FORHANDLINGSFÆLLESSKABET
FORHANDLINGSFÆLLESSKABET
Sekretariatet
10. december 2014
HKB/jb Sagsnr.: 3852.44
Forhandlingsfællesskabets generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2015 på RLTN’s område
Forhandlingsfællesskabets overordnede målsætning for OK-15 er at
• skabe de bedst mulige vilkår for varetagelse og udvikling af kerneopga- verne med fokus på kvalitet, tillid, faglighed og samarbejde baseret på attraktive vilkår for de ansatte.
• skabe de bedste muligheder for, at alle medlemsorganisationer opnår et tilfredsstillende forhandlingsresultat, der kan opnås tilslutning til.
Gennem den danske model skabes et fælles grundlag for fortsat udvikling af arbejdspladserne og de ansattes vilkår. Forhandlingsfællesskabet finder, at kol- lektive aftaler er en forudsætning for velfungerende arbejdspladser. Aftaler skaber fælles ejerskab, tryghed, tillid, klare spilleregler og effektivitet.
1. Generelle lønforbedringer/økonomi
Det samlede økonomiske råderum skal anvendes til sikring af reallønnen, finan- siering af Forhandlingsfællesskabets krav og således, at der tillige er midler til organisationsforhandlingerne for alle organisationer.
Krav:
Generelle procentuelle lønstigninger, der bedst muligt sikrer reallønnen, idet der afsættes midler til supplerende finansiering af et uddannelsesløft ”Fra ufag- lært til faglært”.
Indførelse af løntrin 56.
Videreførelse af reguleringsordningen.
2. Pension Krav:
ATP-bidragene forhøjes svarende til det, som gennemførtes på det private ar- bejdsmarked ved OK14.
Ansatte, som får tjenestemandspension, egenpension eller understøttelse fra en pensionsordning, det offentlige har ydet bidrag til, skal have pensionsbidrag.
Tjenestemandspensionerne forhøjes med det samlede aftaleresultat til løn- og pensionsformål. (Uden for aftaleområdet)
Tjenestemænd, der indgår aftale om plustid, tillægges pensionsalder i forhold til beskæftigelsesgrad.
3. Tryghed
Der træffes løbende i regionerne beslutninger om organisationsændringer, luk- ning af institutioner/nedlæggelse af arbejdspladser og andre kapacitetsmæssi- ge ændringer med den konsekvens, at ansatte afskediges eller varsles ned i ar- bejdstid. Kravene har til hensigt at øge trygheden i ansættelsen, herunder at skabe bedre muligheder for at fastholde afskedigede medarbejdere på ar- bejdsmarkedet. Samtidig er tryghed i ansættelsen et vigtigt udgangspunkt for trivsel på arbejdspladserne.
Krav:
Ret til frihed til vejledning i overenskomstbærende organisation ved afskedigel- se.
Ved afskedigelse på grund af arbejdsmangel, og hvor der i opsigelsesperioden opstår behov for at besætte en tilsvarende eller anden faglig relevant stilling, skal denne tilbydes den afskedigede.
Indgåelse af lokal aftale om vilkår ved afskedigelser, fx ferie, fritstilling, kompe- tenceudvikling og efteruddannelse, outplacement, jobbank mv.
Ret til uændret indbetaling af pensionsbidrag ved ufrivillig nedsættelse af ar- bejdstid.
Ret til udstedelse af feriekort ved tvungen nedsættelse af arbejdstiden.
4. Psykisk arbejdsmiljø
Et godt psykisk arbejdsmiljø, god trivsel og høj faglighed i opgaveløsningen er en forudsætning for øget effektivitet og kvalitet i den regionale sektor. Et dår- ligt arbejdsmiljø og dårlig trivsel kan føre til højere sygefravær, lavere produkti- vitet og demotivation blandt medarbejdere. Erfaringerne viser, at en fælles ind- sats mellem parterne kan ses på bundlinjen.
Krav:
Der aftales en fælles forpligtende indsats for forbedret psykisk arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser herunder blandt andet, at
1. Der indgås en aftale, som fastlægger rammer for lokal aftale om indsat- ser, der forbedrer det psykiske arbejdsmiljø.
2. Etablering af et centralt fælles rejsehold, der kan vejlede og rådgive MED mv. om indsatser for et forbedret psykisk arbejdsmiljø.
3. Psykisk arbejdsmiljø gøres til fælles indsatsområde i den kommende overenskomstperiode fx ved udarbejdelse af inspirationsmateriale til brug for den lokale indsats, arrangementer, undersøgelser mv.
5. TR
TR varetager sammen med ledelsen det lokale ejerskab og udmøntning af over- enskomster og aftaler. Dette er et vigtigt element i den danske model. TR er medarbejdernes repræsentant, der sammen med ledelsen indgår aftaler og sik- rer overholdelse af overenskomsterne. TR er desuden med til at kvalificere le- delsesbeslutninger og hermed med til at sikre, at udviklings- og omstillingspro- cesser kan gennemføres optimalt.
Krav:
Der gennemføres i OK-perioden et fælles projekt med fokus på værdien af den danske model, herunder bl.a. betydningen af TR’s funktion, rolle og rammevil- kår.
Regulering af AKUT-bidraget.
