Ordreudførelsespolitik
Gældende fra 16. november 2020
1. Formål
Denne ordreudførelsespolitik indeholder en beskrivelse af, hvordan Arbejdernes Landsbank (”banken”) sikrer bedst mulig ordreudførelse i overensstemmelse med gældende regler.
Når banken som værdipapirhandler udfører en ordre for kunden, sker det efter denne ordreudførelsespolitik.
Formålet er at opnå det bedst mulige resultat for kunden i forbindelse med bankens udførelse og videregivelse af kundeordrer vedrørende finansielle instrumenter (”best execution”).
Politikken beskriver håndteringen af modtagne ordrer i forbindelse med handel i aktier,
investeringsforeningsbeviser, certifikater, ETF’er, obligationer, valuta- og rentederivater, repo’er, øvrige afledte finansielle instrumenter og andre finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet eller en organiseret handelsfacilitet, samt for visse unoterede instrumenter.
Ordreudførelsespolitikken indeholder oplysninger om de forskellige handelssteder, hvorigennem banken udfører ordrer, og de faktorer der påvirker valget af handelssted. Inden investering i finansielle instrumenter finder sted, kategoriserer banken alle kunder.
Kunder kategoriseres enten som detailkunde, professionel kunde eller godkendt modpart.
Ordreudførelsespolitikken gælder, når banken udfører ordrer på vegne af detailkunder og professionelle kunder.
Ordreudførelsespolitikken gælder ikke for handler med godkendte modparter. Dog vil banken altid forsøge at udføre ordrer fra godkendte modparter bedst muligt.
2. Generelle retningslinjer for ordreudførelse og best execution
Når banken udfører eller videregiver en ordre, vil banken altid søge det efter omstændighederne bedst mulige resultat for kunden, også kaldet ”best execution”. Der tages hensyn til faktorer som pris, omkostninger, hurtighed, gennemførelses- og afregningssandsynlighed, omfang, art og andre forhold, der er relevante for udførelsen af ordren.
Banken forbeholder sig ret til selv at beslutte prioriteringen af disse faktorer, jf. efterfølgende afsnit om prioritering af
faktorer såfremt situationen eller forholdene efter bankens vurdering kræver en sådan ændring af prioriteringen.
Ændrede forhold kan bl.a. skyldes, at likviditeten eller volatiliteten i instrumentet eller på markedspladserne, hvor instrumentet handles, afviger fra normalen.
For detail- og professionelle kunder er det bedst mulige resultat dét, som giver den for kunden bedste pris med de lavest mulige samlede omkostninger medmindre formålet med udførelsen af ordren tilsiger, at de øvrige faktorer nævnt ovenfor er af større relevans. Hvis banken modtager en specifik instruks fra kunden, vil banken udføre ordren i overensstemmelse med denne. Udførelse af ordrer efter kundens specifikke instruks kan medføre, at banken forhindres i at opnå det i overensstemmelse med denne politik bedst mulige resultat for kunden.
Banken vil altid tage hensyn til kronologien i ordremodtagelsen, så ordrer under normale forhold behandles ud fra ordremodtagelsestidspunktet.
Der henvises i øvrigt til bankens vilkår for handel med værdipapirer, der indeholder en beskrivelse af hvilke forretningsvilkår, som er gældende for handel med værdipapirer. Vilkår for handel med værdipapirer findes på bankens hjemmeside.
3. Handelssteder
Ved udførelse af ordrer i henhold til denne ordreudførelsespolitik benytter banken en række handelssteder, der sætter banken i stand til at opnå det bedst mulige resultat for bankens kunder.
Bankens valg af handelssteder revideres mindst én gang årligt, hvor banken foretager en vurdering af, om valget af handelssteder fortsat danner det bedste grundlag for at levere best execution til bankens kunder.
Handelssteder omfatter regulerede markedspladser, multilaterale handelsfaciliteter (MTF’ere), systematiske internalisatorer og handel med banken som modpart.
På bankens hjemmeside findes en oversigt over de væsentligste handelssteder, som banken anvender ved udførelse af kunders ordrer.
Når banken modtager en ordre, vil banken udføre ordren bedst muligt ud fra de markedsvilkår, der er til stede på de handelssteder, som banken anvender.
