Tillægsvilkår for Roaming World
Tillægsvilkår for Roaming World
Juni 2018 (revideret juni 2019)
Indholdsfortegnelse Tillægsvilkår for Roaming World
1. Tillægsahalen 4
2. Fri Tale i de omfattede lande 4
3. Fri sms og mms i de omfattede lande 5
4. Inkluderet Data i de omfattede lande 5
Tillægsvilkår for Roaming World
Juni 2018 (revideret juni 2019)
1. Tillægsahalen
For aftaler om ’Roaming World’ gælder følgende vilkår i tillæg til Abonnementsvilkår for YouSee’s mobiltjenester. Ved modstrid mellem vilkårene går disse særskilte tillægsvilkår forud.
Hvis kunden abonnerer på bestemte former for abonnement på YouSee’s mobiltjenester, har kunden adgang til ’Roaming World’. Oplysning om hvilke abonnementsformer, der giver adgang til ’Roaming World’, og oplysning om hvilke eventuelle andre tilvalgsmoduler ’Roaming World’ ikke kan kombineres med, kan fås ved henvendelse til YouSee.
’Roaming World’ er en rejsepakke til brug i udlandet inden for USA, Canada, Tyrkiet, Thailand, Australien, New Zealand, Kina, Hong Kong, Malaysia, Singapore, Japan og Færøerne (herefter benævnt: ’de omfattede lande’). ’Roaming World’ indebærer bl.a. følgende:
• Fri Tale til danske og lokale numre i de omfattede lande, jf. pkt. 2.
• Fri sms/mms til danske og lokale numre i de omfattede lande, jf. pkt. 3.
• Inkluderet datapakke til brug i de omfattede lande, jf. pkt. 4.
2. Fri Tale i de omfa5ede lande
Kunden har adgang til - uden betaling af forbrugstakst (minuttakst og opkaldsafgift) - at foretage opkald i de omfattede lande til almindelige danske fastnetnumre og mobilnumre.
Kunden har endvidere adgang til – uden betaling af forbrugstakst (minuttakst og opkaldsafgift) – at foretage opkald til lokale numre i det pågældende land, kunden befinder sig i.
Følgende opkald er ikke omfattet af aftalen om Fri Tale og takseres særskilt:
• Opkald i de omfattede lande til udenlandske numre, herunder også EU-numre.
• Opkald i udlandet uden for de omfattede lande.
• Forbrug via maritime teleoperatører (på skibe).
• Opkald til numre, der begynder med 1 eller 90 (service- og særnumre samt informations- og indholdstakserede tjenester).
• Opkald til service- og særnumre samt informations- og indholdstakserede tjenester i de omfattede lande.
En aftale om modulet Fri Tale må kun anvendes til kundens eget private brug. Fri Tale må ikke stilles til rådighed eller anvendes til formidling af trafik for andre end kunden eller dennes husstand eller en eventuel registreret bruger, jf. pkt. 2 i XxxXxx’x Generelle Vilkår.
Hvis kundens forbrug er unormalt, herunder hvis kundens forbrug af tale skønnes væsentligt at overstige tilsvarende kunders gennemsnitsforbrug eller udviser meget betydelig eller pludselig stigning i forhold til tidligere – og dette ikke bringes til ophør umiddelbart efter XxxXxx’x påtale – er YouSee berettiget til at begrænse kundens mulighed for brug af tjenesten eller afbryde kundens forbindelse til tjenesten, jf. i øvrigt pkt. 14 i YouSee’s Generelle Vilkår.
Kunden kan bruge Fri tale i de omfattede lande i 30 sammenhængende dage. Hvis kunden i en periode på mere end 30 sammenhængende dage primært har forbrug i de omfattede lande, spærrer YouSee for yderligere forbrug. YouSee’s spærring fjernes 14 dage efter, at kunden har haft forbrug i Danmark.
3. Fri sms og mms i de omfa5ede lande
Kunden har adgang til ubegrænset forbrug af sms og mms til danske numre i de omfattede lande uden betaling af forbrugstakst.
Kunden har endvidere adgang til ubegrænset forbrug af sms og mms til lokale numre i det pågældende land, kunden befinder sig i.
Følgende forbrug er ikke omfattet af aftalen om Fri sms og mms og takseres særskilt:
• Sms/mms fra de omfattede lande til udenlandske numre, herunder også EU-numre.
