W&B Care Allriskforsikring for vinkøleskab
W&B Care Allriskforsikring for vinkøleskab
Forsikringsvilkår: 01114 -1
Aftalegrundlag
Forsikringen består af forsikringsaftalen (policen) og disse forsikringsvilkår. For forsikringen gælder desuden Lov om forsikringsaftaler om Lov om finansiel virksomhed i det omfang, disse ikke er fraveget.
Xx har ret til at fortryde bestillingen af forsikringen
Ifølge forsikringsaftaleloven § 34 i, kan du ved dit køb af private forsikringer, fortryde at du har købt forsikringen, forudsat at forsikringsperioden er over 1 måned. Fortrydelsesfristen er 28 dage, som gælder fra din modtagelse af forsikringsbeviset og forsikringsbetingelserne:
Hvis du f.eks. får betingelserne mandag den 1. kan du fortryde forsikringen til og med mandag den 29.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente med fortryde til den følgende hverdag.
Forsikring købt i erhvervsmæssig sammenhæng er ikke omfattet af fortrydelsesret.
Du kan læse mere om fortrydelsesretten i Forsikringsaftalelovens § 43i og § 34e.
Sådan fortryder du
Hvis du fortryder, er det vigtigt at du giver besked, inden fristen udløber. Giver du skriftlig besked via brev eller e-mail, skal du have sendt beskeden, inden fristen udløber. Ved fortrydelse via brev, kan du med fordel sende det anbefalet og gemme kvitteringen, så du har bevis for rettidig fortrydelse. Du kan give besked via:
Telefon: 00 00 00 00
Brev: Tryg Affinity, Dusager 18, 8200 Aarhus N.
Tryg | Dusager 18 | 8200 Aarhus N 70 22 07 30 | xxxxx://xxxxxxxx.xxxx.xx Tryg Forsikring A/S | CVR-nr. 24260666
Om forsikringen
Forsikringen, som er en Allriskforsikring for vinkøleskab, kan alene tegnes når du køber vinkøleskab via xxxxxxxxxxxxxx.xxx. Hvis du har spørgsmål til forsikringen er du velkommen til at kontakte xxxxxxxxxxxxxx.xxx eller Tryg.
Hvem er forsikringstager
Forsikringstager er den person som har indgået aftale med Tryg om at tegne Allriskforsikring for vinkøleskab i forbindelse med køb via xxxxxxxxxxxxxx.xxx.
Ny ejer, som senere og på lovlig vis overtager og ejer vinkøleskabet.
Hvor dækker forsikringen
Forsikringen dækker kunder fast bosat i Danmark (dog ikke Færøerne og Grønland) og dækker uanset hvor i verden vinkøleskabet befinder sig på skadetidspunktet, dog sker skadebehandling og erstatning kun i Danmark.
Hvad er forsikringssummen
Forsikringssummen fremgår af købskvitteringen, der angiver køleskabets maksimale værdi. Erstatningen kan ikke overstige dette beløb.
Hvilket produkt omfatter forsikringen
Forsikringen dækker det produkt, der fremgår af købskvitteringen (Forsikringsbeviset).
Hvor lang tid gælder forsikringen
Forsikringen gælder fra købsdato og i den periode, der er angivet på købskvitteringen (Forsikringsbeviset).
Hvad er selvrisikoen
Der gælder ingen selvrisiko.
Hvilke skader dækker forsikringen
Mekanisk eller elektriske funktionsfejl i produktet
Mekaniske eller elektriske funktionsfejl i produktet. Ved funktionsfejl i produktet mener vi mekanisk eller elektriske svigt i produktet, som gør, at produktet ikke kan benyttes til dets oprindelige formål.
Væske- og fugtskader
Skade på produktet som følge af, at væske eller fugt uventet og pludseligt trænger ind.
Slitage
Slitage på produktet som følge af almindelig brug, når det har betydning for produktets funktionalitet. Ved almindelig brug mener vi, at produktet udelukkende bliver benyttet i en privat husholdning. Benytter du produktet i forbindelse med opfyldelse af en erhvervskontrakt, eller bliver produktet anvendt mod betaling af andre end forsikrede, er dette ikke almindelig brug.