4. Udførelse af ordrer på regulerede markedspladser
Ordrer i instrumenter, der er optaget til handel på regulerede markedspladser, hvor banken har et direkte medlemskab, kan blive gennemført direkte på
markedspladsen til de til enhver tid gældende vilkår, hvis det er til fordel for kunden. Banken anvender, hvor det er muligt, Smart Order Routing (SOR), hvilket betyder, at ordren automatisk dirigeres hen til den eller de tilknyttede regulerede markedspladser og MTF’ere med de bedste tilgængelige priser. Dette medfører, at banken sikrer, at ordren bliver gennemført på de bedst mulige vilkår på tværs af de omfattede markedspladser, hvor instrumentet er optaget til handel.
Handel på regulerede markeder kan også forekomme i form af forhandlede transaktioner, hvis det er til fordel for kunden.
Ved en forhandlet transaktion er banken modpart i handlen, og vilkårene for handlen ligger indenfor reglerne på den relevante regulerede markedsplads.
5. Udførelse af ordrer på OTC-vilkår
For at opnå ”best execution” kan banken vælge at udføre kundens ordre som OTC-handler uden om et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Når kunden accepterer denne ordreudførelsespolitik, accepterer kunden således også, at banken kan udføre kundens ordrer som en OTC-handel uden om et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
OTC-handler kan udføres i instrumenter, der er optaget til handel, men hvor banken tilbyder vilkår, som modsvarer eller er bedre end markedsvilkårene på bankens øvrige tilknyttede handelssteder, og hvor det er til fordel for kunden.
OTC-handler kan også udføres i finansielle instrumenter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet eller en organiseret handelsfacilitet.
Findes der ikke en officiel markedskurs, fastsætter banken en kurs/pris, som er rimelig for kunden, og som er baseret på relevante markedsdata for sammenlignelige produkter.
6. Udførelse af ordrer på SI-vilkår
Banken er systematisk internalisator (”SI”) i visse aktier, ETF’ere (Investeringsforeninger) og realkreditobligationer. En systematisk internalisator er en værdipapirhandler, som på en organiseret måde, frekvent og i et væsentligt omfang gennemfører kundehandler mod sin egenbeholdning udenom et reguleret marked, en MTF eller OTF og uden at drive et multilateralt handelssystem.
Handel på SI-vilkår foregår dermed med banken som modpart. Som SI’er er banken - under normale
markedsforhold - forpligtet til at stille bindende priser for sine kunder til fastsatte handelstørrelser.
Banken kan vælge at udføre en ordre på SI-vilkår, såfremt disse vilkår modsvarer eller er bedre end markedsvilkårene på bankens øvrige tilknyttede handelssteder, og det er til fordel for kunden.
Yderligere information om bankens politik vedr. SI og listen over instrumenter, hvor banken er SI: xxxxx://xxx.xx- xxxx.xx/xxxxxx/xxxxxx-xxxxxxx/xx-xxxxxx
7. Udførelse af ordrer via samarbejdspartnere
Når banken accepterer en ordre fra en kunde, kan banken efter eget skøn beslutte enten at udføre ordren selv eller at videregive ordren til en anden samarbejdspartner med henblik på udførelse af ordren.
Banken vil typisk videregive ordrer i instrumenter, der er optaget til handel på regulerede markedspladser, hvor banken ikke har et direkte medlemskab eller, hvor Banken ikke tilbyder handel på SI- eller OTC-vilkår.
Når banken videregiver ordrer til udførelse, benytter banken samarbejdspartnere, der har de nødvendige systemer til at opfylde kravet om best execution. Banken gennemfører årlig revision af bankens samarbejdspartnere for at sikre kontinuerlig høj kvalitet i ordreudførelsen fra disse.
8. Sammenlægning af ordrer
Banken kan sammenlægge en kundeordre med ordrer fra andre kunder eller fra banken, hvis banken vurderer det usandsynligt, at denne sammenlægning vil være til ulempe for den enkelte kunde.
Hvis en ordre indgår i en sammenlægning, gennemføres en sammenlagt ordre i sin helhed, og kunder afregnes til gennemsnitsprisen. Hvis ordren gennemføres delvist, sker en forholdsmæssig afregning til gennemsnitsprisen. I disse tilfælde går kundernes interesser forud for bankens.
