FORSIKRINGSOVERSIGT
FORSIKRINGSOVERSIGT
for Aftaleenheden
Aftale 26001-1
Efter aftale mellem Aftaleenheden og FG har du en gruppelivsforsikring. Denne oversigt er et uddrag af gruppelivsaftalen og de tilhørende forsikringsbetingelser.
Forsikringen omfatter samtlige ansatte, der ikke er omfattet af en pensionsordning eller overenskomst inde- holdende gruppelivsforsikring betalt helt eller delvist af arbejdsgiver, samt ansatte, som ikke er omfattet af Finansministeriets gruppelivsaftale 85034. Yderligere dækkes medarbejdere, der er omfattet af overens- komsten mellem Lilleskolerne – en sammenslutning af frie grundskoler – og HK/Privat.
For alle gælder det, at man skal være fuldt arbejdsdygtig ved optagelsen i gruppelivsforsikringen. Den enkelte skole kan tilmelde sig ordningen hos FG – dog skal medarbejdere under overenskomsten mellem Lillesko- lerne og HK/Privat altid være omfattet af gruppelivsaftalen.
Ved uoverensstemmelser mellem forsikringsoversigten og gruppelivsaftalen, er det gruppelivsaftalen, der er den gældende.
Vær opmærksom på de specifikke diagnosekrav, der skal være opfyldt, før forsikringssummen ved visse kritiske sygdomme kan udbetales.
Forsikringsdækninger og -summer
DÆKNINGSTYPE | SUM |
Dødsfaldsdækning | Ved dødsfald før udgangen af den måned, hvor du fylder 70 år, udbetaler vi en forsikringssum på 426.809 kr. |
Børnesum | Efterlader du ved din død børn under 21 år, udbetaler vi en forsik- ringssum på 21.340 kr. for hvert barn. Ligestillet med dine biologiske børn og adoptivbørn er også din ægtefælles/samlevers* biologiske børn og adoptivbørn. |
Visse kritiske sygdomme | Hvis du inden udgangen af den måned, hvor du fylder 70 år, får diag- nosticeret en dækningsberettiget kritisk sygdom, udbetaler vi en for- sikringssum på 160.053 kr. |
Hvilke kritiske sygdomme der er dækket samt diagnosekrav, kan du læse mere om i forsikrings- betingelserne på xxx.xx.xx Vi fratrækker den udbetalte forsikringssum ved kritisk sydom i en eventuel senere udbetaling af forsikringssum ved død, hvis du dør inden 3 måneder efter, at diagnosen ved kritisk sygdom er stillet. Efter udbetaling af en forsikringssum ved kritisk sygdom opretholdes dækningen ved kritisk syg- dom under visse betingelser, jf. § 3 b i forsikringsbetingelserne for visse kritiske sygdomme. Retten til udbetaling af forsikringssum ved kritisk sygdom bortfalder ved din død, medmindre du inden skriftligt har søgt om udbetaling over for FG. |
Visse kritiske sygdomme for børn udvidet med dækning ved død og diabetes type 1 | Hvis dit biologiske barn/adoptivbarn eller din ægtefælles/samlevers biologiske barn/adoptivbarn, før det fyldte 18. år, får diagnosticeret en dækningsberettiget kritisk sygdom, får diagnosticeret diabetes type 1 eller dør, udbetaler vi en forsikringssum på 53.351 kr. Det er en betingelse for dækning til din ægtefælles/samlevers biologiske barn/adoptivbarn, at barnet bor hos dig og din ægtefælle- /samlever på diagnosetidspunktet, og har gjort det i mindst 6 måneder forud for diagnosetidspunktet. |
Hvilke kritiske sygdomme der er dækket samt diagnosekrav, kan du læse mere om i forsikrings- betingelserne på xxx.xx.xx |
Præmiefri dækning ved sygdom/ulykke | Udtræder du af gruppelivsaftalen på grund af mindst 2/3 nedsættelse af din erhvervsevne som følge af sygdom eller ulykke, kan der ydes præmiefri dækning med de summer, der var gældende ved erhvervs- evnetabet, i indtil 3 år, i perioden indtil udgangen af den måned, hvor du fylder 70 år. Henvendelse om præmiefri dækning skal ske til FG senest 6 måneder efter udtrædelsen. |
Ovennævnte forsikringssummer er inkl. aftalt pristalsregulering.
*Betingelser for samlivsforhold fremgår af forsikringsbetingelsernes § 4, som du kan finde på xxx.xx.xx
01/2020
Hvad er en gruppelivsforsikring?
En gruppelivsforsikring er en kollektiv forsikring uden opsparing – en såkaldt risikoforsikring – som kan indeholde forskellige forsikringsdækninger. Forsikringen gælder hele døgnet og over hele verden, dog ikke ved aktiv deltagelse i krig, oprør eller lignende.
Hvem tilfalder forsikringssummen?
