GeNeReLLe BeTINGeLSeR
GeNeReLLe BeTINGeLSeR
Nedennævnte er et uddrag af Lov om Pakkerejser. Forbrugerrådet og Danmarks Rejsebureauforening har udarbejdet en folder, som beskriver betingel- serne for deltagelse i pakkerejser, som udleveres på bureauet.
Tilmelding
Tilmelding af en grupperejse kan ske skriftligt eller telefonisk. Tilmelding er bindende for deltagerne, når Euro Tourist v/Aalborg Rejsebureau ApS har modtaget bestillingen mundtligt eller skriftligt.
Tilmelding er bindende for Euro Tourist v/Aalborg Rejsebureau ApS, når deltagerne har modtaget foreløbig bekræftelse.
Depositum
Ved tilmelding indbetales et depositum på 10% af rejsens pris, dog mindst kr. 300,- pr. person plus evt. gebyr for afbestillingsforsikring. Ved flyrejser er depositum mindst kr. 500,- pr. person plus evt. gebyr for afbestillingsforsikring.
Restbetaling
Ca. 6 uger før afrejsen fremsendes en opgørelse over restbeløbet, der skal være bureauet i hænde senest 35 dage før afrejsen. Ved bestilling mindre end 2 mdr. før afrejsen skal hele rejsens pris betales med det samme.
Ekstra ydelser
Enkelte ekstraydelser såsom diverse teater- og sportsbilletter skal betales ved bestilling. Bemærk at visse ekstra ydelser ikke senere kan refunderes ved afbestilling.
Afbestilling af hele gruppen
Ved afbestilling indtil 8 uger før afrejse er depositum og evt. gebyr for afbestillingsforsikring tabt. Ved afbestilling mindre end 8 uger før afrejse er hele rejsens pris plus evt. gebyr for afbestillingsforsikring tabt. Såfremt vore leverandører ikke opkræver det fulde beløb, vil dette blive refunderet gruppen fratrukket et ekspeditionsgebyr på min. kr. 1.000,-.
Afbestilling grundet sygdom
Gruppen eller enkeltpersoner kan sikre sig det ind- betalte beløb ved at tegne en afbestillingsforsikring, som dækker afbestilling ved akut sygdom hos den rejsende selv, den man bor sammen med, forældre eller hjemmeboende børn. Afbestillingsforsikring er ikke gældende ved graviditet, overanstrengelse, nervesygdomme o. l. Afbestillingsforsikringen er frivillig, men koster kun 4% af rejsens pris v/min. 10 personer på samme police.
Euro Tourist er i forbindelse med tegning af af- bestillingsforsikring genforsikret hos Europæiske Rejseforsikring A/S.
Præmien skal betales sammen med depositum for at være gældende.
Afbestilling skal meddeles Euro Tourist v/Aalborg Rejsebureau ApS uden ugrundet ophold og inden gruppens afrejse. Afbestillingen accepteres kun i tilfælde af lægedokumentation på den af Dan- marks Rejsebureauforening godkendte formular, der tilsendes Euro Tourist v/Aalborg Rejsebureau ApS. Gebyr for erklæring påhviler den rejsende. Præmien vil uanset årsag ikke blive tilbagebetalt.
Ændring i størrelse
Såfremt gruppen kommer under det minimums- antal, der har betinget rejsens pris, forbeholder Euro Tourist v/Aalborg Rejsebureau ApS sig ret til at forhøje prisen i forhold til det aktuelle antal, uagtet evt. afbestillingsgebyr. Ved afbestilling af enkeltpersoner mere end 35 dage før afrejsen mistes indbetalt depositum. Ved afbestilling mindre end 35 dage før afrejsen er hele rejsens pris tabt.
Forsikring
Pr. 1. august 2014 dækker det Gule Sygesik- ringskort ikke længere sygdom og tilskadekomst på rejser i EU. Vi anbefaler derfor, at alle har en rejseforsikring, uanset destination. Forhør nærmere om de gældende regler og mulige forsikringer.
Reklamationer
Eventuelle reklamationer under en rejse skal fremsættes på destinationen over for arrangørens repræsentant på stedet inden rimelig tid efter, at kunden har opdaget manglen. Manglende reklamation vil normalt medføre tab af retten til senere erstatningskrav. Har kundens forhold ikke kunnet løses tilfredsstillende gennem arrangørens afhjælpning på rejsen, kan kunden reklamere skriftligt til arrangøren inden rimelig tid efter rej- sens afslutning. Kan reklamationer ikke løses til kundens tilfredshed, kan de indbringes for Rejse- Ankenævnet. Euro Tourist v/Aalborg Rejsebureau ApS er medlem af Danmarks Rejsebureauforening og har derfor forpligtet sig til at opfylde kendelser, der er afsagt af Rejse-Ankenævnet.