Pludselig skade
Ved pludselig skade forstås en skaden, hvor både årsag og virkning er øjeblikkelig. Årsag og virkning skal være udefrakommende og ske samtidig.
Hvilke følgeudgifter dækker forsikringen
I forbindelse med dækningsberettigede skade benævnt i afsnittet ”Hvilke skader dækker forsikringen” er nedenstående følgeudgifter meddækket:
Skade på varer i vinkøleskab, dog max 1.500 kr. per skade.
Transportudgifter til at hente og bringe det skadede produkt, når produktet befinder sig et af følgende steder: Jylland, Fyn, Sjælland, Bornholm, Lolland-Falster og alle danske øer, der er brofaste med et af disse områder.
Hvilke skader dækker forsikringen ikke
Skader som følge af brand, tyveri eller bortkomst.
Skader som følge af lynnedslag, kortslutning, induktion, overspænding eller lignende.
Skader, som skyldes overbelastning, fejlanvendelse, fejlmontering, fejlbetjening, forkert reparation eller skader sket under reparation.
Xxxxxx, som er lavet med vilje (forsætligt).
Indirekte skader eller økonomiske følgeskader ud over dem som er beskrevet i afsnittet ”Xxxxxx følgeudgifter dækker forsikringen”.
Kosmetiske skader herunder ridser, skrammer og tilsmudsning.
Almindelig vedligeholdelse – herunder rensning af produktet.
Skader som følge af virus-eller hackerangreb eller fejl i programmer eller data.
Fejl i komponenter, der ikke blev leveret sammen med produktet ved købet.
Skader på forbrugsartikler og ikke originalt medfølgende tilbehør – herunder lamper, batterier, kabler, strømforsyninger mv.
Skader eller fejl, som opstår efter et uautoriseret indgreb i produktet. Ved uautoriseret indgreb mener vi, at andre end et autoriseret værksted foretager ændringer af eller i produktets teknik.
Skader, der er dækket af en garanti- eller serviceordning eller af Købelovens reklamationsret.
Skader på produkter, hvor serienummeret er fjernet eller ændret.
Transportskader på stationære produkter, hvis produktet ikke har været forsvarligt emballeret.
Ved stationære produkter mener vi produkter, hvis normale anvendelse og konstruktion er beregnet til stationært brug.
Seriefejl på produktet herunder produktionsfejl, softwarefejl og tilbagekaldelse mv.
Hvilke udgifter dækker forsikringen ikke
Udgifter til justering og fejlfinding på produkter, er ikke dækket af forsikringen når:
Der er tale om udgifter på et fejlfrit produkt.
Der er tale om udgifter på et skadet produkt, hvor skaden ikke er dækket af forsikringen.
Konstaterer vi, at apparatet er fejlfrit eller skaden ikke dækket:
Ved et servicebesøg, kan vi opkræve et servicegebyr på 550 kr.
Konstaterer vi, at apparatet er fejlfrit eller skaden ikke dækket efter indlevering til værkstedet, kan vi opkræve et servicegebyr på 950 kr.
Sikkerhedsforskrifter
Det er et krav for dækning at du:
Følger producentens anvisninger for montering, installation, brug, pleje og vedligeholdelse.
Transporterer det forsikrede på en sådan måde at skade så vidt muligt forhindres, f.eks. skal transportinstruktionerne i brugsanvisningen/instruktionsbogen følges.
Behandler det forsikrede produkt med normal agtsomhed, så skader så vidt muligt forhindres. fx må det forsikrede produkt ikke udsættes for åbenlys risiko for skade.
Reduktion eller bortfald af erstatning
Hvis sikkerhedsforskrifterne ikke overholdes, kan erstatningen helt eller delvist bortfalde i henhold til nedenstående:
Ved grov eller alvorlig forsømmelse kan erstatningen helt bortfalde (erstatningen reduceres med 100%).
Vi henviser også til § 51 (sikkerhedsforskrifter) og §§ 18-20 (forsætlig eller uagtsom fremkaldelse af forsikringsbegivenheden).