• Sms/mms i udlandet uden for de omfattede lande.
• Forbrug via maritime teleoperatører (på skibe).
• Indholdstakserede sms- og mms-beskeder.
Sms- og mms-beskederne må ikke være maskinelt afsendte, de må ikke sendes som en serie af identiske beskeder til samme modtager eller modtagere, eller bruges kommercielt, herunder til markedsføring.
Kunden kan bruge Fri sms/mms i de omfattede lande i 30 sammenhængende dage. Hvis kunden i en periode på mere end 30 sammenhængende dage udelukkende har forbrug i de omfattede lande, spærrer YouSee for yderligere forbrug. YouSee’s spærring fjernes 14 dage efter, at kunden har haft forbrug i Danmark.
4. Inkluderet Data i de omfa5ede lande
Kunden har adgang til – uden opkrævning af forbrugstakst – at forbruge den inkluderede datamængde (kundens datapakke) i EU og de omfattede lande.
Der gælder dog den begrænsning, at kunden samlet set kan forbruge mobildata i EU og i de omfattede lande op til den grænse for rimeligt dataforbrug i EU, som fremgår af prislisten (kundens fair use-grænse).
Hvis kunden overstiger sin fair-use-grænse inden for EU, er YouSee berettiget til at opkræve en særlig forbrugstakst (EU-tillæg) for den del af kundens forbrug af mobildata i EU, der overstiger grænsen for rimeligt dataforbrug i EU, som fremgår af prislisten (fair use-grænse). I øvrigt gælder Abonnementsvilkår for YouSee’s mobiltjenester pkt. 3.B. og 3.C.
Hvis kunden overstiger sin fair-use-grænse i de omfattede lande uden for EU, takseres kundens forbrug af mobildata efter gældende udlandstakst op til kundens forbrugsloft, jf. pkt. 6.A.b. i Abonnementsvilkår for YouSee’s mobiltjenester. Når kunden rammer forbrugsloftet, spærrer YouSee for forbrug af mobildata i de omfattede lande. Kunden har herefter mulighed for aktivt at tilvælge yderligere forbrug af mobildata i udlandet.
De gældende udlandstakster findes på xxx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxx.
Ved opgørelsen af kundens forbrug af Inkluderet Data i de omfattede lande, beregnes og takseres forbruget af mobildata som beskrevet i Abonnementsvilkår for YouSee’s mobiltjenester pkt. 6.A.b.
Ubrugte Mbyte overføres ikke til den efterfølgende måned.
YouSee fremsender, så vidt muligt, en meddelelse pr. sms til kunden, når kunden har brugt henholdsvis 80% og 100% af den inkluderede datamængde. YouSee kan ikke drages til ansvar for forsinket eller manglende fremsendelse af de nævnte meddelelser.
Kunden kan bruge Inkluderet Data i de omfattede lande i 30 sammenhængende dage. Hvis kunden i en
periode på mere end 30 sammenhængende dage udelukkende har forbrug i de omfattede lande, spærrer YouSee for yderligere forbrug. YouSee’s spærring fjernes 14 dage efter, at kunden har haft forbrug i Danmark.
Følgende forbrug er ikke omfattet af aftalen om Inkluderet Data og takseres særskilt:
• Forbrug i udlandet uden for EU og de omfattede lande.
• Forbrug via maritime teleoperatører (på skibe).
Hvis kundens forbrug er unormalt, herunder hvis kundens forbrug af mobil-data skønnes væsentligt at overstige tilsvarende kunders gennemsnitsforbrug eller udviser meget betydelig eller pludselig stigning i forhold til tidligere – og dette ikke bringes til ophør umiddelbart efter XxxXxx’x påtale – er YouSee berettiget til at begrænse kundens mulighed for brug af tjenesten eller afbryde kundens forbindelse til tjenesten, jf. i øvrigt pkt. 14 i YouSee’s Generelle Vilkår.
I øvrigt gælder pkt. 6 i Abonnementsvilkår for YouSee’s mobiltjenester.
Få mere information på xxxxxx.xx eller 70 70 40 40
Kundeservice
Hverdage 08.00 – 17.30
Fredag 08.00 – 16.30
Weekend og helligdage Lukket
Teknisk hjælp
Hverdage 08.00 – 20.00
Weekend og helligdage 08.00 – 20.00
YouSee A/S · CVR-nr. 40 07 52 91 · København. MV0173, 1924. CU-764.