Cirkulære om overenskomst for

Læger i staten

2014

Cirkulære af 5. august 2014

Modst. nr. 047-14

PKAT nr. 067

X.xx. 0000-0000-0000

Dataark

PKAT med specifikation	067
Overenskomst
Forhandlingsberettiget organisation(er)	Yngre Læger Domus Medica Xxxxxxxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx X Telefon 00 00 00 00 Email: xx@xxxx.xx Hjemmeside: xxx.xx.xx
I tilfælde af afsked kontaktes	Den forhandlingsberettigede organisations lokalafde- ling eller hovedkontor
Pensionskasse	Lægernes Pensionskasse
ATP-sats	ATP, Sats F

Indholdsfortegnelse

Cirkulære

Generelle bemærkninger 5

Ikrafttræden 7

Overenskomst

Kapitel 1. Overenskomstens område 9

§ 1. Overenskomstens område 9

Kapitel 2. Løn mv. 10

§ 2. Løn 10

§ 3. Basisløn 10

§ 4. Tillæg 11

§ 5. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv 13

§ 6. Lønregulering 13

§ 7. Lønanciennitet 13

§ 8. Pension 15

§ 9. Valgfrihed mellem pension og løn 17

§ 10. Lønudbetaling, lønberegning mv 18

§ 11. Funktion i højere stilling 18

Kapitel 3. Arbejdstid 18

§ 12. Arbejdstid 18

§ 12A. Plustid 20

§ 13. Merarbejde 22

§ 14. Deltidsbeskæftigelse 24

Kapitel 4. Fravær 24

§ 15. Sygdom (fælles regelsæt) 24

§ 16. Tjenestefrihed (herunder barns 1. og 2. sygedag) 24

§ 17. Militærtjeneste 25

Kapitel 5. Opsigelse og afsked 25

§ 18. Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt) 25

§ 19. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt) 26

§ 20. Indbringelse for faglig voldgift 27

§ 21. Bortvisning 27

Kapitel 6. Øvrige bestemmelser 27

§ 22. Flyttegodtgørelse 27

§ 23. Uddannelse 27

§ 24. Efterindtægt 27

§ 25. Særbestemmelser 27

§ 26. Forsøg med fravigelse af overenskomstens bestemmelser 28

§ 27. Overgang til nyt lønsystem 28

§ 28. Hovedaftale 30

§ 29. Ikrafttrædelses- og opsigelsesbestemmelser 30

Bilag 1. Generelle aftaler 31

Bilag 2. Protokollat om gammelt lønsystem 33

Bilag 3. Afdelingslæger 37

Bilag 4. Reservelæger ved Københavns Fængsler og Statens Seruminstitut 41

Bilag 5. Reservelæger i Sundhedsstyrelsen 45

Bilag 6. Militære reservelæger i Forsvaret 47

Bilag 7. Xxxxxxxx xxxxxxxxxxx 00

Bilag 8. Embedslægeassistenter 55

Bilag 9. Lægen på skoleskibet ”Danmark” 59

Bilag 10. Turnuslæger ved Forsvaret 61

Bilag 11. Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling 63

Bilag 12. Forhandlingssystemet 67

Bilag 13. Xxxxxxxxx og pensionsbidrag (niveau 31. marts 2012) 73

Cirkulære om overenskomst for læger i staten

Generelle bemærkninger

1. Finansministeriet og Yngre Læger har med virkning fra 1. april 2013 indgået vedlagte overenskomst for læger i staten.

Overenskomsten afløser overenskomst af 30. maj 2012 for læger i staten (Modst. nr. 024-12).

2. Lægeoverenskomsten består af:

a) Et nyt lønsystem, der omfatter alle, der ansættes i henhold til lægeoverens- komsten den 1. januar 1998 eller derefter - medmindre de pågældende overgår fra anden statslig ansættelse inden for lægeoverenskomstens om- råde og har ønsket at forblive på det gamle lønsystem. Medarbejdere ansat før denne dato kan vælge at overgå til det nye lønsystem. Afdelingslæger er uanset ansættelsesdato som hovedregel omfattet af det nye lønsystem, jf. bilag 3.

b) Bestemmelser om løn og andre ansættelsesvilkår for udvalgte grupper af læger, jf. bilag 3-10. Heri er anført de ændringer og tilføjelser til overens- komsten, der gælder for de nævnte lægegrupper.

c) Et gammelt lønsystem, der omfatter medarbejdere, der er ansat før 1. janu- ar 1998, og som ikke har valgt at overgå til det nye lønsystem, jf. bilag 2.

3. Til overenskomsten er der knyttet følgende bilag:

Bilag 1: Generelle aftaler

Bilag 2: Protokollat om gammelt lønsystem.

Bilag 3: Protokollat om afdelingslæger

Bilag 4: Protokollat om reservelæger ved Københavns Fængsler og Statens Seruminstitut

Bilag 5: Protokollat om reservelæger ved Sundhedsstyrelsen Bilag 6: Protokollat om militære reservelæger i Forsvaret Bilag 7: Protokollat om kliniske assistenter

Bilag 8: Protokollat om embedslægeassistenter

Bilag 9: Protokollat om lægen på skoleskibet Danmark

Bilag 10: Turnuslæger ved Forsvaret

Bilag 11: Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling (Nyt lønsystem).

Bilag 12: Forhandlingssystemet (Nyt lønsystem).

Bilag 13: Xxxxxxxxx og pensionsbidrag (niveau 31. marts 2012)

4. Finansministeriet bemyndiger hermed de enkelte ministerier til at føre for- handlinger om og indgå lokale aftaler, jf. overenskomstens § 5. Finansministe- riet forudsætter, at ministerierne videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører tillæg til ansatte ved den pågældende institution mv., kan indgås af den lokale ledelse.

Tilsvarende forudsættes det, at Yngre Læger i videst muligt omfang delegerer kompetencen til det lokale niveau.

5. Lønninger og tillæg i overenskomsten og protokollaterne er anført i grund- beløb pr. 31. marts 2012, medmindre andet fremgår.

6. Overenskomsten er opdelt i 6 kapitler, hvorefter bestemmelserne er placeret under relevant overskrift:

1. Overenskomstens område

2. Løn mv.

3. Arbejdstid

4. Fravær

5. Opsigelse og afsked

6. Øvrige bestemmelser

Cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, er opført som bemærkning til denne bestemmelse. Denne placering har ikke betydning for bestemmelsens henholdsvis bemærkningens retlige status. Andre bemærk- ninger er opført xxxxxxx i cirkulæret under ”Generelle bemærkninger”.

7. De ansatte er omfattet af en række generelle aftaler mellem Finansministeri- et og centralorganisationerne. Disse aftaler er oplistet i bilag 1. Dette udelukker dog ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler mellem de samme parter.

8. Yngre Læger og Finansministeriet har aftalt, at en række tværgående og fæl- les bestemmelser, der er aftalt mellem Centralorganisationernes Fællesudvalg og Finansministeriet, tillige gælder for de ansatte efter denne overenskomst. Ved tværgående bestemmelser er paragrafferne efterfulgt af det fælles regelsæt.

Ikrafttræden

Cirkulæret har virkning fra 1. april 2013. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 30. maj 2012 om overenskomst for læger i staten (Modst. nr. 024- 12).

Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen Den 5. august 2014

P.M.V. E.B.

Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx

Overenskomst for læger i staten

Kapitel 1. Overenskomstens område

§ 1. Overenskomstens område

Overenskomsten omfatter underordnede læger, der ansættes i staten, bortset fra læger ved de højere uddannelsesinstitutioner (ekskl. kliniske assistenter), der er omfattet af overenskomsten for akademikere i staten.

Stk. 2. Der kan mellem overenskomstens parter aftales løn- og ansættelsesvil- kår, der fraviger overenskomsten og protokollaterne.

Stk. 3. Overenskomsten omfatter ikke:

1. Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjeneste- mandspension i:

a) Staten, folkeskolen, folkekirken,

b) Kommuner,

c) Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner,

d) Statsfinansierede virksomheder,

e) Tilskudsområder,

f) Koncessionerede virksomheder,

g) Aktieselskaber

2. Pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de områder, der er nævnt i nr. 1,

3. Personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de områ- der, der er nævnt i nr. 1,

4. Personer, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til. Denne bestemmelse gælder dog ikke for personer, der får delpension, jf. § 5 i aftale om generelle krav til ind- hold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv.,

5. Personer, ansat efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten.

Cirkulærebemærkninger til § 1:

Vedrørende opslag af stillinger henvises til kapitel 15 i Personaleadministrativ Vejledning (PAV).

Det henstilles til ansættelsesmyndighederne, at der ved ansættelse gives hurtig meddelelse her- om til Xxxxx Læger.

Kapitel 2. Løn mv.

§ 2. Løn

Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funk- tionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. § 4.

§ 3. Basisløn

Den ansatte indplaceres i nedenstående basislønforløb i forhold til sin ancien- nitet, jf. § 7.

Basislønnen udgør i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012), jf. bilag 13:

Basisløntrin	Basisløn
1	245.399
2	251.119
4 (2-årig)	285.240
5	307.417
6	327.643
7	331.833
8	347.571

Cirkulærebemærkninger til § 3, stk. 1:

Basislønskalaen omfatter samtlige læger, der ansættes i henhold til overenskomsten. Indplace- ring på skalaen efter stk. 1 sker efter anciennitet. Basislønnen er eksklusiv pensionsbidrag.

I bilag 13 angives basislønninger og pensionsbidrag heraf i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012).

Basisløntrin 3 udgik pr. 1. oktober 2008

Stk. 2. Læger indplaceres med 1-årige løntrin i basislønforløbet 4, 5, 6, 8, hvor løntrin 4 er 2-årigt, med den undtagelse, der fremgår af nedenstående:

1. Bachelorer indplaceres i basislønforløbet 1, 2, 4, 5, hvor løntrin 4 er 2- årigt.

§ 4. Tillæg

Der kan mellem Finansministeriet og Yngre Læger aftales kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper.

Stk. 2. Der kan mellem det pågældende ministerium eller den, der er bemyndi- get hertil, og Yngre Læger eller den, der er bemyndiget hertil, aftales kvalifika- tions- og funktionstillæg til grupper af medarbejdere inden for det pågældende ministerområde eller dele heraf.

Stk. 3. Der kan endvidere lokalt aftales funktionstillæg for varetagelse af særli- ge funktioner.

Stk. 4. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvali- teten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse.

Stk. 5. Tillæg efter stk. 2-4 kan aftales som varige tillæg eller midlertidige tillæg.

Stk. 6. Der kan herudover aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af særlig indsats.

Stk. 7. Der kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål er opnå- et.

