb er, når trænedbrydende svampe, ødelægger træværket hurtigt, i forhold til dets forventede levetid.
Forsikringen dækker ikke
• skader der er en følge af tillukkede eller blokerede ventilationer
• skader der er en følge af udførelses- eller monteringsfejl af solcelleanlæg
• insektangreb hvor træværkets bæreevne ikke er forringet
• murødelæggende murbier og rådborebiller samt bekæmpelse af disse
• bekæmpelse af insekter med undtagelse af aktive angreb af husbukke
• skader der kun har betydning for træværkets udseende fx misfarvning, blåsplint, skimmel- og mugbelægninger
Følgende bygninger og bygningsdele er ikke dækket
• alle bygninger, bygningsdele og øvrige ting nævnt under punkt 5., som ikke er fastmonteret på muret eller støbt fundament, sokkelsten eller nedgravede trykimprægnerede stolper
• skade på eller udbreder sig fra træfundamenter og –pilotering, bindingsværk og pudsede træydervægge
• stråtag, vindskeder, sternbeklædning, tagudhæng, dæklister og gavltrekanter af træ og spær-, bjælke- og remender
• trækonstruktioner i kælder fx trægulve, indfatninger, fodpaneler, skillerum, vægge og beklædninger
• udendørs trækonstruktioner fx verandaer, terrasser, halvtage, altaner, balkoner, solafskærmninger, udendørs trapper, svalegange, plankeværker, åbne carporte o.l. – hvor skade sker over tid og er en følge af vejrligets påvirkning
• udvendig udsmykning af bygningerne fx vægmalerier, relieffer o.l.
• nybygninger og tilbygninger under opførelse
6.7. Rådskade
Forsikringen dækker skader der er en følge af
• råd som har fået betydning for træværkets funktions- eller bærevne
Skader skal være konstateret og anmeldt i forsikringstiden eller inden 6 måneder efter ophør, medmindre der er tegnet anden forsikring.
Råd er en følgeskade på træværket, fra svampe og/eller bakterier der gør, at træet nedbrydes langsomt. Nedbrydning sker typisk fra 3 måneder og op til flere år. Derfor er det vigtigt, at reagere på fugtskader i huset, i tide.
Forsikringen dækker ikke
• skader der er en følge af tillukkede eller blokerede ventilationer
• skader der er en følge af udførelses- eller monteringsfejl af solcelleanlæg
• skade der skyldes overfladeråd, som opstår når træ ved en langsom vedvarende proces, udsættes for høj fugtighed, og begrænser sig til træværkets yderside
• skader der kun har betydning for træværkets udseende fx misfarvning, blåsplint, skimmel- og mugbelægninger
Følgende bygninger og bygningsdele er ikke dækket
• alle bygninger, bygningsdele og øvrige ting nævnt under punkt 5., som ikke er fastmonteret på muret eller støbt fundament, sokkelsten eller nedgravede trykimprægnerede stolper
• skade der sker på eller udbreder sig fra træfundamenter og -pilotering, bindingsværk og pudsede træydervægge
• stråtag, vindskeder, sternbeklædning, tagudhæng, dæklister og gavltrekanter af træ og spær-, bjælke- og remender
• trækonstruktioner i kælder fx trægulve, indfatninger, fodpaneler, skillerum, vægge og beklædninger
• udendørs trækonstruktioner fx verandaer, terrasser, halvtage, altaner, balkoner, solafskærmninger, udendørs trapper, svalegange, plankeværker, åbne carporte o.l. - hvor skade sker over tid og er en følge af vejrligets påvirkning
• udvendig udsmykning af bygningerne fx vægmalerier, relieffer o.l.
• nybygninger og tilbygninger under opførelse
6.8. Udvidet vandskade
Forsikringen dækker skader der er en følge af
• udsivning fra synlige installationer samt akvarier og andre lignende beholdere
• pludselig vandskade pga. nedbør der i en kortere periode (maks. 7 dage) trænger ind i bygningen gennem utætheder eller åbninger fx fundament, kældre og tagkonstruktioner
• opstigning af grund- og kloakvand, når det ikke er en følge af voldsomt sky- eller tøbrud
• fygesne der ikke umiddelbart kan fjernes pga. bygningens konstruktion
Dækningerne er betinget af, at de ikke er hverken dækket eller undtaget under 6.2.1 Vejrskader.
Forsikringen dækker også
• tab af vand og olie efter en dækket skade under 6.4. Skjulte rør- og kabelskade samt 6.5. Stikledningsskade. Det er en forudsætning at tabet ikke kan refunderes af andre.
Hvis du får en vandskade skal årsagen hertil repareres/udbedres straks efter skaden.
Denne udgift er ikke dækket.
