SELSKABSMEDDELELSE
SELSKABSMEDDELELSE
A.P. Møller - Mærsk A/S – Salg af Maersk Tankers A/S
A.P. Møller - Mærsk A/S (APMM) har i dag indgået aftale om salg af aktierne i Maersk Tankers A/S (Maersk Tankers) til APMH Invest A/S (APMHI) for USD 1.171 mio. på kontant og gældsfri basis (Enterprise Value).
APMHI er 100 % ejet af A.P. Møller Holding A/S, der er kontrollerende aktionær i APMM. Købsprisen vil blive justeret i to tilfælde:
- Hvis tankskibsmarkederne forbedres grundet højere skibsværdier (Købesumsregulering).
Reguleringen kan maksimalt udgøre USD 200 mio., kan udnyttes én gang og udløber den
31. december 2019.
- Hvis APMHI videresælger skibe til en højere pris end købesummen og højere end en aftalt minimumsforrentning (Videresalgsregulering). Videresalgsreguleringen udløber den 30. juni 2019 eller hvis Købesumsreguleringen benyttes, hvad der måtte ske først.
APMM er blevet informeret om, at APMHI planlægger efterfølgende at etablere et ejerskabskonsortium for Maersk Tankers flåde med Mitsui & Co. Ltd. Denne syndikering vil ikke generere en Videresalgsregulering.
Maersk Tankers vil fortsat drive virksomhed under navnet ”Maersk Tankers” og vil fortsætte med
at bruge APMMs syvtakkede stjernelogo som en del af sit varemærke.
Idet transaktionen er mellem nærtstående parter, er der indhentet fairness vurderinger fra henholdsvis Xxxxxx Xxxxxxx & Co. Int. Plc. og DNB Bank ASA. Konklusionerne fra disse vurderinger bekræfter, at transaktionsværdien inkl. de aftalte justeringsmekanismer er rimelig fra et finansielt synspunkt. APMMs ledelse har anbefalet, og de uafhængige bestyrelsesmedlemmer er enige i, alle baseret på fairness vurderingernes konklusioner, at sælge Maersk Tankers på de aftalte vilkår og betingelser.
Closing forventes at ske i begyndelsen af oktober 2017. Closing er ikke betinget af godkendelser fra konkurrencemyndighederne.
Provenuet fra transaktionen vil blive brugt af APMM til at nedbringe gæld. Den regnskabsmæssige påvirkning fra transaktionen vil være ubetydelig. Grundet transaktionen vil Maersk Tankers blive omklassificeret til ”aktiver, der besiddes med henblik på salg” i delårsrapporten for 3. kvartal 2017 for APMM. Transaktionen har ingen indvirkning på APMMs forventninger til 2017.
København, 20. september 2017 Kontaktpersoner:
Head of Investor Relations, Xxxx Xxxxxxxxxxx, tlf. x00 0000 0000
Head of Corporate Communication, Energy Division, Xxxxxx Xxxxxx, tlf. x00 0000 0000
Side 1 af 1
A.P. Møller – Mærsk A/S (xxx.xxxxxx.xxx) – Salg af Maersk Tankers A/S