Cirkulærebemærkninger til § 4:

Tillæggene i lønsystemet består af:

Centralt aftalte tillæg, stk. 1.

Der er tale om en række tillæg, som er aftalt mellem Finansministeriet og Xxxxx Xxxxx.

Lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner, stk. 3-5.

Disse tillæg aftales lokalt og er knyttet til de ansattes særlige funktioner, henholdsvis kvali- fikationer. Tillæg aftales lokalt og skal ikke puljefinansieres.

Der kan indgås forhåndsaftaler om ydelse af sådanne tillæg.

Også ansatte, der er omfattet af centralt aftalte tillægsordninger kan få individuelle tillæg efter disse bestemmelser.

Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættelsen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelser af eksisterende tillæg.

For så vidt angår sammenhængen mellem kompetenceudvikling og kvalifikationstillæg henvi- ses til bilag 11.

Resultatløn, stk. 7.

Resultatløn er i princippet forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg bliver tildelt og ud- møntet på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og/eller kvalitative) resultatmål. Ledelsen og vedkommende organisation/tillidsrepræsentant indgår aftaler om resultatløn. Resultatløn udmøntes som engangsvederlag.

Som udgangspunkt bør en resultatlønsaftale omfatte alle medarbejdere, der bidrager til resul- tatet. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte, men der er også mulighed for at indgå aftaler for enkeltpersoner, specielt for mere individualiserede stillinger.

Resultatløn skal afholdes inden for lønsumsloftet i overensstemmelse med bestemmelserne i Budgetvejledningen (BV 2.6.5), men hvor resultatlønsordninger indgår som led i en effektivi- sering, der resulterer i dokumenterede besparelser, vil udgiften kunne afholdes udenfor løn- sumsloftet, hvis den samtidig ligger inden for den samlede driftsbevilling.

§ 5. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.

For så vidt angår forhandlingssystemet, herunder procedure og løsning af tvi- ster samt opsigelse af decentrale aftaler, henvises til bilag 12.

Cirkulærebemærkninger til § 5:

Der er indgået aftale om, at forhandlingsreglerne kan fraviges lokalt (fleksible forhandlings- regler), jf. bilag 12, I. 3. Lokalt niveau, punkt B.

§ 6. Lønregulering

Basislønnen efter § 3, funktions- og kvalifikationstillæg efter § 4, stk. 1-3 samt udligningstillæg efter § 27, stk. 4 reguleres med de generelle stigninger, der af- tales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel re- guleringsordning.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 4, stk. 4, medmindre andet aftales.

§ 7. Lønanciennitet

Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på basislønskalaens trin 4 (henholds- vis trin 1 for bachelorer), medmindre der tillægges anciennitet efter stk. 2.

Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måne- der.

Stk. 2. Lønancienniteten forhøjes med det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, hvor uddannelsen er afsluttet. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse regnes med i lønancienniteten.

Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 2:

En uddannelse anses for afsluttet, når samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger doku- mentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen. I de tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrække- ligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse. Det vil sige en erklæring underskrevet af vejle- der og censor om, at afhandlingen vil blive godkendt. Erklæringen skal bekræftes af uddan- nelsesinstitutionen.

For kandidater, der har opnået ph.d.-graden, medregnes op til 3 år i ancienniteten ved senere ansættelse efter læge- eller akademikeroverenskomsten. Ved evt. forlængelse af ansættelsespe- rioden som følge af barsel/adoption, langvarig sygdom eller værnepligtstjeneste tillægges der dog yderligere anciennitet svarende til denne forlængelse. For kandidater, der ikke gennemfø- rer hele ph.d.-forløbet, medregnes kun den del af forløbet, der er godkendt af uddannelsesin- stitutionen samt eventuel fraværsperiode(r) inden for ansættelsesperioden som følge af barsel eller adoption.

For kandidater, der har opnået ph.d.-graden efter den såkaldte 4 + 4-ordning, medregnes tilsvarende indtil 3 års anciennitet ved senere ansættelse efter overenskomsten, idet alene den del af ph.d.-forløbet, der ligger efter opnået kandidatgrad, medregnes.

For ansatte omfattet af det gamle lønsystem (bilag 2) kan der i ganske særlige tilfælde ske begrænsning af lønancienniteten efter forudgående aftale mellem overenskomstens parter.

Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan forhøje lønancienniteten, selv om den hidtidige beskæftigelse ikke kan medregnes i ancienniteten efter stk. 2. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag xxxxxx.

Cirkulærebemærkning til § 7, stk. 3:

Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den forhøjede lønanciennitet, som den pågældende måtte have fået i henhold til stk. 3 hos en anden ansættelsesmyndighed.

Stk. 4. De ansatte optjener fuld lønanciennitet ved mindst 15 timers beskæfti- gelse pr. uge i gennemsnit.

Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjener de ansatte halv lønanciennitet.

Hvis en ansat har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.

Cirkulærebemærkning til § 7, stk. 4:

Bestemmelserne om optjening af anciennitet ved beskæftigelse over henholdsvis under 15 timer pr. uge gælder for beskæftigelse fra og med 1. april 1995.

Stk. 5. Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 arbejdstimer pr. uge, medregnes, hvis beskæftigelsen har haft en sammenhængende varighed af mindst 3 måneder.

Cirkulærebemærkning til § 7:

Bestemmelserne i § 7 gælder tilsvarende for så vidt angår medregning af beskæftigelse i løn- ancienniteten for perioder med tjenestefrihed uden løn.

§ 8. Pension

Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes eget bidrag, af følgende løndele:

1. Basisløn, jf. § 3

2. Centralt aftalte tillæg, jf. § 4, stk. 1, i det omfang, de er aftalt som pensi- onsgivende tillæg

3. (Decentralt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg efter § 4, stk. 2, i det omfang det er aftalt, at de er pensionsgivende)

4. Varige, lokalt aftalte tillæg efter § 4, stk. 3 og stk. 4. Midlertidige, lokalt af- talte tillæg efter § 4, stk. 3 og stk. 4, medmindre andet er aftalt i den kon- krete tillægsaftale

5. Udligningstillæg efter § 27, stk. 4.

6. Engangsvederlag efter § 4, stk. 6 og resultatløn efter § 4, stk. 7, i det om- fang det i den konkrete tillægsaftale er aftalt pensionsgivende.

Stk. 2. Den del af pensionsbidraget, der overstiger 16,8 pct., kan efter den an- sattes eget valg udmøntes som løn, jf. § 9.

Stk. 3. Der indbetales sædvanlige pensionsbidrag af årslønnen, hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Der indbetales således pensionsbidrag, som om der afholdes ferie med løn.

Stk. 4. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen.

Stk. 5. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til Lægernes Pensionskasse.

Stk. 6. Efter anmodning fra den ansatte kan der over en nærmere fastsat peri- ode tilbageholdes et ekstraordinært pensionsbidrag.

Stk. 7. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan alene ske i henhold til reglerne herom i Finansministeriets cirkulære af 5. august 2009 om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsord- ninger i staten mv. (Perst. nr. 053-09). For bidrag, der er indbetalt før 1. april 2005, gælder de før denne dato gældende regler.

Stk. 8. Efter aftale mellem Finansministeriet og Yngre Læger kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af par- terne, jf. stk. 7.

Stk. 9. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.

Stk. 10. Til ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gæl- dende pensionsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbe- talt til en pensionsordning. Pensionsbidraget kan endvidere anvendes til køb af frihed.

Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbi- draget ikke ønskes udbetalt som løn, men i stedet ønskes indbetalt til en efter den ansattes eget ønske anvist pensionsordning eller til køb af frihed. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning eller anvendt til køb af frihed, retter den ansat- te på ny henvendelse til ansættelsesmyndigheden.

Ved udbetaling som løn gælder følgende:

1. Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet

2. Beløbet er ikke pensionsgivende

3. Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling

For så vidt angår betaling og andre vilkår for køb af frihed gælder samme reg- ler som for seniordage, således som disse er aftalt i bilag 2 A til aftale af 25. august 2011 om senior- og fratrædelsesordninger, jf. Finansministeriets cirku- lære af 29. august 2011 (Perst. nr. 043-11).

Cirkulærebemærkninger til § 8:

Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbagehol- delse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode.

Det henstilles til ansættelsesmyndighederne, at de løbende indberetter ændringer i den enkeltes ansættelsesforhold til det pågældende pensionsinstitut.

Det drejer sig - ud over oplysninger om ansættelsens start og ophør - om oplysninger om peri- odisering af efterbetalingsbeløb, orlov, herunder hvilken type orlov, samt ydelse af pensionsgi- vende tillæg.

Eksisterende tillæg efter § 4, stk. 1 og 2 kan ikke gøres pensionsgivende ved decentral eller lokal aftale.

Der kan ikke lokalt aftales anden pensionsdækning.

Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger om det samlede pensionsbidrag og egetbidraget. Der indbetales ATP-bidrag efter sats F.

Hvis en ansat, der er fyldt 70 år, ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, jf. stk. 10, kan det ske til en pensionsordning efter den ansattes eget valg. Der er ikke krav om, at pensionsordningen skal opfylde bestemmelserne i Aftale om generelle krav til indhold og bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), (Perst. nr. 053-09).

Opmærksomheden henledes på, at ikke alle pensionsordninger optager medlemmer eller mod- tager pensionsbidrag fra medlemmer, der er fyldt 70 år.

§ 9. Valgfrihed mellem pension og løn

Den enkelte ansatte kan vælge, at den del af pensionsbidraget, der overstiger 16,8 pct., jf. § 8, stk. 2, i stedet for indbetaling til pensionsordningen udbetales som løn.

Stk. 2. Hvis den ansatte vælger at få forhøjelsen udbetalt som løn, jf. stk. 1, sker det på følgende vilkår:

1. Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet

2. Beløbet er ikke pensionsgivende

3. Ved beregning af evt. merarbejdsbetaling, jf. § 13, stk. 6, medregnes belø- bet ikke i årslønnen, idet eget pensionsbidrag ved beregningen af merar- bejdsbetaling dog opgøres som 1/3 af 17,1 pct.

Cirkulærebemærkninger til § 9, stk. 2:

I alle andre henseender indgår den del, der overstiger 16,8 pct. i lønnen, og pensionsbidraget udgør 16,8 pct., hvis den ansatte har valgt at få forhøjelsen udbetalt som løn.

Stk. 3. Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensi- onsbidraget ud over 16,8 pct. fremover ønskes udbetalt som løn. Hvis den an- satte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidraget ud over 16,8 pct. udbetalt som løn, retter den ansatte på ny henvendelsen til an- sættelsesmyndigheden.

§ 10. Lønudbetaling, lønberegning mv.

De ansatte er omfattet af bestemmelsen om lønudbetaling, lønberegning mv. i overenskomst for akademikere i staten.