Hvordan erstatter vi
Erstatningsregler
Du skal anvende vores reparatør, der er anvist af os til reparation og/eller genlevering af det beskadigede produkt. Vi kan vælge mellem følgende måder at erstatte det skadede produkt på efter en skade:
Reparation
Vi betaler, hvad det koster at lade det beskadigede produkt reparere, så produktet kommer i væsentlig samme stand som før skaden. Ved væsentlig samme stand mener vi, at produktet i sin ydelse, anvendelse og udseende i al væsentlighed har samme nytteværdi for forsikrede som før skaden. Ved nytteværdi mener vi, hvilken nytte den forsikrede kunne have haft af produktet, hvis skaden ikke var sket, samt hvor længe den forsikrede kunne have haft nytte af produktet.
Vi reparerer altid produktet efter producentens anvisninger. Dette betyder, at vi har ret til at ombytte produktet til et totalrenoveret produkt i forbindelse med en skade, når den i sin anvendelse er som ny.
Totalskade/genlevering
Skønner vi, at reparationsudgifterne overstiger værdien af et teknisk tilsvarende produkt, er produktet totalskadet. Er produktet totalskadet, erstatter vi med et teknisk tilsvarende produkt, dog højst den købspris, der fremgår af kvitteringen eller købsbeviset.
Kontanterstatning
Ud over følgeudgifter på varer i vinkøleskab, betaler vi ikke kontanterstatning.
Når uheldet er ude
Når uheldet er ude skal du straks anmelde skade til os. Du skal oplyse dit fakturanummer (se på din købskvittering), ved anmeldelse af skade. Når du anmelder en skade, gælder de almindelige bestemmelser om forældelse i Lov om Forsikringsaftaler §29 og Forældelsesloven.
Ved anmeldelse af en skade skal du sandsynliggøre og dokumentere dit erstatningskrav, og give os alle de oplysninger om forhold, der kan have betydning for bedømmelsen af skaden.
Du kan anmelde din skade på:
Web: xxxxx://xxxxxxxx.xxxx.xx/
Telefon: 00 00 00 00
Du skal straks forsøge at afværge eller begrænse skadens omfang
Du skal så vidt muligt afværge eller begrænse skadens omfang. Vi kan iværksætte handlinger med samme formål.
Forsikringen dækker også, hvis der sker skade på det forsikrede produkt i forbindelse med forsvarlige redningsforanstaltninger til afværgelse af umiddelbar truende skade.
I forbindelse med en skade, der er dækket af forsikringen, betaler vi ud over forsikringssummen rimelige, nødvendige og dokumenterede merudgifter til redning og bevaring.
Udbedring af en skade – Kun efter aftale med os
Udbedring af skade, fjernelse eller destruktion af det beskadigede må kun ske efter aftale med os. Foreløbig udbedring må dog ske, hvis den er nødvendig for at afværge alvorlige følger. Forsikrede skal opbevare eventuelt udskiftede dele, indtil skadesagen er afsluttet.
Hvornår udbetaler vi erstatning
Erstatningen udbetales i danske kroner senest 1 måned efter at vi har modtaget og vurderet de oplysninger, som vi anser for nødvendige for at afgøre, om erstatningen skal udbetales samt erstatningens størrelse. I tilfælde af en udbetaling indtræder vi i dine rettigheder.
Vi kan benytte NemKonto-systemet til at udbetale evt. penge til dig, hvis vi har registreret dit CPR- /CVR-nummer.
Hvornår ophører forsikringen
Forsikringen ophører, når forsikringsperioden er udløbet uden yderligere varsel.
Forsikringen fortsætter til udløbsdatoen, medmindre du opsiger den skriftligt mod at betale et evt. gebyr, eller medmindre vi opsiger den. Det eventuelle gebyr vil fremgå af prislisten på xxxxx://xxxxxxxx.xxxx.xx. Du kan også få oplyst det eventuelle gebyrs størrelse ved at henvende dig til os. Vi tilbagebetaler præmien for den resterende forsikringsperiode – fratrukket det eventuelle gebyr.
Forsikringen ophører, hvis der er ydet totalskadeerstatning. Præmien af den resterende forsikringsperiode bliver ikke betalt tilbage ved totalskade. Hvis forsikringen ikke er fuldt ud betalt på ophørstidspunktet, vil det resterende beløb blive opkrævet.