9. Aftale om udførelse
Banken kan afvise at udføre en ordre, såfremt ordren afviger markant fra de gældende markedsvilkår eller det af tekniske årsager ikke er muligt at gennemføre ordren.
Eksempelvis kan en ordre afvises, hvis en limiteret ordrepris afviger væsentligt fra markedsprisen, eller at ordrens størrelse i forhold til tilgængelig mængde på bankens handelssteder vurderes at medføre en væsentlig påvirkning af den aktuelle markedspris.
Har banken videresendt en ordre til et af bankens handelssteder, kan banken afvise ordren, hvis handelsstedet afviser ordren som følge af handelsstedets ordreudførelsesvilkår.
Banken vil informere kunden, hvis Banken ikke er i stand til at udføre kundens ordre. Ordrer, der er anlagt via selvbetjeningsløsninger og afvist af Banken, vil blive opdateret med status ”Slettet af banken”.
10. Særlige forhold om ordreudførelse
Straksordrer og børsordrer håndteres uden forsinkelse, da kunden selv afgør vilkårene for ordrens gennemførelse, jf. Vilkår for handel med værdipapirer. Limiterede ordrer og markedsordrer håndteres hurtigst muligt, hvor banken afgør vilkårene for ordrens gennemførelse, med hensyntagen til best execution.
Kunder, der prioriterer hastighed i ordreudførelsen, anbefales derfor at anvende ordretyperne straksordre eller børsordre.
Handel med aktier, noterede ETF’ere (Investeringsforeninger) og certifikater
gennemført hurtigst muligt i den kontinuerlige handel efter åbningsauktionen. Markedsordrer afgivet med kundens salg af et angivet beløb (”for-beløb”) afregnes med det antal stk., som fremgår af overslaget ved ordreindlæggelse, med mindre andet er aftalt.
Ordrer udføres direkte på tilknyttede markedspladser, via samarbejdspartnere, på SI-vilkår eller som OTC.
Når banken udfører en markedsordre via samarbejdspartnere, kan bankens samarbejdspartnere vælge at tilknytte algoritmer, således at ordren udføres bedst muligt med hensyntagen til tilgængelig likviditet og begrænsning af kurspåvirkning. Ordren kan derfor blive gennemført over en længere periode, da metoden for ordrens gennemførelse typisk vil være markedsdeltagelse med en given andel af den omsatte mængde i instrumentet i perioden for ordrens gennemførelse.
Banken og bankens samarbejdspartnere kan anvende Smart Order Routing (SOR) funktionalitet, når banken videregiver aktieordrer til eksekvering på tilknyttede markedspladser eller til samarbejdspartnere. Ordren kan derfor blive gennemført på flere handelssteder, såfremt det er til fordel for kunden.
Xxxxxx med unoterede investeringsforeninger
Banken tillægger pris og samlede handelsomkostninger den største betydning ved valg af handelssted, når banken udfører limiterede ordrer og markedsordrer. Ved udførelse af ordrer i likvide instrumenter tillægges tidsfaktoren højere prioritet end ved udførelse af ordrer i illikvide instrumenter. Ved udførelse af limiterede ordrer og markedsordrer i illikvide instrumenter, herunder instrumenter med tilknyttede likviditetsstillere, vil adgang til likviditet og markedskonforme priser have betydning, og ordreudførelseshastigheden kan derfor forventes at blive reduceret. Banken kan vælge at gennemføre en ordre over en længere periode, såfremt ordrens størrelse er stor, relativt til den tilgængelige likviditet og handelsaktivitet i papiret.
For ETF’ere er tilstedeværelse af priser og likviditet via likviditetsstillere typisk afgørende for at kunne udføre ordrer inden for spændet mellem emissions- og indløsningskurser. Der er som følge heraf risiko for en reduktion i ordreudførelseshastigheden, da ordrer kun gennemføres ved tilstedeværelse af likviditetsstillere.
Ved indlæggelse af markedsordrer afgivet med kundens køb af et angivet beløb (”for-beløb”) i stedet for antal stk., må det også forventes at ordrehåndteringshastigheden
reduceres, da ”for-beløb” skal valideres mod markedsprisen inden gennemførelse.