§ 11. Funktion i højere stilling

De ansatte er omfattet af bestemmelsen om konstitution i overenskomst for akademikere i staten med nedenstående tilføjelse.

Stk. 2. Læger, som er ansat i uddannelsesstillinger, bør fritages for funktion i højere stilling, bortset fra kortvarige perioder.

Kapitel 3. Arbejdstid

§ 12. Arbejdstid

Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Stk. 2. Der kan lokalt indgås arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med regler- ne i rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler. Der kan tilsvarende indgås aftaler i henhold til rammeaftalen mellem samme parter om opsparing af frihed.

Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Stk. 4. Der kan lokalt indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger.

Stk. 5. Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højest med 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt.

Stk. 6. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler for opgørelse af arbejdstid.

Stk. 7. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

Cirkulærebemærkninger til § 12:

Der er med formuleringen af § 12, stk. 1, ikke tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis.

Såfremt der indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Xxxxxx opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at der lokalt kan indgås aftale om indførelse af flekstids- ordninger, hvorefter arbejdstidsnormen inden for nærmere aftalte grænser kan fraviges for den enkelte normperiode, mod at de resterende/overskydende timer overføres til den/de følgende normperiode/r. Overskydende timer, der i henhold til flekstidsordningen overføres til senere normperioder, udløser ikke merarbejdsgodtgørelse.

For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres:

1. At den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser

2. At den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt

3. At der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.

§ 12A. Plustid

For at bestemmelserne om plustid, jf. stk. 2-8, kan bringes i anvendelse på ar- bejdspladsen, skal der indgås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den/de respektive tillidsrepræsentant(er) om, at ordningen iværksættes. Hvis der for en personalegruppe ikke findes en tillidsrepræsentant, indgås aftalen med den forhandlingsberettigede organisation. Iværksættelsesaftalen skal indeholde en opsigelsesbestemmelse.

Cirkulærebemærkninger til § 12A, stk. 1:

Vilkårene for individuelle aftaler om plustid fremgår af bestemmelserne i § 12A og skal derfor ikke fastlægges i iværksættelsesaftalen for den pågældende personalegruppe.

Iværksættelsesaftalen skal alene bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsordningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads. Ved eventuelt bortfald af iværksættelsesaft- alen, løber de allerede indgåede individuelle aftaler om plustid videre efter deres individuelle indhold indtil de eventuelt måtte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i den individuelle aftale.

Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel ar- bejdstid, der er højere end den i § 12, stk. 1 anførte fuldtidsbeskæftigelse (plus- tid).

Cirkulærebemærkning til § 12A, stk. 2:

Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte og bygger således på frivillighed. Plustidsaftaler kan ikke indgås for chefer m.fl., jf. stk. 3.

Stk. 3. Ansatte i stillinger på lr. 37-niveau og derover samt andre, der er ansat i egentlige chefstillinger, er ikke omfattet af reglerne om plustid.

Cirkulærebemærkning til § 12A, stk. 3:

Ved egentlige chefstillinger forstås stillinger, der har et direkte personaleansvar.

Stk. 4. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennem- snitligt 42 timer om ugen.

Stk. 5. Ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden, jf. § 12, og lønnen for- holdsmæssigt.

Cirkulærebemærkninger til § 12A, stk. 5:

Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, eksempelvis i forbindelse med sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage.

Den forhøjede løn lægges ligeledes til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb eller andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn.

Eventuelle rådighedsforpligtelser og dertil hørende rådighedstillæg fortsætter uændret, med- mindre andet aftales.

Stk. 6. Der indbetales sædvanligt pensionsbidrag, jf. § 8, af hele den forhøjede løn.

Stk. 7. En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som ansættel- sesmyndigheden opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af den måned, medmindre andet aftales.

Cirkulærebemærkning til § 12A, stk. 7:

Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før indgå- else af plustidsaftalen.

Stk. 8. Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende – uanset et eventuelt aftalt længere varsel – ret til at vende tilbage til den beskæftigelses- grad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestids- punktet.

Cirkulærebemærkninger til § 12A, stk. 8:

Arbejdsdirektoratet har tilkendegivet, at arbejdstimer ud over 37 pr. uge, der er præsteret inden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløs- hedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer. Betalingen for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge.

Det er derfor aftalt, at en ansat, der afskediges uansøgt, kan vælge at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før sin fratræden – uanset om den individuelle plus- tidsaftale indeholder et længere opsigelsesvarsel.

§ 13. Merarbejde

Der kan ydes godtgørelse for merarbejde efter nedenstående regler (stk. 2-6). Reglerne omfatter ikke:

1. Ansatte, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger aftalt mellem overenskomstens parter. Dette gælder reservelæger v. Kø- benhavns Fængsler, reservelæger v. Klinisk Mikrobiologisk laboratorium på Statens Seruminstitut, militære reservelæger i Forsvaret og lægen på skoleskibet ”Danmark”, jf. bilag 4, 6 og 9.

2. Afdelingslæger, jf. bilag 3.

Stk. 2. Godtgørelse kan kun ydes for tjenstligt merarbejde:

1. Som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller har været en for- udsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten, og

2. Som har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.

Stk. 3. I forbindelse med fastsættelsen af godtgørelse for merarbejdet skal føl- gende formelle krav iagttages:

Den ansatte skal skriftligt redegøre for grundlaget for merarbejdet, dettes ka- rakter samt timeforbruget.

Den nærmeste chef skal attestere redegørelsen, herunder det angivne timefor- brug, og foretage indstilling på grundlag af sin vurdering af redegørelsen efter drøftelse med den ansatte.

Indberetningen skal afgives ved merarbejdets ophør og mindst hvert kvartal.

Til ansatte, der oppebærer tillæg som godtgørelse for overarbejde mv., kan der kun ydes godtgørelse, hvis det samlede merarbejde væsentligt overstiger det overarbejde, der anses for godtgjort gennem tillægget. Den tid, der er medgået til andre hverv, f.eks. undervisning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid.

Stk. 4. På baggrund af den afgivne indberetning træffes der afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at yde merarbejdsbetaling er opfyldt, og merarbej- dets omfang fastsættes.

Stk. 5. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde (jf. stk. 4) med tillæg af 50 pct.

Sådan afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort.

I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes i op til 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet.

Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, dvs. nor- malt ikke mindre end 14 dage.

Stk. 6. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte mer- arbejde, jf. stk. 4, med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den pågældendes bruttoårsløn (ekskl. rådighedstillæg mv.) med tillæg af 50 pct.

Stk. 7. De ansatte er omfattet af de i overenskomst for akademikere i staten anførte bestemmelser om konvertering af ikke-afviklet afspadsering til om- sorgsdage.

Cirkulærebemærkninger til § 13:

Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der skal tage stilling til, om de kvantitative og kvalitative betingelser for at yde merarbejdsgodtgørelse (jf. stk. 4) er til stede, og som fastsæt- ter merarbejdets omfang.

Ved udøvelsen af skønnet over et udført merarbejde kan der tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udført i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste og lign.

I tilfælde, hvor merarbejdet har været og fortsat forventes at være af regelmæssig karakter, er der mulighed for lokalt at indgå aftale om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbe- stemte ydelser mv. til et fast tillæg, jf. den i bilag 1, punkt 5 nævnte aftale.

Hvis ledelsen og den ansatte er enige herom, kan der i øvrigt, hvor det anses for hensigtsmæs- sigt, på forhånd fastsættes en fast merarbejdsgodtgørelse for et forventet merarbejde i forbin- delse med et konkret, afgrænset projekt.

Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, fx på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselsorlov, og skønner ansættelsesmyndigheden, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til ansættelsesmyndigheden at overveje at ansætte vikar frem for at yde godtgørelse for merarbejde i henhold til merarbejds- aftalen. Der kan i den forbindelse henvises til det under bemærkninger til bilag 1, pkt. 9 anførte om mulighed for refusion af merudgifter ved vikaransættelsen under barsels- og adop- tionsorlov.

Hvis merarbejdet får et sådant omfang, at det kan konverteres til faste stillinger, bør dette i videst muligt omfang ske.

§ 14. Deltidsbeskæftigelse

De ansatte er omfattet af bestemmelsen om deltidsbeskæftigelse i overens- komst for akademikere i staten.

Kapitel 4. Fravær

§ 15. Sygdom (fælles regelsæt)

Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for bereg- ningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 6. december 2011 om beregning af løn under betalt fravær mv. (Modst. nr. 063-11).

Stk. 2. Timelønnede ikke-funktionærer er omfattet af reglerne i dagpengeloven.

§ 16. Tjenestefrihed (herunder barns 1. og 2. sygedag)

De ansatte er omfattet af bestemmelsen om tjenestefrihed i overenskomst for akademikere i staten.

§ 17. Militærtjeneste

Funktionærlovens regler om militærtjeneste finder anvendelse.

Kapitel 5. Opsigelse og afsked

§ 18. Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt)

For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionær- lovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse.

Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 1:

Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 blev det aftalt, at reglen om opsigelse med forkortet varsel på grund af sygdom (120-dagesreglen) ikke finder anvendelse. Opsigelse skal ske med almindeligt varsel.

Statslige arbejdspladser har en forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og gøre en indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere på de statslige arbejdspladser.

Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om den skal opsige en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Før ansættelsesmyndighe- den afskediger den ansatte, bør den overveje muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende aftale om job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), jf. bilag 1, pkt. 14. Evt. opsigelse er ikke afhængig af, hvorvidt der har været flere eller færre end 120 dages sygdom.

Det henstilles til institutionerne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, og som er blevet raske, bliver genansat, hvis forholdene i øvrigt tillader det.

Endvidere henstilles det, at institutionerne i forbindelse med ansættelse af personale overvejer at genansætte personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, fx på grund af rationalise- ringer, omlægninger eller udflytning.

Finansministeriet henstiller til selvejende institutioner, at der sker høring af den ansatte, forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor partshøring ikke følger af andre bestemmelser.

Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelse ydes også i tilfælde, hvor den ansatte ved fra- træden vil oppebære alderspension fra arbejdsgiver.

Stk. 3. For timelønnede ikke-funktionærer gælder følgende opsigelsesvarsler:

Ansættelsestid	Fra arbejdsgiver	Fra den ansatte
Efter 3 mdr.	3 dage	3 dage
Efter 6 mdr.	1 uge	3 dage
Efter 1 år	3 uger	1 uge
Efter 3 år	2 måneder	1 måned
Efter 5 år	3 måneder	1 måned

Det er forudsat, at den ansatte har været uafbrudt ansat ved institutionen i de anførte tidsrum.

Varslerne bortfalder i tilfælde af, at der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæfti- gelse på grund af arbejdsmangel.

Stk. 4. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted.