Pakkerejse-Ankenævnet (pakkerejser), Røjels- kær 11, 3., 2840 Holte, tlf. nr. 00000000, www. xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.
Udvidet ansvarsforsikring
Euro Tourist v/Aalborg Rejsebureau ApS er tilsluttet Danmarks Rejsebureauforenings udvidede an- svarsforsikring hos Europæiske Rejseforsikring A/S, DRF medlemsnr. A 0134.
Euro Tourist v/Aalborg Rejsebureau ApS er regi- streret i Rejsegarantifonden under nr. 1018.
Gruppeleder
Gruppen vælger en leder, der er kontaktpersonen mellem gruppen og Euro Tourist v/Aalborg Rejse- bureau ApS. Da der ikke følger rejseleder med på turen, er det gruppelederen, der er ansvarlig for, at gældende aftaler overholdes af hele gruppen.
Øvrige betingelser
Med mindre andet er nævnt, gælder de alminde- lige bestemmelser for deltagelse i selskabsrejser, vedtaget af Danmarks Rejsebureau Forening og tiltrådt af forbrugerrådet.
Rejsearrangøren optræder kun som agent for hotel- ler og de benyttede transportselskaber og påtager sig intet ansvar for disses ændringer i fartplaner og lignende. Denne brochure er alene udfærdiget på rejsearrangørens ansvar og forpligter ikke de heri nævnte rederier og busselskaber, hvis rute benyttes under rejsen.
Prisændring
Arrangøren forbeholder sig ret til, under særlige omstændigheder, at forhøje den aftalte pris. Det er en betingelse, at en forhøjelse beror på nye eller forhøjede skatter og afgifter, ændrede valutakurser eller andre omstændigheder, som arrangøren ingen muligheder har for på forhånd at afværge.
Basis for beregning af pristillæg kan være et tids- punkt, der ligger forud for rejsens bestillingsdato. En forhøjelse skal normalt varsles snarest muligt og mindst 14 dage før afrejse og må ikke overstige 10% af rejsens averterede pris. Såfremt disse betingelser ikke er overholdt, kan den rejsende uden udgift afbestille rejsen.
Ændring i rejseplanen
Opstår der begivenheder, som arrangøren godtgør ligger uden for hans kontrol, men som beviseligt vil påvirke en planlagt rejses forløb, har man ret til at ændre til andre hoteller, transportmidler eller tidstabeller (f.eks. ved forsinkelse), afbryde en påbegyndt rejse eller foretage andre ændringer i programmet. Hvis det er muligt, skal arrangøren meddele rejsedeltageren sådanne ændringer inden afrejsen, og under alle omstændigheder så snart som det er muligt.
Manglende udnyttelse
Hvis en rejsedeltager udebliver fra anførte trans- porter eller på anden måde udelader at udnytte de ydelser, som indgår i rejsen, kan godtgørelse ikke kræves.
Aflysning af en rejse
En rejse kan af arrangøren aflyses på grund af force majeure (katastrofe, strejke, optøjer, krigshandlin- ger eller lignende), hvorved arrangøren er forpligtet til omgående at underrette de tilmeldte rejsedelta- gere. Indstilles en rejse, skal den erlagte betaling tilbagebetales uden fradrag. Derudover tilkommer der ikke rejsedeltageren nogen godtgørelse.
Den rejsendes ansvar
Alle rejsende har pligt til at rette sig efter anvisninger fra rejseledere og transportfirmaers personale. En rejsende er ansvarlig for enhver skade, forårsaget ved overtrædelse af meddelte anvisninger eller foreskrifter.
Rejsedeltagere er forpligtet til
a) at respektere ordensregler, gældende for hoteller, transportmidler etc.
b) at afholde alle omkostninger for evt. skader forvoldt på hytter, hoteller, transportmidler etc.
c) at sørge for de for rejsen nødvendige pas, vacci- nationer, visa m.v. Er der udenlandske nationaliteter blandt deltagerne, skal det undersøges, hvilke regler, der gælder for disse til og fra rejsemålet.
Forbehold
Priserne er baseret på de kendte tariffer, fartplaner og valutakurser pr. 6/7 2016. Der tages forbehold for ændringer og eventuelle prisforhøjelser.
Tilbud
Tilbudet er fremsendt med forbehold for plads. Tilbudet er først bindende for Euro Tourist v/Aalborg Rejsebureau ApS ved genbekræftelse.
Forbehold for trykfejl, 2016.
Vesterbro 89 • 9000 Aalborg
TLF. 0000 0000 / 0000 0000 • FAX 0000 0000
E-MAIL xxxx@xxxxxxxxxxx.xx • xxx.xxxxxxxxxxx.xx
Medlem af Danmarks Rejsebureauforening Rejsegarantifonden nr. 1018
32