Markedsordrer med ”for-beløb” forsøges i videst muligt omfang inkluderet i åbningsauktionen. Markedsordrer med ”for-beløb” som ikke inkluderes i åbningsauktionen, vil blive
For unoterede investeringsbeviser tages der udgangspunkt i den for afdelingen senest beregnede indre værdi inkl. emissionstillæg eller indløsningsfradrag, jfr. foreningens vedtægter. Tilstedeværelse af opdaterede emissions- og indløsningspriser er afgørende for at kunne udføre ordrer. Tidsfaktoren vil derfor typisk have en lavere prioritet, og i visse tilfælde vil ordreudførelseshastigheden reduceres betydeligt som følge heraf.
Banken tilbyder udelukkende markedsordrer i unoterede investeringsforeninger. Ordrer udføres typisk som OTC- handler.
Handel med stats- og realkreditobligationer
Banken tillægger pris og samlede handelsomkostninger den største betydning, når banken udfører ordrer i noterede stats- og realkreditobligationer.
Tilstedeværelse af priser og likviditet fra likviditetsstillere er afgørende for at kunne udføre ordrer til markedskonforme priser. Tidsfaktoren vil derfor typisk have en lavere prioritet, og i visse tilfælde vil ordreudførelseshastigheden reduceres betydeligt som følge heraf.
Ordrer udføres direkte på tilknyttede regulerede markedspladser, via samarbejdspartner, på SI-vilkår eller som OTC-handler.
Ved fastsættelse af priser og udførelse af OTC-handler i illikvide stats- og realkreditobligationer tages der bl.a. højde for følgende faktorer: Renterisiko, kreditrisiko på udsteder, valutarisiko og likviditetsrisiko.
Ved udførelse af ordrer i realkreditobligationer i forbindelse med boligfinansiering tillægger Banken faktorerne samme betydning som ved ordreudførelse i realkreditobligationer relateret til investering. Handel med obligationer i relation til boligfinansiering sker på samme prisvilkår som SI- og OTC- handler. Priserne modsvarer dermed de bedste priser på bankens handelssteder på tidspunktet for ordrens udførelse.
Ved indlæggelse af ordrer afgivet med et givent beløb (”for-
beløb”) i stedet for antal stk., vil
ordrehåndteringshastigheden blive reduceret, da ”for-beløb” skal valideres mod markedskursen på obligationen inden gennemførelse.
Handel med kreditobligationer
Banken tillægger pris og samlede handelsomkostninger den største betydning, når banken udfører ordrer i kreditobligationer.
Banken vil typisk udføre kundehandler i kreditobligationer via OTC handler med andre handelsmodparter som modpart eller med banken som modpart.
Kreditobligationer varierer i stor udstrækning på karakteristika og er ofte præget af lav likviditet og handles sjældent på effektive elektroniske markedspladser. I modsætning til likvide finansielle produkter er kreditobligationsmarkedet uensartet og fragmenteret, hvilket medfører, at ordreudførelsen er præget af en høj grad af manuel håndtering, hvor banken som børsmægler på vegne af kunden forsøger at afsøge mulig likviditet hos handelsmodparter eller på forskellige markedspladser.
Hastigheden på udførelsen af en kreditobligationsordre kan derfor variere meget – fra nogle få minutter til flere dage - afhængig af kreditobligationstypen, det specifikke værdipapir, markedsudviklingen samt ordrens størrelse.
Generelt vil det være i kundens interesse, at banken bruger den nødvendige tid på at afsøge handelsmulighederne hos flere forskellige handelsmodparter for at få de bedste priser.
Kunden skal ved ordreafgivelse specifikt oplyse, hvis hastighed ønskes opprioriteret i forhold til pris.
Ved ordreudførelse af OTC-handler i illikvide kreditobligationer, tages der bl.a. højde for renterisiko, kreditrisiko på udsteder, valutarisiko, likviditetsrisiko samt prisindikationer fra handelsmodparter.