Fra den dag vi har modtaget en skadesanmeldelse, og indtil 1 måned efter at der er betalt erstatning, afvist at dække skaden eller afsluttet skadesagen, kan både du og vi opsige forsikringen skriftligt med 14 dages varsel.
Risikoændring
Risikoændring skal straks meddeles til Tryg. Forsikringen vil blive ændret, så den passer til den nye risiko og til den pris, der gælder på tidspunktet for ændringen.
Vi skal straks underrettes hvis:
Ejeren af det forsikrede produkt flytter til et andet land.
Hvis det forsikrede produkt sælges.
Hvis det forsikrede produkt skifter anvendelse til erhvervsmæssig brug herunder udlejning.
Når vi har fået besked om ændringen, tager vi stilling til om og på hvilke vilkår, forsikringen kan fortsætte. Hvis vi ikke får besked om ændringen, risikerer du at miste retten til erstatning helt eller delvist.
Generelle undtagelser og begrænsninger
Forsikringen dækker ikke skade som direkte eller indirekte skyldes:
Atomenergi mv.
Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
Force majeure
Herunder krig, krigslignende handlinger, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, epidemier og pandemier.
Internationale sanktioner
Forsikringen giver ingen dækning, fordel eller anden form for ydelse, hvis en sådan strider mod en international sanktion, forbud eller andre retsfølger, besluttet af De Forenede Nationer (UN), Den Europæiske Union (EU), Storbritannien eller USA.
Myndighedsindgreb
Arrest, beslaglæggelse eller andet indgreb foretaget af en offentlig myndighed.
Oversvømmelse mv.
Oversvømmelse fra hav, fjord, sø, vandløb.
Terroristhandlinger
Forsikringen dækker ikke skader som er direkte eller indirekte følge af spredning af biologiske, kemiske eller nukleare substanser i forbindelse med terrorhandling. Med terrorisme menes en handling, som inkluderer, men er ikke begrænset til brug af magt, vold og eller hot af de samme, af en person eller gruppe (grupper), uanset om nogen handler på individuelt basis eller efter opgave af nogen eller i forbindelse med en organisation (organisationer) eller regering (regeringer) der er betinget af politiske, religiøse, ideologiske, eller etniske formål eller grunde inklusive hensigten at påvirke regeringer og/eller forsætte offentligheden, eller del af offentligheden, i frygt.
Ulovlige handlinger
Forsikringen dækker ikke skade tilføjet ved forsætlig strafbar handling af forsikringstager, forsikringstagers begunstigede eller arvinger.
Nedsætning eller bortfald af erstatning
Efter Lov om forsikringsaftaler kan din erstatning nedsættes eller helt bortfalde, hvis du:
Med overlæg (svigagtigt) har tilbageholdt oplysninger, eller bevidst har givet urigtige oplysninger med betydning for forsikringen.
Ikke overholder dine forpligtelser, som anført i dette forsikringsvilkår.
Som følge af alvorlig skødesløshed (grov uagtsomhed) er skyld i skaden.
Vi henviser også til § 51 (sikkerhedsforskrifter) og §§ 18-20 (forsætlig eller uagtsom fremkaldelse af forsikringsbegivenheden).
Generelle bestemmelser
Dobbeltforsikring
Er der købt forsikring mod samme risiko i et andet selskab, og har dette selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller bliver indskrænket, hvis forsikring også er købt i et andet selskab, gælder samme forbehold for denne forsikring. Denne bestemmelse vedrører kun det indbyrdes forhold mellem selskaberne, som således betaler erstatning i fællesskab.
Præmie og forsikringens betaling
Prisen er aftalt mellem Tryg og xxxxxxxxxxxxxx.xxx og er fastsat efter gældende tarif. Forsikringen tilkøbes og betales sammen med købet I prisen er indeholdt skadeforsikringsafgift på 1,1 %, som Tryg Forsikring afregner til den danske stat.
Forsikringsformidling
Xxxxxxxxxxxxxx.xxx formidler forsikringer for Tryg Forsikring A/S.