Stk. 5. Ansættelsesmyndigheden skal meddele enhver afskedigelse til den ansat- te skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 5 måneder, skal ansættelsesmyndigheden samtidig give skriftlig meddelelse om afskedigelsen til organisationen.

Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 5:

Den meddelelse om afskedigelsen, henholdsvis bortvisningen, som ansættelsesmyndigheden skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndig- heden fremsender kopi af opsigelsesbrevet/bortvisningsbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold.

Skriftlig meddelelse om afskedigelse/bortvisning til organisationen kan ske til såvel den for- handlingsberettigede organisations lokalafdeling som hovedkontor. Det er ikke tilstrækkeligt alene at orientere den lokale tillidsrepræsentant.

§ 19. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt)

De ansatte er omfattet af bestemmelsen om forhandlingsprocedure ved afske- digelse i overenskomst for akademikere i staten.

§ 20. Indbringelse for faglig voldgift

De ansatte er omfattet af bestemmelsen om indbringelse for faglig voldgift i overenskomst for akademikere i staten.

§ 21. Bortvisning

De ansatte er omfattet af bestemmelsen om bortvisning i overenskomst for akademikere i staten.

Kapitel 6. Øvrige bestemmelser

§ 22. Flyttegodtgørelse

De ansatte er omfattet af bestemmelsen om flyttegodtgørelse i overenskomst for akademikere i staten.

§ 23. Uddannelse

Under fornøden hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse kan underordnede læger deltage i obligatoriske og godkendte kurser i speciallægeuddannelsen på de i Danske Regioners cirkulære nr. 629 af november 2008 angivne vilkår.

Stk. 2. Denne bestemmelse gælder ikke for:

a) Afdelingslæger

b) Militære reservelæger i forsvaret

c) Lægen på skoleskibet Danmark

§ 24. Efterindtægt

De ansatte er omfattet af bestemmelsen om efterindtægt i overenskomst for akademikere i staten.

§ 25. Særbestemmelser

I bilag til overenskomsten er angivet bestemmelser om løn- og andre ansættel- sesvilkår, der for særlige grupper fraviger de almindelige, evt. i kraft af en spe- ciel aftale el. lign.

§ 26. Fravigelse af overenskomstens bestemmelser

Det kan aftales, at der lokalt sker fravigelser af overenskomstens øvrige be- stemmelser. Aftalen indgås mellem den lokale ledelse og tillidsrepræsentanten. Aftalen sendes til Yngre Læger.

Stk. 2. Aftaler om fravigelser af overenskomstens bestemmelser, jf. stk. 1, kan af hver af parterne opsiges til bortfald med 3 måneders varsel.

Cirkulærebemærkninger til § 26.

Bestemmelsen indebærer, at de lokale parter får øgede frihedsgrader til at fravige én eller flere af overenskomstens bestemmelser. Bestemmelsen sigter mod at give de lokale parter mulighed for at tilpasse vilkårene til lokale ønsker og behov.

Til stk. 2

Når en lokal aftale er opsagt og udløbet finder overenskomstens almindelige bestemmelser anvendelse.

§ 27. Overgang til nyt lønsystem

Overgang til basislønsystemet (nyt lønsystem) er frivillig for medarbejdere, der er ansat før 1. januar 1998.

De kan vælge at overgå til det nye lønsystem pr. en 1. januar eller i forbindelse med stillingsskift. Overgang til det nye lønsystem kan herudover kun ske i for- bindelse med, at der aftales tillæg til en ansat efter § 4, stk. 3 og 4. Oprykning til næste løntrin sker 1 år efter overgangen.

Stk. 2. Ansatte, der ikke overgår til basislønsystemet, aflønnes efter det gamle lønsystem (bilag 2).

Aflønning efter det gamle lønsystem opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling inden for overenskomstens område, med mindre den ansatte ønsker at overgå til det ny lønsystem i forbindelse med stillingsskiftet.

Stk. 3. Ansatte, der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag af den hidtidige samlede faste løn, ekskl. eventuelle varige tillæg, som videreføres i det nye lønsystem efter § 4, stk. 1 og 2. Indplaceringen sker herefter på nærmeste højere løntrin i basislønskalaen.

Den pågældende oppebærer herudover eventuelle tillæg, som videreføres efter

§ 4, stk. 1 og 2, samt eventuelle nye tillæg, som i forbindelse med overgangen måtte blive aftalt efter § 4, stk. 3 og 4.

Stk. 4. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i basislønsystemet, inkl. eventuelle varige tillæg efter § 4, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen.

Tillægget bortfalder i forbindelse med stillingsskift. Hvis stillingsskiftet skyldes ressortomlægning eller anden uansøgt forflyttelse, opretholdes udligningstil- lægget dog.

Stk. 5. En ansat, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 3, vil ved genindtræden i statstjenesten blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalaen, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsda- to.

Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemlig- gende periode.

Stk. 6. En ansat, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i statstjenesten blive indplaceret på det anci- ennitetstrin i basislønskalaen, som ligger nærmest over det løntrin på den tidli- gere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fra- træden og med oprykning til næste løntrin 1 år efter genansættelsen.

Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemlig- gende periode.

Stk. 7. Midlertidige tillæg bevares uændret.

Cirkulærebemærkninger til § 27:

Ved umiddelbar overgang forstås overgang til anden stilling inden for overenskomstens om- råde inden for en periode af højst to måneder.

I forbindelse med stillingsskift inden for overenskomstens område afgør de konkrete forhand- linger den samlede løn i den nye stilling.

Der er tale om stillingsskift i følgende situationer:

1. Når en medarbejder efter ansøgning skifter ansættelsesområde

2. Når en medarbejder ansættes i en ny stillingskategori inden for ansættelsesområdet.

§ 28. Hovedaftale

For overenskomsten gælder hovedaftale af 28. maj 1991 mellem Finansmini- steriet og AC-organisationerne.

§ 29. Ikrafttrædelses- og opsigelsesbestemmelser

Overenskomsten med tilhørende bilag har virkning fra 1. april 2013 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2015. Samtidig ophæves overenskomst for læger i staten (Modst. nr. 024-12).

København, den 30. juni 2014

Yngre Læger Finansministeriet

Xxxxxxx Xxxxxxx P.M.V.

Xxxx Xxxxxxxx E.B.

Xxxxxx Xxxxxxx

Generelle aftaler

Bilag 1

De ansatte er omfattet af de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansmini- steriet og centralorganisationerne i pkt. 1-23:

Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der indgået ny aftale eller aftalt ændringer i de aftaler, der er markeret med *.

1. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for an- sættelsesforholdet, for tiden Fmst. cirk. 14/6 2002 (Perst. nr. 029-02).

2. *Chefløn, for tiden Fmst. cirk. 9/4 2014 (Modst. nr. 017-14).

3. Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordnin- ger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i for- bindelse med jobskifte), for tiden Fmst. cirk. 5/8 2009 (Perst. nr. 053-09).

4. Decentrale arbejdstidsaftaler, for tiden Fmst. cirk. 6/10 1999 (Fmst. nr. 064-99).

5. Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til fa- ste tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/1 1996 (Fmst. nr. 13/96).

6. Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst.cirk. 18/7 2003 (Perst. nr. 055-03).

7. Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/6 2000 (Perst. nr. 057-00).

8. Ferie, for tiden Fmst. cirk. 11/11 2005 (Perst. nr. 053-05).

9. Barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 9/6 2008 (Perst. nr. 014-08).

10. Orlov til børnepasning, for tiden Fmst. cirk. 30/5 2001 (Perst. nr. 020-01).

11. Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/6 2002 (Perst. nr. 011-02).

12. Tjenestefrihed af familiemæssige årsager, for tiden Fmst. cirk. 10/6 2008 (Perst. nr. 015-08).

13. Tillidsrepræsentanter, for tiden Fmst. cirk. 30/9 2008 (Perst. nr. 058-08).

14. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), for tiden Fmst. cirk. 14/6 1997 (Perst. nr. 033/97) og cirk. 6/11 2013 (Modst nr. 050-13).

15. Senior- og fratrædelsesordninger, for tiden Fmst. cirk. 29/08 2011 (Perst. nr. 043-11).

16. Rammeaftale om distancearbejde, for tiden Fmst. cirk. 6/7 2005 (Perst. nr. 039-05).

17. Implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/9 1999 (Fmst. nr. 051-99).

18. Kontrolforanstaltninger, for tiden Fmst. cirk. 1/11 2010 (Perst. nr. 031-10)

19. *Fonden til udvikling af statens arbejdspladser, for tiden Fmst. cirk. 25/26 2014 (Modst. nr. 008-14).

20. *Kompetencefonden, for tiden Fmst. cirk. 25/2 2014 (Modst. nr. 009-14).

21. *Kompetenceudvikling, for tiden Fmst. cirk. 25/2 2014 (Modst. nr. 006- 14).

22. *Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner, for tiden Fmst. cirk. 27/8 2013 (Modst. nr. 031-13).

23. Oplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger), for tiden Fmst. cirk. 29/6 2005 (Perst. nr. 036-05).

Cirkulærebemærkninger:

Ad nr. 1. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelses- forholdet:

Som det fremgår af Fmst. cirkulære af 22. august 2002 om ansættelsesbreve for overens- komstansatte i staten, bør ansættelsesområdet fremgå af ansættelsesbrevet. Dette er særligt vigtigt, hvis ansættelsesområdet omfatter andre institutioner end den institution, der er ansæt- telsesmyndighed.

Ad nr. 8. Ferie.

For ansatte ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syd- dansk Universitet kan der være indgået lokalaftale i henhold til aftale af 18. september 2009 om feriekortordninger ved visse universiteter (Perst. nr. 059-09).

Ad nr. 9. Barsel, adoption og omsorgsdage

Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg er enige om, at ansættelsesmyn- dighederne bør planlægge på en sådan måde, at fravær på grund af barsels- og adoptionsorlov påvirker forholdene på arbejdspladsen mindst muligt. Dette formål kan f.eks. opnås ved ansættelse af xxxxxxx.

Vedrørende eventuel refusion af merudgifter ved vikaransættelser under barsels- og adopti- onsorlov henvises til bekendtgørelse om barselsfonden af 11. august 2010.

Protokollat om gammelt lønsystem

Bilag 2

Protokollatet omfatter læger, der er ansat inden for overenskomstens område inden 1. januar 1998, og som har valgt at forblive på det gamle lønsystem.

Protokollatet angiver særbestemmelser for ansatte, der har valgt at forblive på det gamle lønsystem. I øvrigt gælder overenskomstens bestemmelser.