Forsikringen dækker ikke
• udbedring af årsagen til, at vand eller fygesne trænger ind i bygningen
• vand der trænger ind i bygningen gennem åbne døre og vinduer
• vand der skyldes kondens og grundfugt
• lugtgener
• skade der er en følge af fejl i udførelse, materialer, konstruktioner eller montering
• vandskade opstået i forbindelse med bygge- og reparationsarbejde
• skade der er en følge af svampe- og rådskade (er dækket hvis 6.6. Svamp- og insektskade samt 6.7. Rådskade er valgt)
Følgende bygninger og bygningsdele er ikke dækket
• nybygninger og tilbygninger under opførelse
• organiske materialer og gipsplader i din kælder, hvis der sker vandskade mere end én gang
Hvis du får en vandskade i din kælder som er dækket af forsikringen, skal du reetablere uden brug af organiske materialer som fx træ- eller laminatgulve, maling og lakering på gulv, isolering, gips, glasvæv og filt. Bliver reetablering ikke gjort uden organiske materialer er der ingen dækning. Eventuel ekstra udgift til ikke-organiske materialer efter 1. skade er ikke dækket.
Selvrisiko
Selvrisiko udgør 5.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed. Beløbet indeksreguleres ikke.
6.9. Udvidet bygningsskade
6.9.1. Byggematerialer
Forsikringen dækker byggematerialer, -tilbehør og bygningsdele der befinder sig på forsikringsstedet og som skal benyttes til montering i eller på de eksisterende bygninger, mod tyveri, hærværk og andre pludselige skader.
Pludselig skade er, skade der skyldes en udefra kommende årsag, med øjeblikkelig virkning.
Årsag og virkning skal derfor ske samtidigt.
I forsvarligt aflåste containere, bygninger, garager eller udhuse dækkes
• andre byggematerialer fx hårde hvidevarer, sanitet, vinduer, døre, køkkenelementer, vvs- elementer, og gulvbelægning
Udendørs dækkes
• tagbelægning, træ til konstruktion fx spær, lægter og loftbjælker, jerndragere, betonelementer, mursten, cement, isolering, havefliser, grus og sand
Forsvarligt aflåst er når yderdøre og andre åbninger er lukkede og låste samt vinduer o.l. skal være lukkede og tilhaspede. Vinduer o.l. må ikke stå på klem, heller ikke med sikringsbeslag
Dækningen gælder i 3 måneder fra leveringstidspunkt.
Dokumentation skal kunne fremvises for, hvornår materialerne er købt og leveret eller afhentet. Foreligger der ikke dokumentation bortfalder erstatningen.
Der gælder en maksimum forsikringssum på 100.000 kr.
6.9.2. Funktionsfejl
Forsikringen dækker funktionsfejl i de fastmonterede elektriske bygningsinstallationers normalfunktion, hvis mekaniske eller elektriske svigt gør, at installationen ikke kan benyttes til dets oprindelige formål
Forsikrede installationer
• fx centralvarmeanlæg, hårde hvidevarer, indendørs svømmebassin og boblebad, tyverialarm o.l.
• elektriske installationer til medforsikret udendørs svømmebassin, boblebad og spa samt elektriske markiser og baldakiner.
Dækningen gælder i 4 år fra installationernes første købsdato. Forsikringen dækker ikke
• skader der er dækket af garanti, serviceordning eller købelovens reklamationsret
• skader der skyldes overbelastning, fejlanvendelse, -betjening, -montering eller forkert reparation eller skade sket under reparation
• fejl i eller tab af data og software samt pixelfejl
• brugte apparater hvis disse var beskadigede på købstidspunktet
6.9.3. Kosmetiske forskelle
Forsikringen dækker med 50 % af udgiften til kosmetiske forskelle mellem
• beskadigede og ubeskadigede fliser og klinker i samme rum, enten badeværelse, toilet, køkken/alrum eller bryggers, efter en dækket skade under 6.4. Skjult rør- og kabelskade samt 6.5. Stikledningsskade
• beskadiget og ubeskadiget glas i samme vindues eller dørparti, efter en dækket skade under 6.3. Glas- og sanitetsskade
• beskadiget og ubeskadiget sanitet i samme rum, efter en dækket skade under 6.3. Glas- og sanitetsskade
Vælger du ikke at betale 50 % af udgiften selv, vil vi kun udskifte den skaderamte flade med fliser/klinker fx i gulv eller væg, det beskadigede glas eller det beskadigede sanitet fx håndvask.
Det er uanset, at det ikke er muligt at skaffe samme nye fliser/klinker eller samme model, konstruktion, farve eller mønster på glas og sanitet, magen til det beskadigede.
Forsikringen dækker ikke
• ubeskadiget indmuret badekar
6.9.4. Skader fra dyr
Forsikringen dækker reparation eller udskiftning af bygningsdele
• ved beskadigelse der er en følge af flagermus, mår og andre gnavere fx mus og rotter
Det er en forudsætning for dækning, at bekæmpelse og forebyggelse sker inden skaden udbedres.
Forsikringen dækker ikke
• udgifter til bekæmpelse og forebyggelse
• lugtgener og fjernelse af ekskrementer o.l.
• kosmetiske skader fx ridser, skrammer eller skjolder
• skade fra husdyr fx hund eller kat
• skade fra insekter fx murbier eller rådborebiller
• huslejetab og genhusning
6.9.5. Haveanlæg
Forsikringen dækker haveanlæg fx beplantning, græsplæne, stensætning, fliser, terrasser, springvand, fiskebassin, småstens- og træbelægninger o.l.
