Generelle garantibestemmelser.
Generelle garantibestemmelser.
Kärcher A/S anerkender de almindelige regler om lovpligtig ansvar for fejl og mangler. Nedenstående beskrivelse af omfang, periode og registrering af reklamationer og garanti indskrænker på ingen måde forbrugeres almindelige lovsikrede rettigheder ifølge købeloven.
I. Start, varighed og garantibevis
Garantiperioden starter for alle produkters vedkommende ved datoen for slutbrugerens køb af produktet, dog løber garantiperioden maksimalt til 5 år efter produktionsdatoen, jf. også pkt. II.
a. Home & Garden og Home Line produkter
Vi yder 24 måneders garanti for produkter i denne kategori til privat brug. For udvalgte produkter¹ vil der være mulighed for at forlænge til 5 år, hvis købet registreres på Kärchers hjemmeside.
b. Professionelle produkter
Produkter fra disse områder er opdelt i mindre maskiner og professionelle produkter.
Mindre maskiner | Professionelle produkter med servicebehov/serviceaftale. | |
Garantiperiode | 12 måneder | 12 måneder |
Forlængelse af garanti: | 24 måneder med registrering over Internettet¹ | Mulighed for op til 60 måneder ved indgået serviceaftale. |
c. Brugte eller demo maskiner
Vi yder en garantiperiode på 6 måneder ved al brugt- og demoudstyr, som er indkøbt direkte fra Kärcher.
d. Reparationer
Vi yder en garantiperiode på 6 måneder for alle reparationer, som er udført af et Kärcher Serviceværksted eller en godkendt Kärcher service partner.
e. Reservedele
Vi yder en garantiperiode på 6 måneder for reservedele ved korrekt anvendelse.
¹ Se venligst udvalg af registreringsmuligheder på Internettet. Gælder kun for registrering indenfor seks uger efter køb. Garantien starter ved købsdato. Ved registrering af produkter til privat brug på hjemmesiden, modtages et garantibevis som skal opbevares sammen med den originale faktura.
² Ved regelmæssig vedligeholdelse (min. 1 x om året af Kärcher eller godkendt service partner) kan garantiperioden forlænges til 24 måneder.
Ved indgåelse af en fuld serviceaftale vil garantiperioden blive udvidet i overensstemmelse med aftaleperioden (mulighed for max. 60 måneder direkte via Kärcher). Det er også muligt at forlænge garantiperioden for en serviceaftale via en Kärcher service partner / forhandler.
II. Betingelser for garantiforpligtelsen
For anerkendelse af ethvert garantikrav skal der reklameres inden garantiperiodens udløb og fremvises kvittering med angivelse af dato for købet. Ved professionelle produkter skal serienr. fremgå af fakturaen. samt evt. kvittering for garantiforlængelse med angivelse af serienummer.
Udskiftning af reservedele, som er omfattet af garantien eller gratis forbedringer indenfor garantiperioden vil hverken medføre en forlængelse af den oprindelige garantiperiode eller opstart af en ny garantiperiode.
Vi yder ingen garanti på enheder, hvis produktionsdatoen for produktet er over 5 år gammel på reklamationstidspunktet.
Vi skal modtage reklamationen skriftligt inden udløb af garantiperioden og umiddelbart efter, at skaden er opstået.
III. Indhold og omfang af garanti
Fejl i materialer eller i fremstillingen opstået inden for garantiperioden udbedres gratis af Kärcher Service værkstedet eller af en autoriseret Kärcher service-partner, som enten reparerer eller erstatter / udskifter pågældende dele / udstyr.
Udskiftede dele / udstyr bliver Kärchers ejendom.
Der vil ikke blive stillet låneudstyr til rådighed ej heller overtaget omkostninger i forbindelse med reparationer indenfor garantiperioden.
Garantien dækker ikke erstatningskrav mod Kärcher.
IV. Begrænsning af garantien
Garantien bortfalder, hvis der opstår fejl eller mangler på grund af fejlbetjening, alm slitage, manglende vedligeholdelse eller forkert opbevaring.
Garantien omfatter ikke normal slitage eller skader, der måtte opstå på grund af misligholdelse, påkørsel eller overbelastning. Ligeledes bortfalder garantien hvis produktets tekniske specifikationer ikke overholdes eller hvis produktet anvendes til andet formål end beskrevet i betjeningsmanualen samt redskabsmanualen. Foretages der ændringer af produktet eller anvendes uoriginale reservedele, bortfalder enhver form for garanti.
Følgende forhold medfører således bl.a. garantiens bortfald:
• Forkert brug.
• Fejlbetjening f.eks. kommerciel brug af Home & Garden produkter eller brug af uegnede kemikalier.
• Forkert opbevaring, vedligeholdelse eller transport som er beskrevet i brugervejledningen f.eks. frostfri opbevaring af pumper, højtryksrensere og hedvandsrensere eller regelmæssig rengøring/afkalkning af maskiner.
• Ydre påvirkninger, f.eks. skader forårsaget af vejrforhold eller andre naturfænomener.
• Reparationer eller ændringer, som ikke blev udført af en Kärcher autoriseret tredjepart.
• Anvendelse af ikke-originalt tilbehør eller uoriginale Kärcher reservedele.
• Xxxxxxx, som kunden allerede var kendt med ved købet.
V. Forældelsesfrist
Krav i henhold til garantien kan kun gøres gældende inden udgangen af garantiperioden – også selvom defekten bevisligt er opdaget under garantiperioden.