Overenskomstens § 2 (løn), § 3 (basisløn), § 4, stk. 2-4 (tillæg), § 6 (lønregule- ring) samt § 8, stk. 1 (pension) erstattes af følgende:

§ 1. Løn

Den ansatte indplaceres i nedenstående lønforløb efter sin uddannelse, jf. stk. 2, og i forhold til sin anciennitet.

Lønnen udgør årligt i grundbeløb (niveau 31. marts 2012), jf. bilag 13:

Trin	Skalaløn	Trin	Skalaløn
3	258.153 kr.	10	321.691 kr.
4	267.493 kr.	11	331.031 kr.
5	276.498 kr.	12	337.534 kr.
6	285.337 kr.	13	346.874 kr.
7	295.343 kr.	14	355.878 kr.
8	304.014 kr.	15	366.052 kr.
9	313.354 kr.	16	379.393 kr.

Stk. 2. Læger indplaceres i løntrinsforløbet 3-16.

§ 2. Tillæg

Kvalifikationstillæg

Der kan mellem Finansministeriet og Yngre Læger – eller dem der måtte være bemyndiget dertil – træffes speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle an- dre vilkår.

Betingelsen herfor er, at stillingen i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikati- onsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke om- fattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv.

I overenskomstperioden kan der kun aftales nye tillæg eller forhøjelse af gæl- dende tillæg i henhold til denne bestemmelse ved nyansættelse eller ved væ- sentlige ændringer i den pågældendes stilling.

Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgi- vet til Finansministeriet (eller den styrelse, der måtte være bemyndiget til at indgå aftalen) senest ½ år efter ansættelsen.

Stk. 2. Engangsvederlag

Der kan lokalt aftales engangsvederlag.

Cirkulærebemærkninger til § 2:

Finansministeriet har bemyndiget ministerier og styrelser til ved nyansættelse eller ved væsent- lig stillingsændring at indgå aftaler om individuelle løntillæg uden for pulje under 75.500 kr. årligt til overenskomstansatte læger på gammelt lønsystem. Tillæg kan dog ikke aftales for ansatte, der er omfattet af automatiske tillægsordninger (f.eks. reservelæger omfattet af et af protokollaterne).

Tillæg, der begrundes med "væsentlig stillingsændring", kan alene ydes, såfremt:

1. der er tale om en egentlig forfremmelse (typisk efter stillingsopslag) eller

2. stillingen ændres i et omfang, der må sidestilles med ansættelse i en ny stilling.

Eventuelle ændringer i ansættelsesform betragtes ikke som nyansættelse eller væsentlig stil- lingsændring i relation til denne bestemmelse.

De ansatte er ikke omfattet af lokallønsordningen, men hidtil ydede varige og midlertidige tillæg fortsætter som en personlig ordning for de pågældende medarbejdere. Midlertidige tillæg kan ikke forlænges, ligesom der ikke kan aftales nye varige eller midlertidige tillæg af lokal- lønsordningen.

Der kan lokalt aftales engangsvederlag uden puljebegrænsning.

Såvel ledelsen som tillidsrepræsentanter/organisationer kan fremsætte forslag.

Forhandlingsdatoen aftales mellem parterne. Det tilstræbes, at forhandling påbegyndes hur- tigst muligt og senest en måned efter, at et forslag er modtaget. Fristen kan fraviges ved lokal aftale.

Engangsvederlag, der efter denne bestemmelse kan aftales for ansatte på gammelt lønsystem, er omfattet af bestemmelserne om lokale forhandlingsregler, jf. bilag 12, I. Forhandlingsni- veauer, 2. Decentralt niveau, punkt C.

Stk. 3. Til læger, der har bestået embedseksamen sommeren 1981 eller tidlige- re, og som aflønnes efter trin 15 eller 16 ydes et pensionsgivende tillæg (Para- plytillæg) på 26.200 kr. årligt.

§ 3. Lønregulering

Den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst reguleres med de ge- nerelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller ud- møntes via en generel reguleringsordning.

§ 4. Pension

Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag, af:

1. Lønnen efter § 1

2. Individuelt aftalte tillæg efter § 2, stk. 1

3. Paraplytillæg, tillæg til militære reservelæger og militærtillægget

Bilag 3

Afdelingslæger

1. Område

Dette protokollat omfatter læger ansat i stillinger som afdelingslæge.

Ansættelse som afdelingslæge kræver almindeligvis speciallægeanerkendelse inden for et relevant speciale eller lægelig ekspertise på et tilsvarende niveau.

For afdelingslæger erstattes overenskomstens § 3 (basisløn), § 4, stk. 3-6 (til- læg), § 7 (lønregulering), § 8, stk. 1 (pension) samt § 13 (merarbejde) af følgen- de:

2. Løn

Basislønnen til afdelingslæger udgør følgende årlige beløb (grundbeløb 31. marts 2012):

	Basisløn
Afdelingslæger	471.838 kr.

3. Tillæg

a) Bilag 12 (forhandlingssystemet) finder ikke anvendelse for afdelingslæger, jf. dog litra c, sidste punktum.

b) Engangsvederlag fastsættes af ledelsen efter forhandling med den enkelte ansatte. Engangsvederlag kan f.eks. ydes som:

1. Honorering af særlig indsats

2. Resultatløn

3. Honorering af merarbejde.

c) Der kan ydes varige eller midlertidige tillæg for kvalifikationer eller vareta- gelse af særlige funktioner.

Aftaler om varige og midlertidige tillæg indgås på grundlag af en forhand- ling mellem ledelsen og den enkelte ansatte, som kan vælge under forhand- lingen at lade sig bistå af sin faglige organisation.

Resultatet af forhandlingen indsendes til godkendelse hos Xxxxx Læger.

Hvis resultatet af forhandlingen ikke kan godkendes, kan Yngre Læger (medmindre der er aftalt en længere frist) inden for 7 dage fra modtagelsen af resultatet af forhandlingen kræve optaget forhandling med ledelsen. Så- fremt sådant krav ikke er fremsat inden fristens udløb, anses forhandlings- resultatet for godkendt af Yngre Læger.

Såfremt vedkommende ikke ønsker selv at forhandle varige og midlertidige tillæg med ledelsen, føres forhandlingen med henblik på indgåelse af aftaler herom direkte mellem ansættelsesmyndigheden og Yngre Læger.

For så vidt angår opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillæg følges bestem- melserne i bilag 12, afsnit IV, pkt. C og D.

d) Til afdelingslæger ydes et pensionsgivende tillæg på 114.200 kr.

Cirkulærebemærkninger til pkt. 3:

Pr. 1. april 2003 finansieres tillæg til afdelingslæger ikke længere af cheflønspuljen. Det forudsættes, at cheflønspuljen nedskrives med værdien af tillæg til afdelingslæger.

4. Lønregulering

Basislønnen efter pkt. 1, funktionstillæg efter pkt. 2 samt afdelingslægetillæg efter pkt. 2 litra d, reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsord- ning.

Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter pkt. 2 medmindre andet aftales.

5. Pension

Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag. Pensionsbidraget beregnes af følgende løndele:

1. Lønnen efter § 1

2. Varige lokalt aftalte tillæg efter § 2, litra c

3. Midlertidige, lokalt aftalte tillæg efter § 2, litra c, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale

4. Afdelingslægetillæg § 2 litra d.

6. Afdelingslæger ved Statens Serum Institut

Til ansættelse som afdelingslæge kan knyttes ledelsesmæssige opgaver i forhold til daglig drift af laboratorier, afvikling af kliniske undersøgelser/afprøvninger mv. efter delegation fra den ansvarlige afdelingschef.

Xxxxxxxxxx som afdelingslæge ved Statens Serum Institut er ikke vagtbærende. Opkald til lægens privatbolig i forbindelse med den klinisk mikrobiologiske vagtordning omkring det specialeområde, som den pågældende læge er ansat inden for, honoreres ikke særskilt.

Bilag 4

Reservelæger ved Københavns Fængsler og Sta- tens Serum Institut

1. Område

Dette protokollat omfatter læger, der ansættes som reservelæger ved Køben- havns Fængsler og Statens Seruminstitut.

2. Arbejdsområde

En reservelæge er – under hensyn til sin forudgående og løbende uddannelse og under iagttagelse af behovet på den afdeling, hvor reservelægen er ansat – pligtig og berettiget til at deltage i alt forefaldende lægearbejde af såvel rutine- mæssig som videnskabelig karakter. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at en reservelæge deltager i tværgående videnskabeligt arbejde, som flere afde- linger på instituttet er fælles om.

3. Ansættelse

Ansættelse af reservelæger i faste stillinger sker for indtil 3 år ad gangen med adgang til forlængelse med indtil 3 år, maksimalt 6 år i alt.

For reservelæger ved Statens seruminstitut forsætter ansættelsen normalt uden tidsbegrænsning.

For reservelæger ved Københavns Fængsler kan der i særlige tilfælde optages forhandlinger mellem Yngre Læger og ansættelsesmyndigheden aftales fastan- sættelse uden tidsbegrænsning

Ansættelse som 1. reservelæge sker for 5 år.

4. Arbejdstidsregler

Reservelæger ved Københavns Fængsler følger arbejdstidsreglerne i organisati- onsaftale af 13. februar 2003 for reservelæger, afdelingslæger m.fl. under Ho-

vedstadens Sygehusfællesskab. Bestemmelserne fremgår af organisationsafta- lens afsnit III. Arbejdstid, vagt, fridage mv., §§ 13-26.

5. Tillæg

Der ydes følgende tillæg:

Til reservelæger på løntrin 4 ydes et tillæg på 39.800 kr. årligt.

Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 5 og 6 ydes efter 2 års samlet be- skæftigelse et tillæg på 44.800 kr. årligt.

Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 8 ydes et tillæg på 59.900 kr. årligt.

Til 1. reservelæger ved Københavns Fængsler ydes der et tillæg på 42.900 kr. årligt, der efter 2 års anciennitet som 1. reservelæge forhøjes til 54.900 kr. år- ligt.

Til 1. reservelæger ved Københavns Fængsler med 2 års anciennitet som 1. reservelæge, som har opnået autorisation som speciallæge, og som er ansat i en afdeling med det pågældende speciale, ydes endvidere et særligt tillæg på 11.900 kr. årligt.

For ansatte på nyt lønsystem er ovennævnte tillæg pensionsgivende.

6. Sygdom

Tidsbegrænset ansatte reservelæger, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under sygdom, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Sygdommen er indtrådt forud for eller senest en måned inden ansættelsens ophør og

b) Reservelægen umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis reservelægen i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed.

Udbetaling af løn under sygdom foretages for tiden fra sygdommens indtræ- den indtil raskmelding, dog maksimalt indtil udgangen af den 5. måned efter

måneden hvor sygdommen indtrådte. Hvis der forud for de seneste 12 måne- der før sygdommens indtræden er udbetalt løn under sygdom, afkortes det tidsrum hvor der ydes løn under sygdom tilsvarende.