• ved skade der er en følge af tyveri og hærværk forårsaget af personer der ikke har lovlig adgang til bygninger eller matriklen
• ved skade der er en følge af påkørsel forårsaget af en personer der ikke er ejer eller bruger af ejendommen
Der gælder en maksimum forsikringssum på 100.000 kr.
Selvrisiko
Den generelle selvrisiko på forsikringen er gældende for Udvidet bygningsskade. Dog gælder en minimum selvrisiko på 1.500 kr. Beløbet indeksreguleres ikke.
6.10. Skadedyrsbekæmpelse
Forsikringen dækker
• udlån, opsætning og nedtagning af mårfælder. Låneperioden er maksimum 30 dage. Det er et krav, at mårfælden tilses dagligt af dig selv.
• indfangning af flagermus, slanger, pindsvin, vilde fugle o.l. der er kommet ind i huset
• fjernelse af hvepsebo. Det er et krav at boet er aktivt
• bekæmpelse af sorte havemyrer. Det er et krav, at der allerede er forsøgt bekæmpelse forinden
7. Hvordan beregnes erstatningen?
Det forsikrede er dækket til nyværdi hvis ikke andet er nævnt i forsikringsaftalen (policen) eller med undtagelse af
• bygningsdele og genstande der er nævnt i afskrivningstabellerne (punkt 7.2.)
• svamp-, insekt- eller rådskade (punkt 7.3.)
• kontanterstatning i stedet for reparation, genopførelse eller genlevering af byggematerialer (punkt 7.4.)
• bygninger der er forladte (punkt 7.5.)
• bygninger eller bygningsdele bestemt til nedrivning (punkt 7.6.)
• bygninger eller bygningsdele under renovering/modernisering (punkt 7.7.)
• udvendig udsmykning af bygningerne, haveskulpturer o.l. (punkt 7.8.)
• haveanlæg (punkt 7.9.)
7.1. Generelle regler for erstatningsopgørelse
Nyværdi erstatning er når en skade opgøres på grundlag af et beløb som det vil koste, på skadetidspunktet, at genopføre eller istandsætte det beskadigede som nyt med tilsvarende byggemåde og på samme sted.
_
Dagsværdi erstatning er når en skade opgøres på grundlag af et beløb som det vil koste, på skadetidspunktet, at genopføre eller istandsætte det beskadigede med fradrag af værdiforringelse fx slid og alder.
Dyrere byggematerialer og tilbehør end det beskadigede, kan ikke anvendes i prisansættelsen for erstatningen. Hvis genanskaffelse af det beskadigede ikke er muligt, beregnes erstatningen for noget tilsvarende med samme standard.
Byggematerialer, -tilbehør og -metoder som er almindeligt benyttet på skadetidspunktet, vil blive anvendt i prisansættelsen for erstatningen.
Ændringer i byggepriser inden for en normal byggeperiode regnet fra skadetidspunktet, tages der hensyn til i erstatningen.
Beskadigelse af kosmetisk art dækker forsikringen ikke. Vi erstatter ikke fx farveforskelle eller andre forskelle mellem det beskadigede og det ubeskadigede.
(Der er mulighed for dækning hvis 6.8. Udvidet bygningsskade er valgt).
Erstatningen udbetales når skaden er udbedret og vi har modtaget regninger. Medmindre vi aftaler noget andet fx udbetaling i rater efterhånden som skaden udbedres.
7.2. Afskrivningstabeller
For følgende beskadigede bygningsdele og genstande gælder særlige regler. Vi erstatter ud fra et beløb for tilsvarende nyt, med afskrivning for alder efter tabellerne.
Afskrivning beregnes af den samlede skadeudgift inkl. reparations- og arbejdslønudgifter.
Kedler/varmevekslere og beholdere samt olie-, gas- og biobrændselsfyr
Alder indtil | Erstatning |
10 år | 100 % |
15 år | 70 % |
20 år | 55 % |
25 år | 40 % |
30 år | 25 % |
herefter | 20 % |
Hårde hvidevarer og eldrevne ting fx invertere til solcelleanlæg, grundvandspumper o.l.
Alder indtil | Erstatning |
2 år | 100 % |
3 år | 85 % |
4 år | 75 % |
5 år | 65 % |
6 år | 50 % |
7 år | 40 % |
8 år | 30% |
herefter | 20 % |
Gulvbelægning i form af tæpper, vinyl, laminat o.l.