Ved ordrer i sjældent handlede obligationer, hvor der ikke er tilgængelige priser hos handelsmodparter, handelssteder, handelsplatforme eller i relevante informationssystemer, vil prisen blive fastsat med udgangspunkt i sammenlignelige obligationer korrigeret for den enkelte obligations karakteristika. Dette gælder både for børsnoterede og ikke børsnoterede kreditobligationer.
Såfremt banken ikke ønsker at være modpart på en kreditobligationshandel, kan banken afstå fra dette, uanset årsag.
Handel med valutaderivater
Banken tillægger pris og samlede handelsomkostninger den største betydning, når banken udfører ordrer i valutaderivater. Ved udførelse af ordrer i valutaderivater tillægges tidsfaktoren høj prioritet, da valutamarkederne er likvide.
Der vil typisk være et længere forløb med rådgivning forud for afgivelse af en egentlig ordre. Detailkunder og professionelle kunder skal produktgodkendes gennem egnethedstest inden, at de kan handle valutaderivater.
Valutaderivater til detailkunder og professionelle kunder udbydes primært med henblik på risikoafdækning af kundens valutarisici.
Godkendte modparter behøver ikke at være produktgodkendte inden handel.
Handel med rentederivater
For renteswaps har pris og samlede handelsomkostninger også den største vægt. Der vil dog typisk være et længere forløb med rådgivning forud for afgivelse af en egentlig ordre.
En række faktorer har betydning for bankens prisfastsættelse af rentederivater, herunder bl.a. modparts-, rente-, valuta- og likviditetsrisiko.
Banken udfører typisk ordrer som OTC-handler, men kan også vælge at udføre ordrer med banken som modpart.
Detailkunder og professionelle kunder skal produktgodkendes gennem egnethedstest inden, at de kan handle rentederivater.
Godkendte modparter behøver ikke at være produktgodkendte inden handel.
Repo-forretninger
Banken tillægger pris og samlede handelsomkostninger den største betydning, når banken udfører repo-ordrer.
Tilstedeværelse af priser og likviditet fra likviditetsstillere er afgørende for at kunne udføre ordrer til markedskonforme priser. Tidsfaktoren vil derfor typisk have en lavere prioritet, og i visse tilfælde vil ordreudførelseshastigheden reduceres betydeligt som følge heraf.
Banken udfører typisk ordrer i repo-forretninger som OTC- handler.
Ved fastsættelse af priser for udførelse af OTC-handler i illikvide stats- og realkreditobligationer tages der højde for følgende faktorer: renterisiko, kreditrisiko på udsteder, valutarisiko og likviditetsrisiko.
11. Markedsmisbrug
Ved udførelse af kundeordrer er banken berettiget til at undlade at udføre ordren, eller forhindre ordrens gennemførelse i netbank, hvis banken har en mistanke om eller er bekendt med, at ordreafgiver agerer på baggrund af intern viden eller har til hensigt at foretage markedsmanipulation, jf. Markedsmisbrugsforordningen.
12. Kontrol af ordreudførelsespolitikken
Banken har etableret løbende interne kontrolforanstaltninger for at sikre at banken efterlever best execution. Kontrollerne omfatter løbende monitorering af faktorerne pris og hastighed.
Banken offentliggør én gang årligt en oversigt over de fem vigtigste handelssteder (målt i handelsvolumen) for hver kategori af finansielle instrumenter indeholdende oplysninger om ordreudførelseskvaliteten.
Se best execution-rapporter her: xxxxx://xxx.xx- xxxx.xx/xxxxxx/xxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Hvis der sker væsentlige ændringer i ordreudførelsespolitikken, vil det fremgå af bankens hjemmeside.
Den gældende ordreudførelsespolitik vil altid kunne ses på bankens hjemmeside: xxxxx://xxx.xxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxxx- vilkaar/investeringsvilkaar
13. Revidering af ordreudførelsespolitikken
Mindst en gang årligt vurderer banken, om ordreudførelsespolitikken fungerer efter hensigten og afhjælper alt efter behov eventuelle mangler. Banken vurderer årligt om de samarbejdspartnere/handelssteder, der er en del af denne ordreudførelsespolitik, giver det bedst mulige resultat for kunden. Herudover vil
ordreudførelsespolitikken blive opdateret, hvis der sker væsentlige ændringer i markedsforholdene eller lovgivningen.