7. Barsel

Tidsbegrænset ansatte reservelæger, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i henhold til Barselsaftalen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: modtagelse af barnet) lig- ger inden ansættelsens ophør eller maksimalt 3 måneder efter ansættelsens ophør og

8. Opsigelse

For tidsbegrænset ansatte reservelæger kan opsigelse finde sted med 1 måneds varsel fra den ansattes side og 3 måneders varsel fra arbejdsgiverside.

Reservelæger i Sundhedsstyrelsen

Bilag 5

1. Område

Dette protokollat omfatter læger, der ansættes i tidsbegrænsede uddannelses- stillinger som reservelæger ved Sundhedsstyrelsen

2. Sygdom

Tidsbegrænset ansatte reservelæger, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under sygdom, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Sygdommen er indtrådt forud for eller senest en måned inden ansættelsens ophør og

Udbetaling af løn under sygdom foretages for tiden fra sygdommens indtræ- den indtil raskmelding, dog maksimalt indtil udgangen af den 5. måned efter måneden hvor sygdommen indtrådte. Hvis der forud for de seneste 12 måne- der før sygdommens indtræden er udbetalt løn under sygdom, afkortes det tidsrum hvor der ydes løn under sygdom tilsvarende.

3. Barsel

Tidsbegrænset ansatte reservelæger, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i henhold til Barselsaftalen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: modtagelse af barnet) lig- ger inden ansættelsens ophør eller maksimalt 3 måneder efter ansættelsens ophør og

Militære reservelæger i Forsvaret

Bilag 6

1. Område

Dette protokollat omfatter læger, der kontraktansættes som militære reservelæ- ger i forsvaret.

Protokollatet omfatter ikke værnepligtige.

2. Ansættelse

Ansættelsen er tidsbegrænset. Kontraktlængden er maksimalt 15 år.

3. Arbejdstid

Militære reservelæger er omfattet af arbejdstidsreglerne for tjenestemænd un- der Forsvarsministeriet, for tiden fastsat i Kundgørelse for Forsvaret B. 2-8. Ved merarbejde følges reglerne for tjenestemænd.

For fuldtidsansatte læger planlægges arbejdstiden på i gennemsnit 37 timer pr. uge.

Militære reservelæger er ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid.

4. Bonus

Ved ansættes i forbindelse med optagelse på den grundlæggende militære re- servelægeuddannelse udbetales, efter 18 måneders samlet tjeneste eksklusiv værnepligtstjeneste, et engangsbeløb på kr. 55.000 (ureguleret) som bonus til den kontraktansatte reservelæge.

Det særlige bonusbeløb kan kun udbetales 1 gang til den enkelte.

5. Tillæg

Der ydes følgende tillæg:

Til reservelæger ydes et pensionsgivende tillæg på 55.800 kr. årligt.

Under forudsætning af at reservelægen har tegnet en kontrakt på 15 år, ydes der følgende tillæg:

a) Efter gennemgang af forsvarets VUT I og/eller Diplomkursus eller tilsva- rende videreuddannelse aftalt ved forhandling ydes et pensionsgivende kvalifikationstillæg på 24.600 kr. årligt.

b) Når 3 af 4 af de nedenstående aktiviteter/uddannelser eller tilsvarende vi- dereuddannelse aftalt efter forhandling er gennemført ydes et pensionsgi- vende kompetencetillæg på 24.600 kr. årligt.

1. Kursus FMLP 31 – Strukturering af fælles indsats.

2. Kursus CFF 335 - Sagsbehandlerkursus for ledere og mellemledere.

3. Idrætsmedicin, trin II

4. Udstationering/sejlende tjeneste i minimum 6 måneder.

Der henvises i øvrigt til aftalen mellem Forsvarskommandoen og Yngre Læger (i Forsvaret) om tillæg til reservelæger på nye lønformer af 29. september 2002.

6. Militærtillæg

Der ydes et militærtillæg på 32.200 kr. årligt. Der indbetales pensionsbidrag af militærtillægget i henhold til aftale mellem Forsvarsministeriet og Akademiker- nes Centralorganisation, senest aftale af 1. december 2000.

Militærtillægget ydes som vederlag for arbejdsydelser, mistede fridage, delt tje- neste, rådighedstjeneste, tjenesterejser, der ikke medfører overnatning, ulemper mv., der ikke er dækket af grundlønnen.

7. Tillæg i øvrigt

Der ydes variable ydelser, herunder bl.a. vagt- og øvelsestillæg, søtillæg, flyve- tillæg, vederlag for rådighedstjeneste/tilkaldevagt fra hjemmet, og tillæg efter ”FN-ydelsesordningen” efter de regler, der gælder for militære tjenestemænd (lønramme 21) i personelstrukturen af 1983.

8. Efteruddannelse

Kontraktansatte reservelæger kan efter forsvarets behov gennemgå de videre- gående uddannelser, der er nødvendige for avancement og hermed overtagel- sen af mere krævende stillinger.

Lægernes tjeneste bør tilrettelægges sådan, at tjenesten indledes i operative en- heder. Videregående uddannelser og efteruddannelser bliver givet efter eg- nethed og i et omfang, der tilpasses forsvarets aktuelle behov.

Vedrørende tjenestepligt følges de i medfør af Forsvarsministeriets bekendtgø- relse nr. 828 af 10. december 1990 om forsvarets personel fastsatte regler.

9. Efterindtægt

Ved dødsfald ydes efterindtægt i henhold til reglerne i tjenestemandspensions- lovens §§ 20-23.

10. Kontrakter

Kontraktudløb: Tidsbestemte kontrakter ophører uden opsigelse ved udløbet af den i kontrakten aftalte ansættelsesperiode.

Kontraktopsigelse: Inden den kontraktansatte reservelæges møde ved forsva- ret kan opsigelse af kontrakten fra begge sider ske uden varsel.

Efter tiltræden kan kontrakten opsiges af begge parter med et varsel på 3 må- neder til udgangen af en måned. Ved opsigelse på grund af tilskadekomst i tje- nesten forlænges den ansættende myndigheds opsigelsesvarsel til 6 måneder.

I tilfælde af grov misligholdelse af kontraktforholdet fra modpartens side kan kontrakten opsiges med øjeblikkelig virkning. Endvidere kan den ansættende myndighed opsige kontrakten uden varsel, såfremt den ansatte gør sig skyldig i handlinger i eller uden for tjenesten, der er uforenelige med den tillid, som be- stridelsen af den pågældendes militære stilling kræver. Suspenderes den kon- traktansatte reservelæge i henhold til afsnittet om suspension kan den pågæl- dende opsige kontrakten med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Midlertidigt kontraktophør: Til dokumenteret indtræden i obligatorisk ud- dannelse til selvstændigt virke som læge, jf. Sundhedsministeriets bekendtgø- relse nr. 1256 af 25. oktober 2007, skal den ansættende myndighed meddele midlertidig ophævelse af kontrakten, forudsat dette varsles med 3 måneder.

Midlertidig kontraktophævelse kan i øvrigt gives, når det ikke strider mod for- svarets interesse.

Midlertidig kontraktophævelse med hel eller delvis løn og eventuelt pensions- bidrag kan gives, når:

a) det er aftalt mellem Forsvarets Personeltjeneste og Yngre Læger,

b) kontraktophævelsen bruges til studier og

c) studierne er i forsvarets interesse.

Midlertidig kontraktophævelse kan gives indtil kontraktperiodens aftalte udløb. Det er Forsvarets Personeltjenestes ansvar, at der er en stilling ledig til den kontraktansatte reservelæge ved udløbet af den midlertidige kontraktophævelse og indtil det aftalte udløb af kontraktperioden.

Cirkulærebemærkninger:

Anmodning om midlertidig kontraktophævelse til indtræden i obligatorisk uddannelse til selvstændigt virke som læge indsendes til Forsvarets Personeltjeneste senest 3 måneder forin- den den midlertidige kontraktophævelse bilagt dokumentation for, at der sker indtræden i uddannelsen.

Såfremt anmodning om midlertidig kontraktophævelse indsendes til Forsvarets Personeltjene- ste mindre end 3 måneder før tidspunktet for den midlertidige kontraktophævelse, fremsendes sagen til Forsvarsministeriets afgørelse.

Ansøgninger om midlertidig kontraktophævelse fremsendes i øvrigt til Forsvarsministeriets afgørelse bilagt indstilling fra Forsvarets Personeltjeneste.

Suspension: Kontraktansatte militære reservelæger kan suspenderes eller mid- lertidig overføres til andet arbejde, når den pågældende har pådraget sig be- grundet mistanke om et forhold, der fratager den pågældende den tillid, som bestridelsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at ved- kommende fortsat udfører sit hidtidige arbejde.

Under suspensionen oppebæres 2/3 af sædvanlig løn eksklusive særlige ydel- ser. Lønnen reduceres med virkning fra den 1. i måneden efter suspensionen, mens særlige ydelser bortfalder med virkning fra suspensionsdagen. Hvis løn- nen allerede er udbetalt, modregnes den for meget udbetalte 1/3 løn så vidt muligt i førstkommende lønudbetaling.

De nærmere retningslinjer for suspension fastsættes af Forsvarets Personeltje- neste.

11. Beredskabsforøgelser

Beredskabsforøgelser giver ikke adgang til døgntillæg, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage mv. eller natpenge mv.

Ved iværksættelse af forøget beredskab kan forsvarschefen sætte de udsendte arbejdstidsregler ud af kraft.

Forsvarets Personeltjeneste kan af beredskabsmæssige hensyn bestemme, at nærværende overenskomst sættes helt eller delvist ud af kraft.

Kliniske assistenter

Bilag 7

1. Område

Dette protokollat omfatter kliniske assistenter ansat i tidsbegrænsede stillinger på universiteterne med henblik på medicinsk klinisk forskning og med hoved- parten af tjenestetiden placeret på sygehusafdelinger.

2. Arbejdsområde

Den kliniske assistent arbejder under ledelse med opgaver inden for klinisk medicinsk forskning. Den kliniske assistent varetager som en del af stillingen også andre kliniske og undervisningsmæssige opgaver.

3. Ansættelse

Ansættelse sker for en periode af indtil fire år. Genansættelse ud over fire år kan ikke finde sted. Opmærksomheden henledes på lov om tidsbegrænset an- sættelse.

Ansættelse forudsætter medicinsk kandidateksamen og relevant klinisk erfa- ring.

4. Tillæg

Der ydes følgende tillæg:

Til kliniske assistenter på løntrin 3 og 4 ydes et tillæg på 39.800 kr. årligt.