Alder indtil | Erstatning |
10 år | 100 % |
15 år | 60 % |
20 år | 40 % |
herefter | 20 % |
Tagbelægning af rør/strå
Alder indtil | Erstatning |
20 år | 100 % |
25 år | 70 % |
30 år | 60 % |
35 år | 50 % |
40 år | 40 % |
45 år | 30 % |
herefter | 20 % |
Tagbeklædning af pap, undertage af plast o.l. samt moduler til solcelleanlæg
Alder indtil | Erstatning |
15 år | 100 % |
20 år | 70 % |
25 år | 50 % |
30 år | 30 % |
herefter | 20 % |
Antenner med tilbehør og tagbelægning af plast o.l. samt dug, liner og foring til svømmebassin
Alder indtil | Erstatning |
5 år | 100 % |
7 år | 70 % |
10 år | 40 % |
herefter | 20 % |
Hegn, stakitter, plankeværker af trykimprægneret træ
Alder indtil | Erstatning |
10 år | 100 % |
20 år | 60 % |
30 år | 40 % |
herefter | 20 % |
7.3. Svamp-, insekt- og rådskade
Ved svampeskade herunder råd eller angreb af træødelæggende insekter, erstatter vi udgifter til reparation eller afstivning af det angrebne træ, så bæreevnen stabiliseres. Er træets funktionsevne så nedsat, at udskiftning er nødvendig, erstattes udgifter til udskiftning af det skadede træ.
Ved rådskader på døre vinduer eller beklædning af træ, gælder en selvrisiko på 3.500 kr. pr. bygningsdel. Beløbet indeksreguleres ikke.
Det gælder dog ikke for skjult træ fx træ i vægge, under gulve, eller på lofter hvor der ikke er permanent trappeadgang.
7.4. Kontanterstatning
Sker der skade på bygningen eller bygningsdele som er dækket af forsikringen og erstatning ikke ønskes brugt til reparation eller genopførelse af det beskadigede, udbetaler vi en kontanterstatning til fri rådighed. Erstatningen opgøres til dagsværdi.
Ønskes der heller ikke genlevering af byggematerialer, udbetaler vi en kontanterstatning, svarende til den pris som vi skulle betale for tilsvarende byggematerialer, hos en leverandør efter aftale med os, eller ved benyttelse af afskrivningstabellerne.
De beskadigede bygninger eller bygningsdeles handelsværdi umiddelbart før skaden skete, udgør maksimum erstatning.
Restværdierstatning, udgifter til nedrivning, lovliggørelse, byggeadministration, moms og prisstigninger erstattes ikke.
Ved brandskader hvor der ikke ønskes genopførelse men kontanterstatning, vil vi kræve samtykke og dokumentation fra samtlige panthavere i ejendommen.
7.5. Bygninger der er forladte
Sker der skade på bygninger der henligger forladt uden tilsyn eller vedligeholdelse, og som er dækket af forsikringen, erstatter vi til dagsværdi.
De beskadigede bygninger eller bygningsdeles handelsværdi, umiddelbart før skaden skete, udgør maksimum erstatning.
Restværdierstatning og lovliggørelse erstattes ikke.
7.6. Bygninger eller bygningsdele bestemt til nedrivning
Sker der skade på bygninger eller bygningsdele som er dækket af forsikringen, og som før skaden var bestemt til nedrivning, erstatter vi udgifter til oprydning.
Bygningsmaterialer som før skaden var bestemt til genanvendelse, erstattes til dagsværdi. Udgifter til nedrivning og demontering erstattes ikke.
7.7. Bygninger eller bygningsdele under renovering/modernisering
Sker der skade på bygninger eller bygningsdele der var bestemt til renovering eller modernisering, og skaden er dækket af forsikringen, erstatter vi udgifter til reparation af skaden, når den opdages før eller under renovering/modernisering.
Vi erstatter udgifter til oprydning på bygninger eller bygningsdele der alligevel skulle være revet ned, men ikke udgifter til nedrivning eller demontering.
Bygningsmaterialer som før skaden var bestemt til genanvendelse, erstattes til dagsværdi.
De beskadigede bygninger eller bygningsdeles handelsværdi, umiddelbart før skaden skete, udgør maksimum erstatning.
7.8. Udvendig udsmykning af bygningerne, haveskulpturer o.l.
Sker der en skade som er dækket af forsikringen, på udvendig udsmykning af bygningerne fx vægmalerier, relieffer o.l. eller haveskulpturer, fuglebade, fritstående postkasser o.l., er de dækket for deres håndværksmæssige værdi. Det er beløbet som det koster en håndværker at lave en tilsvarende ny. Den kunstneriske værdi er ikke dækket.
Der gælder en maksimum forsikringssum på 100.000 kr.
7.9. Haveanlæg
Sker der en skade på dit haveanlæg fx beplantning, stensætning, fliser, terrasser o.l., er det dækket hvis det er en følge af en anden skade på din ejendom, som er dækket af din husforsikring.
Forsikringen dækker også dit haveanlæg, hvis skaden er en direkte følge af en skade på andre ejendomme fx nabo ejendommen. Det er dog en forudsætning at skaden på den anden ejendoms bygninger er af en sådan type, at den også ville være dækket af din husforsikring. For beplantning erstatter vi kun til nyplantning af højst 4 år gamle buske, træer o.l. Erstatning kræver at skaden udbedres.
Der gælder en maksimum forsikringssum på 100.000 kr.
7.10. Restværdi
Sker der skade på bygninger eller bygningsdele som er dækket af forsikringen og skaden udgør mindst 50 % af nyværdien for et tilsvarende nyt hus på samme sted og med samme byggemåde, kan du vælge at få nedrevet det resterende af den beskadigede bygning og i stedet få opført en ny bygning til nyværdi.