Ved din død sker udbetalingen til dine nærmeste pårørende. Det vil sige ægtefælle/samlever* eller hvis en sådan ikke efterlades, livsarvinger (børn, børnebørn, osv.). Efterlader du hverken ægtefælle/samlever* eller livs- arvinger, udbetaler vi forsikringssummen til arvinger ifølge testamente eller arveloven.
For umyndige fællesbørn, som har ophold i dit hjem sammen med din ægtefælle/samlever*, udbetaler vi børne- summen til din ægtefælle/samlever*. I andre tilfælde udbe- taler vi børnesummen til barnet.
Forsikringssummen ved kritisk sygdom udbetaler vi til dig.
Forsikringssummen ved kritisk sygdom for børn udbetaler vi til dig.
*)Samlivsforhold
Betingelser for samlivsforhold fremgår af forsikringsbetin- gelsernes § 4 og § 7, stk. 3, som du kan læse på xxx.xx.xx
Indsættelse af særlig begunstiget
Du har ret til at indsætte andre end ”nærmeste pårørende” som begunstigede. Det skal ske via Mit Gruppeliv, som findes på xxx.xx.xx
Fortsættelsesforsikring
Hvis du udtræder af gruppelivsaftalen inden forsikringens udløb, kan du oprette en fortsættelsesforsikring i FG. Du kan læse mere om reglerne for fortsættelsesforsikring, herunder forsikringsbetingelserne med tidsfrister mv., på xxx.xx.xx
Præmie
Præmien for gruppelivsforsikringen fastsættes en gang årligt.
Orlov
Ved orlov forbliver du omfattet af forsikringen i orlovs- perioden, såfremt der bliver indbetalt præmie for dig af din arbejdsgiver.
Digital kommunikation – e-Boks
Du kan give dit samtykke til, at FG sender udvalgte breve til din e-Boks. Samtykket kan du give på xxx.x-Xxxx.xx eller i FGs blanketter. Du kan læse mere om e-Boks på xxx.xx.xx
Dataansvar
FG er databehandler og formidler og administrerer gruppe- livsforsikringer på vegne af FGs dataansvarlige. Vi behand- ler dine persondata fortroligt, de opbevares under sikre for- hold og dine persondata slettes, når vi ikke længere har et formål med at behandle dem. Dine persondata slettes senest 10 år efter ophør af forsikringsforholdet.
Hvis du vil vide mere om behandling af dine persondata og om dine rettigheder som registreret, kan du læse mere i FGs persondatapolitik på xxx.xx.xx
Boafgift
FG skal evt. afregne boafgift ved udbetaling af forsikrings- summen ved død. Størrelsen af boafgiften afhænger af modtagers slægtsforhold til dig. Du kan læse mere om boafgift på xxx.xx.xx
Skatter og afgifter
Gruppelivsforsikringen er omfattet af Pensionsbeskatnings- lovens regler. For din gruppelivsforsikring gælder:
Beskatningsform: ”Livsforsikring uden fradragsret”.
Om du skal betale skat eller afgift af en eventuel udbetaling kan du læse mere om på xxx.xx.xx
Ansøgning om udbetaling fra forsikringen
Anmeldelse af dødsfald skal ske til Aftaleenheden, som underretter FG.
Ved anmeldelse af kritisk sygdom skal du sende en anmeldelsesblanket, som du finder på xxx.xx.xx
Forsikringens ophør
Dækningen ophører ved udgangen af den måned, hvor du fratræder din stilling, dog senest ved udgangen af den måned, hvor dækningen ifølge gruppelivsaftalen ophører.
Retsgrundlag
Dansk rets almindelige bestemmelser om forsikringsaftaler, samt dansk lovgivning i øvrigt gælder så længe lovgivnin- gen ikke er fraveget ved bestemmelser i gruppelivsaftalen.
Forsikringen kan ikke afhændes eller pantsættes.
Opsigelse
Såvel Aftaleenheden som FG kan opsige gruppelivsaftalen med 3 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.
Klageadgang
Hvis du vil klage over FG, beder vi dig i første omgang kontakte den medarbejder eller afdeling, som har behandlet din sag. Hvis du fortsat mener, at vi har truffet en forkert afgørelse, kan du kontakte FGs klageansvarlige på mail xxxxxxxxxxx@xx.xx eller ved brev til FG, Direktionen, Xxxxxxxxxx 0, Postboks 442, 2500 Valby.
Hvis du ikke er tilfreds med den klageansvarliges afgørelse, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring, Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx X, xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Gyldighed
Denne forsikringsoversigt er gældende fra den 1. januar 2020 og indtil ny udgives
Ønsker du yderligere oplysninger, kontakt
Krumtappen 4 · Postboks 442 · 2500 Valby
Telefon 00 00 00 00 · Fax 00 00 00 00 Hjemmeside: xxx.xx.xx E-mail: xx@xx.xx