Til kliniske assistenter på løntrin 5 og 6 ydes efter 2 års samlet beskæftigelse et tillæg på 44.800 kr. årligt.

Til kliniske assistenter på løntrin 8 og derover ydes et tillæg på 59.900 kr. årligt. For ansatte på nyt lønsystem er ovennævnte tillæg pensionsgivende.

5. Sygdom

Kliniske assistenter hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under sygdom, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Sygdommen er indtrådt forud for eller senest en måned inden ansættelsens ophør og

b) Den kliniske assistent umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis den kliniske assistent i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed.

6. Barsel

Kliniske assistenter, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i henhold til Barselsaftalen, hvis følgende betingelser er op- fyldt:

a) Tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: modtagelse af barnet) lig- ger inden ansættelsens ophør eller maksimalt 3 måneder efter ansættelsens ophør og

Embedslægeassistenter

Bilag 8

1. Område

Dette protokollat omfatter læger, der ansættes som embedslægeassistenter ved embedslægeinstitutionerne.

2. Ansættelse

Heltidsansatte embedslægeassistenter ansættes for en periode på op til 2 år. Ansættelsesstedet er den enkelte embedslægeinstitution.

3. Tillæg

Der ydes følgende tillæg:

Til reservelæger på løntrin 3 og 4 ydes et tillæg på 39.800 kr. årligt.

Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 5 og 6 ydes efter 2 års samlet be- skæftigelse et tillæg på 44.800 kr. årligt.

Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 8 og derover ydes et tillæg på 59.900 kr. årligt.

Til læger, der har bestået kursus i samfundsmedicin eller en tilsvarende uddan- nelse og som har mindst 4 års anciennitet ydes et årligt tillæg på 54.900 kr. Har lægen allerede ved ansættelsen bestået kurset/uddannelsen, ydes tillægget dog senest efter 1 års ansættelse, uanset lægens øvrige anciennitet.

For ansatte på nyt lønsystem er ovennævnte tillæg pensionsgivende.

4. Sygdom

Embedslægeassistenter, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under sygdom, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Sygdommen er indtrådt forud for eller senest en måned inden ansættelsens ophør og

b) Embedslægeassistenten umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis embedslægeassisten- ten i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingel- se, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed.

5. Barsel

Embedslægeassistenter, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under gravidi- tet, barsel og adoption i henhold til Barselsaftalen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: modtagelse af barnet) lig- ger inden ansættelsens ophør eller maksimalt 3 måneder efter ansættelsens ophør og

6. Opsigelse

For tidsbegrænset ansatte embedslæger kan opsigelse finde sted med 1 måneds varsel fra den ansattes side og 3 måneders varsel fra arbejdsgiverside.

Cirkulærebemærkninger:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilkendegivet, at den ansættende myndighed efter an- modning fra den ansatte læge skal undersøge, om den pågældende hos de lokale sygehusmyn- digheder kan leje en bolig. Lejemålet er i øvrigt ansættelsesmyndigheden uvedkommende.

Bilag 9

Lægen på skoleskibet ”Danmark”

1. Område

Protokollatet omfatter lægen på skoleskibet ”Danmark”.

2. Ansættelse

Lægen ansættes efter opslag. Ansættelsen udløber med udgangen af den må- ned, hvor lægen forlader tjenesten ved skoleskibet, medregnet den tid, som efter hjemkomsten medgår til rapportaflæggelse og andre tjenstlige forretnin- ger.

3. Arbejdstid

Lægen tilrettelægger sit arbejde i samråd med skibsføreren.

Som kompensation for manglende frihed på søn- og helligdage under tjeneste til søs har skibslægen, når vedkommende finder det forsvarligt efter vurdering af helbredssituationen om bord, og det sker i overensstemmelse med skibsfø- rerens myndighedsudøvelse om bord i henhold til lovgivningen, frihed til at forlade skibet, så længe det ligger i havn.

4. Tillæg

Der ydes følgende tillæg:

Til reservelæger på løntrin 3 og 4 ydes et tillæg på 39.800 kr. årligt.

Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 5 og 6 ydes efter 2 års samlet be- skæftigelse et tillæg på 44.800 kr. årligt.

Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 8 og derover ydes et tillæg på 59.900 kr. årligt.

For ansatte på nyt lønsystem er ovennævnte tillæg pensionsgivende.

5. Sygdom

Ved sygdom følger lægen de regler som gælder for andet påmønstret persona- le.

6. Øvrige vilkår

Under tjenesten ydes der lægen kost og logi på skoleskibet, og der tilkommer pågældende uniformsgodtgørelse svarende til den, de øvrige officerer om bord modtager.

Turnuslæger ved Forsvaret

Bilag 10

1. Område

Dette protokollat omfatter turnuslæger, der som led i turnusordningen ansæt- tes ved Forsvaret, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om turnus i Forsvaret, april 2006.

2. Arbejdstid

Den ansatte er omfattet af arbejdstidsreglerne i pkt. 3 og 7 i bilag 6 til overens- komsten.

3. Tillæg

Til den ansatte ydes et pensionsgivende udligningstillæg, der udgør forskellen mellem basistrinnet efter overenskomsten og den til enhver tid aftalte basisløn for turnuslæger på trin 1 i Overenskomst for underordnede læger indgået mel- lem Amtsrådsforeningen/RLTN og Yngre Læger.

Cirkulærebemærkninger:

Udligningstillægget opgøres i aktuelt niveau for henholdsvis den statslige og den regionale basisløn og omregnes herefter til grundbeløb.

4. Sygdom

Turnuslæger, hvis ansættelse ved Forsvaret er ophørt, har ret til løn under syg- dom, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Sygdommen er indtrådt forud for eller senest 9 måneder efter ansættelsens ophør og

b) Turnuslægen umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis turnuslægen i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed.

5. Barsel

Turnuslæger, hvis ansættelse ved Forsvaret er ophørt, har ret til løn under gra- viditet, barsel og adoption i henhold til Barselsaftalen, hvis følgende betingel- ser er opfyldt:

a) Tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: modtagelse af barnet) lig- ger inden ansættelsens ophør eller maksimalt 9 måneder efter ansættelsens ophør og

Bilag 11

Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling

(Nyt lønsystem)

Kvalifikationstillæg omfatter både kvalifikationstillæg, som aftales for grupper af medarbejdere og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner og dækker således alle tillæg, som er baseret på de ansattes kvalifikationer og kompetenceudvikling i relation til de krav, der er knyttet til stillingerne.

Kompetenceudvikling

Kompetencer er ikke statiske og der er derfor i hele ansættelsesforholdet be- hov for, at den ansattes kompetencer vedligeholdes og udbygges.

Den løbende kompetenceudvikling består af traditionel faglig efter- og videre- uddannelse og af kompetenceudvikling i bredere forstand gennem det daglige arbejde og baseret på et samspil mellem teori og praksis. Job- og kompetence- udvikling relaterer sig til både medarbejdernes nuværende og fremtidige ar- bejdsliv.

For at styrke kompetenceudviklingsindsatsen for akademikere kan der søges om støtte til udviklingsprojekter og indsatser i Fonden til udvikling af statens arbejdspladser (FUSA) (xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx).

Kompetenceudviklingen kan tage sigte på udvikling og vedligeholdelse af såvel specifikke kompetencer som på mere almene kvalifikationer og personlig ud- vikling. Kompetenceudvikling bør ske ved brug af et varieret udbud af meto- der, herunder interne/eksterne kursus- og uddannelsesaktiviteter og gennem læring i jobbet, f.eks. via sidemandsoplæring, supervision, jobbytte/-rotation og faglige netværk.

Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en skriftlig ud- viklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompeten- ceudvikling og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene.

Det anbefales, at der afholdes en medarbejderudviklingssamtale umiddelbart efter en medarbejders tilbagevenden til arbejdspladsen efter længere tids fra- vær, f.eks. i forbindelse med barsel.

Der kan som hjælp til at udmønte institutionernes kompetencestrategi udar- bejdes udviklingsplaner for afdelinger, teams, medarbejdergrupper eller lignen- de.

Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gennem- føres, således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceudvik- ling, og medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne mål i udviklingsplanen.

Uddannelse og anden udviklingsaktivitet gennemføres normalt i arbejdstiden. Omkostninger, der følger af deltagelse i uddannelse, afholdes af arbejdsgive- ren.

Samarbejdsudvalget (SU/MIO) skal med udgangspunkt i en vurdering af ar- bejdspladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling:

1. Fastlægge principper og retningslinjer for den samlede kompetenceudvik- lingsindsats i institutionen – herunder anvendelse af midler fra kompeten- cefonden.

2. Drøfte principper for tilrettelæggelsen af en systematisk kompetenceudvik- ling og behovet for iværksættelse af efteruddannelsesaktiviteter for alle medarbejdergrupper.

3. Fastlægge retningslinjer for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler.

SU/MIO (eller et herunder nedsat udvalg) evaluerer årligt arbejdspladsens ind- sats for kompetenceudvikling.

Ud over drøftelsen af kompetenceudvikling i SU/MIO eller evt. i et særligt kompetence-/efteruddannelsesudvalg under SU/MIO kan det eventuelt – som for andre personalegrupper – være relevant med særskilt drøftelse af kompe- tenceudvikling i forhold til akademikergruppen, f.eks. hvilke specifikke behov, denne gruppe har, og hvilke initiativer der er relevante.

Ligeledes vil det være relevant at specificere kompetenceudviklingen i forhold til forskellige målgrupper, herunder f.eks. seniorerne. For at fastholde senio-

rerne og udnytte deres potentiale bør der således rettes et særligt fokus på denne gruppes muligheder for kompetenceudvikling.

Der henvises i øvrigt til aftalen om kompetenceudvikling.

Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den lokale løndan- nelse

Det er væsentligt at sammentænke kompetenceudvikling og den lokale løn- dannelse i de nye lønsystemer, således at anvendelsen af de nye lønsystemer kan understøtte den ønskede kompetenceudvikling. Dette gælder såvel på in- stitutionsniveau som i forhold til den enkelte medarbejder.

Åbenhed om kriterier og begrundelser for ydelser af tillæg bidrager til at syn- liggøre sammenhængen mellem institutionens målsætninger/strategi og den ønskede kompetenceudvikling.

For ansatte, som ikke har opnået kvalifikations- og/eller funktionstillæg, vil det være relevant, at en drøftelse af konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter, der kan føre til ydelse af tillæg, indgår i den årlige medarbejder-/udviklingssamtale med særlig vægt.