I beregning af den procentmæssige beskadigelse, som sker pr. enkelt bygning, indgår ikke værdi af anvendelige rester, udgifter til lovliggørelse, nedrivning og oprydning samt andre følgeudgifter og meromkostninger.
Forsikringen dækker også de udgifter der er forbundet med nedrivning og fjernelse af de anvendelse rester. Da det er en betingelse at der bygges en ny bygning.
For bygninger der før skaden var forladte, bestemt til nedrivning eller renovering/modernisering, kan der ikke gives erstatning for restværdi.
7.11. Lovliggørelse
Sker der skade på bygninger eller bygningsdele som er dækket af forsikringen, erstatter vi ekstra byggeudgifter til lovliggørelse som er nødvendige for, at krav fra byggemyndigheder opfyldes i henhold til lovgivningen.
For at erstatning kan udbetales, er der følgende betingelser der skal være opfyldt
• udgifterne skal vedrøre den beskadigede bygning eller bygningsdel
• udgifterne må ikke være krævet inden skaden skete
• udgifterne må ikke skyldes manglende vedligeholdelse
• udgifterne skal gå til istandsættelse eller genopførelse
• der er søgt dispensation, men afvisning er givet fra alle myndighederne
Erstatningen for forøgede byggeudgifter kan maksimum udgøre 15 % af bygningens eller bygningsdelens nyværdi.
7.12. Andre udgifter
7.12.1. Redning mm.
Vi dækker rimelige udgifter efter en dækket skade
• til redning og bevaring af de forsikrede dele af ejendommen
• til oprydning og fjernelse af dele der ikke kan bruges igen
• til forsvarlige redningsforanstaltninger til afværgelse af en umiddelbart truende skade
7.12.2. Flytning mm.
Vi dækker udgifter til flytning efter en dækket skade, når beboelsen ikke kan benyttes
• nødvendige udgifter til ud- og indflytning samt opmagasinering af private genstande
• rimelige og dokumenterede udgifter ved flytningen
• rimelige og dokumenterede merudgifter til leje af en erstatningsbolig ved midlertidig fraflytning
• dokumenteret tab af lejeindtægt for udlejet lokale/bolig
Vi betaler erstatning i indtil 1 måned efter, at skaden er udbedret, dog højst i 12 måneder efter at skaden skete.
Bliver skaden ikke udbedret eller genopføres bygningen i en anden form, betaler vi kun erstatning for det tidsrum det ville have taget, at sætte bygningen i samme stand som før skaden.
Bliver udbedringen forsinket af årsager du selv er skyld i, betaler vi ikke merudgifter eller huslejetab der er forbundet hermed.
Forsikringen dækker ikke
• erstatning for gener eller ulemper i forbindelse med flytningen eller, at bygningen sættes i stand
• udgifter til flytning af lejere og logerende
7.12.3. Teknisk bistand
Forsikringen dækker nødvendige udgifter til teknisk bistand og genfremstilling af tegninger til genopførelse af bygningen. Erstatningen betales kun på grundlag af en regning fra berettiget arkitekt, ingeniør o.l. og kan maksimalt udgøre 8 % af den samlede erstatning.
8. Husejeransvar
Forsikringen dækker erstatningsansvar for handlinger, som du er blevet juridisk ansvarlig for. Handlinger der vedrører den forsikrede ejendom og dens pasning og sket mens forsikringen er i kraft.
Hvornår er man juridisk ansvarlig
Efter dansk ret er man juridisk ansvarlig når man ved fejl eller forsømmelse er skyld i en skade.
Hovedreglen er, at man har forsømt at gøre noget eller gjort noget man ikke burde have gjort.
Formål
Formålet med husejeransvarsdækningen er
• at udbetale erstatning hvis der rejses et berettiget erstatningskrav mod dig som husejer eller bruger af den forsikrede ejendom
• eller friholde dig hvis erstatningskravet er uberettiget
Sker der en skade
Bliver du mødt med et krav om erstatning, skal du altid overlade det til os, at tage stilling til hvordan kravet skal behandles. Påtager du dig et erstatningsansvar og anerkender størrelsen på et krav risikerer du, at må betale erstatningen og eventuelle omkostninger selv, da du kan komme til at forpligtige dig uden at være sikker på om forsikringen dækker.
Omkostninger og renter
Forsikringen dækker omkostninger ved erstatningsspørgsmålets afgørelse, der er afholdt efter aftale med os. Selvom forsikringssummen overskrides bliver omkostningerne betalt. Det samme gælder renter af erstatningsbeløb, som er dækket af forsikringen.
Summer
På din forsikringsaftale (policen) fremgår summer for personskade og for skade på dyr og ting.
Erstatningssummerne er ikke indeksregulerede.
Forsikringen dækker ikke
• Hændelige uheld
Er du uden skyld i en skade, er det en hændelig skade som du ikke kan gøres ansvarlig for. Den der har lidt et tab må derfor selv bære dette.
• Aftaler
Ansvar der udelukkende er støttet på aftaler de sikrede har indgået fx i en lejekontrakt.