Forsikringsgiver og garantifond
Forsikringsgiver er Tryg Forsikring A/S, CVR-nr. 24260666, som er omfattet af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.
Forældelse
Når du anmelder en skade, gælder de almindelige bestemmelser om forældelse i Lov om Forsikringsaftaler §29 og Forældelsesloven.
Lovvalg og værneting
Forsikringsaftalen er undergivet dansk ret. Disse betingelser udgør sammen med policen (forsikringsbeviset) den information om forsikringens indhold, som i henhold til Lov om forsikringsformidling § 34, og bekendtgørelse om forsikringsformidleres informationspligt § 4, skal gives til forsikringstageren inden forsikringsaftalen indgås. For forsikringen gælder desuden Lov om Forsikringsaftaler og Lov om Finansiel virksomhed, hvor disse ikke er fraveget.
Provision
Vi aflønner xxxxxxxxxxxxxx.xxx for salg af forsikringer.
Regres
Ved dækning af en skade indtræder Tryg i den forsikredes ret til at kræve erstatning af den, som er ansvarlig for skaden. Hvis den forsikrede, efter skaden er sket, afstår fra sin ret til erstatning fra den ansvarlige i henhold til kontrakt, garanti eller lignende eller fra regresret, begrænses Trygs dækningspligt i tilsvarende udstrækning. Desuden kan den forsikrede gøres erstatningsansvarlig for værdien af allerede ydet dækning.
Tilsyn
Tryg er undergivet tilsyn af Finanstilsynet.
Sammendrag af persondatapolitik
Dine personoplysninger behandles i henhold til EU's databeskyttelsesforordning og supplerende dansk databeskyttelseslov. Personoplysninger, der bliver behandlet, er fx navn, adresse, CPR-nummer, økonomiske forhold, betalingsinformation, helbredstilstand, øvrige oplysninger, der er nødvendige for tegning, fornyelse/ændring af forsikring, eller ændring af forsikringsadministration, såvel som oplysninger, der videregives i forbindelse med erstatning osv.
Oplysningerne, kan til nævnte formål, blive videregivet til samarbejdspartnere i og uden for EU og EØS, forsikringsformidlere eller andre selskaber i koncernen. Oplysningerne kan også blive videregivet til myndighederne, hvis loven kræver det. Tryg er dataansvarlig. Xx har ret til at få oplyst, hvordan dine oplysninger behandles og anmode om udtræk af dette (registerudtræk). Du har også ret til at få urigtige oplysninger rettet, eller i visse tilfælde slettet. Du kan ligeledes anmode om, at behandlingen begrænses, eller gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger samt anmode om, at de oplysninger du har videregivet til os flyttes til en anden virksomhed eller myndighed (dataportabilitet).
Kontakt os gennem vores databeskyttelsesansvarlige pr. e-mail: xxxxxxxx@xxxx.xx eller ringe 70 22 07 30. Vil du hellere skrive er adressen: Tryg Forsikring A/X, Xxxxxxx 00, 0000 Xxxxxx N.
Ved kontakt kan du anmode om, at vores persondatapolitik sendes til dig pr. post, samt meddele at dine personoplysninger ikke må anvendes til direkte markedsføring.
Se vores persondatapolitik på xxx.xxxxxxxx.xxxx.xx/xxxx for fuldstændige oplysninger om behandlingen af personoplysninger.
Vil du vide mere om xxxxxxxxxxxxxx.xxx integritetspolitik og behandling af personoplysninger, kontakt xxxxxxxxxxxxxx.xxx.
Hvis du ikke er enig med os
Er du ikke enig i vores afgørelse, så kontakt den afdeling, der har behandlet din sag. Hvis du stadig ikke er enig, kan du kontakte Kvalitet, som er vores klageansvarlige afdeling.
Brev: Tryg, Kvalitetsafdelingen, Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup
Er du ikke tilfreds med resultatet af din henvendelse til Kvalitetsafdelingen, kan du, som privatperson, klage til Ankenævnet for Forsikring. Det koster et mindre gebyr at klage til Ankenævnet for Forsikring. Klagen skal indsendes på et specielt skema, som du kan få hos Kvalitet eller Ankenævnet.