Kvalifikationstillæg til grupper

Inden for et ministerområde eller dele heraf, dvs. i en styrelse eller på en insti- tution, kan der aftales kvalifikationstillæg for en (eller flere) gruppe(r) af med- arbejdere. Det drejer sig om stillinger, hvor der stilles krav om nærmere opreg- nede generelle og/eller specielle faglige kvalifikationer eller et generelt kvalifi- kationsniveau for at kunne bestride stillingen. Grundlaget for gruppevise kvali- fikationstillæg kan være et bestemt videreuddannelsesforløb, praksiserfaring af en vis varighed, autorisation, beskikkelse og lignende.

Kvalifikationstillæg til enkeltpersoner

Aftaler om kvalifikationstillæg til enkeltpersoner baseres på f.eks. gennemførte uddannelsesforløb, eventuelle tidligere ansættelser og personlige kvalifikatio- ner. Hertil kommer markedssituationen, som kan begrunde tillæg af rekrut- teringsmæssige årsager.

Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse af kvalifikationstillæg. Hertil kommer de

markedsbestemte forhold, hvor et ønske om at fastholde en ansat kan udløse kvalifikationstillæg.

Tillægsformer

Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kvalifika- tionstillæg til enkeltpersoner kan, når de konkrete omstændigheder begrunder det, aftales som midlertidige tillæg. For at honorere en særlig indsats kan der aftales engangsvederlag.

Lønsystemet indeholder mulighed for at indgå forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt med henblik på automatisk lønud- møntning på det tidspunkt, hvor en eller flere ansatte opfylder de aftalte krite- rier.

Bilag 12

Forhandlingssystemet

(Nyt lønsystem)

Det nye lønsystem er baseret på, at basislønnen samt visse kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper aftales centralt, mens øvrige løndele for såvel personalegrupper som enkeltpersoner aftales decentralt.

Systemet forudsætter, at kompetencen til at aftale decentrale løndele - såvel på arbejdsgiver- som arbejdstagersiden - delegeres i videst muligt omfang.

I. Forhandlingsniveauer

1. Centralt niveau

Aftaler om basisløn og centrale funktions- og kvalifikationstillæg, jf. § 4, indgås mellem Finansministeriet og Xxxxx Xxxxx.

2. Decentralt niveau, jf. § 4, stk. 2Aftaler om decentrale funktions- og kvali- fikationstillæg til grupper af medarbejdere inden for et enkelt ministerium eller dele heraf indgås mellem det pågældende ministerium eller den styrelse/institution, som ministeriet bemyndiger hertil, og Yngre Læger eller den tillidsrepræsen- tant, som bemyndiges hertil.

3. Lokalt niveau, jf. § 4, stk. 3-7

A. Aftaler om funktions- og kvalifikationstillæg samt engangsvederlag indgås mellem den lokale ledelse og den pågældende tillidsrepræsentant (efter bemyn- digelse fra Yngre Læger).

Herudover kan der mellem de pågældende parter indgås supplerende resultat- baserede lønordninger, hvorefter der udbetales resultatløn, i det omfang en række på forhånd definerede - kvalitative og/eller kvantitative - mål bliver op- fyldt.

B. Der er mulighed for lokalt at indgå aftale om andre forhandlingsregler end i pkt. A. Hensigten er at styrke den lokale dialog om løndannelsen i de nye løn-

systemer og i særdeleshed dialogen mellem leder og den enkelte ansatte i de medarbejdergrupper, der omfattes af en aftale om lokale forhandlingsregler (fleksib- le forhandlingsregler).

Ordningen giver mulighed for, at det mellem den lokale ledelse og de(n) stedli- ge tillidsrepræsentant(er) kan aftales, at personlige tillæg – i form af varige og midlertidige funktions- og kvalifikationstillæg samt engangsvederlag – indgås på grundlag af konkret lønforhandling direkte mellem leder og medarbejder.

En aftale om lokale forhandlingsregler sendes til de(n) forhandlingsberettigede organisation(er), der inden 10 hverdage kan gøre indsigelse mod aftalen.

De nærmere rammer og procedurer mv. for forsøg med lokale forhandlings- regler fastlægges i den lokale aftale, herunder bestemmelser om hvilke ansat- te/medarbejdergrupper, der omfattes af ordningen, og om hvilke til- læg/tillægstyper – f.eks. kun engangsvederlag – der forhandles direkte mellem ledelse og den ansatte. Endvidere kan aftalen f.eks. indeholde procedurer for information af tillidsrepræsentanten.

Forhandlinger finder sted mindst én gang årligt, hvis den ansatte eller ledelsen ønsker det.

Forhandlingssystemet bygger på en dialog på to niveauer:

1. De overordnede principper og procedurer for løndannelsen i de nye lønsy- stemer samt de overordnede økonomiske rammer herfor drøftes mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten(erne).

2. Aftaler om personlige, varige og midlertidige funktions- og kvalifikations- tillæg samt engangsvederlag indgås på grundlag af en forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte. Den ansatte kan under forhandlingen lade sig bistå af tillidsrepræsentanten.

Resultatet af konkrete forhandlinger mellem den enkelte ansatte og ledelsen sendes til tillidsrepræsentanten, som inden for en frist på syv hverdage fra modtagelsen af resultatet kan kræve optaget forhandling med ledelsen. I mod- sat fald anses forhandlingsresultatet for tiltrådt.

Herudover er der ikke særlige proceskrav, da det er op til de enkelte institutio- ner at indrette sig efter de lokale behov. Det anbefales, at det lokalt overvejes, hvordan både medarbejdere og ledere bedst bliver klædt på til forhandlingerne, fx gennem adgang til oplysninger om løndannelsen på arbejdspladsen.

II. Rammerne for de decentrale forhandlinger

Det forudsættes, at der i ministeriet/styrelsen/institutionen aftales rammer for:

a) den lokale forhandlingsprocedure, herunder terminerne for tillægs- forhandlinger (mindst én gang årligt, hvis en af parterne ønsker det)

b) sammenhængen mellem den lokale personalepolitik, herunder kompeten- ceudvikling, og den lokale lønpolitik

c) indgåelse af eventuelle forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for løn- ændringer fastlægges på forhånd, således at løntillæggene udmøntes auto- matisk, når de ansatte opfylder de aftalte kriterier.

Hvis parterne er enige herom, kan der - såvel på ministerie- som styrelses-

/institutionsniveau - nedsættes lokale lønudvalg med repræsentanter for den lokale ledelse samt lokale repræsentanter for Yngre Læger med henblik på at fastlægge disse rammer.

For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedrin- ger samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret.

Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besid- delse af relevant lønstatistisk materiale, således at forhandlingerne kan tage ud- gangspunkt i et kendt, fælles grundlag. Dette kan f.eks. være oplysning om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet.

Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale for- handlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten.

Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan eventuelt indgå som et element i lønpolitikken.

III. Rets- og interessetvister

A. Retstvister

Brud på og fortolkning af decentrale aftaler behandles efter de sædvanlige fag- retlige regler, jf. hovedaftalen.

B. Interessetvister

Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter.

Ved uenighed om forslag til lønændringer, som ikke kan løses på lokalt niveau, kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra ministeriet og Yngre Læger. Forhandlingen afholdes in- den for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, vi- dereføres mellem Finansministeriet og Xxxxx Læger. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Hvis der heller ikke mellem disse parter kan opnås enighed, kan sagen ikke videreføres.

I de tilfælde, hvor uenigheden vedrører tillægsfastsættelse i forbindelse med nyansættelser eller væsentlige stillingsændringer, dvs. hvor der er tale om en egentlig forfremmelse (typisk efter stillingsopslag) eller hvor ændringen har et sådant omfang, at den kan sidestilles med ansættelse i en ny stilling, oprethol- des dog den hidtil gældende praksis.

IV. Opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillæg

A. Aftaler om tillæg, der er indgået mellem Finansministeriet og Yngre Læger efter bemyndigelse, kan opsiges i tilknytning til og i overensstemmelse med reglerne om opsigelse af den pågældende overenskomst. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.

B. Aftaler om tillæg til grupper af medarbejdere, jf. § 4, stk. 2, der er indgået mellem de enkelte ministerier/styrelser/institutioner og Xxxxx Xxxxx eller dennes re-

præsentanter, kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Hvis aftalen ikke indeholder særskilte bestemmelser om op- sigelse, kan opsigelse alene ske i tilknytning og i overensstemmelse med regler- ne om opsigelse af overenskomsten, jf. hovedaftalens § 4. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.

C. Aftaler om tillæg, jf. § 4, stk. 3 og 4 og 7 kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.

D. Tillæg, der er ydet i henhold til aftaler, som bortfalder efter opsigelse eller ændres efter aftale mellem parterne, bortfalder/ændres i forhold til den ansat- te, medmindre det aftales, at eksisterende tillæg opretholdes som personlige ord- ninger.

Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen.

Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet, f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættelsesforholdet.

Kvalifikationstillæg kan i særlige situationer bortfalde, hvis de kvalifikationsmæs- sige forudsætninger for tillægget ikke længere er opfyldt. Hvis der er uenighed om, hvorvidt de kvalifikationsmæssige forudsætninger fortsat kan anses for opfyldt, kan spørgsmålet behandles efter de almindelige fagretlige regler, dvs. ved faglig voldgift.

Bilag 13

Xxxxxxxxx og pensionsbidrag (niveau 31. marts 2012)

Det samlede pensionsbidrag udgør 17,1 pct.

I. Det nye lønsystem

Det nye lønsystem

Basisløn- trin	Basisløn	Pensionsbidrag i alt (17,1 pct.)	Eget pensi- onsbidrag	Basisløn inkl. eget pensions- bidrag
1	245.399	41.963	13.987	259.386
2	251.119	42.941	14.314	265.432
4 (toårigt)	285.240	48.776	16.259	301.499
5	307.417	52.568	17.522	324.939
6	327.643	56.027	18.676	346.318
7	331.833	56.744	18.914	350.747
8	347.571	59.435	19.812	367.863

II. Det gamle lønsystem

Det gamle lønsystem

Løn- trin	Løn	Pensionsbidrag i alt (17,1 pct.)	Eget pensions- bidrag	Løn inkl. eget pensionsbidrag
3	258.153	44.144	14.715	272.868
4	267.493	45.741	15.247	282.740
5	276.498	47.281	15.761	292.259
6	285.337	48.793	16.264	301.601
7	295.343	50.504	16.834	312.177
8	304.014	51.986	17.328	321.342
9	313.354	53.584	17.862	331.216

10	321.691	55.010	18.336	340.027
11	331.031	56.606	18.868	349.899
12	337.534	57.719	19.239	356.773
13	346.874	59.315	19.771	366.645
14	355.878	60.855	20.285	376.163
15	366.052	62.595	20.864	386.916
16	379.396	64.876	21.626	401.019

Document Metadata

Table of Contents

Cirkulære om overenskomst for

Document Metadata