• Forsætlig skade
Har du forvoldt en skade med vilje, betragtes den som forsætlig.
Forsætlige skader er kun dækket hvis den der har forvoldt skaden, mangler evnen til at handle fornuftigt, på grund af sin sindstilstand og kan dokumentere dette i en speciallægeerklæring eller hvis skaden er forvoldt af personer under 14 år.
• Selvforskyldt beruselse
Skade der er forvoldt som følge af selvforskyldt beruselse eller under selvforskyldt påvirkning af narkotika eller andre lignende giftstoffer og rusmidler.
• Motordrevne køretøjer
Skade forvoldt af motordrevne køretøjer. Forsikringen dækker dog ansvar i forbindelse med benyttelse af motordrevne haveredskaber der er under 25 HK. Hvis lovpligtig ansvarsforsikring for disse ikke er eller skulle være tegnet. Skade på haveredskaber er ikke dækket. Bliver sikrede ansvarlig efter færdselslovens regler, dækker vi med forsikringssummerne i Færdselsloven.
• Egne ting
Skader der sker på ting og dyr som tilhører ejer, bruger eller medhjælp
• Varetægt
Skader på ting som ejer, bruger eller medhjælp har til låns, lejer, bruger, har brugt, opbevarer, transporterer, bearbejder, behandler, har sat sig i besiddelse af eller af anden grund har i sin varetægt
• Erhverv
Skader opstået i forbindelse med driften af en erhvervsvirksomhed beliggende på forsikringsstedet.
• Forurening
Skader opstået i forbindelse med forurening af jord, luft eller vand. Medmindre skaden er opstået ved et uventet, utilsigtet og pludseligt uheld og sikrede har overholdt de offentlige forskrifter.
• Bortfald af erstatningsansvar
Hvis skaden er omfattet af en anden forsikring fx indbo-, bil-, hus- eller erhvervsforsikring hos den skadelidte, falder erstatningsansvaret bort, hvis sikrede har handlet simpelt uagtsomt.
9. Retshjælp
Retshjælpsforsikring er kun medforsikret hvis dækning 6.2. Stormskade, tyveri mm., er en del af forsikringsaftalen (policen) og du er ejer eller bruger af den forsikrede ejendom i dens helhed.
Forsikringsbetingelserne for retshjælp er ens i alle forsikringsselskaber. Og det er de til enhver tid gældende forsikringsbetingelser der lægges til grund for dækningen.
Det der er beskrevet nedenfor er ikke den fuldstændige beskrivelse af retshjælpsforsikringen. De fuldstændige betingelser kan rekvireres hos os eller hos Forsikringsoplysningen.
Retshjælpsdækningen erstatter omkostninger til visse private retstvister
• når der er en aktuel tvist
• hvis en sag er egnet og klar til behandling ved en domstol eller voldgift
• når der er en sandsynlighed for at du kan vinde en retstvist
• når sagen allerede er forsøgt løst i et godkendt klagenævn eller anden offentlig myndighed
Sager over 50.000 kr.
Det er en betingelse for dækning, at du har kontaktet en advokat der kan påtage sig sagen. Advokaten skal anmelde sagen til os, og bede om retshjælpsdækning på dine vegne.
Sager under 50.000 kr.
Hvis en sag kan behandles under det der kaldes småsagsprocessen, kan du selv anmelde sagen til os. I så fald må kravet ikke være større end 50.000 kr. eller det er et krav som retten ikke kan gøre op i penge. Vejledning og regler om småsagsproces kan findes på xxx.xxxxxxx.xx.
Der gælder en maksimum erstatningssum på 225.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed Selvrisiko udgør 10% af de samlede omkostninger, dog minimum 2.500 kr.
Beløbene indeksreguleres ikke.
10. Generelle bestemmelser
Betaling af forsikringen
Forsikringen betales en eller flere gange årligt afhængigt af hvad der er valgt.
Prisen på forsikringen opkræves med oplysning om sidste rettidige betalingsdag og sendes til den betalingsadresse som er nævnt i forsikringsaftalen. Hvis denne adresse ændres skal vi have besked hurtigst muligt.
Sammen med beløbet opkræver vi afgifter til det offentlige fx skadeforsikringsafgift og stormflods-/stormfaldsafgift. Og et opkrævningsgebyr der dækker vores udgifter til opkrævning og indbetaling.
Påmindelse om manglende betaling
Hvis vi ikke modtager betaling rettidigt sender vi en rykker. Xxxxxx den ikke betalt senest 21 dage efter ophører forsikringen og retten til erstatning.
Vi opkræver et gebyr for at sende rykkerbrev. Det dækker ekspeditionsgebyr, renter og evt. andre omkostninger til dækning af vores udgifter.
Særlige regler for brandforsikring
Branddækningen kan kun opsiges hvis der er skriftlig godkendelse fra alle tinglyste panthavere i ejendommen eller der etableres forsikring i et andet selskab som har ret til at forsikre mod bygningsbrand, uden at panthavers retsstilling forringes.