6. MED
Formålet med MED-rammeaftalen er at skabe grundlag for forbedring og udvik- ling af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i regionerne. Formålet er endvidere at sikre, at alle medarbejdere har ret til medindflydelse og medbe- stemmelse. Anvendt efter hensigten lægger MED-rammeaftalen gode rammer for det lokale samarbejde. Anvendelsen af aftalen efter dens intentioner er dog under pres.
Krav:
MED-systemet fremtidssikres som ramme for et ligeværdigt forum, som giver merværdi i opgaveløsningen til både ledelse og medarbejdere gennem optimal brug af medinddragelse og medindflydelse på alle niveauer. Dette sker blandt andet ved, at der
• Gennemføres et periodeprojekt på baggrund af parternes forudsætnin- ger for et velfungerede MED-system.
• Igangsættes et antal forsøgsprojekter i regionerne om udvikling af MED- samarbejdet.
7. Ligestilling/ligeløn
Ligestilling mellem mænd og kvinder skal øges.
Krav:
Udvidet øremærkning af forældreorlov til fædre.
Aftale om udligning af udgifter til barsels- og adoptionsorlov udvides og forbed- res.
Udarbejdelse af vejledning til lokale lønforhandlere om ligestilling. Der gennemføres et fælles projekt om jobvurdering.
8. Balance mellem arbejdsliv og familieliv
Der skal etableres mulighed for en bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv.
Krav:
Forbedring af ret til fravær med løn ved barns hospitalsindlæggelse.
Der aftales mulighed for, at det i organisationsforhandlingerne kan aftales, at ansatte kan opspare eksisterende fraværsrettigheder som 6. ferieuge og seni- ordage over en længere periode.
Ret til fravær i forbindelse med barns 1. og 2. sygedag.
9. Seniorpolitik
De seniorpolitiske ordninger udbygges således, at det er attraktivt for seniorer at forblive på arbejdsmarkedet ved højere tilbagetrækningsalder.
Krav:
Som udgangspunkt gives seniordage i stedet for seniorbonus og supplerende bonus.
Der foretages udbygning af eksisterende rettigheder til seniorbonus/senior- dage fra 63 år/61. år.
Ret til nedsat arbejdstid til seniorer. Det sikres, at der ved organisationsfor- handlingerne kan aftales dækning af evt. indtægtstab – fx via delpension eller delefterløn.
Der foretages andre tilpasninger/præciseringer i rammeaftalen om seniorpoli- tik.
10. Socialt kapitel
Der er behov for at sikre kvaliteten og fagligheden for de ekstraordinært ansat- te i regionerne, så tilknytningen til arbejdsmarkedet styrkes.
Krav:
Styrket indflydelse på beskæftigelse af ledige og personer med nedsat arbejds- evne.
Indgåelse af aftale om løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob. Anvendelse af jobrotationsordningen styrkes.
11. Social dumping
Det skal sikres, at konkurrence om offentlige opgaver foregår på lige vilkår og ikke på bekostning af medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår, sikkerhed og sundhed.
Social dumping undergraver overenskomster og dermed den danske aftalemo- del. Det koster dyrt, både for de medarbejdere, som arbejder under kummerlige vilkår, for de medarbejdere, som ikke kan finde arbejde på overenskomstmæs- sige vilkår, for de unge der ikke kan få en lære- og praktikplads, for de socialt udsatte og det for danske samfund, som går glip af skatteindtægter.
Krav:
Der aftales øget indflydelse i forbindelse med udbud og udlicitering af opgaver.
Tillidsrepræsentanten/de lokale afdelinger af forbundet skal på forlangende have mulighed for at se indlejet personales løn- og ansættelsesforhold for at kunne sikre, at der ikke sker social dumping.
Pligt for regionerne til at anvende arbejdsklausuler og sociale klausuler ved ud- bud, køb af tjenesteydelser mv.
12. Tidbegrænset ansættelse
Tidsbegrænsede ansættelser giver mening, når der på en arbejdsplads opstår midlertidigt arbejdskraftbehov fx i forbindelse med barselsorlov eller længere- varende sygefravær. Men gentagen brug af tidsbegrænsede ansættelser og kortvarige vikaransættelser, hvor der opnås en fast tilknytning til arbejdsplad-
sen, skal ikke bruges til omgåelse af overenskomstens rettigheder, fx opsigel- sesvarsler.
Krav:
Reglerne for brug af tidsbegrænset ansættelse og timelønsansættelse skærpes.
13. Andet Krav:
Bedre mulighed for fuldtidsbeskæftigelse.
Tilpasning af Sundhedskartellets og KTO’s generelle aftaler som følge af etable- ring af Forhandlingsfællesskabet.
Redaktionel ændring af aftale om konvertering af ulempetillæg.
Overenskomstmæssige forbedringer udmøntes på alle relevante budgetni- veauer.
Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger forbedres.
14. Forbeholdskrav Krav:
Der indgås aftale om anvendelse af bonusmidler i den fælleskommunale grup- pelivsforsikring.
Forbehold for fremsættelse af krav, der følger af ændringer på det øvrige ar- bejdsmarked eller i lovgivningen.
Forbehold for krav som følge af verserende voldgiftsager.