Dog kan branddækningen opsiges for bygninger der ikke er forsvarligt indrettet mod brandfare eller ligger forladte hen.
Gebyrer
Vi har ret til at opkræve gebyrer. Fx for at få dækket omkostninger ved opkrævninger, rykkerskrivelser, print, forsikringsoversigter og andre ydelser i forbindelse med forsikrings- og skadebehandling. Derudover kan vi ændre eller oprette nye gebyrer med begrundelse i, at vi indfører nye tiltag som fx digitalisering og selvbetjening.
Hvis vi forhøjer eksisterende gebyrer eller indfører nye gebyrer vil det blive varslet individuelt med en måneds varsel til den 1. i en måned.
Vi kan uden varsel nedsætte gebyrerne.
På xxx.xxxxx.xx kan du se de gældende gebyrer.
Indeksregulering
Prisen på forsikringen, forsikringssummer og selvrisikobeløb indeksreguleres og fremgår af forsikringsaftalen (policen)
Dækningssummer i forsikringsbetingelserne bliver indeksreguleret hvert år fra den 1. januar. Medmindre det er nævnt at beløbet ikke indeksreguleres. Ansvarsskader og Retshjælpsforsikring bliver ikke indeksreguleret.
Selvrisikobeløb bliver indeksreguleret hvert år fra den 1. januar. Selvrisiko på Retshjælpsforsikring bliver ikke indeksreguleret.
Prisen på forsikringen indeksreguleres en gang årligt på forsikringens hovedforfald.
Indeksreguleringen følger udviklingen i lønindekset for den private sektor fra Danmarks Statistik. Hvis udgivelsen af dette indeks ophører, kan vi benytte et andet indeks fra Danmarks Statistik.
Forsikringens varighed
Forsikringen gælder for et år ad gangen, hvis ikke der er nævnt noget andet i forsikringsaftalen (policen).
Den fornyes automatisk hvert år til en forsikringsperiodes udløb (hovedforfald). Forsikringen kan dog opsiges forinden. Se ”Opsigelse”
Ændring af betingelser og priser
Hvis vi forhøjer eksisterende priser, dog ikke indeksregulering, eller indfører nye forsikringsbetingelser vil det blive varslet med mindst en måneds varsel til en forsikringsperiodes udløb.
Når du har betalt fornyelsen med de nye priser eller forsikringsbetingelser, har du accepteret ændringerne og forsikringen fortsætter.
Opsigelse
Forsikringen kan opsiges af begge parter med mindst en måneds varsel til en forsikringsperiodes udløb.
Hvis du vælger at opsige din forsikring før forsikringsperiodens udløb, kan det ske med 30 dages varsel til udløbet af en kalendermåned mod et gebyr. Har forsikringen været i kraft mindre end et år, opkræves et supplerende gebyr.
Der gælder særlige regler for opsigelse af branddækningen. Se ”Særlige regler for brandforsikring”.
Opsigelse ved skade
Forsikringen kan opsiges af begge parter efter en anmeldt skade. I indtil 14 dage efter erstatningens betaling eller afvisning af skaden, kan forsikringen opsiges med 14 dages varsel.
Skærpede vilkår efter skade
Vi kan vælge at forsikringen kun kan fortsætte efter en skade, hvis vi tilføjer skærpede vilkår. Årsagen kan være særlige risikoforhold som fx mange anmeldte skader.
Skærpede vilkår er fx tvungen selvrisiko, forhøjelse af den eksisterende selvrisiko, forhøjelse af prisen, dækningsbegrænsninger eller forebyggende foranstaltninger.
Du vil modtage varsling om skærpede vilkår skriftligt og inden for samme tidsfrist som opsigelse.
Du har ret til at opsige din forsikring hvis vilkårene skærpes. Se ”Opsigelse ved skade”
Én selvrisiko ved skade
Hvis en forsikringsbegivenhed vedrører flere forsikringsprodukter gælder der kun én selvrisiko, den højeste.
Fx et indbrud hvor en dør er brudt op og der er stjålet indbogenstande. Husforsikringen dækker reparation af døren og indboforsikringen dækker de stjålne genstande. Den højeste selvrisiko på en af de to forsikringer gælder.
Forsikring i andet selskab
Har du en husforsikring i et andet forsikringsselskab dækkende de samme risici, er der dobbeltforsikring.
Får du en skade skal den anmeldes til begge selskaber.
Har det andet selskab givet fuld erstatning, vil du ikke modtage erstatning fra denne forsikring
Hvis det andet selskab har begrænset dækningen ved dobbeltforsikring, vil denne forsikring være tilsvarende begrænset. Bestemmelsen vedrører kun det indbyrdes forhold mellem selskaberne, der udbetaler erstatningen i fællesskab.
Besked om risikoændringer mm.
For at pris og vilkår på forsikringen er i overensstemmelse med de faktiske forhold skal vi have besked hvis
• oplysningerne i forsikringsaftalen (policen) er forkerte
• betalingsadressen ændres
• boligarealet eller areal af garage/carporte/udhuse o.l. bliver ændret ved ny-, om- eller tilbygning
• bygningernes anvendelse ændres fx fra beboelse til erhverv
• tagtypen ændres fx fra eternit til strå
• der sker overgang til andre energiformer der skal benyttes til lys, kraft og varme
• boligen udlejes
• der sker andre ændringer som kan have betydning for forsikringsaftalens vilkår
Det kan få betydning for retten til erstatning, der helt eller delvist kan bortfalde, hvis vi ikke modtager oplysningerne. Vi skal have besked inden ændringerne er sat i gang.
Besigtigelse
Vi forbeholder os, til enhver tid, ret til at besigtige det forsikrede for at vurdere risikoforholdene.
Undtagelser ved krig, jordskælv mm.
Forsikringen dækker ikke skade der direkte eller indirekte skyldes
• krig, krigslignende forhold, borgerkrig, neutralitetskrænkelser, oprør eller borgerlige uroligheder
• oversvømmelse fra hav, fjord, sø, å eller vandløb
• jordskælv, cykloner, vulkanudbrud eller andre naturkatastrofer
• atomkernereaktioner og radioaktiv bestråling, uanset det foregår i krigs- eller fredstid
Dog dækkes skader ved kernereaktioner anvendt til sædvanligt industrielt, medicinsk eller videnskabeligt formål. Når anvendelsen er forskriftsmæssig og ikke har stået i forbindelse med reaktor eller acceleratordrift.
Sprog
Al kommunikation foregår på dansk.
Klagemulighed
Hvis du ikke er tilfreds med den afgørelse der er foretaget i din sag, så kontakt den afdeling der har behandlet sagen.
Er der stadig uoverensstemmelse efter din henvendelse til afdelingen, kan du rekvirere en klageformular der skal indsendes til vores klageansvarlige. På xxx.xxxxx.xx kan du se hvem der er klageansvarlig.
Giver din henvendelse til den klageansvarlige ikke et tilfredsstillende resultat, kan du klage til: Ankenævnet for Forsikring
Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2 1572 København V
tlf. 33 15 89 0 0 mellem kl. 10 – 13. xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
En klage til Ankenævnet skal indsendes på et specielt skema som du kan få hos os eller hos Ankenævnet. Det koster et mindre beløb at klage til Ankenævnet.
Personoplysninger
Når du er kunde hos os har du naturligvis mulighed for, at se de personoplysninger vi har om dig. Det vil typisk være oplysninger om navn, adresse, cpr-nummer og hvilke forsikringer du har hos os. Vi registrerer oplysninger om dit kundeforhold, centralt hos os. Du kan altid kontakte os hvis du ønsker at vide mere. Skriv til:
Storstrøms Forsikring gs Xxxxxxxxxxx 0
0000 Xxxxx
11. Fortrydelsesret
Fortrydelsesfrist
I Lov om forsikringsaftaler §34i gælder særlige regler for private forbrugerforsikringer.
Du har ret til, at fortryde dit køb af husforsikringen. Fortrydelsesfristen er 14 dage, og regnes fra den dag du modtager din forsikringsaftale (policen)
• får du fx forsikringsaftalen (policen) mandag d. 1., og du har fået oplysning om fortrydelsesretten, kan du fortryde til og med mandag d. 15.
• Udløber fristen på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsdag, kan du vente med at fortryde til den følgende hverdag.
Fortrydelse af brandforsikring
Der gælder særlige regler hvis du vil fortryde, at du har etableret brandforsikring hos os. Inden fortrydelsesfristen på 14 dage udløber skal du dokumentere, at du har brandforsikring i et andet selskab med tilbagevirkende kraft. Begrænsningen følger Lov om finansiel virksomhed §60.
Besked om fortrydelse
Det er vigtigt, at du giver os besked inden fristen udløber, hvis du fortryder. Det kan gøres enten pr. brev eller e-mail, og du skal have sendt beskeden, inden fristen udløber. Du kan eventuelt sende dit brev anbefalet og gemme postkvitteringen, hvis du vil have bevis for, at du har fortrudt i tide.
Send til
Storstrøms Forsikring g/x Xxxxxxxxxxx 0
0000 Xxxxx
Hvis du fortryder
Xxxxxxxxx du dit køb af forsikringen bliver aftalen ophævet, og du skal ikke betale noget for forsikringen. Det betyder dog, at hvis der sker en skade mellem den dag du har købt forsikringen og til dagen du fortryder købet, så er skaden ikke dækket af forsikringen.
12. Tilsyn, Xxxxxxx og andre forsikringsoplysninger
Storstrøms Forsikring g/s er underlagt tilsyn fra Finanstilsynet og tilmeldt Garantifonden for skadeforsikringsselskaber
Andre oplysninger om dækninger på forsikringen som ikke fremgår af forsikringsaftalen (policen), forsikringsbetingelserne og eventuelle policetillæg (særlige vilkår) kan læses på xxxxx.xx, xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, xxxxxxxxxxxxxx.xx eller xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Storstrøms Forsikring G/S • Xxxxxxxxxxx 0 • 0000 Xxxxx
Telefon 00 00 00 00 • CVR-nr. 18773015 • E-mail: xxxx@xxxxx.xx